Foreningen / Samfund og Dataudvikling 6-nov-2008 /
Invitation fra Dansk Datahistorisk Forening
To u-tekniske indlæg om Samfund og Dataudvikling
Torsdag den 6. november kl. 19.30
DDHF's lokale på "Tapeten" Magleparken 3-5, Ballerup
- Et pessimistisk causeri om data og samfundsstyring
af Christian Gram, tidl. professor ved DTU.
Resume: Med baggrund i en meget fremsynet spådom fra 1966 af Olof
Johannesson illustreres det, hvordan datamaterne muligvis er i færd
med at overtage styringen af samfundet. (Slides som Powerpoint)
- Hvad kan dataudviklingen lære os om innovation, styring, samfund?
af Hans Siggaard Jensen, professor ved Aarhus Universitet i København
(tidl. Danm. Pædagogiske. Univ.)
Resume: Vi ser ofte at datateknologiens udvikling bruges som
illustration af hvordan vore indgroede forestillinger om teknologi er
forkerte. I foredraget vil der blive fokuseret på to fænomener. For
det første den konstante transformation datateknologien er undergået
fra beregningsteknologi over vidtspændende værktøj til nu nærmest et
medium i sig selv. For det andet hvordan forsknings- og
udviklingsformer har været under transformation i tilknytning til
udvikling af store systemer, herunder nye såkaldt "participatory"
modeller, der har haft stor indflydelse også uden for den snævre
it-forskning og udvikling.
Hans Siggaard Jensen er formand for Web 2.0 firmaet Issuu.com og har
tidligere været formand for TEXTware a/s og Prolog Development Center.
Han er medforfatter til bøger bl.a. om teknologihistorie.
Arrangementet er for DDHF's medlemmer med evt. ledsager. Tilmelding
ikke nødvendig.
Vel mødt den 6. nov. 2008
Bestyrelsen
|