Mindeord om Peter Naur

Publiceret den 9. januar 2016 af i Omtale eller datahistorisk nyt

Peter Naur blev i 1949 uddannet som astronom på Københavns Universitet og tog kort efter til Cambridge Universitet for at studere astronomi. Her fik han adgang til at bruge en af de første rigtige datamaskiner, EDSAC, og han greb straks chancen for  at programmere den som en avanceret og hurtig maskine bl.a. til beregning af planetbaner. Efter yderligere studier i USA vendte han hjem til Danmark, hvor Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) havde nedsat et udvalg, der foreslog bygning af en dansk datamaskine.

Med den indsigt, Naur havde hentet i England og USA, blev han hurtigt en nøglefigur og inspirator for gruppen, der drøftede en dansk indsats. Han fik afgørende indflydelse på konstruktionen og programmeringen af den første danske datamaskine, DASK, og blev i 1959 fuldtids ansat på Regnecentralen, det ATV-institut der forestod bygningen af Dask.  Her fik han stor betydning som inspirator og igangsætter for mange data-folk de næste 10 år.

Naur blev hurtigt medlem af en international gruppe, der udviklede et fælles programmeringssprog, ALGOL.  Som redaktør af gruppens rapport satte Naur en standard for præcision og klarhed i beskrivelsen af  Algol, som ikke siden er overgået og som blev model for utallige senere programmeringssprog. Sammen med John Backus fra IBM udviklede han BNF-notationen, en koncis syntaks-beskrivelse i form af et sæt ligninger (BNF = Backus-Naur-Form). I flere år fortsatte Naur som meget aktiv redaktør af ALGOL Bulletin, en slags diskussions-tidsskrift, hvor sprog- og programmeringsproblemer blev grundigt diskuteret internationalt.

Når et program er udtænkt og skrevet i Algol, er der brug for en oversætter (compiler), der  oversætter Algol-programmet til et program i maskinkode, som en datamaskine kan udføre. Regnecentralen oprettede derfor hurtigt en Compiler-gruppe, der under ledelse af Peter Naur og Jørn Jensen udviklede hurtige, kompakte og ekstremt pålidelige Algol-oversættere til Dask, Gier og andre maskiner. Især Gier Algol systemet blev berømt og meget anvendt, fordi brugerne oplevede  den ret lille Gier-maskine som en effektiv Algol-maskine til både små og store opgaver.

Arbejdet med Algol-oversættere overbeviste Naur om, at en lang række principper og metoder derfra var generelle og anvendelige på programmering af alle slags opgaver. Systematisk anvendelse af disse metoder kunne føre til bedre og mindre fejlbehæftede programmer, hvor man logisk kunne bevise, at et program var korrekt. Naur plæderede kraftigt for, at brug af go-to sætninger er skadelig og giver dårligt strukturerede programmer, mens omhyggelig og systematisk brug af program-kommentarer kan muliggøre bevis for et programs korrekthed.

Ved konferencen  Software Engineering  i Tyskland erkendte alle, at vi stod midt i en ”software crisis”, hvor mange store datasystemer havde alvorlige fejl, og konferencen  handlede om  problemer med design, produktion og vedligeholdelse af store programmer. Rapporten fra konferencen blev redigeret af Brian Randell og Peter Naur og blev en best-seller, citeret igen og igen. Nogle år efter skrev Naur bogen  Concise Survey of Computer Methods  (1974), hvor emnerne er udbygget og fuldstændiggjort, bl.a. med diskussion af  hvordan store datasystemer bør designes og udvikles for at undgå de fejl, der førte til ”the software crisis”.

Naur var meget skeptisk over for synspunktet om, at vi blot ved at bruge matematisk formelle design-metoder kunne udvikle mere korrekte datasystemer. Bogen  Computing: A Human Activity  (1992) er en samling af Naurs skrifter, der spænder over hans mere end 30-årige arbejde i datalogiens tjeneste, hvor det igen og igen understreges, at ’Computing’ dybest set er en menneskelig aktivitet, og at ”Man Is Not a Machine–and Vice Versa”.

At udbrede kendskab til og viden om datalogi og datamaskiner optog Naur helt fra starten sidst i 1950erne. Han holdt utallige kurser og foredrag om betydningen af datalogien og mulighederne i automatiseret databehandling.  Allerede i februar 1960, før ’blækket i Algol-rapporten endnu var tørt’, samlede han en Algol-studiekreds på Regnecentralen, hvor han forsøgte at lære os uvidende, hvordan vi skulle læse og forstå rapporten.  I 1966 udformede han den første  Plan for et kursus i datalogi og datamatik.  I  korte kapitler giver planen strukturen i det, der  blev til  Den Røde Tråd,  en række hæfter om centrale datalogiske emner. Den Røde Tråd blev skrevet af Naur og en lille gruppe på Regnecentralen og blev siden brugt i mange grundkurser i datalære. Naurs ”Plan …” indgik senere i undervisningsplanerne på Datalogisk Institut på KU (DIKU), hvor Naur som den første danske professor i datalogi opbyggede instituttet og  undervisningen i det nye fag Datalogi.

I Dansk Datahistorisk Forening har vi haft lejlighed til at se og høre Peter Naur flere gange gennem årene. Ved arrangementer i 2008 til markering af 50-året for såvel påbegyndelsen som indvielsen af Dask samt ved 50-året for Algol programmeringssproget fortalte Peter Naur levende om sit banebrydende arbejde. Lige som ved flere andre lejligheder deltog Peter Naur i 2010 ved et af Dansk Datahistorisk Foreningens arrangementer, her om Hipparcos og Gaia satellitterne, og bidrog ved denne lejlighed til debatten om de nutidige astronomiske emner. Ved fejringen af  50-året for Dask  bidrog Naur også musikalsk, idet han sammen med tre andre dataloger spillede Rondo over E-D-B  komponeret af Svend S. Schultz på Naurs opfordring.  Senest spillede han i 2014 Rondoen igen ved den nordiske datahistorie-konference HiNC4 i København.

Peter Naur modtog gennem årene adskillige hæderspriser for sin banebrydende indsats, deriblandt Jens Rosenkjær Prisen fra Danmarks Radio 1966, The Pioneer Award fra IEEE Computer Society 1986 og den store  A.M. Turing Award  fra Association for Computing Machinery 2005 (den pris der også kaldes ”Datalogiens Nobelpris”).

Peter Naur døde den 3. januar 2016 efter kort tids sygdom. Han blev 87 år.

Æret være hans minde.

 

Christian Gram