B&o/Beocord 9000

Fra DDHFwiki
< B&o
Skift til: Navigation, Søgning
Beocord900a.jpg

Beocord 9000 var en af de ypperste kassettebåndoptagere der nogensinde blev lavet, takket være anvendelsen af en indlejret mikroprocessor.

I modsætning til de fleste tidligere anvendelser af mikroprocessorer i forbrugerudstyr, hvor mikroprocessoren bare gjorde hvad man hele tiden havde gjort, bare billigere, eller lidt mere flashy, bliver mikroprocessoren i Beocord9000 brugt til at gøre en ting man aldrig før havde prøvet på.

Takket være et særligt todelt tonehoved, var det muligt på blot ti sekunder at kalibrere indspilningsparametrene præcist til det aktuelle bånd.

Normale båndoptagere aftastede de små åbninger på bagsiden af kassetten og valgte derefter en standard-instilling, "Jern", "Chrom" eller "Metal" og så kunne man kun håbe på at båndet ikke lå for langt fra hvad producenten af båndoptageren testede med.

På Beocord9000 blive båndet simpelthen gennemmålt og optagekvaliteten blev derefter.

I kombination med det af B&o opfundne "HX-Professional" princip hvor bias-signalet moduleres så båndet ikke drives i mætning i passager med kraftigt diskantindhold, en patenteret teknologi man solgte til Dolby Laboratories, gjorde det Beocord 9000 til den suverænt bedste båndoptager til at optage kassettebånd.

Andre faciliteter, blev bragt videre for de mindre Beocord 8000 modeller, f.eks tids-kalibrering af båndet, kommunikation med Beomaster forstærkeren og indbygget urfunktion.

I denne artikel fra bladet "Elektronik", nummer 12, 1982 Fortæller Arne Rohde, der skrev koden, om projektet.

Beocord 8000 og 9000 er meget service venlige, to skruer på bagsiden løsnes og maskinen åbnes som en bog:

Beocord9000-2.jpg

Den lille grønne jumper midt på printet øverst til venstre kan vendes om for at sætte maskinen i "Service Mode", det åbner for en række hjælpeværktøjer til test og justering af båndoptageren. Nogle af disse funktioner er beskrevet i service-manualerne.

Læs mere