Foreningen / Byggegrund /
Ballerup kommune stiller areal til rådighed for et Dansk Datamuseum
En nyhed af de store! Ballerup kommune skriver på sin hjemmeside:
"Dansk Datamuseum i Lautrupvang
Dansk Datahistorisk Forening har på kommunalbestyrelsesmødet den 18.
december fået tilsagn om, at Ballerup Kommune stiller areal, beliggende på
Lautrupvang mellem Ingeniørhøjskolen og kollegiet til rådighed for opførelse
af Dansk Datamuseum i Ballerup Kommune."
Se hele annonceringen fra kommunen på http://www.ballerup.dk/get/28629.html
Vi har hermed taget endnu et betydningsfuldt skridt på vejen mod det længe ønskede museum. Et andet
vigtigt skridt var donationerne i sommer fra Simonyi- og Sparekassefondene. Læs mere om donationerne
her.
Donationen fra Charles Simonyi fonden blev givet med et tilhørende tilsagn om fortsat støtte til
etablering af Dansk Datamuseum The Niels Ivar Bech Computer Museum. Læs mere om Niels Ivar Bechs
betydning for edb-udviklingen i Danmark hér.
Foreningens bestyrelse er meget begejstrede for Ballerup kommunes tilsagn og støtte til arbejdet med
at få etableret Datamuseet. Vi ser frem til et fortsat tæt og godt samarbejde med kommunen samt med
organisationer og virksomheder i Ballerup området.
 Skitse over området. Grunden er markeret med gult. Ingeniørhøjskolen i Ballerup er placeret til venstre derfor. Klik på billedet for at se det i større opløsningsevne.
|