top - download
⟦c6cad42ff⟧ Wang Wps File
Length: 112378 (0x1b6fa)
Types: Wang Wps File
Notes: Spelunked
Names: »~ORPHAN75.00«
Derivation
└─⟦c36200119⟧ Bits:30006003 8" Wang WCS floppy, CR 0038A
└─ ⟦this⟧ »~ORPHAN75.00«
WangText
J…0c…J…01…I…09…I…0e…I…0f…I
H…0a…H…0f…H…02…G…09…G…0e…G…0f…G…05…F…0a…F…01…E…0b…E
D…0d…D…00…D…01…D C…0b…C…0c…C…00…B…09…B…02…B…06…A…01…@…09…@…0a…@…0b…@…05…?…0d…?…0e…?…06…>…00…=…09…=…0a…=…0c…=…06…<…0c…<…86…1
…02…
…02…
…02…
…02…
- -
K̲A̲P̲I̲T̲E̲L̲ ̲5̲
K̲l̲i̲n̲i̲s̲k̲e̲ ̲E̲r̲f̲a̲r̲i̲n̲g̲e̲r̲ ̲m̲e̲d̲ ̲I̲m̲p̲l̲a̲n̲t̲e̲r̲e̲d̲e̲ ̲V̲a̲r̲i̲o̲-̲p̲a̲c̲e̲m̲a̲k̲e̲r̲e̲
Da resultatet af prototypestudiet (kapitel 4) virkede
lovende, fandtes det naturligt at afpr]ve vario-rincippet
p> en st]rre patientgruppe.
M>let med analysen af pacemakert`rsklen har v`ret at
vurdere m>lemetodens kliniske anvendelighed, deraf
f]lger at unders]gelsen f]rst og fremmest har v`ret
fokuseret p> det enkelte elektrodesystem, fremfor p>den
enkelte pacemaker og patient, - pacemakeren har v`ret
v`rkt]jet og patienten indikatoren i analysen af PMT…0e…s…0f…
kliniske v`rdi.
Til denne afpr]vning har det vist sig hensigtsm`ssigt
at benytte 2 elektrodepopulationer.
Materiale A er benyttet il analyse af stabiliserede
elektrodesystemers PMT fra 3 m>neder til 12 >r gamle,
Piston (6) anvendte ogs> 3 mdr. som sk`ringspunkt medens
materiale B er benyttet til analyse af nyimplanterede
systemers PMT fra 0 til 3 m>neder gamle.
Materiale A,der udelukkende best>r af elektroder med
et mellemstort stimulationsareal, har endvidere givet
information om PMT ved langvarig observation p> ofte
gamle elektrodesystemer. Materiale B indeholder elektroder
b>de med et mellemstort og et lille stimlationsareal
og har derfor kunnet give oplysninger om arealets betydning
for PMT ofr nyimplanterede systemer. Dette er fundet
v`sentligt, da det synes som om elektroder med lille
stimulationsareal vil blive den foretrukne elektrodetype
fremover.
Endelig har rutinem`ssige m>linger af PMT p> de nyimplanterede
systemer v`ret uregelm`ssig i den periode materiale A er registreret,
idet personalet p> dette tidspunkt endnu ikke havde opn>et tilstr`kkelig
rutine i m>lingen. Disse data er s>ledes indre egnede for videnskabelig
bearbejdning sammenlignet med dem fra materiale B.
P̲a̲c̲e̲m̲a̲k̲e̲r̲t̲`̲r̲s̲k̲l̲e̲n̲ ̲(̲P̲M̲T̲)̲ ̲o̲g̲ ̲D̲e̲f̲i̲n̲i̲t̲i̲o̲n̲ ̲a̲f̲ ̲T̲`̲r̲s̲k̲e̲l̲f̲o̲r̲s̲t̲y̲r̲r̲e̲n̲d̲e̲
̲K̲o̲m̲p̲l̲i̲k̲a̲t̲i̲o̲n̲e̲r̲ ̲(̲T̲F̲K̲)̲
PMT er m>lt og beregnet som beskrevet side 402. Registrering
af PMT p> elektrodr 3 m>neder er sket ved elektrodens
3 og 6 m>neders alder og herefter 1 gang >rligt fra
1 - 12 >r, idet PMT registreringstidspunktet altid
er placeret n`rmest hele …86…1 …02… …02… …02… …02…
liggende >r. D.v.s. at en elektrode der er m>lt 3
3/4 >r gammel er registreret i 4 >rs gruppen, medens
en 3 1/4 >r gammel elektrode er registreret i 3 >rs
gruppen. P> bass af analysen foretaget i kapitel 3,
hvor m>ling af PMT er motiveret, er materialet analyseret
for de i tabel S 4-24 n`vnte TFK
(tabel 5-1), idet fysiologiske forhold er udeladt under
henvisning til at m>lemetoden er for grov (se 422),
ligesom nesat batterisp`nding er udeladt under henvisning
til at pacemakerens grundfrekvens er en betydeligt
mere f]lsom parameter for denne komplikation (S 4-21).
1) RESISTIVE:
Br`kket elektrode
Fittingproblemer mellem elektrode og pacemaker
2) KAPCITIVE:
Isolationsdefekt
3) ELEKTRODEGEOGRAFI:
Displacering
Myokardie perforation
Ustabil elektrodeplacering
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 5-1: T`rskelforstyrrende komplikationer (TFK)
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲…86…1 …02… …02… …02… …02…
P̲r̲`̲s̲e̲n̲t̲a̲t̲i̲o̲n̲ ̲a̲f̲ ̲M̲a̲t̲e̲r̲i̲a̲l̲e̲ ̲A̲
O̲b̲s̲e̲r̲v̲a̲t̲i̲o̲n̲s̲p̲e̲r̲i̲o̲d̲e̲ ̲o̲g̲ ̲D̲e̲l̲t̲a̲g̲e̲l̲s̲e̲s̲k̲r̲i̲t̲e̲r̲i̲e̲:
Alle pacemakere, der blev anvendt i perioden fra 1/5
1972 til 28/2 1975 af typen Siemens-Elema vrio pacemaker
type EM 169, indgik i unders]gelsen. Alle pacemakere
blev fulgt til eksplantation. Pacemakert`rsklen blev
m>lt p> alle elektroder `ldre end 3 m>neder, dvs. at
dataregistrering begyndte umiddelbart i tilslutning
til udskiftning af paemaker. I tilf`lde af nyimplanterede
elektroder begyndte dataregistreringen n>r elektrodens
alder var 3 m>neder. Observationsperioden oph]rte
8/8 1977 med eksplantation af den sidste pacemaker,
hvorefter materialet blev analyseret.
E̲l̲e̲k̲t̲r̲o̲d̲n̲
Implantation af de endokardiale elektroder er foretaget
af de til enhver tid ansatte l`ger p> cardiologisk
laboratorium, medicinsk afdeling B, Rigshospitalet,
og for de myokardiale elektroders vedkommende af de
til enhver tid ansatte l`ger p> krurgisk afdeling R,
Rigshospitalet.
Enten er der anvendt den semipermanente teknik (Meibom
et al., 1973) (185), d.v.s. at pacemakeren f]rst er
tilkoblet elektroden efter at denne har v`ret implanteret
i mindst 1 d]gn, eller der er anvendt den tekik, der
er beskrevet side 4-06.
Ialt er der anvendt 145 elektroder, heraf 124 endokardiale
elektroder af typen Siemens-Elema EMT 588 C, og 21
myokardiale elektroder, Medtronic type 5814.
Elektrodealderen ved unders]gelsens start fremg>r af
tabl 5.2. Alderen varierer mellem 3 m>neder og 12
>r, med en gennemsnitsalder p> 1,6 >r.
12 elektroder blev ramt af TFK, heraf 5 myokardiale
og 7 endokardiale, komplikationstypen fremg>r af tabel
5-3.
Elektrodealderen ved komplikation fremg>r af tbel 5-3.…86…1
…02… …02… …02… …02…
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲
Elektrodealder ved
Unders]glsens Start Antal
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲
9 m>neder 77
6 m>neder
1 >r 4
2 >r 29
3 >r 8
4 >r 13
5 >r 6
6 >r 2
7 >r 3
8 >r 2
9 >r 0
10 >r 1
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Ialt 145
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲
Tabel 5-2…01…Elektrodealder ved Unders]gelsens Start
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Endokardiale Myokardiale
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Elektrodebrud 2 5 *)
Displacering 2
Isolatinsdefekt 3
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 5-3…01…
*) 1 elektrode havde s>vel brud som isolationsdefekt.
Fig. 5-1
P̲a̲c̲e̲m̲a̲k̲e̲r̲e̲n̲
Ialt indgik 162 pacemakere af typen Siemens-Elema vario-pacemaker
type EM 169/70. Tabel 5-4 angiver pacemakerens specifikation.
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲0̲6̲2̲2̲A̲…00…doktordisputats …00…sdv
…00…J]rgen Meibom …00…for CR …00…0̲9̲…00…0̲2̲…00…8̲1̲…00…1̲4̲…00…3̲2̲…00…
̲ ̲ ̲1̲…00…4̲5̲…00… ̲1̲2̲0̲2̲8̲…00…20…00…02…00…81…00…09…00…59…00… 2…00…40…00… 2445…00…2̲0̲…00…0̲2̲…00…8̲1̲…00…1̲2̲…00…3̲9̲…00…04…00…03…00…81…00…15…00…07…00…0038A…00…104…00…
̲ ̲40…00…03…00… 1832…00…1̲2̲7628…00……14……02…(…80…
H…00……10……00……01……10……05…f…10…!̲…0a……00…*̲J̲…15……05……00……00……00……00……00……00……01…8
0…02……86……00……00……00……00…I…02……00……00…I
H…0c…H…01…G…09…G…0e…G…0f…G
F…0a…F…0f…F…02…E…09…E…0e…E…0f…E…05…D…0a…D…01…C…0b…C
B…0d…B…00…B…01…B A…0b…A…0c…A…00…@…09…@…02…@…06…?…01…>…09…>…0a…>…0b…>…05…=…0d…=…0e…=…06…<…00…;…09…;…0a…;…0c…;…06…:…0c…:…0d…:…0e……86…1 …02… …02… …02… …02…
- -
K̲A̲P̲I̲T̲E̲L̲ ̲5̲
K̲l̲i̲n̲i̲s̲k̲e̲ ̲E̲r̲f̲a̲r̲i̲n̲g̲e̲r̲ ̲m̲e̲d̲ ̲I̲m̲p̲l̲a̲n̲t̲e̲r̲e̲d̲e̲ ̲V̲a̲r̲i̲o̲-̲p̲a̲c̲e̲m̲a̲k̲e̲r̲e̲
Da resultatet af prototypestudiet (kapitel 4) virkede
lovende, fandtes det naturligt at afpr]ve vario-rincippet
p> en st]rre patientgruppe.
M>let med analysen af pacemakert`rsklen har v`ret at
vurdere m>lemetodens kliniske anvendelighed, deraf
f]lger at unders]gelsen f]rst og fremmest har v`ret
fokuseret p> det enkelte elektrodesystem, fremfor p>den
enkelte pacemaker og patient, - pacemakeren har v`ret
v`rkt]jet og patienten indikatoren i analysen af PMT…0e…s…0f…
kliniske v`rdi.
Til denne afpr]vning har det vist sig hensigtsm`ssigt
at benytte 2 elektrodepopulationer.
Materiale A er benyttet il analyse af stabiliserede
elektrodesystemers PMT fra 3 m>neder til 12 >r gamle,
Piston (6) anvendte ogs> 3 mdr. som sk`ringspunkt medens
materiale B er benyttet til analyse af nyimplanterede
systemers PMT fra 0 til 3 m>neder gamle.
Materiale A,der udelukkende best>r af elektroder med
et mellemstort stimulationsareal, har endvidere givet
information om PMT ved langvarig observation p> ofte
gamle elektrodesystemer. Materiale B indeholder elektroder
b>de med et mellemstort og et lille stimlationsareal
og har derfor kunnet give oplysninger om arealets betydning
for PMT ofr nyimplanterede systemer. Dette er fundet
v`sentligt, da det synes som om elektroder med lille
stimulationsareal vil blive den foretrukne elektrodetype
fremover.
Endelig har rutinem`ssige m>linger af PMT p> de nyimplanterede
systemer v`ret uregelm`ssig i den periode materiale A er registreret,
idet personalet p> dette tidspunkt endnu ikke havde opn>et tilstr`kkelig
rutine i m>lingen. Disse data er s>ledes indre egnede for videnskabelig
bearbejdning sammenlignet med dem fra materiale B.
P̲a̲c̲e̲m̲a̲k̲e̲r̲t̲`̲r̲s̲k̲l̲e̲n̲ ̲(̲P̲M̲T̲)̲ ̲o̲g̲ ̲D̲e̲f̲i̲n̲i̲t̲i̲o̲n̲ ̲a̲f̲ ̲T̲`̲r̲s̲k̲e̲l̲f̲o̲r̲s̲t̲y̲r̲r̲e̲n̲d̲e̲
̲K̲o̲m̲p̲l̲i̲k̲a̲t̲i̲o̲n̲e̲r̲ ̲(̲T̲F̲K̲)̲
PMT er m>lt og beregnet som beskrevet side 402. Registrering
af PMT p> elektrodr 3 m>neder er sket ved elektrodens
3 og 6 m>neders alder og herefter 1 gang >rligt fra
1 - 12 >r, idet PMT registreringstidspunktet altid
er placeret n`rmest hele …86…1 …02… …02… …02… …02…
liggende >r. D.v.s. at en elektrode der er m>lt 3
3/4 >r gammel er registreret i 4 >rs gruppen, medens
en 3 1/4 >r gammel elektrode er registreret i 3 >rs
gruppen. P> bass af analysen foretaget i kapitel 3,
hvor m>ling af PMT er motiveret, er materialet analyseret
for de i tabel S 4-24 n`vnte TFK
(tabel 5-1), idet fysiologiske forhold er udeladt under
henvisning til at m>lemetoden er for grov (se 422),
ligesom nesat batterisp`nding er udeladt under henvisning
til at pacemakerens grundfrekvens er en betydeligt
mere f]lsom parameter for denne komplikation (S 4-21).
1) RESISTIVE:
Br`kket elektrode
Fittingproblemer mellem elektrode og pacemaker
2) KAPCITIVE:
Isolationsdefekt
3) ELEKTRODEGEOGRAFI:
Displacering
Myokardie perforation
Ustabil elektrodeplacering
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 5-1: T`rskelforstyrrende komplikationer (TFK)
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲…86…1 …02… …02… …02… …02…
P̲r̲`̲s̲e̲n̲t̲a̲t̲i̲o̲n̲ ̲a̲f̲ ̲M̲a̲t̲e̲r̲i̲a̲l̲e̲ ̲A̲
O̲b̲s̲e̲r̲v̲a̲t̲i̲o̲n̲s̲p̲e̲r̲i̲o̲d̲e̲ ̲o̲g̲ ̲D̲e̲l̲t̲a̲g̲e̲l̲s̲e̲s̲k̲r̲i̲t̲e̲r̲i̲e̲:
Alle pacemakere, der blev anvendt i perioden fra 1/5
1972 til 28/2 1975 af typen Siemens-Elema vrio pacemaker
type EM 169, indgik i unders]gelsen. Alle pacemakere
blev fulgt til eksplantation. Pacemakert`rsklen blev
m>lt p> alle elektroder `ldre end 3 m>neder, dvs. at
dataregistrering begyndte umiddelbart i tilslutning
til udskiftning af paemaker. I tilf`lde af nyimplanterede
elektroder begyndte dataregistreringen n>r elektrodens
alder var 3 m>neder. Observationsperioden oph]rte
8/8 1977 med eksplantation af den sidste pacemaker,
hvorefter materialet blev analyseret.
E̲l̲e̲k̲t̲r̲o̲d̲n̲
Implantation af de endokardiale elektroder er foretaget
af de til enhver tid ansatte l`ger p> cardiologisk
laboratorium, medicinsk afdeling B, Rigshospitalet,
og for de myokardiale elektroders vedkommende af de
til enhver tid ansatte l`ger p> krurgisk afdeling R,
Rigshospitalet.
Enten er der anvendt den semipermanente teknik (Meibom
et al., 1973) (185), d.v.s. at pacemakeren f]rst er
tilkoblet elektroden efter at denne har v`ret implanteret
i mindst 1 d]gn, eller der er anvendt den tekik, der
er beskrevet side 4-06.
Ialt er der anvendt 145 elektroder, heraf 124 endokardiale
elektroder af typen Siemens-Elema EMT 588 C, og 21
myokardiale elektroder, Medtronic type 5814.
Elektrodealderen ved unders]gelsens start fremg>r af
tabl 5.2. Alderen varierer mellem 3 m>neder og 12
>r, med en gennemsnitsalder p> 1,6 >r.
12 elektroder blev ramt af TFK, heraf 5 myokardiale
og 7 endokardiale, komplikationstypen fremg>r af tabel
5-3.
Elektrodealderen ved komplikation fremg>r af t0̲6̲2̲2̲A̲…00…doktordisputats
…00…sdv …00…J]rgen Meibom …00…for
CR …00…0̲9̲…00…0̲2̲…00…8̲1̲…00…1̲4̲…00…3̲2̲…00… ̲ ̲ ̲1̲…00…4̲5̲…00… ̲1̲2̲0̲2̲8̲…00…1̲0̲…00…0̲6̲…00…8̲1̲…00…2̲3̲…00…3̲6̲…00… ̲ ̲
̲ ̲…00…00…00… ̲ ̲ ̲ ̲ ̲9…00…1̲0̲…00…0̲6̲…00…8̲1̲…00…2̲1̲…00…3̲0̲…00…17…00…06…00…81…00…11…00…17…00…0038A…00… 80…00… ̲ ̲6̲2̲…00…28…00… 1816…00…1̲6̲4̲2̲6̲2…00……0b……00……00……00……15……02……00…(…00……01……10……05…f…10……11… …80…*̲J̲…15……05……00……00……00……00……00……00……01…8
?̲…01…[…00……00……00……00…G…0a……00……00…G…0b…G
F…09…F…00…F…05…E…08…E…0d…E…00…E…07…D…0b…D…00…D…05…C…0a…C…01…B…0a…B…02…A…0a…A…02…A
A @…0b…@…0c…@…05…?…0e…?…02…>…0c…>…05…>…06…=…00…=…01…<…08…<…0d……86…1 …02… …02… …02… …02…
- # -
K̲A̲P̲I̲T̲E̲L̲ ̲5̲
5.1 K̲L̲I̲N̲I̲S̲K̲E̲ ̲E̲R̲F̲A̲R̲I̲N̲G̲E̲R̲ ̲M̲E̲D̲ ̲I̲M̲P̲L̲A̲N̲T̲E̲R̲E̲D̲E̲ ̲V̲A̲R̲I̲O̲-̲P̲A̲C̲E̲M̲A̲K̲E̲R̲E̲
Da resultatet af prototypestudiet (kapitel 4) virkede
lovende, fandtes det naturligt at afpr]ve vario-prinippet
p> en st]rre patientgruppe.
M>let med analysen af pacemakert`rsklen har v`ret at
vurdere m>lemetodens kliniske anvendelighed, deraf
f]lger at unders]gelsen f]rst og fremmest har v`ret
fokuseret p> det enkelte elektrodesystem, fremfor p>
denenkelte pacemaker og patient, - pacemakeren har
v`ret v`rkt]jet og patienten indikatoren i analysen
af PMT's kliniske v`rdi.
Til denne afpr]vning har det vist sig hensigtsm`ssigt
at benytte 2 elektrodepopulationer.
Materiale A er benyttet til aalyse af stabiliserede
elektrodesystemers PMT fra 3 m>neder til 12 >r gamle,
medens materiale B er benyttet til analyse af nyimplanterede
systemers PMT fra 0 til 3 m>neder gamle.
Denne opdeling har v`ret n]dvendig da registreringen
af PMT p> de nimplanterede systemer har v`ret uregelm`ssig
i den periode materiale A er registreret, idet personalet
p> dette tidspunkt endnu ikke havde opn>et tilstr`kkelig
rutine i m>lingen. Disse data er s>ledes mindre egnede
for videnskabelig bearbejdning smmenlignet med dem
fra materiale B.
Materiale A, der udelukkende best>r af elektroder med
et mellemstort stimulationsareal, har givet information
om PMT ved langvarig observation p> ofte gamle elektrodesystemer.
Materiale B indeholder elektroders>vel med et mellemstort
som med et lille stimulationsareal og har derfor kunnet
give oplysninger om b>de den akutte PMT og om arealets
betydning for PMT for nyimplanterede systemer. Dette
er fundet v`sentligt, da der synes at v`re en tendens
til t elektroder med lille stimulationsareal vil blive
den foretrukne elektrodetype fremover.
5.2 P̲A̲C̲E̲M̲A̲K̲E̲R̲T̲@̲R̲S̲K̲L̲E̲N̲ ̲(̲P̲M̲T̲)̲ ̲O̲G̲ ̲D̲E̲F̲I̲N̲I̲T̲I̲O̲N̲ ̲A̲F̲ ̲T̲@̲R̲S̲K̲E̲L̲F̲O̲R̲S̲T̲Y̲R̲R̲E̲N̲D̲E̲
̲K̲O̲M̲P̲L̲I̲K̲A̲T̲I̲O̲N̲E̲R̲ ̲(̲T̲F̲K̲)̲
PMT er m>lt og beregnet som beskrevet side 57. Registrering
af PMT, p> elektroder mere end m>neder gamle, er sket
ved elektrodens 3 og 6 m>neders alder og herefter 1
gang >rligt fra 1 - 10 >r, idet PMT registreringstidspunktet
altid er placeret n`rmest hele liggende >r. D.v.s.
at en elektrode der
er m>lt 3 3/4 >r gammel er registrere i 4 >rs gruppen,
medens en 3 1/4 >r gammel elektrode er registreret
i 3 >rs gruppen. P> basis af analysen foretaget i
kapitel 3, hvor m>ling af PMT er motiveret, er materialet
analyseret for de p> s. 40 n`vnte TFK (tabel 5.1),
idet fysiologiske frhold er udeladt under henvisning
til at m>lemetoden er for grov (s. 71), ligesom nedsat
batterisp`nding er udeladt under henvisning til at
pacemakerens grundfrekvens er en betydeligt mere f]lsom
parameter for denne komplikation (s. 72).
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲
1) RESISTIVE:
Br`kket elektrode
Fittingproblemer mellem elektrode og pacemaker
2) KAPACITIVE:
Isolationsdefekt
3) ELEKTRODEGEOGRAFI:
Displacering
Myokardie perfortion
Ustabil elektrodeplacering
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲
Tabel 5.1…01… T̲@̲R̲S̲K̲E̲L̲F̲O̲R̲S̲T̲Y̲R̲R̲E̲N̲D̲E̲ ̲K̲O̲M̲P̲L̲I̲K̲A̲T̲I̲O̲N̲E̲R̲ ̲(̲T̲F̲K̲)̲
5.3 P̲R̲@̲S̲E̲N̲T̲A̲T̲I̲O̲N̲ ̲A̲F̲ ̲M̲A̲T̲E̲R̲I̲A̲L̲E̲ ̲A̲
5.3.1 O̲b̲s̲e̲r̲v̲a̲t̲i̲o̲n̲s̲p̲e̲r̲i̲o̲d̲e̲ ̲o̲g̲ ̲D̲e̲l̲t̲a̲g̲e̲l̲s̲e̲s̲k̲r̲i̲t̲e̲r̲i̲e̲:
Alle pacemakere, der blev anvendt i perioden fra 1/5
1972 til 28/2 1975 af typen Siemens-Elem vario pacemaker
type EM 169, indgik i unders]gelsen. Alle pacemakere
blev fulgt til eksplantation. Pacemakert`rsklen blev
m>lt p> alle elektroder `ldre end 3 m>neder, dvs. at
dataregistrering begyndte umiddelbart i tilslutning
til udskiftning afpacemaker p> `ldre elektroder. I
tilf`lde af nyimplanterede elektroder begyndte dataregistreringen
n>r elektrodens alder var mere end 3 m>neder. Observationsperioden
oph]rte 8/8 1977 med eksplantation af den sidste pacemaker,
hvorefter materialetblev analyseret.
5.3.2 E̲l̲e̲k̲t̲r̲o̲d̲e̲r̲
Implantation af de endokardiale elektroder er foretaget
af de til enhver tid ansatte l`ger p> cardiologisk
laboratorium, medicinsk afdeling B, Rigshospitalet,
og for de myokardiale elektroders vedkommende af d
til enhver tid ansatte l`ger p> kirurgisk afdeling
R, Rigshospitalet.
Enten er der anvendt den semipermanente teknik Meibom
et al. 1973, d.v.s. at pacemakeren f]rst er tilkoblet
elektroden efter at denne har v`ret implanteret i mindst
1 d]gn, eler der er anvendt den teknik, der er beskrevet
side 62.
Ialt er der anvendt 145 elektroder, heraf 124 endokardiale
elektroder af typen Siemens-Elema EMT 588 C, og 21
myokardiale elektroder, Medtronic type 5814.
Elektrodealderen ved unders]gelses start fremg>r af
tabel 5.2. Alderen varierer mellem 3 m>neder og 10
>r, med en gennemsnitsalder p> 1,6 >r.
12 elektroder blev ramt af TFK, heraf 5 myokardiale
og 7 endokardiale, komplikationstypen fremg>r af tabel
5-3.
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Elektrodealder ved
Unders]elsens Start Antal
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
3 m>neder 77
1 >r 4
2 >r 29
3 >r 8
4 >r 13
5 >r 6
6 >r 2
7 >r 3
8 >r 2
9 >r 0
10 >r 1
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Ialt 145
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 5.2…01…E̲L̲E̲K̲T̲R̲O̲D̲E̲A̲L̲D̲E̲R̲ ̲V̲E̲D̲ ̲U̲N̲D̲E̲R̲S̲[̲G̲E̲L̲S̲E̲N̲S̲ ̲S̲T̲A̲R̲T̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲
Endokardiale Myokardiale
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲
Elektrodebrud 2 5 *)
Displacering 2
Isolationsdefek 3
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲
*) 1 elektrode havde s>vel brud som isolationsdefekt.
Tabel 5.3…01…<̲R̲S̲A̲G̲ ̲T̲I̲L̲ ̲T̲@̲R̲S̲K̲E̲L̲F̲O̲R̲S̲T̲Y̲R̲R̲E̲N̲D̲E̲ ̲K̲O̲M̲P̲L̲I̲K̲A̲T̲I̲O̲N̲
5.3.3 P̲a̲c̲e̲m̲a̲k̲e̲r̲e̲
Pacemakerens str]mforbrug ved 100% pacing er knapt
20 uA, med indkoblet variofunktion stigerforbruget
til 40 uA.
I dette materiale er der foretaget omkring 20 m>linger
af PMT …1a… ca. 1/2 min. varighed, svarende til at variofunktionen
i gennemsnit har v`ret indkoblet ialt i 10 min. M>ling
af PMT kan s>ledes ikke have medf]rt en m>lelig fokortelse
af pacemakerens levetid p> grund af et ]get str]mforbrug.
Tabel 5.5 angiver >rsagen til udskiftning af 162 pacemakere.
Ialt er pacemakerne fulgt i 4620 m>neder, og den gennemsnitlige
implantationstid har v`ret 28.5 m>neder.
P̲a̲c̲e̲m̲a̲k̲e̲r̲e̲n̲
Ialt indgik 162 pacemakere af typen Siemens-Elema vario-pacemaker
type EM 169/70. Tabel 5-4 angiver pacemakerens specifikation.
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Pace mode: Inhiberet demand pacing.
Impuls amplitude (peak v`rdi) 5.2 Volt.
Impulsduration: 1,0 msek. -0.2/+0.1
Grudfrekvens: 70 imp. min. +/- 2
Kontrolfrekvens ved anvendelse
af magnet: 100 imp. min. +/-
3.
Frekvensfald ved udfald af
1 battericelle:
Grundfrekvens: 8-12 imp./min.
Kontrolfrekvens: 13-19 impulser/min.
R-taks f]lsomhed: max. +/- 3 m
Refrakt`rtid: 300 - 350 ms.
Udgangskapacitet: 3,3 uF.
Energiforsyning 4 Zn-HgO- 4 ZnHgO celler, fabrikat
celler: Mallory type 317653.
M>l: 24 x 63 x 75 mm.
V`gt: 170 g.
Indkapsling: Rustfrit st>l.
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 5.4…01…S̲P̲E̲C̲I̲F̲I̲K̲A̲T̲I̲O̲N̲ ̲A̲F̲ ̲S̲I̲E̲M̲E̲N̲S̲-̲E̲L̲E̲M̲A̲'̲S̲ ̲P̲A̲C̲E̲M̲A̲K̲E̲R̲ ̲T̲Y̲P̲E̲ ̲E̲M̲ ̲1̲6̲9̲/̲7̲0̲…86…1 …02… …02… …02… …02…
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Udskiftnings
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Udbr`ndte batterier 63
Elektivt skift 58
Patienten d]d 21
Infektion 10
Seponering af behandling 3
Truende perforation af huden 3
Elektrodebrud 1
Isolationsdefekt
Muskelkontraktion 1
Equipment fejl 1
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Ialt 162
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 5.5…01…<̲R̲S̲A̲G̲ ̲T̲I̲L̲ ̲U̲D̲S̲K̲I̲F̲T̲N̲I̲N̲G̲ ̲A̲F̲ ̲P̲A̲C̲E̲M̲A̲K̲E̲R̲E̲
5.3.4 P̲a̲t̲i̲e̲n̲t̲e̲r̲
Ialt indgik 140 patienter i unders]gelsen. Af disse
brugte:
135 patienter 1 elektrode, 135 elektroder
5 patienter 2 elektroder 10 elektrode
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
140 patienter brugte 145 elektroder
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
endvidere brugte:
120 patienter 1 pacemaker 120 pacemakere
18 patienter 2 pacemakee 36 pacemakere
2 patienter 3 pacemakere 6 pacemakere
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
140 patienter brugte 162 pacemakere
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Den gennemsnitlige lder ved pacemakerbehandlingens
start var 68,6 >r, og den gennemsnitlige alder for
de 21 patienter der d]de under unders]gelsen var 74,1
>r.
5.4 P̲R̲@̲S̲E̲N̲T̲A̲T̲I̲O̲N̲ ̲A̲F̲ ̲M̲A̲T̲E̲R̲I̲A̲L̲E̲ ̲B̲
5.4.1 O̲b̲s̲e̲r̲v̲a̲t̲i̲o̲n̲s̲p̲e̲r̲i̲o̲d̲e̲ ̲o̲g̲ ̲D̲e̲l̲t̲a̲g̲e̲r̲k̲r̲i̲t̲e̲r̲i̲e̲r̲
I unders]gelsen indgk alle nyimplanterede elektroder,
der blev tilsluttet en vario-pacemaker af fabrikat
Siemens Elema type 169/70 eller type 159/70, som blev
implanteret i perioden 1.10.1975 til 30.9.1977. Alle
elektroderne er observeret i 3 m>neder, og observationserioden
er oph]rt 31.12.1977.
4 elektrodesystemer udgik af unders]gelsen fordi de
var "biased", idet der var foretaget indgreb p> pacesystemet
p> basis af de m>lte pacemakert`rskler.
5.4.2 E̲l̲e̲k̲t̲r̲o̲d̲e̲r̲
Implantationen af de endokardiale elektroer er foretaget
af de til enhver tid ansatte l`ger p> cardiologisk
laboratorium, medicinsk afdeling B, Rigshospitalet,
og for de myokardiale elektroders vedkommende af de
til enhver tid ansatte l`ger p> kirurgisk afdeling
R, Rigshospitalet.…86…1 …02… …02… …02… …02…
For de endokardiale elektroders vedkommende er der
anvendt den p> side 56 beskrevne teknik.
Ialt er der anvendt 153 elektroder, typen fremg>r af
tabel 5.6.
…06…1 …02… …02… …02… …02…
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Elektrodetype Antal Areal i mm…0e…2…0f…
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Endokardial Siemens-Elema type 580 C
79
33
Endokardial Siemens-Elema type 588 E
49
8
Endokardial Siemens-Elema type 588 K
22
12
Myokardial Siemens-Elema type 283 3
30
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Ialt 153
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 5.6…01…D̲E̲ ̲A̲N̲V̲E̲N̲D̲T̲E̲ ̲E̲L̲E̲K̲T̲R̲O̲D̲E̲T̲Y̲P̲E̲R̲
Ialt optr>dte der 28 t`rskelforstyrrende komplikationer,
heraf blev 18 reimplanteret og 10 revideret, >rsagen
fremg>r af tabel 5.7.
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲
…02……02… Antal
Komplikation Revideret Reimplanteret
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲
Displcering 2 13*
Myokardieperforation 6** 5
Slynge p> elektroden 1
Isolationsdefekt 1
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲
Ialt 10 18
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲
*) heraf 2 som twiddler syndrom
**) efter succesfuld reimplantation udgik de af PMT opg]relsen,
en oversigt over disses PMT-parametre findes i tabel
7-3,
side 172.
Tabel 5.7…01…T̲Y̲P̲E̲N̲ ̲A̲F̲ ̲T̲@̲S̲K̲E̲L̲F̲O̲R̲S̲T̲Y̲R̲R̲E̲N̲D̲E̲ ̲K̲O̲M̲P̲L̲I̲K̲A̲T̲I̲O̲N̲E̲R̲…86…1 …02… …02…
…02…
5.4.3 P̲a̲c̲e̲m̲a̲k̲e̲r̲e̲
Ialt indgik 138 pacemakere af fabrikatet Siemens-Elema
vario-pacemaker, 120 stk. af typen 159/70 (tabel 5-8)
og 18 stk. af typen 169/70 (tabel 5.4).
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Pace mode: Inhiberet demand
pacing.
Impuls amplitude (peak v`rdi): 5,2 volt.
Impuls duration: 1,0 msek.-0,2/+0,1
Grundfrekvens: 70 impulser/min.
+/-3
Kontrolfrekvens ved anvendelse
af magnet: 100 impulser/min.
Frekvensfald ved udfald af
1 battericelle, grundfrekvens: 8-12 impulser/min.
Kontrolfrekvens: 13-19 impulser/min.
R-taks f]lsomhd: max. +/- 3 mvolt.
Refrakt`rtid: 300-350 msek.
Udgangskapacitet: 3,3 uF.
Energiforsyning: 4 ZnHgO celler, fabrikat
Mallory, type 317827
M>l: 25 x 45 x 70
V`gt: 155 g.
Indkapsling: Titan
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 5.8…01…S̲P̲E̲C̲I̲F̲I̲K̲A̲T̲I̲O̲N̲ ̲A̲F̲ ̲S̲I̲E̲M̲E̲N̲S̲-̲E̲L̲E̲M̲A̲ ̲V̲A̲R̲I̲O̲P̲A̲C̲E̲M̲A̲K̲E̲R̲ ̲T̲Y̲P̲E̲ ̲1̲5̲9̲
7 pacemakere blev udskiftet i perioden, 3 p> grund
af infektion i pacemakerlommen, 4 i forbindelse med
elektrodeskift efter displacering.
5.4.4 P̲a̲t̲i̲e̲n̲t̲e̲r̲
Ialt indgik 130 patinter i unders]gelsen. Af disse
brugte:
122 patienter 1 pacemaker 122 pacemakere
7 patienter 2 pacemakere 14 pacemakere
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
131 patienter brugte 136 pacemakere
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
endvidere brugte
108 patienter 1 elektrode 108 elektroder
18 patienter 2 elektroder 36 elektroder
3 patienter 3 elekroder 9 elektroder
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
131 patienter brugte 153 elektroder
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
af tabel 5.9, og af 3 patienter fik 3 elektroder fremg>r
af tabel 5.10.
Den gennemsnitlige alder for patienterne var 73,3 >r.
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Displacering 12*
Infektion ved pacemakerlommen 3
Perforation 2
"Normal" 2**
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Ialt 18
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
*) heraf 2 som twiddler syndrom
**) 2 elektroder displacerede efter 8 + 18 m>neder,
herefter fik patienterne en ny elektrode, og
indgik atter i materialet.
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 5.9…01…<̲R̲S̲A̲G̲ ̲T̲I̲L̲ ̲E̲L̲E̲K̲T̲R̲O̲D̲E̲S̲K̲I̲F̲T̲ ̲H̲O̲S̲ ̲P̲A̲T̲I̲E̲N̲T̲E̲R̲ ̲…01…D̲E̲R̲ ̲F̲I̲K̲ ̲2̲ ̲E̲L̲E̲K̲T̲R̲O̲D̲E̲R̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Displacering 4
Infektion omkring elektroden
p> halsen 1
"Normal" 1*)
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Ialt 6
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
*) Elektroden displaceredes efter 5 m>neder p> grund
af twiddler syndrom, herefter fik patienten en
ny
elektrode og indgik atter i materialet.
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 5.10…01…<̲R̲S̲A̲G̲E̲N̲ ̲T̲I̲L̲ ̲E̲L̲E̲K̲T̲R̲O̲D̲E̲S̲K̲I̲F̲T̲ ̲H̲O̲S̲ ̲P̲A̲T̲I̲E̲N̲T̲E̲R̲ ̲M̲E̲D̲ ̲3̲ ̲E̲L̲E̲K̲T̲R̲O̲D̲E̲R̲
5.5 S̲T̲A̲T̲I̲S̲T̲I̲S̲K̲E̲ ̲M̲E̲T̲O̲D̲E̲R̲
Ved beskrivelse af de enkelte udfald er der i dette
materiale anvendt median og percentiler, dels fordi
PMT altid er et helt tal og dels fordi fordelingere
i materialet ofte er sk`ve.
Ved beskrivelse af PMT som funktion af elektrodealderen
er benyttet h`ldningen beregnet ved lini`r regression
for de enkelte elektrode systemer. I ganske f> tilf`lde
er regressionsligninger testet for signifikans, dr
er her benyttet den af A. Halds beskrevne: Statistical
Theory with Engineering Applications, p. 571-579, John
Wiley & Sons 1952.
Ved analysen af PMT fordelinger mellem systemer med
og uden komplikationer er der til hypotesetestning
af kvalitatve f`nomener anvendt den af cand. stat.
Svend Kreiner, Danmarks P`dagogiske Institut angivne
Exact Test for Small Samples. Desuden er der anvendt
Mann-Whitneys rangsumstest til non parametrisk hypotesetestning.
Ved Mann-Whitney rangsumtesten er aterialet analyseret
med henblik p> om en evt. ens fordeling er forskudt
i forhold til hinanden. Disse to test er anvendt,
idet der i dette materiale ofte findes f> udfald, s>ledes
at materialet ikke kan v`re normalt fordelt, hvorfor
t-test ikke hr kunnet anvendes. Hertil kommer, at
det i tvivlstilf`lde altid m> v`re en fordel at anvende
test med s> f> foruds`tninger som muligt.
Ved udregning af hyppigheder med sikkerhedsgr`nser
(95%) er benyttet Documenta Geigy: Exact Confidence
Limitsside 85 - 103.
Ved denne metode er der s>ledes gjort et fors]g p>
at generalisere ud fra nogle f> iagttagelser og sk]nne
om den sande hyppighed. S>fremt der skal fastl`gges
et sn`vrere normalomr>de for PMT b]r s>ledes en langt
st]rre datam`ngd indsamles, gerne i form af multicenter
unders]gelse.
Samme r`sonnement g]r sig g`ldende ved vurdering af
PMT som diagnostisk test, idet de beregnede sensitiviteter
og specifiviteter er baseret p> de i dette materiale
observerede tal. Der er s>ldes atter gjort et fors]g
p> at generalisere ud fra nogle f> iagtagelser, og
en forbedring af resultatet kan kun opn>s ved indsamling
af en langt st]rre datam`ngde, f.eks. ved et multicenter
studie.…86…1 …02… …02… …02… …02…
5.6 R̲E̲S̲U̲L̲T̲A̲T̲E̲R̲ ̲A̲F̲ ̲M̲<̲L̲I̲N̲G̲ ̲A̲F̲ ̲P̲A̲C̲E̲M̲A̲K̲E̲R̲T̲@̲R̲S̲K̲L̲E̲N̲
5.6.1 K̲r̲i̲t̲e̲r̲i̲e̲t̲ ̲f̲o̲r̲ ̲E̲l̲e̲k̲t̲r̲o̲d̲e̲k̲o̲m̲p̲l̲i̲k̲a̲t̲i̲o̲n̲
Ved analysen af PMT, er der benyttet f]lgende kriterier
for elektrode komplikation:
1 Displacering:
Radiologisk verificeret displacering, d.v.s. spidsen
af elektroden i a. pulmonalis, i h]jre ventrikels
udl]bsdel, i h]jre atrium, i vena cava inferior
eller vena cava superior.
Endvidere mindst 1 EKG-optagelsevisende exit blok.
2. Elektrodeperforation af myokardiet:
Pacesynkrone diafragmakontraktioner ledsaget enten
af radiologisk p>visning af spidsen af elektroden
udenfor hjerteskyggen eller p>visning af at injiceret
kontrast via et lederkateter (Lehman 8 F) under
fuoscopi er tr`ngt ud i perikardiet. S>fremt der
forud er registreret exit blok, skal der ved elektrodens
retrahering p>vises sufficient pacing.
3. Elektrodebrud:
Elektrokardiografisk p>visning enten af exit blok
eller helt oph]r af paceimpulsr (no-pace) med efterf]lgende
verifikation af bruddet ved kirurgisk intervention
eller autopsi.
4. Isolationsdefekt:
Mistanke om isolationsdefekt opst>et ved abnorm
isopotentiallinjeregistrering eller ved aseptisk
fisteldannelse, og er kr`vet erificeret ved kirurgisk
intervention eller autopsi.
Alle patienter, der ikke opfylder disse kriterier,
er registreret som komplikationsfrie. Som n`vnt side
82 har 4 patienter f>et diagnostiseret komplikationer
p> basis af m>ling af PMT. Gruppeingen af disse systemer
m> s>ledes anses for at v`re "biased", og de er derfor
udg>et af unders]gelsen. M>ling af PMT har s>ledes
ikke p> noget tidspunkt, i dette arbejde, v`ret benyttet
til diagnostisering af komplikationer eller medf]rt
andre klniske konsekvenser.…86…1 …02… …02… …02… …02…
5.6.2 P̲a̲c̲e̲m̲a̲k̲e̲r̲t̲`̲r̲s̲k̲l̲e̲n̲ ̲s̲o̲m̲ ̲F̲u̲n̲k̲t̲i̲o̲n̲ ̲a̲f̲ ̲E̲l̲e̲k̲t̲r̲o̲d̲e̲a̲l̲d̲e̲r̲e̲n̲
5.6.2.1 A) N̲y̲i̲m̲p̲l̲a̲n̲t̲e̲r̲e̲d̲e̲ ̲E̲l̲e̲k̲t̲r̲o̲d̲e̲r̲ ̲u̲d̲e̲n̲ ̲K̲o̲m̲p̲l̲i̲k̲a̲t̲i̲o̲n̲e̲r̲
5.6.2.1.1 M̲a̲t̲e̲r̲i̲a̲l̲e̲ ̲o̲g̲ ̲M̲e̲t̲o̲d̲e̲
PMT som funktion af elektrodalderen er unders]gt p>
153 nyimplanterede elektroder uden komplikationer (materiale
B) fra dag 0 til dag 10. Denne observationsperiode
er valgt af flere grunde. Afdelingens normale rutine
har v`ret at lade patienterne v`re indlagt i ca. 10
dage fter implantationen. Observationer ud over 10.
dagen kan v`re "biased", idet en l`ngere indl`ggelsestid
kan v`re for>rsaget af et us`dvanligt PMT forl]b.
Endelig er antallet af daglige observationer efter
10. dag s> f>, at en evt. statistisk behadling af disse
vil medf]re tolkningsproblemer.
Som det fremg>r af tabel 5-6, indg>r der 4 typer elektroder
i unders]gelsen, alle af fabrikat Siemens-Elema. Da
elektroderne har forskelligt stimulationsareal, har
det v`ret n]dvendigt at foretage dlunders]gelse af
PMT-forl]bet for elektroder med henholdsvis et lille
og et mellemstort stimulationsareal, idet PMT som omtalt
side 16 er afh`ngig af stimulationsarealets st]rrelse.
Gruppen af elektroder med et lille stimulationsareal
(i det f]lgede ben`vnt sm> elektroder) best>r af type
588-E p> ca. 8 mm…0e…2…0f… og type 588-K p> 8 mm…0e…2…0f…. (Type 588-E's
overfladeareal varierer noget, afh`ngig af polyethylenr]rets
placering p> den modificerede 588-C elektrode. Type
588-K's stimulationsareal er eter unders]gelsens afslutning
af firmaet `ndret til 18 mm…0e…2…0f…). I denne unders]gelse
er E og K elektroderne behandlet under }t. Gruppen
af elektroder med et mellemstort stimulationsareal
(i det f]lgende ben`vnt store elektroder) best>r af
type 588C (33 mm…0e…2…0f…) samt type 283 (30 mm…0e…2…0f…). Disse to
elektrodetyper er behandlet under }t, idet en forskel
i elektrodeareal p> 10% i denne sammenh`ng m> anses
for ubetydende.
5.6.2.1.2 R̲e̲s̲u̲l̲t̲a̲t̲e̲r̲
PMT medianen samt kvartilerne som funktion af tiden
er gengivet i figur 5-1 og figur 5-2.
PMT medianen m>lt ved implantationen = 2. trin er den
samme for d to grupper af elektroder. I de f]lgende
6 dage indtr`der der en stigning af medianen. St]rrelsen
af denne stigning er proportionel med st]rrelsen af
stimulationsarealet. Efter 6. dagen afl]ses denne
stigning af et plateau. St]rrelsen af dette lateau
er ligeledes proportionalt med stimulationsarealet,
for henholdsvis sm> og store elektroder = 5. og 7.
trin.
De daglige PMT m>linger for de to grupper af elektroder
er sammenlignet fra 0. til 10. dag. Forskellen er
testet med Mann-Whitneyrangsumtest, og resultatet er
angivet i tabel 5.11. I hele observationsperioden
findes signifikant forskel p> de to grupper.
(̲1̲6̲-̲P̲M̲T̲)̲ ̲x̲ ̲1̲0̲0̲
Pacesikkerheden, ( = ) var i hele
16
unders]gelsesperioden bedre end 6%.
Elektrodealder
i Dage P
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
0 0.001
1 0.001
2 0.001
3 0.001
4 0.005
5 0.001
6 0.001
7 0.001
8 0.005
9 0.005
10 0.02
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 5.11
Forskellen i de dagligt m>lte PMT'ers median for sm>
og store elektroder testet ved Mann-Whtney rangsumtest.…86…1
…02… …02…
Fig. 5-1…86…1 …02… …02… …02… …02…
Fig 5-2…86…1 …02… …02… …02… …02…
5.6.2.1.3 D̲i̲s̲k̲u̲s̲s̲i̲o̲n̲
St]rrelsen af PMT, for systemer uden komplikationer,
er i den umiddelbare postimplantielle periode bestemt
af elektrodens alder og st]rrelse. Da der i denneunders]gelse
indg>r elektroder med to forskellige stimulationsarealer,
har det v`ret muligt at belyse denne parameters betydning
for PMT i den umiddelbare postimplantielle fase. Derfor
er de to elektrodest]rrelser daglig testet overfor
hinanden fr dag 0 til dag 10.
Den f]rste unders]gelse af PMT er udf]rt af Weirich
et al. 1958. Hos 18 ptt., alle opereret for atrie-septum
defekt, fandtes den n]dvendige sp`nding for kontinuerlig
pacing at v`re 1,5 - 4,5 V. Siden er fulgt talrige
unders]glser, 15 af disse er opf]rt i tabel 5.12.
Ofte er de publicerede parametre ikke direkte sammenlignelige,
og det har derfor ikke v`ret muligt, udelukkende at
drage slutninger p> basis af tabel 5.12 om nedenn`vnte
parametre.
a) S̲t̲a̲r̲t̲v̲`̲r̲d̲i̲e̲n̲
egyndelsesv`rdien m>lt dag 0,
er udtrykt som median den samme
for de to grupper af elektroder
= 2 trin (Fig. 5-3 og 5-4).
De store elektroder har imidlertid
en signifikant (p mindre end
0,001) h]jere startv`rdi testet
ved Mann-Whitneys rangsumtest
En lignende statistisk signifikant
forskel blev p>vist ved anvendelse
af interceptet, beregnet ved
lini`r regression p> hvert enkelt
system (p mindre end 0,001),
hvor interceptet for sm> elektroder
= 1,6 trin, og for store elektroder
= 2,4 trin. Dette forhold m>
tages som udtryk for, at PMT
angivet som median er en tillempet
st]rrelse, hvor klinisk relevans
(PMT angivet som et helt tal)
er opn>et p> bekostning af statistisk
n]jagtighed.
Tabel 5.12
Furman et al. 1968 har vist, at der er ligefrem
proportionalitet mellem begyndelses PMT's st]rrelse
og st]rrelsen af elektrodens stimulationsareal,
n>r PMT m>les med en str]m genrator. Furman fandt
s>ledes for elektroder hvis st]rrelse er sammenlignelige
med denne unders]gelses elektroder, at de store
elektroders begyndelses PMT var ca 2 gange st]rre
end de sm> elektroders. N>r der i denne unders]gelse
ikke er fundet en ilsvarende forskel, m> det tilskrives
at der ved denne m>ling benyttes en sp`ndingsgenerator
med kapacitiv udgang, hvor, som p>vist af Irnich
1975, sammenh`ngen mellem PMT og elektrodens stimulationsareal
er uline`r, n>r stimulationsarealet er minde end
50 mm…0e…2…0f…. Extrapoleres st]rrelsen af dette arbejdes
elektrodearealer p> den af Irnich anf]rte kurve
(fig. 13 i ref. 110), findes, at de store elektroders
PMT er ca l,6 gange st]rre end de sm>s.
Den her anvendte m>lemetode er mere un]jagti end
de omtalte 2 referencers. (Der kan s>ledes v`re
en forskel i peak v`rdien m>lt i volt p> 50% ved
en PMT = 2. trin, afh`ngig af om PMT ligger lige
over trin 2 eller lige under trin 3), hvilket meget
vel kan forklare de forskellige resultater.
sm> elektroder er, at str]mt`theden er omvendt
proportional med elektrodens stimulationsareal.
Der m> s>ledes tilf]res en st]rre str]m til store
elektroder i forhold til sm>, for at der kan generere
den til cellens n]dvendige depolarisation n]dvendige
ladning pr. overfladeenhed.
b) S̲t̲i̲g̲n̲i̲n̲g̲s̲t̲a̲k̲t̲e̲n̲ (den gennemsnitlige daglige stigning)
Den gennemsnitlige daglige stigning i PMT indtil
plateauet er fors]gt beskrevet ved line`r regression
fr hvert enkelt system fra dag 0 til dag 6:
Y…0f…sm>…0e… = 0,51 x +1,57
Y…0f…store…0e… = 0,57 x +2,38
hvor Y = PMT og x = dage efter implantation. Den
daglige gennemsnitlige stigning de f]rste 6 dage
efter implantationen er s>ledes omkring 1/2 pr.
dag
…86…1 …02… …02… …02… …02…
For at muligg]re sammenligning med resultater meddelt
i litteraturen er trin undtagelsesvis omregnet
til volt. Signingstakten for sm> elektroder =
0,17 volt/24h, og for store elktroder = 0,21 volt/24h.
Som det fremg>r af tabel 5-12, varierer angivelserne
i litteraturen mellem 0,07 V/24h og 0,49V/24h,
i gennemsnit 0,21 V/24h +/- 0,10 V/24h. Der findes
ingen enkelt faktor der entydigt kan forklare forskellen
i de refereede PMT v`rdier. Stor elektrodest]rrelse
tenderer til st]rre maximal PMT, og s>fremt plateauet
indtr`der p> samme tidspunkt efter implantationen
for de forskellige elektroder, vil stigningstaktens
st]rrelse v`re proportional med elektrodest]rrelse.
Wahlberg et al. 1977, synes at st]tte denne antagelse.
I Wahlberg's unders]gelse blev der fundet proportionalitet
mellem st]rrelsen af elektrodens stimulationsareal
og stigningen i PMT de f]rste 10 dage efter implantationen.
Denne unders]gelsesynes ligeledes at pege i denne
retning.
Den betydelige variation i stigningstakten, der
er angivet i litteraturen (tabel 5.12) for elektroder
med ens stimulationsareal, kan t`nkes forklaret
ved at v`vsreaktion omkring elektroden er forskellig
sm f]lge af hvor l`derende den anvendte implantationsteknik
er. Desuden har elektrodens materiale og form
ogs> en vis indflydelse.
c) M̲a̲x̲i̲m̲a̲l̲e̲ ̲P̲M̲T̲ ̲S̲t̲i̲g̲n̲i̲n̲g̲ ̲p̲r̲.̲ ̲2̲4̲ ̲T̲i̲m̲e̲r̲ ̲i̲ ̲O̲b̲s̲e̲r̲v̲a̲t̲i̲o̲n̲s̲p̲e̲r̲i̲o̲d̲e̲n̲
Medianen for den maximale stigning i PMT m>lt i
en 4 timers periode indenfor observationsperioden
var for de sm> elektroder = 1 trin og for de store
elektroder = 2 trin (tabel 5.13). Forskellen er
statistisk signifikant forskellig med p mindre
end 0,001, testet ved en Manfred-Whitneys rangsumtest.
Den maximale PMT stigning pr. 24 timer udviser
mange analoge forhold med stigningstakten. Forskellen
mellem sm> og store elektroder er en f]lge af at
der er proportionalitet mellem st]rrelsen af PMT
og st]rrelsen af elektrodens stimulations arel.
Den anvendte implantationsteknik, elektrodens
materiale og form samt stabiliteten af elektrodens
placering er faktorer, der alle kan t`nkes at p>virke
den maximale PMT stigning pr. 24 timer.
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Sm> Mellemstore
Elektroder Elektroder
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
25% Kvartil 1 1
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Median 1 2
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
75% Kvartil 2 3
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 5.13
M̲A̲X̲I̲M̲A̲L̲ ̲P̲M̲T̲ ̲S̲T̲I̲G̲N̲I̲N̲G̲ ̲P̲R̲.̲ ̲2̲4̲ ̲T̲I̲M̲E̲R̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Sm> Store
Elektroder Elektroder
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
25% Kvartil 4 6
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Median 5 7
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
75% Kvartil 6 9
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 5.14
M̲A̲X̲I̲M̲A̲L̲E̲ ̲P̲M̲T̲
d) M̲a̲x̲i̲m̲a̲l̲e̲ ̲P̲M̲T̲
Den maximalt registrerede v`rdi af PMT er h]jest
for de elektroder der har st]rst stimulationsareal,
7 trin for de store, 5 trin for de sm>, m>lt som
median (tael 5.14). Denne forskel er signifikant
forskellig (p mindre end 0,001) testet ved en Mann-Whitney
rangsumstest. Den maximale PMT er imidlertid ikke
kun afh`ngig af elektrodest]rrelsen. Som det fremg>r
af tabel 5.12 er der en betydelig spredning f den
maximale PMT's st]rrelse, ogs> blandt arbejder
hvor der er anvendt samme type elektrode. Wegner
& Bychner 1968 og Huang & Baba 1972 har begge ved
pato-anatomiske studier vist inflamatoriske og
degenerative forandringer i myocardiet efterfulg
af granulationsv`vsdannelse og fremmedlegemereaktion
efter implantation af elektroder. En mulig forklaring
p> variationen i den maximale PMT p> elektroder
med ens stimulationsareal kan s>ledes v`re, at
den anvendte implantationsteknik har v`ret mre
eller mindre myocardie traumatiserende.
e) T̲i̲d̲s̲p̲u̲n̲k̲t̲e̲t̲ ̲f̲o̲r̲ ̲P̲l̲a̲t̲e̲a̲u̲
Som det fremg>r af tabel 5.12 er der i 7 af arbejderne
fundet at den maximale PMT optr`der som et plateau,
medens der i 8 tilf`lde er fundet et egentligt
maximum. Tidspuntet for dette plateau/maximum
er fundet mellem 5. og 28. dag efter implantationen,
med en middelv`rdi p> 10,7 dage.
I denne unders]gelse indtr`der der for begge elektrodegrupper
et plateau efter 7. dag. Der er for ingen af denne
unders]gelses t elektrodegrupper fundet en sammenh`ng
mellem st]rrelsen af stigningen i PMT fra implantationstidspunktet
til plateau/maximal PMT v`rdien og tidspunktet
for indtr`delse af plateau/maximum svarende til
f.eks. jo st]rre stigning, des senere plateau/mximum.
S>fremt infektion kan udelukkes, vil der v`re
en ret konstant tidsm`ssig relation mellem en given
v`vsl`sion og den efterf]lgende cicatricedannelse.
Det kan s>ledes ikke kun v`re tidspunktet for
oph]r af den af elektroden provokerede v`vsraktion,
der determinerer tidspunktet for indtr`delse af
plateau/maximum. V`vets reaktion p> forskellige
elektroders udformning og materialevalg, elektrodeplacerings
stabilitet og geografiske placering kan ogs> t`nkes
at v`re medvirkende determinaner.
f) M̲a̲x̲i̲m̲a̲l̲e̲ ̲S̲t̲i̲g̲n̲i̲n̲g̲
Den maximale stigning m>lt som median var 3 trin
og 5 trin for henholdsvis sm> og store elektroder
tabel 5.15. Denne forskel er signifikant forskellig
(p indre end 0,001) testet ved en Mann-Whitney
rangsumtest.
Da den maximale stigning er differensen mellem
minimale og maximale registrerede PMT i observationsperioden,
og da den minimale PMT i alle tilf`lde er startv`rdien,
som for de fleste af elktroderne = 2 trin, vil
den maximale stigning udvise samme fordeling og
st]rrelse som maximale PMT, hvorfor der henvises
til "d) Maximale PMT" ovenfor.
5.6.2.1.4 R̲e̲s̲u̲m̲}̲ ̲a̲f̲ ̲P̲M̲T̲ ̲s̲o̲m̲ ̲F̲u̲n̲k̲t̲i̲o̲n̲ ̲a̲f̲ ̲E̲l̲e̲k̲t̲r̲o̲d̲e̲a̲l̲d̲e̲r̲ ̲0̲
̲-̲ ̲1̲0̲ ̲d̲a̲g̲e̲
Tabel 5.16 giver en ovesigt over de registrerede og
beregnede parametre for de unders]gte 2 elektrodetyper
Der er for alle de unders]gte parametre fundet en
signifikant forskel mellem de to unders]gte elektrodest]rrelser.
Pacesikkerheden
(̲1̲6̲-̲P̲M̲T̲)̲ ̲x̲ ̲1̲0̲0̲
(= ) var ved implantationen = 88%, og ved
16
plateau 56% for store elektroder og henholdsvis 88%
og
69% for sm> elektroder. Den m> s>ledes i hele perioden
betegnes som god.
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Sm> Mellemstore
Elektroder Elektroder
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
25% Kvartil 2 3
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Median 3 5
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
75% Kvartil 4 7
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 5.15
M̲A̲X̲I̲M̲A̲L̲E̲ ̲S̲T̲I̲G̲N̲I̲N̲G̲…86…1 …02… …02… …02… …02…
Tabel 5-16…86…1 …02… …02… …02… …02…
5.6.2.2 B) @̲l̲d̲r̲e̲ ̲E̲l̲e̲k̲t̲r̲o̲d̲e̲r̲ ̲u̲d̲e̲n̲ ̲K̲o̲m̲p̲l̲i̲k̲a̲t̲i̲o̲n̲e̲r̲
PMT som funktion af elektrodealderen p> `ldre elektroder
(materiale A) er fulgt fra 3. m>ned til 10 >r efter
implantationen p> 145elektroder, alle med et elektrodeareal
p> 32 mm…0e…2…0f…. Elektroderne er i gennemsnit fulgt i 32
m>neder.
5.6.2.2.1 S̲t̲]̲r̲r̲e̲l̲s̲e̲n̲ ̲a̲f̲ ̲P̲M̲T̲
I fig. 5-3 er medianen og kvartilerne for PMT anf]rt
som en funktion af elektrodealderen. Der er i observationsprioden
s>ledes konstateret et fald i PMT p> et trin fra 5
til 4, svarende til et fald p> 2% pr. >r.
I f]rste halvdel af observationsperioden, svarende
til elektroder der er mere end 5 >r gamle, er PMT konstant
= 5 trin, bortset fra elektroder derer 1 >r gamle,
i den sidste halvdel af observationsperioden er PMT
gennemg>ende 1 trin mindre.
Kvartilernes placering lader ane at PMT i periodens
f]rste halvdel er beliggende mellem 5 og 4, og i periodens
sidste halvdel er beliggende mellem 4 og5.
Der findes ikke i dette materiale informationer om
PMT ved elektrodens implantation. Sammenlignes imidlertid
med erfaringerne fra materiale A, er PMT i gennemsnit
steget fra 2. til 5. trin i f]rste halvdel af perioden
og fra 2. til 4. trin i idste halvdel af perioden.
(̲1̲6̲-̲P̲M̲T̲)̲ ̲x̲ ̲1̲0̲0̲)̲
Pacesikkerheden ( ) er i hele perioden go,
16
i den f]rste halvdel af observationsperioden =
69%, i den sidste halvdel = 75%.
5.6.2.2.2 S̲t̲a̲b̲i̲l̲i̲t̲e̲t̲e̲n̲ ̲a̲f̲ ̲P̲M̲T̲:
Ved analysen af PMT's stabilitet er materialet p> basis
af elektrodealderen inddelt i 3 grupper:
Gruppe 1 = 1/4 - 3 >r gamle elektroder
Gruppe 2 = 4 - 6 >r gamle elektroder
Gruppe 3 = 7 - 12 >r gamle elektroder
Under foruds`tning af at der foreligger mindst 2 observationer,
er den maximale variation af PMT for hver enkelt elektrode
registreret. (En elektrode kan s>ledes bidrage med
mere en een observation, s>fremt der foreligger mere
end een registrering i flere af de 3 grupper, for den
p>g`ldende elektrode). Fig. 5-4 er konstrueret p>
basis heraf.…86…1 …02… …02… …02… …02…
Fig. 5-3…86…1 …02… …02… …02… …02…
Uanset om elektrodens alder er 1/4 - 3 >r, 4 - 6 >r
eller 7 - 12 >r, ses et konstant procentisk indhold
af elektroder der varierer 1 trin. Der er en tendens
til et lidt stigende ndhold af elektroder der varierer
0 trin for den `ldste observationsgruppe. Antallet
af elektroder der varierer mere end 1 trin er lille,
og informationen har derfor kun begr`nset v`rdi.
Der er s>ledes ikke i dette materiale fundet holdepunkter
or at variationen i PMT er en funktion af elektrodealderen.
Observationen synes desuden at kunne bekr`fte den antagelse,
at elektroder der mindst er 3 m>neder gamle, er fastvokset
i en stabil position til endo/myokardiet.
5.6.2.2.3 D̲i̲s̲k̲u̲s̲s̲i̲o̲n̲
MT m>lt p> elektroder, der er 3 m>neder gamle eller
`ldre, har i denne unders]gelse vist at PMT er stabil.
Dette svarer til hvad Contini et al. 1973 fandt.
Fontaine et. al. 1973 fandt en stabiliseret v`rdi efter
30-40 dage, medens Moehler & Benz 975 fandt en stabiliseret
PMT efter 3 mdr. (ingen m>linger mellem 1-3 mdr.),
Ramdohr & Leitner 1973 en efter 4. m>ned (ingen m>linger
mellem 14. dg. og 4. m>ned), og Groegler et al. 1975
f]rst konstaterede en stabil v`rdi efter 5 m>neder
(materiales spredning meget betydelig, ingen signifikanstest
for de enkelte m>letidspunkter).
St]rrelsen af den stabiliserede PMT er fundet til 5.
trin de f]rste 5 >r af observationsperioden og 4. trin
i den resterende del. Dette niveau er ogs> fundet
af ndre: Preston 1971, Ramdohr et al. 1973, Fontaine
et al. 1973, Schultzen et al. 1973, Hoehler & Benz
1975, Oltmanns & Kuestner 1974, medens Weissenhofer
1973, Groegler et al., 1973 og Smyth et al. 1974 har
angivet en lidt h]jere PMT.
I tabel 5.17 er citeret en r`kke arbejder, hvor den
angivne PMT er omregnet til trin i variotrappen.
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
REFERENCE ANTAL STABIL MAX. ELEKTRODE-
SYSTE- PMT*) OBS.
ST[RRELSE
MER TID
I
I
mm…0e…2…0f…
MDR.
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Preston, 1971 35 3-4
60
?
Weissenhofer 1972 18 7
70
20
Groegler et al. 1973 24 7-8
12
Ramdohr et al. 1973 13 5
4
12
Fontaine et al.**) 1973 47 4
30
?
Schultzen et al. 1973 56 4
6
12
Oltmanns & Kuystner 1974 14 4-5
42
?
Smyth et al. 1974 60 (16) 6-7
21(42)
30
Hoehler & Benz 1975 149 5
48
Meibom 1981 5-4 132
30
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
*) De angivne `rdier omregnet til trin.
**) PMT m>lt i midten af 2 ms impuls.
Tabel 5.17…01…S̲T̲[̲R̲R̲E̲L̲S̲E̲N̲ ̲A̲F̲ ̲D̲E̲N̲ ̲S̲T̲A̲B̲I̲L̲I̲S̲E̲R̲E̲D̲E̲ ̲P̲M̲T̲ ̲I̲ ̲7̲ ̲F̲O̲R̲S̲K̲E̲L̲L̲I̲G̲E̲ ̲U̲N̲D̲E̲R̲S̲[̲G̲E̲L̲S̲E̲R̲
Den stabiliserede PMT er tilsyneladende uafh`ngig af
den anvendte elektrodes st]rrelse. Denne antagelse
underbygges af en unders]gelse af Nyboe et al. 1976,
der fandt ens stabilierede PMT for elektroder med et
stimulationsareal p> henholdsvis 33 mm…0e…2…0f… og 8 mm…0e…2…0f…, p>
trods af at der var signifikant forskel p> PMT ved
implantationen. Forklaringen p> dette forhold kan
v`re, at sm> elektroder, muligvis p> grund af en st]rre
sr]mt`thed, initierer en kraftigere fibrosering omkring
elektroden, s>ledes at det effektive elektrodeareal
m>lt ved fibrosens yderkant bliver den samme for de
forskellige elektroder.
PMT varierer ikke meget gennem observationsperioden.
Der er i enne unders]gelse fundet et mindre fald i
PMT p> 2%/>r. De f]rste 5 >r, hvor st]rstedelen af
observationerne findes, er imidlertid stabil, og det
observerede fald kan formentlig tilskrives st]rre spredning
i medianen p> grund af det st`rkt faldend observationsantal
i periodens sidste halvdel. Contini et al. 1973 fandt
et fald p> 4% >r, medens Preston 1971, Groegler et
al. 1973, Smyth 1974 og Hoehler & Benz 1975 fandt helt
stabile PMT. Furman et al. 1977 fandt en stigning
p> 0,4% >r. For lle praktiske form>l synes det, at
en stabiliseret PMT vil holde sig stabil gennem en
l`ngere >rr`kke, s>fremt der ikke optr`der PMT-forstyrrende
komplikationer p> systemet.
Variationer i PMT p> den enkelte elektrode synes ogs>
at v`re lille. I ette materiale er der p> langt den
overvejende del af elektroderne (85%) fundet en variation
p> 0 eller 1 trin (Fig. 5-4).
5.6.2.3 C) N̲y̲i̲m̲p̲l̲a̲n̲t̲e̲r̲e̲d̲e̲ ̲E̲l̲e̲k̲t̲r̲o̲d̲e̲r̲ ̲m̲e̲d̲ ̲K̲o̲m̲p̲l̲i̲k̲a̲t̲i̲o̲n̲e̲r̲
5.6.2.3.1 M̲a̲t̲e̲r̲i̲a̲l̲e̲ ̲o̲g̲ ̲M̲e̲t̲o̲d̲e̲
PMT som funktion af elektrodealeren er unders]gt p>
materiale B, best>ende af 11 elektroder (fabrikat Siemens-Elema,
type 588E & K) med et stimulationsareal p> 8 mm…0e…2…0f…, i
det f]lgende ben`vnt sm> elektroder, og 17 elektroder
(fabrikat Siemens-Elema 588C) med et stimulationsarealp>
33 mm…0e…2…0f…, idet f]lgende ben`vnt store elektroder. PMT
forl]bet er unders]gt de f]rste 10 dage efter implantationen,
svarende til afdelingens normale rutine der har v`ret
at lade pt. v`re indlagt i dette tidsrum.…86…1
…02… …02… …02… …02…
Fig. 5-4…86…1 …02… …02… …02… …02…
5.6.2.3.2 R̲e̲s̲u̲l̲t̲a̲t̲e̲r̲
PMT medianen samt de tilh]rende kvartiler er for de
to elektrodest]rrelser anf]rt i tabel 5.18 og fig.
5-5. Medianen stiger kontinuerligt i observationsperiden,
uden at der opn>s et plateau. PMT forl]bet for de
to elektroder er sammenlignet og testet ved en Mann-Whitney
rangsumtest samt X…0e…2…0f…-test.
PMT forl]bet adskiller sig signifikant fra dag 1 til
3, medens der ikke er p>vist forskel i den ]vrie del
af observationsperioden. De to elektrodegrupper har
derfor kunnet behandles som en gruppe efter dag 3.
herved bedres mulighederne for statistisk analyse,
da antallet af elektroder med komplikationer er lille.
Den gennemsnitlige daglige stgning i PMT for elektroder
med komplikationer er fors]gt beskrevet ved en regressionsligning:
Y…0f…sm>…0e… = 1,85 X + 0,77
Y…0f…store…0e… = 1,20 X + 1,65
hvor Y = PMT og X = dage efter implantationen.
Beregningen er baseret p> de 10 f]rste dages obseration,
da PMT i dette tidsrum fremviser en kontinuerlig stigning
i PMT. Den gennemsnitlige daglige stigning er s>ledes
for sm> elektroder knapt 2 trin pr. dag, og for store
godt 1 trin pr. dag. Forskellen er ikke statistisk
signifikant.…86…1 …02… …02… …02… …02…
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Dag Median Median edian
25%
&
75%
Sm> Store P for
Sm> Kvartiler
Elektroder Elektroder og
Store for
Sm>
og
(n) (n) Elektroder Store
Elektroder
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
…02…0 2 (11) 2 (17) -
2
2
-
3
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
1 2 (11) 3 (15) 0.005
2
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
2 3 (11) 4 (16) 0.01
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
3 4 (10) 5 (12) 0.02
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
4 4,5 (7) 6 (13) -
6
4
-
8
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
5 6 (9) 7 (10) -
7
5
-
9
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
6 8,5 (5) 9 (13) -
9
7
-
10
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
7 9,5 (7) 9 (9) -
9
8
-
12
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
8 10 (6) 10 (9) -
10
9
-
12
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
9 13 (4) 11 (10) -
11
1/2
9
-
13
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
10 12 (6) 11 1/2 (9) - 12
10
-
14
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 5.18
D̲E̲N̲ ̲D̲A̲G̲L̲I̲G̲E̲ ̲P̲M̲T̲ ̲F̲R̲A̲ ̲N̲Y̲I̲M̲P̲L̲A̲N̲T̲E̲R̲E̲D̲E̲ ̲E̲L̲E̲K̲T̲R̲O̲D̲E̲R̲…01…M̲E̲D̲ ̲K̲O̲M̲P̲L̲I̲K̲A̲T̲I̲O̲N̲
Fig. 5-5
Den gennemsnitlige daglige stigning er (jvf. s. 100)
undtagelsesvis omregnet fra trin til volt (peak v`rdien):
Sm> elektroder = 0,64 V/24 h, store elektroder 0,42
V/24 h.
Pacsikkerheden aftager kontinuerligt i hele observationsperioden
fra 88% til 25%.
5.6.2.3.3 D̲i̲s̲k̲u̲s̲s̲i̲o̲n̲
Ialt optr>dte der 28 PMT forstyrrende komplikationer
p> nyimplanterede elektroder. PMT var i observationsperioden
kontinuerligt stigende. I 1 ud af 15 tilf`lde med
displacering fandtes en abnorm maximal stigning af
PMT indenfor 24 timer (tabel 7.1), 14 ud af 15 displacerede
systemer havde abnorm maximal PMT (tabel 7.1), og alle
displacerede systemer havde en abnorm stigningstakt
(tabel .1).
Disse fund er i overensstemmelse med hvad der i]vrigt
er publiceret. Fontaine et al. 1968 fandt s>ledes,
at 7 patienter med displacering fik PMT stigning, Preston
1971 at 8 patienter med displacering fik h]j PMT, de
6 tillige ustabil PMT, Shulten et al. 1973 at 2 patienter
(mikrodislokation & penetration) fik hurtigt stigende
og h]j PMT og 6 patienter fik pludselig inds`ttende
PMT ]gning (2 mikrodislokationer, 2 penetrationer,
2 perforationer), Roy og Sowton 1974 at 2 patienter
med dsplaceret elektrode fik PMT stigning, Hoehler
og Benz 1975 at blandt 17 patienter der fik displacering
havde de 13 forudg>ende PMT ]gning medens 5 havde normal
PMT, og R}nyi-V…1a…mos et al. 1977 at 21 ud af 59 patienter
med displacerede elektroder fikh]j PMT, medens de resterence
38 havde normal PMT forud for displaceringen.
5.6.2.4 D) @̲l̲d̲r̲e̲ ̲E̲l̲e̲k̲t̲r̲o̲d̲e̲r̲ ̲m̲e̲d̲ ̲K̲o̲m̲p̲l̲i̲k̲a̲t̲i̲o̲n̲e̲r̲
5.6.2.4.1 S̲t̲]̲r̲r̲e̲l̲s̲e̲n̲ ̲a̲f̲ ̲P̲M̲T̲
Af de ialt 145 implanterede elektroder opstod der komplikationer
p> 12 systemer. (5 myokrdiale og 7 endokardiale).
De anvendte myokardiale elektroders stimulationsareal
var 30 mm…0e…2…0f…, medens de endokardiale elektroders stimulationsareal
var 33 mm…0e…2…0f….
Hos 6 af elektroderne foreligger der PMT mlinger fra
implantations tidspunktet.
I 4 tilf`lde optr>dte komplikationen mellem 3. og 13.
m>ned efter implantationen, i 8 tilf`lde mellem 2.
og 8. >r efter implantationen.
Fordelingen af de 12 komplikationer fremg>r af tabel
5.19
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Elektrodebrud 6
Isolationsdefekter 3
Isolationsdefekt 1 med brud 2 displaceringer.
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 5.19…01… T̲Y̲P̲E̲N̲ ̲A̲F̲ ̲K̲O̲M̲P̲L̲I̲A̲T̲I̲O̲N̲E̲R̲ ̲P̲<̲ ̲G̲A̲M̲L̲E̲ ̲E̲L̲E̲K̲T̲R̲O̲D̲E̲R̲
Tabel 5.20 giver en oversigt over de 12 elektroders
vigtigste data og PMT parametre. Fig. 5-6, 5-7 og
5-8 viser PMT forl]bet for de enkelte elektroder.
To karakteristiske forl]bsformer blev registreret:
1) stail
PMT forl]b i normalomr>det med pludselig inds`ttende
exitblok
2) st`rkt varierende og h]j PMT endende i exitblok.
Tabel 5.20…86…1 …02… …02… …02… …02…
5.6.2.4.2 K̲o̲m̲p̲l̲i̲k̲a̲t̲i̲o̲n̲e̲r̲ ̲F̲o̲r̲u̲d̲g̲>̲e̲t̲ ̲a̲f̲ ̲S̲t̲a̲b̲i̲l̲t̲ ̲P̲M̲T̲ ̲F̲o̲r̲l̲]̲b̲
I denne gruppe fandtes 4 elektroder, 2 myokardiale
og 2 endokardiale (case 7, 8, 9, 12). Den stabile
PMT var 3, 4 4-5, 5-6 trin. Komplikationerne indtr>dte
3, 4, 5 og knapt 8 >r efter implantationen. I tre
af tilf`ldene var >rsagen et brud p> elektroden, de
2 p> myokardiale systemer (case 7 & 12) sv.t. elektrodens
incission i myokardiet, det ene p> et endokrdialt system
(case 9) sv.t. fittingen. I et tilf`lde var >rsagen
isolationsdefekt (case 8), ved fittingen opst>et 1
m>ned tidligere i forbindelse med revision af pacemakerlommen.
Denne komplikation viste sig ved en fistel i pacemakerlommen,
derherefter blev inficeret; isolationsdefekten blev
f]rst erkendt ved pacemakerens explantation.
Karakteristisk for de tre elektroder med brud var s>ledes
en helt stabil PMT indtil komplikationen pludselig
optr`der uvarslet. Denne type af brud m> ormodes at
v`re ledsaget af total diskontinuitet i elektroden,
og vil ikke kunne prognostiseres ved PMT m>ling. Isolationsdefekten
var i dette tilf`lde f]rst og fremmest karakteriseret
ved v`vsirritation p.gr.a. den ledsagende korrosion
af elektroen (dannelse of FeCl…0f…3…0e…), medens selve defekten
var lille og kun gav anledning til en stigning af PMT
p> 1 trin, hvilket almindeligvis ikke anses for signifikant.
5.6.2.4.3 K̲o̲m̲p̲l̲i̲k̲a̲t̲i̲o̲n̲e̲r̲ ̲F̲o̲r̲u̲d̲g̲>̲e̲t̲ ̲a̲f̲ ̲U̲s̲t̲a̲b̲i̲l̲t̲ ̲P̲M̲T̲ ̲F̲o̲r̲l̲]̲b̲
I denne gruppe fandtes 8 elektroder, 3 nyokardiale
og 5 endokardiale (case 1, 2, 3, 4, 5, 6, 10, 11).
De enkelte elektoder adskiller sig ikke indbyrdes ved
specielle PMT forl]b. Generelt var den maximale PMT
h]j, og den maximale variation indenfor 24 timer var
mellem 2 og 6 trin.
af endokardiale systemer, (ase 2 og 3), i 3 tilf`lde
brud p> elektroden (2 myokardiale og 1 endokardial)
(case 4, 5, 6). I to tilf`lde (case 10 og 11) isolationsdefekt,
(p> 2 polyethylen elektrode) og i et tilf`lde s>vel
brud som isolationsdefekt lokaliseret til fittingen
(ase 1). Et tilf`lde skal omtales n`rmere (case 10).
Isolationsdefekten fremkom i en 5 >r gammel polyethylen
elektrode i n`rheden af elektrodespidsen. Denne isolationsdefekt
gav anledning til korrosion af den rustfrie st>lleder
hvorved der blev annet FeCl…0f…3…0e…, dette medf]rte irritation
omkring elektroden, hvorved kanalen omkring elektroden
blev st]rre og spidsen af elektroden derved l]stliggende
(svarende til at PMT var overordentlig varierende).
Disse forhold blev erkendt i tilslutning tl autopsi
1 >r senere.
Det ustabile PMT forl]b i forbindelse med elektrodebrud
kan forklares ved at de to elektrodeender "gnider"
op mod hinanden med usikker elektrisk kontakt til f]lge.
S>fremt der samtidig er isolationsdefekt, vil den
indtr`ngnde v`ske desuden kunne formidle den elektriske
kontakt. De 2 displacerede elektroder (case 2 & 3)
gav begge anledning til varierende PMT. Det ene tilf`lde
med isolationsdefekt (case 11) havde en for denne komplikation
us`dvanlig PMT variation, os> indenfor 24 timer. En
mulig forklaring p> dette forhold kan v`re samtidigt
mikrobrud i den rustfrie st>lleder som f]lge af korrosion
p> grund af indtr`ngende v`ske.
5.6.2.4.4 D̲i̲s̲k̲u̲s̲s̲i̲o̲n̲
Ialt optr>dte 12 komplikationer p> elektroder `ldre
end3 m>neder. I 1/3 af tilf`ldene var det forudg>ende
PMT forl]b helt stabilt, i 2/3 af tilf`ldene var PMT
h]j og varierende. Det er ikke muligt p> det foreliggende
grundlag at give et kvalificeret udsagn om sammenh`ngen
mellem PMT forl]bet og komplkationer p> `ldre elektroder.
Unders]gelsen her har imidlertid vist at PMT i nogle
tilf`lde er istand til at diskriminere mellem systemer
med og uden komplikationer, n>r elektroderne er `ldre
end 3 m>neder. Tlsyneladende er der ingen korrelation
mellem PMT forl]bet og typen af komplikation.
til at PMT forl]bet i 3 tilf`lde (case 7, 9, 12) ikke
afveg fra det normale, m> blandt andet s]ges i det
forhold, at elektrodebrud med total diskonektion kn
indtr`de uden forudg>ende varsel. Det sidste tilf`lde,
med stabil og normal PMT, fik tilf`ldigt ved pacemakerens
explantation diagnostiseret en isolationsdefekt. I
to af tilf`ldene (case 7, 6, 8) var der registreret
normal PMT 3 uger og 1 m>nedforud for komplikationen,
i de ]vrige to tilf`lde (case 9 og 12) hengik der 5
m>neder fra sidste PMT registrering til komplikation.
Et medvirkende forhold til at prognostisering af komplikationer
p> `ldre elektroder er mere usikker sammenlignet md
forholdene for nyimplanterede elektroder, er at PMT
registrering sker meget sj`ldnere p> gamle end p> nyimplanterede
elektroder.
Udvikling af pacemakere med automatisk PMT m>ling tilkoblet
advarselsfunktion, der aktiveres ved `ndring af PMT,
vi formentlig ]ge de diagnostiske muligheder p> `ldre
elektroder.
De i denne unders]gelse refererede fund er i overensstemmelse
med (de i]vrigt sparsomme og oftest kasuistiske) meddelelser
fra litteraturen.
Schulten 1973 fandt konstant h]j PMT ho 2 patienter
4 og 6 m>neder efter implantationen >rsagen formededes
at v`re myokardiepenetration og mikro-dislokation.
R}nyi-V…1a…mos et al. 1977 fandt ingen korrelation mellem
"start PMT" og sen displaceringer af 33 elektroder
observeret blandt 774 atienter; 7 af de 33 displacerede
elektroder havde h]je PMT. Hoehler & Benz 1975 fandt
h]je PMT hos 4 patienter og normal PMT hos 2 patienter
med elektrodedisplacering mere end 3 m>neder efter
implantationen. Endelig har Roy & Sowton 1974 fundet
ormal PMT forl]b hos 2 patienter der fik elektrode
displacering 4 m>neder efter implantationen (i forbindelse
med sv`rt hosteanfald).
K̲A̲P̲I̲T̲E̲L̲ ̲6̲
6.1 D̲E̲N̲ ̲K̲L̲I̲N̲I̲S̲K̲E̲ ̲B̲E̲T̲Y̲D̲N̲I̲N̲G̲ ̲A̲F̲ ̲M̲<̲L̲I̲N̲G̲ ̲A̲F̲ ̲P̲M̲T̲ ̲P̲<̲ ̲N̲Y̲I̲M̲P̲L̲A̲N̲T̲E̲R̲E̲D̲E̲
̲E̲L̲E̲K̲T̲R̲O̲D̲E̲R̲ ̲(̲M̲A̲T̲E̲R̲I̲A̲L̲E̲ ̲B̲)̲
PMT's kliniske anvendelighed er i det f]lgende fors]gt
vurderet gennem en r`ke analyser, der har til hensigt
at unders]ge:
A PMT's diskriminerende evne med hensyn til TFK
B PMT's v`rdi som diagnostisk test
C Hyppigheden af komplikation som funktion af PMT
D PMT m>lingens prognostiske v`rdi
Ved delanalyserne er de, hvor det har v`ret relevant,
foretaget en vurdering af f]lgende parametres muligheder:
De daglige observerede v`rdier, stigningstakten (gennemsnitlige
stigning pr. 24 timer), maximale stigning i en 24 timers
periode samt maximale PMT.
6.2 A)P̲M̲T̲'̲s̲ ̲E̲V̲N̲E̲ ̲T̲I̲L̲ ̲D̲I̲S̲K̲R̲I̲M̲I̲N̲E̲R̲I̲N̲G̲ ̲M̲E̲D̲ ̲H̲E̲N̲S̲Y̲N̲ ̲T̲I̲L̲ ̲T̲F̲K̲
Ved denne analyse er der foretaget en unders]gelse
af PMT's evne til at skelne mellem systemer med og
uden komplikationer. Der er benyttet Mann-Whitney's
rangsumtest samt X…0e…2…0f…-test, til sammenlignng mellem systemer
med og uden komplikationer.
6.2.1 D̲e̲ ̲D̲a̲g̲l̲i̲g̲t̲ ̲M̲>̲l̲t̲e̲ ̲P̲M̲T̲'̲e̲r̲
Ved analyse af PMT's diskriminerende evne er der foretaget
3 delanalyser:
1) en sammenligning mellem sm> elektroder med og uden
komplikationer fra dag 0 til dag 3 (abel 6.1).
2) En sammenligning mellem store elektroder med og
uden komplikationer fra dag 0 til dag 3 (tabel
6.2).
3) En sammenligning mellem alle elektroder med komplikationer
og store elektroder uden komplikationer fra dag
4 til dag 10 (tabel6.3).…86…1 …02…
…02…
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
ELEKTRODEALDER P
I DAGE
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
0 -
1 -
2 -
3 -
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 6.1…01…S̲M̲<̲ ̲E̲L̲E̲K̲T̲R̲O̲D̲E̲R̲S̲ ̲P̲M̲T̲ ̲F̲R̲A̲ ̲0̲-̲3̲ ̲D̲A̲G̲…01…U̲D̲E̲N̲ ̲O̲G̲ ̲M̲E̲D̲ ̲K̲O̲M̲P̲L̲I̲K̲A̲T̲I̲O̲N̲E̲R̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
ELEKTRODEALDER P
I DAGE
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
0 -
1
-
2 0.025
3 -
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 6.2…01…S̲I̲G̲N̲I̲F̲I̲K̲A̲N̲S̲T̲E̲S̲T̲ ̲M̲E̲L̲L̲E̲M̲ ̲S̲T̲O̲R̲E̲ ̲E̲L̲E̲K̲T̲R̲O̲D̲E̲R̲S̲ ̲P̲M̲T̲…01…F̲R̲A̲ ̲0̲-̲3̲ ̲D̲A̲G̲ ̲U̲D̲E̲N̲ ̲O̲G̲ ̲M̲E̲D̲ ̲K̲O̲M̲P̲L̲I̲K̲A̲T̲I̲O̲N̲E̲R̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
ELEKTRODEADER P
I DAGE
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
4 0.05
5 0.05
6 0.001
7 0.001
8 0.001
9 0.001
10 0.001
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 6.3…01…S̲I̲G̲N̲I̲F̲I̲K̲A̲N̲S̲T̲E̲S̲T̲ ̲M̲E̲L̲L̲E̲M̲ ̲K̲O̲P̲L̲I̲K̲A̲T̲I̲O̲N̲S̲F̲R̲I̲E̲ ̲S̲T̲O̲R̲E̲ ̲E̲L̲E̲K̲T̲R̲O̲D̲E̲R̲S̲ ̲P̲M̲T̲ ̲…01…O̲G̲ ̲K̲O̲M̲P̲L̲I̲K̲A̲T̲I̲O̲N̲S̲R̲A̲M̲T̲E̲ ̲S̲M̲<̲ ̲O̲G̲ ̲S̲T̲O̲R̲E̲ ̲E̲L̲E̲K̲T̲R̲O̲D̲E̲R̲S̲ ̲P̲M̲T̲ ̲F̲R̲A̲ ̲4̲.̲ ̲-̲ ̲1̲0̲.̲
̲D̲A̲G̲…86…1 …02… …02… …02… …02…
Der er ved denne unders]gelse ikke p>vist forskel p>
de dgl. PMT observationer mellem systemer med og uden
komplikationer fra dag 0 til og med dag 3, hvorimod
der er p>vist en sigifikant forskel fra 4. til 10.
dag.
6.2.2 S̲t̲a̲r̲t̲v̲`̲r̲d̲i̲e̲n̲
Startv`rdien for sm> og store elektroder er lav (tabel
6-1), og der er ikke blevet p>vist signifikant forskel
mellem systemer med og uden komplikationer.
6.2.3 S̲t̲i̲g̲n̲i̲n̲g̲s̲t̲a̲k̲t̲e̲n̲
Den genemsnitlige stigning af PMT pr. 24 timer i observationsperiodens
f]rste 6 dage var for systemer uden komplikationer
0,5 trin for sm> elektroder og 0,6 trin for store elektroder.
Denne forskel var ikke statistisk signifikant. Sm>
og store elektrode er derfor behandlet samlet, og der
blev fundet en gennemsnitlig stigning pr. 24 timer
i observationsperiodens f]rste 6 dage p> 1,6 trin.
Forskellen mellem systemer med og uden komplikation
er statistiksk signifikant idet p mindre end 0,001.
6..4 M̲a̲x̲i̲m̲a̲l̲e̲ ̲S̲t̲i̲g̲n̲i̲n̲g̲ ̲a̲f̲ ̲P̲M̲T̲ ̲I̲n̲d̲e̲n̲f̲o̲r̲ ̲e̲n̲ ̲2̲4̲ ̲T̲i̲m̲e̲r̲s̲ ̲P̲e̲r̲i̲o̲d̲e̲
Den maximale PMT stigning m>lt i en 24 timers periode
i observationsperioden er m>lt som median 5 og 4 for
henholdsvis store og sm> elektroder med komplikationer.
Forskellen er signifikan forskellig idet p er mindre
end 0,05.
Den tilsvarende median for systemer uden komplikation
- 1 og 2 for henholdsvis sm> og store elektroder.
Forskellen mellem systemer med og uden komplikationer
er, uanset elektrodest]rrelsen, signifikant forkellige.
(p mindre end 0,001). Tidspunktet for maximal PMT
stigning indenfor en 24 timers periode (tabel 6.4)
udviser ingen specielle forhold.
6.2.5 M̲a̲x̲i̲m̲a̲l̲e̲ ̲P̲M̲T̲
Den maximale PMT m>lt i observationsperioden var som
median henholdsvis 12 og 1 for sm> og store elektroder,
denne forskel er ikke signifikant forskellig.
Den tilsvarende median for systemer uden komplikationer
- 5 og 7 for henholdsvis sm> og store elektroder.
Forskellen mellem systemer med og uden komplikationer
er uanset elektroest]rrelsen signifikant forskellig
(p mindre end 0,001).
6.2.6 D̲e̲n̲ ̲M̲a̲x̲i̲m̲a̲l̲e̲ ̲S̲t̲i̲g̲n̲i̲n̲g̲ ̲(̲m̲a̲x̲i̲m̲a̲l̲e̲ ̲d̲i̲f̲f̲e̲r̲e̲n̲s̲ ̲i̲ o̲b̲s̲e̲r̲v̲a̲t̲i̲o̲n̲s̲p̲e̲r̲i̲o̲d̲e̲n̲)
Da startv`rdien for langt de fleste systemer = 2 trin,
vil forholdene for maximale stigninger v`re = maximale
PMT startv`rdien.
Der er derfor ikke gennemf]rt en n]jere analyse af
disse forhold.
D̲g̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲n̲
̲1̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲1̲
̲2̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲3̲
̲3̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲3̲
̲4̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲2̲
̲5̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲4̲
̲6̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲3̲
̲7̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲2̲
̲8̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲3̲
̲9̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲3̲
1̲0̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲2̲
1̲3̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲1̲
1̲9̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲1̲
Tabel 6.4…01…T̲I̲D̲S̲P̲U̲N̲K̲T̲E̲T̲ ̲F̲O̲R̲ ̲M̲A̲X̲I̲M̲A̲L̲ ̲S̲T̲I̲G̲N̲I̲N̲G̲ ̲I̲N̲D̲E̲N̲F̲O̲R̲ ̲E̲N̲ ̲2̲4̲ ̲T̲I̲M̲E̲R̲S̲ ̲P̲E̲R̲I̲O̲D̲E̲
6.2.7 D̲i̲s̲k̲u̲s̲s̲i̲o̲n̲
Uanset hvilken af de unders]gte parametre der er anvendt,
synes det i dette materiale muligt ved hj`lp af PMT
m>linger at diskriminere mellem systemer med og ude
komplikationer.
Lignende observationer er gjort af Preston et al. 1966,
Fontaine et al. 1968 og Hoehler & Benz 1975 der alle
rapporterede en stigende PMT i forbindelse med displacering
af elektroder. Harris et al. 1969, Windisch et al.
1969 fant at en h]j "start PMT" tenderer til senere
elektrode komplikationer, f]rst og fremmest displacering
of perforation af myokardiet, i mods`tning til Diewitz
et al. 1971 der ikke fandt nogen korrelation mellem
startv`rdiens st]rrelse og hyppigheden a komplikation.
I dette arbejde fremh`ves imidlertid at stigningstakten
de f]rste 3 dage efter implantationen er prognostisk
betydende, en iagttagelse der ikke har kunnet bekr`ftes
ved denne unders]gelse. R}nyi-V…1a…mos et al. 1977 fandt
at en h]j PM ved implantationen hyppigere var ledsaget
af tidlig elektrodedisplacering, medens der ikke fandtes
relation mellem st]rrelsen af PMT ved implantationen
og sen displacering af elektroden.
I dette materiale er der ikke p>vist sammenh`ng mellem
statv`rdien og hyppigheden af komplikation, muligvis
fordi man rutinem`ssigt ved implantationen har tilstr`bt
s> lav en PMT som muligt, og ikke har accepteret abnormt
h]je PMT som "startv`rdi". Schulten et al. 1973 har
rapporteret at pludselig "sprinagtig" PMT `ndringer
(svarende til maximale PMT stigning pr. 24 timer) hos
6 ptt. ud af 53 observerede elektrodesystemer, medf]rte
displacering eller perforation af elektroden. Preston
1971 fandt ustabil PMT hos 6 ud af 8 patienter med
displaceretelektrode.
6.3 B) V̲@̲R̲D̲I̲E̲N̲ ̲A̲F̲ ̲P̲M̲T̲ ̲S̲O̲M̲ ̲D̲I̲A̲G̲N̲O̲S̲T̲I̲S̲K̲ ̲T̲E̲S̲T̲
Det er i det foreg>ende vist, at PMT kan benyttes til
diskriminering af systemer med og uden komplikationer.
Det m> derfor v`re rimeligt n]jere at unders]ge v`rdien
af PMT som diagnostisktest.
Dette er gjort ved beregning af den diagnostiske sensitivitet
og specificitet p> basis af Bayes teori (Wulff, 1973),
idet hver af de unders]gte parametre er inddelt med
varierendegr`nser for hvad der defineres som normal
og abnorm PMT-parameter v`rdi. Ved benyttelsen af
disse tabeller, vil det v`re muligt at indl`gge en
gr`nse s>ledes at p>g`ldende PMT-parameters normal
og abnorm omr>de kan defineres, under hensyntagen tiloptimaliseret
diagnostiske sensitivitet eller specificitet.
Da der ikke kan opn>s en maximal sensitivitet og maximal
specificitet, kan gr`nsen mellem normal og abnorm,
fastl`gges under hensyntagen til hvad PMT m>lingen
skal benyttes til.
Det skl pointeres at de i det efterf]lgende valgte
gr`nser er gjort p> basis af erfaringer opn>et p> de
i denne bogs materiale, og at de derfor kun kan betragtes
som vejledende for andre klinikker.
6.3.1 S̲t̲i̲g̲n̲i̲n̲g̲s̲t̲a̲k̲t̲e̲n̲
V`rdien af den gennemsnitligestigningstakt af PMT de
f]rste 10 dage efter implantation af elektroden, som
diagnostisk test kan vurderes i tabel 6.5, idet materialet
er inddelt i grupper med en gennemsnitlig stigning
p> 0,25 trin pr. 24 timer.
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
…02…Gr`nsen mellem Atal Syste- Antal Syste- Diagnostisk Diagnostisk
normal og abnormal mer
u.
Kom- mer
m.
Kom- Sensitivi- Specifici-
stigningstakt plikationer plikationer tet tet
i de 2 gr. i
de
2
gr.
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
0-0,24/0,25-16,00
12/113
0/28
l.00
0.20
0-0,49/0,50-16,00
53/72
0/28
l.00
0.28
0-0,74/0,75-16,00
98/27
1/27
0.99
0.50
0-0,99/l,00-16,00 117/8
5/23
0.96
0.74
0-1,24/1,25-16,00 123/2
17/11
0.8
0.85
0-l,49/l,50-16,00 124/1
19/9
0.87
0.90
0-1,74/1,75-16,00 124/1
20/8
0.86
0,89
0-1,99/ 2,00-16,00 125/0
22/6
0.85
1.00
16,00 125/0
28/0
0.82
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 6.5
D̲I̲A̲G̲N̲O̲S̲T̲I̲S̲K̲ ̲S̲E̲N̲S̲I̲T̲I̲V̲I̲T̲E̲T̲ ̲O̲G̲ ̲S̲P̲E̲C̲I̲F̲I̲C̲I̲T̲E̲T̲ ̲S̲O̲M̲ ̲F̲U̲N̲K̲T̲I̲O̲N̲ ̲…01…A̲F̲ ̲G̲E̲N̲N̲E̲M̲S̲N̲I̲T̲L̲I̲G̲ ̲S̲T̲I̲G̲N̲I̲N̲G̲
̲P̲R̲ ̲2̲4̲ ̲T̲I̲M̲E̲R̲
Af tabellen fremg>r det at den diagnostiske sensitivitet
vil aftage og den diagnostiske specificitet tiltage,
jo h]jere gr`nsen for normal og abnorm l`gges.
Tilstr`bes der en h] sensitivitet af stigningstakten
vil det v`re rimeligt at anse stigningstakter 0 - 0,74
for normale og stigningstakter st]rre end eller lig
med 0,75 for abnorme. I dette tilf`lde er den diagnostiske
sensitivitet = 0,99 hvilket angiver sandsynligheen
for at patienter der har en stigningstakt mindre end
0,75, ikke f>r komplikationer, svarende til i hvor
h]j grad man kan stole p> et negativt udfald af testen
("sand negativ"). Tilstr`bes en h]j diagnostisk specificitet,
vil det v`re rimeligt a anse stigningstakter 0 - 1,49
for normale og stigningstakter st]rre end eller lig
med 1,50 for abnorme. I dette tilf`lde er den diagnostiske
specificitet = 0,90, hvilket angiver sandsynligheden
for at en patient der har en stigningstakt st]rre en
eller lig med l,50 f>r komplikationer, svarende til
i hvor h]j grad man kan stole p> et positivt udfald
af testen ("sand positiv").
V`lges en gr`nse for normal stigningstakt p> 0 - 0,74,
vil stigningstakten s>ledes v`re velegnet til at screene
e population for komplikationer, idet testen (ved anvendelse
af erfaringerne fra dette materiale) kun i 1% af tilf`ldene
ikke vil v`re istand til at finde patienterne med komplikationer,
prisen er ganske vist at 50% af patienterne der anses
for at hve komplikationer ikke har dette.
V`lges en gr`nse for normal stigningstakt p> 0 - 1,49
vil stigningstakten v`re velegnet som diagnostisk test
til udv`lgelse af de patienter der vil f> komplikationer,
idet kun 10% af patienterne ikke vil have en omplikation.
Prisen er at testen sv`kkes, idet 13% af patienterne
med komplikationer ikke diagnostiseres.
[nsker man en h]jere sensitivitet eller specificitet
kan gr`nsen for normal og abnorm stigningstakt frit
v`lges, idet niveauet kan l`ggesefter tabel 6.5.
Det er n`rliggende at benytte begge gr`nser, idet det
da vil v`re muligt at definere 3 grupper af systemer:
I lav, II middel og III h]j risiko:
R̲i̲s̲i̲k̲o̲ ̲G̲r̲u̲p̲p̲e̲ S̲t̲i̲g̲n̲i̲n̲g̲s̲t̲a̲k̲t̲
I lav 0 - 0,7
II middel 0,75 - 1,49
III h]j st]rre end 1,49…86…1
…02… …02… …02… …02…
Disse risikogrupper kan t`nkes benyttet i klinikken
s>ledes at patienter med systemer i gr. I kan udskrives
relativt hurtigt, - der er 99% sandsynlighed for at
systemet ikke f>r kmplikation. Patienter med systemer
i gruppe II b]r v`re indlagte til situationen er afklaret,
medens patienter med systemer i gruppe III umiddelbart
kan reopereres, - der er 90% sandsynlighed for en TFK.
6.3.2 M̲a̲x̲i̲m̲a̲l̲e̲ ̲P̲M̲T̲ ̲S̲t̲i̲g̲n̲i̲n̲g̲ ̲I̲n̲d̲e̲n̲f̲o̲r̲ ̲e̲n̲ ̲4̲ ̲T̲i̲m̲e̲r̲s̲ ̲P̲e̲r̲i̲o̲d̲e̲
V`rdien af maximale stigning af PMT indenfor en 24
timers periode fra dag 0 til dag 10 kan vurderes i
tabel 6.6 & 6.7, idet det har v`ret n]dvendigt at behandle
de to elektrodegrupper hver for sig, da der er p>vist
signifikant foskel mellem sm> og store elektroder for
s>vel gruppen med som gruppen uden komplikationer.
For begge tabeller g`lder at sensitiviteten aftager
og specificiteten tiltager jo h]jere gr`nsen mellem
normal og abnorm PMT stigning indenfor en 24 timersperiode
l`gges.
6.3.2.1 S̲m̲>̲ ̲e̲l̲e̲k̲t̲r̲o̲d̲e̲r̲: (tabel 6.6)
S>fremt der tilstr`bes en h]j diagnostisk sensitivitet,
m> en max. PMT stigning indenfor en 24 timers observationsperiode
p> 0-1 anses for normal. Ved denne valgte gr`nse er
den diagnostisk sensitivitet imidlertid s> ringe at
den n`ppe kan anvendes i den daglige klinik med undtagelse
til helt specielle screenings form>l.…86…1 …02… …02…
…02… …02…
S M < E L E K T R O D E R
Gr`nsen mellem Antal Syste- Antal Syste- Diagno- Diagno-
Norml og Ab- mer u. Kom- mer m. Kom- stisk Sen- stisk
Spe-
norm Max. Stig- plikationer plikationer sitivitet cificitet
ning pr. 24 h.
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
0- /1-16 6/54 0/11 1.00 0.17
0-12-16 39/21 3/8 0.93 0.28
0-2/3-16 56/4 6/5 0.90 0.56
0-3/4-16 58/2 6/5 0.91 0.71
0-4/5-16 60/0 9/2 0.87 1.00
0-5/6-16 60/0 9/2 0.87 l.00
0-6/7-16 60/0 10/1 0.86 l.00
0-7/8-16 60/0 11/0 0.85
0-8/9-16
0-9/10-16
0-10/11-1
0-11/12-16
0-12/13-16
0-13/14-16
0-14/15-16
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 6.6
D̲I̲A̲G̲N̲O̲S̲T̲I̲S̲K̲ ̲S̲E̲N̲S̲I̲T̲I̲V̲I̲T̲E̲T̲ ̲O̲G̲ ̲S̲P̲E̲C̲I̲F̲I̲C̲I̲T̲E̲T̲ ̲S̲O̲M̲ ̲F̲U̲N̲K̲T̲I̲O̲N̲…01…A̲F̲ ̲M̲A̲X̲I̲M̲A̲L̲ ̲P̲M̲T̲ ̲S̲T̲I̲G̲N̲I̲N̲G̲
̲P̲R̲.̲ ̲2̲4̲ ̲T̲I̲M̲E̲R̲
Benyttes tabel 6.6, synes det rimeligt at v`lge en
gr`nse for normal max. PMT stigning indenfor en 24
timers observationsperiode til h]jst 4 trin, idet der
ved denne gr`nse opn>s n rimelig god diagnostisk sensitivitet
og en optimal diagnostisk specificitet. Imidlertid
falder hovedparten af komplikationer indenfor normal
omr>det, og det synes derfor at v`re hensigtsm`ssigt
at fastl`gge 2 gr`nser, s>ledes at materialet kan iddeles
i 3 grupper: lav -,
middel -, og h]j risiko. I dette tilf`lde synes det
rimeligt at v`lge f]lgende gr`nser:
R̲i̲s̲i̲k̲o̲ ̲G̲r̲u̲p̲p̲e̲ M̲a̲x̲.̲ ̲P̲M̲T̲ ̲S̲t̲i̲g̲n̲i̲n̲g̲/̲2̲4̲ ̲h̲.̲
I lav 0 - 1
II middel 2 - 4
III h]j 5 - 16
Der vil s>ledes v`re 93% sandsynlighed for at systemer
i gruppe I ikke f>r komplikationer og 100% sandsynlighed
for at systemer i gruppe III f>r komplikationer.
6.3.2.2 S̲t̲o̲r̲e̲ ̲e̲l̲e̲k̲t̲r̲o̲d̲e̲r̲: (Tabel 6.7)
Der g]r sigher de samme overvejelser g`ldende som anf]rt
ovenfor.…86…1 …02… …02… …02… …02…
S T O R E E L E K T R O D E R
Gr`nsen mellem Antal Syste- Antal Syste- Diagno- Diagno-
Noral og Ab- mer u. Kom- mer m. Kom- stisk Sen- stisk
Spe-
norm Max. Stig- plikationer plikationer sitivitet cificitet
ning pr. 24 h.
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
0- /1-16 1/64 0/17 l.00
0.21
0-/2-16 23/42 0/17 l.00
0.29
0-2/3-16 46/19 3/14 0.94
0.42
0-3/4-16 60/5 6/11 0.91
0.69
0-4/5-16 62/3 8/9 0.89
0.75
0-5/6-16 64/1 9/8 0.88
0.89
0-6/7-16 65/0 12/5 0.84
l.00
0-7/8-16 65/0 13/4 0.83
l.00
0-8/9-6 65/0 13/4 0.83
l.00
0-9/10-16 65/0 13/4 0.83
l.00
0-10/11-16 65/0 14/3 0.82
l.00
0-11/12-16 65/0 15/2 0.81
l.00
0-12/13-16 65/0 15/2 0.81
l.00
0-13/14-16 65/0 16/1 0.80
l.00
0-14/15-16 65/0 17/0 0.79
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 6.7
D̲I̲A̲G̲N̲O̲S̲T̲I̲S̲K̲ ̲S̲E̲N̲S̲I̲T̲I̲V̲I̲T̲E̲T̲ ̲O̲G̲ ̲S̲P̲E̲C̲I̲F̲I̲C̲I̲T̲E̲T̲ ̲S̲O̲M̲ ̲F̲U̲N̲K̲T̲I̲O̲N̲…01…A̲F̲ ̲M̲A̲X̲I̲M̲A̲L̲ ̲P̲M̲T̲ ̲S̲T̲I̲G̲N̲I̲N̲G̲
̲P̲R̲.̲ ̲2̲4̲ ̲T̲I̲M̲E̲R̲
Benyttes tabel 6.7, synes det rimeligt at v`lge en
gr`nse for normal max. PMT stigning indenfor en 24
timers observations periode til h]jst 5 trin, idet
der ved denne gr`nse opn>ss>vel en god diagnostisk
sensitivitet som en god diagnostisk specificitet.
Ved den her valgte gr`nse falder imidlertid ca. halvdelen
af alle komplikationer indenfor normal omr>det, og
det synes s>ledes ogs> her hensigtsm`ssigt at definere
2 gr`nsr, s>ledes at materialet kan inddeles i 3 grupper:
lav-, middel- og h]j risiko. Det synes rimeligt at
v`lge f]lgende gr`nser:
R̲i̲s̲i̲k̲o̲ ̲G̲r̲u̲p̲p̲e̲ M̲a̲x̲.̲ ̲P̲M̲T̲ ̲S̲t̲i̲g̲n̲i̲n̲g̲/̲2̲4̲ ̲h̲.̲
I lav 0 - 1
II middel 2 - 5
III h]j 6 - 16
Det betyder at systemer i gruppe I har 100% sandsynlighed
for ikke at f> komplikation, og systemer i gruppe III
har 89% sandsynlighed for at f> komplikation.
6.3.3 D̲e̲n̲ ̲M̲a̲x̲i̲m̲a̲l̲e̲ ̲P̲M̲T̲
V`rdien af mximale PMT fra dag 0 til dag 10 kan afl`ses
af tabel 6.8 og tabel 6.9.
Da der er en signifikant forskellig fordeling af max.
PMT som funktion af elektrodest]rrelsen for systemer
uden komplikation, har det v`ret n]dvendigt at gennemf]re
unders]gelen af max. PMT v`rdi som diagnostisk test
for b>de sm> og store elektroder.
For begge tabeller ses en stigende diagnostisk sensivitet
n>r gr`nsen mellem normal og abnorm flyttes fra lavere
til h]jere v`rdier, der n>s et maximum, hvorefter den
dianostiske sensivitet aftager noget; samtidig ses
en j`vn stigning i den diagnostiske specificitet fra
lave til h]je v`rdier.
6.3.3.1 S̲m̲>̲ ̲E̲l̲e̲k̲t̲r̲o̲d̲e̲r̲: (tabel 6.8)
S>fremt man fors]ger at fastl`gge et normalomr>de for
maximale PMT, p> basis af de fundne diagnostiske sensitivitet
og specificitet, synes de rimeligt at definere alle
max. PMT mindre end eller lig med 7 trin for normale.
Tages der samtidig hensyn til specificiteten, der
ved den valgte gr`nse er lav = 0,56 vil det v`re mere
rimeligt at definere alle max. PMT mindre end eller
lig med 10trin som normale. Ved denne gr`nse opn>s
en forbedring i specificiteten p> 0,22 p> bekostning
af et fald i sensiviteten p> kun 0,02.…86…1 …02…
…02… …02… …02…
S M < E L E K T R O D E R
Gr`nsen mellem Antal Syste- Antal Syste- Diagno- Diagno-
Normal og Ab- me u. Kom- mer m. Kom- stisk Sen- stisk
Spe-
norm Max. PMT plikationer plikationer sitivitet cificitet
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
0- /1-16 0/60 0/11 0,75
0,15
0-1/2-16 0/60 0/11 0,75
0,15
0-2/3-16 3/57 1/10 0.75
0.15
0-3/4-16 11/49 1/10 0.92
0.17
0-4/5-16 30/30 2/9 0.94
0.23
0-5/6-16 41/19 2/9 0.95
0.32
0-6/7-16 49/11 2/9 0.96
0.45
0-7/8-16 53/7 2/9 0.96
0.56
0-8/9-16 54/6 3/8 0.95
0.57
0-9/10-16 57/3 4/7 0.93
0.70
0-10/11-16 58/2 4/7 0.94
0.78
0-11/12-16 58/2 5/6 0.92
0.75
0-12/13-16 60/0 7/4 0.90
l.00
0-13/14-16 60/0 7/4 0.90
l.00
0-14/15-16 60/0 8/3 0.88
l.00
0-15/16 60/0 11/0 0.85 uendelig
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 6.8
D̲I̲A̲G̲N̲O̲S̲T̲I̲S̲K̲ ̲S̲E̲N̲S̲I̲T̲I̲V̲I̲T̲E̲T̲ ̲O̲G̲ ̲S̲P̲E̲C̲I̲F̲I̲C̲I̲T̲E̲T̲ ̲S̲O̲M̲ ̲F̲U̲N̲K̲T̲I̲O̲N̲…01…A̲F̲ ̲M̲A̲X̲I̲M̲A̲L̲
̲P̲M̲T̲
Fors]ges der yderligere indlagt en gr`nse, synes det
rimeligt at definere alle max. PMT st]rre end eller
lig med 11 og mindre end eller lig med 12 som tilh]rende
denne gruppe.
Med de her valgte gr`nser vil det v`re muligt at definere 3
grupper:
R̲i̲s̲i̲k̲o̲ ̲G̲r̲u̲p̲p̲e̲ M̲a̲x̲.̲ ̲P̲M̲T̲
I lav 1 - 10
II middel 11 - 12
III h]j 13 - 16
Systemer i gruppe vil s>ledes have 94% sandsynlighed
for ikke at f> komplikationer, medens systemer i gruppe
III vil have 100% sandsynlighed for komplikationer.
6.3.3.2 S̲t̲o̲r̲e̲ ̲E̲l̲e̲k̲t̲r̲o̲d̲e̲r̲: (tabel 6.9)
Der g]r sig her samme resonnementer g`ldende som for
sm> eletroder. Det vil f`re rimeligt at v`lge en gr`nse
for normale til max. PMT mindre end eller lig med 10
trin. En gruppe med tvivlsomt udfald kan defineres
som max. PMT st]rre end eller lig med 11 og mindre
end eller lig med 13 trin.…86…1 …02… …02… …02… …02…
S T O R E E L E K T R O D E R
Gr`nsen mellem Antal Syste- Antal Syste- Diagno- Diagno-
Norml og Ab- mer u. Kom- mer m. Kom- stisk Sen- stisk
Spe-
norm Max. PMT plikationer plikationer sitivitet cificitet
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
0 /1-16 0/65 0/17 0.67
0.20
0-1/2-16 0/65 0/7 0.67
0.20
0-2/3-16 0/65 0/17 0.67
0.20
0-3/4-16 2/63 1/16 0.67
0.20
0-4/5-16 5/60 1/16 0.83
0.21
0-5/6-16 11/54 2/15 0.85
0.22
0-6/7-16 21/44 2/15 0.91
0.25
0-7/8-16 36/29 2/15 0.95
0.34
0-8/9-16 46/19 7/15 0.96
0.44
0-9/10-16 53/12 3/14 0.95
0.54
0-10/11-16 54/11 3/14 0.95
0.56
0-11/12-16 58/7 6/11 0.91
0.61
0-12/13-16 61/4 8/9 0.88
0.69
0-13/14-16 64/1 10/7 0.86
0.88
0-14/15-16 64/1 12/5 0.84
0.83
0-5/16 65/0 17/0 0.79
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 6.9
D̲I̲A̲G̲N̲O̲S̲T̲I̲S̲K̲ ̲S̲E̲N̲S̲I̲T̲I̲V̲I̲T̲E̲T̲ ̲O̲G̲ ̲S̲P̲E̲C̲I̲F̲I̲C̲I̲T̲E̲T̲ ̲S̲O̲M̲ ̲F̲U̲N̲K̲T̲I̲O̲N̲…01…A̲F̲ ̲M̲A̲X̲I̲M̲A̲L̲
̲P̲M̲T̲
Ved fastl`ggelse af normal omr>det er det ikke umiddelbart
muligt at finde en gr`nse hvor kravene til god diagnostisk
sensitivitet og specificitet kan opn>s.
Defineres der imidlrtid 3 grupper med lav-, middel-
og h]j risiko, vil der kunne udl`gges f]lgende gr`nser:
R̲i̲s̲i̲k̲o̲ ̲G̲r̲u̲p̲p̲e̲ M̲a̲x̲.̲ ̲P̲M̲T̲
I lav 0 - 10
II middel 11 - 13
III h]j 14 - 16
hvr systemer i gruppe I har 95% sandsynlighed for ikke
at f> komplikationer, og systemer i gruppe III har
88% sandsynlighed for at f> komplikationer.
6.3.4 D̲i̲s̲k̲u̲s̲s̲i̲o̲n̲
Det synes s>ledes muligt, p> basis af det i denne bog
omtalte materiale, at anende s>vel stigningstakten
af PMT, max. stigning af PMT p> 24 timer og max. PMT
som diagnostisk test, og det vil til en vis grad v`re
muligt at individualisere patientbehandlingen p> basis
heraf: nogle vil kunne udskrives relativt tidligt
efter imlantationen, andre b]r fortsat monitoreres
intensivt indtil situationen er afklaret, medens atter
andre, afh`ngig af den kliniske situation, umiddelbart
kan behandles.
T`nkes PMT m>lingen anvendt ved screening af en st]rre
patient gruppe for kompikationer (ambulant kontrol
etc.) tilstr`bes der en h]j sensitivitet, s>ledes at
antallet af sande negative bliver s> h]jt som muligt,
gerne p> bekostning af en lav specificitet, svarende
til at antallet af sande positive bliver lille. Herigennem
pn>s der de bedste betingelser for ikke at overse patienter
med komplikationer (d.v.s. f> falske negative), p>
bekostning af at en del af patienterne der ikke har
komplikationer antages at have …1b…n (mange falske positive),
- disse m> siden frasorters.
T`nkes PMT m>ling anvendt diagnostisk (stillingtagen
til reimplantation etc.), tilstr`bes der h]j specificitet
gerne p> bekostning af sensitiviteten. Herved optimaliseres
antallet af sande positive, til geng`ld bliver antallet
af sande negatie ringe. Ved h]j specificitet er betingelserne
sm> for fejlagtigt…86…1 …02… …02… …02… …02…
at antage at en patient har komplikation (falsk positiv),
idet antallet af sande positive er optimaliseret, til
geng`ld vil antallet af sande negative aftage, hvilket
betyder at atallet af falske negative tiltager, svarende
til at en del patienter med komplikationer ikke diagnosticeres.
Hertil kommer, at de gr`nser der v`lges, i nogen grad
ogs> vil afh`nge af typen af patient. Patienter der
er st`rkt afh`ngige af deres pcemaker b]r s>ledes tilgodeses
med en h]j specificitet, medens patienter, hvor indikationen
for pacemakerbehandling ikke har v`ret Adams-Stokes
anfald, vil kunne tilbydes gr`nser med st]rre diagnostisk
sensitivitet (p> bekostning af specificiteten)
Endelig skal det pointeres, at de her valgte gr`nser
er valgt p> basis af erfaringer opn>et fra det i denne
bog refererede materiale. Gr`nserne b]r derfor kun
betragtes som vejledende for andre.
6.4 C) H̲Y̲P̲P̲I̲G̲H̲E̲D̲E̲N̲ ̲A̲F̲ ̲K̲O̲M̲P̲L̲I̲K̲A̲T̲I̲O̲N̲ ̲S̲O̲M̲ ̲F̲U̲N̲K̲T̲I̲O̲ ̲A̲F̲ ̲P̲M̲T̲
̲P̲A̲R̲A̲M̲E̲T̲R̲E̲N̲E̲
Da det har vist sig muligt at benytte PMT som diagnostisk
test, vil der i det f]lgende blive gjort et fors]g
p> at belyse den sande hyppighed af komplikationer
ved varierende v`rdi af de forskellige PMT parametre,
idet hyppighden af komplikationer med tilh]rende 95%
sikkerhedsgr`nser er beregnet.
Ved beregning af hyppigheder og sikkerhedsgr`nser er
benyttet tabellen: "Confidence limits", Scientific
tables, Documenta Geigy, p. 85-103.
6.4.1 S̲t̲i̲g̲n̲i̲n̲g̲s̲t̲a̲k̲t̲e̲n̲
Ved anlyse af stigningstakten er materialet inddelt
i grupper med en gennemsnitlig stigning p> 0,25 trin
pr. 24 timer. Som det fremg>r af tabel 6-10 er der
p>vist en stigende hyppighed af komplikationer ved
tiltagende gennemsnitlig PMT stigning pr. 24 tmer.
Da antallet af observationer i en del grupper er lille
f>s vide sikkerhedsgr`nser. Derfor er antallet af
grupper s]gt reduceret, (som angivet under 6.2) s>ledes
at gruppe 1 repr`enterer observationer med en gennemsnitlig
PMT stigning pr. 24 timer: 0,00 - 0,74, gruppe 2:
0,75 - 1,49 og gruppe 3: mere end 1,50 (tabel 6.11),
hvor gruppe 1 repr`senterer en lav risiko gruppe, gruppe
2 en middel risiko gruppe hvor udfaldet erusikkert
og gruppe 3 en h]j risiko gruppe. Forholdene er visualiseret
i fig. 6-1.…86…1…02… …02… …02… …02…
…02…
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Gennem- Antal Syste- Antal
Syste- Hyppigheden Sikkerhedsgr`nser
snitlig PMT mer uden Kom- mr
med
Kom- af
Komplika-
Stigning plikationer plikationer tioner
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
0,00-0,24 12
0
0
0
-
26
0,25-0,49 41
0
0
0
-
9
0,50-0,74 45
1
0
-
8
0,75-0,99 19
4
17
5
-
39
1,00-1,24 6
12
67
41
-
87
1,25-1,49 1
2
67
9
-
99
1,50 1
9
90
46
-
99
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tael 6.10…01…H̲Y̲P̲P̲I̲G̲H̲E̲D̲E̲N̲ ̲A̲F̲ ̲K̲O̲M̲P̲L̲I̲K̲A̲T̲I̲O̲N̲E̲R̲ ̲S̲O̲M̲ ̲F̲U̲N̲K̲T̲I̲O̲N̲ ̲A̲F̲ ̲D̲E̲N̲ ̲G̲E̲N̲N̲E̲M̲S̲N̲I̲T̲L̲I̲G̲E̲
P̲M̲T̲ ̲S̲T̲I̲G̲N̲I̲N̲G̲ ̲P̲R̲.̲ ̲2̲4̲ ̲T̲I̲M̲E̲R̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Gennemsnit- Anal Syste- Antal Syste- Hyppigheden Sikkerhedsgr`nser
lig PMT mer uden Kom- mer
med
Kom- af
Komplika-
Stigning plikationer plikationer tioner
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
gr. 1
0,00-0,74 98 1
1
0
-
6
gr. 2
0,75-l,49 26 18
41
26
-
57
gr. 3
l,50 1 9
90
46
-
99
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 6.11…01…3̲ ̲R̲I̲S̲I̲K̲O̲G̲R̲U̲P̲P̲E̲R̲ ̲F̲O̲R̲ ̲D̲E̲N̲ ̲G̲E̲N̲N̲E̲M̲S̲N̲I̲T̲L̲I̲G̲E̲…01…T̲I̲G̲N̲I̲N̲G̲ ̲P̲R̲.̲ ̲2̲4̲ ̲T̲I̲M̲E̲R̲…86…1 …02… …02… …02… …02…
Fig. 6-1…86…1 …02… …02… …02… …02…
6.4.2 M̲a̲x̲i̲m̲a̲l̲e̲ ̲P̲M̲T̲ ̲S̲t̲i̲g̲n̲i̲n̲g̲ ̲I̲n̲d̲e̲n̲f̲o̲r̲ ̲e̲n̲ ̲2̲4̲ ̲T̲i̲m̲e̲r̲s̲
̲P̲e̲r̲i̲o̲d̲e̲
Hyppigheden af komplikation som funktion
af den maximale PMT variation observeret
indenfor en 24 timers periode, 0 til 2
dage efter implantationen, er vist i tabel
6.12 og 6.13. Da der tidligere er p>vist
signifikant forskel mellem sm> og store
elektroders maximale PMT stigning pr.
24 timer, har det v`ret n]dvendigt at
beregne begge elektrodetypers hyppighed
af komlikationer. For begge elektrodetypers
vedkommende er der p>vist en stigende
hyppighed af komplikationer ved stigende
maximal PMT stigning indenfor en 24 timers
periode.
S M < E L E K T R OD E R
Maximale PMT Antal Antal Hyppighed Sikkerheds-
Stigninger Systemer Systemer gr`nser
Indenfor 24 h. u. Kompl. m. Kompl. (95%)
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
0 3 0
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
1 28 3 10
2-26
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
2 17 2 11
1-33
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
…02… 3…02… 2…02… 0
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
4 2 3 60
15-94
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
5 0
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
6 2
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
7 1
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 6.12
H̲Y̲P̲P̲I̲G̲H̲E̲D̲ ̲O̲G̲ ̲S̲I̲K̲K̲E̲R̲H̲E̲D̲S̲G̲R̲@̲S̲E̲R̲
F̲O̲R̲ ̲M̲A̲X̲I̲M̲A̲L̲ ̲P̲M̲T̲ ̲S̲T̲I̲G̲N̲I̲N̲G̲ ̲I̲N̲D̲E̲N̲F̲O̲R̲ ̲2̲4̲ ̲T̲I̲M̲E̲R̲
…01…S T O R E E L E K T R O D E R
Maximale PMT Antal Antal Hyppighed Sikkerheds-
Stigninger Sysemer Systemer gr`nser
Indenfor 24 h. u. Kompl. m. Kompl. (95%)
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
0 2 0
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
1 21 0 0 0-16
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
2 22 3 12
3-31
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
3 16 4 19
5-42
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
4 2 2 50
7-93
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
5 2 33
1-90
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
6 1 2 66
4-99
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
7
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
8 1
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
1 2
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 6.13
H̲Y̲P̲P̲I̲G̲H̲E̲D̲ ̲O̲G̲ ̲S̲I̲K̲K̲E̲R̲H̲E̲D̲S̲G̲R̲@̲N̲S̲E̲R̲
F̲O̲R̲ ̲M̲A̲X̲I̲M̲A̲L̲ ̲P̲M̲T̲ ̲S̲T̲I̲G̲N̲I̲N̲G̲ ̲I̲N̲D̲E̲N̲F̲O̲R̲ ̲2̲4̲ ̲T̲I̲M̲E̲R̲…86…1 …02… …02… …02…
…02… …02…
Da antallet af observationer i de enkelte grupper er
lille, f>s vide sikkerhedsgr`nser. Derfor er gruppeinddeling
af materialet reduceret til 3 (tabel 6.14 og 6.15).
Herved fremommer der 3 grupper med stigende hyppighed
af komplikationer. Forholdene er visualiseret i Fig.
6-2.
SM< ELEKTRODER
Gennemsnit- Antal Syste- Antal Syste- HyppighedenSikkerhedsgr`nser
lig PMT mer uden Kom- mer
med
Kom- af
Komplika-
Stigning plikationer plikationer tioner
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
gr. 1
0 - ! 30 3
7
2
-
19
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
gr. 2
2 - 4 21 6
22
9
-
42
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
gr. 3
5 - 16 0 2
100
15
-
100
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 6.14
D̲E̲ ̲3̲ ̲R̲I̲S̲I̲K̲O̲G̲R̲U̲P̲P̲E̲R̲S̲ ̲M̲A̲X̲I̲M̲A̲L̲E̲ ̲P̲M̲T̲ ̲S̲T̲I̲G̲N̲I̲N̲G̲ ̲
I̲N̲D̲E̲N̲F̲O̲R̲ ̲E̲N̲ ̲2̲4̲ ̲T̲I̲M̲E̲R̲S̲ ̲P̲E̲R̲I̲O̲D̲E̲
STORE ELEKTRODER
Gennemsnit- AntalSyste- Antal Syste- Hyppigheden Sikkerhedsgr`nser
lig PMT mer uden Kom- mer
med
Kom- af
Komplika-
Stigning plikationer plikationer tioner
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
gr. 1
0 - 1 23 0
0-15
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
gr. 2
2 - 5 41 9
18
9-31
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
gr. 3
6 - 16 1 8
89
52-100
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 6.15…01… D̲E̲ ̲3̲ ̲R̲I̲S̲I̲K̲O̲G̲R̲U̲P̲P̲E̲R̲S̲ ̲M̲A̲X̲I̲M̲A̲L̲E̲ ̲P̲M̲T̲ ̲S̲T̲I̲G̲N̲I̲N̲G̲ ̲
I̲N̲D̲E̲N̲F̲O̲R̲ ̲E̲N̲ ̲2̲4̲ ̲T̲I̲M̲E̲R̲S̲ ̲P̲E̲R̲I̲O̲D̲E̲ …86…1 …02… …02… …02… …02…
…02…
Fig. 6-2
6.4.3 D̲e̲n̲ ̲M̲a̲x̲i̲m̲a̲l̲e̲ ̲P̲M̲T̲
Hyppigheden af komplikationer som funktion af den maximale
PMT observeret fra dag 0 til dag 10 er vist i tabel
6.16 og 6.17. Da der er signifikant forskelp> max.
PMT for henholdsvis sm> og store elektroder uden komplikationer,
er hver elektrode st]rrelse behandlet for sig.
Antallet af observationer i de fleste grupper er lille
hvorfor f>s vide sikkerhedsgr`nser. Ved at sl> en
del af grupperne samen til st]rre f`lles grupper (jvf.
afsnit 6.2) kompenseres der delvis herfor, ligesom
der muligvis kan fremkomme en inddeling af materialet
der kan appliceres til klinisk brug.
…01…S M < E L E K T R O D E R
Maximale PMT Antal Antal Hyppighed Sikkerheds-
Stigninger Systemer Systemer gr`nser
Indenfor 24 h. u. Kompl. m. Kompl. (95%)
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
2 2 1 33
0-96
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
3 8 0 0
0-37
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
4 19 1 5
1-32
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
5 11 0 0
0-29
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
6 8 0 0
0-37
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
7 4 0 0
0-73
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
8 1 1 50
1-99
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
9 3 1 25
1-81
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
10 1 0 0
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
11 0 1 100
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
12 2 2 50
7-93
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
13 0 0 0
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
14 0 1 100
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
15 0 3 100
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
Tabel 6.16…01…H̲Y̲P̲P̲I̲G̲H̲E̲D̲ ̲O̲G̲ ̲S̲I̲K̲E̲R̲H̲E̲D̲S̲G̲R̲@̲N̲S̲E̲R̲ ̲F̲O̲R̲ ̲M̲A̲X̲I̲M̲A̲L̲ ̲P̲M̲T̲…86…1 …02… …02… …02…
…02… …02…
…01…S T O R E E L E K T R O D E R
Maximale PMT Antal Antal Hyppighed Sikkerheds-
Stigninger Sysemer Systemer gr`nser
Indenfor 24 h. u. Kompl. m. Kompl. (95%)
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
2 0 0 0
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
3 2 1 67 9-99
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
4 3 0 0
0-71
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
5 6 1 14
0-41
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
6 10 0 0
0-31
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
7 15 0 0
0-22
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
8 10 0 0
0-31
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
9 7 1 13
0-53
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
10 1 0 0
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
11 4 2 33 4-78
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
12 3 2 40
5-85
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
13 3 4 57 18-90
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
14 0 3 100 40-100
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
15 1 5 83 36-100
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
̲
Tabel 6.17…01…H̲Y̲P̲P̲I̲G̲H̲E̲D̲ ̲O̲G̲ ̲S̲I̲K̲K̲E̲R̲H̲E̲D̲S̲G̲R̲@̲N̲S̲E̲R̲ ̲F̲O̲R̲ ̲M̲A̲X̲I̲M̲A̲L̲ ̲P̲M̲T̲…86…1 …02… …02… …02…
…02… …02…
Ved inddeling i 3 grupper (lav-, middel- og h]j risiko)
fremkommer tabel 6-18 og 6-19 for henholdsvis sm> og
store elektroder, og forholdene er visualiseret i Figur
6-3.
1…02… …02… …02… …02… …02…
SM< ELEKTRODER
Gennemsnit- Antal Syste- Antal Syste- Hyppigheden Sikkerhedsgr`nser
lig PMT mer uden Kom- mer med Kom- af
Komplika-
Stigning plikationer plikationer tiner
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
gr. 1
1 - 10 58 4 6
2
-
16
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
gr. 2
11 - 12 2 3 60
15
-
94
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
gr. 3
13 - 16 0 4 100
40
-
100
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 6.18…01…H̲Y̲P̲P̲I̲G̲H̲E̲D̲E̲N̲ ̲A̲F̲ ̲K̲O̲M̲P̲L̲I̲K̲A̲T̲I̲O̲N̲E̲R̲ ̲S̲O̲M̲ ̲F̲U̲N̲K̲T̲I̲O̲N̲ ̲A̲F̲ ̲D̲E̲ ̲M̲A̲X̲I̲M̲A̲L̲E̲ ̲P̲M̲T̲…86…1 …02… …02… …02…
…02… …02…
STORE ELEKTRODER
Gennemsnit- Antal Syste- Antal Syste- Hyppigheden Sikkerhedsgr`nser
lig PT mer uden Kom- mer
med
Kom- af
Komplika-
Stigning plikationer plikationer tioner
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
gr. 1
1 - 10 54 3
5
1
-
15
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
gr. 2
11 - 13 10 7
41
18
-
67
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
gr. 3
14 - 16 1 7
88
47
-
100
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 6.19…01…H̲Y̲P̲P̲I̲G̲H̲E̲D̲E̲N̲ ̲A̲F̲ ̲K̲O̲M̲P̲L̲I̲K̲A̲T̲I̲O̲N̲E̲R̲ ̲S̲O̲M̲ ̲F̲U̲N̲K̲T̲I̲O̲N̲ ̲A̲F̲ ̲D̲E̲N̲ ̲M̲A̲X̲I̲M̲A̲L̲E̲
̲P̲M̲T̲
Fig. 6-3
6.4.4 D̲i̲s̲k̲u̲s̲s̲i̲o̲n̲
Ved at beregne den i dette materiale observerede hyppighed
af komplikationer er der s>ledes fors]gt foretaget
en generalisering udfra nogle f> erfaringer. Tilsvrende
analyse af et nyt materiale vil formentlig resultere
i et nyt s`t hyppigheder, der vil adskille sig fra
de i dette materiale observerede. De beregnede sikkerhedsgr`nser
er et udsagn om sandsynligheden for at 95% af den sande
hyppighed af komlikationer er beliggende indenfor dette
omr>de.
Ved inddeling i 3 risikogrupper er der kompenseret
for at observationsantallet i de enkelte grupper er
lille.
Inddeling i disse tre risiko grupper kan i klinikken
t`nkes anvendt til selektion af ptienter:
1) En population der har en ringe risiko for komplikationer
gruppe I), med de deraf f]lgende kliniske fordele
(tidl. udskrivning, mindre intensiv overv>gning
etc.)
2) En population af patienter (gruppe II) med et usikkert
udfald af behndlingen som derfor fortsat b]r overv>ges
n]je, ogs> ud over det tidsrum, der er afdelingens
normale rutine, indtil udfaldet er givet (ex. PMT
stiger yderligere eller viser faldende tendens).
Da der oftest vil v`re tale om l]stliggende elektroder,elektroder
der er displaceret eller perforeret gennem myokardiet,
kan man hypotetisk opstille den model af patienterne
i gruppe 2 som is`r har l]stliggende elektroder,
hvor ca. 1/2 er s> heldige at elektroden vokser
fast, medens den anden 1/2 endermed at f> en displaceret
elektrode.
3) En population af patienter der har en h]j risiko
for komplikation (gruppe III), og som f]lge af
at den hyppigste komplikations>rsag er ustabil
eller displaceret elektrode, ofte med fordel kan
forberedes til eimplantation, inden der opst>r
exit blok.
6.5 D) P̲M̲T̲ ̲M̲<̲L̲I̲N̲G̲E̲N̲S̲ ̲P̲R̲O̲G̲N̲O̲S̲T̲I̲S̲K̲E̲ ̲V̲@̲R̲D̲I̲
Som det fremg>r af de foreg>ende afsnit er det muligt
at diskriminere mellem systemer med og uden komplikationer
ved registrering af PMT, g det er ligeledes p>vist
at PMT kan anvendes som diagnostisk test, ligesom det
har v`ret muligt at opstille forskellige risiko grupper.
Et for klinikeren meget v`sentlig sp]rgsm>l ved vurderingen
af en klinisk test er om den kan benyttes til propnostisering
af et bestemt udfald, f.eks. komplikationer.
Der er derfor gennemf]rt en unders]gelse af PMT's prognostiske
muligheder p> basis af de daglige PMT observationer.
6.5.1 M̲a̲t̲e̲r̲i̲a̲l̲e̲ ̲o̲g̲ ̲M̲e̲t̲o̲d̲e̲
Ved unders]gelsen er de daglige PMT obserationer sl>et
sammen parvis, ligesom antallet af PMT grupper er reduceret
til 5 og 3. Dette er gjort dels af hensyn til at antallet
af observationer svarende til de enkelte PMT grupper
er lille, og derfor ikke s`rlig hensigtsm`ssig for
en statistik bearbejdning, dels i et fors]g p> at g]re
tabeller og figurer mere overskuelige. Hver gruppe
er ved hj`lp af Exact Test for Small Samples, unders]gt
for om fordelingen af PMT p> de enkelte grupper adskiller
sig signigikant. Resultatet er anf]rt om p-v`rdien
nederst i tabel 6.20, 6.21, 6.22 og 6.23.
6.5.2 R̲e̲s̲u̲l̲t̲a̲t̲e̲r̲
Tabel 6.20 konstrueret for sm> elektroder, idet der
er benyttet 5 grupper af PMT v`rdier:
Gr. 1 = 1-3 trin
Gr. 2 = 4-6 trin
Gr. 3 = 7-9 trin
Gr. 4 = 10-12 trin
Gr. 5= 13-16 trin
I tabel 6.21 der ogs> viser forholdene for sm> elektroder
er der anvendt 3 grupper af PMT:
Gr. 1 = 1-5 trin
…02…Gr. 2 = 6-9 trin og
Gr. 3 = 10-16 trin.
Forholdene er visualiseret i fig. 6-4 og fig. 6-5.…86…1
…02… …02… …02… …02…
S M <
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
1-2 3-4
5-6
1 - 3…02…20/90 18 12-27 6/49 11
4-22 0/20
0
4 - 6 2/6 25 3-65 10/32 24 12-39 4/50
7
7 - 9 1/0 100 8/2 80
10 - 12 2/0 100
13-16 p = 0.63 - x…0e…2…0f… 0,02 p 0,04
x…0e…2…0f…
0,00000/
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 6.20
S M <
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
…02……02……02……02… 7-8 9-0
1-3 0-17 0/7 0 0-41 0/5
0
0-65
4-6 2-18 0/35 0 0-10 0/19
0
0-18
7-9 44-97 5/8 38 14-68 1/5
17
0-64
10-12 16-100 5/1 83 36-100 4/3
57 18-90
13-16 3/0 100 17-100 5/3 100 48-100
xx…0e…2…0f… 0,0000 0,00000 -x…0e…2…0f… 0,00001 0,0000
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲ ̲
Tabel 6.20a
