DataMuseum.dk

Presents historical artifacts from the history of:

RegneCentralen RC759 "Piccoline"

This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
artifacts from Datamuseum.dk's BitArchive.

See our Wiki for more about RegneCentralen RC759 "Piccoline"

Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software.


top - download

⟦e42ecbc40⟧ TextFile

    Length: 10752 (0x2a00)
    Types: TextFile
    Names: »LK-STAT.DOC«

Derivation

└─⟦8687625fc⟧ Bits:30004399 Lærerkursus 85: Skolen i informationssamfundet (Piccoline)
    └─ ⟦this⟧ »LK-STAT.DOC« 

TextFile

SUPPLERENDE BRUGERVEJLEDNING TIL LK-STAT PÅ PICCOLINE.
------------------------------------------------------


Denne brugervejledning er et supplement til hæftet 
"Vejledning til LK-programmel", DLH, 1985.


(1) BEGRÆNSNINGER FOR LK-STAT PÅ PICCOLINE. 

For de tre datasættyper gælder:
Observationer:
Op til 499 observationer kan indtastes og behandles.     
Der må dog højst være ca. 95 forskellige observationer.
Hyppigheder:
Op til 100 linier (hver med en observation og dens         
hyppighed) kan indtastes.
Gruppering:
Op til 100 linier (hver med et interval og dets hyppighed) 
kan indtastes.
Programmet tager iøvrigt selv vare på, at der ikke bliver 
tastet for mange tal ind.


(2) SPECIALTASTER FOR LK-STAT PÅ PICCOLINE.

I "Vejledning til LK-programmel" er omtalt forskellige  
taster. Deres beliggenhed på Piccoline-tastaturet beskrives 
her:
Piccoline-tastaturet er opdelt i to blokke - det 
'almindelige' tastatur (det store til venstre) og det 
numeriske tastatur (det lille til højre).
Som RETUR-tast kan bruges en af de to grønne taster med en 
bøjet pil på.
Som ESC-tast kan bruges enten den røde Esc-tast (på det 
almindelige tastatur) eller den lysebrune tast med en     
pil pegende skråt op (på det numeriske tastatur).
Som slettetast kan anvendes den grå tast med en tyk pil     
som peger mod venstre eller den grå tast med ordene:     
Slet Tegn (på det numeriske tastatur).
Ved sletning af data i datasæt kan man udover u-tasten 
anvende den store lysebrune tast (på det numeriske 
tastatur) med en pil pegende mod højre og endende i en 
lille lodret streg. Dvs. at når man indtaster og retter i 
datasæt kan man nøjes med at anvende tasterne på det 
numeriske tastatur.
De fire piletaster sidder i næstøverste række på det 
numeriske tastatur.


(3) INDTASTNING.

Indtastning i LK-stat består enten i indtastning af 
datasætnavn eller i indtastning af tal.

Datasætnavne på Piccoline må bestå af højst 8 tegn, som 
enten er bogstaver eller cifre. Taster med andre tegn er 
her uden virkning og man kan ikke taste mere end 8 tegn 
ind. Man kan ikke have to datasæt med samme navn uanset om 
disse indeholder hver sin type af datasæt (f. eks. 
observationer og gruppering). Vælger man et navn, som er 
identisk med et allerede eksisterende navn, vil man dog før 
eventuel sletning af det allerede eksisterende datasæt, 
blive spurgt, om man ønsker at overskrive dette eller vælge 
et nyt navn.

Til hvert tal er afsat 12 positioner, hvoraf ti positioner 
er afsat til cifre, og de resterende to positioner er afsat 
til henholdsvis et eventuelt decimaltegn og et eventuelt 
fortegn.
Ved indtastning kan som decimaltegn anvendes både komma (,) 
og punktum (.); i arbejdsfeltet vil et decimaltegn dog 
altid optræde som et punktum. Hvis et decimaltegn indtastes 
som det første tegn i et tal, så vil det blive opfattet og 
skrevet som '0.'.
Under indtastning af tal er tryk på illegale tegn 
(bogstaver (på nær u), ?, $, ! etc.) uden virkning. 
Ligeledes kan der ved indtastning af hyppigheder kun 
indtastes ikke-negative heltal.


(4) GRUPPER DATASÆT (valgmulighed i HOVEDMENU).

Intervalgrænser skal angives i ikke-aftagende orden. Et 
interval kan ikke bestå af kun et punkt.
Den øvre grænse for et interval hører altid med til 
intervallet.
Den nedre grænse for et interval hører kun med til 
intervallet, såfremt den ikke samtidig er øvre grænse i det 
foregående interval. Specielt gælder for den nedre grænse i 
første interval, at den kun hører med til intervallet, 
såfremt øvre grænse for første interval ikke er 
sammenfaldende med nedre grænse for andet interval.


(5) TRANSFORMER DATASÆT (valgmulighed i HOVEDMENU),

Hvis man beder om en transformering, der fører 
observationsværdierne uden for LK-stats talområde, vil 
programmet give en meddelelse om dette, og transformeringen 
vil ikke blive udført. 


(6) TABEL (valgmulighed i BESKRIVMENU).

Frekvenser og summerede frekvenser vil altid blive angivet 
med tre decimaler.
Hvis hele tabellen ikke kan være i arbejdsfeltet, kan man 
ved hjælp af de to vertikalt virkende piletaster bevæge sig 
op og ned i tabellen. I dette tilfælde vil tryk på 
ESC-tasten føre tilbage til menuvalg.


(7) MÆRKETAL (valgmulighed i BESKRIVMENU)

Ved datasæt af type observationer eller hyppigheder 
udskrives:
Antallet af observationer.
Den mindste observation (med hyppighed forskellig fra 0).
Den største observation (med hyppighed forskellig fra 0).
Variationsbredden (dvs. forskellen mellem størsteværdi og 
mindsteværdi).
Typetallet, såfremt dette eksisterer (dvs. såfremt der 
findes en observation, hvis hyppighed er større end enhver 
anden observations hyppighed). Hvis typetallet ikke 
eksisterer vil meddelelsen 'Intet typetal' blive 
udskrevet.
Nedre kvartil (dvs. den mindste observation, hvis summerede 
frekvens er mindst o.25).
Medianen (dvs. den mindste observation, hvis summerede 
frekvens er mindst 0.50).
Øvre kvartil (dvs. den mindste observation, hvis summerede 
frekvens er mindst 0.75)
Middeltallet (dvs. summen af observationerne delt med deres 
antal). Middeltallet udskrives med to decimaler mere end 
observationsværdierne.

Ved datasæt af typen gruppering udskrives:
Antallet af observationer.
Typeintervallet, såfremt intervallerne er lige lange og et 
af dem har en hyppighed, der er større end ethvert andet 
intervals. Hvis intervallerne er lige lange og der ikke 
findes kun et med den største hyppighed, så udskrives 
meddelelsen: 'Intet typeinterval'. Hvis intervallerne ikke 
er lige lange optræder der i LK-stat ikke noget 
typeinterval.
Nedre kvartil.
Medianen.
Øvre kvartil. (De tre kvartiler er beregnet ved lineær 
interpolation ud fra en antagelse, om at alle observationer 
i et interval er jævnt fordelt henover intervallet.)
Middeltallet (beregnet ud fra en antagelse, om at alle 
intervallets observationer ligger i intervallets 
midtpunkt).


(8) FÆRDIG (valgmulighed i BESKRIVMENU).

Hvis man gemmer et datasæt med et navn, som er identisk med 
navnet på et allerede oprettet datasæt, så vil det gamle 
datasæt blive slettet eller, som man også udtrykker det, 
blive overskrevet. Der kan altså kun være et datasæt med et 
bestemt navn. 
Hvis man derfor forsøger, at gemme et datasæt med et navn, 
der allerede findes i kataloget, så vil man (med mindre man 
kommer fra 'vælg datasæt' i hovedmenuen og ikke har brugt 
'ret tal' i beskrivmenu) få følgende meddelelse:
'Data-navn eksisterer. Overskriv ? (J/N)'
Tastes J vil altså det allerede oprettede datasæt med det 
pågældende navn forsvinde. Når man får præsenteret 
datasæt-kataloget vil man imidlertid kunne se at der 
optræder et datasæt med navnet 'SSSSSSSS'. Dette datasæt er 
det det 'gamle' datasæt. Således er der en mulighed for at 
få fat i datasættet, selvom man ved en fejl er kommet til 
at bede om at få datasættet slettet.


(9) LK-STAT filer.

Under normale omstændigheder er det unødvendigt at være 
opmærksom på hvordan LK-STAT skriver sine datasæt ud på 
disketten.
Dette afsnit kan således springes over MEDMINDRE man er 
interesseret i:
A/ At læse filer skrevet ved hjælp af LK-STAT med andre 
programmer (fx LK-TEKST).
B/ At få LK-STAT til at læse filer skrevet ved hjælp af 
andre programmer.

Filer skrevet ved hjælp af LK-STAT kan umiddelbart læses af 
fx. LK-TEKST. Man går blot ind i LK-TEKST med samme 
brugerkode som man bruger i LK-STAT. Man vil således kunne 
få datasættene ind - redigere dem eller lade dem indgå i et 
stykke tekst som man nu ønsker.

For at LK-STAT skal kunne læse filer skrevet ved hjælp af 
andre programmer skal en række krav være opfyldt.
Filen skal være en tekstfil.
Den første linie i filen skal indeholde et af ordene 
'Observationer', 'Hyppigheder' eller 'Gruppering'. (Første 
bogstav i ordet skal stå med stort.) Første linie må gerne 
indeholde nogle kommentarer, men ikke data.
Herefter følger tallene. Om tallene er skrevet ind med et 
på hvert linie eller flere er uden betydning. Det er også 
muligt at indsætte kommentarer til tallene, så længe man 
ikke bruger tegnene '+', '-' eller tal i  kommentarerne.
Filen skal være afsluttet med et filafslutningstegn, der er 
et 'CTRL Z'. Filafslutningstegnet skal stå på en linie for 
sig selv. Hvis fx. LK-TEKST bruges til indskrivning, skal 
man blot sørge for at teksten afsluttes med en blank 
linie.
Fejlreaktioner: Hvis der opstår fejl under indlæsningen af 
en fil skrevet ved hjælp af et andet program, vil dette 
ofte blot bestå i et tal. Nedenfor gives en liste over en 
række af disse fejnumre og deres betydning. Hvis en fejl 
optræder kan der ske to ting afhængigt af hvordan man har 
forsøgt at indlæse data. Hvis man har brugt 'VÆLG DATASÆT' 
vil man komme til 'BESKRIVMENU' med de tal, det er lykkedes 
at indlæse. Hvis man har indlæst ved hjælp af en af de 
andre muligheder ('GRUPPER DATASÆT' eller 'TRANSFORMER 
DATASÆT') vil man komme tilbage til hovedmenuen. Som 
hovedregel vil det ikke gå godt at forsøge at kopiere eller 
flytte filer skrevet ved hjælp af andre programmerved hjælp 
af LK-STATS 'SERVICE-MENU'.
LISTE OVER FEJLNUMRE OG DERES BETYDNING:
Disse fejl bør kun kunne opstå i tilknytning til 
ovenstående:
50: Tal, der numerisk er for stort er forsøgt indlæst.
51: Tal, der numerisk er for lille er forsøgt indlæst.
52: Tegnkombination, der hverken kan fortolkes som tal 
eller kommentar er forsøgt indlæst. (Exempel: 5+5).
53: Negativt tal eller decimaltal forsøgt indlæst som 
hyppighed. Denne fejl kan opstå hvis datasættet er af typen 
hyppigheder eller gruppering.
54: Observation forsøgt indlæst uden modsvarende hyppighed. 
Denne fejl kan opstå hvis datasættet er af typen 
hyppigheder og der 'mangler' et tal i slutningen af filen.
55: En øvre grænse der er mindre end eller lig med den 
nedre grænse er forsøgt indlæst. Denne fejl kan opstå hvis 
datasættet er af typen gruppering.
56: En nedre grænse, der er mindre end den øvre grænse fra 
foregående interval er forsøgt indlæst. Denne fejl kan 
opstå hvis datasættet er af typen gruppering.
57: Nedre grænse forsøgt indlæst uden modsvarende øvre 
grænse. Denne fejl kan opstå hvis datasættet er af typen 
gruppering og 'mangler' TO tal i slutningen af filen.
58: Bruges ikke.
59: Bruges ikke.
60: Interval forsøgt indlæst uden modsvarende hyppighed. 
Denne fejl kan opstå hvis datasættet er af typen gruppering 
og der mangler et tal i slutningen af filen.

 
«eof»