⟦d7ff2fd6e⟧

Text

%_____________
3. KONKLUSION.
 
 
Interviewene har bekræftet vores hypotese om, at der er opstået og består en
historisk arbejdsdeling mellem matematisk grundforskning og forskning i an-
vendt matematik, skibsbygningsgrundforskning, udvikling af normer, tests og
skibsværftsuddannelserne.
Det var således tydeligt, at JJJ, repræsenterende skibsbygningsgrundforsk-
ning, arbejdede helt uafhængigt af forskningen i anvendt matematik og især
af produktionen. Noget lignende kan siges om HS repræsenterende undervisning,
omend knapt så udpræget i forholdet til produktionen. Fra produktionens side
repræsenteret af NKK, var det (ikke overraskende) klart at (B&W) ikke bare
arbejdede uafhængigt af de andre, men at det, efter NKK's mening, måtte være
sådan, da de offentlige institutioner næppe ville kunne bidrage med noget af
værdi for produktionen. NKK's opfattelse illustrerer nok det væsentligste
problem ved denne - efter vores mening iøvrigt udmærkede - opdeling, nemlig
kravet om et veludviklet kommunikationssystem.
Det er i denne forbindelse interessant at bemærke, at den eneste form for
kommunikation af forskningsresultater, som virkelig interesserer skibsværf-
terne, er den, der foregår på programpakkeniveau.
   Vi kan i øvrigt, specielt efter vores interview på B&W, se, at skibsbyg-
ningsindustriens anvendelse af videnskabeligt-tekniske beregninger næppe er
repræsentativ, da en væsentlig del af disse beregninger ikke foretages på
værfterne, men købes hos klassifikationsselskaberne. Vi har i det hele taget
indtryk af, at det er specielt for værftsindustrien, at de økonomisk-admini-
strative beregninger foregår decentralt, altså på værfterne, mens de teknisk-
videnskabelige beregninger, eller udviklingen af dem, foregår relativt cen-
tralt hos klassifikationsselskaber eller forskningslaboratorier (prøve-tank).
Et andet træk, vi mener er specielt for værftsindustrien, er, at anvendelses-
områderne for matematik er meget spredt institutionsmæssigt og indholdsmæs-
sigt, idet de er fordelt på utrolig mange totalt uafhængige områder.
 
Vores hypotese om, at der er et misforhold mellem de økonomisk-administrative
beregninger og manglen på videnskabeligt-tekniske beregninger, kan vi nok be-
kræfte, omend i en noget afsvækket form, idet forholdet ganske vist kan ob-
serveres, men også kan begrundes rimeligt. Det er nemlig sådan, at de økono-
misk-administrative beregninger ganske vist er relativt trivielle, men ofte
strækker sig over måneder p.gr.a. konstant skiftende forudsætninger. Endvide-
re er de økonomisk-administrative beregninger udsatte for pludselige totale
ændringer i form af ændret lovgivning, renteniveau, overenskomster, etc og
som følge af organisatoriske ændringer, idet for eksempel ændringer i le-
delsen kan medføre drastiske ændringer i overordnede planlægningsprincipper
med deraf følgende omlægninger af den samlede arbejdsgang. De teknisk-viden-
skabelige beregninger er derimod, omend relativt komplicerede og til dels u-
@
denfor den nutidige videnskabs rækkevidde,men til gengæld hurtigt udført (hos
klassifikationsselskaberne), ofte under drastiske simplificeringer, og de er
først og fremmest ikke så udsatte for pludselige principielle ændringer, selv
om de kan ønskes ændret på detaljeniveau. Man kan i det hele sige, at man er
langt mere fri i sin modellering af øko-adm beregninger end i tek-vid, da man
kan ændre den adm-verden, men ikke naturlovene. En anden grund til den store
forskel på investeret tid og man-power i økonomisk-administrative hhv. tek-
nisk-videnskabelige beregninger, kan være, at selv små forbedringer i de øko-
nomisk-administrative beregninger kan give et stort økonomisk udbytte, hvor-
ved investeringerne i øko-adm. udvikling bliver betydeligt mere profitable
end investeringerne i tek-vid. udvikling. På grund af den modelmæssige frihed
i øko-adm. modeller er der også langt større sandsynlighed for at opnå resul-
%                                                   _____
tater her, mens det måske ville være nødvendigt med meget store tekniske ud-
viklingsafdelinger for at opnå interessante resultater på det tek-ved. om-
råde.
Det var vores mening at undersøge, om nogle af de sammenhænge, vi mente at
kunne se indenfor styrkeberegninger i skibsbygning, kunne genfindes mere
bredt indenfor skibsbygning som et hele. Vi har genfundet det forhold, at der
sker en afvejen mellem teknisk-videnskabeligt begrundede designovervejelser
og økonomisk-administrativt begrundede designovervejelser, altså f.eks. at
et skib skal have en rimelig langskibsstyrke, være hurtigt, brændstoføkono-
misk, men samtidigt enkelt (billigt) at producere (ingen dobbeltkrumme plader
f.eks.) og helst af få forskellige standardkomponenter (plader med samme tyk-
kelse f.eks). Parallelt med de før omtalte principielle forskelle på øko-adm.
beregninger og tek-vid. beregninger, er der altså en tendens til, at de nød-
vendigvis må smeltes sammen, når de ellers ville påvirke beslutningerne i to
modsatte retninger.
 
Vi fik ved vore interviews indtryk af en meget stærkt varierende opfattelse
af betydningen af forskellige matematiske anvendelsesområder, en opfattelse
der til tider kunne virke ligefrem modsætningsfyldt, og som skyldes, at de
forskellige interviewede ikke måler "betydningsfuldhed" på samme måde eller
på den samme akse, se nedenstående figur.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
@
Dette problem fører på en måde tilbage til vores oprindelige kortlægningspro-
jekt, idet en undersøgelse af vores indsnævrede problemstilling, også inden-
for andre områder, ville være godt hjulpet med en eller anden form for "mo-
dellering af modeller", altså et værktøj til en kvalitativ og kvantitativ be-
skrivelse af modeller. Vores Thesaurus-struktur, der delvis indgår i ovenstå-
ende figur, er tænkt som et skridt på vejen mod en sådan "modellering af mod-
eller", der muliggør (fremtvinger) en skelnen mellem forskellige modellers
væsentlige karakteristika. Vi kan altså konkludere, at man har behov for en
model-kortlægningsmetodik for at kunne gennemføre en sociologisk undersøgelse
af modeller, nemlig til at lette analysen af interviews.
 
 
 
 
 
 
 
 
Hvis man ville sige noget om, hvilke konsekvenser man burde lade den reelt
anvendte matematik have for matematikundervisningen, kunne man udfra vores
resultater, sammenholdt med de refererede undersøgelser fra Canada og Vest-
tyskland, slutte, at eftersom de fleste matematikere, udenfor undervisning,
beskæftiges ved økonomisk-administrativt arbejde, burde der undervises i dis-
kret matematik. Men vil det også i fremtiden være sådan, at de matematiske
anvendelser i (skibsbygnings-) industrien, bortset fra meget specielle om-
råder, næsten udelukkende er koncentreret om de relativt brede økonomisk-
administrative beregninger?
 
Det er i det hele taget uklart, hvordan anvendelsen af matematik i industrien
vil udvikle sig i den nære fremtid. Vil udviklingen i beregningsmuligheder
(EDB) føre til en centralisering af matematikanvendelsen (som hos klassifika-
tionsselskaberne) eller til en decentralisering, der jo som ved de økonomisk-
administrative beregninger har store fordele i form af fleksible tilpasnings-
muligheder til en dynamisk organisationsstruktur? Vil en øget grad af kom-
pleksitet føre til en centralisering hos eksperterne (som indenfor styrke-
lære) ? Det er svært at tage stilling til, om der skal satses på en central-
isering af den matematisk uddannede arbejdskraft og dermed en homogenisering
af de matematiske uddannelser. Og mon matematikuddannelser løsrevet fra en
datalogisk uddannelse vil have en fremtid?
Disse matematikuddannelsesmæssigt set vigtige problemer kan findes diskuteret
i 4 artikler i det russiske tidsskrift Literaturnaya Gazeta, ifølge referat
af R.P. Boas i The Mathematical Intelligencer, VOL 2, nr4 1980, og i det ame-
rikanske SIAM News, gengivet i The Mathematical Intelligencer, VOL 3, nr1
1980.
@
DataMuseum.dk

MIKADOS

⟦d7ff2fd6e⟧

Derivation

Text
