|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: CP/M |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about CP/M Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - download
Length: 6400 (0x1900) Types: TextFile Names: »COMPRINT.DOK«
└─⟦95b835c3a⟧ Bits:30004205 ICL's høstpakke 1986 til ICL Comet (2x80 spor) └─ ⟦this⟧ »COMPRINT.DOK«
.............................................................................. C O M P R I N T --------------- Dette program er en samling rutiner til udnyttelse af nogle af de mere avancerede printerfunktioner, der findes i Microline printere. De faciliteter, der findes i COMPRINT er: 1. Valg af printertype, således at det er kendt til de andre funktioner i programmet, hvilken printer, der arbejdes med. 2. Indstilling af printerens forskellige faciliteter. De mest almindelige faciliteter såsom skriftstørelse, linieafstand, skrifttype m.v. kan vælges direkte i en menu. De faciliteter, der ikke findes i denne menu kan ind- stilles ved at udnytte den mulighed, der er i COMPRINT for at sende alle tænkelige karakterer (f.eks. <ESC> o.lg.) til printeren. 3. Udskrive en tekstfil på printeren. Man kan f.eks. indstille printeren til såkaldt korrespondance kvalitet og derefter udskrive en tekstfil med denne skrifttype. 4. Udprinte et grafikbillede fra et af grafikmodulets to billeder. 5. Oversætte en COMFONT fontfil til karakterer, der kan udlæses til printeren som 'Downline Loadable Characters', 6. Udlæse 'Downline Loadable Characters' til printeren. 7. Få vist en tekstfil på skærmen (samme funktion som COMDISP, men kun for filer op til 16 Kb store). (Punkt 5 og 6 svarer til programmet PRTLOAD). Ovenstående 7 punkter findes i en hovedmenu, som vises, når COMPRINT startes. I de fleste af menuerne i COMPRINT vælger man ved at bevæge en markering op og ned bland nogle valgmuligheder ved hjælp af tastaturets pile (PIL OP og PIL NED). Når markeringen er anbragt over den valglinie, man ønsker, trykkes <RETURN>. Valg af punkterne 1, 2, og 4 i hovedmenuen (se ovenfor) fremkalder nye menuer på skærmen. Indholdet i disse menuer skulle være umiddelbart forståelig. I forbindelse med punkterne 3, 5, 6 og 7 skal der indtastes filnavne. Det vil fremgå af tekster på skærmen, hvilke typer filnavne, der skal indtastes. COMPRINT er i høj grad et program, som gør det muligt at eksperimentere med mulighederne i Microline printerne, men man må selv tage højde for, hvilke muligheder den printer, man arbejder med har. Prøver man at indstille en printer til en facilitet, der ikke er til stede, kan det meget vel have en ikke ønsket sideeffekt. Det er også op til brugeren selv at holde styr på, hvilke mulige kombinationer af faciliteter, der er tilladt, men her kan jo netop eksperimenter med COMPRINT være til hjælp. Som et eksempel på anvendelsen af COMPRINT kan vi tage 'Downline Loadable Characters' (DLC). Først fremstiller man en font ved hjælp af COMFONT. Karaktererne i denne font skal designes i overensstemmelse med de regler, der kan læses i vejledningen til den pågældende printer. Dernæst startes COMPRINT. I hovedmenuen vælges 'Oversætte COMFONT-fil til printerkarakterer'. Som svar på dette valg bedes der om navnet på den fontfil, der ønskes oversat. Indtast dette navn med eller uden typebetegnelsen '.FNT'. På skærmen orienteres om, hvorledes oversættelsen skrider frem. De oversatte karakterer lagres i en fil med samme navn som fontfilen, men med typebeteg- nelsen '.LOD'. Dette meddeles øverst på skærmen, når oversættelsen er slut. Efter denne konvertering returneres til hovedmenuen, hvor man kan vælge punk- ter 'Udlæse karaktersæt til printer'. Dette valg medfører også, at man skal opgive et filnavn. Denne gang en fil af typen '.LOD' (denne typebetegnelse kan medtages eller udelades ved indtastning af navnet). På skærmen underholdes igen med, hvorledes udlæsningen skrider frem, hvorefter der returneres til hovedmenuen. Ved valg af hovedmenu-punktet 'Indstille printerens parametre' får man en ny menu frem. I denne menu findes bl.a. et punkt, der hedder 'Udlæst karaktersæt ON/OFF'. Hvis der yderst til højre for denne linie står OFF, vælger man dette punkt, hvorved ordet OFF (og dermed også faciliteten) skifter til ON. Herefter vil alle udskrifter på printeren (indtil printeren resettes, slukkes eller ovennævnte menupunkt igen vælges) blive skrevet med det udlæste karaktersæt. Man kan naturligvis foretage flere valg i den viste menu og f.eks. kombinere srkiftstørrelse og linieafstand med DLC-faciliteten. Til slut vælger man sig tilbage til hovedmenuen, hvor punktet 'Printe tekst- fil' vælges. Til dette valg skal man indtaste navnet på den tekstfil, der ønskes udskrevet. HUSK: hvis filnavnet omfatter en typebetegnelse, skal denne medtages i dette tilfælde. Efter indtastning af filnavnet vises en menu, hvori man har mulighed for at specificere nogle størrelser, der skal være gældende i forbindelse med ud- skriften. Disse størrelser har en forud fastsat værdi, som også vises i me- nuen. I denne menu vælger man ved at indtaste et af de tal, der vises til venstre for hver linie. Vælges et af tallene 1 til 3, placeres markøren udfor den tilsvarende linie, og man kan indtaste en ny værdi for pågældende stør- relse. HUSK at slutte af med tryk på <RETURN>. Når man ikke ønsker at foretage flere ændringer trykkes '0', hvorefter printet starter. Efter endt print returneres til hovedmenuen. På nogenlunde samme måde, som beskrevet ovenfor, kan man få fremstillet ud- skrifter med stor eller lille skriftstørrelse, italic skrifttype, korrespon- dance kvalitet eller lignende faciliteter, som ens printer måtte være i besid- delse af. I den tidligere beskrevne undermenu 'Indstille printerens parametere' findes et punkt, hvor man kan sende et antal karakterer til printeren. Ønsker man ad denne vej at indstille en printer, kan man indtaste styrekarakterer direkte fra de tabeller, der findes i alle printer-vejledninger. Der findes også et menupunkt - 'Sende tekststreng til printer' - som kan anvendes til at lave en lille prøve (testprint) på, hvorledes printeren vil opføre sig med den foretagne indstilling, inden man går i gang med en større udskrift. .............................................................................. 86.10.07 / ulj«eof»