⟦214039bdc⟧

Text

%_____________
1. INDLEDNING.
 
%___________________
1.1 Problemstilling.
 
Vores problemstilling formuleredes oprindeligt således:
 
"Kortlægning af dele af dansk skibsbygningsindustris matematikanvendelse
i et omfang, der viser sig hensigtsmæssigt ved en kritisk gennemgang, be-
handling og beskrivelse af kortlægningsmetoder, foretaget på en måde, så
projektet kan fungere som pilot-projekt for en senere områdemæssigt mere
omfattende kortlægning."
 
Det var med andre ord vores mening at udvikle en informationsindsamlings-
og struktureringsmetode til kortlægning af den samlede matematikanvendelse
i Danmark og at afprøve denne metode på dansk skibsbygningsindustri.
   Det var samtidig vores mening at gøre de indsamlede informationer sys-
tematisk tilgængelige for andre ved hjælp af et datamat-baseret informa-
tionssøgningssystem. Vi havde i denne forbindelse forestillet os, at et
sådant system specielt ville være brugbart/interessant for
 
- gymnasielærere på jagt efter eksempler på reelle anvendelser af forholds-
  vis simple matematiske modeller,
 
- "modellører", der kunne tænkes at søge efter løsninger på egne modelpro-
  blemer i en anden kontekst,
 
- matematikere,
  1) der kunne tænkes at lade resultater af andres forskningsarbejde indgå
     i egen forskning,
  2) til illustration, krydderi, fundering i undervisning, planlægning af
     undervisning,
  3) til planlægning af efteruddannelse for gymnasielærere,
  4) der fungerer som konsulenter for modellører, eventuelt med formidling
     af tværvidenskabelige kontakter.
 
%_______________________________________________________________
1.2. Informationsindsamlingen og opbygningen af et informations-
%    _______________
     søgningssystem.
 
Hovedparten af de andre kortlægningsforsøg, vi undersøgte (se App. A.), byg-
gede på spørgeskemaundersøgelser, og var stort set beregnet på en statistisk
oversigt over anvendelserne af matematik. Vi havde imidlertid en tilnærmel-
sesvis altomfattende og mere indholdsbeskrivende undersøgelse i tankerne,
hvorfor vi mente, at spørgeskemametoden var utilstrækkelig. Spørgeskemaets
stive form ville dels ikke virke befordrende på den udspurgtes vilje til at
give nuancerede svar, dels ikke give den udspurgte mulighed for at gå udover
svarmulighederne i spørgeskemaet.
@
   Vi nåede frem til, at den informationsindsamlingsmetode, der bedst kunne
tilfredsstille vores ønsker, var at foretage interviews med de personer, der
reelt anvender matematiske metoder i deres arbejde. En sådan undersøgelse
skulle kunne foretages forholdsvis rationelt ved at benytte en fastlagt frem-
gangsmåde ved hvert interview, altså ved dels at stille nogle på forhånd for-
mulerede konkrete spørgsmål, dels at spørge indenfor nogle på forhånd fast-
lagte rammer, indtil de ønskede sammenhænge var afklaret.
 
   Med hensyn til vores planer om at gøre de indsamlede modelbeskrivelser
tilgængelige i et datamat-baseret informationssøgningssystem, var det fra
starten klart, at vi ikke selv ville udvikle et sådant system. Vi ville alt-
så benytte et eksisterende system, som vi ville tilpasse til vores behov. De
to væsentligste årsager til at benytte et eksisterende system var, at vi vil-
le komme til at benytte alt for megen tid på selv at udvikle et system, samt
at vores plan om at gøre informationsdatabasen bredt tilgængelig bedst lod
sig realisere i et allerede anvendt anerkendt informationssøgningssystem.
   Udover at kræve af informationssøgningssystemet, at dets anvendelse skulle
være rimeligt udbredt, måtte vi også kræve, at det var tilgængeligt på en ma-
skine, der også var tilgængelig for os. Det ville i praksis sige på centrets
eget RC-anlæg, eller på RECKU's UNIVAC-anlæg.
   Vi fandt ved samtaler med Jørgen Nybroe, Datacentralen, og Poul Elmo An-
dersen, RECKU, (se App. E.) frem til, at et informationssøgningssystem, som
RECKU var i færd med at anskaffe, UNIDAS 1100, fuldt ud ville kunne tilfreds-
stille vores krav. Vi kunne derefter foretage et fuldstændigt design af,
hvorledes vi ville strukturere vores informationsdatabase under UNIDAS 1100,
(se App. B.), og fik således klarlagt en del spørgsmål, vi i hvert fald skul-
le stille under vores interviews.
 
   Efter at have foretaget et forberedende interview med en lærer ved Helsin-
gør Teknikum, der er stedet hvor man uddanner skibsingeniører, (se interview
med Herman Sørensen i App. E.), nåede vi frem til en interview-form, der var
afpasset til vores krav om oplysninger til informationssøgningssystemet. Den-
ne interviewform blev afprøvet på J. Juncker Jensen, der er lektor ved Insti-
tut for Skibs- og Havteknik, DTH. (Se interview med J. Juncker Jensen i App.E
samt bilag til samme.)
 
%____________________________________
1.3. Konklusion på projektets 1. del.
 
   Det var vores intention at designe kortlægningsmetoden således, at den
blot ved en proportionalt forøget arbejdsindsats kunne anvendes til en total
kortlægning af matematikanvendelsen i Danmark. For at dette skal være prak-
tisk, og økonomisk, realisabelt, må det være en forudsætning, at interview-
eren ikke inden hvert interview skal foretage et grundigt studie af den in-
terviewedes forskningsområde.
Vi måtte imidlertid efter de to første interviews konstatere, at man uden
forhåndskendskab til det reelle problemområde kun er i stand til at få gene-
@
relle oplysninger om matematikanvendelsen. Oplysninger om den reelle mate-
matikanvendelse er åbenbart for tidskrævende/vanskelige at give på inter-
viewform, og vil derfor blive givet i form af lærebogs- eller artikel-hen-
visninger.
   Ovenstående kunne tyde på, at man ville opnå en mere effektiv informati-
onsindsamling ved skriftligt at opfordre potentielle matematikanvendende
institutioner og virksomheder til at indsende henvisninger til litteratur
om anvendte matematiske modeller. Problemerne vil her blive, at kun doku-
menterede matematiske modeller vil blive registreret, og at der vil blive
et stort arbejde med indsamling og analyse af den registrerede litteratur.
Endelig vil den manglende personlige henvendelse påvirke de adspurgte in-
stitutioners tilbøjelighed til at reagere på henvendelsen.
   Et bedre forslag ville måske være at kombinere indhentningen af littera-
turhenvisninger med et spørgeskema i stil med matematikerforeningens (bil.4),
og forberede udsendelsen med en personlig henvendelse, telefonisk, til de
personer, der skal udfylde skemaerne.
   Ligegyldigt hvilken metode, der vælges, vil man dog ikke få løst det pro-
blem, at de enkelte matematikanvendere hyppigt ikke erkender anvendelsen
af matematiske modeller, før man peger på den eksplicitte anvendelser i deres
arbejde. Her vil matematikerforeningens spørgeskema dog nok hjælpe lidt ved
sin opremsning af en række traditionelt anvendte matematiske områder.
 
   Vi må altså konkludere, at vores påtænkte "altomfattende" undersøgelse
vil blive for dyr at udføre. Da vi samtidig, specielt fra interviewet med
J. Juncker Jensen, har en formodning om, at det opbyggede informationssøg-
ningssystem ikke vil blive brugt af vores påtænkte potentielle brugere, samt
at det vil være uoverkommeligt at generalisere de undersøgte matematiske mo-
deller på et interessant niveau, har vi fundet det nødvendigt at indskrænke
den oprindelige problemstilling i retning af ikke længere at sigte imod en
altomfattende kortlægning. Vi vil altså indskrænke os til en stikprøvemæssig,
sociologisk, undersøgelse, hvilket samtidig gør det overflødigt med et infor-
mationssøgningssystem, der jo netop er brugbart ved strukturering af et om-
fattende materiale. Til gengæld vil den allerede opbyggede informationsstruk-
tur, der til dels er en strukturering af ideer og begreber, kunne være en
hjælp til analyse af indsamlede informationer.
 
%______________________________
1.4 Indsnævret problemstilling.
 
Af hensyn til de i sidste afsnit nævnte problemer indsnævrede vi den oprin-
delige problemstilling til:
 
"Hvilken matematik anvendes i dansk skibsbygningsindustri? På hvilke nive-
auer/trin forekommer denne anvendelse, og hvordan kan dette tjene som eksem-
pel på industriens anvendelse af matematik, generelt set?".
@
 
Denne problemstilling vil vi behandle på en måde, så vi bliver i stand til at
belyse følgende arbejdshypoteser:
 
- Der er opstået en historisk arbejdsdeling mellem matematisk grundforskning,
  forskning i anvendt matematik, skibsbygningsgrundforskning, udvikling af
  normer og tests og skibsværfts-uddannelserne. Denne opdeling har tilsyne-
  ladeende fungeret nogenlunde godt i normale tider, men utilstrækkeligt når
  der er opstået nye problemer, f.eks. tankskibsbrud (se App. D.), hvor opde-
  lingen giver for langsom udvikling.
 
- Der er et misforhold mellem de relativt brede økonomisk-administrative be-
  regninger og manglen på videnskabeligt-tekniske beregninger, som i det hele
  taget bliver undervurderet i deres nødvendighed og mulighed.
 
- Specialisering bygger ikke så stærkt på egentlig videnskabelig-teknisk
  forskning, som på markedsundersøgelser, der fører til niche-orienteret pro-
  duktion.
 
- Værfterne konstruerer skibe uden anvendelse af egentlige matematiske meto-
  der (til styrkeberegninger).
 
  men
 
- Der ligger mange værdifulde forskningsresultater, som kunne være spændende
  og nyttige, men som blot ikke anvendes, da de ikke er gjort tilgængelige i
  form af programmer.
 
Generelt kan man om vores arbejdshypoteser sige, at vi har ideen til dem fra
styrkeberegninger i skibsbygning, prøver dem på skibsbygning generelt, og
diskuterer deres gyldighed for forskning og industri på et bredere plan.
 
En arbejdshypotese, som vi har besluttet ikke at tage op, er:
 
- Er det rigtigt at forskere/problemløsere sjældent søger løsninger udenfor
  deres egen kontekst?
 
- Skyldes denne uvilje, at
  a) det kun er muligt at transferere løsningerne på et så generelt plan, at
     de er kendt i forvejen, eller
  b) at de ikke har haft mulighed for at vænne sig til et informationssøg-
     ningssystem?
 
- Er det rigtigt, at forskerne generelt ikke erkender deres anvendelse af ma-
  tematiske modeller som værende modeller, men som værende "sandheden"?
 
- De særtræk, vi har fundet i forholdet mellem skibsbygning og matematik i
  Danmark, er ikke universelle; der vil derimod i andre lande være økonomiske
  og produktionstekniske forudsætninger for en helt anden sammenhæng.
@
DataMuseum.dk

MIKADOS

⟦214039bdc⟧

Derivation

Text
