⟦1875a4f29⟧

RcTekst


╱04002d4c0a00060000000003013c3140000000000000000000000000000000000000000000000000050f19232d373a414b555f69737d87ff04╱
↲
↲
┆82┆┆a1┆┆b0┆UNIPLEX - Tekstbehandling↲
┆a1┆┆b0┆Brugermanual (draft)↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
Oktober 1984↲
PN: 991 09931↲
Udviklingsafdelingen↲
A/S Regnecentralen af 1979↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
Copyright (C) 1984↲
A/S Regnecentralen af 1979 / RC Computer A/S↲
┆a1┆Udgivet af A/S Regnecentralen af 1979, København                 ↲
↲
Brugere af denne manual gøres opmærksom på, at specifika-↲
tionerne heri uden forudgående varsel kan ændres af RC. RC↲
er ikke ansvarlig for typografiske fejl eller regnefejl, som↲
kan forekomme i denne manual, og er ikke ansvarlig for ska-↲
der forårsaget af benyttelsen af dette dokument.↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓

╱04002d4c0a00060000000003015c3140000000000000000000000000000000000000000000000000050f19232d373a414b555f69737d87ff04╱

╱04002d4c0a00060000000003013c3140000000000000000000000000000000000000000000000000050f19232d373a414b555f69737d87ff04╱
↓
↲
0 L.......T.......T.......T.......T.......T.......T.......T.......T.......T..R.↲
1 L.......T.......T.......T.......T.......T.......T.......T.......T.......T..J.↲
2 ........L.......T.......T.......T.......T.......T.......T.......T.......T..R.↲
3 ........L.......T.......T.......T.......T.......T.......T.......T.......T..J.↲
4 ................L.......T.......T.......T.......T.......T.......T.......T..R.↲
5 ................L.......T.......T.......T.......T.......T.......T.......T..J.↲
6 ........................L.......T.......T.......T.......T.......T.......T..R.↲
7 ........................L.......T.......T.......T.......T.......T.......T..J.↲
8 ........L.......T.......T.......T.......T.......T.......T.......T.......J....↲
9 T.......T.......T.......T.......T.......T.......T.......T.......T.......T....↲
↲
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b1┆┆a1┆┆05┆↲
┆15┆┆b1┆A/S Regnecentralen af 1979 ┆05┆- ┆0b┆ -↲
┆15┆┆b2┆┆a1┆┆05┆↲
┆15┆┆b2┆- ┆0b┆ - ┆05┆A/S Regnecentralen af 1979↲
┆a1┆Indholdsfortegnelse↲
↲
1. Oversigt over kommandoer .............................  5↲
↲
2. Skærmterminalen ......................................  9↲
   2.1 Brug af tastaturet ...............................  9↲
   2.2 Rulning af teksten ............................... 10↲
   2.3 Flytning af markøren ............................. 11↲
↲
3. Generelt om Uniplex tekstbehandling .................. 13↲
   3.1 Hvordan starter man tekstbehandling? ............. 13↲
   3.2 Hvordan afslutter man tekstbehandling? ........... 14↲
   3.3 Overordnede funktioner ........................... 15↲
   3.4 Specielle kommandoer (punktum kommandoer) ........ 16↲
   3.5 Information i statuslinien ....................... 17↲
↲
4. Generelle tekstbehandlingsfunktioner ................. 18↲
   4.1 Rettekommandoer .................................. 18↲
   4.2 Formattering ..................................... 19↲
   4.3 Tekstsøgning og -erstatning ...................... 20↲
   4.4 Indlæsning af andre opgaver ...................... 21↲
   4.5 Markering og flytning af tekst ................... 21↲
   4.6 Diverse kommandoer ............................... 23↲
   4.7 Lav en kopi af teksten ........................... 24↲
   4.8 Skift af funktion ................................ 24↲
↲
5. Installationsafhængige tekstbehandlingsfunktioner .... 27↲
   5.1 Brug af formatlinier ............................. 27↲
   5.2 Udskrivningsatributter ........................... 30↲
   5.3 Sideskift og linieafstand ........................ 32↲
   5.4 Skrivere med dobbeltarkføder ..................... 32↲
   5.5 Brug af overskrift og bundtekst .................. 32↲
   5.6 Udskrivning af en opgave ......................... 33↲
   5.7 Udformning af adresseregister .................... 34↲
   5.8 Fletning af adresseregister og standardbreve ..... 36↲
↲
Appendix:↲
↲
A. Brug af (ESC)- og (CONTROL)-taster ................... 40↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
Praktiske bemærkninger:↲
↲
Da Uniplex tekstbehandlingssystemet kører under styresyste┄↓
met XENIX, er det bundet af konventioner og regler, der ↓
gælder i XENIX. Brugerne er derfor nødt til at kende et ↓
minimum af disse. Det gælder f.eks. opbygningen af filsyste┄↓
met i kataloger, lovlige opgavenavne, samt "login"- og ↓
"logout"-funktioner.↲
↲
Uniplex tekstbehandlingssystemet kan "skræddersys" til ↓
forskellige skærmterminaler. Nærværende manual refererer til ↓
en installation på System RC39 med RC45 skærmterminaler.↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆Uniplex tekstbehandling↲
↲
┆b0┆1. Oversigt over kommandoer↲
↲
┆a1┆Flytning af markør↲
↲
Første linie på skærm ........................┆05┆<Sk> (pil-op)↲
Sidste linie på skærm .......................┆05┆<Sk> (pil-ned)↲
Slutning af linie .................................┆05┆<Sk> -->↲
Start af linie ....................................┆05┆<Sk> <--↲
Første ord på skærm .............................┆05┆(skrå-pil)↲
Sidste ord på skærm ........................┆05┆<Sk> (skrå-pil)↲
Næste ord .............................................┆05┆Next↲
Foregående ord ........................................┆05┆Prev↲
↲
┆a1┆Rulning af tekst↲
↲
Opgave start ..........................................┆05┆PF23↲
Opgave slut ...........................................┆05┆PF24↲
Skærm op ..............................................┆05┆PF19↲
Skærm ned .............................................┆05┆PF20↲
Find sidenummer .....................................┆05┆<Esc>P↲
Linie op ..............................................┆05┆PF21↲
Linie ned .............................................┆05┆PF22↲
↲
┆a1┆Opgave kontrol↲
↲
Gem og afslut opgave ................................┆05┆<Esc>E↲
Afslut opgave uden at gemme .........................┆05┆<Esc>Q↲
Gem opgave og fortsæt ...............................┆05┆<Esc>W↲
Kopier opgave .......................................┆05┆<Esc>X↲
Vis Uniplex kommandooversigt ...........................┆05┆PF1↲
Gå til opgavemenu ......................................┆05┆PF2↲
Afbryd igangværende kommando ...........................┆05┆PF4↲
Annuller sidste kommando (visse) .......................┆05┆PA1↲
Genskab korrekt skærmbillede ..........................┆05┆PF10↲
Gentag sidste kommando (visse) .......................┆05┆<DUP>↲
Udfør stavekontrol .....................................┆05┆PF3↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆a1┆Sletning og indsætning↲
↲
SLETNING↲
Slet ord ................................................┆05┆*)↲
Slet tegn ...............................................┆05┆*)↲
Slet linie ....................................┆05┆<Slet linie>↲
Slet tomme linier ......................................┆05┆PA2↲
Slet til højre for markør ............................... *)↲
Slet til venstre for markør .........................┆05┆<Sk>*)↲
↲
INDSÆTNING↲
Indsæt mellemrum ........................................┆05┆*)↲
Indsæt linie ................................┆05┆<Indsæt linie>↲
Indsæt tomme linier ................................ <Blank>↲
Del linie .........................................┆05┆<Marker>↲
Start indsæt ......................................┆05┆<Sk>PF11↲
Stop indsæt ...........................................┆05┆PF11↲
*) Se overlægsstykke på tastatur.↲
↲
┆a1┆Ændring af tekst↲
↲
Formatter afsnit .......................................┆05┆PF8↲
Formatter opgave .......................................┆05┆PF9↲
Centrer tekst .........................................┆05┆PF14↲
Stop formattering herfra ...............................┆05┆.JN↲
Genoptag formattering herfra ...........................┆05┆.JY↲
Skift til store bogstaver .........................┆05┆<Sk>PF15↲
Skift til små bogstaver ...............................┆05┆PF15↲
↲
┆a1┆Formatlinier - styretegn↲
↲
Venstre margen ...........................................┆05┆L↲
Højre margen .............................................┆05┆R↲
Lige højre margen ........................................┆05┆J↲
Tabuleringsstop ..........................................┆05┆T↲
Centreringspunkt .........................................┆05┆C↲
Decimal-tabuleringsstop ..................................┆05┆#↲
Blank (ingen funktion) ...................................┆05┆.↲
Indryk ...................................................┆05┆I↲
Ledetekst ................................................┆05┆H↲
↲
┆8c┆┆83┆┆ec┆↓
┆a1┆Formatlinier↲
↲
Hent aktuel formatlinie ..............................┆05┆PF5 .↲
Hent formatlinie nr. .................................┆05┆PF5 n↲
Gem formatlinie nr. ..................................┆05┆PF7 n↲
Brug formatlinie nr. .................................┆05┆PF6 n↲
↲
┆a1┆Tekstsøgning og -erstatning↲
↲
Find tekst ..........................................┆05┆<Esc>F↲
Find næste forekomst ................................┆05┆<Esc>N↲
Find og erstat ......................................┆05┆<Esc>G↲
↲
┆a1┆Fletning af tekst↲
↲
Flet opgave og indsæt ..............................┆05┆<Esc>MI↲
Flet opgave og overskriv ...........................┆05┆<Esc>MO↲
Angiv: Opg.navn eller opg.navn,afsnit↲
↲
┆a1┆Markering og flytning af tekst↲
↲
Start-markering - linievis ............................┆05┆PF16↲
Start-markering - blok ............................┆05┆<Sk>PF16↲
Slut-markering og tomme linier ......................┆05┆PF17 B↲
Slut-markering og bevar tekst .......................┆05┆PF17 L↲
Slut-markering og fjern tekst .......................┆05┆PF17 R↲
Slut-markering og gem ...............................┆05┆PF17 W↲
Flyt tekst og overskriv .............................┆05┆PF18 O↲
Flyt tekst og indsæt ................................┆05┆PF18 I↲
Flyt tekst og indføj i linie ........................┆05┆PF18 E↲
↲
┆a1┆Funktioner↲
↲
Start funktion ....................................┆05┆<Sk>PF12↲
Stop funktion .........................................┆05┆PF12↲
Auto-tab ...................┆06┆n=1↲
Orddeling ..................┆06┆n=2↲
Understregning .............┆06┆n=3↲
Indsæt .....................┆06┆n=4↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆a1┆Udskrivnings-attributter↲
↲
Start udskr.attribut ..............................┆05┆<Sk>PF13↲
Stop  udskr.attribut ..................................┆05┆PF13↲
Vis   udskr.attribut ..............................┆05┆<Sk>PF14↲
Understregning ......................................┆05┆<Esc>_↲
↲
┆a1┆Udskrivningskommandoer↲
↲
SIDE KONTROL↲
Sæt sidelængde ........................................┆05┆.PLn↲
Sideskift ..............................................┆05┆.PA↲
Kun sideskift hvis mindre end n linier fra bundmargen .┆05┆.PMn↲
Sæt linieafstand til n linier .........................┆05┆.SPn↲
↲
TOP- OG BUNDMARGEN↲
Generel overskrift på n linier ........................┆05┆.HEn↲
Generel bund-tekst på n linier ........................┆05┆.FOn↲
Topmargen .............................................┆05┆.HMn↲
Bundmargen ............................................┆05┆.FMn↲
Start paginering med sidenr. n ........................┆05┆.PNn↲
↲
PRINTER KONTROL↲
Send kodesekvens n til printer:↲
- her .................................................┆05┆.SNn↲
- ved toppen af hver side .............................┆05┆.STn↲
- ved bunden af hver side .............................┆05┆.SBn↲
Indflet opgave o ved udskrift .........................┆05┆.MEo↲
Note linie, skrives ikke ud ............................┆05┆.RE↲
↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆2. Skærmterminalen↲
↲
┆b0┆2.1 Brug af tastaturet↲
↲
Tastaturet på en skærmterminal minder meget om tastaturet på ↓
en skrivemaskine, men der er to taster, der fungerer på en ↓
speciel måde:↲
↲
╞	┆84┆(┆b0┆ESC┆f0┆)-tasten virker som en almindelig tast. Hvis man ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄ønsker at aktivere en kommando som f.eks. ┆b0┆ESC E┆f0┆ trykkes ↓
┆19┆┆84┆┆82┆┄først på (ESC)=tasten og ┆a1┆derefter┆e1┆ trykkes der på (E)-↓
┆19┆┆84┆┆82┆┄tasten.↲
↲
╞	┆84┆(┆b0┆CONTROL┆f0┆)-tasten fungerer som en skiftetast. Såfremt man ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄ønsker at aktivere en kommando som f.eks. CONTROL d ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄trykkes (CONTROL) og (d) tasterne ned ┆a1┆samtidigt┆e1┆. I denne ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄version af Uniplex benyttes (CONTROL)-tasten normalt ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄ikke.↲
↲
Mange terminaler har en facilitet, der fungerer således, at ↓
en tast automatisk repeterer, såfremt den holdes nedtrykket. ↓
┆a1┆Pas på┆e1┆ at der ikke sendes forkerte kodesekvenser på grund af ↓
dette, når der indtastes kommandoer til Uniplex.↲
↲
Der findes en tast på tastaturet der hedder ┆b0┆(SHIFT LOCK) ↓
┆19┆┄┆81┆┆82┆┆f0┆eller ┆b0┆(LÅS)┆f0┆. Denne tast fungerer som på en skrivemaskine - ↓
┆19┆┄┆82┆┄bortset fra at den kun påvirker ┆a1┆bogstav┆e1┆tasterne.↲
↲
På SYSTEM RC45 findes desuden en række PF-TASTER (funktions┄↓
taster), disse benyttes i vid udstrækning i forbindelse med ↓
arbejdet med Uniplex. Bemærk at visse af tasterne kan have ↓
forskellig funktion, afhængig af om skiftetasten trykkes ned ↓
samtidig med PF-tasten - eller ikke.↲
↲
Hvis Uniplex benyttes på en anden terminal end SYSTEM RC45, ↓
findes der i Appendix A en oversigt over, hvordan man ved ↓
hjælp af (ESC)- og (CONTROL)-tasterne kan opnå de samme ↓
funktioner, som findes på PF-tasterne på RC45-terminalen.↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆2.2 Rulning af teksten↲
↲
Teksten kan frit rulles frem og tilbage over skærmen, både ↓
vertikalt (op og ned) og horisontalt (sidelæns) ved hjælp af ↓
pile- og funktionstaster. Der kan vises 22 linier af teksten ↓
på skærmen på een gang med 80 tegn på hver linie. Disse 22 ↓
linier a 80 tegn kaldes et ┆a1┆skærmbillede┆e1┆.↲
↲
Kommandoerne ┆b0┆skærm-op┆f0┆ <PF19> og ┆b0┆SKÆRM-NED┆f0┆  <PF20> bevirker, ↓
┆19┆┄┆82┆┄at næste hhv. forrige skærmbillede vises på skærmen. Teksten ↓
┆19┆┄┆82┆┄ruller dog kun 18 linier, således at sammenhængen med det ↓
┆19┆┄┆82┆┄forrige skærmbillede fremgår. Det anbefales, at man benytter ↓
┆19┆┄┆82┆┄disse kommandoer i stedet for at lade teksten rulle ved ↓
┆19┆┄┆82┆┄hjælp af piletasterne - det giver et roligere skærmbillede ↓
┆19┆┄┆82┆┄og er meget hurtigere.↲
↲
Sideskift vises i teksten på skærmen som en linie af punk┄↓
tummer. I denne linie angives opgavens navn, et sidenummer  ↓
(#n) og aktuel sidelængde (PLnn). Sidenummeret er nummeret på ↓
den side, der afsluttes. Sideskiftslinien har følgende ↓
udseende:↲
↲
┆b0┆.............................(filnavn  #n  PLnn)...........↲
↲
Hverken formatlinier eller sideskiftslinier tæller med i ↓
antallet af linier på en side, idet linierne ikke udskrives, ↓
når opgaven udskrives ved hjælp af Uniplex.↲
↲
Ved hjælp af ┆b0┆find-sidenummer ┆f0┆kommandoen <ESC>P kan man gå ↓
┆19┆┄┆81┆┄til en bestemt side i en tekst. Uniplex viser herefter ↓
┆19┆┄┆81┆┄første skærmbillede fra den ønskede side. Ved at indtaste et ↓
┆19┆┄┆81┆┄"+" eller et "-" i stedet for et sidenummer kan man angive, ↓
┆19┆┄┆81┆┄at man ønsker at rulle teksten en enkelt side forlæns eller ↓
┆19┆┄┆81┆┄baglæns. Bemærk, at der her ikke er tale om skærmbilleder ↓
┆19┆┄┆81┆┄men sider af den størrelse, som er defineret ved opgavens ↓
┆19┆┄┆81┆┄sidelængde.↲
↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆2.3 Flytning af markøren↲
↲
Kommandoer der flytter markøren, er altid transparente, dvs. ↓
de forandrer ┆a1┆ikke┆e1┆ den tekst, som markøren flyttes henover og ↓
de fleste markørflyttende kommandoer virker kun indenfor det ↓
samme skærmbillede.↲
↲
Piletasterne (┆b0┆PIL-OP┆f0┆), (┆b0┆PIL-NED┆f0┆), (┆b0┆<--┆f0┆) og (┆b0┆-->┆f0┆) bevirker, ↓
┆19┆┄┆84┆┄at markøren flyttes et tegn i den angivne retning. Virknin┄↓
┆19┆┄┆84┆┄gen "forstærkes", hvis man trykker skiftetasten ned samtidig ↓
┆19┆┄┆84┆┄med en af piletasterne: Markøren flyttes til hhv. øverste ↓
┆19┆┄┆84┆┄linie på skærmen, nederste linie på skærmen, yderst til ↓
┆19┆┄┆84┆┄venstre på linien og (bemærk!) umiddelbart efter sidste tegn ↓
┆19┆┄┆84┆┄på linien.↲
↲
Hvis man benytter (┆b0┆PIL-OP┆f0┆) i toppen af skærmbilledet eller ↓
┆19┆┄┆81┆┄(┆b0┆PIL-NED┆f0┆) eller <┆b0┆RETUR┆f0┆> i bunden af skærmbilledet, vil man ↓
┆19┆┄┆83┆┄få al teksten til at rulle en linie på skærmen. Funktionen ↓
┆19┆┄┆83┆┄af kommandoerne ┆b0┆Linie-op ┆f0┆<PF21> og ┆b0┆Linie-ned ┆f0┆<PF22> er den ↓
┆19┆┄┆85┆┄samme. ↲
↲
Man placerer lettest markøren i øverste venstre hjørne af ↓
skærmbilledet ved at benytte kommandoen ┆b0┆første-ord┆f0┆ (SKRÅ-↓
┆19┆┄┆81┆┄PIL); kommandoen ┆b0┆sidste-ord┆f0┆ <Sk>(SKRÅ-PIL) placerer markøren ↓
┆19┆┄┆82┆┄efter det sidste tegn på skærmen.↲
↲
Kommandoerne ┆b0┆opgave-start┆f0┆ <PF23> og ┆b0┆opgave-slut┆f0┆ <PF24> ↓
┆19┆┄┆82┆┄benyttes, når man har brug for at komme hurtigt til begyn┄↓
┆19┆┄┆82┆┄delsen, hhv. slutningen af opgaven. ┆b0┆Opgave-start┆f0┆ bruges især ↓
┆19┆┄┆83┆┄i forbindelse med formattering af opgave og i tilfælde, hvor ↓
┆19┆┄┆83┆┄man skal finde ┆a1┆alle┆e1┆ forekomster af en bestemt tegnføl┄ge.↲
↲
Tabulatortasten (┆b0┆TAB┆f0┆) får markøren til at flytte sig til ↓
┆19┆┄┆81┆┄næste tabulatorstop. Tabulatorstoppene er defineret af den ↓
┆19┆┄┆81┆┄aktuelle formatlinie. Det er ikke muligt at flytte markøren ↓
┆19┆┄┆81┆┄til højre for den højre margen, som er defineret af den ↓
┆19┆┄┆81┆┄aktuelle formatlinie men - som det beskrives senere - er det ↓
┆19┆┄┆81┆┄muligt at udskifte den aktuelle formatlinie med en anden, ↓
┆19┆┄┆81┆┄som kan give et bredere format. Tryk på tabulatortasten ↓

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆19┆┄┆81┆┄bevirker derfor i visse situationer, at skærmbilledet ruller ↓
┆19┆┄┆81┆┄sidelæns. Tryk på <SK>(<--) får markøren til at placere sig ↓
┆19┆┄┆81┆┄yderst til venstre på linien.↲
↲
Hvis markøren er placeret i et ord, vil kommandoen ┆b0┆næste-ord┆f0┆ ↓
┆19┆┄┆81┆┄<Next> bevirke, at markøren placeres ┆a1┆forrest┆e1┆ i næste ord på ↓
┆19┆┄┆81┆┄samme linie, og kommandoen ┆b0┆foregående-ord┆f0┆ <Prev> bevirker, ↓
┆19┆┄┆82┆┄at markøren placeres ┆a1┆sidst┆e1┆ i forrige ord på samme linie.↲
↲
Når man under tekstbehandling vil indsætte yderligere tegn i ↓
en tekst, som man ikke ønsker at overskrive, starter man ↓
"indsæt-funktionen" ved hjælp af kommandoen ┆b0┆start-indsæt┆f0┆ ↓
┆19┆┄┆81┆┄<Sk><PF11>. Når indsæt-funktionen er startet skubber indtas┄↓
┆19┆┄┆81┆┄tede tegn såvel som (TAB)- og <RETUR>-tasten den tekst, der ↓
┆19┆┄┆81┆┄er til højre for markøren foran sig - dvs. til højre og evt. ↓
┆19┆┄┆81┆┄nedad på en ny linie. Man stopper indsæt-funktionen ved ↓
┆19┆┄┆81┆┄hjælp af kommandoen ┆b0┆stop-indsæt┆f0┆ <PF11>.↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆3. Generelt om Uniplex tekstbehandling↲
↲
┆b0┆3.1 Hvordan starter man tekstbehandling?↲
↲
Når brugeren har udført en "login"-procedure, initialiseres ↓
funktionstasterne, og brugeren kan herefter starte Uniplex, ↓
hvis dette ikke sker automatisk. Hvis brugeren har forladt ↓
Uniplex og befinder sig i styresystemet XENIX (klarsymbolet, ↓
som oftest er et $-tegn, vises yderst til venstre på skær┄↓
men) kan Uniplex startes på følgende måder:↲
↲
uniplex               Starter hele systemet med menuer.↲
uniplex opgavenavn    Redigering af opgave direkte.↲
uniplex -c opgavenavn Opretter opgave direkte.↲
↲
┆a1┆Brugerkataloger┆e1┆:↲
↲
Opgaver, som er skrevet ved hjælp af Uniplex, lagres i ↓
maskinen som "ascii filer", dvs. ┆a1┆tekstfiler┆e1┆. Alle filer - ↓
også opgaver - er ordnet i "kataloger". Hver bruger har sit ↓
eget (hoved-)katalog. Et katalog svarer nærmest til et ↓
arkiv. Sagerne heri kan være ordnet i skuffer - eller (un┄↓
der-)kataloger - og disse kan igen være opdelt efter beslæg┄↓
tede emner. Således kan en Uniplex-bruger danne f.eks. ↓
underkatalogerne BREVE og NOTATER og disse kan også indehol┄↓
de underkataloger.↲
↲
En opgave svarer til en tekstfil i Uniplex. Ligger der ↓
f.eks. en opgave, der hedder DONG.29.2 i underkataloget ↓
BREVE, er denne opgaves fulde navn BREVE/DONG.29.2.↲
↲
Underkataloger kan oprettes, tømmes og fjernes og man kan ↓
skifte til et andet katalog. Fordelen ved at skifte fra sit ↓
hoved- til et underkatalog er, at man kan benævnte underka┄↓
talogets opgaver direkte ved deres navn og ikke behøver at ↓
angive deres fulde navn.↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆a1┆Opgavenavne┆e1┆:↲
↲
Alle tekstfiler skal have et opgavenavn, der overholder ↓
styresystemets regler for opgavenavne. Opgavenavne må være ↓
indtil 14 tegn lange og må indeholde ┆b0┆bogstaver, tal┆f0┆ samt ↓
┆19┆┄┆81┆┄specialtegnene ┆b0┆-+_:.┆f0┆ Opgavenavne må ikke indeholde tegnene ↓
┆19┆┄┆82┆┄┆b0┆ÆØÅæøå!" $%& () = # *;<>?,/┆f0┆ eller mellemrum.↲
↲
NB:   ┆84┆Det er styresystemet XENIX, der på grund af sin en┄↓
┆19┆┆86┆┄┄gelsksprogede oprindelse ikke tillader "æ", "ø" og "å" ↓
┆19┆┆86┆┄┄i opgavenavne.↲
↲
Opgavenavne skal være entydige indenfor det katalog, hvori ↓
de oprettes, dvs. hvis man forsøger at oprette en ny opgave ↓
med et navn, som findes i forvejen i ┆a1┆samme┆e1┆ katalog, så får ↓
man en fejlmeddelelse. Det er dog tilladt at bruge ┆a1┆samme ↓
┆19┆┄┄┆84┆opgavenavn┆f0┆┆e1┆ i ┆a1┆forskellige kataloger┆e1┆. Bemærk, at der skelnes ↓
mellem store og små bogstaver. Således er filnavnet ┆b0┆Nyopgave┆e1┆┆f0┆ ↓
┆19┆┄┆81┆┄ikke det samme som ┆b0┆nyopgave┆f0┆.↲
↲
↲
┆b0┆3.2 Hvordan afslutter man tekstbehandling?↲
↲
Kommandoen ┆b0┆gem-og-afslut-opgave┆f0┆ <ESC>E udskriver opgaven til ↓
┆19┆┄┆81┆┄den oprindelige fil og tekstbehandlingsmenuen vises påny.↲
↲
Man kan også forlade tekstbehandling af en opgave ved at ↓
benytte ┆b0┆afslut-uden-at-gemme┆f0┆ <ESC>Q. Ved denne kommando ↓
┆19┆┄┆81┆┄kasseres alle de rettelser, der er lavet under tekstbehand┄↓
┆19┆┄┆81┆┄lingen.↲
↲
Man kan dog undervejs have gemt rettelser til opgaven med ↓
┆b0┆gem-opgave-og-fortsæt┆f0┆ <ESC>W. Disse rettelser bliver ┆a1┆under ↓
┆19┆┄┆81┆┆84┆alle omstændigheder┆e1┆ skrevet ud i tekstfilen på det tids┄↓
┆19┆┄┆81┆┄punkt, kommandoen udføres.↲
↲
Før Uniplex starter tekstbehandling af en eksisterende ↓
opgave, kopierer Uniplex den til en tekstfil med navnet ↓
┆b0┆wp.back.up┆f0┆. Hvis man fortryder de rettelser, man har lavet ↓
┆19┆┄┆81┆┄under tekstbehandlingen og som man ┆a1┆er┆e1┆ kommet til at gemme, ↓
┆19┆┄┆81┆┄har man en chance for at redde den oprindelige opgave:↲
↲
┆8c┆┆83┆┆f8┆↓
╞	┆84┆Man skal omdøbe wp.back.up-filen til et andet navn, og ↓
┆19┆┆84┆┄┄der er en funktion i tekstbehandlingsmenuen til netop ↓
┆19┆┆84┆┄┄dette. Det lykkes imidlertid kun under disse forudsæt┄↓
┆19┆┆84┆┄┄ninger: 1) Det skal være den ┆a1┆sidst udførte tekstbehand┄↓
┆19┆┆84┆┄┆84┆ling┆e1┆, der fortrydes. 2) ┆a1┆Man må ikke have forsøgt at ↓
┆19┆┆84┆┄┆84┆rette i selve wp.back.up┆e1┆ ved hjælp af Uniplex (for så er ↓
┆19┆┆84┆┄┄den tom!).↲
↲
↲
┆b0┆3.3 Overordnede funktioner↲
↲
Kommandoen ┆b0┆gå-til-opgavemenu┆f0┆ <PF2> kan benyttes, såfremt man ↓
┆19┆┄┆81┆┄ønsker at forlade tekstbehandlingen for et kort øjeblik for ↓
┆19┆┄┆81┆┄at udføre opgaver, der ligger udenfor tekstbehandlingen. ↓
┆19┆┄┆81┆┄Opgavemenuen stiller generelle Uniplex- og XENIX faciliteter ↓
┆19┆┄┆81┆┄til rådighed. Når man atter forlader opgavemenuen, vender ↓
┆19┆┄┆81┆┄man tilbage til det sted i opgaven, hvor man stod, da man ↓
┆19┆┄┆81┆┄aktiverede menuen.↲
↲
Man kan til enhver tid, mens man er i tekstbehandling, få ↓
vist en oversigt over de fleste kommandoer og faciliteter i ↓
Uniplex ved at udføre kommandoen ┆b0┆vis-Uniplex-kommandoover┄↓
┆19┆┄┆81┆┆82┆sigt┆f0┆ <PF1>. Man kommer tilbage til tekstbehandlingen ved at ↓
┆19┆┄┆81┆┄trykke "*". Der kan "bladres" i oversigten ved hjælp af tryk ↓
┆19┆┄┆81┆┄på <RETUR>-tasten.↲
↲
Kommandoer, der tager lang tid, kan stoppes ved at man ↓
udfører kommandoen ┆b0┆afbryd-igangværende-kommando┆f0┆ <PF4>. Den ↓
┆19┆┄┆81┆┄virker overfor kommandoer som f.eks. ┆b0┆opgave-slut, opgave-↓
┆19┆┄┆82┆┆82┆start, find-sidenummer, find-tekst og formatter-opgave┆f0┆.↲
↲
Virkningen af en slettekommando kan annulleres ved at man ↓
afgiver kommandoen ┆b0┆annuller-sidste-kommando┆f0┆ <PA1>. Har man ↓
┆19┆┄┆81┆┄f.eks. slettet en hel linie, et ord eller et bogstav, kan ↓
┆19┆┄┆81┆┄man altså nå at fortryde det - forudsat at kommandoen er den ↓
┆19┆┄┆81┆┄absolut sidste kommando, der er blevet udført.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆bc┆↓
Man kan udføre forrige kommando igen ved at afgive en ┆b0┆gen┄↓
┆19┆┄┆81┆┆82┆tag-sidste-kommando┆f0┆ kommando <DUP>.↲
↲
Såfremt man ved en bevidst eller ubevidst handling har fået ↓
indholdet af skærmen ødelagt eller forvansket, er det muligt ↓
at genskabe det korrekte skærmbillede ved at given en ┆b0┆gen┄↓
┆19┆┄┆81┆┆82┆skab-korrekt-skærmbillede┆f0┆ <PF10> kommando.↲
↲
↲
┆b0┆3.4 Specielle kommandoer (punktumkommandoer)↲
↲
Punktumkommandoer er kommandoer, der indtastes under tekst┄↓
behandling og som gemmes i opgaven. De kaldes punktumkomman┄↓
doer fordi de indledes med et ".". Punktumkommandoer benyt┄↓
tes først og fremmest til at styre funktioner i forbindelse ↓
med udskrivning og formattering af tekst.↲
↲
En punktumkommando skal placeres først på en selvstændig ↓
linie, der ikke må indeholde anden information end den som ↓
kræves af punktumkommandoen. Linien udskrives ikke og tælles ↓
ikke med i antallet af linier på en side. Således viser ↓
linietælleren 0 i statuslinien, når markøren står på en ↓
linie, der indeholder en punktumkommando, eller hvis den ↓
står på en af de linier, der evt. hører til en punktumkom┄↓
mando.↲
↲
Hvis en linie indeholdende en punktumkommando er placeret i ↓
et ┆a1┆afsnit┆e1┆, dvs. i en linie mellem to tomme linier, opfattes ↓
linien med punktumkommandoen som en tom linie, når der ↓
formatteres.↲
↲
Virkningen af en punktumkommando træder i kraft når markøren ↓
passerer den på vej ┆a1┆nedad┆e1┆; statuslinien og evt. sideskifts┄↓
linier opdateres samtidig. Nyindtastede punktumkommandoer ↓
træder ligeledes i kraft, når markøren flyttes til næste ↓
linie.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆bc┆↓
Der skal ikke være mellemrum mellem punktumkommandoer og ↓
evt. følgende tal eller koder. De enkelte punktumkommandoer ↓
beskrives under de relevante afsnit senere i manualen.↲
↲
↲
┆b0┆3.5 Information i statuslinien↲
↲
Statuslinien vises øverst på skærmen:↲
↲
┆b0┆UNIPLEX opgavenavn  INDSÆT ORDDEL TAB    PLnn   #nn rr:cc↲
┆b0┆L.......T.......T.......T.......T.......T.......T.......J.↲
↲
┆b0┆opgavenavn .......┆f0┆Navn på den opgave, der redigeres.↲
┆b0┆INDSÆT............┆f0┆Hvis indsæt-funktion er aktiv.↲
┆b0┆ORDDEL............┆f0┆Hvis orddelingsfunktion er aktiv.↲
┆b0┆TAB...............┆f0┆Hvis autotabfunktion er aktiv.↲
┆b0┆PLnn..............┆f0┆Angiver aktuel sidelængde.↲
┆b0┆#nn...............┆f0┆Angiver aktuelt sidenummer for markør.↲
┆b0┆rr:cc.............┆f0┆Angiver markørposition som linie:kolonne.↲
↲
Linie:kolonne kan evt. bestå af linienummeret alene, idet ↓
man kan have valgt at undvære positionsnummeret. Linienumme┄↓
ret er 0, når markøren står på en linie, der ikke udskrives, ↓
dvs. når den står på en linie, der indgår i overskrift eller ↓
bundtekst eller når den står på en linie, der indeholder en ↓
punktumkommando.↲
↲
Visse kommandoer overskriver midlertidigt ordet UNIPLEX og ↓
opgavenavnet.↲
↲
Den aktuelle formatlinie vises lige under statuslinien.↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆4. Generelle tekstbehandlingsfunktioner↲
↲
┆b0┆4.1 Rettekommandoer↲
↲
Alle rettekommandoer virker fra markørpositionen. Der skel┄↓
nes mellem slette- og indsættekommandoer.↲
↲
Kommandoen ┆b0┆slet-tegn┆f0┆ fjerner det tegn, som markøren står på, ↓
┆19┆┄┆81┆┄dvs. trækker al tekst til højre for markøren een position ↓
┆19┆┄┆81┆┄mod venstre.↲
↲
Kommandoen ┆b0┆slet-ord┆f0┆ fjerner (resten af) det ord, hvori ↓
┆19┆┄┆81┆┄markøren befinder sig, inklusive det tegn, som markøren står ↓
┆19┆┄┆81┆┄på.↲
↲
Kommandoen ┆b0┆indsæt-mellemrum┆f0┆ indsætter et mellemrum på den ↓
┆19┆┄┆81┆┄position, hvor markøren står. Markøren flyttes ikke.↲
↲
Kommandoen ┆b0┆slet-til-højre-for-markør┆f0┆ sletter alle tegn til ↓
┆19┆┄┆81┆┄højre for markøren incl. tegnet, som markøren står på. ↓
┆19┆┄┆81┆┄Kommandoen ┆b0┆slet-til-venstre-for-markør┆f0┆ sletter alle tegn til ↓
┆19┆┄┆82┆┄venstre for markøren excl. det tegn, som markøren står på.↲
↲
Ved hjælp af kommandoen ┆b0┆indsæt-linie┆f0┆ <indsæt-linie> kan man ↓
┆19┆┄┆81┆┄indsætte en tom linie ┆a1┆ovenover┆e1┆ den linie, hvori markøren ↓
┆19┆┄┆81┆┄befinder sig. Man kan slette den linie, som markørens står ↓
┆19┆┄┆81┆┄på ved at trykke ┆b0┆slet-linie ┆f0┆<slet-linie>. Alle linier under ↓
┆19┆┄┆82┆┄den fjernede rulles en linie op, og markøren bliver stående.↲
↲
Tekst, man ved en fejltagelse har slettet med en slettekom┄↓
mando, kan retableres med kommandoen ┆b0┆annuller-sidste-komman┄↓
┆19┆┄┆81┆┆82┆do┆f0┆ <PA1>, ┆a1┆såfremt der ikke er benyttet andre kommandoer ↓
┆19┆┄┆81┆┆84┆efter sletningen┆e1┆.↲
↲
Man kan skabe sig et "arbejdsareal" af tomme linier ved ↓
hjælp af kommandoen ┆b0┆indsæt-tomme-linier┆f0┆ <blank>. Linierne ↓
┆19┆┄┆81┆┄indsættes over den linie, som markøren står på - og der ↓
┆19┆┄┆81┆┄indsættes præcis så mange, at denne linie (den markøren stod ↓
┆8c┆┆83┆┆c8┆↓
┆19┆┄┆81┆┄i) vises nederst på skærmen. Antallet kan altså variere fra ↓
┆19┆┄┆81┆┄gang til gang! Markøren bliver stående på den øverste (nu ↓
┆19┆┄┆81┆┄tomme) linie i arbejdsarealet. Man kalder også funktionen ↓
┆19┆┄┆81┆┄for "åbne". Man kan tilsvarende "lukke" et arbejdsareal, ↓
┆19┆┄┆81┆┄dvs. fjerne alle tomme linier fra den linie, markøren står ↓
┆19┆┄┆81┆┄på, og til den næste linie i teksten, som indeholder andet ↓
┆19┆┄┆81┆┄end mellemrum. Dette gøres ved hjælp af kommandoen ┆b0┆slet-↓
┆19┆┄┆82┆┆82┆tomme-linier┆f0┆ <PA2>.↲
↲
Teksten og de rettelser, der er foretaget i den, kan når som ↓
helst gemmes i den oprindelige opgave ved at man benytter ↓
kommandoen ┆b0┆gem-opgave-og-fortsæt┆f0┆ <ESC>W.↲
↲
↲
┆b0┆4.2 Formattering↲
↲
Formatteringskommandoerne reorganiserer teksten i henhold ↓
til den aktuelle formatlinie som er vist øverst på skærmen ↓
under statuslinien.↲
↲
Kommandoen ┆b0┆formatter-afsnit┆f0┆ <PF8> formatterer det afsnit, ↓
┆19┆┄┆81┆┄som markøren befinder sig i, mens kommandoen ┆b0┆formatter-↓
┆19┆┄┆82┆┆82┆opgave┆f0┆ <PF9> formatterer alle afsnit fra og med det afsnit, ↓
┆19┆┄┆82┆┄som markøren befinder sig i, til enden af opgaven. Dette ↓
┆19┆┄┆82┆┄kaldes også ┆a1┆global formattering┆f0┆┆e1┆.↲
↲
Et ┆a1┆afsnit┆f0┆┆e1┆ er defineret som en vilkårlig tekst omgivet af ↓
tomme linier eller linier indeholdende punktumkommandoer. ↓
Dette tillader en individuel behandling af hvert enkelt ↓
afsnit i opgaven.↲
↲
Man kan forhindre, at afsnit, der indeholder opstillinger ↓
som man ┆a1┆ikke┆e1┆ ønsker at formattere, bliver formatteret under ↓
lokal såvel som global formattering ved at skrive punktum┄↓
kommandoen ┆b0┆stop-formattering-herfra┆f0┆ (.JN) efter den sidste ↓
┆19┆┄┆81┆┄linie, som skal formatteres, og punktumkommandoen ┆b0┆genoptag-↓
┆19┆┄┆82┆┆82┆formattering-herfra┆f0┆ (.JY) efter den sidste linie, som ikke ↓
┆19┆┄┆82┆┄skal formatteres.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆d4┆↓
╞	┆84┆Bemærk: Hvis man starter en formattering mens markøren ↓
┆19┆┆84┆┄┄står mellem punktumkommandoerne .JN og .JY ┆a1┆har de ingen ↓
┆19┆┆84┆┄┆84┆virkning┆e1┆ og afsnittet bliver formatteret. Annuller-↓
┆19┆┆84┆┄┄sidste-kommando virker ┆a1┆ikke┆e1┆ på formatteringskommandoer.↲
↲
Tekster i bundtekster og overskrifter påvirkes ikke af ↓
formatteringskommandoerne; tværtimod formatteres teksten i ↓
et afsnit uden at man behøver at spekulere på eventuelle ↓
sideskift inde i det.↲
↲
↲
┆b0┆4.3 Tekstsøgning og -erstatning↲
↲
Kommandoen ┆b0┆find-tekst┆f0┆ <ESC>F beder brugeren om at indtaste ↓
┆19┆┄┆81┆┄den tegnfølge, som der skal søges efter. Uniplex søger fra ↓
┆19┆┄┆81┆┄markørpositionen nedad gennem teksten indtil den første ↓
┆19┆┄┆81┆┄forekomst af tegnfølgen findes. Markøren placeres ved tegn┄↓
┆19┆┄┆81┆┄følgens start. Næste forekomst kan derefter findes med ↓
┆19┆┄┆81┆┄kommandoen ┆b0┆find-næste-forekomst┆f0┆ <ESC>N.↲
↲
╞	┆84┆Uniplex leder efter præcis den tegnfølge, der er indtas┄↓
┆19┆┆84┆┄┄tet og skelner mellem store og små bogstaver. Skal der ↓
┆19┆┆84┆┄┄f.eks. søges efter ordet "afdeling" skal Uniplex ikke ↓
┆19┆┆84┆┄┄stoppe ved "Afdeling" men ved f.eks. "underafdelingen". ↓
┆19┆┆84┆┄┄(Der skal søges efter "fdeling", hvis begge former ↓
┆19┆┆84┆┄┄ønskes!).↲
↲
Kommandoen ┆b0┆find-og-erstat┆f0┆ <ESC>G søger fra markørpositionen ↓
┆19┆┄┆81┆┄efter en tegnfølge, der angives som i find-tekst kommandoen. ↓
┆19┆┄┆81┆┄Brugeren skal forinden have angivet den tegnfølge, som den ↓
┆19┆┄┆81┆┄søgte skal udskiftes med.╞	↲
↲
Disse kommandoer kan udføres enten automatisk ("global ↓
erstatning") eller interaktvit, dvs. i dialog med brugeren. ↓
Ved den interaktive udskiftning bliver man spurgt om man ↓
ønsker at afbryde kommandoen. Den globale erstatning kan kun ↓
afbrydes ved afbryd-igangværende-kommando kommandoen <PF4>!↲
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆d4┆↓
┆b0┆4.4 Indlæsning af andre opgaver↲
↲
Der findes to kommandoer, som kan benyttes til at læse tekst ↓
fra andre opgaver ind i den opgave, der er under redigering:↲
↲
Kommanoden ┆b0┆flet-opgave-og-indsæt┆f0┆ <ESC>MI indlæser den angiv┄↓
┆19┆┄┆81┆┄ne opgave og indsætter dens indhold på ┆a1┆nye┆e1┆ linier, startende ↓
┆19┆┄┆81┆┄derfra hvor markøren står.↲
↲
Kommandoen ┆b0┆flet-opgave-og-overskriv┆f0┆ <ESC>MO overskriver den ↓
┆19┆┄┆81┆┄eksisterende tekst, startende fra markørpositionen, med ↓
┆19┆┄┆81┆┄teksten i den angivne opgave.↲
↲
╞	┆84┆Bemærk: For begge de nævnte kommandoer gælder det, at ↓
┆19┆┆84┆┄┄markøren antages at angive den venstre margen, der skal ↓
┆19┆┆84┆┄┄benyttes ved indsætningen af den nye tekst.↲
↲
Brugeren skal angive navnet på den opgave, der skal indlæ┄↓
ses. Hvis denne er forberedt til det, kan man specificere, ↓
at man kun ønsker et ┆a1┆bestemt┆e1┆ afsnit fra opgaven. Afsnittet ↓
skal være indledt med et navn, der begynder med "#" og det ↓
skal være afsluttet med en linie, hvorpå der kun står "))" ↓
helt til venstre på linien. Hverken afsnitsnavnet eller ↓
paranteserne indlæses. Specifikationen af afsnittet ser ↓
altså således ud: opgavenavn,#afsnitsnavn.↲
↲
Punktumkommandoen ┆b0┆indflet-opgave-ved-udskrift┆f0┆ (.MEnavn) kan ↓
┆19┆┄┆81┆┄benyttes såfremt man blot ønsker en bestemt opgave indsat på ↓
┆19┆┄┆81┆┄dette sted ┆b0┆┆f0┆┆a1┆på udskrivningstidspunktet┆e1┆.↲
↲
↲
┆b0┆4.5 Markering og flytning af tekst↲
↲
Tekstafsnit af vilkårlig størrelse kan flyttes og kopieres ↓
ved hjælp af marker/flyt-kommandoerne. Før et afsnit kan ↓
bearbejdes, skal det udpeges. Et udpeget afsnit kan kopie┄↓
res, fjernes, blankstilles eller gemmes i en navngiven opga┄↓
ve. I tilfælde af kopiering, fjernelse eller blankstilling ↓
┆8c┆┆83┆┆c8┆↓
gemmer Uniplex en intern kopi af afsnittet, indtil der ↓
udpeges et nyt afsnit, eller den igangværende tekstbehand┄↓
ling forlades.↲
↲
Afsnit udpeges ved at man placerer markøren der, hvor af┄↓
snittet skal begynde. Man beslutter derefter om afsnittet ↓
skal udpeges ┆a1┆linievis┆e1┆ eller ┆a1┆blokvis┆e1┆. Kommandoen ┆b0┆start-marke┄↓
┆19┆┄┆81┆┆82┆ring-linievis┆f0┆ <PF16> angiver start af et linievis udpeget ↓
┆19┆┄┆81┆┄afsnit og kommandoen ┆b0┆start-markering-blok┆f0┆ <Sk><PF16> angiver ↓
┆19┆┄┆82┆┄et kolonnevis udpeget afsnit.↲
↲
Man flytter derefter markøren til det sidste tegn, som skal ↓
med i afsnittet, og angiver dets afslutning med kommandoen ↓
┆b0┆Slut-markering┆f0┆┆f0┆ <PF17> samt en bogstavkode (B,L,R,W) der ↓
┆19┆┄┆81┆┄angiver, hvad der skal ske med det udpegede afsnit. ↓
┆19┆┄┆81┆┄Bogstavkoden (B) benyttes, når der skal skrives mellemrum i ↓
┆19┆┄┆81┆┄stedet for det markerede afsnit og koden (L) benyttes, når ↓
┆19┆┄┆81┆┄teksten skal blive stående, dvs. afsnittet skal kopieres. ↓
┆19┆┄┆81┆┄Bogstavkoden (R) benyttes, når afsnittet skal fjernes fra ↓
┆19┆┄┆81┆┄teksten og den resterende tekst skal "trækkes sammen". ↓
┆19┆┄┆81┆┄Endelig bruges bogstavkoden (W), når kopien af afsnittet ↓
┆19┆┄┆81┆┄skal gemmes i en opgave. I dette tilfælde bliver man bedt om ↓
┆19┆┄┆81┆┄at indtaste et nyt opgavenavn.↲
┆b0┆↲
╞	┆84┆Hvis både begyndelsen og slutningen af det udpegede ↓
┆19┆┆84┆┄┄afsnit befinder sig på skærmen, vil det være markeret ↓
┆19┆┆84┆┄┄ved at markøren springer mellem de to yderpunkter indtil ↓
┆19┆┆84┆┄┄en af bogstavkoderne er valgt.↲
↲
Det udpegede afsnit kan påny indsættes i teksten ved at man ↓
placerer markøren på det sted, hvor afsnittet skal indsættes ↓
og giver kommandoen ┆b0┆flyt-tekst┆f0┆ <PF18> fulgt af en bogstav┄↓
┆19┆┄┆81┆┄kode (O,I,E), der angiver om afsnittet skal overskrive evt. ↓
┆19┆┄┆81┆┄eksisterende tekst (O) eller "skubbes ind" i linie (E) hhv. ↓
┆19┆┄┆81┆┄indføjes (I). Afsnittet kan godt indsættes flere gange.↲
↲
Disse eksempler skal illustrere forskellen mellem linievis ↓
og blokvis udpegede afsnit.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆d4┆↓
┆a1┆Eksempel på linievis udpeget afsnit↲
↲
Der er trykket start-markering-linievis på det sted, hvor ↓
der i den følgende tekst er placeret en stjerne. * Derefter ↓
er der trykket slut-markering (og (L) for kopiering) på det ↓
sted, hvor den næste stjerne findes i teksten. * Det afsnit, ↓
som Uniplex gemmer en intern kopi af, vises herunder. Det er ↓
hentet med kommandoen flyt-tekst, efterfulgt af (I) for ↓
indføj og markøren har stået ┆a1┆helt til venstre┆e1┆ på skærmen:↲
↲
* Derefter ↲
er der trykket slut-markering (og (L) for kopie┄ring) på det ↓
sted, hvor den næste stjerne findes i teksten.*↲
↲
┆a1┆Eksempel på blokvis udpeget klip↲
↲
Der er trykket start-markering-blok på det sted, hvor der i ↓
den følgende tekst er placeret en stjerne. * Derefter er der ↓
trykket slut-markering (og (L) for kopiering) på det sted, ↓
hvor den næste stjerne findes i teksten. Det afsnit, som ↓
Uniplex gemmer en intern kopi af, vises herunder. * Det er ↓
hentet med kommandoen flyt-tekst, efterfulgt af (I) for ↓
indføj og markøren har stået under 1-tallet. ↲
↲
1↲
* Derefte ↲
ng) på de↲
 Det afsn↲
runder. *↲
↲
↲
┆b0┆4.6 Diverse kommandoer↲
↲
Kommandoen ┆b0┆centrer-tekst┆f0┆ <PF14> bevirker, at teksten på den ↓
┆19┆┄┆81┆┄linie, som markøren står på, bliver flyttet således, at ↓
┆19┆┄┆81┆┄teksten står lige under midten af linien, defineret ved den ↓
┆19┆┄┆81┆┄aktuelle formatlinie. Hvis denne indeholder en centrerings┄↓
┆19┆┄┆81┆┄kode, så centrerer Uniplex linien efter denne under format┄↓
┆19┆┄┆81┆┄tering.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆e0┆↓
Kommandoen ┆b0┆skift-til-store-bogstaver┆f0┆ <Sk><PF15> og ┆b0┆skift-↓
┆19┆┄┆82┆┆82┆til-små-bogstaver┆f0┆ <PF15> konverterer bogstaverne i det ord, ↓
┆19┆┄┆82┆┄som markøren står i, til hhv. store og små bogstaver. Det ↓
┆19┆┄┆82┆┄bogstav, som markøren står i, konverteres også, mens bogsta┄↓
┆19┆┄┆82┆┄ver til venstre for markøren ikke ændres. Er markøren place┄↓
┆19┆┄┆82┆┄ret foran et ord, dvs. på et mellemrum, virker kommandoen på ↓
┆19┆┄┆82┆┄resten af linien på een gang.↲
↲
╞	┆84┆Grundet Uniplex's og XENIX's engelsksprogede oprindelse ↓
┆19┆┆84┆┄┄virker disse kommandoer desværre endnu ikke på de danske ↓
┆19┆┆84┆┄┄bogstaver "æ", "ø" og "å", hvorfor man må rette disse ↓
┆19┆┆84┆┄┄bagefter.↲
↲
↲
┆b0┆4.7 Lav en kopi af teksten↲
↲
Der findes to metoder, hvorpå man kan kopiere en opgave, ↓
helt eller delvis, til en ny opgave:↲
↲
For det første kan man ved hjælp af kommandoen ┆b0┆kopier-opgave┆f0┆ ↓
┆19┆┄┆81┆┄<ESC>X kopiere ┆a1┆hele┆e1┆ opgaven til en ny opgave. Dette bruges ↓
┆19┆┄┆81┆┄f.eks. når man ønsker at gemme en tekst og alle de rettel┄↓
┆19┆┄┆81┆┄ser, der er foretaget, uden at opdatere den originale opga┄↓
┆19┆┄┆81┆┄ve.↲
↲
For det andet kan man benytte markeringskommandoerne til at ↓
gemme ┆a1┆dele┆e1┆ af en opgave (eller hele opgaven) i en ny opgave ↓
som beskrevet i afsnit 4.5.↲
↲
↲
┆b0┆4.8 Skift af funktion↲
↲
Ved at udføre kommandoen ┆b0┆start-funktion┆f0┆ <Sk><PF12> kan man ↓
┆19┆┄┆81┆┄aktivere forskellige funktioner, mens man redigerer en ↓
┆19┆┄┆81┆┄opgave i Uniplex:↲
↲
1)╞	┆84┆Autotabulering (n = 1 "TAB") bevirker, at et tryk på ↓
┆19┆┆84┆┄┄<RETUR>-tasten flytter markøren til den venstre margen, ↓
┆8c┆┆83┆┆c8┆↓
┆19┆┆84┆┄┄som er defineret i den aktuelle formatlinie i stedet for ↓
┆19┆┆84┆┄┄yderst til venstre på næste linie på skærmen - medmindre ↓
┆19┆┆84┆┄┄dette ┆a1┆er┆e1┆ den aktuelle venstre margen! Det er dog stadig ↓
┆19┆┆84┆┄┄muligt at flytte markøren udenfor den aktuelle venstre ↓
┆19┆┆84┆┄┄margen ved hjælp af piletasterne.↲
↲
2)╞	┆84┆Orddeling (n = 2 "ORDDEL") bevirker, at brugeren ved ↓
┆19┆┆84┆┄┄formattering automatisk bliver bedt om at indsætte en ↓
┆19┆┆84┆┄┄bindestreg i netop det ord, der er for langt til at være ↓
┆19┆┆84┆┄┄på linien. Ordet vises i statuslinien og markøren er ↓
┆19┆┆84┆┄┄placeret så langt til højre i ordet som muligt. Med ↓
┆19┆┆84┆┄┄(VENSTRE-PIL) kan man placere markøren der, hvor man ↓
┆19┆┆84┆┄┄ønsker at dele ordet, og derefter trykke "-" (binde┄↓
┆19┆┆84┆┄┄streg). Hvis man ikke vil dele ordet, trykkes blot ↓
┆19┆┆84┆┄┄<RETUR>.↲
↲
3)╞	┆84┆Understregning (n = 3) virker sammen med ┆b0┆understregning┆f0┆ ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄┆f0┆kommandoen <ESC>_. Den bevirker, at ┆a1┆ordene┆e1┆ i en allerede ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄indtastet linie bliver understreget med det tegn, man ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄har valgt. Understregningen vises på linien nedenunder ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄og udskrives også på en linie for sig. Markøren skal ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄være placeret før første tegn på den linie, der skal ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄understreges.↲
↲
    ┆84┆┆a1┆Eksempel┆e1┆. Understregningsfunktion er aktiveret.↲
↲
    Der indtastes en tekst, denne f.eks.!↲
↲
    ┆84┆Hvis markøren placeres til venstre for "Der indtastes ↓
┆19┆┆84┆┄┄..." og man trykker understregning og vælger tegnet "*", ↓
┆19┆┆84┆┄┄bliver resultatet:↲
↲
    Der indtastes en tekst, denne f.eks!↲
    *** ********* ** ****** ************↲
↲
4)╞	┆84┆Indsæt (n = 4 "INDSÆT") bevirker, at nye bogstaver ↓
┆19┆┆84┆┄┄indsættes i teksten uden at man overskriver den eksiste┄↓
┆19┆┆84┆┄┄rende tekst. Funktionen svarer helt til kommandoen ↓
┆19┆┆84┆┄┄┆b0┆start-indsæt┆f0┆, som er beskrevet sidst i afsnit 2.3.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆e0┆↓
Man kan godt aktivere flere funktioner på een gang. Man ↓
forlader en funktion ved hjælp af kommandoen ┆b0┆stop-funktion┆f0┆ ↓
┆19┆┄┆81┆┄<PF12>.↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆5. Installationsafhængige tekstbehandlingsfunktioner↲
↲
I det følgende afsnit beskrives de faciliteter i Uniplex, ↓
som er afhængige af skærmterminaler og skrivere og som ↓
derfor er tilpasset den enkelte installation.↲
↲
↲
┆b0┆5.1 Brug af formatlinier┆f0┆↲
↲
Standardreglerne for tabulering er:↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
Linie 0 ┆84┆giver et helt skærmbillede. Der er to blanktegn mere ↓
┆19┆┆88┆┄┄inden højre margen end der kan vises her på siden.↲
↲
Linie 9 ┆84┆benyttes til brede listninger. Den er ialt 150 tegn ↓
┆19┆┆88┆┄┄bred og kan ikke vises i sin helhed.↲
↲
Der er altid 10 standard formatlinier til rådighed. De er ↓
nummereret fra 0 til 9. Standardformaterne retableres altid ↓
ved starten af en ny tekstbehandling. Såfremt man ønsker ↓
permanente ændringer i standardformaterne kan dette kun ske ↓
ved modifikation af Uniplex's parameterfiler.↲
↲
Formatlinie 0 aktiveres automatisk, når tekstbehandlingen ↓
startes, men man kan når som helst aktivere en anden af ↓
┆8c┆┆83┆┆a4┆↓
standardformaterne ved ┆b0┆brug-formatlinie-n┆f0┆ <PF6> kommandoen, ↓
┆19┆┄┆81┆┄hvor n er et tal mellem 0 og 9. Den nye formatlinie kan ↓
┆19┆┄┆81┆┄straks ses i linien under statuslinien øverst på skærmen. ↓
┆19┆┄┆81┆┄Der vises ingen kopi af formatlinien i teksten og der gemmes ↓
┆19┆┄┆81┆┄ingen information i opgaven om, at der er skiftet formatli┄↓
┆19┆┄┆81┆┄nie på dette sted.↲
↲
Man kan få en kopi i teksten af den aktuelle formatlinie ved ↓
hjælp af kommandoen ┆b0┆hent-aktuel-formatlinie┆f0┆ <PF5>., eller en ↓
┆19┆┄┆81┆┄kopi af enhver af formatlinierne ved hjælp af kommandoen ↓
┆19┆┄┆81┆┄┆b0┆hent-formatlinie┆f0┆ <PF5> n, hvor n er et tal mellem 0 og 9. ↓
┆19┆┄┆82┆┄Kopien aktiveres automatisk, når markøren passerer igennem ↓
┆19┆┄┆82┆┄den oppefra.↲
↲
Der kan "redigeres" i formatlinier, der ligger som kopier i ↓
teksten. En formatlinie skal være på mindst 40 tegn; den ↓
skal begynde helt ude til venstre på skærmen og den skal ↓
indeholde mindst eet af de lovlige tegn, som er vist neden┄↓
for. En ændret formatlinie aktiveres automatisk, når markø┄↓
ren passerer den oppefra og den kan ┆a1┆gemmes┆e1┆ som et midlerti┄↓
dit "standard-format" i resten af den iganværende tekstbe┄↓
handling ved hjælp af kommandoen ┆b0┆gem-formatlinie┆f0┆ <PF7>n.↲
↲
Bemærk, at hvis venstre margen ikke er i liniens første ↓
position, skal auto-tabuleringsfunktionen være aktiv, for at ↓
markøren flytter til venstre margen ved tryk på <RETUR>-↓
tasten. (Se punkt 4.8).↲
↲
┆a1┆Tilladte tegn i tabuleringsregler┆e1┆:↲
↲
Venstre margen ........ L    Ledetekst ............... H↲
Højre margen .......... R    Tabulator stop .......... T↲
Lige højre margen ..... J    Centreringspunkt ........ C↲
Indryk ................ I    Decimal tabulator ....... #↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆a1┆Eksempler på brug af formatlinier┆e1┆:↲
↲
┆b0┆L.........T........T........T........T........R.↲
↲
Uniplex har mere end 70 forskellige kommandoer↲
der tilsammen giver god kontrol over teksten.↲
↲
┆b0┆L...I.....T........T........T........T........R.↲
↲
    Uniplex har mere end 70 forskellige komman-↲
doer der tilsammen giver god kontrol over tek-↲
sten.↲
↲
┆b0┆H......L..T........T........T........T...J.........↲
↲
a)     ┆84┆Uniplex har mere end 70 forskellige ↲
       kommandoer der tilsammen giver  god ↲
       kontrol over teksten.↲
↲
┆a1┆Decimal Tabulering┆e1┆:↲
↲
Ved at benytte "#" koden på en formatlinie opnår man, at ↓
talkolonner rettes ind mens man indtaster samt ved en even┄↓
tuel formattering af teksten. Det er sidste ciffer før ↓
eventuelle decimaler, som placeres under koden i formatli┄↓
nien. Indsæt-funktionen må ikke være aktiveret.↲
↲
┆b0┆L......#...............#...........................↲
┆b0┆┆f0┆       1,2             1,23↲
  122222,6            12,23↲
     123,1           123,33↲
↲
Man skal naturligvis benytte (TAB)-tasten ved indtastning af ↓
talkolonner. Hvis man trykker på (TAB)-tasten umiddelbart ↓
┆a1┆efter┆e1┆ at man har indtastet et tal under en kode for decimal ↓
tabulering, bevirker denne, at tallet placeres på den rigti┄↓
ge position på linien. Der skal altså også trykkes (TAB) ↓
efter det ┆a1┆sidste┆e1┆ tal på en linie! Alternativt kan man benyt┄↓
te formatteringskommandoerne til at formattere opstillingen ↓
bagefter.↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
Da formatteringskommandoerne søger efter talkolonner inden┄↓
for de felter, der er defineret i formatlinien, kan man ↓
indføje yderligere koder for decimal tabulering for derved ↓
at udvide området på linien, hvor der søges efter talkolon┄↓
ner:↲
↲
Eksempel:↲
↲
┆b0┆....#####.......#########................................↲
↲
Hvis der indtastes↲
    1,2         3,4↲
formatteres dette til↲
        1,2             3,4↲
↲
↲
┆b0┆5.2 Udskrivningsatributter↲
↲
Udskrivningsattributter er kommandoer, som gemmes i teksten ↓
på en speciel måde, således at teksten - når den udskrives ↓
via Uniplex - kan fremtræde med understregninger, kraftig ↓
skrift osv. afhængigt af, hvad de forskellige skrivere kan. ↓
Når teksten vises på skærmen under tekstbehandling er den så ↓
vidt muligt vist med samme effekt og ellers i kraftigere ↓
lysstyrke, således at man se, hvor der er brugt udskriv┄↓
ningsattributter.╞	↲
↲
I den her beskrevne installation findes følgende attribut┄↓
ter:↲
↲
Attribut ┆b0┆A = Fed skrift↲
-        B = Dobbelt anslag↲
-        ┆a1┆C = Understregning↲
-        ┆a1┆D┆e1┆ ┆a1┆=┆e1┆ ┆a1┆Understreg┆e1┆ ┆a1┆tekst↲
-        E = ┆81┆Indeks op↲
-        F = ┆82┆Indeks ned↲
-        G = Elite↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
Attribut H = Stor↲
-        I = Lille↲
-        J = Elongeret↲
-        K = Farveskift↲
-        L = Alternativt karaktersæt↲
-        M = Kursiv↲
↲
Attributterne aktivere således: Markøren placeres på det ↓
sted, hvor effekten skal begynde. Man benytter derefter ↓
kommandoen ┆b0┆start-udskr.attribut┆f0┆ <Sk><PF13> og indtaster ↓
┆19┆┄┆81┆┄herefter koden for den attribut, som man ønsker. Derefter ↓
┆19┆┄┆81┆┄taster man den tekst, som effekten skal virke på. Når attri┄↓
┆19┆┄┆81┆┄butten skal ophøre, bruger man kommandoen ┆b0┆stop-udskr.attri┄↓
┆19┆┄┆82┆┆82┆but┆f0┆ <PF13>. Hvis attributten skal føjes til tekst, der ↓
┆19┆┄┆82┆┄allerede er indtastet, placerer man markøren på det sted, ↓
┆19┆┄┆82┆┄hvorfra attributten ønskes, og der trykkes start-udskr.at┄↓
┆19┆┄┆82┆┄tribut. Man flytter herefter med ┆a1┆piletasterne┆e1┆ markøren hen ↓
┆19┆┄┆82┆┄over den tekst som attributten skal gælde for, indtil det ↓
┆19┆┄┆82┆┄sted, hvor attributten skal ophøre. Her trykkes stop-↓
┆19┆┄┆82┆┄udskr.attribut. ↲
↲
Hvis man har glemt, hvilken attribut der er benyttet i en ↓
bestemt tekst, kan man placere markøren oveni teksten og ved ↓
hjælp af kommandoen ┆b0┆vis-udskr.attribut┆f0┆ <Sk><PF14> få beskre┄↓
┆19┆┄┆81┆┄vet den benyttede attribut i statuslinien.↲
↲
╞	┆84┆Bemærk: Man kan ikke aktivere flere attributter samti┄↓
┆19┆┆84┆┄┄dig. Hvis der bedes om en ny attribut, mens en anden er ↓
┆19┆┆84┆┄┄aktiv, ophører virkningen af den først aktiverede og den ↓
┆19┆┆84┆┄┄anden er nu aktiveret. Hvis to forskellige attributter ↓
┆19┆┆84┆┄┄ønskes samtidig, kan dette kun gøres ved en ændring af ↓
┆19┆┆84┆┄┄Uniplex's parameterfiler.↲
↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆5.3 Sideskift og linieafstand↲
↲
Punktumkommandoen ┆b0┆sideskift┆f0┆ (.PA) bevirker, at der på ud┄↓
┆19┆┄┆81┆┄skrivningstidspunktet skiftes side på netop dette sted. Når ↓
┆19┆┄┆81┆┄der trykkes på <RETUR>-tasten vises en sideskiftslinie på ↓
┆19┆┄┆81┆┄skærmen.↲
↲
Ønsker man kun sideskiftet, hvis næste afsnit ikke også kan ↓
være på siden, kan man benytte kommandoen ┆b0┆kun-sideskift-↓
┆19┆┄┆81┆┆82┆hvis-mindre-end-n-linier-fra-bundmargen┆f0┆ (.PMn). Uniplex ↓
┆19┆┄┆81┆┄sætter sideskiftet, der hvor kommandoen er placeret, hvis ↓
┆19┆┄┆81┆┄der er mindre end n linier tilbage på siden.↲
↲
Med kommandoen ┆b0┆sæt-linieafstand┆f0┆ (.SPn) kan man få Uniplex ↓
┆19┆┄┆81┆┄til at udskrive en opgave med dobbelt linieafstand, tredob┄↓
┆19┆┄┆81┆┄belt linieafstand osv. Linieafstanden er altid et ┆a1┆helt┆e1┆ antal ↓
┆19┆┄┆81┆┄linier i forhold til ┆a1┆normal┆e1┆ linieafstand.↲
↲
↲
┆b0┆5.4 Skrivere med dobbeltarkføder↲
↲
Skrivere, der har dobbeltarkføder, skal have sendt koder på ↓
udskrivningstidspunktet, således at skriveren tager papiret ↓
fra det rigtige magasin ("bakke"). Disse koder kan lægges i ↓
teksten på redigeringstidspunktet ved hjælp af punktumkom┄↓
mandoerne ┆b0┆send-kodesekvens-ved-toppen-af-hver-side┆f0┆ (.STn), ↓
┆19┆┄┆81┆┄┆b0┆send-kodesekvens-her┆f0┆ (.SNn) og ┆b0┆send-kodesekvens-ved-bunden-↓
┆19┆┄┆83┆┆82┆af-hver-side┆f0┆ (.SBn).↲
↲
Koderne til valg mellem papirbakker er helt afhængige af ↓
model og fabrikat af skriverne. ↲
↲
↲
┆b0┆5.5 Brug af overskrift og bundtekst↲
↲
Kommandoerne ┆b0┆generel-bundtekst-på-n-linier┆f0┆ (.FOn) og ┆b0┆gene┄↓
┆19┆┄┆82┆┆82┆rel-overskrift-på-n-linier┆f0┆ (.HEn) benyttes især, hvis man ↓
┆19┆┄┆82┆┄ønsker et ensartet præg over sine tekster, dvs. samme tekst ↓
┆19┆┄┆82┆┄foroven og forneden på hver side. Helt tomme linier foroven ↓
┆19┆┄┆82┆┄og forneden kan opnås med kommandoerne (.HMn) og (.FMn).↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
Kommandoerne indtastes yderst til venstre på skærmen. Man ↓
kan skrive hvad som helst i overskrifts- og bundtekster - ↓
kun tegnet "#" har en speciel betydning:↲
↲
╞	┆84┆Når Uniplex møder et "#"-tegn i en overskrifts- eller ↓
┆19┆┆84┆┄┄bundtekst under udskrivning, indsættes det aktuelle ↓
┆19┆┆84┆┄┄sidenummer på dette sted.↲
↲
Man kan altså lade Uniplex nummerere siderne automatisk og ↓
ved hjælp af kommandoen ┆b0┆start-paginering-med-sidenr-n┆f0┆ (.PNn) ↓
┆19┆┄┆81┆┄kan man bestemme, hvilket sidenummer, der skal begyndes med. ↓
┆19┆┄┆81┆┄Uniplex starter ellers med sidenummer 1.↲
↲
Uniplex trækker selv antallet af linier i overskrifts- og ↓
bundtekst fra, når der laves sideskift og teksterne vises ↓
ikke på skærmen andre steder i teksten end der, hvor de er ↓
defineret, dvs. lige under (.HE) og (.FO) kommandoerne. ↓
Tekstafsnit, der strækker sig over to sider, bliver format┄↓
teret uafhængigt af sideskiftet og de linier, der indgår i ↓
overskrifts- og bundtekst.↲
↲
Man kan bestemme, hvor mange linier, der skal være per side ↓
i en opgave ved hjælp af kommandoen ┆b0┆sæt-sidelængde┆f0┆ (.PLn).↲
↲
↲
┆b0┆5.6 Udskrivning af en opgave↲
↲
Uniplex indeholder en menu til ┆b0┆udskrivning af opgaver┆f0┆. Når ↓
┆19┆┄┆81┆┄denne menu vælges, beder Uniplex om opgavenavnet på den ↓
┆19┆┄┆81┆┄opgave, der skal udskrives. Dette opgavenavn overføres ↓
┆19┆┄┆81┆┄automatisk til udskrivningsmenuen. Derefter vises et skærm┄↓
┆19┆┄┆81┆┄billede med foruddefinerede (dvs. installationsafhængige) ↓
┆19┆┄┆81┆┄skriverparametre. Nedenfor gives et skema over standardpara┄↓
┆19┆┄┆81┆┄metrene.↲
↲
Alle parametrene kan umiddelbart ændres: Flyt markøren til ↓
det felt, der skal ændres, med (TAB)-, <RETUR>- eller en ↓
piletast og indtast den nye værdi.↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
Når alle parametrene har de ønskede værdier, kan udskriften ↓
startes med kommandoen <ESC>E. Hvis der er fejl i parametre┄↓
ne, vil Uniplex på dette tidspunkt gøre opmærksom på det og ↓
bede om at få de fejlbehæftede parametre rettet.↲
↲
Har man glemt, hvordan man flytter markøren rundt i udskriv┄↓
ningsmenuen, kan man taste hjælpekommandoen <PF1>. Parame┄↓
tret i det felt, som markøren står i, kan retableres med ↓
standardværdien ved at man trykker "#". Kommandoen (ESC #) ↓
retablerer samtlige parametre til deres standardværdier.↲
↲
Vil man alligevel ikke udskrive tekstfilen, kan man forlade ↓
udskrivningsmenuen ved at trykke på "!"-tasten, hvorved man ↓
returnerer til den menu, hvorfra man aktiverede den.↲
↲
┆a1┆Standardparametre i udskrivningsmenuen↲
↲
Tast navn på opgave .........: ..............↲
Nummer på første side .......:       1↲
Nummer på sidste side .......:   32767↲
Antal kopier ................:       1↲
↲
Pause for papirskift (j/n)...:       N↲
Formularlængde (linier) .....:      71↲
Skriv alternative sider (j/n):       N↲
Venstre margen (position) ...:       0↲
Printer .....................:       1↲
↲
↲
┆b0┆5.7 Udformning af adresseregister↲
↲
Simple adresselister kan indtastes ved hjælp af Uniplex og ↓
benyttes især til to formål: Udskrivning af etiketter og ↓
fletning med standardbreve.↲
↲
Adresselister, der skal udskrives på etiketter, skal udfor┄↓
mes, så hver adresse står pænest muligt på etiketten. I det ↓
følgende gives en ┆a1┆vejledende┆e1┆ beskrivelse - den konkrete ↓
udformning er afhængig af skriver, etikettens størrelse etc.↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
Beskrivelsen forudsætter, at der er plads til 9 linier (med ↓
enkelt linieafstand) på en etikette - og at der højst er 7 ↓
linier i en adresse.↲
↲
1)╞	┆84┆Brug en formatlinie, som har venstre margen helt til ↓
┆19┆┆84┆┄┄venstre på skærmen (format 9)↲
↲
2) ╞	┆84┆Der skal allerførst indtastes en .SNkode kommando til ↓
┆19┆┆84┆┄┄skriveren om at skrive med enkelt linieafstand. Koden er ↓
┆19┆┆84┆┄┄afhængig af den aktuelle skriver.↲
↲
3)╞	┆84┆Ved hjælp af kommandoen .PL9 på næste linie sættes ↓
┆19┆┆84┆┄┄sidelængden til 9. Når man herefter trykker <RETUR> ↓
┆19┆┆84┆┄┄inddeles skærmbilledet i "sider", som hver svarer til ↓
┆19┆┆84┆┄┄een adresse. Dette er til hjælp under indtastning og ↓
┆19┆┆84┆┄┄kommandoen fjernes på et senere tidspunkt.↲
↲
4)╞	┆84┆Adresserne kan nu indtastes. Første linie i en ny adres┄↓
┆19┆┆84┆┄┄se skrives umiddelbart efter sideskiftslinien.↲
↲
5) ╞	┆84┆Når alle adresser er skrevet, går man til begyndelsen af ↓
┆19┆┆84┆┄┄adresselisten og ┆a1┆overskriver┆e1┆ .PL9 kommandoen med mellem┄↓
┆19┆┆84┆┄┄rum. Når der herefter trykkes <RETUR>, forsvinder alle ↓
┆19┆┆84┆┄┄sideskiftslinierne i adresselisten.↲
↲
6)╞	┆84┆Der sluttes med kommandoen ┆b0┆gem-og-afslut-opgave┆f0┆. Hvis ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄man senere skal redigere adresselisten eller indsætte ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄flere adresser, benytter man atter sidelængdekommandoen ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄midlertidigt.↲
↲
Udskrivning af etiketterne kan herefter foregå ved hjælp af ↓
Uniplex. Sidelængden i udskrivningsmenuen sættes til 9 og ↓
venstre margen sættes til 0.↲
↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆5.8 Fletning af adresseregister og standardbreve↲
↲
Hvis man har et standardbrev, som skal udsendes til alle de ↓
personer eller firmaer, som er indtastet i en adresseliste, ↓
kan man flette adresserne ind i brevet, således at der ↓
bliver produceret det nødvendige antal enslydende breve med ↓
hver sin adresse. Herunder gives en ┆a1┆vejledende┆e1┆ beskrivelse ↓
af fremgangsmåden. Der forudsættes, at adresselisten er ↓
udformet som beskrevet i forrige afsnit.↲
↲
1)╞	┆84┆Den linie i adresselisten, hvori man giver skriveren en ↓
┆19┆┆84┆┄┄kommando om at skrive med enkelt linieafstand, fjernes ↓
┆19┆┆84┆┄┄fra adresselisten. Den øverste (tomme) linie i adresse┄↓
┆19┆┆84┆┄┄listen fjernes endvidere.↲
↲
2)  Standardbrevet skrives som normalt.↲
↲
3)╞	┆84┆De steder i standardbrevet, hvor linier fra adresselis┄↓
┆19┆┆84┆┄┄ten skal indsættes, skal markeres. Dette gøres ved at ↓
┆19┆┆84┆┄┄indtaste et ┆b0┆variabelnavn┆f0┆ på det sted, hvor teksten fra ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄adresselisten skal skrives. Variabelnavne indledes ┆a1┆altid┆e1┆ ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄med et understregningstegn ("_") og ┆a1┆skal┆e1┆ være med små ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄bogstaver. Et variabelnavn kan godt forekomme flere ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄gange i standardbrevet.↲
↲
4) ╞	┆84┆Standardbrevet skal endvidere forsynes med ┆b0┆variabeler┄↓
┆19┆┆84┆┆81┆┆82┆klæringer┆f0┆, dvs. en beskrivelse af, hvorledes adresselis┄↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄ten ser ud. Dette gøres ved, at man i starten af stan┄↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄dardbrevet indtaster så mange nye linier, som der er ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄linier i adresselisten, og på hver af disse linier ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄"erklærer" en variabel, dvs. indtaster et ".V" efter┄↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄fulgt af et variabelnavn forrest på linien.↲
↲
Når man i brevet skal benytte en variabel, kan man samtidig ↓
angive en kode for, hvordan den skal benyttes på netop dette ↓
sted. Dette gøres ved, at man anfører en bogstavkode mellem ↓
understregningstegnet og variabelnavnet. Bogstavkoderne skal ↓
være med store bogstaver, således at de kan skelnes fra ↓
variabelnavne.↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
Den plads i et brev, som understregningstegnet, eventuelle ↓
bogstavkoder samt variabelnavnet fylder, kaldes et ┆a1┆felt┆e1┆. ↓
Ordlyden af et brev kaldes en ┆a1┆brevtekst┆e1┆ og indholdet af en ↓
linie i adresselisten kaldes en ┆a1┆variabeltekst┆e1┆. En tom linie ↓
i en adresseliste, kaldes en ┆a1┆tom variabel-tekst┆e1┆.↲
↲
Bogstavkodernes funktion er:↲
↲
L╞	Variabelteksten skal venstrestilles i feltet.↲
╞	╞	╞	╞	╞	(Standard)↲
R╞	Variabelteksten skal højrestilles i feltet.↲
↲
S╞	┆84┆Der skal et mellemrum på hver side af variabelteksten.↲
╞	╞	╞	╞	╞	(Standard)↲
T╞	┆84┆Variabelteksten skal afskæres, hvis den er for langt til ↓
┆19┆┆84┆┄┄feltet.↲
E╞	┆84┆Brevteksten skal skubbes, hvis variabelteksten er for ↓
┆19┆┆84┆┄┄lang til feltet.╞	╞	╞	(Standard)↲
D╞	┆84┆Hvis variabelteksten er tom, skal denne linie ikke ↓
┆19┆┆84┆┄┄udskrives.↲
I╞	┆84┆Hvis variabelteksten er tom, skal feltet udfyldes med ↓
┆19┆┆84┆┄┄mellemrum.↲
↲
Eksempel:↲
↲
En adresse i adresselisten kan se således ud:↲
╞	╞	╞	╞	╞	(linie 1)↲
╞	A/S REGNECENTRALEN af 1979╞	╞	(linie 2)↲
╞	╞	╞	╞	╞	(linie 3)↲
╞	Lautrupbjerg 1╞	╞	╞	(linie 4)↲
╞	DK-2750 Ballerup╞	╞	╞	(linie 5)↲
╞	Danmark╞	╞	╞	╞	(linie 6)↲
╞	02 - 65 80 00╞	╞	╞	(linie 7)↲
╞	╞	╞	╞	╞	(linie 8)↲
╞	╞	╞	╞	╞	(linie 9)↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
Standardbrevet indledes med variabelerklæringerne:↲
↲
╞	.Vkontaktperson↲
╞	.Vfirma↲
╞	.Vafdeling↲
╞	.Vvej↲
╞	.Vby↲
╞	.Vland↲
╞	.Vtelefon↲
╞	.Vblank1↲
╞	.Vblank2↲
↲
Nede i standardbrevet bruges variablerne f.eks. således:↲
↲
_firma↲
_Dafdeling↲
_vej↲
_by↲
↲
Att. _Dkontaktperson↲
↲
Vi har hermed fornøjelsen at ...............................↲
............................................................↲
............................................................↲
↲
┆05┆Med venlig hilsen     ↲
↲
                                      ..................↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
Hvis dette standardbrev bliver flettet med adressen i ek┄↓
semplet, kommer det færdige brev til at se således ud:↲
↲
A/S REGNECENTRALEN af 1979↲
Lautrupbjerg 1↲
DK-2750 Ballerup↲
↲
Vi har hermed fornøjelsen at ...............................↲
............................................................↲
............................................................↲
↲
┆05┆Med venlig hilsen     ↲
↲
                                      ..................↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆A. ┆84┆Brug af (ESC)- og (CONTROL)-taster til Uniplex-↓
┆19┆┆83┆┆81┆┆82┆kommandoer↲
↲
┆a1┆Flytning af markør↲
↲
Første linie på skærm .......................┆05┆<ESC> (pil-op)↲
Sidste linie på skærm ......................┆05┆<ESC> (pil-ned)↲
Slutning af linie ................................┆05┆<ESC> -->↲
Start af linie ...................................┆05┆<ESC> <--↲
Første ord på skærm ................................┆05┆<CTRL>T↲
Sidste ord på skærm ................................ <CTRL>B↲
Næste ord .......................................... <CTRL>N↲
Foregående ord ..................................... <CTRL>P↲
↲
┆a1┆Rulning af tekst↲
↲
Opgave start ........................................┆05┆<ESC>T↲
Opgave slut ......................................... <ESC>B↲
Skærm op ........................................... <CTRL>D↲
Skærm ned .......................................... <CTRL>U↲
Find sidenummer .....................................┆05┆<Esc>P↲
Linie op ........................................... <CTRL>┆a3┆u↲
Linie ned .......................................... <CTRL>V↲
↲
┆a1┆Opgave kontrol↲
↲
Gem og afslut opgave ................................┆05┆<ESC>E↲
Afslut opgave uden at gemme .........................┆05┆<ESC>Q↲
Gem opgave og fortsæt ...............................┆05┆<ESC>W↲
Kopier opgave .......................................┆05┆<ESC>X↲
Vis Uniplex kommandooversigt ........................ <ESC>?↲
Gå til opgavemenu ................................... <ESC>!↲
Afbryd igangværende kommando ....................... <CTRL>Ø↲
Annuller sidste kommando (visse) ................... <CTRL>R↲
Genskab korrekt skærmbillede ........................ <ESC>V↲
Gentag sidste kommando (visse) ..................... <CTRL>A↲
Udfør stavekontrol .................................. <ESC>$↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆a1┆Sletning og indsætning↲
↲
SLETNING↲
Slet ord ........................................... <CTRL>W↲
Slet tegn .......................................... <CTRL>C↲
Slet linie ......................................... <CTRL>G↲
Slet tomme linier .................................. <ESC>DB↲
Slet til højre for markør .......................... <ESC>DR↲
Slet til venstre for markør ........................ <ESC>DL↲
↲
INDSÆTNING↲
Indsæt mellemrum ................................... <CTRL>E↲
Indsæt linie ....................................... <CTRL>O↲
Indsæt tomme linier ................................ <ESC>AL↲
Del linie ........................................... <ESC>L↲
Start indsæt ........................................ <ESC>I↲
Stop indsæt ......................................... <ESC>O↲
↲
┆a1┆Ændring af tekst↲
↲
Formatter afsnit ................................. <CTRL>F P↲
Formatter opgave ................................. <CTRL>F D↲
Centrer tekst ....................................... <ESC>C↲
Stop formattering herfra ...............................┆05┆.JN↲
Genoptag formattering herfra ...........................┆05┆.JY↲
Skift til store bogstaver .......................... <ESC>KU↲
Skift til små bogstaver ............................ <ESC>KL↲
↲
┆a1┆Formatlinier↲
↲
Hent aktuel formatlinie ........................... <ESC>R .↲
Hent formatlinie nr ............................... <ESC>R n↲
Gem formatlinie nr ................................ <ESC>S n↲
Brug formatlinie nr ............................... <ESC>U n↲
↲
┆8c┆┆83┆┆a4┆↓
┆a1┆↲
┆a1┆Tekstsøgning og -erstatning↲
↲
Find tekst ..........................................┆05┆<ESC>F↲
Find næste forekomst ................................┆05┆<ESC>N↲
Find og erstat ......................................┆05┆<ESC>G↲
↲
┆a1┆Fletning af tekst↲
↲
Flet opgave og indsæt ..............................┆05┆<ESC>MI↲
Flet opgave og overskriv ...........................┆05┆<ESC>MO↲
Angiv: Opg.navn eller opg.navn,afsnit↲
↲
┆a1┆Markering og flytning af tekst↲
↲
Start-markering - linievis ......................... <ESC>(S↲
Start-markering - blok ............................. <ESC>(B↲
Slut-markering og tomme linier ..................... <ESC>)B↲
Slut-markering og bevar tekst ...................... <ESC>)L↲
Slut-markering og fjern tekst ...................... <ESC>)R↲
Slut-markering og gem .............................. <ESC>)W↲
Flyt tekst og overskriv ............................ <ESC>*O↲
Flyt tekst og indsæt ............................... <ESC>*I↲
Flyt tekst og indføj i linie ....................... <ESC>*E↲
↲
┆a1┆Funktioner↲
↲
Start funktion ....................................┆05┆<ESC>æ n↲
Stop funktion ..................................... <ESC>å n↲
Auto-tab ...................┆06┆n=1↲
Orddeling ..................┆06┆n=2↲
Understregning .............┆06┆n=3↲
Indsæt .....................┆06┆n=4↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆a1┆Udskrivnings-attributter↲
↲
Start udskr.attribut ................................ <ESC><↲
Stop  udskr.attribut ................................ <ESC>>↲
Vis   udskr.attribut ................................ <ESC> ↲
Understregning ......................................┆05┆<Esc>_↲
↲

════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆a1┆↲
↲
↲
┆1a┆┆1a┆↓
┆1a┆......T.......T.....ndo om at skrive med enkelt liniea
DataMuseum.dk

CP/M

⟦1875a4f29⟧ RcTekst

Derivation

RcTekst

Full view
