|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: RegneCentralen RC759 "Piccoline" |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about RegneCentralen RC759 "Piccoline" Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - download
Length: 22400 (0x5780)
Types: TextFile
Names: »MINIPLAN.HLP«
└─⟦a1337913c⟧ Bits:30002679 PGM1 - indeholder forskellige undervisningsprogrammer
└─ ⟦this⟧ »MINIPLAN.HLP«
└─⟦cd307176b⟧ Bits:30002666 Programmer fra Forlaget FAG ApS
└─ ⟦this⟧ »MINIPLAN.HLP«
▶e1◀ Vejledning til MINIPLAN Copyright (c) Carl Hemmingsen,
FAG, Ægirsvej 3, 3600 Frederikssund.
Programmet må kun benyttes på køberens mikrodatamater.
MINIPLAN fås til PARTNER og PICCOLINE fra RC af 1979.
På disketten ligger følgende filer:
miniplan.cmd programmets kode
miniplan.000 overlayfil
miniplan.hlp denne vejledning
skonumre.mp
lis.mp opgaver
restskat.mp
....
Benyt ikke originaldisketten som arbejdsdiskette, men kopier fi-
lerne over på en systemdiskette. D.v.s. en diskette indeholdende
CCP/M.
Miniplan er et regneark med tilhørende graftegningsprogram. Desu-
den kan programmet læse datafiler f.eks hidrørende fra automatisk
dataopsamling.
Regnearket er på (85 rækker x 15 søjler) eller (50 rækker x 25
søjler) eller (50 rækker x 15 søjler).
Når en ny opgave redigeres, skal man vælge det ene eller
det andet format. Man må altså fra starten gøre sig klart, om man
har behov for mange rækker eller for mange søjler.
Cellerne navngives A1, A2, ..., Y85.
Programmet fylder 35 kbytes. Desuden benytter det 63 kbytes af ar-
bejdslageret til regnearket.
▶e2◀ HOVEDMENU
Når programmet startes fås et skærmbillede med en kort orientering
om programmet. Tast <retur> for at fortsætte, så fremkommer hoved-
menuen:
Vejledning Rediger Udskriv Gem Hent Data Tegn ESC
Du kan flytte cursoren i menuen v.h.a. cursorpilene. Ved starten
af programmet står cursoren på REDIGER. Det felt, som cursoren
står på, blinker. Ved <retur> vælges den funktion som angives un-
der cursoren. Du kan også vælge en funktion ved at taste det før-
ste bogstav i funktionen. Tast f.eks. v (eller V) for vejledning.
Når man har hentet og/eller redigeret en opgave og derpå forlader
hovedmenuen v.h.a. <esc>, spørger programmet om opgaven ønskes
gemt. Man kan altså ikke glemme at gemme en opgave.
▶e3◀ VEJLEDNING
Efter valg af V for vejledning i hovedmenuen fås en ny menu:
Den øverste linie på skærmen står fast. Af denne linie fremgår
det, at du hele tiden kan benytte:
<space>, <retur>, ▶92◀ eller <esc>.
Du kan også vælge et bestemt emne i vejledningen:
Hver gang du trykker på <space> eller <retur> fremkommer de næste
10 linier af vejledningen på skærmen. Taster du ▶92◀ , startes vej-
ledningen forfra, du kan så igen vælge et bestemt emne. Taster du
<esc> returneres til hovedmenuen. Husk, at <esc> overalt i pro-
grammet benyttes til at returnere fra den aktuelle del af program-
met.
Når vejledningen forlades vil det oprindelige skærmbillede retur-
nere. Den aktuelle opgave forsvinder selvfølgelig heller ikke fra
arbejdslageret.
▶e4◀ REDIGER
Ved valg af rediger fås dette skærmbillede:
MINIPLAN: A:work (85x15) Position B2 Beregn: ON Indsæt
------------------------------------------------------------------
<--- A---><--- B---> ....... <--- E---><--- F---><--- G--->
1
2 __________
3
4
...
17
------------------------------------------------------------------
menulinie: ▶91◀ ▶90◀ ▶92◀ ▶93◀ T D F L(ås) B(eregn) A(ndet) ESC
hjælpelinie:
Hvis det er en ny opgave vil skærmbilledet vise øverste venstre
hjørne d.v.s. søjlerne A, B, C,...G (ialt 7 søjler) og rækkerne 1
til 17. Cursoren vil befinde sig i celle A1. Positionen ses i sta-
tuslinien øverst. V.h.a. cursorpilene ▶91◀, ▶90◀, ▶92◀ og ▶93◀ kan cursoren
flyttes rundt på skærmen.
Skal cursoren flyttes mere end nogle få celler, bør man benytte
R(ul).
Hver celle (f.eks. A1) i regnearket kan indeholde:
1) en tekst på indtil 10 tegn
2) data et reelt tal
3) en forskrift på indtil 40 tegn.
Hvis cellen er tom, er alle muligheder åbne - som det også fremgår
af menulinien nederst på skærmen. T står for tekst, D står for da-
ta og F står for forskrift. Er cellen tom, kan man vælge T, D el-
ler F.
I en større opgave tager beregningerne lidt tid, det er derfor en
fordel at slå den automatiske beregning fra. Det gøres ved at tas-
te B,( B for Beregn). Bemærk, at Beregn skifter fra ON til OFF i
statuslinien øverst på skærmen. Mens maskinen regner, blinker or-
det "regner" i hjælpelinien.
OVERSIGT OVER MULIGHEDERNE I REDIGER
▶91◀, ▶90◀, ▶92◀, ▶93◀: cursorpilene, bruges til at flytte cursoren.
T, D: valg af tekst eller data
F: forskrift: C(elle), R(ække), S(øjle), ESC ?
(ved R og S): første __ sidste __
L(ås): R(ække), S(øjle), ESC ?
B(eregn): Beregn skifter mellem ON og OFF
A(ndet): menuen fortsætter med:
N(ulstil): C(elle), R(ække), S(øjle), O(pgave), ESC ?
(ved R og S): første __ sidste __
C(ifre): C(elle), R(ække), S(øjle), O(pgave), ESC ?
antal decimaler (0..6) _
(ved R og S): første __ sidste __
S(let): C(elle), R(ække), S(øjle), ESC ?
(ved R og S): første __ sidste __
K(opi): C(elle), R(ække), S(øjle), ESC ?
(ved C): kopi til Celle:
(ved R): kopi til Række:
(ved S): kopi til Søjle:
(ved R og S): første __ sidste __
R(ul): F(rem), T(ilbage), O(p), N(ed), ESC ?
Antal søjler frem: 1..x __
(tilsvarende for tilbage, op og ned)
ESC: retur fra rediger til hovedmenuen.
▶ea◀ FORSKRIFTER.
T, D og F i menuen benyttes til valg af celleindhold. T står for
tekst, D for data og F for forskrift.
En tekst kan som tidligere omtalt bestå af indtil 10 tegn, som kan
være alt lige fra mellemrum til å ( chr. 32 til chr. 125).
Data er et reelt tal. D.v.s. at det kan bestå af cifrene 0 til 9,
decimalpunktum (ikke komma) minustegn og bogstavet E.
Eksempler på data: 1.32 , -14.22 , 0.123E4 , 1230
De sidste to tal er ens eftersom E4 betyder 10'4 = 10000.
I en forskrift kan indgå alle bogstaver plus følgende tegn:
+ - * / ' : _ ( ) < <= > >=
plus, minus, gange, dividere, potensopløftning, kolon, understreg-
ning, parenteser, mindre end, mindre end eller lig med, større end
og større end eller lig med.
Eksempler på forskrifter:
B1*B2/(B1+B2)
4-B1'2
B1<B2
B3*(B1<=B2)+B4*(B1>B2)
B3:B17 ( kort skrivemåde for B3+B4+B5+...+B17)
A2_G2 ( kort skrivemåde for A2+B2+C2+...+G2)
Ulighedstegnene benyttes i udsagn. Et udsagn kan være sandt eller
falskt. Hvis udsagnet er falskt har det værdien 0, er det sandt
har det værdien 1.
Ulighedstegnene benyttes f.eks. i forskrifter for funktioner, som
er givet ved et "tuborgudtryk".
Vær opmærksom på at forskriften udregnes fra venstre mod højre!
Række og søjleoperationer er meget vigtige i et regneark.
Kolon (:) bruges ved sum af søjle og understregning (_) ved sum af
række. Huskeregel: i en søjle står cellerne over hinanden som i
(:) og i en række står de vandret som en streg (_).
Bemærk, at forskrifter automatisk skrives med store bogstaver, og
at man ikke kan skrive mellemrum i en forskrift. Tomme celler må
godt indgå i en forskrift, idet alle tomme celler indeholder et 0
(nul).
I en forskrift kan indgå følgende standardfunktioner:
PI konstanten 3.1415... (11 cifre)
ABS absolut værdi
SQR kvadratroden af et tal
SIN sinus
COS cosinus
ATN den omvendte funktion til tangens
LN den naturlige logaritmefunktion
LOG 10-talslogaritmefunktionen
EXP eksponentialfunktionen
INT den hele del af et tal, eks. int(99999.28)= 99999
Eksempler:
PI*B2'3+SQR(A9)
SQR(ABS(A1:A19))
SQR(SIN(B1)'2+COS(B1)'2)
Fejl i forskrifter:
Forsøger man at uddrage kvadratroden af et negativt tal eller di-
videre med 0 fås naturligvis en fejl. I cellen, hvor beregningen
foretages, fås en fejludskrift. Den kan være:
ln(-) logaritme til negativt tal eller 0
rod(-) kvadratrod af negativt tal
(-)' potensopløftning af negativt tal
div 0 division med 0
f(x)=? forskrift mangler
????? ukendt fejl
Ved valg af forskrift kan man vælge mellem:
Forskrift: C(elle), R(ække), S(øjle), ESC ?
Dersom cursoren befindes sig i celle B1, og man vælger celle kom-
mer hjælpelinien til at se således ud:
B1 := ________________________________________
Der er plads til 40 tegn i feltet. Du skriver forskriften og tas-
ter <retur>
Vælges søjle fås denne hjælpelinie:
B# := ________________________________________
# er et dummy-tegn, som ved beregningerne erstattes af rækkenum-
meret for den aktuelle celle.
Forskriften kan f.eks. være:
B# := A#-10
Når du har skrevet forskriften og tastet <retur> fås en ny hjælpe
linie:
første række 1..85 : __ sidste række
Skriv et tal i intervallet (f.eks. 5) og tast <retur>. Nu ser
hjælpelinien således ud:
første række 1..85 : 5 sidste række 5..85 : __
Du udfylder også dette felt( f.eks.39). Dersom cellerne B5 til B39
er tomme vil de få tildelt den indtastede forskrift. Er de ikke er
tomme kan du slette dem vha S(let).
Vælges række fås denne hjælpelinie:
#1 := ________________________________________
Den efterfølgende hjælpelinie ser således ud:
første søjle A..O : _ sidste søjle
▶eb◀ LÅS
Ved redigering af større opgaver har man stor glæde af at låse en-
kelte søjler og/eller rækker. Anbring først cursoren i den
række/søjle som ønskes låst. Hjælpelinie:
Lås: R(ække), S(øjle), ESC ?
Vælg række eller søjle.
Bemærk, at låste søjler og rækker markeres med invers skrift. Lå-
ses en låst række eller søjle ophører den med at være låst. Man
kan låse enhver række og/eller søjle, men der er ingen fordel ved
at låse søjler/rækker midt i skærmbilledet.
Når en opgave gemmes på disketten gemmes også opgavens format. Når
opgaven atter hentes, vil de samme rækker og søjler være låste.
▶ec◀ NULSTIL
Det er ikke nødvendigt først at taste A for A(ndet), tast blot N
for N(ulstil).
Når N(ulstil) vælges fås denne hjælpelinien:
Nulstil: C(elle), R(ække), S(øjle), O(pgave), ESC ?
Når O(pgave) vælges sættes alle data til 0 (nul). Nulstil efter-
følges altid af en gennemregning af opgaven. Tekster kan ikke nul-
stilles, men de kan slettes v.h.a. S(let).
▶ed◀ CIFRE
Ved valg af C(ifre) ser hjælpelinien således ud:
Cifre: C(elle), R(ække), S(øjle), O(pgave), ESC ?
Vælg f.eks S for søjle, Man får nu følgende hjælpelinie:
Antal decimaler (0..6): _
Vælg f.eks. 0 (nul). Så fås denne hjælpelinie:
første række 1..85 : __ sidste række
Valg af 0 betyder heltal. Bemærk, at alle data beregnes med 11 be-
tydende cifre. Det er bare udskriften, som kun foretages med fra 0
til 6 decimaler. Undertiden kan et tal ikke være i feltet
(171379.2194 fylder 11 tegn), så udskrives det i eksponentiel no-
tation (1.71379E05).
▶ee◀ SLET
Husk, at en celle kan være tom eller indeholde en tekst, data el-
ler en forskrift. Når slet benyttes tømmes cellen. Før slet vælges
skal cursoren anbringes på den Celle, Række eller søjle, som øn-
skes tømt. Ved valg af slet fås følgende hjælpelinie:
Slet: C(elle), R(ække), S(øjle), ESC ?
Vælges række eller søjle fås en ny hjælpelinie, hvor første og
sidste element kan angives. Vælges række ser hjælpelinien således
ud:
første søjle A..O : _ sidste søjle
Vi kan f.eks. vælge første søjle til D. Når første søjle er valgt
udfyldes valgmulighederne ud for sidste søjle:
første søjle A..O : D sidste søjle D..O : _
Når cellen/cellerne er slettet gennemregnes opgaven.
Vil man ændre celleindhold f.eks. fra tekst til data, skal man
først benytte slet. Vil man ændre forskrifter for en række eller
søjle, skal man også først benytte Slet, da forskrifter for søjler
og rækker kun indsættes i tomme celler.
▶ef◀ KOPI
Ved valg af kopi kan man kopiere den celle, række eller søjle som
cursoren befinder sig i til en anden celle, række eller søjle. Ved
valg af K(opi) fås denne hjælpelinie:
Kopi: C(elle), R(ække), S(øjle), ESC ?
Vælges f.eks. C(elle) vil næste hjælpelinie se sådan ud:
kopi til celle (A1..O85) ___
Man kan f.eks. skrive B28. Når kopieringen er foretaget minder
programmet om, at man skal huske at ændre eventuelle forskrifter.
Vælges R(ække) vil hjælpelinien se således ud:
kopi til række (1..85) __
Man skriver et tal i intervallet og taster <retur>
▶f0◀ RUL
Ved redigering af en opgave kan cursoren som bekendt flyttes
v.h.a. cursorpilene. Skal cursoren flyttes langt, er det hurtigere
at flytte den v.h.a. R(ul). Når R tastes fås først denne hjælpe-
linie:
Rul: F(rem), T(ilbage), O(p), N(ed), ESC ?
Vælges f.eks. frem vil man, hvis det er muligt at rulle frem, få
endnu en hjælpelinie:
Antal søjler frem: 1..x __ ,
hvor x er det antal søjler som man maksimalt kan rulle frem fra
den aktuelle celle. Ved hjælp af rul kan man således hurtigt komme
rundt i opgaven.
▶f1◀ TEKSTSTRENGE
Tekster kan redigeres i to tilstande: indsæt og udskift. Man skif-
ter tilstand vha Tegn ind (tilstanden kan kun skiftes under redi-
gering af en streng). Den aktuelle tilstand vises i statuslinien
øverst på skærmen. Teksterne kan være lige så lange som det vindue
de skrives i. Ved redigering af tekster kan man benytte følgende
taster:
A1 sletter hele teksten
A2, A3 sletter teksten fra og med corsorens
position
A4 sletter tegnet før cursoren.
Tegn ind skifter mellem indsæt og udskift
▶91◀ flytter cursoren et tegn til højre
▶90◀ flytter cursoren et tegn til venstre
▶92◀ flytter cursoren til højre for teksten
▶93◀ flytter cursoren helt til venstre
Bemærk, at skal man skrive en tekst eller en forskrift i en celle
skal man altid først vælge T eller F og indtastningen foregår al-
tid i hjælpelinien. Man skal altid afslutte med <retur>.
Bemærk, at i Data-celler kan man skrive tal uden først at vælge D
for Data. Her kan man afslutte med ethvert af tegnene i menulinien
samt nogle funktionstaster:
cursorpile, <retur>, <space>, <esc>, ( T, D, L, A, B, C, K, N, R, S).
Space er at foretrække ved fejltastning af et tal, idet cursoren
så forbliver i den aktuelle celle.
▶e5◀ UDSKRIV
Før udskrivning skal man altid huske at tænde for printeren og se
efter om selectlampen lyser.
Ved valg af udskrift fås følgende hjælpelinie:
Udskriv: O(pgave), S(kærm), C(elleindhold), ESC ?
Vælges opgave eller celleindhold fås endnu en hjælpelinie:
første række 1..85 : __ sidste række
Man kan altså få nogle enkelte eller alle rækker udskrevet. Ved
opgave udskrives de søjler, som ses på skærmen. Ønskes andre søj-
ler udskrevet, må man redigere opgaven indtil de nye søjler står
på skærmen. Ved celleindhold udskrives alle søjler.
Vælges skærm fås blot en kopi af skærmbilledet.
▶e6◀ TEGN
Grafikmodulet skal være indlæst i forvejen. Er "GRAPHICS" ikke
indlæst meddeler programmet dette. Opgaven går ikke tabt.
Udskrivningsprocedurerne i TEGN er specielt tilpasset RC603P ma-
trixprinteren.
Ved hjælp af tegn kan man tegne grafer og andre former for kurver.
Først skal man hente en opgave eller lave en ny opgave v.h.a. Re-
diger.
Skærmbilledet i tegn er delt i 4 dele:
Statuslinien: skærmens øverste linie.
Vinduet herunder (linie 2 til og med linie 20) som
benyttes til grafer.
Opgavemenuen under vinduet (linie 21 til og med linie 23).
Menulinien nederst. Her kan man se, hvilke funktionstaster
man kan benytte og hvilken betydning de har.
Statuslinien ser således ud:
Opgavens navn, ______________________ Vandret, +, S, Indsæt
I det tomme felt kan man skrive en overskrift. Vandret markerer,
at kordinatsystemets 1.akse er vandret, + betyder, at punkter af-
sættes som et +, S betyder at grafen tegnes på skærmen og Indsæt
markerer, at tekster redigeres v.h.a. indsæt.
Man ændrer status ved at benytte funktionstasterne, som står i me-
nulinien nederst på skærmen:
F1: hoved, F2: printer, F3: drej, F4: mærke, PRINT, RETUR, ESC
Betydningen af funktionstasterne er:
F1: man kan skrive en overskrift til opgaven.
F2: næste gang der tastes <retur>, kommer grafen på
printeren. Der vises et P i stedet for et S i
statuslinien.
F3: skifter Vandret/ Lodret. Ved valg af lodret fås
en bedre udnyttelse af papiret, når der tegnes på
printeren, idet grafen fylder et helt A4 ark.
F4: når en graf tegnes markeres de enkelte punkter
med et af følgende tegn:
+ * O X .
Det aktuelle valg af tegn ses i statuslinien.
PRINT: skærmen dumpes på printeren.
RETUR: grafen tegnes.
ESC: Tegn forlades (bemærk, at regnearket kommer frem
igen. Man kan derfor med fordel skifte frem og
tilbage mellem hovedmenuen (og eventuelt rediger)
og tegn, når man f.eks. vil tegne en ny graf.
Tegn Ind: benyttes som under redigering til at skifte
mellem indsæt og udskift.
Opgavemenuen i linie 21 til 23 ser således ud:
Søjle abscis:A 1,A85 ordinat:B 1,B85 regres: FALSE
Punkter Xmin: 0.0 Xmax: 100.0 Xnul: 0.0 Xenhed: 10.0
Akser Ymin: 0.0 Ymax: 100.0 Ynul: 0.0 Yenhed: 10.0
Værdierne i menuen skal altid tilpasses den aktuelle opgave.
I nogle af felterne står der en tekst, i andre står der tal eller
cellenavne. I felterne med tekst foregår indtastningen v.h.a. spa-
cetasten. I de andre felter v.h.a. de almindelige taster.
I de følgende felter foregår indtastningen v.h.a. spacetasten:
søjle (afbildning af søjle som funktion af søjle)
række (afbildning af række som funktion af række)
regres FALSE (ingen funktion)
regres TRUE gennem de afsætte punkter tegnes den bed-
ste rette linie v.h.a. mindste kvadraters
metode. Liniens forskrift skrives i skær-
mens 2. linie.
kurve der tegnes en linie fra punkt til punkt.
punkter punkterne afsættes som +, *, O, X, .
histogram der tegnes et søjlediagram
trappe der tegnes et trappediagram.
akser kordinatsystemets akser indtegnes
akser+tal akserne tegnes og der skrives tal på
akser/tal udelades.
Hovedmenuen kan f.eks udfyldes således:
Søjle abscis:A 3,A11 ordinat:C 3,C11 regres: FALSE
Histogram Xmin: 34 Xmax: 45 Xnul: 35 Xenhed: 2.0
Akser+tal Ymin: -0.05 Ymax: 0.3 Ynul: 0.0 Yenhed: 0.1
Når menuen er udfyldt korrekt tastes <retur> og grafen tegnes. Er
<retur> uden virkning er menuen ikke korrekt udfyldt. Se efter om
Xmin er mindre end Xmax og om Ymin er mindre end Ymax !
Tilpas tallene i menuen, så grafen fylder skærmen godt ud, men
husk på, at enhederne skrives i 2. og 4. kvadrant.
▶e7◀ GEM
GEM benyttes, når en opgave skal skrives på disketten. Når en ny
opgave redigeres tildeles den filnavnet WORK. Hvis opgaven er læst
fra disketten har den selvfølgelig allerede et filnavn. Et filnavn
kan være på 8 tegn bestående af bogstaver fra A til Z (ikke Æ, Ø
og Å) og cifrene 0 til 9. Diskettestationerne betegnes A, B, C,
indtil P. Normalt har man en eller to diskettestationer A og B.
Når vi i hovedmenuen har valgt gem fås følgende hjælpelinie:
Gem som: A:FILNAVN (Y/N) ?
Hvor filnavn er navnet, hvorunder opgaven er hentet. Vælges Y
(yes) bliver opgaven gemt. Den gamle opgave med samme navn slet
tes. Vælges N (no) fås denne hjælpelinie:
Filnavn: A:________.MP
Dersom opgaven ønskes gemt på diskette B, tastes pil tilbage og
man skriver et B. Når B'et er skrevet går cursoren igen ind i vin-
duet og man kan skrive filnavnet. Når man har tastet <retur> gem-
mes opgaven. Alle opgaver til MINIPLAN får tildelt endelsen MP.
Eksempel:
Filnavn: B:EKSEMPEL.MP
Hvis der er en opgave på disketten med det samme navn som det, den
nye opgave ønskes gemt under, fås følgende meddelelse:
Fil findes i forvejen, vælg et andet navn, <RETUR>
Man taster så <retur> og vælger et andet navn. Man kan dog godt
gemme opgaven med samme navn på både drev A og B, men husk at der
skal være en diskette i diskettestationen !
Når en opgave gemmes, gemmes også dens format. D.v.s. om Beregn er
ON eller OFF, cursorpositionen, låste rækker og søjler og enkelte
andre data af betydning for programmet. Når en opgave atter hen-
tes, ser skærmbilledet derfor ud akkurat som da redigeringen blev
afsluttet.
Kun udfyldte celler gemmes og desuden pakkes de enkelte celler.
Opgavefilerne fylder derfor kun nogle få kbytes afhængigt af an-
tallet af udfyldte celler og længden af forskrifterne.
▶e8◀ HENT
Hent benyttes til at læse en opgave fra disketten. Ved valg af
hent fås først denne hjælpelinie:
Ønskes katalog (A..P), ESC ?
Vælges A (B..) fås et katalog over alle opgaver på disketten i A
(B..). Vælges ESC fås ikke noget katalog.
Herefter fås denne hjælpelinie:
Filnavn A:________.MP
Skriv det ønskede filnavn og tast <retur>. Se eventuelt beskrivel-
sen af filnavn i kapitel 8 Gem. Bemærk, at vælges B vedbliver pro-
grammet at arbejde på B indtil en anden diskettestation vælges.
Bemærk, at når en opgave hentes slettes lageret.
▶e9◀ DATAFILER
Miniplan kan læse en datafil. Filen må kun indeholde reelle tal
eller relle talsæt. Datafilen skal have PolyPascals format. D.v.s.
at et reelt tal fylder 6 bytes og filens første 4 bytes indeholder
antal poster og postlængden. Filnavnet skal ende på dat.
Data kan være at array af reelle tal. Arraylængden må ikke over
stige antallet af søjler i miniplan. Gør den det, læses datafilen
ikke. Når datafilen læses, skrives der et array i hver række i op-
gavearket startende med række 2. Der læses naturligvis ikke flere
data, end der kan være i regnearket.
Når en datafil er læst, kan den redigeres på sædvanlig vis. Derpå
kan den gemmes som opgave til miniplan. Bemærk, at når en datafil
læses, slettes arbejdslageret ikke. Det betyder, at har man før
læst en datafil af samme type og gemt den som en opgave, kan man
starte med at HENTE opgaven og så læse den nye datafil. Herved
slipper man for at skulle lave nye forskrifter, vælge antal cifre
o.s.v.
Bemærk, at man kan benytte f.eks. en piccolo til automatisk opsam-
ling af data, dernæst overføre datafilen f.eks. ved hjælp af
PARFLYT.COM til piccolinen.
«eof»