DataMuseum.dk

Presents historical artifacts from the history of:

CP/M

This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
artifacts from Datamuseum.dk's BitArchive.

See our Wiki for more about CP/M

Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software.


top - download

⟦1e075c930⟧ TextFile

    Length: 22400 (0x5780)
    Types: TextFile
    Names: »MINIPLAN.HLP«

Derivation

└─⟦a1337913c⟧ Bits:30002679 PGM1 - indeholder forskellige undervisningsprogrammer
    └─ ⟦this⟧ »MINIPLAN.HLP« 
└─⟦cd307176b⟧ Bits:30002666 Programmer fra Forlaget FAG ApS
    └─ ⟦this⟧ »MINIPLAN.HLP« 

TextFile


▶e1◀	Vejledning til MINIPLAN   Copyright (c) Carl Hemmingsen,
			          FAG, Ægirsvej 3, 3600 Frederikssund.

	Programmet må kun benyttes på køberens mikrodatamater.

	MINIPLAN fås til PARTNER og PICCOLINE  fra RC af 1979.

	På disketten ligger følgende filer:
		miniplan.cmd		programmets kode
		miniplan.000		overlayfil
		miniplan.hlp		denne vejledning
		skonumre.mp
		lis.mp			opgaver
		restskat.mp
		....

	Benyt ikke originaldisketten som arbejdsdiskette, men kopier fi-
	lerne over på en systemdiskette. D.v.s. en diskette indeholdende
	CCP/M.

	Miniplan er et regneark med tilhørende graftegningsprogram. Desu-
	den kan programmet læse datafiler f.eks hidrørende fra automatisk
	dataopsamling.
	Regnearket er på (85 rækker x 15 søjler) eller (50 rækker x 25
	søjler) eller (50 rækker x 15 søjler).
	Når en ny opgave redigeres, skal man vælge det ene eller
	det andet format. Man må altså fra starten gøre sig klart, om man
	har behov for mange rækker eller for mange søjler.
	Cellerne navngives A1, A2, ..., Y85.

	Programmet fylder 35 kbytes. Desuden benytter det 63 kbytes af ar-
	bejdslageret til regnearket.

▶e2◀	HOVEDMENU

	Når programmet startes fås et skærmbillede med en kort orientering
	om programmet. Tast <retur> for at fortsætte, så fremkommer hoved-
	menuen:

	   Vejledning  Rediger   Udskriv  Gem   Hent  Data  Tegn   ESC

	Du kan flytte cursoren i menuen v.h.a. cursorpilene. Ved starten
	af programmet står cursoren på REDIGER. Det felt, som cursoren
	står på, blinker. Ved <retur> vælges den funktion som angives un-
	der cursoren. Du kan også vælge en funktion ved at taste det før-
	ste bogstav i funktionen. Tast f.eks. v (eller V) for vejledning.
	Når man har hentet og/eller redigeret en opgave og derpå forlader
	hovedmenuen v.h.a. <esc>, spørger programmet om opgaven ønskes
	gemt. Man kan altså ikke glemme at gemme en opgave.

▶e3◀	VEJLEDNING
	Efter valg af V for vejledning i hovedmenuen fås en ny menu:

	Den øverste linie på skærmen står fast. Af denne linie fremgår
	det, at du hele tiden kan benytte:

		 <space>, <retur>,  ▶92◀  eller <esc>.

	Du kan også vælge et bestemt emne i vejledningen:

	Hver gang du trykker på <space> eller <retur> fremkommer de næste
	10 linier af vejledningen på skærmen. Taster du  ▶92◀ , startes vej-
	ledningen forfra, du kan så igen vælge et bestemt emne. Taster du
	<esc> returneres til hovedmenuen. Husk, at <esc> overalt i pro-
	grammet benyttes til at returnere fra den aktuelle del af program-
	met.
	Når vejledningen forlades vil det oprindelige skærmbillede retur-
	nere. Den aktuelle opgave forsvinder selvfølgelig heller ikke fra
	arbejdslageret.

▶e4◀	REDIGER

	Ved valg af rediger fås dette skærmbillede:

	MINIPLAN: A:work (85x15)  Position B2     Beregn: ON    Indsæt
	------------------------------------------------------------------
     	  <--- A---><--- B---> ....... <--- E---><--- F---><--- G--->
  	1
  	2           __________
  	3
  	4
      ...
       17
	------------------------------------------------------------------
	menulinie:  ▶91◀  ▶90◀  ▶92◀   ▶93◀  T  D  F  L(ås)  B(eregn)  A(ndet)  ESC
	hjælpelinie:

	Hvis det er en ny opgave vil skærmbilledet vise øverste venstre
	hjørne d.v.s. søjlerne A, B, C,...G (ialt 7 søjler) og rækkerne 1
	til 17. Cursoren vil befinde sig i celle A1. Positionen ses i sta-
	tuslinien øverst. V.h.a. cursorpilene ▶91◀, ▶90◀, ▶92◀ og ▶93◀ kan cursoren
	flyttes rundt på skærmen.
	Skal cursoren flyttes mere end nogle få celler, bør man benytte
	R(ul).

	Hver celle (f.eks. A1) i regnearket kan indeholde:
		1) en tekst      på indtil 10 tegn
		2) data          et reelt tal
		3) en forskrift  på indtil 40 tegn.

	Hvis cellen er tom, er alle muligheder åbne - som det også fremgår
	af menulinien nederst på skærmen. T står for tekst, D står for da-
	ta og F står for forskrift. Er cellen tom, kan man vælge T, D el-
	ler F.
	I en større opgave tager beregningerne lidt tid, det er derfor en
	fordel at slå den automatiske beregning fra. Det gøres ved at tas-
	te B,( B for Beregn). Bemærk, at Beregn skifter fra ON til OFF i
	statuslinien øverst på skærmen. Mens maskinen regner, blinker or-
	det "regner" i hjælpelinien.

	OVERSIGT OVER MULIGHEDERNE I REDIGER

	▶91◀, ▶90◀, ▶92◀, ▶93◀:     cursorpilene, bruges til at flytte cursoren.

	T, D:		valg af tekst eller data

	F:		forskrift: C(elle), R(ække), S(øjle), ESC ?
			(ved R og S):  første  __    sidste  __

	L(ås):		R(ække), S(øjle), ESC ?

	B(eregn):	Beregn skifter mellem ON og OFF

	A(ndet):	menuen fortsætter med:

	N(ulstil):	C(elle), R(ække), S(øjle), O(pgave), ESC ?
			(ved R og S):  første  __    sidste  __

	C(ifre):	C(elle), R(ække), S(øjle), O(pgave), ESC ?
			antal decimaler (0..6) _
			(ved R og S):  første  __    sidste  __

	S(let):		C(elle), R(ække), S(øjle), ESC ?
			(ved R og S):  første  __    sidste  __

	K(opi):		C(elle), R(ække), S(øjle), ESC ?
			(ved C): kopi til Celle:
			(ved R): kopi til Række:
			(ved S): kopi til Søjle:
			(ved R og S):  første  __    sidste  __

	R(ul):		F(rem), T(ilbage), O(p), N(ed), ESC ?
			Antal søjler frem: 1..x  __
			(tilsvarende for tilbage, op og ned)

	ESC:		retur fra rediger til hovedmenuen.

▶ea◀	FORSKRIFTER.

	T, D og F i menuen benyttes til valg af celleindhold. T står for
	tekst, D for data og F for forskrift.

	En tekst kan som tidligere omtalt bestå af indtil 10 tegn, som kan
	være alt lige fra mellemrum til å ( chr. 32 til chr. 125).

	Data er et reelt tal. D.v.s. at det kan bestå af cifrene 0 til 9,
	decimalpunktum (ikke komma) minustegn og bogstavet E.
	Eksempler på data: 1.32 ,  -14.22 ,  0.123E4 , 1230
	De sidste to tal er ens eftersom E4 betyder 10'4 = 10000.


	I en forskrift kan indgå alle bogstaver plus følgende tegn:

		+   -   *   /   '   :   _   (   )  <   <=   >   >=

	plus, minus, gange, dividere, potensopløftning, kolon, understreg-
	ning, parenteser, mindre end, mindre end eller lig med, større end
	og større end eller lig med.

	Eksempler på forskrifter:
		B1*B2/(B1+B2)
		4-B1'2
		B1<B2
		B3*(B1<=B2)+B4*(B1>B2)
		B3:B17  ( kort skrivemåde for B3+B4+B5+...+B17)
		A2_G2   ( kort skrivemåde for A2+B2+C2+...+G2)

	Ulighedstegnene benyttes i udsagn. Et udsagn kan være sandt eller
	falskt. Hvis udsagnet er falskt har det værdien 0, er det sandt
	har det værdien 1.
	Ulighedstegnene benyttes f.eks. i forskrifter for funktioner, som
	er givet ved et "tuborgudtryk".

	Vær opmærksom på at forskriften udregnes fra venstre mod højre!

	Række og søjleoperationer er meget vigtige i et regneark.
	Kolon (:) bruges ved sum af søjle og understregning (_) ved sum af
	række. Huskeregel: i en søjle står cellerne over hinanden som i
	(:) og i en række står de vandret som en streg (_).
	Bemærk, at forskrifter automatisk skrives med store bogstaver, og
	at man ikke kan skrive mellemrum i en forskrift. Tomme celler må
	godt indgå i en forskrift, idet alle tomme celler indeholder et 0
	(nul).

	I en forskrift kan indgå følgende standardfunktioner:
		PI	konstanten     3.1415... (11 cifre)
		ABS	absolut værdi
		SQR	kvadratroden af et tal
		SIN	sinus
		COS	cosinus
		ATN	den omvendte funktion til tangens
		LN	den naturlige logaritmefunktion
		LOG	10-talslogaritmefunktionen
		EXP	eksponentialfunktionen
		INT	den hele del af et tal, eks. int(99999.28)= 99999

	Eksempler:
		PI*B2'3+SQR(A9)
		SQR(ABS(A1:A19))
		SQR(SIN(B1)'2+COS(B1)'2)

	Fejl i forskrifter:
	Forsøger man at uddrage kvadratroden af et negativt tal eller di-
	videre med 0 fås naturligvis en fejl. I cellen, hvor beregningen
	foretages, fås en fejludskrift. Den kan være:

		ln(-) 	logaritme til negativt tal eller 0
		rod(-)	kvadratrod af negativt tal
		(-)'	potensopløftning af negativt tal
		div 0	division med 0
		f(x)=?	forskrift mangler
		?????	ukendt fejl

	Ved valg af forskrift kan man vælge mellem:

		Forskrift: C(elle), R(ække), S(øjle), ESC ?

	Dersom cursoren befindes sig i celle B1, og man vælger celle kom-
	mer hjælpelinien til at se således ud:

		B1 := ________________________________________

	Der er plads til 40 tegn i feltet. Du skriver forskriften og tas-
	ter <retur>
	Vælges søjle fås denne hjælpelinie:

		B# := ________________________________________

	# er et dummy-tegn, som ved beregningerne erstattes af rækkenum-
	meret for den aktuelle celle.
	Forskriften kan f.eks. være:

		B# := A#-10

	Når du har skrevet forskriften og tastet <retur> fås en ny hjælpe
	linie:

		første række 1..85 : __        sidste række

	Skriv et tal i intervallet (f.eks. 5) og tast <retur>. Nu ser
	hjælpelinien således ud:

		første række 1..85 : 5         sidste række 5..85 : __

	Du udfylder også dette felt( f.eks.39). Dersom cellerne B5 til B39
	er tomme vil de få tildelt den indtastede forskrift. Er de ikke er
	tomme kan du slette dem vha S(let).

	Vælges række fås denne hjælpelinie:

	    #1 := ________________________________________

	Den efterfølgende hjælpelinie ser således ud:

		første søjle A..O : _       sidste søjle


▶eb◀	LÅS
	Ved redigering af større opgaver har man stor glæde af at låse en-
	kelte søjler og/eller rækker. Anbring først cursoren i den
	række/søjle som ønskes låst. Hjælpelinie:

		Lås:   R(ække), S(øjle), ESC ?

	Vælg række eller søjle.
	Bemærk, at låste søjler og rækker markeres med invers skrift. Lå-
	ses en låst række eller søjle ophører den med at være låst. Man
	kan låse enhver række og/eller søjle, men der er ingen fordel ved
	at låse søjler/rækker midt i skærmbilledet.
	Når en opgave gemmes på disketten gemmes også opgavens format. Når
	opgaven atter hentes, vil de samme rækker og søjler være låste.


▶ec◀	NULSTIL
	Det er ikke nødvendigt først at taste A for A(ndet), tast blot N
	for N(ulstil).
	Når N(ulstil) vælges fås denne hjælpelinien:

		Nulstil: C(elle), R(ække), S(øjle), O(pgave), ESC ?

	Når O(pgave) vælges sættes alle data til 0 (nul). Nulstil efter-
	følges altid af en gennemregning af opgaven. Tekster kan ikke nul-
	stilles, men de kan slettes v.h.a. S(let).
 

▶ed◀	CIFRE
	Ved valg af C(ifre) ser hjælpelinien således ud:

		Cifre: C(elle), R(ække), S(øjle), O(pgave), ESC ?

	Vælg f.eks S for søjle, Man får nu følgende hjælpelinie:

		Antal decimaler (0..6): _

	Vælg f.eks. 0 (nul). Så fås denne hjælpelinie:

		første række 1..85 : __       sidste række

	Valg af 0 betyder heltal. Bemærk, at alle data beregnes med 11 be-
	tydende cifre. Det er bare udskriften, som kun foretages med fra 0
	til 6 decimaler. Undertiden kan et tal ikke være i feltet
	(171379.2194 fylder 11 tegn), så udskrives det i eksponentiel no-
	tation (1.71379E05).


▶ee◀	SLET
	Husk, at en celle kan være tom eller indeholde en tekst, data el-
	ler en forskrift. Når slet benyttes tømmes cellen. Før slet vælges
	skal cursoren anbringes på den Celle, Række eller søjle, som øn-
	skes tømt. Ved valg af slet fås følgende hjælpelinie:

		Slet: C(elle), R(ække), S(øjle), ESC ?

	Vælges række eller søjle fås en ny hjælpelinie, hvor første og
	sidste element kan angives. Vælges række ser hjælpelinien således
	ud:

		første søjle  A..O : _       sidste søjle

	Vi kan f.eks. vælge første søjle til D. Når første søjle er valgt
	udfyldes valgmulighederne ud for sidste søjle:

		første søjle  A..O : D       sidste søjle  D..O : _

	Når cellen/cellerne er slettet gennemregnes opgaven.

	Vil man ændre celleindhold f.eks. fra tekst til data, skal man
	først benytte slet. Vil man ændre forskrifter for en række eller
	søjle, skal man også først benytte Slet, da forskrifter for søjler
	og rækker kun indsættes i tomme celler.


▶ef◀	KOPI
	Ved valg af kopi kan man kopiere den celle, række eller søjle som
	cursoren befinder sig i til en anden celle, række eller søjle. Ved
	valg af K(opi) fås denne hjælpelinie:

		Kopi: C(elle), R(ække), S(øjle), ESC ?

	Vælges f.eks. C(elle) vil næste hjælpelinie se sådan ud:

		kopi til celle (A1..O85) ___

	Man kan f.eks. skrive B28. Når kopieringen er foretaget minder
	programmet om, at man skal huske at ændre eventuelle forskrifter.
	Vælges R(ække) vil hjælpelinien se således ud:

		kopi til række (1..85) __

	Man skriver et tal i intervallet og taster <retur>


▶f0◀	RUL
	Ved redigering af en opgave kan cursoren som bekendt flyttes
	v.h.a. cursorpilene. Skal cursoren flyttes langt, er det hurtigere
	at flytte den v.h.a. R(ul). Når R tastes fås først denne hjælpe-
	linie:

		Rul:  F(rem), T(ilbage), O(p), N(ed),  ESC ?

	Vælges f.eks. frem vil man, hvis det er muligt at rulle frem, få
	endnu en hjælpelinie:

		Antal søjler frem:  1..x  __ ,

	hvor x er det antal søjler som man maksimalt kan rulle frem fra
	den aktuelle celle. Ved hjælp af rul kan man således hurtigt komme
	rundt i opgaven.


▶f1◀	TEKSTSTRENGE
	Tekster kan redigeres i to tilstande: indsæt og udskift. Man skif-
	ter tilstand vha Tegn ind (tilstanden kan kun skiftes under redi-
	gering af en streng). Den aktuelle tilstand vises i statuslinien
	øverst på skærmen. Teksterne kan være lige så lange som det vindue
	de skrives i. Ved redigering af tekster kan man benytte følgende
	taster:

		A1 		sletter hele teksten
		A2, A3 		sletter teksten fra og med corsorens
				position
		A4 		sletter tegnet før cursoren.
		Tegn ind 	skifter mellem indsæt og udskift
		▶91◀               flytter cursoren et tegn til højre
		▶90◀               flytter cursoren et tegn til venstre
		▶92◀               flytter cursoren til højre for teksten
		▶93◀               flytter cursoren helt til venstre


	Bemærk, at skal man skrive en tekst eller en forskrift i en celle
	skal man altid først vælge T eller F og indtastningen foregår al-
	tid i hjælpelinien. Man skal altid afslutte med <retur>.
	Bemærk, at i Data-celler kan man skrive tal uden først at vælge D
	for Data. Her kan man afslutte med ethvert af tegnene i menulinien
	samt nogle funktionstaster:
	cursorpile, <retur>, <space>, <esc>, ( T, D, L, A, B, C, K, N, R, S).
	Space er at foretrække ved fejltastning af et tal, idet cursoren
	så forbliver i den aktuelle celle.


▶e5◀	UDSKRIV
	Før udskrivning skal man altid huske at tænde for printeren og se
	efter om selectlampen lyser.
	Ved valg af udskrift fås følgende hjælpelinie:

		Udskriv:  O(pgave), S(kærm), C(elleindhold), ESC ?

	Vælges opgave eller celleindhold fås endnu en hjælpelinie:

		første række 1..85 : __         sidste række

	Man kan altså få nogle enkelte eller alle rækker udskrevet. Ved
	opgave udskrives de søjler, som ses på skærmen. Ønskes andre søj-
	ler udskrevet, må man redigere opgaven indtil de nye søjler står
	på skærmen. Ved celleindhold udskrives alle søjler.
	Vælges skærm fås blot en kopi af skærmbilledet.


▶e6◀	TEGN
	Grafikmodulet skal være indlæst i forvejen. Er "GRAPHICS" ikke
	indlæst meddeler programmet dette. Opgaven går ikke tabt.
	Udskrivningsprocedurerne i TEGN er specielt tilpasset RC603P ma-
	trixprinteren.

	Ved hjælp af tegn kan man tegne grafer og andre former for kurver.
	Først skal man hente en opgave eller lave en ny opgave v.h.a. Re-
	diger.

	Skærmbilledet i tegn er delt i 4 dele:

  	Statuslinien: skærmens  øverste linie.

  	Vinduet herunder (linie 2 til og med linie 20) som
	benyttes til grafer.

  	Opgavemenuen under vinduet (linie 21 til og med linie 23).

  	Menulinien nederst. Her kan man se, hvilke funktionstaster
	man kan benytte og hvilken betydning de har.


	Statuslinien ser således ud:

	Opgavens navn, ______________________    Vandret, +,  S,  Indsæt

	I det tomme felt kan man skrive en overskrift. Vandret markerer,
	at kordinatsystemets 1.akse er vandret, + betyder, at punkter af-
	sættes som et +, S betyder at grafen tegnes på skærmen og Indsæt
	markerer, at tekster redigeres v.h.a. indsæt.

	Man ændrer status ved at benytte funktionstasterne, som står i me-
	nulinien nederst på skærmen:

	F1: hoved, F2: printer, F3: drej, F4: mærke, PRINT, RETUR, ESC

	Betydningen af funktionstasterne er:

		F1:	man kan skrive en overskrift til opgaven.
		F2:	næste gang der tastes <retur>, kommer grafen på
			printeren. Der vises et P i stedet for et S i
			statuslinien.
		F3:	skifter Vandret/ Lodret. Ved valg af lodret fås
			en bedre udnyttelse af papiret, når der tegnes på
			printeren, idet grafen fylder et helt A4 ark.
		F4:	når en graf tegnes markeres de enkelte punkter
			med et af følgende tegn:
				+   *   O   X   .
			Det aktuelle valg af tegn ses i statuslinien.
		PRINT:	skærmen dumpes på printeren.
		RETUR:	grafen tegnes.
		ESC:	Tegn forlades (bemærk, at regnearket kommer frem
			igen. Man kan derfor med fordel skifte frem og
			tilbage mellem hovedmenuen (og eventuelt rediger)
			og tegn, når man f.eks. vil tegne en ny graf.

		Tegn Ind: benyttes som under redigering til at skifte
			mellem indsæt og udskift.
 
	Opgavemenuen i linie 21 til 23 ser således ud:

	Søjle      abscis:A 1,A85 ordinat:B 1,B85 regres: FALSE
	Punkter    Xmin: 0.0      Xmax: 100.0     Xnul: 0.0  Xenhed: 10.0
	Akser      Ymin: 0.0      Ymax: 100.0     Ynul: 0.0  Yenhed: 10.0


	Værdierne i menuen skal altid tilpasses den aktuelle opgave.

	I nogle af felterne står der en tekst, i andre står der tal eller
	cellenavne. I felterne med tekst foregår indtastningen v.h.a. spa-
	cetasten. I de andre felter v.h.a. de almindelige taster.


	I de følgende felter foregår indtastningen v.h.a. spacetasten:

		søjle 	(afbildning af søjle som funktion af søjle)
		række 	(afbildning af række som funktion af række)

		regres 	FALSE	(ingen funktion)
		regres 	TRUE	gennem de afsætte punkter tegnes den bed-
				ste rette linie v.h.a. mindste kvadraters
				metode. Liniens forskrift skrives i skær-
				mens 2. linie.

		kurve		der tegnes en linie fra punkt til punkt.
		punkter		punkterne afsættes som +, *, O, X, .
		histogram	der tegnes et søjlediagram
		trappe		der tegnes et trappediagram.

		akser		kordinatsystemets akser indtegnes
		akser+tal	akserne tegnes og der skrives tal på
				akser/tal udelades.

	Hovedmenuen kan f.eks udfyldes således:

	Søjle      abscis:A 3,A11 ordinat:C 3,C11 regres: FALSE
	Histogram  Xmin: 34       Xmax: 45        Xnul: 35   Xenhed: 2.0
	Akser+tal  Ymin: -0.05    Ymax: 0.3       Ynul: 0.0  Yenhed: 0.1

	Når menuen er udfyldt korrekt tastes <retur> og grafen tegnes. Er
	<retur> uden virkning er menuen ikke korrekt udfyldt. Se efter om
	Xmin er mindre end Xmax og om Ymin er mindre end Ymax !
	Tilpas tallene i menuen, så grafen fylder skærmen godt ud, men
	husk på, at enhederne skrives i 2. og 4. kvadrant.


▶e7◀	GEM
	GEM benyttes, når en opgave skal skrives på disketten. Når en ny
	opgave redigeres tildeles den filnavnet WORK. Hvis opgaven er læst
	fra disketten har den selvfølgelig allerede et filnavn. Et filnavn
	kan være på 8 tegn bestående af bogstaver fra A til Z (ikke Æ, Ø
	og Å) og cifrene 0 til 9. Diskettestationerne betegnes A, B, C,
	indtil P. Normalt har man en eller to diskettestationer A og B.
	Når vi i hovedmenuen har valgt gem fås følgende hjælpelinie:

		Gem som:  A:FILNAVN (Y/N) ?

	Hvor filnavn er navnet, hvorunder opgaven er hentet. Vælges Y
	(yes) bliver opgaven gemt. Den gamle opgave med samme navn slet
	tes. Vælges N (no) fås denne hjælpelinie:

		Filnavn:  A:________.MP

	Dersom opgaven ønskes gemt på diskette B, tastes pil tilbage og
	man skriver et B. Når B'et er skrevet går cursoren igen ind i vin-
	duet og man kan skrive filnavnet. Når man har tastet <retur> gem-
	mes opgaven. Alle opgaver til MINIPLAN får tildelt endelsen MP.
	Eksempel:
		Filnavn:  B:EKSEMPEL.MP

	Hvis der er en opgave på disketten med det samme navn som det, den
	nye opgave ønskes gemt under, fås følgende meddelelse:

		Fil findes i forvejen, vælg et andet navn, <RETUR>

	Man taster så <retur> og vælger et andet navn. Man kan dog godt
	gemme opgaven med samme navn på både drev A og B, men husk at der
	skal være en diskette i diskettestationen !
	Når en opgave gemmes, gemmes også dens format. D.v.s. om Beregn er
	ON eller OFF, cursorpositionen, låste rækker og søjler og enkelte
	andre data af betydning for programmet. Når en opgave atter hen-
	tes, ser skærmbilledet derfor ud akkurat som da redigeringen blev
	afsluttet.
	Kun udfyldte celler gemmes og desuden pakkes de enkelte celler.
	Opgavefilerne fylder derfor kun nogle få kbytes afhængigt af an-
	tallet af udfyldte celler og længden af forskrifterne.


▶e8◀	HENT
	Hent benyttes til at læse en opgave fra disketten. Ved valg af
	hent fås først denne hjælpelinie:

		Ønskes katalog (A..P), ESC ?

	Vælges A (B..) fås et katalog over alle opgaver på disketten i A
	(B..). Vælges ESC fås ikke noget katalog.
	Herefter fås denne hjælpelinie:

		Filnavn A:________.MP

	Skriv det ønskede filnavn og tast <retur>. Se eventuelt beskrivel-
	sen af filnavn i kapitel 8 Gem. Bemærk, at vælges B vedbliver pro-
	grammet at arbejde på B indtil en anden diskettestation vælges.
	Bemærk, at når en opgave hentes slettes lageret.


▶e9◀	DATAFILER
	Miniplan kan læse en datafil. Filen må kun indeholde reelle tal
	eller relle talsæt. Datafilen skal have PolyPascals format. D.v.s.
	at et reelt tal fylder 6 bytes og filens første 4 bytes indeholder
	antal poster og postlængden. Filnavnet skal ende på dat.
	
	Data kan være at array af reelle tal. Arraylængden må ikke over
	stige antallet af søjler i miniplan. Gør den det, læses datafilen
	ikke. Når datafilen læses, skrives der et array i hver række i op-
	gavearket startende med række 2. Der læses naturligvis ikke flere
	data, end der kan være i regnearket.
	Når en datafil er læst, kan den redigeres på sædvanlig vis. Derpå
	kan den gemmes som opgave til miniplan. Bemærk, at når en datafil
	læses, slettes arbejdslageret ikke. Det betyder, at har man før
	læst en datafil af samme type og gemt den som en opgave, kan man
	starte med at HENTE opgaven og så læse den nye datafil. Herved
	slipper man for at skulle lave nye forskrifter, vælge antal cifre
	o.s.v.

	Bemærk, at man kan benytte f.eks. en piccolo til automatisk opsam-
	ling af data, dernæst overføre datafilen f.eks. ved hjælp af
	PARFLYT.COM til piccolinen.

«eof»