⟦e07489f50⟧

Text

%__________
APPENDIKS A.
 
 
%__________________________________________________________
GENNEMGANG AF ANDRE KORTLÆGNINGSPROJEKTER OG DERES METODER.
 
%____________
A. I Danmark.
 
På 1. Landsmøde om Matematikken i Danmark i 1970 blev der ikke foretaget
nogen egentlig undersøgelse af, hvordan og hvor matematikken anvendes i Dan-
mark. Der blev derimod snakket noget om, hvorvidt man kan skelne mellem ren
og anvendt matematik, og om hvordan man kan give de teoretiske matematikere
en mulighed for at anvende matematikken i andre fag. Interessen var altså i
højere grad koncentreret om, hvordan eksisterende matematik og eksisterende
matematikere kunne bringes i anvendelse, end om den reelle matematikanvendel-
se i Danmark. Denne interessefordeling kan måske ses som en afspejling af
erhvervslivets yderst begrænsede interesse for sagen, idet der af ca. 50 ind-
budte private erhvervsvirksomheder kun var fremmødt repræsentanter for 3,
nemlig fra Jydsk Telefon-Aktieselskab, Århus, A/S Regnecentralen, Århus, og
Den Danske Provinsbank A/S. (litt. 24).
Der var endvidere et oplæg fra to kandidatinstruktorer om, i hvilke forbind-
elser man kan tænke sig matematikken anvendt: Udover anvendelsen af matema-
tikkens resultater og teknikker i videnskaber, hvor der er gamle traditioner
for at anvende matematik, kan man tænke sig matematikkens metoder og tænke-
måder anvendt i videnskaber, der ellers ikke forekommer matematificerbare.
Endelig kan det i gruppe V's rapport nævnte forslag til fremme af en menta-
litetsændring både hos matematikere og ikke-matematikere opfattes som et for-
slag om bl.a. at starte en undersøgelse på lokalt plan af matematikkens an-
vendelse i erhvervslivet og statsadministrationen. Resultatet skulle være en
forbedret og specielt mere motiverende undervisning af ikke-matematikere.
   At formålet stadig er aktuelt kan bl.a. ses af foredragsfordelingen ved
den 18. kongres for matematikere (litt. 23), hvor der af 35 foredrag kun var
et, der handlede om matematik anvendt på et ikke-matematisk område, nemlig
"Exchange of stability in a disequilibrium model", altså en meget abstrakt
teori anvendt på en meget abstrakt økonomisk model, med andre ord en meget
realitetsfjern anvendelse.
   En måling af, i hvor høj grad matematisk forskning foregår uden forbindel-
se til ikke-matematiske områder, kan ses af svarene på spørgsmål 16, s. 262
(se bil.  1) i Planlægningsrådet for Forskningen's undersøgelse af forsknin-
gens vilkår i Danmark inden for fagområderne engelsk og matematik (litt. 34).
 
Et spædt men dog retningsvisende forsøg kunne være at udarbejde en oversigt
over alle matematikuddannedes beskæftigelse i en tilpas detailleret gruppe-
ring, i stil med DSTS's (Dansk selskab for teoretisk statistik) oversigt over
medlemmernes beskæftigelse. (Se bil.  2).
@
 
En anden indgang kunne være som Statistisk Forskningsenheds liste over an-
vendt-statistik sagers oprindelse, en metode der dog vil strande på manglen
på konsulenttjenester indenfor de fleste andre grene af matematikken. (Se
bil.  3).
 
   Forberedelsesgruppen til det 2. Landsmøde om Matematikken i Danmark, der
afholdes i 1981, har udarbejdet et spørgeskema (se bil.  4), der tænkes ud-
sendt til en række udvalgte danske virksomheder. Det indeholder en ret de-
tailleret uddybning af matematikkens anvendelse i virksomhederne, og har den
store fordel, at det ikke kun finder matematisk uddannedes anvendelse af ma-
tematik. Til gengæld giver undersøgelsen ikke nogen særlig beskrivelse af de
reelle problemer, virksomheden har anvendt matematik til, endsige af de mate-
matiske problemstillinger, hvorfor det er vanskeligt at anvende resultaterne
til at skaffe kontakter til virksomheder med beslægtede problemer.
 
Det samfundsvidenskabelige Forskningsråd har i samarbejde med Datacentralen
startet et projekt med en ren registrering af samfundsvidenskabelig forskning
i Danmark. Undersøgelsen, der udmærkede sig ved, at de indsamlede informati-
oner blev gjort tilgængelige i et informationssøgningssystem, fik kun karak-
ter af et pilotprojekt, da man ikke kunne opnå enighed om det fordelagtige i
fortsatte bevillinger til projektet. Se i øvrigt referat af samtale med Jør-
gen Nybroe (app. E).
   En mere statistisk undersøgelse, baseret på spørgeskemaer og ikke gjort
tilgængelig i et informationssøgningssystem, af erhvervslivets forskning og
udviklingsarbejde, er foretaget af forskningssekretariatet. Undersøgelsen
viser forsknings og udviklings fordeling på branchegrupper og produktgrup-
per, og er altså ikke en undersøgelse af karakteren af de indgående viden-
skabelige discipliner. (litt.  9). Se f.eks. bilag 8, som illustrerer opde-
ling.
 
 
%_____________
B. I udlandet.
 
Oxford Study Groups with Industry, 1968-1971. (litt. 32).
Formålet var at kontakte forskere i industrier, der var beskæftiget med pro-
blemer, som på en eller anden måde involverede teorien om, eller formulerin-
gen, anvendelsen eller den numeriske løsning af differentialligninger.
Kontakten blev etableret gennem 4 1-uges møder, hvor repræsentanter for de
inviterede firmaer fremlagde problemerne, de arbejdede med. De fremlagte pro-
blemer blev til en vis grad løst på møderne, eller der blev tilknyttet en
studerende til mange af projekterne. En del af problemerne blev således løst
som eksamensprojekter.
   Den eneste egentlige informationsopsamling, der foregik, var nedskrivnin-
gen af en kort beskrivelse af problemerne.
@
 
Projektgruppe "Mathematik in der Industriegesellschaft".
Matematikere med afsluttet højskoleuddannelse i erhvervslivet. (litt. 25-26).
Formålet med projektet var at undersøge matematikernes situation og den mate-
matiske indsats i erhvervslivet i Tyskland.
   Det viste sig ved samtaler med mange matematikere fra praksis, at det var
bedst at gennemføre empiriske undersøgelser branchevis. En begrundelse er de
meget forskellige kendetegn for matematikeres beskæftigelse i forskellige
brancher.
   Den første undersøgelse skete i forsikringsbranchen, hvor 25% af de privat
ansatte matematikere var beskæftiget. Siden er der lavet undersøgelser af
matematikernes forhold i den kemiske industri og mineralolieindustrien, samt
i regnecentre og software-firmaer.
   Da matematikere i modsætning til de fleste andre naturvidenskabsmænd ikke
er organiseret som matematikere, kunne man ikke sende sende spørgemateriale
direkte til den enkelte matematiker. Man startede derfor hver undersøgelse
med en spørgeskema-undersøgelse af matematikanvendelsen i branchens enkelte
firmaer. (litt. 26 s. 23-26).
   På denne måde fik man bl.a. en indgang til en undersøgelse af de enkelte
matematikeres forhold. (se eks. på spørgsmål og svar i bil. 5).
 
Mathematical Sciences in Canada. (litt.  1).
Formålene med projektet var meget ambitiøse, nemlig:
1. At fastslå hvilke typer matematik der bruges i landet, og i hvilken ud-
   strækning. Samt at foreslå matematiske områder, der ikke studeres eller
   bruges i den udstrækning, man kunne ønske.
2. At beskrive og evaluere forskellige mulige typer matematisk forskning.
3. At vurdere nuværende og fremtidige arbejdskraft-forsyninger og behov på
   forskellige kompetence-niveauer.
4. At undersøge nuværende formål og metoder i matematiske uddannelser på
   alle niveauer, og foreslå mulige forbedringer.
5. At anbefale metoder til identifikation af betydningsfulde reelle problem-
   områder, der kan underkastes en matematisk behandling.
Der blev anvendt fire principielt forskellige metoder til indsamlingen af den
nødvendige information.
   For det første forsøgte man dels gennem nyhedsmedier og foreninger, dels
gennem universiteternes ledelse, at kontakte de matematikere, der anvendte
matematikken i andre fag, og de forskere fra andre fag, der var interesseret
i matematikkens anvendelse i deres fag. Man forsøgte at få dem til at give
deres mening til kende om følgende fem spørgsmål:
1. Hvilke typer matematik anvendes i øjeblikket indenfor din disciplin, og
   på hvilket niveau?
2. I hvilken udstrækning forventer du at matematikken vil påvirke din disci-
   plin i fremtiden, og i hvilken retning?
3. Er de studerende i din disciplin i besiddelse af de nødvendige matematiske
   færdigheder? Er der nogen nævneværdige mangler i deres matematiske uddan-
   nelse?
@
4. Hvilke praktiske mekanismer kan du foreslå til at lette samarbejdet med
   matematikere på områder som læseplans-design, fælles forskning, tværfag-
   lige seminarer, etc.? I hvilken udstrækning er disse mål ønskelige?
5. Hvad er hoved-forhindringerne for et bedre samarbejde mellem matematikere
   og brugere af matematik (administrative, finansielle, akademiske etc.)?
   Har du nogen forbedringsforslag?
Der blev modtaget ca. 100 svar, der næsten uden undtagelse gik langt udover
de fem spørgsmål. Det gennemgående problem, der blev peget på, drejede sig om
holdninger, nemlig andre videnskabsmænds holdning til matematikere, og mate-
matikeres holdning til andre videnskabers problemer.
   Derefter blev der holdt 8 1-dags seminarer for matematikere og ledere fra
universiteter og læreanstalter, industrien, forretningsverdenen og statsad-
ministrationen. På hvert seminar var deltagerne delt ligeligt mellem akade-
mikere og ikke-akademikere, og diskussionen blev styret mod de følgende fem
emner:
a) Anvendeligheden af "post-secondary" matematisk uddannelse for en ikke-aka-
   demisk ansættelse.
b) Hvilke personlige kvaliteter og professionelle kvalifikationer ledes der
   efter, når der ansættes matematikere til ikke-akademisk arbejde?
c) Nutidige og fremtidige arbejdskraftbehov på forskellige matematiske områ-
   der.
d) Mulighederne i personale-udveksling og fælles-projekter mellem matematiske
   institutter og matematik-anvendende organisationer.
e) Fremtidsudsigterne for en vedvarende matematik-uddannelse på collegeniveau
   for ledere og matematik-brugere.
 
Den største hindring for en mere effektiv matematik-anvendelse blev også på
disse seminarer påstået at være lederes og matematikeres holdninger til hhv.
matematik(ere) og de reelle problemers matematisk set mangelfulde natur.
   Projektets ledere besøgte 24 universiteter, hvor grupper af matematikere
og matematikanvendere blev sat til at diskutere matematikkens nuværende og
fremtidige rolle i den akademiske verden. Det fælles resultat af disse møder
var, at alle grupper mente, at det blev nødvendigt for universiteternes mate-
matikere at blive mere involveret i matematikkens anvendelser, uden at komme
nærmere ind på, hvad det ville sige. Der blev også aflagt besøg hos en  del
matematik-anvendende organisationer, hvor det mest slående (striking) var den
udbredte mening, at matematik-kandidater ikke var de bedste at ansætte til
ikke-akademisk matematik-anvendelse.  Arbejdsgiverne er tilbøjelige til  at
ansætte folk med en anden udddannelsesmæssig baggrund, som har skaffet deres
matematiske viden henad vejen.
   Der blev endelig udsendt et 5 siders spørgeskema (litt.  1 s.222-227), der
blev besvaret af 3231, hvoraf de 1830 var matematikere (graduates), mens de
1401 var medlemmer af de sponsorerende organisationer. Svarene blev SPSS-be-
handlet, og nogle efterbehandlede resultater kan ses i bil.6. Gruppen mener i
høj grad, at spørgeskema-undersøgelsen var besværet og pengene værd (7000$),
da den giver 1830 matematikuddannedes mening om den uddannelse, de har modta-
get.
@
   I øvrigt konstaterer forfatterne, at svarene på deres spørgsmål til indu-
strier og institutioner om antallet af ansatte matematikere, ikke kan anven-
des, da ledelserne åbenbart ikke er klar over, hvad matematikere er. F.eks.
fik projektets ledelse på Bell Northern Research at vide, at "Matematik er
meget vigtigt hos BNR, men matematikere, som sådan, er ikke. Vi har ikke haft
meget held med matematikere." Da BNR så blev bedt om en liste over folk, der
var beskæftiget med matematisk arbejde, viste det sig, at 76 ud af 126 havde
en matematisk grad. En matematiker ansat i regeringen sagde ligeud, at folk
i hans position af prestige og lønmæssige hensyn ville foretrække ikke at
blive kaldt matematikere. De vil altså ikke blive fundet ved en eftersøgning
af anvendte matematikere.
@
DataMuseum.dk

MIKADOS

⟦e07489f50⟧

Derivation

Text
