⟦99a1de2aa⟧

TextFile


	Minicalc.hlp. Copyright (c) Carl Hemmingsen, FAG. april 1984.

	Dette program er en slags avanceret lommeregner.
	Har du først prøvet programmet et par gange, kan du glemme alt
	om denne vejledning. Har du ikke prøvet programmet før, må du nok
	hellere læse videre. Eventuelt kan du skrive dette ud på printeren
	og læse det i ro og mag. Dernæst kan du starte med at lege lidt
	med minicalc, eventuelt kan du prøve en af de opgaver, som allerede
	ligger på disketten.
	
	På disketten ligger følgende programmer:
	
		minicalc.cmd    	code til minicalc.
		regres.cmd      	code til regres.
		regres.pas      	tekst til regres.
		minicalc.hlp    	denne tekst.
		kasse.mid +     	dette er datafiler til minicalc
		flere filer     	og til regres.
		med samme endelse.
	
	Programmerne er skrevet i PolyPascal version 3.07 på en piccoline
	Dersom du selv vil lave programmer, som udnytter data fra
	minicalc, kan du se erklæringsdelen i regres.pas.


			M I N I C A L C :

	Når du har skrevet minicalc fås en kort vejledning på skærmen,
	samt en MENU:

     -------------------------------------------------------------------
	Vejledn.  Måltal,  Funktion,  Beregn,   Gem,   Hent,  Stop.
     -------------------------------------------------------------------

	Først lidt om selve menuen: Du kan flytte cursoren i
	menuen v.h.a. cursorpilene. Ved return vælges den funktion,
	som cursoren står på. Du kan også vælge en funktion ved at taste
	det første bogstav i funktionen. Når funktionen er udført vender
	cursoren tilbage, hvor den kom fra. Det anbefales, at overholde
	rækkefølgen Måltal, Funktion, Beregn.
	Undervejs i programmet skal du svare Y(es) eller N(o) på forskel-
	lige spørgsmål. Du må da ikke benytte return.

	Så følger en gennemgang af hver af ovenstående funktioner.

	1) Vejledning.
	Det er MINICALC.HLP.( Du kan ændre i vejledningen, hvis du har lyst
	til det v.h.a. compas editoren)
	Vil du have skrevet vejledningen ud på printer,kan du f.eks. benytte
	CCP/M kommandoen pip. (pip lst:=minicalc.hlpÆnt8Å)

	2) Måltal.
	Et måleskema består af et hoved og en krop. Inden skemaet kan tegnes,
	må maskinen have at vide, hvor mange søjler og rækker der skal være i 
	skemaet. Der kan højst være 9 søjler og 17 rækker.
	I skemaet hoved skal stå navnet på den målte størrelse, eventuelt
	efterfulgt af en enhed. Eksempel: U/V.
	Alle navne skal begynde med et bogstav og må kun indeholde bogsta-
	ver og tal. Skråstregen adskiller navn og enhed. Hvor det er af be-
	tydning i programmet laves små bogstaver om til store. Navne kan
	ikke indeholde mellemrum.
	Bemærk desuden, at du under indtastningen af et navn kan benytte
	tasterne:
		A1:(slet skærm)         sletter hele strengen,
		SLET TEGN, A4:          sletter tegnet tv for cursoren,
		A3:(SLET REST..):       sletter resten af linien
		TEGN IND, ESC:          ombytter ... med ###.
		pil frem:       	flytter cursor et tegn th.
		pil tilbage:    	flytter cursor et tegn tv.
		pil op: 		flytter cursor helt til højre,
		pil ned:		flytter cursor helt til venstre.

	Redigeringen af tekster kan foretages i to tilstande:
	Indsæt, markeret ved .... og udskift, markeret ved ####
	Skal du indsætte et tegn i et navn flyttes cursoren blot hen på
	den rigtige plads og du skriver tegnet. Skal du udskifte et tegn
	i et navn trykker først du på ESC, så flytter du cursoren hen på
	den rigtige plads og skriver tegnet.
	
	Nu kommer vi til kroppen i skemaet.
	Du kan kun komme videre i skemaet, når du har indtastet et korrekt
	tal. (d.v.s. fejl som o for 0(nul) og l for 1(et) er umulige).
	Talområdet er begrænset til compassens regneområde. D.v.s.
	-1E38 til 1E38. Du kan som vist her benytte eksponentiel notation.
	
	Under udfyldningen af skemaet kan du benytte tasterne:

		Return, pil frem:       flytter cursor en plads frem,
		pil tilbage:    	flytter cursor en plads tilbage,
		pil op: 		flytter cursor en plads op,
		pil ned:		flytter cursor en plads ned,
		space:  		cursor til feltets begyndelse,
		ESCape: 		skemaet forlades.
	
	Space benyttes, dersom du skal rette et tal straks. De andre
	muligheder, hvis du vil rette et tal et andet sted i skemaet.
	Når du når nederste højre hjørne hopper du ud af skemaet. 
	Er der fejl i skemaet, går du tilbage og retter.
	Bemærk, at du hele tiden kan forlade skemaet v.h.a. Escape-tasten.

	3) Funktion.
	Her skal maskinen først have at vide, hvor mange søjler der skal
	være i beregningsskemaet. Der skal nemlig være det samme antal
	funktionsforskrifter. Når du har svaret på dette, rulles måleske-
	maet lidt ned for at lave plads til hovedet i beregningsskemaet.
	
	Du skal nu indtaste navne i beregningsskemaet hoved.
	Dernæst beder programmet om en funktionsforskrift for hvert
	navn i beregningsskemaet.
	Husk, at der ikke må være enheder i forskrifterne. "/" er jo division.
	
	I forskrifterne må indgå navne i måleskemaet og navne anført i
	tidligere forskrifter, altså navne til venstre i beregningsskemaet.
	Konstanten pi er indlagt i programmet.
	Desuden indgår følgende funktioner:
	
		 abs, sqrt, sin, cos, arctan, ln, log  og exp
	
	D.v.s. standardfunktionerne i pascal udvidet med 10-tals logaritmen.
	Som operatorer må indgå:
	
		 +, -, *, /, ' 
	
	Altså plus, minus, gange, division og potensopløftning. 
	(tegnet for potensopløftning er stregen over 7)
	Forskrifterne testes for ulovlige tegn og ulige antal (), men
	fejl som sinx i stedet for sin(x) eller ukendte navne opdages ikke.

	4) beregn.
	Vi er nu nået det spændende punkt. Forløber beregningerne fejlfrit ?
	Vel, tast beregn, og vi får se: Står der ikke tal i skemaet, men 
		ln(-), rod(-), (-)', div 0 ,f(x)=? eller ?????,
	har du taget logaritmen til et negativt tal,
	roden af et negativt tal, opløftet et negativt
	tal eller divideret med nul, glemt funktion eller lavet en ukendt fejl.
	Bemærk altså, at du ikke må skrive: (-2)'2.
	Hvis du ikke støder på en af disse fejlmeddelelser, er tallene nok
	rigtige, men regn alligevel en række efter for en sikkerheds skyld !!
	
	Programmet spørger nu om du vil ændre format i udskrivningen.
	Du kan altså tilpasse antallet af cifre i udskrivningen.
	D0..D7 betyder decimaltal med 0..7 decimaler.
	Eks. på D2:           23.14
	E0..E7 betyder eksponentiel notation i et felt på 0..7 + 5 pladser.
	Eks. på E4:       -2.12E-02
	-----------------------------------------------------------------

	Det gik jo glat. Skulle du ønske at foretage flere beregninger på
	det samme måleskema, starter du bare forfra, (du svarer N til nyt
	måleskema). Du ændrer så forskrifterne. Du kan også ændre på antallet
	af søjler og rækker i såvel måleskema som beregningsskema.
	Har du ikke allerede fået dine data ud på printer, så kør
	måltal, forskrift og beregn en gang til og lav nogle udskrifter,
	hvor det hele er samlet og uden fejl.
	
	5) gem.
	Opgaven bestående af måleskema, forskrifter og beregningsskema
	gemmes på disketten. Opgaven gemmes på det drev, som er "inde".
	Navnet skal være et CP/M filnavn. D.v.s. bogstaverne A..Z og
	cifrene 0..9. må benyttes. Du skriver de første 8 tegn.
	Programmet tilføjer de sidste fire, som altid er  ".MID".
	
	6) hent.
	Denne funktion har du sikkert allerede prøvet.
	F.eks. ligger der en opgave på disketten, som hedder KASSE.
	Det er blot en "demo"-opgave.
	Der ligger sikkert også andre opgaver på disketten.
	Find ud af hvilke ved at taste dir, når symbolet A> står på skærmen.

	7) stop.
	Det gi'r vist sig selv, men det kunne jo være, at du lige skulle
	overveje at gemme opgaven først, også selv om der er fejl i den.
	Det er måske bare en bagatel. Du kan så senere hente opgaven,
	rette fejlen og køre opgaven.
	
	--------------------------------------------------------------

	Lidt om de enkelte opgaver:
	
	Kasse:  Dette er bare en demonstrationsopgave. Alle kender form-
		lerne for rumfang og overflade af en kasse.

	Kondital:En idrætsøvelse. To sammenhørende værdier af arbejdsinten-
		sitet og puls måles. Arbejdet ved den maksimale puls (200)
		beregnes, idet pulsen afhænger lineært af arbejdet.
		Da iltens "Joulske værdi" er 20.6 kJ/liter, svarer 1 J/min
		til 0.211 ml ilt/min. Nyttevirkningen er 23% og hvileilt-
		optagelsen er 0.250 liter/min. Konditallet er den maksimale
		iltoptagelse pr min pr kg legemsvægt. dvs. at konditallet
		måles i ml ilt/(kg*min).

	Overvgt: (se almen idrætsteori)
		FFV er den fedtfrie vægt. R er summen af højre og venstre
		håndledsbredde. F er summen af højre og venstre knæbredde.
		Optimalvægten er for mænd er FFV + 10% og for kvinder er
		optimalvægten FFV + 20%
		Maksimalvægten er for mænd FFV + 20% og for kvinder er
		maksimalvægten FFV + 35 %
	
	Ohmslov:Dette er også bare et enkelt eksempel på anvendelse af
		de velkendte formler for modstand og effekt.

	Fritfald: Denne opgave knytter sig til et forsøg med en stålkugle,
		der falder frit i tyngdefeltet.

	Energibe: Et lod ophænges bifilart og trækkes væk fra ligevægts-
		stillingen. Det undersøges om den mekaniske energi er bevaret
		i bevægelsen fra højeste til laveste position.

	Eoverm: Er bestemmelse af elektronens specifikke ladning.

	Impulsue, og impulsel: er uelastisk og elastiks stød på luftpudebanen.
		I det elastiske stød kører vognene mod hinanden før stødet
		og fra hinanden efter stødet. I det uelastiske stød holder
		den ene vogn stille før stødet.
	
	Lis:    Dette er en række elevforsøg med isens smeltevarme. Har man
		en datamat stående i øvelseslokalet, kan eleverne med det
		samme beregne deres forsøgsresultat. Er det en "skævert",
		kan de måske nå at lave forsøget om. Samtidig har man mulighed
		for at drøfte øvelsen på klassebasis.

	PKøvelse:En kemiøvelse, hvor koncentrationer og PH-værdier måles,
		og PK-værdier beregnes.

	-------------------------------------------------------------------

	PS: Programmet er testet på forskellig vis, men det kan sikkert
	blive bedre. Har du forslag til forbedringer, opdager du en fejl
	eller er der noget, som du ikke forstår, kan du skrive til
	undertegnede:
					
					Forlaget  FAG
					Ægirsvej  3
					Att. Carl Hemmingsen
					3600 Frederikssund.
«eof»
DataMuseum.dk

CP/M

⟦99a1de2aa⟧ TextFile

Derivation

TextFile
