DataMuseum.dk

top - download

    Length: 1536 (0x600)
    Types: TextFile
    Names: »KAPITEL5.TXT«

└─⟦2b022947f⟧ Bits:30004398 Lærerkursus 85: Skolen i informationssamfundet (Comet 2x80 spor)
    └─ ⟦this⟧ »KAPITEL5.TXT« 
└─⟦5ea291f53⟧ Bits:30004311 Lærerkursus 85: Skolen i informationssamfundet (Butler 160 spor)
    └─ ⟦this⟧ »KAPITEL5.TXT« 
└─⟦8593a2110⟧ Bits:30004400 Lærerkursus 85: Skolen i informationssamfundet (RC703)
    └─ ⟦this⟧ »KAPITEL5.TXT« 
└─⟦8687625fc⟧ Bits:30004399 Lærerkursus 85: Skolen i informationssamfundet (Piccoline)
    └─ ⟦this⟧ »KAPITEL5.TXT« 

TextFile

Skriftsproget forudsætter et veludviklet talesprog. Men det 
kan ikke bare forstås som det samme sprog i anden 
udtryksform. Der er væsentlige forskelle mellem de to 
udtryksformer, som er af betydning for deres tilegnelse. 
"Talesproget er udviklet til at regulere praktiske og 
sociale handlinger i konkrete, aktuelle situationer, hvor 
både taler og lytter(e) er til stede. I talesproget er 
beskrivelser ofte ukomplette og flertydige, henvisninger 
til personer og ting er underforståede, osv., fordi der kan 
forudsættes en fælles kontekst og fælles erfaringer for 
parterne" (Larsen, 1984). Der henvises således 
almindeligvis til specifikke begivenheder i selvoplevede 
situationer, hvorimod der ikke gives megen information om 
handlemåder, motiver og følelser.

"Skriftsproget er derimod udviklet til at understøtte 
handlinger, hvor aktørerne og handlingerne er skilt fra 
hinanden i tid og rum. Derfor skal beskrivelserne være 
uafhængige af bestemte situationer og personer. Det kræver 
en større præcision i henvisninger til personer og ting, 
mere standardiserede udtryk for at undgå misforståelser der 
ikke kan korrigeres på stedet, mere almene begreber for at 
slippe for uhåndterligt lange redegørelser for tilfældige 
detaljer, osv." (Larsen, 1984). Skriftsproget løsrives 
derfor i højere grad fra fortællerens kontekst og lægger op 
til mere abstrakt tænkning.


 
«eof»