top - download
⟦69d60012f⟧ Wang Wps File
Length: 21342 (0x535e)
Types: Wang Wps File
Notes: "Vort tekniske samfund"
Names: »3266A «
Derivation
└─⟦0f96917ac⟧ Bits:30006134 8" Wang WCS floppy, CR 0287A
└─ ⟦this⟧ »3266A «
WangText
V̲O̲R̲T̲ ̲T̲E̲K̲N̲I̲S̲K̲E̲ ̲S̲A̲M̲F̲U̲N̲D̲
Tanken med dette foredrag er at give et indblik i den teknologiske udvikling som den former
sig i dag.
Skolens hovedopgave vil vel altid v`re at forbe- rede eleverne bedst muligt til det samfund,
de skal ud og leve i. Diskussionen vil s> dreje sig om, hvordan denne forberedelse skal
v`re opbygget, hvad skal den indeholde, og hvordan skal den af- sluttes.
Det er klart, eller burde i det mindste v`re det, at svaret p> disse sp]rgsm>l afh`nger meget
af det samfund vi lever i. Helst skal der endda tages hensyn til, hvordan samfundet ser
ud, n>r eleverne er f`rdiguddannede. En meget v`sentlig faktor i vores samfund i dag er
den moderne teknologi og den eksplosive udvikling, der sker p> dette felt. Derfor vil jeg
i dette foredrag pr]ve at give et indblik i denne udvikling, set med en teknikers ]jne, i
et 100% dansk firma, med ambitionerne i orden.
I foredraget vil jeg f]rst komme med nogle eksem- pler p>, hvor vi finder den moderne teknik
i dag, s>vel p> arbejde som i hjemmene. Jeg vil dern`st pr]ve at forklare, hvad der har
muliggjort denne udvikling samt se p>, hvad udviklingen betyder for lille Danmark. Endelig
vil jeg til sidst g`tte p>, hvad vi vil se indenfor de n`ste >r med hensyn til ny teknik.
…86…W …02… …02… …02… …02…
F]rst nogle eksempler p> den teknologiske udvik- ling:
I de fleste danske hjem g`lder, at n>r man s`tter sig i den bedste stol i stuen, kigger man
lige ind i fjernsynet. Det moderne fjernsyn tillader nu en at blive siddende, man benytter
blot fjernbetje- ningen til at t`nde. N>r TV-avisen bliver for trist, og Tysklands antennen
er i stykker, ja s> t`nder man blot for videomaskinen og beder mikro- computeren om at vise
ens yndlingsfilm. Er dette ogs> for trist, kan vi, godt nok kun f> steder endnu, fatte telefonen
og via denne komme i kon- takt med teledatasystemet. Her kan vi f> de sidste oplysninger
om vejret, b]rsen og andet. Retf`rdigvis skal siges, at systemet endnu er p> eksperimentalstadiet,
og det m> forventes, at der endnu g>r en >rr`kke, inden det er almindeligt ud- bredt.
Af andre eksempler fra hjemmet kan n`vnes radio, grammofoner, vaskemaskinen, bilen, ja s>gar
cykler kan f>s med mikroprocessoroverv>gning.
De h]je oliepriser har givet mikroprocessoren end- nu et arbejdsomr>de: Vi bruger den til
at styre husets varmeforsyning, s> vi f>r mest gl`de af de dyre dr>ber.
Indenfor hospitalssektoren ser vi utroligt meget til den nye teknik. Som et eksempel skal
jeg n`vne en speciel h]rebrille til blinde. Brillen udsender h]jfrekvente lydimpulser …1a… la
flagermus, og efter en tids tr`ning kan den blinde orientere sig udm`rket ved dette hj`lpemiddel.
F.eks. kan han/hun sk`nke kaffe i en kop og stoppe, netop n>r den er fuld.
Andelsbanken annoncerede for nyligt "Telebanken". Via sin telefon henvender man sig direkte
til bankens edb-anl`g. Med talkoder fort`ller man maskinen, hvem man er, samt hvad man vil
vide. Maskinen kontrollerer med et avanceret sikkerheds- system, der benytter en kode afh`ngig
af cpr- nummer samt dags dato, at kunden har ret til at f> de ]nskede oplysninger. Er dette
tilf`ldet, for- t`ller maskinen os, venligt, men bestemt, at vi for tredie gang i denne m>ned
har overtrukket vores checkkonto.
Andre banker er siden kommet med tilsvarende sy- stemer.
En anden del af vor hverdag er direkte fjernsyns- transmission fra begivenheder i USA, Australien,
Kina og lignende fjerne steder. Disse billeder n>r frem til os via satellit. En m`ngde
af disse menneskeskabte minim>ner kredser bestandig omkring jorden. De hj`lper skibsfarten,
videresender TV og telefonsamtaler, foretager geologiske og ]kolo- giske m>linger og meget
andet. En canadisk fly- bes`tning blev fornylig reddet efter et uheld, let og hurtigt, fordi
satellitter kunne fort`lle, hvor i ]demarken de befandt sig.
Fornyligt har USA afsluttet et 6 milliarder $ udviklingsprogram. Resultat: Colombia, verdens
f]rste genbrugsrumfart]j. I fremtiden vil det v`re muligt at hente satellitter ned til serviceeftersyn
p> jorden og dermed undg> at f> dem i hovedet. Columbia er forsynet med et avanceret automatisk
landingssystem. Blot piloterne holder fingrene i lommerne, sker landingen perfekt; begynder
bes`tningen at r]re de manuelle styreorganer, bumper f`rgen ned p> landingsbanen.
Den eksperimentelle del af Columbia programmet er nu afsluttet, og rumf`rgen har overtaget
mange af de tidligere "smid v`k efter brug" raketters op- gaver. For at give offentligheden
mulighed for at f]lge projektet var der under sidste opsendelse oprettet et telefonnummer,
hvor det var muligt at lytte til samtalerne mellem rumf`rgen og jorden.
Mange andre eksempler p> anvendelse af avanceret teknik kunne gives, men lad os i stedet
pr]ve at se p>, hvad det er der har muliggjort denne fan- tastiske udvikling.
Svaret p> dette er mikroprocessoren, en computer opbygget p> en lille siliciumskive, en chip,
p> 10-20 mm…0e…2…0f…. Skiven indeholder 10-100.000 transistor`kvivalenter, og forsynet med en str]m-
forsyning og lidt udenomshall]j udg]r den en hel computer, der kan styre regnskabet p> en
middel- stor virksomhed. P> billedet er vist, hvad det tilsvarende udstyr fyldte i l945.
I dag fylder det ikke mere end en A4 blok.
Den mikrocomputer der i dag findes p> mange skoler, har faktisk en kapacitet, der rigeligt
svarer til den gamle Eniac maskine; den er oven i k]bet s> nem at bruge, at de fleste skolel`rere
kan finde ud af det.
Der er ogs> sket meget, n>r vi ser p> priser og regnehastigheder. Over en 15->rig periode
er om- kostningerne for lagring af 1 mio. karakterer i l]bende priser faldet til 2 procent.
Samtidig er den praktiske regnehastighed ]get med en faktor p> over 100 m>lt i antallet
af multiplikationer pr. sekund.
Det volumen, der skal anvendes til at lagre samme hurtige hukommelse, er faldet med en faktor
p> over 10.000, stadigv`k regnet over en 15->rig periode.
Det er v`rd at bem`rke, at denne udvikling er sket inden for et omr>de, hvor tallene repr`senterer
nogle af de mest solgte IBM-datamaskiner inden for den administrative sektor. Der er alts>
tale om masseproducerede anl`g. I laboratoriet er man n>et langt videre.
Havde en tilsvarende udvikling fundet sted inden for boligsektoren, ville man i dag kunne
bygge et 1-familie hus for 1.000 kroner, og de >rlige energiudgifter ville have ligget p>
1 kr. Den daglige transport kunne man klare i en Rolls Royce til et pund. Denne Rolls Royce
ville endvidere bev`ge sig med en hastighed p> 10.000 km/t. samt k]re 30.000 km p> en liter
benzin!
Er mikroprocessoren nu den eneste n]dvendige for- uds`tning for den udvikling vi har set,
for at den kan best> og fortsat udvikles?
Svaret er naturligvis nej. Udbredelsen af den nye teknologi foruds`tter tilstedev`relsen
af tre ele- menter:
o et h]jt uddannelsessystem
o en udbygget infrastruktur
o en avanceret industri.
Det er klart, at en udbredt anvendelse af elektro- nisk databehandling kr`ver et h]jt uddannelses-
niveau - p> alle niveauer. Der har v`ret en ten- dens til at glemme brugerne med deraf f]lgende
problemer.
…86…W …02… …02… …02… …02…
I Danmark husker man, hvorledes indf]relse af kildeskattesystemet kom i enorme vanskeligheder.
Det skyldtes navnligt, at de, der skulle forsyne systemet med oplysninger, manglede n]dvendig
ud- dannelse.
De samme vanskeligheder m]des stadig. S>ledes modtog jeg forleden et girokort p> 0 kr +
porto = 2,55. Dette er en udm`rket illustration af, at edb-maskinen g]r pr`cist, hvad den
bliver bedt om, og intet andet.
Med de moderne edb-maskiner er det naturligvis muligt at udvikle systemer, der i langt h]jere
grad fungerer p> brugerens pr`misser, end vi tid- ligere har set. Den gamle Eniac maskine
havde p> sin vis regnekapacitet nok til at klare de n]dven- dige beregninger for en mindre
virksomhed, pro- blemet var, at det kr`vede mange specialisters ih`rdige indsats at f> den
til det, og s> gik det alligevel tit galt. En v`sentlig del af de mo- derne maskiners kapacitet
bruges til at g]re edb- systemerne mere brugervenlige. I et moderne system vil man tit se,
at selve beregningsdelen i et program er kodet med 500-1.000 s`tninger. For at g]re systemet
brugervenligt, og for at kunne tage h]jde for menneskelige fejl, ja s> skal der m>ske kodes
10-50.000 s`tninger ekstra.
Alligevel kan et system v`re sv`rt at bruge, der- for kr`ves stadig en grundig uddannelse
af bru- gerne. At de, der skal udvikle systemet, skal vide hvad de g]r er en selvf]lge,
men samtidig er det meget vigtigt, at kunden, der bestiller sit system, er veluddannet.
Et fundamentalt problem ved mange edb-systemer er, at kunden ikke er klar over, hvad han
har brug for. Endvidere vil kunde og leverand]r ofte misforst> hinanden, grundet ukendskab
til de respektive fagomr>der. …86…W …02… …02… …02… …02…
Is`r staten, der typisk bestiller store og kom- plekse systemer, har derfor brug for veluddannet
arbejdskraft. For mindre virksomheder g`lder, at de med fordel kan henvende sig til et uvildigt
konsulentfirma. Men hvadenten det drejer sig om uddannelse af brugere eller af edb-folk,
s> har vi i dag ikke tilstr`kkelig kapacitet. Uddannelses- apparatet har for lille en kapacitet
til at im]de- komme de krav, som den teknologiske udvikling med- f]rer. Desuden har uddannelsesinstitutionerne
en styreform, der g]r det til en s`rdeles langsom aff`re at omfordele ressourcerne med det
resultat, at vi har kapacitet til at uddanne efter g>rs- dagens behov, men ikke efter morgendagens.
Med hensyn til edb i folkeskolen vil jeg vende tilbage til dette sp]rgsm>l senere under erhvervs-
livets krav til de unge.
Det andet krav for en fortsat udbredelse af den nye teknologi er en veludbygget infrastruktur,
d.v.s. et veludbygget kommunikationssystem med tilh]rende centraler. Allerede i dag har
vi et velfungerende telefonsystem, der tillader selvvalg til det meste af Europa. For nylig
er det endda blevet muligt at ringe direkte til USA. Telefon- stemmen oplever i dag meget
p> sin vej fra abonnent til abonnent. Den overf]res via kobber- kabler, klippes i stykker
p> centralen, sendes over coaxkabler, mikrob]lgelink og evt. satellit til andre centraler,
samles og nedbrydes igen for at endelig at komme ud som en stemme i den anden ende.
I dag er der endda f]jet et nyt led ind i k`den: Det optiske kabel. Jysk Telefon er allerede
be- gyndt at eksperimentere med dette.
Den optiske fiber har mange fordele, b>ndbredden er enorm, i dag kan op til 20 TV-programmer
over- f]res samtidigt gennem et optisk kabel, om 5 >r formodes tallet at v`re 100. Kablet
er uf]lsomt over for st]j, bl.a. den st]j som DSB's nye elek- triske lokomotiver vil udsende.
Endvidere er det meget sv`rt at aflytte et optisk kabel. Dette ud- nyttes allerede i mange
milit`re systemer, men efterh>nden som flere og flere informationer pas- serer gennem et
offentligt kommunikationssystem, vil det v`re vigtigt, at man er sikret mod uauto- riseret
aflytning. Sidst men ikke mindst: Det optiske kabel er billigt, og r>stoffet, kvarts, forekommer
i rigelige m`ngder. Det sj`ldne kobber kan s> reserveres til et `dlere form>l end blot at
blive gravet ned i jorden igen.
I l]bet af de n`ste 5-10 >r vil vi se, at vor telefon er tilsluttet direkte til et optisk
kabel. Dette vil helt klart give store mulig- heder, blandt andet for det tidligere omtalte
Teledatasystem. Endvidere vil adskillige fjernsynsprogrammer kunne overf]res, hvilket vil
lette p> de h>rdt belastede frekvensomr>der, samt tilf]re Danmarks Radio en h>rdt tiltr`ngt
kon- kurrence.
Som den 3. foruds`tning for udbredelsen af den ny teknologi blev n`vnt en avanceret industri.
Den moderne edb-maskine er et uhyre kompliceret pro- dukt, som kr`ver megen omhu under fremstillingen,
lige fra design af de enkelte chips til den ende- lige afpr]vning af samspillet mellem maskine
og programmel, blandt venner kaldet hardware og soft- ware. Pudsigt nok er det de mindste
enheder, chippene, der kr`ver de st]rste investeringer og det mest omfattende specialudstyr.
Produktions- processerne er ekstremt
komplicerede og fordrer dels en erfaring i halv- lederproduktion, dels et investeringsniveau,
som kun meget store firmaer er i stand til at opret- holde.
I begyndelsen af 70'erne kunne en halvleder- produktion etableres for ca. 2 mio $. I dag
koster en moderne produktionsenhed mere end 10 mio. $, og den har m>ske en levetid p> 2-3
>r. Om f> >r vil s>danne fabriker koste over 100 mio. $.
I Danmark vil det n`ppe v`re muligt at etablere en produktion af halvledere, den n]dvendige
risiko- villige kapital er ikke til stede. Det kniber faktisk p> europ`isk plan med at etablere
en chip- fabrikation af betydning.
Blandt verdens 10 st]rste halvlederfabrikanter findes ikke en eneste europ`isk. Philips
l> i 1979 p> en 12. plads med en produktion, der kun udgjorde 1/5 af produktionen hos den
st]rste amerikanske fabrikant, Texas Instruments.
Den europ`iske produktion af halvledere udgjorde i 1978 6,7% af den samlede verdensproduktion.
I 1983 forventes den europ`iske produktionsandel at v`re faldet til 4,5%. Det er i sandhed
de amerikanske og japanske giganter, der dominerer markedet.
Samtidig skal n`vnes, at i perioden 1978 til 1983 vil det europ`iske forbrug af integrerede
kredse v`re vokset fra 18% til 23% af verdensforbruget. Vi m> alts> konstatere et stadigt
voksende afh`ngighedsforhold af USA og Japan p> det omr>de.
Samtidig er der tale om betydelige bel]b, i 1980 var Vesteuropas underskud p> IC-handelsbalancen
p> ikke mindre end 1600 mio. $.
…86…W …02… …02… …02… …02…
I EF-regi har dette naturligvis givet anledning til eftertanke, principielt set er der jo
intet til hinder for, at Europa, ja s>m`nd Danmark, kan producere integrerede kredse. For
at skabe de n]dvendige ]konomiske muligheder kr`ves imidlertid en god koordinering og nok
ogs> offentlig investe- ring. Dette er sket s>vel i USA som i Japan. I Japan igangsattes
i 1976 et projekt p> godt 250 mio. $ som et samarbejdsprojekt mellem 5 store virksomheder
(Fujitsu, Hitachi, Mitsubishi, NEC, Toshiba) og Nippon Telegraph and Telephone Public Corporation.
Projektet blev koncentreret om udvikling af hukommelseskredsl]b og m> allerede siges at
have givet resultat. Japans verdens-
markedsandel p> dette omr>de er nu ca. 40%.
I USA er der udformet et offentligt udviklings- program initieret af Department of Defense
p> ca. 225 mio. $ for perioden 1979-1984. Dette program har som m>l at forbedre de eksisterende
teknolo- gier s>ledes, at databehandlingskapaciteten af den enkelte chip kan ]ges med en
faktor 100.
I EF er foresl>et et udviklingsprogram p> ca. 140 mio $, fordelt over perioden 1981-1985.
Sammen- lignet med f]rn`vnte eksempler syner bel]bet ikke af s> meget. Desuden skal pengene
kanaliseres gennem EF's omfattende bureaukrati, hvilket kan frygtes at neds`tte effektiviteten
yderligere.
Har Europa og Danmark da p> forh>nd tabt med hen- syn til den nye teknologi? Det mener jeg
ikke, vi m> jo huske p>, at i dag udg]r hardware kun ca. 20% af prisen p> et edb-system.
Resten ligger i systemudvikling og programmering, og her st>r blandt andre Danmark st`rkt.
Danske edb-systemer er kendte og respekterede i udlandet som meget avancerede. Der kr`ves
kun }t r>stof, nemlig veluddannet personale. Dette r>stof har vi, og vi kan endda lave mere
af det, hvis vi vil. Den nye undervisningsminister udtalte for kort tid siden i ugebladet
Ingeni]ren, at "Danmark skal v`re en S/W-stormagt". Dette kunne netop v`re en m>de at hj`lpe
Danmarks betr`ngte ]konomi p>.
Endelig m> man jo sige, at den danske edb-industri f>r en god st]tte af folketinget. Hvis
de nu- v`rende skatte-, bistands- og andre love skulle administreres uden brug af edb, ville
det kr`ve, at hele den danske befolkning var ansat i den offentlige administration.
Hvordan ser nu fremtidsperspektiverne ud? Hvad vil vi opleve i de n`ste >r?
En af de ting, der m> forventes at f> st]rst ind- flydelse p> vores hverdag i de kommende
>r, vil v`re de ]gede muligheder for elektronisk informa- tionsoverf]rsel. Vi vil indenfor
de n`ste 10 >r se, at vores private telefon tilsluttes i hjemmet direkte til et optisk kabel.
Som tidligere n`vnt er transmissionskapaciteten p> et s>dant kabel meget stor. Op til 100
TV-kanaler samtidigt. Det er klart, at en s>dan kapacitet med hensyn til overf]rsel af information
vil muligg]re helt nye tilbud fra telefonv`senet, eller fra firmaer der lejer en del af kapaciteten
p> linierne.
Danmarks Radios monopol vil kunne brydes. Danmark vil nemlig snart v`re d`kket af udenlandske
TV-satellitter, s>ledes at man, uanset hvor i landet man bor, vil v`re i stand til at modtage
TV fra de fleste europ`iske lande. Det vil imidler- tid v`re n]dvendigt med en relativt
kompliceret, og dermed kostbar, antenne og modtager. Derfor er det n`rliggende at tro, at
der vil opst> firmaer, der, som antenneforeninger g]r det i dag, centralt opstiller antennesystemer
og derefter fordeler signalerne via telefonnettet. Nu g`lder det jo i dag, og helt sikkert
ogs> i fremtiden, at uden indt`gter intet firma. Et s>dant antennefirma kunne f> sine indt`gter,
dels via reklamer, og dels ved at modtagerens fjernsyn var forsynet med en afregningsenhed,
som registrerede, hvor lang tid den p>g`ldende kanal var blevet aflyttet. Danmarks Radio
kunne p> lige fod med andre f> en kanal p> telefonnettet. Licensen kunne da afl]ses af ovenn`vnte
automatiske m>ling, og problemet sortseere kunne derved elimineres.
Bankerne ville v`re en anden kunde p> det avance- rede telefonnet. Som tidligere n`vnt kan
man allerede i dag ringe til sin "telebank" og f> de sidste nye oplysninger. Den ovenn`vnte
m>ling af TV-forbrug kunne nu rapporteres direkte til bankerne, og betalingen ordnes med
det samme. P> lignende vis kunne betalingen af el, gas, vand og varme foretages.
Kombineret med en elektrisk skrivemaskine kunne telefonnettet bruges som et elektronisk postv`sen,
og den hyppigt omtalte postterminal kunne f]re en mere tilbagetrukket tilv`relse.
Det danske teletextsystem, som i dag k]rer p> fors]gsbasis, vil v`re en oplagt serviceydelse.
Systemet ville kunne udbygges til at indeholde leksika, ordb]ger, tabelv`rker etc., ting
som er dyre at k]be for den enkelte bruger, men som tit er n]dvendige at have inden for r`kkevidde.
Et specielt afsnit i teletextsystemet kunne indeholde ugens tilbud fra diverse handlende,
det ville spare os for besv`ret med at smide de mangfoldige tilbudsaviser i papirkurven.
Endelig kunne man t`nke sig systemet anvendt ved folketingsvalg og folkeafstemninger. Dette
kunne betyde en styrkelse af demokratiet, idet det vil v`re langt nemmere at s`tte ting til
folkeafstem- ning.
Selvf]lgelig vil et s>dant system ogs> kunne be- nyttes til en ]get kontrol af befolkningen;
denne mulighed er beskrevet i George Orwell's roman "1984", hvor en lille central gruppe
styrer be-
folkningen med h>rd h>nd, i ]vrigt i socialismens navn. S> galt er det som bekendt ikke
g>et, men man b]r helt sikkert v`re opm`rksom p> tilf`lde, hvor personers handlinger dirigeres
af et ]nske om st]rre magt.
Den nye teknologi er kommet for at blive. Vi skal blot bruge den med fornuft, og det kr`ver
jo blandt andet en veluddannet ungdom.
ARBEJDSMARKEDET - SKOLEN OG
DEN TEKNOLOGISKE UDVIKLING
9.00 - 9.45: Vort tekniske samfund
9.45 - 10.00: Pause
10.00 - 10.30: Erhvervslivets krav til de unge
10.30 - 11.15: Gruppediskussion
11.15 - 11.30: Pause
11.30 - 12.00: Resultat af gruppediskussion
ARBEJDSMARKEDET.
EMNER TIL GRUPPEARBEJDE
1. Skal skolen undervise i EDB?
2. Hvordan er l`rernes kendskab til erhvervslivet?
Hvorfra stammer dette kendskab? Hvorledes kan det ]ges?
3. Hvorledes kan eleverne bibringes kendskab til forholdene i erhvervslivet, blandt andet med
henblik p> valg af uddannelse?
4. Hvorledes vil fremtidens arbejdsplads se ud? P> et kontor? P> en fabrik?
5. Ledelsesstilen p> de fleste virksomheder g>r i retning af en mere demokratisk ledelsesform.
Hvilke krav stiller dette til medarbejderne? Hvordan kan skolen hj`lpe eleverne til at
kunne opfylde disse krav?
6. Fagforeningerne bliver stadigt st`rkere herhjemme. Udg]r dette en trussel mod erhvervslivet
(staten) og velf`rdsstaten? Udg]r det en trussel mod demokratiet og det enkelte menneskes
handlefrihed?
