DataMuseum.dk

Presents historical artifacts from the history of:

ICL Comet

This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
artifacts from Datamuseum.dk's BitArchive.

See our Wiki for more about ICL Comet

Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software.


top - download

⟦66a7f9715⟧ TextFile

    Length: 6400 (0x1900)
    Types: TextFile
    Names: »COMPRINT.DOK«

Derivation

└─⟦95b835c3a⟧ Bits:30004205 ICL's høstpakke 1986 til ICL Comet (2x80 spor)
    └─ ⟦this⟧ »COMPRINT.DOK« 

TextFile

..............................................................................

                               C O M P R I N T
                               ---------------

Dette  program  er  en  samling rutiner til udnyttelse af  nogle  af  de  mere 
avancerede printerfunktioner, der findes i Microline printere.

De faciliteter, der findes i COMPRINT er:

1. Valg  af  printertype,  således at det er kendt til de andre  funktioner  i
   programmet, hvilken printer, der arbejdes med.

2. Indstilling  af  printerens forskellige faciliteter.  De  mest  almindelige 
   faciliteter såsom skriftstørelse,  linieafstand, skrifttype m.v. kan vælges 
   direkte  i en menu.  De faciliteter,  der ikke findes i denne menu kan ind-
   stilles  ved at udnytte den mulighed,  der er i COMPRINT for at sende  alle 
   tænkelige karakterer (f.eks. <ESC> o.lg.) til printeren.

3. Udskrive en tekstfil på printeren.  Man kan f.eks.  indstille printeren til 
   såkaldt korrespondance kvalitet og derefter udskrive en tekstfil med  denne 
   skrifttype.

4. Udprinte et grafikbillede fra et af grafikmodulets to billeder.

5. Oversætte en COMFONT fontfil til karakterer,  der kan udlæses til printeren 
   som 'Downline Loadable Characters',

6. Udlæse 'Downline Loadable Characters' til printeren.

7. Få  vist  en tekstfil på skærmen (samme funktion som COMDISP,  men kun  for 
   filer op til 16 Kb store).

(Punkt 5 og 6 svarer til programmet PRTLOAD).
 
Ovenstående 7 punkter findes i en hovedmenu, som vises, når COMPRINT startes.

I de fleste af menuerne i COMPRINT vælger man ved at bevæge en markering op og 
ned  bland  nogle valgmuligheder ved hjælp af tastaturets pile (PIL OP og  PIL 
NED).  Når  markeringen er anbragt over den  valglinie,  man  ønsker,  trykkes 
<RETURN>.

Valg af punkterne 1,  2, og 4 i hovedmenuen (se ovenfor) fremkalder nye menuer 
på skærmen. Indholdet i disse menuer skulle være umiddelbart forståelig.

I forbindelse med punkterne 3,  5, 6 og 7 skal der indtastes filnavne. Det vil 
fremgå af tekster på skærmen, hvilke typer filnavne, der skal indtastes.

COMPRINT  er i høj grad et program,  som gør det muligt at eksperimentere  med 
mulighederne  i Microline printerne,  men man må selv tage højde  for,  hvilke 
muligheder  den  printer,  man arbejder med har.  Prøver man at  indstille  en 
printer  til en facilitet,  der ikke er til stede,  kan det meget vel have  en 
ikke  ønsket  sideeffekt.  Det er også op til brugeren selv at holde styr  på, 
hvilke  mulige kombinationer af faciliteter,  der er tilladt,  men her kan  jo 
netop eksperimenter med COMPRINT være til hjælp.

Som  et  eksempel på anvendelsen af COMPRINT kan vi  tage  'Downline  Loadable 
Characters' (DLC).

Først fremstiller man en font ved hjælp af COMFONT.  Karaktererne i denne font 
skal  designes i overensstemmelse med de regler,  der kan læses i vejledningen 
til den pågældende printer.

Dernæst startes COMPRINT.

I hovedmenuen vælges 'Oversætte COMFONT-fil til printerkarakterer'.

Som svar på dette valg bedes der om navnet på den fontfil, der ønskes oversat. 
Indtast dette navn med eller uden typebetegnelsen '.FNT'.

På skærmen orienteres om,  hvorledes oversættelsen skrider frem.  De oversatte 
karakterer  lagres i en fil med samme navn som fontfilen,  men med  typebeteg-
nelsen '.LOD'. Dette meddeles øverst på skærmen, når oversættelsen er slut.

Efter denne konvertering returneres til hovedmenuen,  hvor man kan vælge punk-
ter 'Udlæse karaktersæt til printer'.

Dette valg medfører også,  at man skal opgive et filnavn. Denne gang en fil af 
typen '.LOD' (denne typebetegnelse kan medtages eller udelades ved indtastning 
af navnet).

På skærmen underholdes igen med, hvorledes udlæsningen skrider frem, hvorefter 
der returneres til hovedmenuen.

Ved  valg af hovedmenu-punktet 'Indstille printerens parametre' får man en  ny 
menu frem.  I denne menu findes bl.a. et punkt, der hedder 'Udlæst karaktersæt 
ON/OFF'.  Hvis der yderst til højre for denne linie står OFF, vælger man dette 
punkt, hvorved ordet OFF (og dermed også faciliteten) skifter til ON. Herefter 
vil  alle  udskrifter på printeren (indtil printeren resettes,  slukkes  eller 
ovennævnte menupunkt igen vælges) blive skrevet med det udlæste karaktersæt.

Man  kan naturligvis foretage flere valg i den viste menu og f.eks.  kombinere 
srkiftstørrelse og linieafstand med DLC-faciliteten.

Til slut vælger man sig tilbage til hovedmenuen,  hvor punktet 'Printe  tekst-
fil' vælges.

Til dette valg skal man indtaste navnet på den tekstfil, der ønskes udskrevet. 
HUSK:  hvis filnavnet omfatter en typebetegnelse,  skal denne medtages i dette 
tilfælde.

Efter  indtastning af filnavnet vises en menu,  hvori man har mulighed for  at 
specificere  nogle størrelser,  der skal være gældende i forbindelse  med  ud-
skriften.  Disse  størrelser har en forud fastsat værdi,  som også vises i me-
nuen.  I  denne menu vælger man ved at indtaste et af de tal,  der  vises  til 
venstre for hver linie.  Vælges et af tallene 1 til 3, placeres markøren udfor 
den  tilsvarende linie,  og man kan indtaste en ny værdi for pågældende  stør-
relse. HUSK at slutte af med tryk på <RETURN>.

Når man ikke ønsker at foretage flere ændringer trykkes '0', hvorefter printet 
starter.

Efter endt print returneres til hovedmenuen.

På  nogenlunde samme måde,  som beskrevet ovenfor,  kan man få fremstillet ud-
skrifter med stor eller lille skriftstørrelse,  italic skrifttype,  korrespon-
dance kvalitet eller lignende faciliteter, som ens printer måtte være i besid-
delse af.

I  den tidligere beskrevne undermenu 'Indstille printerens parametere'  findes 
et punkt,  hvor man kan sende et antal karakterer til printeren. Ønsker man ad 
denne  vej at indstille en printer,  kan man indtaste styrekarakterer  direkte 
fra de tabeller,  der findes i alle printer-vejledninger.

Der  findes  også  et menupunkt - 'Sende tekststreng til  printer'  - som  kan  
anvendes  til at lave en lille prøve (testprint) på,  hvorledes printeren  vil 
opføre sig med den foretagne indstilling,  inden man går i gang med en  større 
udskrift.

..............................................................................
86.10.07 / ulj«eof»