DataMuseum.dk

Presents historical artifacts from the history of:

ICL Comet

This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
artifacts from Datamuseum.dk's BitArchive.

See our Wiki for more about ICL Comet

Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software.


top - download

⟦7a675a9a6⟧ TextFile

    Length: 6272 (0x1880)
    Types: TextFile
    Names: »JULEGAVE.DOK«

Derivation

└─⟦443ac2dce⟧ Bits:30004209 Juletilbud 1985 fra ICL A/S til ICL Comet (2x80 spor)
    └─ ⟦this⟧ »JULEGAVE.DOK« 

TextFile

                               "JULETILBUD"

                        DEC.85 / ULJ                      Side  1






                  J U L E T I L B U D   1 9 8 5
                  =============================



*****************************************************************

          Følgende programmel stilles af ICL A/S til rådighed for
          COMET-brugere uden beregning. Programmellet er ikke fra
          ICL's side omfattet af nogen form for garanti,  ligesom
          ICL  A/S heller ikke påtager sig nogen form  for  assi-
          stance  i  forbindelse med  programmellets  anvendelse.
          Programmellet må ikke gøres til genstand for nogen form
          for  kommerciel  udnyttelse.  Programmellet eller  dele
          heraf  kan  reproduceres på diskette  eller  papir  til
          undervisningsformål, forudsat en kildeangivelse anføres.

*****************************************************************



Medfølgende diskette indeholder følgende programmel:

COMCRYPT
--------

Med dette program kan man kryptografere (gøre ulæselig) indholdet
af  en fil på sekundært lager.  Såvel tekstfiler som programfiler
kan kryptograferes ved hjælp af COMCRYPT.

Programmet  startes  ved at indtaste følgende  kommandolinie  til
CP/M:

          COMCRYPT <nøgle> <filbeskrivelse> <RETURN>

hvor:

          <nøgle> er en streng af bogstaver,  tal og specialtegn,
                  der  indgår i den algoritme,  der anvendes  ved
                  kryptograferingen af filindholdet.
 <filbeskrivelse> er beskrivelsen <enhde>:<filnavn>.<tiltype>  af
                  den fil, hvis indhold ønskes kryptograferet.

<nøgle> skal være mindst en karakter lang,  men det anbefales  at
anvende  4  til 8 karakterer for at gøre  kryptograferingen  mest
mulig  effektiv.  Det  er vigtigt,  at man husker  eller  noterer
<nøgle>,  idet  den skal anvendes,  hvis man ønsker at kunne gøre
den kryptograferede fil forståelig igen.

Efter at have indtastet ovenstående kommandolinie,  vil  COMCRYPT
udskrive en identifikation på skærmen.  Efter nogle sekunder (af-
hænger  af størrelsen af den anførte fil),  meddeles det på skær-
men, at kryptograferingen har fundet sted. 

Hvis der er tale om en tekstfil,  vil en udskrift (f.eks. TYPE på
skærmen) være aldeles uforståelig.  Hvis den kryptograferede  fil
er en programfil (.COM), vil programmet ikke kunne afvikles.

For at gøre tekstfilens indhold læsbart eller programmet anvende-
ligt  igen (de-kryptografere),  skal man blot en gang til udstede
den ovenfor anførte kommandolinie. 


                               "JULETILBUD"

                        DEC.85 / ULJ                      Side  2



For  at  få succes med de-kryptograferingen,  er det  VIGTIGT  at
huske følgende:

1. udseendet  af  <nøgle>  skal  være  fuldstændig  identisk  ved
   kryptografering  og de-kryptografering.  Har man blot en  gang
   de-kryptograferet en fil med en forkert <nøgle>,  er der ingen
   mulighed for at genskabe filen med det oprindelige indhold.
2. er  må IKKE fortages ændringer i en kryptograferet  fil.  Her-
   under  hører  også,  at der ikke må slettes eller  tilføjes  i
   filen.


PASGRAF  -  PASTEST
-------------------

PASGRAF.PAS er en samling Pascal procedurer, der kan anvendes til
højopløsningsgrafik.  Filen (eller en del deraf) kan anvendes som
include-fil i et COMPAS Pascal eller PolyPascal program.

En  beskrivelse  af de enkelte procedurer  i  PASGRAF.PAS  findes
forrest i filen.

PASTEST.PAS  er  et  Pascal program der tjener  som  eksempel  på
anvendelse af procedurerne i PASGRAF.PAS.


CADCONV
-------

Dette  er  et program,  ved hjælp af hvilket man kan  omdanne  en
MONSTER-tegning til en vektor-tegning i COMCAD.

Programmet er baseret på,  at man plotter en MONSTER-tegning, men
i  stedet  for at sende plotterkommandoerne til  en  plotter  (en
sådan behøver slet ikke være til tilstede),  gemmes disse komman-
doer i en fil på det sekundære lager.

Dernæst  anvendes CADCONV til at omdanne denne fil til en  COMCAD
vektor-fil, som herefter kan hentes ind i COMCAD.

En  nærmere  beskrivelse  af fremgangsmåden fås,  ved  at  starte
CADCONV.


COMFONT
-------

Et program, ved hjælp af hvilket man kan konstruere og skrive med
egne  tegn  samt fremstille  tegninger.  En  nærmere  beskrivelse
findes under navnet COMFONT.DOK på disketten.

Til  COMFONT.COM hører et antal fontfiler (se  bskrivelsen),  som
alle har <filtypen> '.FNT'.













                               "JULETILBUD"

                        DEC.85 / ULJ                      Side  3



COMCALC
-------

COMCALC.COM  er et program,  der simulerer en  elektornregner  på
COMET'ens skærm. Programmet startes ganske enkelt ved at indtaste
COMCALC efterfulgt af <RETURN>.

Derefter vises på skærmen en tegning af tastaturets numeriske del
(tasterne i højre side),  tastaturets funktionstaster (rækken for
oven på tastaturet) samt diverse registre.

På  medfølgende  tegning gives en beskrivelse  af  regnemaskinens
funktionsmåde,  men  det  skulle ikke være vanskeligt at  anvende
regnemaskinen,  når  man blot forestiller sig,  at  de  numeriske
taster  samt funktionstaterne fungerer som en sædvanlig elektron-
regners tastatur.

Allerlettest er det, hvis man fremstiller et overlæg til tastatu-
rets  numersike  del og til funktionstasterne. Der medfølger også
tegninger af sådanne overlæg.

Følgende særlige faciliteter ved regnemaskinen COMCALC bør  frem-
hæves:

1. På  skærmen  vises både indholdet af et register (X)  svarende
   til  en  sædvanlig regnemaskines display og  indholdet  af  et
   arbejdsregister (Y), som ikke normalt vises på en regnemaskine.

2. COMCALC  har  hele 9 hjælperegistre (R1 - R9),  hvori man  kan
   gemme mellemresultater.

3. COMCALC  kan  regne  med alle talsystemer med grundtal  fra  2
   (binære  tal)  til 16 (hexadecimale  tal).  Ved  skift  mellem
   forskellige  talsystemer  sker der en  konvertering  (oversæt-
   telse) af alle registrenes indhold.

«eof»