top - download
⟦5a40bfcef⟧ Wang Wps File
Length: 32068 (0x7d44)
Types: Wang Wps File
Notes: Spelunked
Names: »~ORPHAN12.00«
Derivation
└─⟦b282628ca⟧ Bits:30006035 8" Wang WCS floppy, CR 0059A
└─ ⟦this⟧ »~ORPHAN12.00«
WangText
…0c… …0c……05……0b……08……0b……0d……0b……0e……0b……0f……0b……07……0a……0d……86…1
…02…
…02…
…02…
…02…
- # -
Tabel 6.21
Fig. 6-4 og 6-5…86…1 …02… …02… …02… …02…
P> basis af de store elektroder er tabel 6.22 konstrueret,
idet der er anvendt 5 grupper af PMT:
Gr. 1 = 1-3 trin
Gr. 2 = 4-6 trin
Gr. 3 = 7-9 trin
Gr. 4 = 10-12 trin og
r. 5 = 13-16 trin.
Ligeledes p> basis af de store elektroders PMT registreringer
er tabel 6.23 konstrueret idet der her er anvendt 3
grupper af PMT:
Gr. 1 = 1-5 trin
Gr. 2 = 6-12 trin og
Gr. 3 = 13-16 trin.
Forholdene er visualiseret i fig 6-6 og 6-7.…86…1
…02… …02… …02… …02…
S T O R E
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
13 16/78 17 10-26 5/38
12
4-25
0/11
0
4-6 11/31 26 14-42 13/67
16
9-26
8/58
12
7-9 2/0 100 16-100 4/11 27
8-55 10/37
21
10-12 1/0 100 2/0 100 16-100
2/1
69
13-16 1/0 100 4/0 100 40-100
3/0 100
-x…0e…2…0f… 0,003 0,007 -x2…0f… 0,00002 0,0001 -x…0e…2…0f…
0,0001
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 6.22
S T O R E
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
…02……02……02……02… 7-8 9-10
1-3 0-28 0/4 0 0-60
0/4
0
0-60
4-6 5-22 4/37 10 3-23
0/33
0
0-11
7-9 11-36 6/53 10 4-21
5/32 14
5-29
10-12 9-99 8/11 42 20-67 10/17 37 19-58
13-16 29-100
4/2 67 22-96
0,0007 +x…0e…2…0f… p 0,0000 ,00000 -x…0e…2…0f… 8,00005 0,00002
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 6.22a
Tabel 6.23…86…1 …02… …02… …02… …02…
Fig. 6-6 til 6-7
6.5.3 D̲i̲s̲k̲u̲s̲s̲i̲o̲n̲
I tabellerne 6.20, 6.21, 6.22 og 6.23 er hyppigheden
af komplikationer for de enkelte grupper anf]rt for
hver observationsperiode med samtidig angivelse af
sikkehedsgr`nserne.
PMT fordelingerne er testet ved en X…0e…2…0f… test fra dag
til dag, evt. signifikans fremg>r af den anf]rte p
v`rdi.
P> basis af tabel 6.20 og 6.22 m> det konkluderes,
at det ikke er muligt at prognostisere eventuelle komplikationer
p>systemet p> basis af daglige PMT m>linger de f]rste
2 dage for sm> elektroder. Herefter er det muligt
med stigende sikkerhed at prognostisere komplikationer.
I tabel 6.21 og tabel 6.23 synes det muligt at inddele
materialet i en gruppe karakterieret ved relativ lav
hyppighed af komplikationer (= Gr. 1), en gruppe med
h]j hyppighed af komplikationer (= Gr. 3) og en gruppe
karakteriseret med moderat hyppighed af komplikationer,
hvis frekvens aftager med tiden (= gr. 2).
Det er s>ledes mulgt at opstille visse prognostiske
grupper. P> grund af materialets begr`nsede st]rrelser
har det v`ret n]dvendigt at foretage sammenl`gningen
i gruppen af dage og PMT v`rdier.
Det ville naturligvis have v`ret ]nskeligt med en mere
distinkt opdelng, men hertil kr`ves mange flere observationer,
som kun vil kunne opn>s ved et multicenter studie.
6.6 K̲o̲n̲k̲l̲u̲s̲i̲o̲n̲
1. PMT m>ling p> nyimplanterede elektroder der er
`ldre end 3 d]gn, giver mulighed for diskriminering
mellem systemer med og ude komplikationer.
2. P> basis af PMT m>linger, er det muligt at inddele
nyimplanterede elektroder i 3 risikogrupper: "lav-,
middel- og h]j-risikogruppe".
3. Det er muligt at udnytte PMT som diagnostisk test.
Gr`nserne for normal og abnorm b]r astl`gges individuelt,
afh`ngig af hvad PMT m>ling ]nskes udnyttet til
(screening eller diagnostisering).
4. P> basis af daglige PMT m>linger synes det muligt
fra dag 4 til dag 10 efter implantationen at prognostisere
systemer der f>r komplikationer eller er komplikationstruede.
5. MT p> systemer implanteret i mere end 3 m>neder
er stabil.
6. H]j eller varierende PMT p> systemer der har v`ret
implanteret i mere end 3 m>neder, synes at v`re
suspecte for komplikation, selvom der i dette arbejde
ikke er f]rt sandsynlighedsbevi herfor (p> grund
af det lille antal systemer med komplika-
tioner).
7. Pacesystemer uden komplikationer udviser alle en
god
(̲1̲6̲-̲P̲M̲T̲)̲
pacesikkerhed ( x 100), idet pacemakerens
16
output p> nyimplanterede systemer i alle tilf`lde
er mindst 1/2 s> stort som PMT, og for `ldre systemr
mindst 2 x 1/2 s> stort som PMT.
K̲A̲P̲I̲T̲E̲L̲ ̲7̲
7.1 P̲M̲T̲'̲s̲ ̲F̲O̲R̲L̲[̲B̲ ̲V̲E̲D̲ ̲F̲O̲R̲S̲K̲E̲L̲L̲I̲G̲E̲ ̲K̲O̲M̲P̲L̲I̲K̲A̲T̲I̲O̲N̲E̲R̲
7.2 D̲I̲S̲P̲L̲A̲C̲E̲R̲I̲N̲G̲E̲R̲
Ialt blev 17 systemer displaceret, 15 mindre end 3
m>neder gamle, og 2 displaceringer p> systeer `ldre
end 3 m>neder. Af tabel 7.1 fremg>r fordelingen mellem
den maksimale PMT-v`rdi, den maksimale PMT-variation
indenfor 24 timer og stigningstakten.
I 15 ud af 17 systemer var PMT karakteriseret ved store
variationer og i 16 ud af 17 systeer var den maximale
PMT st]rre end den tilsvarende i normal materialet.
Pludselige displaceringer uden forudg>ende PMT `ndringer
er beskrevet af Roy & Sowton 1974, Hoehler & Benz 1975
og R}nyi-V…1a…mos et al. 1977. Det i denne unders]gelse
fundne PM forl]b ved displaceringer er ogs> beskrevet
af Preston et al. 1966, Fontaine 1968, Schulten 1973,
Roy & Sowton 1974 og Hoehler & Benz 1975.
7.3 M̲Y̲O̲K̲A̲R̲D̲I̲E̲P̲E̲R̲F̲O̲R̲A̲T̲I̲O̲N̲
11 systemer alle nyimplanterede fik myokardieperforation,
6 af systemerne ble behandlet med succesfuld retraktion
af elektroden, i 4 tilf`lde lykkedes dette ikke og
elektroden m>tte reimplanteres, …1b…t tilf`lde blev prim`rt
reimplanteret.
Tabel 7.2 giver en oversigt over stigningstakten, max.
PMT stigning indenfor 24 timer g max. PMT. Stigningstakten
og max. PMT synes at diskriminere rimeligt godt, max.
stigning af PMT indenfor 24 timer er mere tvivlsom,
der fandtes ingen forskel p> systemer der blev retraheret
med og uden succes.
Lignende PMT forl]b er beskrevet f Schulten et al.
1973 og Nybo et al. 1976. Startv`rdien er blevet fremh`vet
som en parameter der er istand til at diskriminere
displaceringer og perforationer af myokardiet af Harris
et al. 1968, Windisch et al. 1969 og R}nyi-V…1a…mos et
al. 1977. Dette har ikke kunnet bekr`ftes ved denne
unders]gelse, ligesom Diewitz et al. 1971 heller ikke
fandt startv`rdien forandret hos systemer med displacering
eller perforation af myokardiet.…86…1 …02…
…02… …02… …02… …02… …02…
Max. Stigning
Stigningstakt Max. PMT pr. 24 Timer
Gr`nser Antal r`n- Antal Gr`n- Antal
elektro- ser Elek- ser Elek-
der troder troder
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
0 -0,24 NORMAL 2 1 0
0,25-0,49
0,50-0,74 1*) 3 1 1 NORMAL
SM<
0,75-0,59 3 4 2 2 NORMAL
STORE
l,00-l,24 8 5 NORMAL 3 3*)
SM<
1,25-1,49 1*) 6 4 5*)
1,50-1,74 1 7 NORMAL 5 1
STORE
1,75-1,99 2 8 1 6 1
2,00-2,99 1 9 7 2
3,00-3,99 1 1*) 8 1
4,00-4,99 11 2 9
12 1 10
13 2 11
14 4*) 12 1
15 5
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
*) Heraf 1 gl. elektrode.
Tabel 7.1
P̲M̲T̲ ̲P̲A̲R̲A̲M̲E̲T̲R̲E̲ ̲V̲E̲D̲ ̲E̲L̲E̲K̲T̲R̲O̲D̲E̲ ̲D̲I̲S̲L̲A̲C̲E̲R̲I̲N̲G̲
Max. Stigning
Stigningstakt Max. PMT pr. 24 Timer
Gr`nser Antal r`n- Antal Gr`n- Antal
elektro- ser Elek- ser Elek-
der troder troder
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
0 -0,24 2 0
0,25-0,49
0,50-0,74 1 3 1 1 1 NORMAL
0,75-0,59 1 4 2 4 NORMAL
l,00-l,24 2 5 3 1
1,25-1,49 1*) 6 4 1*)
1,50-1,74 1 7 NORMAL 5 5
1,75-1,99 8 6 2
2,00-2,99 5 9 1*) 7
3,00-3,99 10 8
4,00-4,99 11 2 9
12 3 10
13 11
14 12 1
Ikke def. 1
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
*) Reimpl. prim`rt uden fors]g p> retrahering
Tabel 7.2
P̲M̲T̲ ̲P̲A̲R̲A̲M̲E̲T̲R̲E̲ ̲V̲E̲D̲ ̲M̲Y̲O̲K̲A̲R̲D̲I̲E̲ ̲P̲E̲R̲F̲O̲R̲A̲T̲O̲N̲
7.4 R̲E̲T̲R̲A̲H̲E̲R̲E̲D̲E̲ ̲E̲L̲E̲K̲T̲R̲O̲D̲E̲R̲
6 systemer der havde perforeret eller penetreret myokardiet
blev retraheret med succes. Tabel 7-3, giver en oversigt
over PMT parametrene p> disse 6 eektroder efter at
de var retraherede. Stigningstakten synes at v`re
noget h]jere end normale elektroders, muligvis ogs>
maximale PMT, medens startv`rdien, max. PMT stigning
indenfor 24 timer og tidspunktet for maximum/plateau
ikke adskilte sig franormale elektroders.
7.5 B̲R̲U̲D̲
I alt optr>dte der 7 brud, alle p> systemer `ldre end
3 m>neder. Tabel 7-4 viser fordeling p> maksimale
PMT-variation og maksimale PMT-v`rdi indenfor 24 h
og stigningstakt.
3 af systemerne havde helt normale PM parametre, svarende
til at bruddet p> disse systemer indtr>dte uvarslet.
I de ]vrige 4 tilf`lde var b>de max. PMT, max. PMT
stigning indenfor 24 timer samt stigningstakten i stand
til at diskriminere. Elektrodebrud p> myokardielle
systemer optr`er hyppigst svarende til spidsen, og
vil da oftest resultere i total diskontinuitet med
exit blok til f]lge. Denne type af brud vil oftest
indtr`de uvarslet.
Elektrodebrud der er lokaliseret til selve lederen
vil ofte vise varierende PMT med intrmitterende exit
blok som f]lge af at elektrodeenderne "gnider" op af
hinanden. S>fremt bruddet er ledsaget af isolationsdefekt,
vil der yderligere v`re mulighed for overledning af
impulsen, oftest ved en h]jere PMT, selvom elektroden
elektrisk ha mistet sin kontinuitet.
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Startv`rdi Stigningstakt Max. Stigning
Max.
PMT Tidspunkt
for
pr. 24 h platau
Gr`n- Antal Gr`nser Antal Gr`n-
Antal Gr`n-
Antal Gr`n-
Antal
ser Elek- Elek- ser
Elek- ser
Elek- ser
Elek-
troder troder
troder
troder
troder
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
0,00-0,24
0
1
1
2 3 0,25-0,49 1
1
2
2
2
NORMAL
3 1 0,50- ,74 NORMAL
2
3
3
3
1
NORMAL
4 2 0,75-0,99 2
3
4
4
5 l,00-l,24
4
5
5
1
6 l,25-l,49 1
5
1
6
1
6
2
NORMAL
7 l,50-l,74 1
7 1
7
1
NORMAL
8 l,75-l,99 1
8
1
1
9
3
9
10 10
1
11
12
1
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 7.3
\P̲M̲T̲ ̲P̲A̲R̲A̲M̲E̲T̲R̲E̲ ̲E̲F̲T̲E̲R̲ ̲S̲U̲C̲C̲E̲S̲F̲U̲L̲D̲ ̲R̲E̲T̲R̲A̲H̲E̲R̲I̲N̲G̲
Max. Stigning
Stigningstakt Max. PMT pr. 24 Timer
Gr`nser Anta Gr`n- Antal Gr`n- Antal
elektro- ser Elek- ser Elek-
der troder troder
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
0 -0,24 3 1 0 2
NORMAL
0,25-0,49 2
0,50-0,74 3 1 1 NORMAL
0,75-0,59 2*) 4 2 1*)
l,00-l,24 5 2 3
NORMAL
1,25-1,49 6 1 4 2
1,50-1,74 7 5
1,75-1,99 8 6 1
2,00-2,99 9 7
3,00-3,99 1 10 8
4,0-4,99 1 11 9
12 1*) 10
13 1 11
14 12
15 2
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
*) Et system havde desuden isol. defekt.
Tabel 7.4
P̲M̲T̲ ̲P̲A̲R̲A̲M̲E̲T̲R̲E̲ ̲V̲E̲D̲ ̲E̲L̲E̲K̲T̲R̲O̲D̲E̲ ̲B̲R̲U̲…86…1 …02… …02… …02… …02…
7.6 I̲S̲O̲L̲A̲T̲I̲O̲N̲S̲D̲E̲F̲E̲K̲T̲
I alt optr>dte 4 isolationsdefekter, heraf 1 p> nye
systemer og 3 p> `ldre systemer. Tabel 7-5 angiver
fordelingen af maximale PMT stigning indenfor 24 time,
maximale PMT, og stigningstakten.
Da der kun optr`der 4 systemer med isolationsdefekt
i dette materiale, er det n`ppe muligt at drage konklusioner
fra tabellen. PMT forl]bet ved isolationsdefekter
kan v`re lunefuldt. Ikke blot er st]rrelsen a defekten
af betydning for PMT variationen, men ogs> defekten
lokalisation p> elektroden, samt st]rrelsen af elektrodens
stimulationsareal.
Store defekter lokaliseret i n`rheden af elektrospidsen
p> elektroder med lille stimulationsareal tenderertil
]gning af PMT.
Isolationsdefekter kan enten opst> iatrogent, hvor
is`r siliconerede elektroder er udsatte, eller de kan
opst> som tr`thedsf`nomener, hvor det is`r er polyethylen
elektroderne der er udsatte. Polyethylen elektroder
er endvider ganske s>rbare overfor tryk, s>ledes at
en stram ligatur i l]bet af et par >r er istand til
at for>rsage en isolationsdefekt, idet polyethylenet
"flyder" ved l`ngere tids tryk.
Komplikationen til isolationsdefekter er dels fisteldannelse
med risko for infektion af systemet, dels udvikling
af elektrodebrud.
i elektroden giver mulighed for korrosion, hvis elektrodens
leder er lavet af et u`delt metal. Herved dannes der
FeCl…0f…3…0e…, der er et `tsende og irritrende stof.
Max. Stigning
Stigningstakt Max. PMT pr. 24 Timer
Gr`nser Antal r`n- Antal Gr`n- Antal
elektro- ser Elek- ser Elek-
der troder troder
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
0 -0,24 1 1 0 2
NORMAL
0,25-0,49 2
0,50-0,74 3
0,75-0,59 4 2 2 1 NORMAL
l,00-l,24 1 5 3
1,25-1,49 1 6 4
1,50-1,74 7 NORMAL 5
1,75-1,99 8 6
2,00-2,99 9 7 1
3,00-3,99 1 10 8
4,00-4,9 11 9
Ikke def. 1 12 1 10
13 11
14 12
15 1
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 7.5
P̲M̲T̲ ̲P̲A̲R̲A̲M̲E̲T̲R̲E̲ ̲V̲E̲D̲ ̲I̲S̲O̲L̲A̲T̲I̲O̲N̲S̲D̲E̲F̲E̲K̲T̲…86…1 …02… …02… …02… …02…
7.7 O̲P̲B̲R̲U̲G̲T̲E̲ ̲B̲A̲T̲T̲E̲R̲I̲E̲R̲
I alt optr>dte der 63 opbrugte batterier. I 36 tilf`lde
forel> der ikke t`rskelm>linger indenfor den sidste
m>ned inden tilstanden blev diagnosticeret. Tlbage
var 27 batterier, hvor PMT var m>lt senest 1 m>ned
inden tilstanden blev diagnosticeret. Resultatet fremg>r
af tabel 7.6. 21 ud af 27 viste stigning i PMT (=
78%). Preston 1971 har fundet stigende PMT p> 48 pacemakere
i tilslutning til opbugte batterier (antallet af total
opbrugte batterier ikke oplyst, men PMT var fulgt p>
150 patienter).
PMT kan ikke rekommanderes til diagnostisering af opbrugte
batterier, dels er metoden for usikker, og dels er
pacemakerens grundfrekvens en betdelig mere f]lsom
og dermed bedre parameter.
7.8 K̲O̲N̲K̲L̲U̲S̲I̲O̲N̲
M>ling af PMT vil ofte v`re istand til at varsko om
komplikation, is`r p> nyimplanterede systemer, hvor
der er mulighed for daglig m>ling af PMT.
Umiddelbart ligger der ingen differntialdiagnostisk
mulighed i PMT m>lingen, og selvom det i den daglige
kliniske brug af PMT synes som displaceringen oftere
udviser en h]j max PMT stigning indenfor 24 timer is`r
i form af svingende og st`rkt varierende PMT, med flere
forskellige PM'er i hver nedtrapning, har det i dette
materiale ikke v`ret muligt at p>vise et s>dant sammenh`ng.
M>ling af PMT i forskellige legemspositioner (h]jre-,
venstresideleje, bugleje, st>ende etc.) synes i nogen
grad at kunne afsl]re l]stliggende eletrode.
Abnorm PMT p> nyimplanterede elektroder vil oftest
v`re for>rsaget af ustabil elektrodeplacering (displacering
eller perforation), medens abnorm PMT p> `ldre elektroder
oftest vil v`re for>rsaget af elektrodebrud.
Tabel 7.7 giver en overigt over PMT `ndringer for s>vel
sp`nding som str]m pacing ved forskellige former for
komplikationer.
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
I̲k̲k̲e̲ steget: 6
Steget 1 trin: 5
Steget 2 trin: 6
Steget 3 trin: 4
Steget 4 trin: 2
Steget 5 trin: 1
Steget 6 trin: 2
Steget 7 trin: 1
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 7.6
P̲M̲T̲ ̲@̲N̲D̲R̲I̲N̲G̲ ̲V̲E̲D̲ ̲O̲P̲B̲R̲U̲G̲T̲E̲ ̲B̲A̲T̲T̲E̲R̲I̲E̲R̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Parametre Kliniske Eksempler PMT @ndringer
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲P̲a̲c̲e̲ ̲M̲o̲d̲e̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Str]m Sp`nding
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Fysiske m/isol. defekt
Resistive brud
u/isol. defekt
****)
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Kapacitie isol. defekt
*)
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Topografiske Elektrodev`vs afstand: **)
**)
1) ustabil placering
2) displacering
3) perforation af ***)
***)
myokardiet
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Potentielle opbrugte batterier
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Fysiologiske Nedsat excitabilitet,
forold f.eks. isk`mi i myo-
kardiet
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
*) Ved store defekter vil t`rsklen stige, n>r pacemakerens
udgangskondensator aflades helt ved hver pacemakerimpuls.
**) T`rsklen t`rkt varierende.
***) Elektrodespidsen skal have perforeret totalt.
****) Kun ved totalt elektrodebrud ses t`rskelstigning.
Tabel 7-7
O̲V̲E̲R̲S̲I̲G̲T̲ ̲O̲V̲E̲R̲ ̲P̲M̲T̲ ̲@̲N̲D̲R̲I̲N̲G̲E̲R̲ ̲V̲E̲D̲ ̲F̲O̲R̲S̲K̲E̲L̲L̲I̲G̲E̲…01…T̲@̲R̲S̲K̲E̲L̲F̲O̲R̲S̲T̲Y̲R̲R̲E̲N̲D̲E̲ ̲K̲O̲M̲P̲L̲I̲K̲A̲T̲I̲O̲N̲E̲R̲…86…1 …02… …02… …02… …02…
K̲A̲P̲I̲T̲E̲L̲ ̲8̲
P> Rigshospitalets med. afd. B er der gennem de sidste
10 >r udf]rt omkring 30.000 PMT m>linger, kun i yderst
f> tilf`lde har PMT bestemmelsen v`ret forbundet med
prblemer. Oftest drejer det sig om tolkningsproblemer,
hvilket sk]nsm`ssigt har v`ret tilf`ldet i 1 o/oo af
m>lingerne.
I 2 tilf`lde er der hos 2 patienter observeret bradykardiudl]st
ventrikelflimren. Den ene patient blev kontrolleret
p> det lokle sygehus, og pacemakeren var i dette tilf`lde
istand til at terminere arytmien (fig. 8.1). Det var
ikke muligt at reproducere h`ndelsen ved senere talrige
PMT m>linger. Den anden patient fik ligeledes en isoleret
episode af ventrikelflimren i tlslutning til rutinem`ssig
m>ling af PMT ved ambulant kontrol p> Rigshospitalet.
Denne patient m>tte DC-konverteres.
I 2 tilf`lde er der hos 2 patienter set ventrikul`r
tachycardi (max. 1 1/2 sek), der i begge tilf`lde termineredes
spontant.
Aystoli i forbindelse med PMT m>lingen her udover ovenst>ende,
ikke medf]rt alvorlige komplikationer.
Der skal i det f]lgende gives en r`kke EKG eksempler
p> m>ling af PMT med variopacemakeren, idet det skal
understreges at m>lingen normalt foretaes uden problemer.
De valgte eksempler er s>ledes ikke repr`sentative
for den daglige PMT m>ling, men er udelukkende medtaget
af p`dagogiske grunde.
For at lette oversigten er eksemplerne inddelt i 6
grupper:
Den normale variotrappe 8.1
Asysoli under PMT m>lingen 8.2
Bradykardiudl]st ventrikelflimren 8.3
Problemer med magnet proceduren 8.4
Interferens med patientens egenrytme 8.5
M>ling af PMT i atriet 8.6
8.1 D̲E̲N̲ ̲N̲O̲R̲M̲A̲L̲E̲ ̲V̲A̲R̲I̲O̲T̲R̲A̲P̲P̲E̲
Ved m>ling af PMT ved hj`lp af variopacemakeren (Fig.
8-1), foretages opt`llingen af uaktiverende paceimpulser
(= paceimpulser der ikke efterf]lges afet paced QRS-kompleks
eller P-tak), normalt lettest fra h]jre mod venstre.
Princippet i opt`llingen er at 0-volts impulsen ops]ges.
Denne specielle impuls udm`rker sig normalt ved en
lille forskydning i EKG'ets basislinie (p> grund af
en lille rstpotential). 0-volts impulsen nummereres
som nr. 1, og herefter opt`lles alle uaktiverende paceimpulser.
Dette antal er defineret som PMT m>lt i trin.
I enkelte tilf`lde kan det v`re lettere at t`lle antallet
af aktiverende paceimpulser fra vestre mod h]jre (f.eks.
hvis patienten har h]j frekvens af spontan hjerterytme).
Princippet er her, at f]rste impuls i nedtrapningsproceduren
ops]ges. Denne impuls udem`rker sig ved en kortere
afstand til den forudg>ende impuls (pacemakerens frekens
]ges). Denne metode er imidlertid knap s> sikker som
den f]rst angivne, idet der i sj`ldne tilf`lde kan
v`re problemer med magnet proceduren (se 9.4). Metoden
ved opt`lling fra venstre mod h]jre skal altid anvendes
ved PMT m>ling p> patientermed bradycardi udl]st ventrikelflimren,
idet metoden giver mulighed for helt at undg> asystoliperioder.
8.2 A̲S̲Y̲S̲T̲O̲L̲I̲ ̲U̲N̲D̲E̲R̲ ̲P̲M̲T̲ ̲M̲<̲L̲I̲N̲G̲E̲N̲
PMT medianen for systemer `ldre end 3 m>neder er 5
trin. Langt de fleste patienter f>r under nedtrapningennodal-
eller ventrikul`r escapade rytme, er dette ikke tilf`ldet
vil asystoliperioden v`re ca. 3 sek. lang, (fig. 8-2)
n>r PMT = 5 trin.
Fig. 8-1
Enkelte patienter med s`rligt h]je PMT vil ved manglende
escapaderytme f> tilsvarende lange asystoliperioder,
maximalt knap 10 sek., hvilket i nogle tilflde kan
f]les ubehageligt for patienten. (fig. 8-3).
8.3 B̲R̲A̲D̲Y̲K̲A̲R̲D̲I̲U̲D̲L̲[̲S̲T̲ ̲V̲E̲N̲T̲R̲I̲K̲E̲L̲F̲L̲I̲M̲R̲E̲N̲
Patienter med forl`nget Q-T syndrom, samt patienter
med bradykardiudl]st ventrikelflimren af andre >rsager,
b]r have magneten fjernet s> snat PMT er n>et i varionedtrapningen.
Herved undg>s l`ngere asystoliperioder.
Som omtalt er der set bradykardiudl]st ventrikelflimren
hos 2 patienter (fig. 8-4). I det ene tilf`lde blev
den termineret af pacemakeren (fig. 8-5).
Denne type patienter b]r idag have implanteret en multiprogramerbar
variopacemaker med frakoblet variofunktion, der kun
tilkobles under m>ling ved ambulante kontroller, hvor
der kan v`re personale til stede, der er fortrolige
med PMT m>linger.
8.4 P̲R̲O̲B̲L̲E̲M̲E̲R̲ ̲M̲E̲D̲ ̲M̲A̲G̲N̲E̲T̲ ̲P̲R̲O̲C̲E̲D̲U̲R̲E̲N̲
8.4.1 M̲a̲g̲n̲e̲t̲e̲n̲ ̲P̲>̲l̲a̲g̲t̲ ̲T̲i̲d̲s̲m̲`̲s̲s̲i̲g̲t̲ ̲U̲h̲e̲n̲s̲i̲g̲t̲s̲m̲`̲s̲s̲i̲g̲t̲ ̲i̲ ̲F̲o̲r̲h̲o̲l̲d̲
̲t̲i̲l̲ ̲S̲i̲d̲s̲t̲e̲ ̲N̲o̲r̲m̲a̲l̲e̲ ̲P̲a̲c̲e̲d̲ ̲Q̲R̲S̲-̲k̲o̲m̲p̲l̲e̲k̲s̲
P>l`gges magneten omkring 600 ms efter frudg>ende normale
paced QRS-kompleks, vil den efterf]lgende procedure
(test frekvens for LiI-Variopacemakere, nedtrapning
for Hg-Variopacemakere) synes at indeholde 17 trin
istedet for 16 trin. Problemet er lille for LiI-Variopacemakere,
men med H-Variopacemakerne er der mulighed for at beregne
PMT et trin forkert s>fremt PMT blev bestemt ved nedt`lling
af trappen fra dens start. (fig. 8-5).
8.4.2 M̲a̲g̲n̲e̲t̲e̲n̲ ̲L̲]̲s̲t̲l̲i̲g̲g̲e̲n̲d̲e̲
S>fremt den p>lagte magnet er placeret uhensigtsm`ssigt
eller benyttes der en standard magnet til en us`dvanlig
adip]s patient, kan rel`et der tilsluter varioenheden
blive ustabilt aktiveret. Herved vil varioenheden
blive koblet ind og ud etc. Hver gang varioenheden
genindkobles p>begyndes en ny nedtrapning. (fig 8-6).
8.4.3 M̲a̲g̲n̲e̲t̲e̲n̲ ̲F̲j̲e̲r̲n̲e̲s̲ ̲f̲o̲r̲ ̲T̲i̲d̲l̲i̲g̲t̲
S>fremt magnete fjernes fra pacemakerlommen inden nedtrapningen
er tilendebragt, kan PMT bestemmes for lavt s>fremt
PMT bestemmes ved opt`lling fra 0-volt slaget, og s>fremt
PMT er n>et (= exit blok) inden magneten blev fjernet.
(fig 8-7).
8.5 I̲N̲T̲E̲R̲F̲E̲R̲E̲N̲S̲ ̲M̲E̲D̲ ̲P̲A̲T̲I̲E̲N̲T̲E̲N̲S̲ ̲E̲G̲E̲N̲R̲Y̲T̲M̲E̲
8.5.1 P̲a̲c̲i̲n̲g̲ ̲i̲ ̲V̲u̲l̲n̲e̲r̲a̲b̲l̲e̲ ̲P̲e̲r̲i̲o̲d̲e̲
Da pacemakeren under t`rskelm>lingen arbejder i fixed
rate, vil der, hvis patienten har en h]j frekvns af
egen rytme (eller escapaderytme under PMT), vil der
v`re mulighed for at en impuls i nedtrapning rammer
i et slags vulnerable periode. Teoretisk m> der v`re
en mulighed for at initiere VF, is`r hvis hjertet i
forvejen er isch`misk, hypokal`msk, acidotisk eller
lignende. (fig. 8-8).
8.5.2 P̲M̲T̲ ̲M̲>̲l̲i̲n̲g̲ ̲i̲ ̲S̲u̲p̲e̲r̲n̲o̲r̲m̲a̲l̲ ̲F̲a̲s̲e̲
Hos patienter der hurtig f>r escapaderytme under nedtrapningen
vil der kunne falde en paceimpuls i tilslutning til
escapadeslagets begyndelse. Liger escapadeslaget de
pacede QRS-komplekser, kan nedtrapningen simulere ustabil
PMT. (fig. 8-9).
8.5.3 H̲u̲r̲t̲i̲g̲ ̲E̲g̲e̲n̲r̲y̲t̲m̲e̲ ̲D̲e̲r̲ ̲I̲k̲k̲e̲ ̲K̲a̲n̲ ̲O̲v̲e̲r̲-̲d̲r̲i̲v̲e̲s̲
Patienter med hurtig egenrytme, der ikke umiddelbart
kan undertrykkes ved varioenhedens aktivering, vil
afstedkomme tolkningsproblmer, idet det er vanskeligt
at fastl`gge hvorn>r PMT er n>et. Det er i disse tilf`lde
n]dvendigt at foretage mange nedtrapninger. (fig.
8-10) (fig 8-11).
8.6 M̲<̲L̲I̲N̲G̲ ̲A̲F̲ ̲P̲M̲T̲ ̲I̲ ̲A̲T̲R̲I̲E̲T̲
8.6.1 N̲o̲r̲m̲a̲l̲ ̲P̲M̲T̲ ̲M̲>̲l̲i̲n̲g̲
Ved analyse af vriotrappe fra atrie er det f]rst og
fremmest de pacede P-takker der har interesse. (fig.
8-12).
8.6.2 W̲e̲n̲c̲k̲e̲b̲a̲c̲h̲ ̲F̲`̲n̲o̲m̲e̲n̲
Enkelte patienter med atrial elektrodeplacering, f>r
i forbindelse med den ]gede frekvens under nedtrapningsproceduren,
Wenckebach blok oftest under 2. eler 3. nedtrapning.
Dette kan simulere ustabil PMT. Omhyggelig analyse
af paced P-tak afsl]rer forholdet (fig. 8-13).
8.6.3 V̲a̲n̲s̲k̲e̲l̲i̲g̲ ̲D̲e̲t̲e̲k̲t̲e̲r̲b̲a̲r̲ ̲P̲-̲t̲a̲k̲
P-takken kan under visse omst`ndigheder, specielt ved
unifokal pacing, `re vanskelige at detektere p> grund
af paceimpulsens fortegning af EKG'et. Et konstant
forhold mellem paceimpuls og QRS-kompleks sandsynligg]rer
sufficient atrial pacing. (Fig. 8-14).
K̲A̲P̲I̲T̲E̲L̲ ̲9̲
9.1 V̲I̲D̲E̲R̲E̲U̲D̲V̲I̲K̲L̲I̲N̲G̲ ̲A̲F̲ ̲V̲A̲R̲I̲O̲P̲A̲C̲E̲M̲A̲K̲E̲R̲E̲N̲
9.1.1 L̲i̲I̲-̲V̲a̲r̲i̲o̲p̲a̲c̲e̲m̲a̲k̲e̲r̲
Med fremkomsten af de nye Li-batterier, f]rst og fremmest
LiI og LiAgCrO…0f…4…0e…, er der skabt mulighd for en mere effektiv,
langlivet og p> mange m>der mere attraktiv energiforsyning
af pacemakere.
Disse batterityper adskiller sig p> flere m>der fra
de konventionelle Hg-batterier. Specielt skal fremh`ves
at Li-batteriernes indre impedans er beydeligt h]jere
end Hg-batteriernes, og som f]lge heraf vil Li-batteriernes
udgangssp`nding aftage efterh>nden som energien i batteriet
bruges.
Dette har betydning n>r varioenheden kobles ind, idet
pacemakerens energiforbrug fordobles. Herved blier
den af batterisp`ndingen afh`ngige test-frekvens der
benyttes til detektering af batteriets tilstand, (BOL
og EOL) un]jagtig. Konstruktionen af LiI-Variopacemakeren
er derfor `ndret (fig. 9-1). N>r varioenheden aktiveres
ved p>l`gning af en manet p> huden over pacemakerlommen
vil der ske 4 ting:
1) Pacemakeren skifter fra demand mode til fixed rate
mode.
2) Pacemakerens grundfrekvens `ndres til testfrekvens
svarende til f]rste 16 paceimpulser afgivet efter
varioenhedens aktivering. Dette muligg]rer en vurdering
af batteriets energiindhold.
3) De f]lgende 16 paceimpulser afgives ved en ca.
20% h]jere frekvens.
4) Disse 16 paceimpulser nedtrappes til 0 volt med
1/15 af udgangssp`ndingen.
S> l`nge varioenheden er aktiveret vil 2), 3) og 4)
alternere. Eftersom batterisp`ndingen aftager med
tiden, vil den m>lte PMT stige omvendt proportionalt
hermed, ganske vist kuni trin …1a… 1/15 af udgangssp`ndingen
fra batteriet. I fig. 9-2 er forholdet skitseret ved
PMT m>ling ved BOL (begin of life) og EOL (end of life)
for batteriet, svarende til at batterisp`ndingen er
aftaget med 1 volt. Er den sande PMT = 1 volt vil
en m>lte PMT stige fra trin 4 til trin 5, er den sande
PMT = 3 volt, vil den m>lte PMT stige fra trin 10 til
trin 13.
[nsker man derfor fortsat en n]jagtig PMT m>ling i
absolutte v`rdier, specielt ved h]jere PMT'er, er det
n]dvendigt l]bende at krrigere PMT som en funktion
af testfrekvensen.
Derimod har man fortsat et direkte og sandt billede
af pacesikkerheden.…86…1 …02… …02… …02… …02…
Fig. 9-1
I praksis har forholdet kun ringe betydning; den stabiliserede
PMT blev i dette materiale fundet til 5 trin, d.v.s.
at den m>lte PMT med LiI-Variopacemakeren maximalt
vil stige 1trin ved EOL. Derimod vil patienter med
h]je PMT kunne komme i vanskeligheder, specielt hvis
PMT er h]jere end batterisp`ndingen ved EOL.
I dette tilf`lde vil som tidl. fremh`vet m>ling af
PMT og registrering af pacesikkerheden v`re afg]rende
fo at patienten kan f> skiftet sin pacemaker i tide.
Forholdet er yderligere accentueret efter at LiI-Variopacemakeren
er fremkommet i en multi-
programmerbar udgave, hvor bl.a. udgangssp`ndingen
kan fordobles til 10 volt.
9.2 A̲U̲T̲O̲M̲A̲T̲I̲S̲E̲R̲E̲T̲ ̲P̲M̲T̲ ̲<̲L̲I̲N̲G̲
Det er idag teknisk muligt at automatisere PMT m>lingenved
hj`lp af et eksternt apparat tilsluttet EKG skriveren.
Ved denne metode vil der efter hver paceimpuls ske
en detektering af paceimpulsen umiddelbart efterfulgt
af et paced QRS kompeks eller paced P-tak. Den herved
m>lte PMT s`ttes i relation til den m>lte testfrekvens,
hvorefter PMT kan udskrives i "sand" v`rdi. Metoden
indeb`rer endvidere at nedtrapning kan afbrydes n>r
PMT er n>et, s>ledes at evt. aystoliperioder undg>s.
Metoden kan t`nkes videreudviklet til indbygning i
selve pacemakeren, s>ledes at det altid vil v`re mulighed
for udskift af s>vel den "sande" PMT som pacesikkerheden.
Yderligere kan det t`nkes at lade pacemakeren automatisk
m>le PMT med visse tisintervaller. Den m>lte PMT kan
enten lagres med henblik p> senere aftastning, eller
den kan aktivere en alarm, f.eks. `ndring i pacefrekvensen,
n>r visse forud indstillede gr`nser for PMT eller pacesikkerheden
overskrides.
Herigennem vil det klniske udbytte af PMT m>linger
p> `ldre systemer kunne optimeres.
9.3 B̲E̲S̲T̲E̲M̲M̲E̲L̲S̲E̲ ̲A̲F̲ ̲S̲Y̲S̲T̲E̲M̲E̲T̲S̲ ̲R̲E̲S̲I̲S̲T̲A̲N̲S̲
S>fremt der kan indkobles en kendt modstand i kredsl]bet,
hvilket er teknisk muligt efter fremkomsten af multiprogramerede
pacemakere, vil et v`re muligt at sk]nne over systemets
sande resistance, idet PMT stigningen ved indkoblet
modstand (f.eks. 1 kOhm) vil v`re et m>l herfor (se
side 47).
Bestemmelse af systemets resistance vil give PMT m>lingen
differentialdiagnostiske mulighede, idet det kan afg]res
om en evt. ]gning i PMT er for>rsaget af ]get resistance,
svarende til om der er begyndende brud p> elektroden.
Specielt p> `ldre systemer vil denne mulighed v`re
af betydning, da netop elektrodebrud er den hyppigste
>rsag tl exit blok p> disse systemer.
