⟦bb6bbf834⟧

Text

%__________________________________________________________________________
Interview med Niels Keld Kristensen, afdelingsleder, tegnestuen, B&W-skibs-
%___________________________________
værft, Refshaleøen, tirsdag 2.12.80.
 
NKK fortalte, at han indtil for kort tid siden var den der især havde taget
sig af "edb-beregninger" og at han først for nyligt i særlig grad havde be-
beskæftiget sig med hydro-statik og -dynamik.
Til at udføre beregninger på anvender de Texas TI-59 (programmerbar lomme-
regner), Hewlett Packard 85 Desk Top Calculator og en UNIVAC 1106 computer
og programmerne de anvender lejer de hos Norsk Veritas.
Et af programmerne, som har været under stadig udvikling i 10 år eller mere,
anså NKK som yderst brugbart. Det var et "fairing-program" ved hjælp af hvil-
ket det efter trial and error princippet er muligt at få dannet et skrog helt
uden dobbeltkrumme plader. Som uddata fik man bl.a. nogle store plot af skro-
get i form af udfoldelige flader. Som inddata skulle man angive nogle lede-
kurver og forskellige oplysninger (rumkoordinater), der specifiserer nogle
bestemte egenskaber ved skibet (volumen f.eks.). Det "fairede" skrog tegnes
og registreres i øvrigt, som en database bestående af en styklistefortegnelse
med oplysninger om størrelse og position af alle plader. Denne stykliste kan
ikke bruges automatisk ved bearbejdningen af pladerne, men man må aflæse ma-
nuelt af de producerede tegninger.
Til planlægningen af arbejdsgangen ved produktionen og projekteringen af et
skib anvendes noget operationsanalyse primært i form af et netværksplanlæg-
ningsprogram (APRO), som specifiserer arbejdsprocesser, daterer samme, vare-
tager materiale og lager-styring. Ifølge NKK er APRO dog noget mangelfuldt,
bl.a. p.g.a. at arbejdsprocesserne ikke kan opdeles tilstrækkeligt og det
fungerer dårligt, da mange medarbejdere ikke er indstillet på at arbejde ef-
ter APRO's planer.
Direkte adspurgt hævdede NKK, at omfanget af de hydrodynamiske og -statiske
beregninger var mindst 20 gange større end financieringsberegninger (målt i
kr.).
@
NKK fortalte, at de lejlighedsvis beregnede et skibs effektbehov (HK), hvis
det lignede et kendt skib, vha. TI-59 programmer, samt at de udfører enkelte
styrkeberegninger i 3 dimensioner, men at det er kompliceret og med mange
fejlkilder. Derfor bliver alle nykonstruktioner prøvet i prøvetank (oftest
hos Skibsteknisk Laboratorium i Lyngby (ATV)) og alle styrkeberegninger bli-
ver overladt til klassifikationsselskaberne, især NV, som under alle omstæn-
digheder ville gennemføre beregningerne før de godkendte et skib.
På vores spørgsmål om hvorvidt skibene skal være forsikrede, svarede NKK,
at det skulle de i princippet ikke, men at sømændenes forbund måske kræver
det.
Vi spurgte derefter om hvad klassifikationsselskaberne konkurrerer på og vi
fik at vide, at de faktisk ikke konkurrerer, da der i bestyrelserne sider
redere. Ved salg f.eks. er der ikke nogle problemer ved overførsel fra et
selskab til et andet, da de godkender hinandens skibe uden videre.
NKK mente, at det der idag gjorde B&W konkurrencedygtige var at der er be-
hov for bulk-carriers, en skibstype som B&W er eksperter i, bl.a. fordi det
er en ret grov type, som ligger godt for værftet og desuden er det lykkedes
at reducere skibenes brændstofforbrug fra 56 til 36 t/time. Dette er muligt
p.g.a. et ændret design af skrog og maskine (motor).
Vi spurgte om der ikke fra den offentlige forskning forekom resultater, som
de på B&W kunne drage nytte af. Hertil svarede NKK, at når det gjaldt motor-
er, så mente han det ikke, men ellers var han sikker på, at det var der ikke.
Vi nævnede ISH-programmerne fra IfSoH på DtH, som vi havde talt med JJJ om
og som det viste sig at NKK udmærket kendte, og om dem hævdede NKK, at enhver
konsulent har haft nogle tilsvarende gennem de sidste 10 år. Hvis det inte-
resserede os, nævnede NKK, at Viggo Hoppe på B&W-motor arbejder med udvik-
ling af motorer (temperaturer i cylinderforinger).
På et spørgsmål om der er nogle særtræk ved den danske skibsbygningsproduk-
tion, svarede NKK, at skibsbygning og ikke bare Danmark, men Skandinavien
er inkommensurable størrelser og at det blot er en kamp for at overleve, så
værfterne forsøger at klare sig som de bedst kan. B&W forsøger bl.a. også at
klare sig på en gunstig financieringsform.
Mere specifikt oplyste NKK bl.a. at lønudgifter på B&W andrager ca 1/4 af
det færdige skibs pris (450000 timer svarende til 55 mill.kr. på bulk-car-
riers), at B&W bygger 5 bulk-carriers om året, som er 213 m lange, 32 m bre-
de, 18 m. høje og vejer 12200 t og som kan tage 64000 t gods, og at ordre-
beholdningen svarer til 2 års arbejde og at den ikke kan blive længere, da
det er umuligt at give rimelige tilbud længere ud i fremtiden, bl.a. p.g.a.
overenskomstforhandlinger, at NV er førende indenfor skibsbygningsforskning.
Mod slutningen af interviewet kom vi ind på lastning af skibe og NKK op-
lyste, at man anvender lastningsprogrammer, som beregner forskydningskræf-
ter og bøjningsmomenter ved indtastning af lastningsoplysninger og at der på
selve skibene er alarmer for for store forskydningskræfter og dybdegangs-
forskelle mellem hæk og stævn.
@
Bov-hæk-bølge beregninger er ikke særlig avancerede i retning af energispek-
%                                                      ____
tre e.l. Der bliver kun foretaget modelforsøg, bl.a. i vindtunnel med maling
på skroget, som løber ud, så man kan se strømningen omkring skibet. Design
eller ændring af et design bliver primært foretaget efter modelforsøg, hvor
de ansatte på laboratorierne ofte på grundlag af et stort erfaringsmateriale
er i stand til, at foreslå (ofte) rimelige ændringer i et skrogs udformning.
Disse modelforsøg er ret kostbare. Ved konstruktionen af den sidste bulk-
carrier blev der således brugt 400000 S.kr på modelforsøg. Men selve proce-
duren ved ændring af design, betegnede NKK, som træskostøvle-konstruktioner
og laden stå til.
Vi spurgte også om der var noget at hente på de andre værfter og NKK's op-
fattelse er følgende:
Helsingør er meget konsulentorienteret,
Nakskov meget traditionel (læs gammeldags),
Lindø klassifikationsselskabsorienteret, mens
Ålborg nok var mere interessant, bl.a. p.g.a. en Arne Jørgensen der ved
en del om numerisk styrede maskiner og som forsøger at lave en EDB-baseret
model af maskinrummenes rørføringer, noget man ellers altid laver en stor
pleksiglasmodel af.
@
DataMuseum.dk

MIKADOS

⟦bb6bbf834⟧

Derivation

Text
