|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: CP/M |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about CP/M Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - download
Length: 8192 (0x2000)
Types: TextFile
Names: »MANUALC.TXT«
└─⟦615c50202⟧ Bits:30004374 WriteIt Tekstbehandling Version 3.00
└─ ⟦this⟧ »MANUALC.TXT«
▶10◀Tabulatorstop markering og højre margen▶11◀ Vi skal nu se lidt på tabulator linien. Tabulatorlinien er den nederste linie i statusliniene. I denne linie markeres tabulator stop punkter med en pind, der vender nedad. Herudover vises, hvor højre margen er placeret med en pind, der vender opad. Via 'Formattering' oversigten kan man, ved at vælge oversigten 'Sæt/slet margen/tabulator', rette i tabulator stop punkterne samt højre margen placeringen. Når man vælger 'Sæt/slet tabulator stop' eller 'Sæt ny højre margen', vil markøren bevæge sig op i tabulatorlinien. Man kan nu med pil til venstre eller pil til højre bevæge markøren frem og tilbage i tabulatorlinien. Man flytter nu markøren derhen, hvor man vil have sit nye tabulator stop eller den nye højre margen, og trykker på RETURN. Det, at man trykker på RETURN, bevirker, at der vil blive sat et nyt tabulator stop, eller at højremargenen bliver flyttet. Man kan, hvis man fortryder, altid afbryde ved at trykke på ESC i stedet. Hvis markøren står oven i et i forvejen sat tabulatorstop, vil denne tabulatorstop blive slettet hvis man trykker på RETURN tasten. Man afslutter 'Sæt/slet tabulatorstop' ved at trykke på ESC tasten. Udover at slette en enkelt tabulatorstop, kan man slette alle tabulatorstop ved at vælge 'Slet alle tabulatorstop'. Man vil nu blive spurgt om man er sikker. Hvis ja, svares med et J og et tryk på RETURN tasten, hvorefter alle tabulatorstop forsvinder. \f ▶10◀Søgning i tekst▶11◀ En af hovedfaciliteterne indenfor tekstbehandling er, at man kan søge efter f. eks. stavefejl i den indtastede tekst. WriteIt har derfor i 'Søgning' oversigten 4 muligheder for at søge i teksten. Vi vil starte med 'Søg efter tekst'. Denne søgemulighed er den mest benyttede. Den giver mulighed for at lokalisere bestemte forekomster af ord eller sætninger på op til 40 tegn i teksten. Hvis man vælger 'Søgning', vil man blive spurgt om søgeteksten. Denne skal indtastes, og når man afslutter ved at trykke på RETURN, vil WriteIt begynde at søge efter søgeteksten fra det sted i teksten, hvor markøren stod. Hvis WriteIt finder en forekomst at søgeteksten i teksten, vil markøren stå og blinke lige efter forekomsten. Man kan nu ved at trykke på CONTROL F fortsætte søgningen efter næste forekomst. Hvis der ikke blev fundet nogen forekomst af søgeteksten, vil markøren ikke have flyttet sig. Efter 'Søg efter tekst', er der så 'Søg efter tekst og erstat'. Denne søgemetode giver mulighed for at søge efter en given forekomst af ord eller sætninger og derefter automatisk erstatte det søgte med en erstatningstekst. Når man vælger 'Søg efter tekst og erstat', vil man først blive spurgt om søgeteksten. Derefter spørges der om erstatnings teksten. Og til sidst spørges der om, erstatningen skal ske globalt. Med dette ord menes, om WriteIt skal ▶10◀spørge▶11◀ ,om det fundne skal erstattes eller ej. Hvis man her svarer ja, vil WriteIt erstatte alle forekomster af søgeteksten med erstatningsteksten uden at spørge. Hvis der svares nej, vil WriteIt spørge, om den enkelte forekomst skal erstattes. 'Søg efter tekst og erstat' er meget nyttig, hvis man har tendenser til at stave visse ord forkert. Man kan så bare søge efter disse ord og erstatte dem med det korrekte ord. 'Søg efter start afsnitsmærke' vil blot bevæge markøren hen til startafsnitsmærket, hvis et sådant findes i teksten. Startafsnits mærket vil blive omtalt under 'tekstafsnit'. Søg efter markerings mærke (0-3)' vil, når denne bliver valgt, spørge om Markeringsmærke nummeret. Dette er, som omtalt, et nummer mellem 0 og 3. Når nummeret er indtastet, vil markøren bevæge sig hen til det pågældende markeringsmærke, hvis dette eksisterer. \f ▶10◀Tekst afsnit▶11◀ Det, vi nu kommer til, er faktisk alfa og omega for resten af funktionerne i WriteIt's redigerings del. Et tekstafsnit er mindst ▶10◀en linie▶11◀ eller et vilkårligt antal ▶10◀linier.▶11◀ For at markere et afsnit i teksten, skal man sætte et startafsnits mærke i starten af afsnittet, og et slutafsnits mærke i slutningen af afsnittet. De linier, der er imellem startafsnits mærket og slut afsnitsmærket, er så det aktive afsnit, som vil blive påvirket ved formattering eller afsnitsoperationer. Måden, hvorpå start og slut afsnitsmærkerne sættes, er, at man bevæger markøren hen til hhv. starten og slutningen på afsnittet og via 'Styrekoder og mærker' oversigten vælger 'Sæt start / slut afsnitsmærke'. Start og slut afsnits mærkerne forekommer i teksten som inverterede grafiske tegn. \f ▶10◀Afsnits operationer▶11◀ Når man har markeret et afsnit i teksten, kan man kopiere, flytte, slette og udskrive det pågældende aktive afsnit. 'Kopier afsnit' funktionen vil kopiere det markerede afsnit til det sted, hvor markøren står, når funktionen bliver kaldt. Dette kræver, at markøren befinder sig uden for det markerede afsnit. Hvis der ikke er plads til den kopierede tekst i tekstlageret, vil WriteIt gøre opmærksom herpå. 'Flyt afsnit' funktionen vil flytte det markerede afsnit til det sted, hvor markøren står, når funktionen bliver kaldt. Også denne funktion kræver, at markøren skal være uden for afsnittet, når funktionen kaldes. Når et afsnit flyttes, bliver start og slut afsnitmærkerne fjernet. 'Slet afsnit' funktionen, vil slette det markerede afsnit fra tekstlageret. Markøren skal stå uden for det markerede afsnit, når funktionen kaldes. 'Slet afsnit' funktionen sletter også start og slut afsnitmærkerne. 'Udskriv afsnit' funktionen vil udskrive det markerede afsnit til skriver nummer 1. Inden udskrivning vil WriteIt spørge om venstre margen. \f ▶10◀Formattering til løs og lige højre margen▶11◀ Formattering af tekst udføres i WriteIt ligesom afsnits opera- tionerne, dvs. at man starter med at markere det afsnit, man vil formattere, og derefter kalder formatteren. I WriteIt vil teksten altid blive formatteret i tekstlageret. Det vil sige, at man altid har den formatterede tekst at arbejde på. I WriteIt er der 2 formatterings muligheder. Man kan format- tere til en ny ▶10◀løs▶11◀ højremargen, og man kan formattere til en ny ▶10◀lige▶11◀ højremargen. Begge formatterings muligheder arbejder ud fra den højremargen, der er defineret. Formattering til løs højre margen bruges ofte til at ombryde teksten til en ny højre margen for f. eks. at få plads til en passende venstre margen ved udskrift. Formattering til lige højre margen bruges som regel til at få teksten til at se bedre ud, når denne udskrives. WriteIt laver lige højre margen i teksten ved at indsætte ekstra mellemrum mellem ordene i teksten - dog med den regel, at der maksimalt må forekomme 2 mellemrum mellem hvert ord. Dette indebærer at i visse situationer kan WriteIt ikke lave lige højre margen i tekstlinier, der er for korte og har for få mellemrum. Hvis sådanne tilfælde opstår, vil WriteIt ikke ændre på linien. Man kan i WriteIt specificere, at områder indenfor det markerede afsnit ikke skal formatteres. Denne facillitet opnås ved at placere formatterings beskyttelses mærker i teksten. Via 'Formattering' oversigten vælges 'Sæt format. beskyttelses mærker'. Man vil nu blive bedt om at trykke på minus tasten (-) eller plus tasten (+) for hhv. at stoppe eller starte formatteringen. Markøren skal, når man kalder 'Sæt format beskyttelses mærker', befinde sig i den linie, hvor formatteringen skal starte eller stoppe. Beskyttelses mærkerne markeres i teksten ved at invertere det første bogstav i linien. Ved at flytte markøren hen til det inverterede bogstav kan man i statuslinierne få at vide, hvilken kode det drejer sig om. Når WriteIt er færdig med at formattere et afsnit, vil markøren altid befinde sig i startafsnits mærket. Ved formattering til lige højre margen vil WriteIt meddele, hvis der har været linier, som systemet ikke har formatteret. Det er altid en god regel at gennemse sin tekst efter en formattering. Hvis der er linier, der ikke er formatterede, skal disse linier justeres manuelt. «eof»