|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: CP/M |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about CP/M Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - download
Length: 9728 (0x2600) Types: TextFile Names: »README.DOC«
└─⟦c96461903⟧ Bits:30002787 SW1602 COMPAS Pascal Version 3.07 Release 1.1 └─ ⟦this⟧ »README.DOC«
COMPAS SUPPLERENDE DOKUMENTATION til COMPAS-86 V3.07 (CP/M-86) Copyright (C) 1984 by Poly-Data microcenter ApS Tak fordi du har købt COMPAS Pascal systemet. Vi er sikre på, at du vil finde, at COMPAS er et kvalitetsprodukt, der til fulde indfrier dine forventninger. Før du går videre, anmoder vi om, at du læser brugerlicensaftalen, der følger med systemet, samt at du udfylder og indsender registreringsformularen. 1. Distributionsdisketten ------------------------- Distributionsdisketten indeholder de følgende filer: README.DOC Den fil, du for nuværende læser. COMPAS.CMD Denne fil indeholder selve COMPAS Pascal systemet, dvs. run-time programdelen, den skærmorienterede editor, og Pascal compileren. COMPAS.HLP Denne fil indeholder de hjælpetekster, der vises af HELP kommandoen og ^J kommandoen i editoren. COMPAS.ERM Denne fil indeholder de fejlmeddelelser, der bruges af compileren, når den rapporterer fejl under over- sættelser. CPAS87.CMD 8087 versionen af COMPAS. Hvis din computer er udstyret med en 8087 co-processor, kan du med for- del anvende denne version fremfor standardversion- en. 8087 versionen udfører floating point kalkula- tioner 10 til 100 gange hurtigere end standardver- sionen, med større præcision og eksponentområde (15 betydende cifre, 1E-300 til 1E+300). 8087 versionen er fuldt ud kildetekstkompatibel med standardver- sionen. INSTALL.CMD COMPAS installationsprogrammet. Dette program bruges til at indlægge systemafhængige parametre i COMPAS. Hvis din COMPAS er leveret i en uinstalle- ret version, skal dette program køres før systemet tages i brug. INSTALL kan desuden anvendes til at rette enkeltparametre i en præ-installeret version. Bemærk, at 8087 versionen altid leveres uinstalle- ret. INSTALL er selvforklarende. INSTALL.TRM INSTALL programmets datafiler. Disse filer kan INSTALL.DAT indeholde installationsdata for op til 40 forskel- lige computersystemer. Bemærk, at INSTALL program- met ikke kan anvendes, hvis disse filer mangler. INSTALL.DOC Denne tekstfil indeholder en detaljeret beskrivelse af de installerbare parametre i COMPAS. For nuvær- ende findes denne tekst kun på engelsk. INSTALL.PAS Kildeteksten til INSTALL programmet. Hele INSTALL er skrevet i COMPAS Pascal. CALC.PAS Demstrationsprogram i kildetekstform. Dette program opfører sig som en lommeregner: Man kan indtaste udtryk, hvorefter programmet udregner deres værdi. HEXDUMP.PAS Demonstrationsprogram i kildetekstform. HEXDUMP kan udskrive en hex-listing af fil til en anden fil eller til printeren. PRIMES.PAS Demonstrationsprogram i kildetekstform. PRIMES be- regner alle primtallene mellem 1 og 30000. QSORT.PAS Demonstrationsprogram i kildetekstform. QSORT gene- rerer en række tilfældige tal og sorterer dem der- efter ved hjælp af den meget effektive quicksort algoritme. CROSSREF.PAS Demonstrationsprogram i kildetekstform. CROSSREF kan udskrive en listing med linienumre og en kryds- reference listing af en COMPAS Pascal program. DATMAN.PAS Disse filer udgør C-FILE systemet. C-FILE er en NPFKEY.PAS række procedurer og funktioner, der giver brugeren ADDKEY.PAS mulighed for at anvende indekserede filer (ISAM DELKEY.PAS filer) i COMPAS Pascal. C-FILE er skrevet i COMPAS Pascal. Systemet er beskrevet i C-FILE referencema- nualen, der er en del af COMPAS Pascal dokumenta- tionen. C-FILE referencemanualen foreligger for nuværende kun på engelsk. DATABASE.PAS Demonstrationsprogram i kildetekstform. DATABASE viser hvorledes C-FILE rutinerne kan anvendes til at opbygge en simpel kundedatabase. GSX.PAS GSX.PAS indeholder en række subrutiner, der giver GSX.DOC et interface til GSX grafik operativsystemet. Hvis din computer er udstyret med højopløst grafik, kan denne anvendes via GSX interfacerutinerne. GSX.DOC tekstfilen indeholder en detaljeret beskrivelse af rutinerne. Beskrivelsen findes for nuværende kun på engelsk. Vi anbefaler, at du, før du begynder at anvende COMPAS systemet, tager en sikkerhedskopi af denne diskette. Når du vil lave en COMPAS arbejdsdiskette, behøver du blot kopiere COMPAS.CMD, COMPAS.HLP og COMPAS.ERM over på en blank diskette, sammen med de systemprogrammer, du eventuelt får brug for (f.eks. PIP.CMD og STAT.CMD). Hvis du har meget lidt plads på dine disketter, kan du eventuelt udelade COMPAS.HLP og COMPAS.ERM, men i så tilfælde virker HELP kommandoen ikke, og compileren udskriver kun fejl- numre og ikke fejlmeddelelser. 2. Forbedringer i COMPAS-86 V3.07 --------------------------------- COMPAS-86 V3.07 er forbedret på en række punkter i forhold til tidligere versioner. Editoren i COMPAS-86 V3.07 supporterer nu memory-mappede skærme. Når editoren anvendes med en memory-mappet skærm, sker opdaterin- ger af teksten på skærmen meget hurtigt. I COMPAS-86 V3.07 er der indlagt to nye standardprocedurer, kaldet EXIT og HALT. Et kald til EXIT medfører, at programmet forlader den nuværende blok. Når EXIT bruges i en procedure eller en funktion, returnerer subrutinen, og når EXIT bruges i hoved- programmet, afslutter programmet. Et kald til EXIT svarer til et hop til en label, der står umiddelbart før det END, der afslutter blokken. HALT proceduren bruges til at stoppe et program "i utide". HALT kan anvendes overalt i et program. COMPAS-86 V3.07 detekterer brug af constanter i array-indekserin- ger og optimerer programkoden derefter. For eksempel vil sætnin- gen "a:=data(.b.)" generere mindre kode hvis b er en konstant fremfor en variabel. Hvis b er en konstant, der ligger udenfor det tilladte indekseringsområde, vil compileren rapportere denne fejl under oversættelsen i stedet for under kørslen. Når man oversætter til en diskfil (PROGRAM og OBJECT kommandoer- ne), bruger COMPAS-86 V3.07 alt tilgængeligt lager som buffer til programkoden. PROGRAM og OBJECT kommandoerne er derfor næsten ligeså hurtige som COMPILE kommandoen, idet de typisk holder hele koden i lageret og først til sidst gemmer den på disken. Programmer med overlays optager væsentlig mindre diskplads i COMPAS V3.07 sammenlignet med tidligere versioner. Dette skyldes, at COMPAS V3.07 pakker de områder i koden, der er reserverede til overlays, og ekspanderer dem, når kodefilen indlæses. Programmer med overlays kan nu køres i "direct mode", dvs. ved hjælp af en RUN kommando. Når et program med overlays oversættes via en COMPILE kommando, får overlay-filerne den nuværende fils navn med typen ændret til 000, 001, osv. Det nuværende filnavn sættes af LOAD og NAME kommandoerne. Software floating point rutinerne i COMPAS V3.07 er blevet opti- meret, hvilket betyder, at beregninger med reelle tal nu foregår ca. 3 gange hurtigere! COMPAS regner nu både hurtigere og mere præcist end andre Pascalsystemer. 3. Kendte og rettede fejl ------------------------- Selvom det piner os at indrømme det, har der desværre været nogle få fejl i COMPAS systemet. Nedenfor følger en oversigt over dem, vi har fundet og rettet. o Subtraktion af reelle tal. På grund af en fejl i software floating point rutinerne, gav en subtraktion af to næsten ens reelle tal (f.eks. 50000.1-50000.0) resultatet 0. Rettet i 3.03 og senere versioner. o VAL proceduren. Fejlpositionsparametren returnerede en værdi, der var 1 mindre end den skulle være. En fejl i den første position returnerede derfor 0, hvilket skulle betyde, at der ikke var fejl. Rettet i 3.03 og senere versioner. o Sammenligning af strenge. Ved sammenligning af to strenge, der var ens indenfor længden af den korteste streng, var resultatet ikke altid rigtigt. For eksempel gav sammenlig- ningen 'ABC'<'ABCD' ikke altid sand (true). Rettet i 3.06 og senere versioner. o EXTERNAL procedurer og funktioner. En EXTERNAL specificeret procedure eller funktion på mere end 128 bytes resulterede i, at der blev genereret ukorrekt programkode. Rettet i 3.06 og senere versioner. 4. Forslag og bemærkninger -------------------------- Hvis du har nogle bemærkninger til COMPAS systemet og/eller dets dokumentation, f.eks. forslag til nye faciliteter du føler, der er behov for, eller fejl, du eventuelt måtte have opdaget, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os. Vores adresse er: Poly-Data microcenter ApS Aaboulevarden 13 DK-1960 København V Telefon: (01) 35 61 66 Telex: 16600 FOTEX DK, Att: microcenter Held og lykke med programmeringen! «eof»