|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: CP/M |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about CP/M Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - download
Length: 10112 (0x2780) Types: TextFile Names: »MANUALB.TXT«
└─⟦615c50202⟧ Bits:30004374 WriteIt Tekstbehandling Version 3.00 └─ ⟦this⟧ »MANUALB.TXT«
▶10◀Hvordan redigeres en tekst▶11◀ Under redigering af tekst forstås: Rettelse af en allerede eksisterende tekst eller indtastning af en ny tekst. For at kunne redigere en tekst skal man ind i WriteIt's redigerings del. Dette gøres ved at man bevæger det inverterede felt i hovedmenuen op på teksten 'Redigering af tekst', og trykker på RETURN. Herefter kommer man ind i redigeringsdelen. Redigeringsdelens skærmbillede, er delt op i 2 dele. Den øverste 1/4 del af skærmen er optaget af redigeringsdelens statuslinier. Den øverste inverterede linie fortæller, ligesom i hovedmenuen, hvilken printer og hvilken tekst man arbejder på. Under denne linie er der reserveret 5 linier organiseret i 3 afsnit. Afsnit- tet til venstre er en menu over hvilke funktioner, der er tildelt funktionstasterne. Det midterste afsnit fortæller hvor mange tegn, der er tilbage samt hvor mange sider, der er i teksten. Herudover fortælles der i dette afsnit, hvad de skjulte koder i teksten betyder. Afsnittet til højre består af en kolonne / række tæller. Den nederste statuslinie er margen / tabulator linien. I denne linie vises højre margen med en pind, der vender opad, og tabulator markeringer med de pinde, der vender nedad. Det er, hvis man er førstegangsbruger af WriteIt, muligt at få yderligere to hjælpelinier i statuslinierne. I disse hjælpelinier bliver de bevægelses kommandoer, som ikke ligger på funktions- tasterne, forklaret i klartekst. I hovedmenuen er der en tekst, der hedder 'Hjælp til' eller 'Hjælp fra'. Hvis man bevæger det inverterede felt hen på denne tekst og taster RETURN, vil teksten skifte mellem Hjælp til og Hjælp fra. Hvis teksten er 'Hjælp til', vil der inde i redigeringsdelen reserveres de to førnævnte hjælpelinier. Hvis der er indlæst en tekst fra disketten, vil den øverste del af teksten, vises i de nederste 3/4 dele af skærmen. I WriteIt indtastes teksten i redigeringsdelen, hvor skærmen virker som et vindue på den indtastede tekst. Ved hjælp af forskellige bevægelses kommandoer kan man så bevæge sig rundt i teksten. \f ▶10◀Indtastning af tekst▶11◀ Selve indtastningen af tekst i WriteIt, følger den simple regel, at alt hvad man indtaster, som ikke er kommandoer eller funktionstaster, vil blive ▶10◀indsat▶11◀ i teksten på den plads hvor markøren blinker. Antallet af tegn, man kan indtaste i en linie, afhænger af højre margin. Når markøren når ud til højre margin, vil WriteIt flytte det sidst indtastede hele ord ned på næste linie. Denne facil- litet kaldes liniedeling, og er konsekvent gennemført i WriteIt. RETURN tasten vil, hvis man trykker på den fremtvinge et linie- skift. Herudover kan man bruge CONTROL I (CTRL-tasten holdes nede mens der trykkes på I) til at tabulere med. CONTROL I vil altid indsætte det antal mellemrum, der er hen til næste tabulator- stop. CONTROL C centrerer en given linie i forhold til højre margen. To specielle tegn, som man kan indsætte i teksten, er sideskift tegnet (CONTROL P) og vente tegnet (CONTROL V). Sideskift tegnet fremtvinger under udskrift et sideskift. Ventetegnet sørger for, at der under udskrift vil blive ventet på et tasttryk, på det sted, hvor ventetegnet er sat. Dette kan bruges i forbindelse med enkeltark-udskrift. Begge tegnene bliver i teksten markerede ligesom skriver styrekoder. ▶10◀Sletning af tekst▶11◀ Sletning af tekst foregår i sin simpleste form ved at trykke på tasten, der er mærket DEL (Delete). Et tryk på denne tast bevirker, at bogstavet til venstre for markøren vil blive slettet. Man kan også slette tegnet som markøren står på. Dette gøres ved at holde SHIFT tasten nede og trykke på DEL tasten. Resten af linien vil da rykke et bogstav mod venstre. Man kan udover at slette enkelte tegn i teksten, også slette hele linier med CONTROL Y kommandoen. Denne kommando bevirker at linien som markøren står i bliver slettet. Endelig kan hele afsnit slettes i en tekst ved hjælp af 'Afsnits operationer'. Denne facillitet omtales senere. \f ▶10◀Markør bevægelser i tekst▶11◀ Eftersom tekst indtastes på markørens plads, er det nødvendigt at kunne bevæge markøren rundt i teksten, for at kunne rette i denne. Følgende bevægelser er mulige : Markørpil venstre : Bevæger markøren en plads til venstre. Markørpil højre : Bevæger markøren en plads til højre. Markørpil op : Bevæger markøren til linien ovenover. Markørpil ned : Bevæger markøren til linien nedenunder. CONTROL Q : Bevæger markøren et ord til venstre. CONTROL W : Bevæger markøren et ord til højre. CONTROL O : Bevæger markøren en skærmside op. CONTROL N : Bevæger markøren en skærmside ned. CONTROL T : Bevæger markøren til starten af teksten. CONTROL B : Bevæger markøren til slutningen af teksten. Når der ovenover står CONTROL efterfulgt af et bogstav, menes der at man skal holde Control tasten nede og taste på det pågældende bogstav. Det, at kunne bevæge markøren en skærmside op eller ned, kræver selvfølgelig, at der er mere end en skærmside tekst i tekst- lageret. ▶10◀Funktions taster▶11◀ Funktionstasternes (F1-F4) betydning er, som tidligere nævnt, beskrevet i redigeringsdelens statuslinier. Når man går ind i redigeringsdelen, befinder funktionstast hovedoversigten sig i afsnittet til venstre. Denne hovedoversigt viser hvilke overordnede funktioner, der er tildelt funktionstasterne. Hvis man nu f. eks. trykker på F1 funktionstasten (Søgning) vil der fremkomme en ▶10◀ny▶11◀ oversigt over hvad funktionstasternes funktion er. Samtidig vil der stå, at en funktionstast er aktiveret. For nu at aktivere en given funktion, skal der trykkes på den funtionstast, der nu er tildelt den funktion, man vil udføre. Her skal det nævnes, at hvis man fortryder det valg, som man har indtastet via en funktionstast, kan man altid, sålænge der står 'Funktionstast aktiveret..', trykke på ESC tasten og vende tilbage til normal indskrivning. De efterfølgende afsnit omhandler de funktioner i WriteIt, som afhænger af funktionstasterne. \f ▶10◀Tekst koder og mærker▶11◀ En af de bedre ting i WriteIt er muligheden for at skifte skrifttype, når teksten udskrives til skriveren. For at denne facillitet kan udnyttes, kræver det først og fremmest, at den skriver, man skriver ud på, er defineret. Denne definition foretages inde i det modul, der hedder 'Skriver konfigurering'. I funktionstast hovedoversigten er der et punkt, der hedder 'Styrekoder og mærker', som er tildelt F2 tasten. Hvis man trykker på F2 tasten, fremkommer der en ny oversigt. Denne nye oversigt indeholder et punkt, der hedder 'Skriver styrekoder', som er tildelt F1 tasten. Det er dette punkt, man skal ind i for at starte og stoppe forskellige skrifttyper på printeren. Metoden er nu den, at man bevæger markøren hen på det bogstav, hvor man vil have at den nye skrifttype skal starte. Via funktionstasterne trykker man sig så ind i 'Skriver styrekoder' oversigten. I denne oversigt er der 8 forskellige skrifttyper at vælge imellem. Man trykker nu på det tal, der står ud for den skrifttype, man vil starte. Det der nu sker, er et gennemgående træk i WriteIt. Bogstavet, som markøren stod på ,bliver nu inverteret. Dette indikerer, at der ▶10◀foran▶11◀ bogstavet står en styrekode. For at stoppe den skrifttype som man har startet, skal man igennem den samme procedure som før. Blot skal man, der hvor man før tastede det tal, der står ud for den skrifttype, man vil starte, nu taste først et punktum og derefter tallet. Ud over skriver styrekoder er der i WriteIt koder til at specificere, hvor top- og bundmargen tekster starter, hvor dato og side nummer skal udskrives, samt markerings mærker. Fælles for disse koder er at de markeres i teksten ved at invertere det bogstav, der kommer efter det sted, hvor de er sat. ▶10◀Top og bundmargen tekster▶11◀ I 'Styrekoder og mærker' oversigten, er der endnu en oversigt, der hedder 'Top og bundmargen tekster'. I denne oversigt er der 4 punkter, hvoraf de to første omhandler top og bundmargen tekster. Ideen er den, at hvis man sætter en topmargen kode i teksten, (den sættes ligesom en skriver styrekode) vil den tekst, der står fra topmargenkoden og hen til næste linieskift, gælde som topmargen tekst. Dette indebærer, at den markerede tekst ikke udskrives normalt, men derimod kun udskrives, hvis der er defineret en topmargen i udskrifts menuen. Det samme gælder for definition af bundmargen tekster. Herudover skal det nævnes, at der aldrig udskrives top og bundmargen tekster på den første side af udskriften. Dette er begrundet med, at den første side er reserveret som forside, hvor top- og bundmargen tekster normalt ikke forekommer. Hvis man skal have top og bundmargen tekster på sin første side, skal man blot starte med at indtaste et sideskift mærke (CONTROL P). \f ▶10◀Dato og sidenummer udskrift▶11◀ I 'Top og bundmargen tekster' oversigten er der to ekstra faciliteter, som kan bruges til at markere hvor dags dato og sidenumre, skal udskrives. Dags dato er den samme dato, som indtastes, når WriteIt opstartes. Sidenummeret er en tæller, der tælles op, hver gang der skiftes side på printeren. Startsidenummeret kan angives i udskriftsmenuen. Sidenummeret er altid på 4 cifre og højrejusteret. Dato- og sidenummer- udskrift defineres ligesom ved skriverstyrekoder. ▶10◀Markerings mærker▶11◀ Ved hjælp af markerings mærkerne kan man markere bestemte steder i teksten, således at man hurtigt kan finde det pågældende sted igen. Når man via 'Styrekoder og mærker' oversigten trykker på 'Sæt markerings mærke (0-3)', vil man blive spurgt om markeringsmærke nummeret. Dette er et nummer imellem 0 og 3. Man kan så senere via 'Søgning' oversigten finde frem til det sted i teksten, man har markeret. «eof»