|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: CP/M |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about CP/M Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - metrics - download
Length: 35328 (0x8a00)
Types: RcTekst
Names: »ELEV.WPB«
└─⟦542bdda14⟧ Bits:30003899/Brug_pæren_elev-tekst.imd Brug pæren Rev. 1.0 (Piccolo)
└─⟦this⟧ »ELEV.WPB«
╱04002d4c0a0006000000000208503140000000000000000000000000000000000000000000000000101820283038404850586068707880ff04╱
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆┆b0┆"BRUG PÆREN" Side ┆0b┆ ↲
╱04002d440a0006000000000219413140000000000000000000000000000000000000000000000000212931394149515961697179818991ff04╱
╱04002d4c0a0006000000000208503140000000000000000000000000000000000000000000000000101820283038404850586068707880ff04╱
↓
↲
↲
↲
Nu skal du til at bruge datamaskinen ↓
sammen med nogle elektriske pærer.↲
Et lille ┆b0┆LYSPANEL:↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
Som du ved, kan en elektrisk pære tændes ↓
og slukkes med en afbryder eller en ↓
kontakt. ↲
↲
Datamaskinen kan også tænde og ↓
slukke for en elektrisk pære, hvis den er ↓
programmeret til det.↲
↲
Derfor skal du foruden datamaskinen og ↓
lyspanelet også bruge nogle EDB-↓
PROGRAMMER. En del af dem er lavet på ↓
forhånd. De ligger på DISKETTER: ↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
Andre skal du selv være med til at lave: ↓
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
Det vil altså sige, at et EDB-program kan ↓
bruges til at tænde og slukke for ↓
elektriske pærer, der er tilsluttet ↓
datamaskinen. Man kan sige, at vi bruger ↓
datamaskinen til at STYRE pærerne.↲
↲
↲
↲
========================================↲
┆b0┆OPGAVE 1↲
↲
Det første EDB-program du skal bruge ↓
hedder "tal". Indlæs det i micro'en og ↓
start det ('RUN'). Prøv nu at indtaste et ↓
tal, og tryk RETURN !↲
Hvad skete der ?↲
↲
↲
På lyspanelet: __________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
På skærmen : __________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
=========================================↲
↲
↲
↲
Brug programmet til at løse de næste ↓
opgaver:↲
↲
↲
↲
=========================================↲
┆b0┆OPGAVE 2↲
↲
Hvilket tal skal indtastes for at få pære ↓
"5", og kun pære "5", til at tænde ?↲
↲
↲
Skriv dit svar her: _____________________↲
↲
=========================================↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
=========================================↲
┆b0┆OPGAVE 3↲
↲
Find ud af hvilke tal der skal indtastes ↓
for at tænde for hver enkelt af pærerne. ↓
Husk: Kun en pære ad gangen !↲
Udfyld denne tabel:↲
↲
↲
↲
PÆRE "0": TAL: ________↲
↲
↲
PÆRE "1": TAL: ________↲
↲
↲
PÆRE "2": TAL: ________↲
↲
↲
PÆRE "3": TAL: ________↲
↲
↲
PÆRE "4": TAL: ________↲
↲
↲
PÆRE "5": TAL: ________↲
↲
↲
PÆRE "6": TAL: ________↲
↲
↲
PÆRE "7": TAL: ________↲
↲
=========================================↲
↲
↲
↲
=========================================↲
┆b0┆OPGAVE 4 ↲
↲
Find ud af hvilket tal der skal indtastes ↓
for at ┆b0┆ALLE┆f0┆ 8 pærer lyser på en gang:↲
↲
↲
ALLE 8 PÆRER: ____________↲
↲
=========================================↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
=========================================↲
┆b0┆OPGAVE 5↲
↲
Tegn her hvordan lamperne lyser når du ↓
indtaster disse tal:↲
↲
↲
255 : O O O O O O O O ↲
↲
511 : O O O O O O O O ↲
↲
767 : O O O O O O O O ↲
↲
1023 : O O O O O O O O ↲
↲
1279 : O O O O O O O O ↲
↲
5887 : O O O O O O O O ↲
↲
↲
Forklar hvorfor pærerne lyser som de gør:↲
↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
↲
Hvad er det største binære tal lyspanelet ↓
kan vise på en korrekt måde ?↲
↲
↲
↲
Det største tal: ___________↲
↲
=========================================↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
Nu skal du til at bruge din egen "pære". ↓
Altså IKKE micro'en !!↲
↲
↲
=========================================↲
┆b0┆OPGAVE 6↲
↲
Forudsig, ┆b0┆uden at bruge micro'en┆f0┆, hvordan ↓
┆19┆┄┆81┆┄de otte pærer vil lyse hvis tallene fra 0 ↓
┆19┆┄┆81┆┄til 16 blev indtastet:↲
↲
↲
TAL: LYSPANEL:↲
------ -----------------↲
0 O O O O O O O O ↲
↲
1 O O O O O O O O ↲
2 O O O O O O O O ↲
3 O O O O O O O O ↲
4 O O O O O O O O ↲
↲
5 O O O O O O O O ↲
6 O O O O O O O O ↲
7 O O O O O O O O ↲
8 O O O O O O O O ↲
↲
9 O O O O O O O O ↲
10 O O O O O O O O ↲
11 O O O O O O O O ↲
12 O O O O O O O O ↲
↲
13 O O O O O O O O ↲
14 O O O O O O O O ↲
15 O O O O O O O O ↲
16 O O O O O O O O ↲
------ ----------------- ↲
↲
↲
=========================================↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
Hver pære svarer til det↲
man kalder en BIT.↲
↲
Pære "0" svarer til "BIT 0",↲
Pære "1" svarer til "BIT 1",↲
Pære "2" svarer til "BIT 2", o.s.v.. ↲
↲
┆b0┆Når en pære er slukket, er det fordi↲
┆b0┆BIT-VÆRDIEN er lig med 0 (nul).↲
↲
┆b0┆Når en pære er tændt, er det fordi↲
┆b0┆BIT-VÆRDIEN er lig med 1 (en).↲
↲
I stedet for at tegne pærer der er tændt ↓
eller slukket, kan vi skrive bit┄vær┄di┄er┄↓
ne. ↲
↲
Micro'en laver altså de tal vi indtaster ↓
om til 8 bit-værdier. Det er disse ↓
bitværdier der bruges til at tænde eller ↓
slukke de 8 pærer på lyspanelet.↲
↲
På denne måde bruges kun to tal til at ↓
vise det indtastede tal på lyspanelet. ↓
┆19┆┄┄┆a0┆Nemlig 0 og 1. Denne måde at angive tal ↓
┆19┆┄┄┆a0┆på kaldes BINÆR.↲
↲
↲
-----------------------------------------↲
↲
┆b0┆ BINÆR BETYDER:↲
↲
┆b0┆ "MED 2 TAL"↲
↲
┆b0┆ ( 0 - 1 )↲
↲
-----------------------------------------↲
↲
↲
Når vi skriver tal på den normale måde, ↓
kaldes det DECIMALT.↲
↲
↲
-----------------------------------------↲
↲
┆b0┆ DECIMALT BETYDER↲
↲
┆b0┆ "MED 10 TAL" ↲
↲
┆b0┆ ( 0-1-2-3-4-5-6-7-8-9 )↲
↲
-----------------------------------------↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
==========================================↲
┆b0┆OPGAVE 7↲
↲
Løs disse opgaver hvor du skal omsætte ↓
binære tal til decimale og omvendt:↲
↲
↲
DECIMAL: BINÆR: ↲
↲
↲
↲
(7.1) ________ 1 1 1 0 0 0 0 0↲
↲
(7.2) 78 _ _ _ _ _ _ _ _↲
↲
(7.3) ________ 0 0 0 1 0 0 1 1↲
↲
(7.4) ________ 1 1 1 1 1 0 0 1↲
↲
(7.5) 31 _ _ _ _ _ _ _ _ ↲
↲
(7.6) ________ 1 0 1 1 0 1 0 0↲
↲
(7.7) 146 _ _ _ _ _ _ _ _ ↲
↲
(7.8) 13 _ _ _ _ _ _ _ _ ↲
↲
(7.9) 235 _ _ _ _ _ _ _ _ ↲
↲
(7.10) ________ 0 1 0 1 1 1 1 1 ↲
↲
(7.11) ________ 1 1 1 0 1 0 0 1 ↲
↲
(7.12) 38 _ _ _ _ _ _ _ _ ↲
↲
(7.13) ________ 0 0 0 0 1 0 1 1 ↲
↲
(7.14) 239 _ _ _ _ _ _ _ _ ↲
↲
(7.15) ________ 0 0 1 0 1 1 0 1↲
↲
(7.16) ________ 1 1 1 1 1 1 0 1 ↲
↲
(7.17) ________ 0 0 1 1 0 0 0 0 ↲
↲
(7.18) 112 _ _ _ _ _ _ _ _ ↲
↲
(7.19) ________ 1 1 1 0 0 1 0 0 ↲
↲
(7.20) 71 _ _ _ _ _ _ _ _ ↲
↲
=========================================↲
↲
↲
Lav et par ark ligesom dette hjemme til ↓
næste gang !↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
=========================================↲
┆b0┆OPGAVE 8↲
↲
Hent og start programmet "taster".↲
('ESC'-tasten standser programmet)↓
↲
Tryk nu på en tilfældig tast !↲
Hvad skete der:↲
↲
↲
På lyspanelet: __________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
På skærmen : __________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
Kig på lyspanelets 8 pærer, og find ↓
ud af hvilket decimalt tal, der svarer ↓
til den tast du trykkede på !↲
↲
↲
Skriv dit svar her: _____________________↲
↲
=========================================↲
↲
↲
↲
=========================================↲
┆b0┆OPGAVE 9↲
↲
Brug tabellerne på de næste 2 sider ↓
sammen med programmet "taster", til at ↓
finde sammen┄hængen mellem tasterne på ↓
tastaturet og talværdierne. Både de ↓
binære tal og de decimale tal.↲
↲
=========================================↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
╱04002d440a000600000000020a483140000000000000000000000000000000000000000000000000121a222a323a424a525a626a727a82ff04╱
╱04002d440a0006000000000219413140000000000000000000000000000000000000000000000000212931394149515961697179818991ff04╱
↓
↲
↲
↲
___________________________________________________↲
↲
TEGN BINÆR DECIMAL↲
TASTER FUNKTION VÆRDI VÆRDI↲
↲
===================================================↲
↲
(9.1)↲
↲
___________________________________________________↲
↲
↲
↲
___________________________________________________↲
↲
↲
↲
===================================================↲
↲
(9.2)↲
↲
___________________________________________________↲
↲
↲
↲
___________________________________________________↲
↲
↲
↲
===================================================↲
↲
(9.3)↲
↲
___________________________________________________↲
↲
↲
↲
___________________________________________________↲
↲
↲
↲
===================================================↲
↲
(9.4)↲
↲
___________________________________________________↲
↲
↲
↲
___________________________________________________↲
↲
↲
↲
===================================================↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
___________________________________________________↲
↲
TEGN BINÆR DECIMAL↲
TASTER FUNKTION VÆRDI VÆRDI↲
↲
===================================================↲
↲
(9.5)↲
↲
___________________________________________________↲
↲
↲
↲
___________________________________________________↲
↲
↲
↲
===================================================↲
↲
(9.6)↲
↲
___________________________________________________↲
↲
↲
↲
___________________________________________________↲
↲
↲
↲
===================================================↲
↲
(9.7)↲
↲
___________________________________________________↲
↲
↲
↲
___________________________________________________↲
↲
↲
↲
===================================================↲
↲
(9.8)↲
↲
___________________________________________________↲
↲
↲
↲
___________________________________________________↲
↲
↲
↲
===================================================↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
╱04002d440a0006000000000219423140000000000000000000000000000000000000000000000000212931394149515961697179818991ff04╱
╱04002d440a000600000000020a483140000000000000000000000000000000000000000000000000121a222a323a424a525a626a727a82ff04╱
↓
↲
↲
↲
Som du kan se, kan et TEGN fra ↓
tastaturet få pærerne til at lyse på en ↓
måde forskellig fra alle de andre tegn. ↓
Hvert TEGN har sit eget "fingeraftryk" !↲
↲
Desuden ved du fra de første opgaver at ↓
forskellige tal┆1f┆også kan få pærerne til ↓
at lyse på forskellige måder. Du kan ↓
altså få pærerne til at lyse enten ved ↓
hjælp af TEGN eller TAL.↲
↲
Her er forklaringen:↲
↲
┆b0┆NÅR DU TRYKKER PÅ EN TAST, SENDER TASTA┄↓
┆19┆┄┆81┆┄TURET IKKE ET TEGN, MEN ET TAL TIL DATA┄↓
┆19┆┄┆81┆┄MASKINEN. I DATAMASKINEN ER DER EN HUKOM┄↓
┆19┆┄┆81┆┄MELSE DER INDEHOLDER ALLE TEGNENE. VED ↓
┆19┆┄┆81┆┄HJÆLP AF DET TAL DER KOMMER FRA TASTA┄ ↓
┆19┆┄┆81┆┄TURET, KAN DATAMASKINEN FINDE TEGNET ↓
┆19┆┄┆81┆┄I TEGN-HUKOMMELSEN, OG SENDE DET TIL ↓
┆19┆┄┆81┆┄SKÆRMEN, SÅ DU KAN SE DET !↲
↲
Når datamaskinen arbejder med tegn, ar┄↓
bejder den altså i virkeligheden med tal !↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
Den decimale talværdi der svarer til alle ↓
tasterne hedder ASCII-VÆRDIEN. ASCII ↓
udtales: "aski", og betyder AMERICAN ↓
STANDARD CODE for INFORMATION INTERCHANGE. ↓
På dansk betyder det DEN AMERIKANSKE ↓
STANDARDKODE FOR UDVEKSLING AF INFOR┄↓
MATIONER.↲
↲
Hvis du trykker på 'A'-tasten, sender ↓
tastaturet tallet 65 til datamaskinen. Den ↓
finder så tegn nummer 65 i tegn┄hukom┄↓
melsen, og sender det op på skærmen. ↲
↲
På de næste to sider kan du finde ↓
oversigter over nogle af de vigtigste ↓
ASCII-værdier.↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
┆b0┆DE ALMINDELIGE SKRIFT-TEGN:↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
Der findes andre tegn end de her viste ↓
skrifttegn. Det er de såkaldte ↓
funktionstegn. Altså tegn der ikke ↓
skrives, men som gør et eller andet. ↓
F.eks. sletter karakter 12, CHR$(12), ↓
skærmen. Karakter 7, CHR$(7), får ↓
micro'en til at give et dyt.↲
↲
På næste side er der en liste over nogle ↓
af funktionstegnene, som du kender fra ↓
opgaverne med programmet "taster".↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
┆b0┆DE ALMINDELIGE FUNKTIONS-TEGN:↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
De fleste datamaskiner bruger ASCII-↓
værdierne til de tegn maskinerne kan ↓
arbejde med.↲
↲
Det har blandt andet den fordel, at to ↓
forskellige datamaskiner kan kobles ↓
sammen: Der kan sendes data , d.v.s. en ↓
mængde ASCII-værdier, fra den ene ↓
maskine til den anden. Det er i virkelig┄↓
heden to EDB-programmer der kommunikerer, ↓
d.v.s. "snakker sammen".↲
↲
Når du f.eks. laver en udskrift på ↓
printeren, foregår det på denne måde:↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
Datamaskinen sender en række ASCII-↓
værdier til printeren. I printeren ↓
omsættes disse talværdier til tegn ved ↓
hjælp af en tegnhukommelse. Herefter ↓
skrives tegnene på papiret.↲
↲
De fleste printere bruger ASCII-↓
tegnsættet, så de kan kobles sammen med ↓
en hvilken som helst datamaskine.↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
Nu skal du til at løse nogle små opgaver, ↓
vi kalder dem PROBLEMER, sammen med dine ↓
kammerater. ↲
↲
Der er ikke een bestemt løsning på disse ↓
PROBLEMER. Der kan laves mange forskellige ↓
lige gode løsninger på alle PRO┄BLE┄MERNE.↲
↲
Når I bliver stillet overfor et nyt pro┄↓
blem, skal I bruge så meget af de pro┄gram┄↓
mer I allerede har lavet som muligt.↲
↲
Sørg for at I alle gemmer en udskrift af ↓
jeres færdige programmer i en mappe. Så ↓
kan I altid hente ideer til nye pro┄gram┄mer ↓
her.↲
↲
↲
↲
↲
>>>>>>>>>>>>>>>>>>> <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<<↲
>>> <<<↲
>>> <<<↲
>>> ┆b0┆I SKAL ALTSÅ ARBEJDE SÅDAN:┆f0┆ <<<↲
>>> <<<↲
>>> ┆b0┆LAV ET PROGRAM DER┆f0┆ <<<↲
>>> ┆b0┆KAN LØSE DET FØRSTE PROBLEM.┆f0┆ <<<↲
>>> <<<↲
>>> ┆b0┆BRUG DET FØRSTE PROGRAM┆f0┆ <<<↲
>>> ┆b0┆SOM UDGANGSPUNKT FOR LØSNINGEN┆f0┆ <<<↲
>>> ┆b0┆AF DET NÆSTE PROBLEM.┆f0┆ <<<↲
>>> <<<↲
>>> ┆b0┆ BRUG DET ANDET PROGRAM┆f0┆ <<<↲
>>> ┆b0┆ SOM UDGANGSPUNKT FOR LØSNINGEN┆f0┆ <<<↲
>>> ┆b0┆ AF DET TREDIE PROBLEM┆f0┆. <<<↲
>>> <<<↲
>>> ┆b0┆ O.S.V.....┆f0┆ <<<↲
>>> <<<↲
>>> <<<↲
>>>>>>>>>>>>>>>>>>>> <<<<<<<<<<<<<<<<<<<<↲
↲
↲
↲
↲
┆b0┆NB: Når I har lavet et program, så husk at ↓
┆19┆┄┆81┆┆82┆gemme ('SAVE') det på en diskette. Sørg ↓
┆19┆┄┆81┆┆82┆for at alle programmerne har nogle ↓
┆19┆┄┆81┆┆82┆fornuftige navne. I kan for eksempel gemme ↓
┆19┆┄┆81┆┆82┆programmerne under det navn PROBLEMET ↓
┆19┆┄┆81┆┆82┆har.↲
↲
┆b0┆Eksempel: "blink-c", eller "BLINK-C" !↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
Nu skal du lære hvordan man kan tænde og ↓
slukke pærerne på lyspanelet ved hjælp af ↓
COMAL80.↲
↲
Når din lærer forklarer jer hvordan det ↓
gøres, så skriv det ned her. Så kan du ↓
altid vende tilbage til denne side hvis du ↓
glemmer hvordan programmet ser ud.↲
↲
↲
↲
=========================================↲
┆b0┆PROBLEM "TÆND"↲
↲
Lav et lille program der kan TÆNDE alle 8 ↓
pærer på lyspanelet.↲
↲
Skriv programmet her:↲
↲
↲
↲
0010↲
_________________________________________↲
↲
0020↲
_________________________________________↲
↲
0030↲
_________________________________________↲
↲
0040↲
_________________________________________↲
↲
0050↲
_________________________________________↲
↲
0060↲
_________________________________________↲
↲
=========================================↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
=========================================↲
┆b0┆PROBLEM "SLUK"↲
↲
Lav et program der kan SLUKKE alle 8 ↓
pærer på lyspanelet.↲
↲
Lav evt. program "tænd" om til program ↓
"sluk".↲
↲
Når programmmet virker, så skriv det ↲
her:↲
↲
↲
↲
0010↲
_________________________________________↲
↲
0020↲
_________________________________________↲
↲
0030↲
_________________________________________↲
↲
0040↲
_________________________________________↲
↲
0050↲
_________________________________________↲
↲
0060↲
_________________________________________↲
↲
=========================================↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
Når du skal programmere lyspanelet, er du ↓
nødt til at vide hvordan man kan lave ↓
præcise pauser i et program. Det skal du ↓
lære nu.↲
↲
Der er flere måder at gøre det på. Men i ↓
alle tilfælde drejer det sig om, at få ↓
micro'en til at lave noget der giver en ↓
pause i programmet. Det kan f.eks. gøres ↓
med en REPEAT/UNTIL-løkke, der gennemløbes ↓
et bestemt antal gange. Så må du selv ↓
finde ud af, hvor mange gennemløb der skal ↓
udføres for at der f.eks. er gået netop et ↓
sekund.↲
↲
Man kan lave den samme type pause med en ↓
FOR/NEXT-løkke. Her må du også selv tage ↓
tid med et stopur.↲
↲
Når du har fået lavet et program der kan ↓
udføre en pause, så skriv det op her:↲
↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
=========================================↲
┆b0┆OPGAVE 10↲
↲
Hvor mange ┆b0┆REPEAT/UNTIL┆f0┆-gennemløb skal der ↓
┆19┆┄┆81┆┄til for at der udføres en pause på præcis ↓
┆19┆┄┆81┆┄1 sekund ?↲
↲
Antal ↲
┆b0┆REPEAT/UNTIL-↲
gennemløb pr. sekund: _________________↲
↲
=========================================↲
↲
↲
↲
↲
=========================================↲
┆b0┆OPGAVE 11↲
↲
Hvor mange ┆b0┆FOR/NEXT┆f0┆-gennemløb skal der til ↓
┆19┆┄┆81┆┄for at der udføres en pause på præcis 1 ↓
┆19┆┄┆81┆┄sekund ?↲
↲
Antal ↲
┆b0┆FOR/NEXT-↲
gennemløb pr. sekund: _________________↲
↲
=========================================↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
Pausen kan også laves på en anden måde.↲
↲
Der er et UR i micro'en. Dette ur starter ↓
på "KLOKKEN 00:00" når man tænder for ↓
micro'en.↲
↲
Uret kan altid aflæses fra et program der ↓
kører. Man tildeler simpelthen en ↓
talvariabel den værdi som klokken har.↲
↲
Du kan altså starte en pause med at ↓
"aflæse" micro'ens ur. Derefter kan du i ↓
en løkke hele tiden aflæse uret, indtil ↓
der er gået et bestemt tidsrum siden den ↓
første aflæsning.↲
↲
Når din lærer har vist jer hvordan man ↓
"aflæser" micro'ens ur fra et program, ↓
skal du lave et program med en procedure ↓
der kan udføre en pause ved hjælp af ↓
micro'ens ur.↲
↲
Skriv programmet her:↲
↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
↲
↲
_________________________________________↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
=========================================↲
┆b0┆PROBLEM "PAUSE"↲
↲
┆b0┆(A)┆f0┆ Lav et program, der starter med at ↓
┆19┆┄┆81┆┄tænde alle 8 pærer på lyspanelet. Præcis ↓
┆19┆┄┆81┆┄10 sekunder senere skal den slukke for ↓
┆19┆┄┆81┆┄pærerne !↲
↲
↲
┆b0┆(B)┆f0┆ Lav programmet om, så lysperioden kan ↓
┆19┆┄┆81┆┄varieres !↲
↲
=========================================↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
==========================================↲
┆b0┆PROBLEM "BLINK"↲
↲
┆b0┆(A)┆f0┆ Få BIT-3 pæren til at blinke ! ↲
↲
┆b0┆(B)┆f0┆ Få alle pærerne til at blinke !↲
↲
┆b0┆(C)┆f0┆ Sæt blinkhastigheden til præcis 1 ↓
┆19┆┄┆81┆┄blink pr. sekund, det vil sige, at ↓
┆19┆┄┆81┆┄lysperioden + mørkeperioden = 1 sekund.↲
Sørg desuden for at programmerne kan ↓
stoppes og pærerne slukkes ved tryk på S-↓
tasten eller MELLEMRUM-tasten !↲
↲
┆b0┆(D)┆f0┆ Blinkhastigheden skal kunne ↓
varieres !↲
↲
┆b0┆(E)┆f0┆ Få alle pærerne til at blinke så ↓
┆19┆┄┆81┆┄LYSPERIODEN er 1 sekund, og ↓
┆19┆┄┆81┆┄MØRKEPERIODEN er 1/2 sekund !↲
↲
┆b0┆(F)┆f0┆ Mørkeperioden og lysperioden skal ↓
┆19┆┄┆81┆┄kunne varieres hver for sig !↲
↲
=========================================↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
=========================================↲
┆b0┆PROBLEM "REAKTION"↲
↲
┆b0┆(A)┆f0┆ Lav et program der tænder lamperne et ↓
┆19┆┄┆81┆┄tilfældigt antal sekunder efter at ↓
┆19┆┄┆81┆┄programmet er blevet startet. Derefter skal ↓
┆19┆┄┆81┆┄lamperne kunne slukkes ved tryk på en ↓
┆19┆┄┆81┆┄tast, f.eks. MELLEMRUM┆1e┆tasten.↲
↲
┆b0┆(B)┆f0┆ Udvid programmet, så den tid der går ↓
┆19┆┄┆81┆┄fra lamperne er blevet tændt til brugeren ↓
┆19┆┄┆81┆┄trykker på MELLEMRUM┆1e┆tasten skal måles af ↓
┆19┆┄┆81┆┄programmet og udskrives på skærmen som ↓
┆19┆┄┆81┆┄brugerens reaktionstid.↲
↲
┆b0┆(C)┆f0┆ Lav programmet om, så micro'en giver ↓
┆19┆┄┆81┆┄et dyt i stedet for at tænde lamperne. ↓
┆19┆┄┆81┆┄Reaktionstiden måles da på grundlag af LYD ↓
┆19┆┄┆81┆┄og ikke LYS !↲
↲
Find ud af om der er forskel på jeres ↓
reaktionsevne når der skal reageres på ↓
noget man ┆b0┆SER┆f0┆, og når der reageres på ↓
┆19┆┄┆81┆┄noget man ┆b0┆HØRER┆f0┆ !↲
↲
=========================================↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
┆b0┆FYR:↲
↲
Ethvert skibsfyr blinker med "sit eget" ↓
blink: fyrets FYRKARAKTERISTIK. Alle ↓
danske fyr er opført i "DANSK FYRLISTE".↲
↲
I fyrlisten er også anført de typer blink ↓
fyrene anvender. Her er nogle eksempler på ↓
anvendte fyrkarakteristikker:↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
De enkelte fyr er beskrevet meget grundigt ↓
i fyrlisten. Her er nogle eksempler:↲
↲
↲
↲
↲
╱04002d440a00060000000002084c3140000000000000000000000000000000000000000000000000101820283038404850586068707880ff04╱
╱04002d440a0006000000000219423140000000000000000000000000000000000000000000000000212931394149515961697179818991ff04╱
↓
KARAK- SYNS-↲
NR: NAVN / PLADS: POSITION: TERISTIK: HØJDE: VIDDE:↲
--------------------------------------------------------------------↲
2580 ┆b0┆Helsingør Nordhavn┆f0┆ 56 02 43 ┆b0┆Fl.W.5s┆f0┆ 4.5 5↲
C1904 140 m 325 grader fra 12 37 09 (┆b0┆0,5┆f0┆ + 4,5)↲
N.-molens hoved↲
--------------------------------------------------------------------↲
╱04002d440a0006000000000219423140000000000000000000000000000000000000000000000000212931394149515961697179818991ff04╱
╱04002d440a00060000000002084c3140000000000000000000000000000000000000000000000000101820283038404850586068707880ff04╱
↓
↲
↲
Forklaring: ┆b0┆Fl┆f0┆ betyder "ET-BLINK", der ↓
┆19┆┄┆81┆┄gentages med regelmæssige mellemrum. ┆b0┆W┆f0┆ ↓
┆19┆┄┆82┆┄betyder at fyret har "white" lys, altså ↓
┆19┆┄┆82┆┄hvidt lys. ┆b0┆5s┆f0┆ betyder at fyr┄karak┄↓
┆19┆┄┆83┆┄teristikken har en ┆b0┆samlet┆f0┆ længde på 5 ↓
┆19┆┄┆84┆┄sekunder. Nedenunder betyder (┆b0┆0,5┆f0┆ + 4,5) ↓
┆19┆┄┆85┆┄at fyret er tændt i 0,5 sekund og slukket ↓
┆19┆┄┆85┆┄i 4,5 sekunder ad gangen.↲
↲
↲
↲
↲
╱04002d440a00060000000002084c3140000000000000000000000000000000000000000000000000101820283038404850586068707880ff04╱
╱04002d440a0006000000000219423140000000000000000000000000000000000000000000000000212931394149515961697179818991ff04╱
↓
KARAK- SYNS-↲
NR: NAVN / PLADS: POSITION: TERISTIK: HØJDE: VIDDE:↲
--------------------------------------------------------------------↲
50 ┆b0┆BLÅVANDSHUK┆f0┆ 55 33 31 ┆b0┆Fl(3)W.20s┆f0┆ 55 20↲
B1848 Pynten 8 05 04 (┆b0┆0,3┆f0┆+3,7+┆b0┆0,3┆f0┆+↲
┆19┆┄┆82┆┄ 3,7+┆b0┆0,3┆f0┆+11,7)↲
--------------------------------------------------------------------↲
╱04002d440a0006000000000219423140000000000000000000000000000000000000000000000000212931394149515961697179818991ff04╱
╱04002d440a00060000000002084c3140000000000000000000000000000000000000000000000000101820283038404850586068707880ff04╱
↓
↲
↲
Forklaring: ┆b0┆Fl(3)┆f0┆ betyder "GRUPPE-BLINK", ↓
┆19┆┄┆81┆┄med 3 blink i hver gruppe, der gentages ↓
┆19┆┄┆81┆┄med regelmæssige mellemrum. ┆b0┆W┆f0┆ betyder at ↓
┆19┆┄┆82┆┄fyret har "white" lys, altså hvidt lys. ↓
┆19┆┄┆82┆┄┆b0┆20s┆f0┆ betyder at fyrkarakteristikken har en ↓
┆19┆┄┆83┆┄┆b0┆samlet┆f0┆ længde på 20 sekunder. Nedenunder ↓
┆19┆┄┆84┆┄betyder (┆b0┆0,3┆f0┆+3,7+┆b0┆0,3┆f0┆+3,7+┆b0┆0,3┆f0┆+11,7) at ↓
┆19┆┄┆87┆┄lysperioden fpr blinkene er 0,3 sekunder, ↓
┆19┆┄┆87┆┄og at at mørkeperioden mellem blinkene er ↓
┆19┆┄┆87┆┄3,7 sekunder. En gruppe varer altså ↓
┆19┆┄┆87┆┄0,3+3,7+0,3+3,7+0,3+3,7=12 sekunder. ↓
┆19┆┄┆87┆┄Pausen mellem grupperne må så være 8 ↓
┆19┆┄┆87┆┄sekunder, da hele perioden er på 20 ↓
┆19┆┄┆87┆┄sekunder.↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
╱04002d440a00060000000002084c3140000000000000000000000000000000000000000000000000101820283038404850586068707880ff04╱
╱04002d440a0006000000000219423140000000000000000000000000000000000000000000000000212931394149515961697179818991ff04╱
↓
KARAK- SYNS-↲
NR: NAVN / PLADS: POSITION: TERISTIK: HØJDE: VIDDE:↲
--------------------------------------------------------------------↲
4285 ┆b0┆ÅRØ┆f0┆ 55 04 43 ┆b0┆Iso.WRG.2s┆f0┆ 12 W 8,5↲
C0969 Øens W.-kyst, S. for 9 42 45 R 5↲
Årø Vig G 5↲
--------------------------------------------------------------------↲
╱04002d440a0006000000000219423140000000000000000000000000000000000000000000000000212931394149515961697179818991ff04╱
╱04002d440a00060000000002084c3140000000000000000000000000000000000000000000000000101820283038404850586068707880ff04╱
↓
↲
↲
Forklaring: ┆b0┆Iso┆f0┆ betyder "ISOFASE-BLINK", ↓
┆19┆┄┆81┆┄d.v.s. at fyret blinker med lysperioder og ↓
┆19┆┄┆81┆┄mørkeperioder der er lige lange. "┆b0┆2s┆f0┆" ↓
┆19┆┄┆82┆┄betyder at lys- og mørke-perioderne ↓
┆19┆┄┆82┆┄tilsammen er på 2 sekunder. Lysperioden er ↓
┆19┆┄┆82┆┄altså 1 sekund, ligesom mørkeperioden. ┆b0┆WRG┆f0┆ ↓
┆19┆┄┆83┆┄betyder at fyret har "white", "red" og ↓
┆19┆┄┆83┆┄"green" lys, altså hvidt, rødt og grønt ↓
┆19┆┄┆83┆┄lys. ┆b0┆20s┆f0┆ betyder at fyrkarakteristikken ↓
┆19┆┄┆84┆┄har en ┆b0┆samlet┆f0┆ længde på 20 sekunder. ↓
┆19┆┄┆85┆┄Nedenunder betyder (┆b0┆0,3┆f0┆+3,7+┆b0┆0,3┆f0┆+ ↓
┆19┆┄┆87┆┄3,7+┆b0┆0,3┆f0┆+11,7) at lysperioden for blinkene ↓
┆19┆┄┆88┆┄er 0,3 sekunder, og at at mørkeperioden ↓
┆19┆┄┆88┆┄mellem blinkene er 3,7 sekunder. En gruppe ↓
┆19┆┄┆88┆┄varer altså 0,3+3,7+0,3+3,7+0,3+3,7 = 12 ↓
┆19┆┄┆88┆┄sekunder. Pausen mellem grupperne må så ↓
┆19┆┄┆88┆┄være 8 sekunder, da hele perioden er på 20 ↓
┆19┆┄┆88┆┄sekunder.↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
Prøv nu om du kan løse nogle af de ↓
problemer der er forbundet med at få ↓
lyspanelet til at blinke ligesom de de ↓
danske fyr !↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
=========================================↲
┆b0┆PROBLEM "FYR"↲
↲
┆b0┆(A)┆f0┆ Lav et STYRE-PROGRAM til et lysfyr ↓
┆19┆┄┆81┆┄eller en lysbøje til skibsfarten. Du ↓
┆19┆┄┆81┆┄bestemmer selv hvilken eller hvilke pærer ↓
┆19┆┄┆81┆┄der skal blinke.↲
↲
↲
Udvid FYR-programmet så det kan udføre: ↲
↲
┆b0┆(B)┆f0┆ ISOFASE-BLINK:↲
LYSPERIODE = MØRKEPERIODE.↲
↲
┆b0┆(C)┆f0┆ HURTIG-BLINK: ↲
MØRKE ........... 0.5 sekunder.↲
LYS ............. 0.5 sekunder.↲
↲
┆b0┆(D)┆f0┆ GRUPPE-BLINK:↲
MØRKE MELLEM GRUPPERNE .... 4 sek.↲
MØRKE I BLINK ............. 1 sek.↲
LYS I BLINK ............. 1 sek.↲
↲
=========================================↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
=========================================↲
┆b0┆PROBLEM "MORSE"↲
↲
┆b0┆(A)┆f0┆ Lav et program der får pærerne til at ↓
┆19┆┄┆81┆┄blinke nødsignalet ┆b0┆SOS┆f0┆ efter morse┄↓
┆19┆┄┆82┆┄alfabetet !↲
↲
┆b0┆(B)┆f0┆ Hvis I ikke har lavet SOS-programmet ↓
┆19┆┄┆81┆┄med procedurer, så lav det om, så det ↓
┆19┆┄┆81┆┄indeholder en procedure der svarer til en ↓
┆19┆┄┆81┆┄PRIK, og en procedure der svarer til en ↓
┆19┆┄┆81┆┄STREG !↲
↲
┆b0┆(C)┆f0┆ Udvid SOS-programmet så morse-↲
hastigheden kan varieres !↲
↲
┆b0┆(D)┆f0┆ Lav et morse-program der morser dit ↓
┆19┆┄┆81┆┄eget navn ! ↲
↲
┆b0┆(E)┆f0┆ Lav et program der kan omsætte en ↓
┆19┆┄┆81┆┄indtastet tekst direkte til morse-signaler ↓
┆19┆┄┆81┆┄på lys┄panelet !↲
↲
=========================================↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
=========================================↲
┆b0┆PROBLEM "LØBELYS"↲
↲
┆b0┆(A)┆f0┆ Få lyset til at løbe EN GANG fra ↓
┆19┆┄┆81┆┄venstre mod højre. Kun en pære må lyse ad ↓
┆19┆┄┆81┆┄gangen. I bestemmer selv blinkhastigheden.↲
↲
┆b0┆(B)┆f0┆ Få løbelyset til at begynde forfra ↓
┆19┆┄┆81┆┄hele tiden. Det skal kunne stoppes ved ↓
┆19┆┄┆81┆┄tryk på S-tasten eller MELLEMRUM-tasten. ↓
┆19┆┄┆81┆┄Alle pærer skal være slukket når løbelyset ↓
┆19┆┄┆81┆┄stoppes.↲
↲
┆b0┆┆84┆(C)┆f0┆ Blinkhastigheden skal kunne ↲
┆19┆┄┆81┆┄varieres !!↲
↲
┆b0┆(D)┆f0┆ Få løbelyset til at løbe↲
den anden vej !!↲
↲
┆b0┆(E)┆f0┆ Lav et løbelys, så pærerne første ↓
┆19┆┄┆81┆┄slukkes når alle 8 pærer lyser på en gang. ↓
┆19┆┄┆81┆┄Først skal pære "0" lyse, så ↓
┆19┆┄┆81┆┄skal pære "0" og "1" lyse, så skal pære ↓
┆19┆┄┆81┆┄"0", "1" og "2" lyse, o.s.v.. Du bestemmer ↓
┆19┆┄┆81┆┄selv retningen.↲
↲
┆b0┆(F)┆f0┆ Få løbelyset til at løbe FREM og ↓
┆19┆┄┆81┆┄TILBAGE, FREM og TILBAGE, o.s.v... !!↲
↲
┆b0┆(G)┆f0┆ Få løbelyset til at løbe til højre når ↓
┆19┆┄┆81┆┄H-tasten holdes nede, og til venstre når ↓
┆19┆┄┆81┆┄V-tasten holdes nede. I kan også bruge ↓
┆19┆┄┆81┆┄pil-tasterne: -> og <- !↲
↲
=========================================↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
=========================================↲
┆b0┆PROBLEM "TÆLLE"↲
↲
┆b0┆(A)┆f0┆ Lav et program der tænder lamperne ↓
┆19┆┄┆81┆┄svarende til de decimale tal fra 0 til ↓
┆19┆┄┆81┆┄255, d.v.s. fra 00000000 til 11111111 ↓
┆19┆┄┆81┆┄binært.↲
↲
┆b0┆(B)┆f0┆ Udvid programmet, så tællehastigheden ↓
┆19┆┄┆81┆┄kan varieres !↲
↲
=========================================↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
Som du måske ved, er der en masse led┄↓
ninger i en datamaskine. Der er i vir┄↓
kelig┄heden kun få komponenter. Når der er ↓
mange ledninger, er det blandt andet fordi ↓
alle vigtige dele af datamaskinen er for┄↓
bundet med ledning-bundter med mindst 8 ↓
led┄ninger i hver bundt.↲
↲
For en del opgaver siden, fandt I ud af, ↓
at hvad endten der er tale om TAL-data ↓
eller TEGN-data, så består alle DATA i ↓
datamaskinen af 8 BIT KODER.↲
↲
Når datamaskinen arbejder sendes der hele ↓
tiden sådanne KODER rundt i maskinen ved ↓
hjælp af elektriske strømme.↲
↲
Når der sendes data rundt mellem TASTA┄↓
TURET, SKÆRMEN, PRINTEREN og DISKETTE┄↓
STATIONEN, foregår det ved hjælp af ↓
elektriske strømme. LYSPANELET er også ↓
forbundet med datamaskinen med 8 led┄↓
ninger: En ledning til hver pære.↲
↲
Pæren længst til højre er forbundet med ↓
BIT 0-ledningen fra datamaskinen.↲
↲
Pæren længst til venstre er forbundet med ↓
BIT 7-ledningen.↲
↲
Når I styrer lyspanelet med et EDB-↓
program, foregår det ved, at programmet↓
kan sætte høj eller lav spænding på de ↓
8 ledninger mellem datamaskinen og ↓
lyspanelet. ↲
↲
Hvis den elektriske spænding er HØJ, så ↓
lyser den pære der er tilsluttet:↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
Hvis den elektriske spænding er LAV, så ↲
lyser pæren ikke:↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
┆b0┆SAMMENKOBLING:↲
-----------------------------------------↲
↲
↲
↲
< F O T O A F PRINTKORT >↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
En microdatamats elektroniske kredse. ↓
↲
↲
↲
En datamat kan kobles sammen med mange ↓
forskellige ting. Den microdatamat du ↓
arbejder med, er koblet sammen med et ↓
tastatur, en skærm og en diskette┄sta┄tion. ↓
Måske er datamaten også koblet sammen med ↓
en printer, så I kan lave udskrifter på ↓
papir.↲
↲
En datamat kan også kobles sammen med en ↓
anden datamat.↲
↲
Datamaten er lavet på en måde, som gør det ↓
nemt at forbinde den med andre apparater:↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
Tegningen er en stærkt forenklet model af ↓
en datamaskine. Man kan sige, at micro┄↓
datamaten består af 3 forskellige slags ↓
kredsløb:↲
↲
┆b0┆CENTRALENHEDEN┆f0┆: Datamaskinens "hoved┄↓
┆19┆┄┆81┆┄kontor". Herfra styres alt hvad der ↓
┆19┆┄┆81┆┄foregår i datamaten. Det er også her ↓
┆19┆┄┆81┆┄beregninger og logiske funktioner ↓
┆19┆┄┆81┆┄udføres.↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
┆b0┆LAGERET┆f0┆: Her opbevares mange forskellige ↓
┆19┆┄┆81┆┄data, f.eks. programmer, program┄variable, ↓
┆19┆┄┆81┆┄datafiler og tegnsæt.↲
↲
┆b0┆┆84┆PORTENE┆f0┆: En del af portene fungerer som ↓
┆19┆┄┆81┆┄datamatens ind- og udgange. Nogle af dem ↓
┆19┆┄┆81┆┄bruges kun til at sende data ┆b0┆UD┆f0┆ af ↓
┆19┆┄┆82┆┄datamaten. Andre bruges til at hente data ↓
┆19┆┄┆82┆┄┆b0┆IND┆f0┆, og atter andre bruges til begge dele ↓
┆19┆┄┆83┆┄på en gang. ↲
↲
Der findes altså 3 porttyper:↲
↲
↲
======== ======= ==============↲
┆b0┆DATA IND DATA UD DATA IND OG UD↲
======== ======= ==============↲
↲
↲
↲
=========================================↲
┆b0┆OPGAVE 12↲
↲
Find ud af, hvilken porttype printeren er ↓
tilsluttet !↲
↲
↲
↲
Printer :_________________________↲
↲
↲
↲
Tastatur :_________________________↲
↲
↲
↲
Skærm :_________________________↲
↲
↲
↲
Diskettestation:_________________________↲
↲
↲
↲
Lyspanelet :_________________________↲
↲
=========================================↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
↲
↲
FOTO AF PICCOLO'ENS PRINTKORT MED ↓
INDTEGNEDE TEKSTER OG STREGER.↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
┆b0┆SIGNAL-OMSÆTTEREN.↲
-----------------------------------------↲
↲
Signalerne der bruges til at styre lys┄↓
panelet, kan ikke bruges direkte til at ↓
tænde for pærerne. Det er de alt for svage ↓
til.↲
↲
Når en bit er "LAV", er den elektriske ↓
spænding på ledningen 0 Volt. Når en bit ↓
er "HØJ", er spændingen ca. 4 Volt.↲
↲
Den elektriske strøm der sendes ud af ↓
micro'en er meget svag. Alt for svag ↓
til at få en pære til at lyse. De små ↓
pærer på lyspanelet skal bruge en elek┄↓
trisk strøm der er mange gange større.↲
↲
Men de svage signaler er stærke nok til ↓
at kunne tænde og slukke for en kontakt, ↓
der kan sende en stærk strøm så pærerne ↓
kan lyse. ↲
↲
Det kan sammenlignes med at du tænder for ↓
en lampe derhjemme: Du skal kun bruge ↓
ganske lidt energi for at trykke på af┄↓
bryderen på væggen, d.v.s. tænde for ↓
lampen. Derefter er det el-værket der ↓
leverer energien til den lysende pære.↲
↲
På samme måde med lyspanelet: Micro'en ↓
leverer den smule energi der skal til for ↓
at styre lyspanelet,d.v.s. tænde og ↓
slukke for lamperne. Energien til de ↓
lysende pærer kommer fra stikkontakten, ↓
d.v.s. elværket.↲
↲
På næste side kan du se, hvordan de 8 ↓
pærer er tilsluttet microdatamaten.↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
< tegning af pærer, signalomsætter↲
og microdatamat.↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
Forside til trafiklys↲
↲
↲
to fotos. et af en simpelt lysreguleret ↓
vejkryds, og et af ÅSUNVEJ-EJBYGADE-↓
krydset med de utrolig mange lyskurve.↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
┆b0┆STYRING AF LYSKURVENE PÅ LYSPANELET:↲
-----------------------------------------↲
↲
Som du kan se på denne tegning, er ↓
forbindelserne fra BIT-0 til BIT-7 også ↓
ført til de 4 lyskurve, de to 3-LYS og de ↓
to 2-LYS: ↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
Men da der kun er 8 bit til rådighed fra ↓
den port vi har brugt indtil nu, er vi ↓
nød til at få fat i 2 bit mere, så vi får ↓
ialt 10 bit til rådighed.↲
↲
Det er netop hvad vi skal bruge til de ↓
fire lyskurves 10 lamper.↲
↲
De to ekstra bit kalder vi BIT-A og ↲
BIT-B.↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
=========================================↲
┆b0┆PROBLEM "0/7-BLINK"↲
↲
Lav et program der får BIT-0-pæren og ↓
BIT-7-pæren til at blinke skiftevis.↲
↲
=========================================↲
↲
↲
Efter at jeres lærer har vist jer hvordan ↓
BIT-A og BIT-B pærerne programmeres, skal ↓
I løse de følgende problemer:↲
↲
↲
=========================================↲
┆b0┆PROBLEM "A/B-BLINK"↲
↲
Lav et program der får BIT-A og BIT-B ↓
pærerne til at blinke skiftevis.↲
↲
Skriv programmet op her, så du kan huske ↓
hvordan BIT-A og BIT-B programmeres:↲
↲
↲
↲
___________________________________________↲
↲
↲
____________________________________________↲
↲
↲
____________________________________________↲
↲
↲
____________________________________________↲
↲
↲
____________________________________________↲
↲
↲
____________________________________________↲
↲
↲
____________________________________________↲
↲
↲
____________________________________________↲
↲
↲
____________________________________________↲
↲
↲
____________________________________________↲
↲
============================================↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
============================================↲
┆b0┆PROBLEM "TRAFIK"↲
↲
┆b0┆(A)┆f0┆ Få ┆b0┆ET 2-LYS┆f0┆ til at skifte som et↲
┆19┆┄┆82┆┄fodgængerlys. Find selv en passende RØD-↓
┆19┆┄┆82┆┄periode og en passende GRØN-periode.↲
↲
┆b0┆(B)┆f0┆ Få ┆b0┆BEGGE 2-LYS┆f0┆ til at skifte svarende ↓
┆19┆┄┆82┆┄til to fodgængerfelter i hver sin trafik┄↓
┆19┆┄┆82┆┄retning i et vejkryds.↲
↲
┆b0┆(C)┆f0┆ Få ┆b0┆ET 3-LYS┆f0┆ til at skifte. Husk at når ↓
┆19┆┄┆82┆┄der skiftes fra rødt til grønt, så lyser ↓
┆19┆┄┆82┆┄den røde og den gule på een gang, inden ↓
┆19┆┄┆82┆┄der skiftes til grønt.↲
↲
┆b0┆(D)┆f0┆ Få ┆b0┆BEGGE 3-LYS┆f0┆ til at skifte svarende ↓
┆19┆┄┆82┆┄til to færdelsretninger i et vejkryds.↲
↲
┆b0┆(E)┆f0┆ Få ┆b0┆BEGGE 3-LYS┆f0┆ til at skifte så der er ↓
┆19┆┄┆82┆┄rødt i begge færdelsesretninger i 2-3 se┄↓
┆19┆┄┆82┆┄kun┄der mellem de grønne og røde perioder.↲
↲
┆b0┆(F)┆f0┆ Få ┆b0┆ALLE 4 LYSKURVE┆f0┆ til at skifte ↲
┆19┆┄┆82┆┄svarende til fodgængerlys og trafiklys i ↓
┆19┆┄┆82┆┄et vejkryds. Husk at der skal blive rødt ↓
┆19┆┄┆82┆┄for fodgængerne lidt før der bliver rødt ↓
┆19┆┄┆82┆┄for den kørende trafik i samme færd┄sels┄↓
┆19┆┄┆82┆┄retning.↲
↲
↲
┆b0┆NB:┆f0┆ MÅSKE VAR DET EN GOD IDE, AT GÅ ↓
┆19┆┄┆81┆┄UDENFOR OG NOTERE TIDERNE FOR DE RØDE ↓
┆19┆┄┆81┆┄GULE OG GRØNNE LYSPERIODER FOR ET LYS┄↓
┆19┆┄┆81┆┄REGU┄LERET VEJKRYDS I NÆRHEDEN AF JERES ↓
┆19┆┄┆81┆┄SKOLE, HVIS DET KAN LADE SIG GØRE.↲
↲
===========================================↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆1a┆┆1a┆┆1a┆↓
┆1a┆icrBLINK