⟦89bfe3cb5⟧

Text

%________________________________________________________________________
2. ANALYSE AF ANVENDTE KILDER OG UNDERSØGELSESMETODER SPECIELT I ARBEJDET
%__________________________________
MED DEN INDSNÆVREDE PROBLEMSTILLING.
 
 
%_____________________
Skibsbygningsprocessen.
 
Dette afsnit er en skematisk oversigt over skibsbygningsprocessen, som skal
tjene som baggrundsmateriale for vores interviews. Altså et slags skelet, som
man kan hænge de indsamlede oplysninger op på.
Skibsbygningsprocessen kan (ifølge KUO(16)) naturligt opdeles i flg. 7 nøgle-
funktioner:
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
1) Markedsundersøgelse:
Omfatter operationsanalytiske undersøgelsesteknikker, som simulering, matema-
tisk programmering og beslutningsteori.
 
2) Foreløbigt/indledende design:
En slags optimering, hvor formålet er at designe "det bedst mulige skib",
d.v.s. det skib, som bedst opfylder de modstridende krav om kundens ønsker og
leverandørens indskrænkninger/begrænsninger. Det er således gunstigt for le-
verandøren at bygge standard-skibe og naturligvis helst mange af dem. P.g.a.
de modstridende krav, har designet af et skib vist sig at være en iterativ
proces, hvor man ifølge KUO søger at nærme sig, hvad han kalder:"the zone of
optimum"(KUO (16), s.42ff).
@
3) Kontrakt-beslutning:
Financieringen spiller en afgørende rolle. Derfor er der lavet programmer,
som kan afgøre/beregne forskellige effekter, når en given faktor bliver æn-
dret.
 
4) Planlægning:
P.g.a. afleveringsfrister med bl.a. bødeklausuler o.l. kræves der en nøje
planlægning af produktionen, med det formål at undgå flaskehalse etc. Af an-
vendte teknikker kan nævnes simulering/netværksplanlægning.
 
5) Detaljeret planlægning:
Alle detaljer planlægges nøje, såvel inden for enkelte "underproduktioner"
som arbejdsprocesser. KUO siger bl.a. herom:"Computer graphics and computer-
driven drawing machines are being employed in these functions".
 
6) Produktion:
Numerisk styrede maskiner anvendes i udstrakt grad, især til udskæring og
bukning af stålplader.
Desuden anvendes datamaskiner til kontrolformål. Bl.a. sørges der for, at
indkøb og leveringer foretages på de mest gunstige tidspunkter og det sikres,
at det er de rigtige emner, der når det rette sted hen, og i den rigtige ræk-
kefølge. Produktionskontrol er desuden nødvendig ved rejsning og sammensæt-
ning af sektioner (store arbejder), hvis deadlines skal kunne overholdes.
 
7) Færdiggørelse af skib:
Omfatter tests af det færdige skib og forskellige stabelafløbningsberegninger
og planlægning samt plan for aflevering af det færdige skib til kunden.
 
 
%_________
Interviews.
 
Ved undersøgelsen af matematikanvendelsen indenfor dansk skibsbygningsindu-
stri har vi valgt interviews kombineret med studier af velegnet litteratur
(artikler, manualer, lærebøger og leksika). Vi valgte, at henvende os direkte
til nogle mennesker beskæftiget indenfor området for
 
1) at få oplysninger der er helt up to date - i modsætning til rene littera-
turstudier - og
 
2) for at skabe et overblik over i hvor høj grad de teoretiske resultater,
som man finder omtalt i litteraturen, bliver anvendt i praksis.
 
Herefter valgte vi interviews fremfor spørgeskemaer, dels p.g.a. den større
besvarelsesprocent, men dog primært fordi informationstabet i en undersøgelse
af denne art ville blive for stort. Det er vores erfaring, at spørgeskemaer
kræver, at man er i stand til at stille spørgsmål, som kan besvares eksakt/
@
med enkle svar, mens man ved interviews kan blive ved med at spørge til man
er tilfreds med udbyttet.
 
 
%______________________
Hvem har vi interviewet?
 
I kronologisk rækkefølge:
Herman Sørensen, Helsingør Teknikum (APP.E.).
Jørgen Nybroe, Datacentralen (APP.E.).
Poul Elmo Andersen, RECKU (APP.E.).
Jørgen Juncker Jensen, ISH, DtH (APP.E.).
Niels Keld Kristensen, B&W-skibsværft (APP.E.).
 
Vi har ikke haft noget egentligt systematisk udvælgelseskriterie for hvem der
skulle interviewes. Udvælgelsen er foregået ved studier af Hof og Statska-
lenderen, telefonsamtaler med de pågældende institutioner/virksomheder og ved
samtale med enkelte matematiklærere fra IMFUFA.
Efter at vi indsnævrede vores problemstilling fremtræder interviewene med HS,
JJJ og NKK, som de centrale, repræsenterende henholdsvis undervisning, forsk-
ning og produktion. Vi har ikke foretaget flere interviews fordi de interes-
sante områder er blevet behandlet, hvorfor enkelte yderligere interviews ikke
ville ændre undersøgelsens karakter af en stikprøve til en egentlig systema-
tisk undersøgelse.
 
 
%____________________
Hvad har vi spurgt om?
 
I og med at vi indsnævrede vores problemstilling ændredes karakteren af de
spørgsmål, som vi stillede de interviewede sig naturligvis. Interviewet med
HS bærer således præg af, at der var tale om en bredere orientering om mate-
matiske anvendelser indenfor skibsbygning, mens interviewet med JJJ især fo-
cuserede på vores forsøg på at få klassifiseret nogle matematiske modeller,
som JJJ havde arbejdet med, og interviewet med NKK koncentreredes om matema-
tikanvendelsen (i al almindelighed) på B&W. Ikke desto mindre har de tre in-
terviews alle drejet sig om matematikanvendelsen indenfor skibsbygningsindu-
strien og dermed beslægtede institutioner, ligesom at alle interviewene har
været hypotesegenererende i større eller mindre grad.
De 2 interviews med JN og PEA drejede sig specielt om informationssystemer og
vil ikke blive behandlet nærmere her.
Inden interviewene udarbejdede vi de i det følgende nævnte spørgsmål, som dog
kun fungerede som en slags huskeseddel og udgangspunkter for interviewene:
 
Interviewet med Herman Sørensen.
På det tidspunkt, tidligt i projektet, hvor dette interview blev til, vidste
vi kun meget lidt om skibsbygning, så vore spørgsmål centreredes om dette
@
ene:"Fortæl hvor man anvender matematiske modeller indenfor skibsbygning og
hvilke?".
 
Interviewet med Jørgen Juncker Jensen.
Foruden de nedenfor nævnte spørgsmål sendte vi inden interviewet et brev til
JJJ, hvori vi fortalte lidt om hvad formålet med undersøgelsen var og hvad
vi gerne ville have noget at vide om.
Spørgsmålene vi havde udarbejdet til interviewet med JJJ:
 
1. Om matematiske modeller.
      - som den interviewede selv har arbejdet med,
      - mere eller mindre afsluttede,
      - både succes-fulde og mindre succes-rige projekter.
 
   Beskrivelse af det problem, modellen skal hjælpe ved løsningen af.
       (Hvordan indgår modellen i produktionen/produktionsfasen).
 
   Beskrivelse af modellen.
 
   Modellens matematiske grundlag.
 
   På hvilken måde indgår brugen af datamaskiner i arbejdet med modellen?
 
   Faste oplysninger til databasen.
 
   Evt. spørgsmål C.II. 1,2,3. se bilag 4.
2. Om undersøgelsens videre forløb.
 
   Hvad arbejder instituttets øvrige medarbejdere med i øjeblikket?
   (Se liste fra Hof- og Statskalender).
 
   Hvad indeholder de af forskningsrådet nævnte forskningsprojekter?
   (Se fortegnelse fra forskningsrådet).
 
   Hvor ligger tyngdepunktet i instituttets forskning?
 
   Hvordan er samarbejdet med andre institutter, som arbejder med de samme
   problemer i en anden kontext? (Se institutliste)
 
   Hvilken rolle har industriforskning, hvor foregår den? (Se værftsliste).
 
   Hvordan er forholdet mellem videnskab og skibsbygning i DK? Hvordan har
   forskningen positiv betydning for industrien?
@
   Hvordan bedømmes forskningens betydning for industrien? Struktur og per-
   spektiver ved dansk skibsindustri, specielt m.h.t. specialiseringens og
   forskningens rolle.
 
 
Interviewet med Niels Keld Kristensen.
 
Kan du i hovedtrækkene give os et indtryk af hvilke typer forskning, udvik-
ling og beregninger, der foregår her på stedet? (emneorienteret)
 
Indenfor hvilke af disse områder anvender I matematiske metoder/beregninger?
Og hvilke og hvordan (sammenhæng?).
 
Hvordan forsøger I at drage nytte af forskningsresultater, både egne og an-
dres? Hvordan foregår det og i hvor høj grad drager i nytte af det?
(hint: DtH's styrkeberegningsprogrammer).
 
Hvilke typer beregninger foretager I, når I skal konstruere et nyt eller en
serie af nye skibe, af såvel administrativ-økonomisk som videnskabelig-tek-
nisk karakter? Og i hvilket forhold står de ressourcemæssigt til hinanden?
(personale/penge/tid).
 
Får I altid foretaget modelforsøg, når I skal konstruere et nyt skib? Hvad
er hovedformålene med at få det gjort og er I tilfredse med resultaterne af
modelforsøgene?
 
Skal skibene være forsikrede (lovkrav)? Hvad konkurrerer forsikringsselska-
berne på? Er det pris, krav til skibene e.a.?
 
Ville I her på værftet bruge et informationssystem, som indeholdt oplysninger
om anvendelsen af matematiske metoder i Danmark, hvis oplysningerne ellers
var klassificeret på en for jer god måde? Tror du det kan lade sig gøre?
Hvis ja, hvad regner du med, at I vil kunne opnå ved denne anvendelse?
 
Er der nogle karakteristiske særtræk ved den danske skibskonstruktion (og
den teknisk-videnskabelige forskning)?
 
Hvad gør jer konkurrencedygtige? Er det teknisk-videnskabelige beregninger,
økonomiske, markedsundersøgelser, nicheproduktion e.a.?
 
 
Foruden disse spørgsmål, som altså kun er retningsbestemmende for interviewe-
ne, havde vi til alle interviewene det spørgeskema, som blev udarbejdet til
det 2. landsmøde i matematik. Her interesserede vi os primært for del C,
afsnit I,II og III, der drejer sig om erhvervsvirksomheder og offentlige ser-
vicevirksomheders matematikanvendelse (personer, anvendelser, mat. emner).
@
Væsentlige pointer fra de enkelte interviews.
 
Som det fremgår af det forudgående afsnit, har vi ikke spurgt om det samme i
de 3 interviews (HS, JJJ, NKK), men vi mener, at vi alligevel i mange tilfæl-
de er kommet ind på de samme ting. I dette afsnit vil vi fremhæve nogle af de
interessante pointer, der er kommet ud af at interviewe 3 mennesker med hver
deres baggrund/ståsted (udd/forsk/prod) om de samme ting. Afsnittet kommer
derfor nærmest til at fungere som et suplement til interview-referaterne og
ikke mindst konklusionen, idet egentlige vurderinger af årsagerne til de for-
skellige opfattelser er blevet henlagt til konklusionen.
 
@
Væsentlige pointer:
 
 
emne/begreb             HS                 JJJ                NKK
           
________________:___________________:___________________:___________________:
 
Øko-adm-          Mere omfattende,    På 100-300mill.krs  Hydro-statiske og
kontra teknisk-   men der blev ikke   skib anvendes ca.   dynamiske bereg-
videnskabelige    sat tal på          50000kr til styrke- ninger er mindst
beregninger,                          beregninger, 1 uge  20 gange større
   m.h.t.                             på design og ca. et end financierings-
omfang                                halvt år på finan-  beregninger, målt
                                      cierings-forhandling i kroner
 
 
Om forholdet     Blev ikke omtalt,    Godt samarbejde,    Kunne ikke huske
mellem forsk-    men HS gjorde god    hovedsageligt om    forskningsresul-
ning og skibs-   brug af programpk    anvendelsen af      tater, som der
bygning          i undervisningen     programpakkerne     har kunnet drages
                                      fra ISH             fordel af. Heller
                                                          ikke dem fra ISH
 
 
Særtræk ved      Behovsanalyse og     Specialisering      Ingen specielle
dansk skibs      og markedsundersøg-  nødvendig, niche-   særtræk, blot en
bygningsindu-    elser, men måske ik- politik p.g.a.      kamp for at over-
stri.            ke udpræget særtræk  markedsanalyser ik- leve.
                 for Danmark          ke p.g.a. forsk-
                                      ning, men det bli-
                                      ver nødvendigt!
 
 
Matematiske an-  Mat. anvendes i pro- Skibene bygges ud-  I begrænset om-
vendelser ved    duktion,planlægning, en nogen egentlig   fang ved hydro-
skibsbygning i   koncessionstekniske  anvendelse af mat.  dynamiske bereg-
Danmark          overvejelser, økono- metoder udover      ninger i forb. m.
                 mi og indenfor pro-  programpakkeniveau  et fairing-program,
                 duktionstekniske an-                     operationsanalyse
                 vendelser                                (bl.a netværksana)
 
 
"Matematiske     Stejlede lidt over anvendelsen af dette  Akcepterede vores
 modeller"       begreb. De ville hellere bruge en mere   brug af dette be-
                 præcis navngivning, som f.eks. "styrke-  greb uden at gøre
                 modeller"                                ophævelser
 
 
________________:____________________:___________________:__________________:
 
@
DataMuseum.dk

MIKADOS

⟦89bfe3cb5⟧

Derivation

Text
