⟦98dddb924⟧

Text

%___________
APPENDIKS D.
 
 
%____________________________________________________________
"Computers crack the tanker mystery", aftryk med kommentarer.
 
Der er indenfor de sidste 1-2 år gået mindst 10 supertankere tabt, uden at
man har været i stand til fuldstændig at fastslå årsagen. Der har været for-
skellige teorier fremme, bl.a. har der i et bestemt tilfælde været meget
stærke indicier på forsikringssvindel i forbindelse med illegalt salg af olie
til Sydafrika. Et andet problem har været tankere bemandet med inkompetent
mandskab, specielt på skibe under bekvemmelighedsflag. Der er set et eksempel
på, at en journalist for 320 DM på et konsulat for et "bekvemmelighedsflags-
land" har købt papirer, der satte ham i stand til at blive ansat som 3. offi-
cer på en supertanker. En tredie teori, der ikke kun udspringer af enkelte
konkrete eksempler, men af en lang række af uheld med ikke kun supertankere,
går ud på, at rederierne kynisk lader skibene sejle videre, indtil det er ty-
deligt for enhver, at de ikke længere er sødygtige.
   Vi vil imidlertid ikke forfølge nogle af disse tre teorier, men vil se
nærmere på en forklaring, der bl.a. er refereret i de følgende to artikler
fra New Scientist.
@
@
   En begrundelse for ulykkerne med de store tankere skulle altså være, at de
under lastning og losning udsættes for nogle spændinger, der langt overgår
dels spændingerne i den færdiglastede tilstand, dels de maksimalt tilladelige
spændinger, som skibet er dimensioneret til. Denne utilsigtede overbelastning
skulle kunne undgås, hvis man udstyrede skibene med noget apparatur, der kon-
tinuerligt kunne beregne de til ethvert tidspunkt virkende spændinger. Dette
micro-computer baserede apparatur findes allerede, og skulle åbenbart ikke
fordyre skibet væsentligt. Vi vil i det følgende se på grundlaget for disse
beregninger, der skal føre til en kurve over bøjningsmomentets forløb langs
skibet, som den der er lagt ind over billedet af Energy Concentration.
 
   Selvom et skibs samlede opdrift er lig den samlede vægt, gælder dette ikke
for dele af skibet betragtet hver for sig. F.eks. kan et givet skib på 450 ft
have en vægt på 40 tons/ft midtskibs, men en opdrift på 50 tons/ft. Denne u-
lige fordeling af vægt og opdrift giver anledning til at skibet konstant, og-
så i stille vand, er udsat for spændinger. I bølgegang vil opdriftfordelingen
ændre sig, mens vægtfordelingen normalt er konstant.
   Dette problem analyseres ved at betragte skibet som en bjælke med varie-
rende belastning og varierende understøttelse langs bjælken. Teorien herfor
hentes fra simpel bjælketeori, der kendes fra mere generel styrkelære, f.eks.
bygningslære.
   For at bestemme hvilke kræfter, der virker på skibet, er det nødvendigt at
bestemme fordelingen af skibets opdrift og af skibets vægt. Fordelingen af
opdriften er forholdsvis let bestemt, thi hvis man ved, at tværsnitsarealet
under vandlinien et givet sted langs skibet er A ft , er rumfanget af den
neddykkede del af en 1 ft lang sektion netop A ft , og opdriften bliver så
A/35 tons/ft. Man plejer at illustrere opdriften langs skibet med en kurve,
der viser opdriften som funktion af stedet.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Skibets samlede opdrift er så integralet af opdriften over skibets længde.
@
 
   En tilsvarende kurve for vægtfordelingen er betydeligt vanskeligere at
finde, idet man her opdeler i skrogets vægt, vægten af maskineri og andet
udstyr, og den samlede lasts vægt. Man kan f.eks. finde en kurve som neden-
stående, hvor der kun er last i hvert andet lastrum.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
   Forskellen på opdriften og vægten resulterer i forskelligt rettede kræfter
i forskellige sektioner af skibet. Når opdriften er større end vægten, udsæt-
tes sektionen for en opadvirkende kraft, mens sektionen udsættes for en ned-
advirkende kraft når vægten er større end opdriften. Hvis man tegner en kurve
over vægten minus opdriften, får man en kurve over den resulterende kraft,
belastningen, som er negativ når opdriften er størst, positiv når den er
mindst. Da den samlede opdrift og den samlede vægt er lige store for et skib
i ligevægt, skal integralet af den resulterende kraft være nul. Man kan få en
kurve som nedenstående:
 
 
 
 
   
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
@
   Man kan nu beregne forskydningskraften i et givet punkt langs skibet, ved
at integrere belastningen op til dette punkt. Da integralet af belastningen
over hele skibet er nul, må forskydningskraften være nul i endepunkterne, og
da forskydningskraften altså er stamfunktion til belastningen, må den have
ekstremumspunkter hvor belastningen skifter fortegn. Den viste belastnings-
kurve giver følgende forløb for forskydningskraften:
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
   Man kan endelig bestemme bøjningsmomentet i et givet punkt ved at integre-
re forskydningskraften op til dette punkt. Da bøjningsmomentet således er
stamfunktion til forskydningskraften, har det ekstremer hvor forskydnings-
kraften skifter fortegn, altså ændrer retning.
   Med de tidligere viste kurver som grundlag kan fås følgende kurve for bøj-
ningsmomentet:
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
@
 
 
 
 
 
 
 
 
 
  
 
 
 
 
 
Samlet billede af de omtalte kurver. (litt. 28.)
 
Den her skitserede modellering af skroget som en bjælke er kun en 1-dimensio-
nel model, og man er i nogle skibstyper nødt til at anvende 2- og 3-dimensio-
nelle modeller, hvor problemerne imidlertid bliver langt mere uoverskuelige
end her.
 
   De fordele, man skulle opnå med det micro-computer baserede apparatur,
skulle være, at man løbende kunne finde forløbet af bøjningsmomentet under
lastningen, således at systemet kunne slå alarm, når visse værdier blev over-
skredet. Det er et problem, der specielt er aktuelt for lange skibe, altså
ret nye konstruktioner, hvorfor kendskabet til problemet, og dermed metoden
til at løse det, ikke er udbredt hos de ansvarlige for lastning. Dette mang-
lende samspil mellem den videnskabelige udvikling og det praktiske arbejde
med resultater af den nye tekniske udvikling, kan ses som et symptom på util-
strækkelighed i samspillet forskning-produktion-anvendelse, når udviklingen
går for hurtigt.
 
@
DataMuseum.dk

MIKADOS

⟦98dddb924⟧

Derivation

Text
