|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: RegneCentralen RC700 "Piccolo" |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about RegneCentralen RC700 "Piccolo" Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - download
Length: 4736 (0x1280) Types: TextFile Names: »KAPITEL2.TXT«
└─⟦8593a2110⟧ Bits:30004400 Lærerkursus 85: Skolen i informationssamfundet (RC703) └─ ⟦this⟧ »KAPITEL2.TXT«
4. ØVELSE: BLOKOPERATIONER (KAPITEL2) ------------------------------------- I denne øvelse skal du prøve at flytte, kopiere og slette dele af en tekst. Fremgangsmåden er ens ved disse tre funktioner. Du vælger TEKSTBLOK fra menuen, og kan så lave en markering i teksten ved at flytte markøren med piletasterne. Hvorledes markeringen ser ud skifter fra maskine til maskine, men på nogle vil det være understregning. Når du har markeret det tekststykke, som du vil flytte, kopiere eller slette, trykker du på RETUR; så får du valget mellem FLYT, SLET og KOPIER. Hvad der derefter skal ske, afhænger af, hvad du vælger. MEN.. - der er to ting at huske, før du går i gang: Det første er, at markøren skal være ved starten af det afsnit, der skal markeres, FØR du vælger TEKSTBLOK fra menuen, fordi markeringen starter fra det sted, hvor markøren er! Det andet er, at du kun kan lave TEKSTBLOK-operationer med det, du kan se på skærmen - du kan altså ikke rulle tekstvinduet op og ned mens du markerer. Derfor kan du blive nødt til at flytte, slette eller kopiere i flere omgange. Nu til opgaverne.. Opgave 1 -------- Under opgaverne findes et tekststykke fra Vejledningen til LK-programmerne, adskilt med en streg fra opgaveteksten. Sammenlign teksten fra vejledningen side 10, afsnittet om "Kobling mellem skriftlig fremstilling - håndskrift brydes", med teksten under stregen her i maskinen. Når du har fundet det tekststykke, der er forkert placeret, skal du vende tilbage til dette sted i opgave 1! Det er nødvendigt at flytte noget af teksten. Flyt markøren til det FØRSTE bogstav i den tekst, der skal flyttes, og vælg så TEKSTBLOK fra menuen. Foretag markering, af det, der skal flyttes, og tryk RETUR; vælg FLYT, og flyt markøren til det sted, hvor teksten skulle have stået, og tryk så RETUR - nu skulle teksten blive sat på plads. Opgave 2 -------- Det kunne måske være en fordel at have det første stykke af den indledende tekst til "KAPITEL2", helt fra toppen og ned til ordet "MEN..", stående lige præcis her - uden at flytte det væk fra den oprindelige plads! Det kræver en kopiering.. Flyt markøren til den øverste linie, første tegn, og vælg igen TEKSTBLOK, afmærk så teksten ned til "Men.." og tryk RETUR. Men denne gang skal du vælge KOPI, og indsætte instruktionen lige præcis HER> < Opgave 3 -------- Hvis du foretrak den gamle version af teksten, dvs. uden instruktionen indsat lige over opgave 3, må du slette det indsatte igen! Flyt markøren til det første, der skal slettes, vælg TEKSTBLOK og marker, og vælg så SLET. Det skulle bringe teksten tilbage til det oprindelige udseende igen. Opgave 4. --------- Det, der er slettet, er ikke fjernet helt, for programmet har gemt det. Prøv at indsætte det sidst slettede under opgave 4. Du behøver blot at vælge INDSÆT KOPI fra menuen øverst, og derefter vælge det sted, hvor teksten skal sættes ind. Prøv! Kan du huske, hvordan du så får det væk igen? Opgave 5. --------- Den sidste opgave består i at slette teksten til og med linien herunder. Du ved allerede, hvordan man sletter - så du skal blot gentage proceduren nogle gange, indtil du kun har teksten tilbage fra "Vejledningen..." herunder! ( HUSK, at du kun kan slette, hvad du ser på skærmen!). Nået hertil er 4. øvelse afsluttet. Vend tilbage til teksten i den trykte vejledning og fortsæt evt. med 5. øvese ved at vælge KAPITEL3. -------------------------------------------------------- Et tekstbehandlingssystem fritager - ligesom en skrivemaskine - eleven for udformningen af de enkelte tegn, anbringelsen af tegnene på linie ud til lige venstrekant mv. Tekstbehandling bryder koblingen mellem skriftlig fremstilling og håndskrift. Dette er en betydelig fordel, da håndskrivning nok er den vanskeligste form for skriftlig fremstilling, og en manglende beherskelse af håndskrivning hæmmer mange elever i overhovedet at udtrykke sig skriftligt. Derudover giver tekstbehandling fleksible muligheder for at "slette", "klippe" og "klistre" i teksten med umiddelbar fremvisning af den nye renskrift på skærm eller papir. Der er ingen overstregede ord, rester af udviskede bogstaver eller krøllede og plettede ark. Selv begynderen kan frembringe et produkt med en grafisk kvalitet på niveau med den trænedes. Eleven kan derfor hurtigt koncentrere sig mere om formuleringen af teksten end om dens fremtrædelsesform; mere om indholdet end om udseendet. «eof»