Også denne aften havde en broget flok af nørder fundet vej til Ballerup. Der blev arbejdet på en række forskellige projekter og foreningen modtog en fin donation fra Søren Christiansen.

Søren brugte både DASK og GIER i de gamle dage. Han havde udført opgaver for bl.a. Søværnet, som i forskellige situationer kunne have glæde af maskinernes regnekraft. Opgaverne var ikke helt lette så for at sikre, at man både havde programmeret maskinen korrekt OG at maskinen faktisk havde regnet rigtigt, måtte man i hånden udføre en række af beregningerne for at kontrollere maskinens (DASKs) resultater.

??? fortæller om hans arbejde, mens Mogens Kjær foretager optisk analyse af en af Sørens hulstrimler. Yderst til venstre sidder Finn Verner Nielsen og lytter med.

Søren fortæller om hans arbejde, mens Mogens Kjær foretager optisk analyse af en af de medbragte hulstrimler. Yderst til venstre sidder Finn Verner Nielsen og lytter med.

 

Vi modtog en del "software" fra ??? i form af hulstrimler. Bliver spændende at få dem indlæst på GIER og gemt i vores Softwaredatabase.

Vi modtog en del “software” fra Søren i form af hulstrimler. Bliver spændende at få dem indlæst på GIER og gemt i vores Softwaredatabase.

 

En af de mere kuriøse ting, som vi fik doneret.

En af de mere kuriøse ting, som vi fik doneret.

 

Steffen Lytnov var igang med COMAL på en RC Piccolo 702.

??? foran to RC 702 Piccoloer. Det er formentligt et af de tungeste tastaturer, som nogensinde er blevet anvendt til mikrodatamater - men det holder sig til gengæld også godt.

Steffen foran to RC 702 Piccoloer. Det er formentligt et af de tungeste tastaturer, som nogensinde er blevet anvendt til mikrodatamater – men det holder sig til gengæld også godt.

 

Computer, skærm, kodelistning og et herligt tastatur. Hvad mere kan man ønske sig?

Computere, skærm, kodelistning og et herligt tastatur. Hvad mere kan man ønske sig?

Laust måtte opgive at få Gotek til at fungere på Amstrad, så nu anvendes 3.5″ diske som overførselsmedie.

Data reddes fra de ustabile 3" diske, som Amstrad anvendte. De overføres til 3.5" diske for derefter at blive indlæst på PC.

Data reddes fra de ustabile 3″ diske, som Amstrad anvendte. De overføres til 3.5″ diske for derefter at blive indlæst på PC.

 

Foreningen råder over en vis mængde "reservedele". Vi går ikke ned på udstyr.

Foreningen råder over en vis mængde “reservedele”. Vi går ikke ned på udstyr. Her Lausts samling af “eksperimentielle” floppydrev.

 

Desværre kommer moderne computere sjældent med en strømforsyning, som har stik til floppy. Det kan dog løses med en PSU af ældre dato.

Desværre kommer moderne computere sjældent med en strømforsyning, som har stik til floppy. Det kan dog løses med en PSU af ældre dato (gemt bag bordbenet).

Martin gik igang med genoplivning af en Commodore 64.

Hvad gør man, når man har en C64 der ikke producerer andet end sort skærm? Man starter fra en en af.

Hvad gør man, når man har en C64 der ikke producerer andet end sort skærm? Man starter fra den ene ende af.

 

Det var én kreds. Så mangler vi bare... mange.

Det var én kreds. Så mangler vi bare… mange.

Der er selvfølgeligt også lejlighed til en lille snak.

Poul Badura og Peter Heinrich in conversation.

Poul Badura og Peter Heinrich in conversation.

Endnu en torsdag med hektisk aktivitet på Tapeten.

Thorkild Naur arbejder videre på Olivetti Programma 101 projektet. Det er generelt to skridt frem og et tilbage, men sommetider er det også to skridt frem og tre tilbage. Men det er ikke svært at holde modet oppe, når man arbejder med italiensk fin-mekanik og elektronik.

Thorkild Naur ved Olivetti Programma 101 maskinen.

Thorkild Naur ved Olivetti Programma 101 maskinen.

Italiensk finmekanik kombineret med den nyeste elektronik anno 1965.

Italiensk finmekanik kombineret med den nyeste elektronik anno 1965.

Desværre har maskinen “lidt” skavanker, som gør, at man f.eks. ikke kan anvende tastaturet. Uffe vil hjælpe med at sætte en logic analyzer på de 20 forbindelser fra tastaturet til elektronikken.

Uffe beundrer en af de opto-couplers, som er blevet bestilt hjem fra eBay til brug mellem logic analyzer og Olivetti Programma.

Uffe beundrer en af de opto-couplers, som er blevet bestilt hjem fra eBay til brug mellem logic analyzer og Olivetti Programma.

Opto-couplers er heldigvis ikke særlig kompliceret elektronik. Hvis det var, ville vi ikke blive særligt meget hjulpet af den flotte manual som følger med.

Er der en translatør til stede?

Er der en translatør til stede?

Der er megen aktivitet i kælderen hver torsdag, men der er også tid til kaffe og lidt snak.

Poul-Henning Kamp, formand Finn Verner Nielsen, Mogens Kjær, Ole Nørgaard og Bent Scharøe-Petersen, som er igang med reparation af en Contex 230.

Peter Heinrich, Poul-Henning Kamp, formand Finn Verner Nielsen, Mogens Kjær, Ole Nørgaard og Bent Scharøe-Petersen, som er igang med reparation af en Contex 230.

Mikkel arbejder fortsat på at få en SPC/1 i topform.

I sidste uge var det "A"-knappen, som ikke fungerede. I denne uge var det "M", "T" og "P".

I sidste uge var det “A”-knappen, som ikke fungerede. I denne uge var det “M”, “T” og “P”.

Mikkel har skaffet "reservedele" til tastaturet. De gamle skumpuder er blevet grønne og noget maste.

Mikkel har skaffet “reservedele” til tastaturet. De gamle skumpuder er blevet grønne og noget maste.

Henrik fortsætter arbejdet med sortering og genopretning af Macintosh computere. Ved cirka hver anden computer han sætter strøm til breder der sig en liflig aroma i hele lokalet.

Henrik Macintosh

Det var lidt om nogle af de ting, som foregik denne torsdag aften. Kig forbi, hvis du vil se og høre nærmere!

Der var et rigtigt godt fremmøde denne torsdag. Kælderen summede af aktivitet, men det var kun de mest fotogene som stillede op til fotografering.

Mikkel fik liv i en af foreningens DDE SPC/1 maskiner.

DDE SPC-1

Der var lidt problemer med den ene PSU og diskettedrev blev lånt andetsteds…

WordWork

Der er sket lidt på tekstbehandlingsfronten, siden WordWork var hot.

"A"-knappen på tastaturet fungerede ikke. Kunne dog reparereres med en smule rengøring og pudsning af kontakter.

“A”-knappen på tastaturet fungerede ikke. Kunne dog reparereres med en smule rengøring og pudsning af kontakter.

Og der kom liv i et SPC/1 floppydrev for første gang i måske 20 år:

Henrik fortsætter sorteringen af vores omfattende Apple-samling.

Henrik med en stor samling af fortidens "Mac Minier".

Henrik med en stor samling af fortidens “Mac Minier”.

Christian Gram og Poul Badura er godt igang med registrering af bøgerne i foreningens bibliotek. Vi er oppe på 1388 bøger i dag – og er ikke engang halvvejs endnu.

Teamwork ved registrering af bøger.

Teamwork ved registrering af bøger.

Laust har kastet sin kærlighed over Amstrad og arbejder på en Gotek-løsning, så der kan overføres data vha. USB.

Liv i Amstrad USB

 

Sådan ser en Gotek ud.

Sådan ser en Gotek ud.

Afslutningsvist skal det nævnes, at Martin fik liv i et vist-ikke-helt-lovligt cartridge til C64, som indeholdte både Hugo, Super Oswald og Guldkornekspressen.

Hugo

Verdens mest kendte skærmtrold på cartridge til Commodore 64

IBM System/36 spiller igen på Tapeten

Publiceret den 16. januar 2014 by in Torsdagsaktiviteter

Sidste torsdag tog Jørgen Bøgvald sig af de System/36 maskiner vi fik doneret i juli sidste år af Poul Seebach. Her er hvad Jørgen oplevede:

9.januar kom så dagen hvor jeg efter godt 25 år igen fik fingerene i en (eller  rettere to) IBM System/36.
Da de jo er beregnet til et almindeligt kontor-miljø er det kun at  tilslutte almindelig 230V og forbinde en 5250 skærm.
Systemerne har sidst haft strøm på i juli 2013 så der forventedes ingen  problemer her.
Jørgen ved tastaturet
Start-proceduren på den ældste 5362 blev igangsat med spænding. Den tog  laaang tid, jeg havde ingen erindring om hvorledes den plejede at forløbe.
Men pludselig kom der nogle store tal på skærmen 9, 8, 7….. så der var  liv i “dyret”.
Heldigvis var password-sikkerheden slået fra af den tidligere ejer, så det  var kun brugerid’en der skulle gættes!
S/36 er et simpelt men meget brugervenligt system, bla. pga. omfattende  menuer, men man kan også anvende kommandoer direkte.
Så jeg fik kigget mig lidt omkring i systemet. Jeg kunne konstatere at den  havde hele 640K main-storage (som IBM kaldte RAM dengang).
Man skal huske på at det er et 16-bit system der kun kan håndtere 64K pr.  program, normalt skrevet i RPGII.
Efterfølgende gentog jeg proceduren med den “nye” 5363 og her forløb det  helt på samme måde.
Systemet var (sidst) installeret i 1998 og har 2048K main-storage og 2 stk.  3,5” diske på hver 320MB.
Jeg kan huske at IBM dengang var stolte over at kunne presse så stor  kapacitet ned i den størrelse!
Det er jo ikke helt så spændende når tingene går så let, men det var jo  også kundernes oplevelse dengang – det virkede bare!
Jeg vil fremover prøve at se lidt på de primitive spil etc. der vist ligger  på maskinerne, ligesom jeg vil se om jeg kan få tid til at gen-implementere mit  gamle mastermind-spil i en S/36-version. Det spil er oprindelig lavet til en S/3  model 6 og 8, S/32 og S/34.
Vi har også kørt det på Henks S/3 model 10 og  på en S/3 PC-emulator, endelig har jeg på et tidspunkt lavet en java-version til  min gamle Nokia mobil-telefon.
Hidtil har PC-emulatoren haft “hastighedsrekorden” skarpt efterfulgt af  Nokia’en, så det kan være lidt spændende at se hvordan S/36 klarer sig. IBMs  midrange systemer var ikke just kendt for CPU-kraft – snarre tværtom.

På opdagelse i magasinerne

Publiceret den 15. august 2013 by in Torsdagsaktiviteter

En lille udvalgt skare fra foreningen var på besøg hos Teknisk Museum i Helsingør d. 11/7-2013, hvor vi havde fået lejlighed til at kigge lidt på magasinerne. Undskyldningen var, at vi skulle hente det GIER tromlelager de havde lånt i forbindelse med DASK jubilæet i 2007. Niels hos DTM var så venlig at finde nogle effekter frem, som vi så gerne ville kigge nærmere på ved samme lejlighed.

GIER tromle lageret
er, modsat de andre tromlelagre vi har, endnu ikke blevet aflæst, da den blev lånt ud førend vores egen GIER var fit for fight. Ikke, at der er tale om de store datamængder: Den har 320 spor af 40 ord (42-bit) og 4 clock spor. For dem der ikke lige er så stærk i hovedregning skulle det give (320 spor x 40 ord x 42 bits) / 8 bit = 67.200 bytes / 1024 bytes = 65,625 kilobytes. Dette er ca. 13 gange så meget som hovedlageret – tilgengæld kunne man have 3 af dem på en GIER. Man sagde tidligere, at den vejede 1 kilo pr. kilobyte, men det passer nu ikke helt, da den “kun” vejer ca. 40 kilo. At GIER håndterede så små datamængder er interessant, da den blev benyttet næsten lige så meget til administrative systemer (der kræver meget data håndtering) som tekniske beregninger (hvad maskinen egenligt var bygget til).

Niels (DTM), Poul, Finn og Thorkil ved afhentning af DDHF GIER tromle på DTM

DTM har en komplet GIER konsol stående i magasinet. Niels havde sikret, at den var tilgængelig og det var med stor spænding vi kiggede på den. Vi håbede, at den måske var i bedre stand end den vi selv havde. Desværre var konsol skrivemaskinen (IBM Model B Typewriter med modifikationer) i cirka samme stand, som da vi renoverede vores egen. Da vi satte størm på den knurrede motoren hvilket er et godt tegn, men den kunne ikke bevæge sig. Der ligger derfor et større rensningsarbejde for at få den i omdrejninger igen.

GIER konsol fra DTM magasin

Konsollen stod oprindeligt hos Regnecentralen i Aalborg. Lidt sjovt, når vi nu havde Poul med, som har ledet afdelingen deroppe. Yderligere kunne Finn fortælle, at de tilhørende speciallavede skriveborde var lavet hos Ligkistesnedkeren i Præstø. De findes stadig under navnet Frombergs Snedkeri I/S.

Control Data diske for RC 4000 tv. og RC 4000 CPU og I/O enhed bagerst th.

De havde ligeledes en RC 4000 stående i magasinet. Vi blev lidt kede af, at se under hvor dårlige forbehold den i virkeligheden bliver opbevaret i en simpel pladehal. Vi ser det jo som en delikat lille maskine, hvor den mere opbevares som en klump jern.

RC315 fra DTM magasin

Derimod har nogen på et tidspunkt syntes at konsollen så interessant ud og fået den flyttet over på deres “gode” magasin. Der er en fornemmelse af, at den nok er blevet fordi den var visuelt tidstypisk, og en ganske flot skrivemaskine. Det er ganske rigtigt en IBM model 73 skrivemaskine men med et RC 315 stik på. Kigger man nærmere vil man dog på bagsiden finde 2 styk 96-pins ELCO stik. Dette viser, at det er en modificeret maskine så den kunne bruges som konsol på en RC 4000, og stikkene er til kablerne. Kabler og ELCO stik er af samme type som også bruges til hhv. høj- og lavhastighedsbussen på RC 4000, og føres direkte over i CPU enheden hvor der sidder en typewriter controller (TYC). Skrivemaskinen har ligesom på GIER et massivt parallelt interface med 4 ledninger per tegn (2 til knap og 2 til skrive). Vi er meget interesseret i denne, da vi som de eneste har en kørende RC 4000 installation, men desværre ikke den originale konsol. Den er blevet slidt op igennem tiden, og vi benytter nu en senere seriel konsol. Os bekendt er der kun 2 RC 315 tilbage. Denne og så muligvis en på Energimuseet.

Hvor Niels havde det fint med, at sætte strøm til GIER konsollen, så var der herovre en lille smule tøven. Nu stod den heldigvis tæt på en stikkontakt, og så gik tingene ligepludseligt hurtigt. I videoen herover kan du se den hvordan den lystigt brummer. Den virker til at være i rigtig god stand. Vi vil nu søge om at få lov til at låne den. Både for, at kunne lave foto dokumentation af et komplet system, også meget gerne prøve den op imod vores TYC og se et komplet system snurre, hvis vi kan få lov.

DASK Random numre (Isaks device)

Finn havde i databasen fundet noget andet han gerne ville kigge på, som viste sig at være ganske interessant. Vi troede ikke den fandtes længere, og ærgerligt nok var den ikke fremme til DASK jubilæet. Men glæde var stor, da vi fandt “Isak’s Device”. En tilfældighedstalgenerator lavet af Henning Isaksson, som sampler hvid støj fra radiorør for at kunne lave “ægte” tilfældige tal på DASK, og ikke blot pseudo tilfældige tal.

Olivetti Programma 101 fra DTM magasin

Thorkil nørkler jo med foreningens egen Olivetii Programma 101. Han ville derfor gerne kigge på den som DTM havde i magasinet. Den var i ualmindelig god stand. Ikke nok med det, så var der både magnetkort, manualer og en række interessante programmer.

Vi har været så heldige, at modtage intet mindre end en lille elefantkirkegård fra Bo Holst Christensen. Henrik var forbi og hente en større samling af Apple stumper og reservedele. Der var mange interessante effekter, men det største scoop er nok antallet af Apple Lisa stumper. Vi er meget meget glade for donationen, men det var med en ambivalent følelse vi kiggede kasserne igennem. Apple Lisa stumperne kommer nemlig tydeligvis fra kørerne systemer, der i sin tid er blevet rippet. Som Henrik udtrykte det: “Lidt, lige som at stå tilbage med stødtænderne”. Og nu er elfenben jo i sig selv heller ikke helt uden værdi.
Dette er især postitivt for os, da vi gerne vil have en kørende samling. Vi har i forvejen 2 komplette Apple Lisa 2 som kan køre. Den ene har dog en defekt på strømforsyningen, som vi ikke har fået kigget på endnu. Med i samlingen var der 5 reservestrømforsyninger, hvilket betyder vi nu hurtigt også kan få begge Lisa’er i fuld kampform.

Herunder kan du se nogen af godbidderne der er kommet ind:

5 stk. Apple Lisa PSU (en er defekt)

Apple Lisa afbryder knap

Det vil være usædvanligt at ligge med 5 afbryderknapper som reservedel. Og da der også er 5 af hver af de resterende stumper, så konkluderer vi, at stumperne kommer fra et antal maskiner som er blevet rippet. Dette borger godt for vores muligheder for at holde vores fungerende Apple Lisa kørende i mange år fremover.

Henrik står med et Apple Lisa billedrør

Et billerør er med fladskærmenes fremmarch heller ikke nemme at få fingre i længere. Denne ser endda ud til at være i fin stand uden nogen burn-in.

Henrik står med et Apple Lisa System IO expansion board

Der var også nogle udvidelseskort til Lisa. Nogle var System I/O kort vi endnu ikke har fået undersøgt nærmere, og så var der 2 stk. 512 K RAM udvidelseskort (men hvem har dog behov for så meget?!?). Desværre var batterierne ikke afmonteret ved nedpakningen, og er nu lækket, så der kræves lidt TLC for at få dem i brug igen.

Apple Lisa tastaturer

Nærmest et lille klassesæt af tastaturer. En vigtig sliddel, og med disse så burde vi være vel sikret!

Uoriginal trackball til Apple Lisa

Sidst har vi lidt af en sjældenhed; nemlig en trackball til Apple Lisa. Henrik bemærkede, at den føles i høj grad som den han selv benytter til dagligt her i 2013. Apple-kenderen vil måske bemærke, at der ikke er tale om et originalt Apple produkt på grund af de 2 små buler øverst. De dækker helt sikkert over et par vigtige sensorhjul, men vi tvivler på, at de designbuler var sluppet forbi Steves skarpe øje.

2 nye IBM System/36

Publiceret den 4. juli 2013 by in Torsdagsaktiviteter

Idag har vi netop hjembragt 2 stk. IBM System/36 som er doneret af Poul Seebach. Der er tale om en model 5362 (også meget misvisende kaldet “Compact 36”) fra 1984 og en model 5363 produceret fra 1987 og frem, samt tilhørende konsol og printer (model 5202). Konsollen skiftes imellem de 2 systemer via en omskifterboks, og vi så hele systemet køre fint før nedpakningen. System/36 var efterfølgeren til System/34, og forløber for AS/400. De blev primært programmeret i RPG II, og havde visse mainframe agtige features som job køer og en prioriteret scheduler. De blev produceret fra 1983 helt frem til 2000. IBM opfattede dem som “små systemer” især da de var beregnet til at køre i et normalt kontormiljø og ikke nødvendigvis i et specialindrettet serverrum. Disse vil fint supplere den model 5360, som vi allerede har i samlingen.

IBM System/36 model 5362 (bred med front frem) og model 5363

Thorkil har nu fået lidt liv i vores Olivetti Programma 101 som han sidder og fornøjer sig med. Der er sat strøm på dele af maskineriet. Dele af strømforsyningen tog dog lidt skade i processen og der skal formentligt udskiftes en transistor. Tilgengæld er der nu liv i hovedmotoren, som skal trække maskineriet med remme. Remmene har været fuldstændigt mørnet op, så vi har fået specialfremstillet på mål i Tyskland specifikt til dette formål. De er håndlavede, så undlad venligst at spørge til prisen. Du kan herunder se en lille video hvor Thorkil forklarer om sine fremskridt.

Poul havde det helt store smil på idag, da en gammel papiropruller fra sidst i 50’erne kom frem i lyset. Det var en der var konstrueret af hans far, som var maskiningeniør. Der er en god chance for, at Poul selv har været med til at skære gevind på maskinen. Den blev brugt til at opsamle papir i ruller fra skrivemaskiner eller teletypes. Ud over dimser som denne, så lavede han bla. også vindmålere til meteorologiske stationer og flådens skibe. Enkelte bruges stadig den dag idag!

Poul ved sin fars papiropruller

Airtest papiropruller

Canon DR-9080C scanner

Poul-Henning havde medbragt den nyindkøbte (brugte) Canon DR-9080C scanner. Det er rart endelig at have en fornuftig maskine til indscanning af manualer mv. Den kan håndtere 500 ark af gangen og hastigheden er så god, at det er de 480Mbps via USB 2.0 der er flaskehalsen når der scannes i høj opløsning i farve.

I løbet af aftenen fik han scannet to flyttekasser fulde med Rational R1000 manualer uden at få sved på panden. Det var ialt ca. 4.500 S/H sider i 400 dpi. Komprimeret med tiff-g4 fylder de kun ca. 250 MB. Omdannelsen af billederne til tekst med OCR udestår dog stadig.
Det er rart med et ordenligt stykke hardware, og man sidder tilbage med et skævt smil ,og tænker på hvor lang tid det tog med de gamle små HP scannere.

Du kan få en fornemmelse af hastigheden i de nedenstående videoer:

Canon DR-9080C 400 dpi line art (duplex):

Canon DR-9080C 400 dpi line art (duplex) wide:

Canon DR-9080C 600 dpi line art (duplex):

Canon DR-9080C 600 dpi farve (duplex):

Du kan hente videoerne i fuld 1280×720 herunder:
Canon DR-9080C 600 dpi line art (duplex)
Canon DR-9080C 600 dpi farve (duplex)
Canon DR-9080C 400 dpi line art (duplex)
Canon DR-9080C 400 dpi line art (duplex) wide

Henrik arbejdede med at få RC2000 strimmellæseren til at køre korrekt på vores GIER:

Du kan hente videoerne i fuld 1280×720 herunder:
Henrik arbejder med GIER og RC2000 strimmellæser (1)
Henrik arbejder med GIER og RC2000 strimmellæser (2)
Henrik arbejder med GIER og RC2000 strimmellæser (3)

Bent sidder men en Paxnet beskrivelse

Bent var forbi kælderen og sad og arbejdede lidt på materialet til en bog om Paxnettet i Danmark. Bent var selv primus motor for nettet fra KTAS side, og han skriver i samarbejde med sin oprindelige pendant Ole fra JTAS side. Projektet blev sat i søen hos KTAS omkring 1979, og man gik i drift med den første node i 1983. Den sidste node i Paxnet blev nedtaget i 2004, og man kan finde noget af centraludstyret i samlingen.

Finn står med en nyankommen Next

 

Disk kopi stationen i adskilt tilstand

Claus B. var ved at kigge inde i disk kopi stationen, og morede sig over, at dokumentationen omhyggeligt var gemt inde i kabinettet.

Thorkil medhovedet ned i Olivetti Programma

Ellers er det vanlige projekter stadig igangværende ved værkstedet. Herover står Thorkil som vanligt med hovedet ned i Olivetti Programma fra 1967. Med hjælp fra Henrik fik de målt på den sidste kondensator. Det gjorde, at de nu turde at starte motoren forsigtigt op, og det virkede!