|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: CP/M |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about CP/M Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - metrics - download
Length: 170624 (0x29a80)
Types: RcTekst
Names: »99109800.WP«
└─⟦dedaa6eab⟧ Bits:30005866/disk1.imd Dokumenter i RcTekst format (RCSL 99-1-*)
└─⟦this⟧ »99109800.WP«
╱04002d4e0a00050000000002013b3100000000000000000000000000000000000000000000000000050f19232d37414b555f69737d8791ff04╱
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
┆b0┆┆06┆RcKalk↲
↲
┆06┆Brugervejledning↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
A/S REGNECENTRALEN af 1979┆05┆Juni 1984↲
Informationsafdelingen┆05┆PN 991 09800↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
Forfattere: Henning Christensen, Steen Christensen↲
↲
Nøgleord: RcKalk, talbehandlingssystem, Partner,↲
RC750, CCP/M-86, brugervejledning.↲
↲
Resume┆88┆': Beskrivelse af RcKalk anvendt på RC750↲
mikrodamatsystem. Dels udformet som betje-↲
ningsvejledning, der introducerer de grund-↲
læggende begreber; dels som som håndbog til↲
daglig brug.↲
↲
↲
┆84┆CCP/M-86 er et registreret varemærke fra ↓
┆19┆┆8e┆┄┄Digital Research.↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
copyright, 1984, dk↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b1┆┆b0┆┆a1┆RcKalk┆05┆Indhold↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆┆a1┆Indhold┆05┆RcKalk↲
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆┆b0┆┆a1┆┆05┆↲
┆15┆┆b1┆┆b0┆A/S Regnecentralen┆05┆↲
┆15┆┆b2┆┆b2┆┆b0┆┆05┆A/S Regnecentralen↲
↲
┆06┆i↲
↲
┆b0┆Indhold┆f0┆ ┆05┆Side↲
↲
Læsevejledning ........................................┆05┆iii↲
↲
1. Introduktion ....................................... 1↲
1.1 Grundtræk af RcKalk ...........................┆05┆2↲
↲
2. Start-Stop forløb ..................................┆05┆7↲
↲
3. Betjeningsvejledning I .............................┆05┆9↲
3.1 Inddatering ...................................┆05┆9↲
3.2 Kommandoindtastning ...........................┆05┆13↲
3.3 Skemahåndtering ...............................┆05┆16↲
3.4 Skemaopbygning ................................┆05┆18↲
3.5 Beregningsudtryk ..............................┆05┆23↲
3.6 Skemaudbygning og -ændring ....................┆05┆29↲
↲
4. Betjeningsvejledning II ............................┆05┆35↲
4.1 Skemahåndtering ...............................┆05┆35↲
4.2 Skematilrettelægning ..........................┆05┆40↲
4.3 Beregningsudtryk ..............................┆05┆42↲
↲
5. Referencedel .......................................┆05┆47↲
5.1 Start .........................................┆05┆47↲
5.1.1 Hovedmenu ..............................┆05┆47↲
5.1.2 Grundindstilling .......................┆05┆48↲
5.2 Skærmbillede ..................................┆05┆49↲
5.2.1 Aktivlinien ............................┆05┆49↲
5.2.2 Arbejdslinien ..........................┆05┆49↲
5.2.3 Systemlinien ...........................┆05┆50↲
5.2.4 Arbejdsskemaet .........................┆05┆ 50↲
5.3 Celle - Celleinterval - Celleområde ...........┆05┆52↲
5.4 Cellehenvisninger og forskydninger i skemaet ..┆05┆54↲
5.5 Indtastning af data og kommandoer .............┆05┆56↲
5.6 Kommandoer ....................................┆05┆58↲
A Annullering ................................┆05┆59↲
B Beskyttelse ................................┆05┆61↲
C Cellemarkør ................................┆05┆63↲
D Decimaler ..................................┆05┆65↲
E Exit .......................................┆05┆67↲
F Flyt .......................................┆05┆69↲
G Gem ........................................┆05┆71↲
H Hent .......................................┆05┆73↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
┆06┆ii↲
↲
┆b0┆Indhold┆f0┆ (fortsat)┆05┆Side↲
↲
I Indsæt .....................................┆05┆75↲
J Justering ..................................┆05┆77↲
K Kopi .......................................┆05┆79↲
L Lås ........................................┆05┆81↲
R Regnemåde ..................................┆05┆83↲
S Slet .......................................┆05┆85↲
T Tøm ........................................┆05┆87↲
U Udskrift ...................................┆05┆89↲
V Værdiregning ...............................┆05┆93↲
Z Celleliste .................................┆05┆97↲
Æ Ændring ....................................┆05┆99↲
Ø Søjlebredde ................................┆05┆101↲
Å Gå til .....................................┆05┆103↲
↲
5.7 Beregningsudtryk ..............................┆05┆105↲
5.7.1 Cellehenvisninger ......................┆05┆107↲
5.7.2 Almene beregninger .....................┆05┆109↲
5.7.3 Beregninger på områder .................┆05┆119↲
5.7.4 Funktioner .............................┆05┆112↲
5.8 Vejl./fejloplysninger .........................┆05┆114↲
↲
6. Rckalk og CCP/M-86 .................................┆05┆115↲
6.1 Installation ..................................┆05┆115↲
6.2 Sikkerhedskopiering ...........................┆05┆116↲
6.3 Behandling af disketter .......................┆05┆117↲
6.4 Filnavne ......................................┆05┆117↲
↲
↲
Bilag↲
↲
A. RcKalk eksempel ....................................┆05┆119↲
A.1 Udskrift ......................................┆05┆119↲
A.2 Celleliste ....................................┆05┆120↲
A.3 Internt filformat .............................┆05┆125↲
↲
B. RcKalk og RcTekst ..................................┆05┆127↲
↲
↲
Stikordsregister ......................................┆05┆129↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
┆06┆iii↲
↲
┆b0┆Læsevejledning↲
↲
Denne brugervejledning tjener to formål: dels at introduc┄↓
ere┄ nye brugere til RcKalk, dels at fungere som håndbog i ↓
det dag┄lige.↲
↲
┆a1┆Kapitel 1↲
Introduktion og kort gennemgang af grundtræk med det formål ↓
at for┄midle et orienterende overblik, der kan tjene som ↓
"per┄spektiv" i en konkret indlæringssituation. Ikke nødven┄↓
dig som forudsætning for at gå igang med den egentlige be┄↓
tje┄ningsvejledning i ka┄pitel 3; alle begreber forklares un┄↓
der┄vejs.↲
↲
┆a1┆Kapitel 2↲
Aftegner kort rammerne for forløbet af arbejdssituationen.↲
↲
┆a1┆Kapitel 3↲
Beskriver typiske arbejdssituationer og udgør en skridt for ↓
skridt vejledning med eksempler. Dette kapitel bør gennem┄↓
arbej┄des som optakt til arbejdet med RcKalk.↲
↲
┆a1┆Kapitel 4↲
Fører linierne videre fra den indledende vejledning og ↓
peger på nogle muligheder, der vil være en naturlig ↓
udbygning af kend┄ska┄bet til RcKalk.↲
↲
┆a1┆Kapitel 5↲
Håndbogsdel, hvor man efter behov kan søge oplysninger i ↓
kon┄krete situationer.↲
↲
┆a1┆Kapitel 6↲
Kort orientering specielt om relationer til styresystemet ↓
CCP/M-86.↲
↲
Som bilagsmateriale er medtaget: udskrift, cellelistning og ↓
beskrivelse af internt filformat for RcKalk eksempel (de┄↓
mon┄strationseksemplet); relationer mellem Rc┄Kalk og Rc┄↓
Tekst.↲
↲
Betjening af RC750 mikrodatamatsystem og CCP/M-86 styre┄sy┄↓
stemet er beskrevet i særskilte vejledninger, der leveres ↓
med de pågældende systemer.↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
┆06┆iv↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b1┆┆b0┆┆a1┆RcKalk┆05┆1. Introduktion↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆┆a1┆1. Introduktion┆05┆RcKalk↲
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆┆a1┆┆05┆↲
┆15┆┆b1┆┆b0┆A/S Regnecentralen┆05┆┆0b┆↲
┆15┆┆b2┆┆b0┆┆0b┆┆05┆A/S Regnecentralen↲
↲
↲
┆b0┆1. Introduktion↲
↲
RcKalk er et universelt talbehandlingssystem af "spread-↓
sheet" typen. Det betyder, at opstillinger på skærmbilledet ↓
er i skema┄┄┄form og svarer til de talrækker og de talsøjler, ↓
som kendes fra budgetter, regnskabsoversigter, tidstabeller ↓
og lignende. Det er næppe muligt at bearbejde et talmateri┄↓
ale uden at benytte en form for skemaopstilling. Det betyd┄↓
er også visuel kalkulation. Alle trin i talbehandlingen af┄↓
spej┄les i skemaet og kalkulationen i al┄le dens detaljer kan ↓
u┄middelbart overskues.↲
↲
En skemaopstilling kan se ud som følger (udsnit fra demo-↓
filen på di┄stri┄butionsdisketten):↲
↲
↲
JAN FEB... JUN 1. HALVÅR↲
------------------ ------- ---------↲
Salg ialt, antal: 751 1499 4329 13982↲
↲
Salgsindtægt: 976300 2098600 5411250 17608700↲
↲
Salgsomkostning: 97708 248080 566250 1902128↲
Variable omk.: 410000 1001870 2505021 8258878↲
↲
Dækningsbidrag: 468592 848650 2339979 7447694↲
↲
RESULTAT(akk.): -2656408 -1807758 4322694 4322694↲
↲
Dækningsgrad: 48 40 43 42↲
Resultatgrad(akk.) -272 -59 25 25↲
↲
↲
↲
RcKalk aflaster arbejdet på tre væsentlige områder: opbyg┄┄↓
ning, be┄regning og genbrug.↲
↲
Opbygning af skemaet er ulig lettere med RcKalk end ved di┄↓
rek┄te skrivning på papir. Hele tiden er der mulighed for at ↓
tilføje, ændre eller fjerne oplysninger og samtidig bevare ↓
de dele af skema┄et, der er i orden. Omflytninger og genta┄g┄↓
elser er andre muligheder. Mange skemaer indeholder f.eks. ↓
den samme søjle┄op┄byg┄ning gentaget gennem en tidsperiode; i ↓
den situation er det nok at opbygge den første, de øvrige ↓
kan afledes ved kopiering.↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
Beregningsarbejdet er faktisk udført i og med skemaet er ↓
fær┄dig opbygget. Undervejs i opstillingen af skemaet, ind┄↓
skrives de regneudtryk som skal gælde og de gennemregnes ↓
fortløbende. Når skemaet er færdigt, er resultaterne det ↓
også. Ikke blot er be┄reg┄ningerne udført på de tal, der ak┄↓
tuelt er indeholdt i ske┄ma┄et, men ethvert nyt talmateri┄ale, ↓
der passer til den aktuel┄le ske┄ma┄opstilling, kan ind┄dateres ↓
og er gennemregnet i samme nu. Alle "hvad-nu-hvis" svar ↓
ligger og venter på spørgsmålene.↲
↲
Genbrug er, som antydet, at kunne benytte samme skema til ↓
at analysere og vurdere forskellige handlingsmuligheder her ↓
og nu. Det er også at kunne vende tilbage om en måned, hen┄↓
te ske┄┄maet frem og bruge det igen. Bruge det direkte eller ↓
bruge det som del af et nyt skema. Skemaerne gemmes på dis┄↓
kette og kan derfor hentes igen og igen, ligesom de kan ud┄↓
skrives så tit det skal være. Udskriften kan være til prin┄↓
ter eller som fil på diskette. Skal skemaet indgå i et ↓
stør┄re skriftligt materiale, kan det direkte viderebehand┄↓
les med tekstbehandlingssystemer - RcKalk og RcTekst udgør ↓
i de hen┄seender den perfekte løsning.↲
↲
↲
┆b0┆1.1 Grundtræk af RcKalk↲
↲
Skemaformen og den visuelle kalkulation er de grundlæggende ↓
træk i RcKalk's virkemåde┆1f┆ - datamaten så at sige tvinges ↓
til at "tænke" i rækker og søjler, samt gengive alle bereg┄↓
ningsdetaljer i skemaet.↲
↲
Skærmbilledet er inddelt med tal (1, 2, 3, ...) i venstre ↓
side og bogstaver (A, B, C, ...) foroven og de benyttes, ↓
når der skal hen┄vises til en bestemt række eller søjle. På ↓
lig┄nende måde som et ark kvadreret papir, dannes et mønster ↓
af felter, hvor de vand┄┄rette rækker og de lodrette søjler ↓
kryd┄ser hinanden. Disse felt┄er kaldes celler og har hver ↓
især navn efter den række og den søj┄le, der netop krydser ↓
hin┄anden det sted. Cellen i øverste ven┄stre hjørne er A1. ↓
Ske┄maet er betydeligt større end skærm┄bil┄led┄et; yderste ↓
søjle mod højre er DW og nederste række er num┄mer 255. Cel┄↓
len nederst til højre i skemaet er således DW255. Nye ud┄↓
snit af skemaet ses, når cellemarkøren flyttes til cel┄le┄↓
nav┄ne, der ligger uden for det udsnit, der netop er vist i ↓
skærm┄bil┄led┄et. Rækker eller søjler kan også fastholdes i ↓
skærm┄bil┄led┄et, så det nye udsnit hele tiden sammenholdes ↓
med de låste ræk┄ker/søjler┆1f┆ -┆1f┆derved kan beskrivende tekst┄↓
er i randen af skemaets opbygning også tjene deres formål ↓
over for udsnit dybere inde i skemaet.↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
Cellemarkøren┄ vises på skærmen i invers skrift og markerer ↓
på denne måde den aktuelle celle. Cellemarkøren flyttes med ↓
pil-tasterne. Cellemarkøren har flere måder at flytte sig ↓
på; det bestemmes med en af Rc┄Kalk's kom┄man┄doer. Den celle, ↓
som cellemarkøren omslutter, kaldes den aktive celle. Hver ↓
gang data overføres til ske┄maet, bliver de henført til den ↓
aktive celle og næste ind┄datering igen sker til den celle, ↓
som dernæst er den aktive.↲
↲
I skærmbilledet under skemaet ses tre linier, der altid be┄↓
finder sig på dette sted; de benævnes: aktivlinie (første ↓
linie under skemaet), arbejdslinie (midterste linie) og sy┄↓
stemlinie (nederste linie) - illustration i afsnit 5.2.↲
↲
På arbejdslinien ses den traditionelle markør, som kendes ↓
fra skærmterminaler i almindelighed. Her foregår alle ind┄↓
tastninger; RcKalk skelner mellem tre slags: numeriske ud┄↓
tryk, tekst og kom┄mandoer. Indtastningerne indledes til┄↓
svar┄ende med: "ingenting", $-tegn og /-tegn.↲
↲
På aktivlinien informerer RcKalk om det, der aktuelt sker, ↓
og om de muligheder, der er til rådighed. Tastes et /-tegn ↓
på ar┄bejds┄linien, ses navnet på den valgte kommando og vej┄↓
ledende tekster, der skridt for skridt giver oplysning, om ↓
de muligheder komman┄doen indebærer. Indtastninger, der ikke ↓
svarer til mulig┄hederne for et givet kommandotrin, udløser ↓
yderligere hjælpe┄tekster, der leder på rette spor.↲
↲
Hjælp er desuden indbygget som generelle oversigter, der ↓
kal┄des frem på skærmen ved at taste ?. Hvis teksten ↓
"?┆1f┆=┆1f┆hjælp" vises på systemlinien, er der således mulighed ↓
for en her┆1e┆og┆1e┆nu orien┄te┄ring, hvorefter skærmbilledet med ↓
arbejdsskemaet igen kaldes til┄bage ved tryk på en enkelt ↓
tast. Systemlinien inde┄holder iøv┄rigt mange praktiske op┄↓
lys┄ninger, som det er nyt┄tigt, hurtigt at kunne overskue ↓
under┄vejs i arbejdet. Al┄lerførst på linien ses, hvilken ↓
celle der i øjeblikket er den aktive.↲
↲
Data på arbejdslinien vil blive tolket som numeriske, hvis ↓
ikke første tegn er $ eller /. Numeriske udtryk kan bestå ↓
af tal, cel┄lenavne og regneudtryk. Celleindholdet kan ek┄↓
sempel┄vis være:↲
↲
┆0e┆↓
A↲
↲
1 100 ;beregningerne i celle A4 og A5↲
2 50 ;benytter henvisninger til cel-↲
3 10 ;lerne A1, A2 og A3, hvorved↲
4 A1+A2 ;beregningerne altid sker på↲
5 A3*A4 ;grundlag af de aktuelle tal i↲
6 ;cellerne A1, A2 og A3.↲
┆0f┆↓
↲
┆8c┆┆83┆┆d4┆↓
Netop brugen af cellenavne giver skemaet en indre sammen┄↓
hæng, så┄ledes at samme skema i næste øjeblik┆1f┆- eller om en ↓
måned - kan udregne nye resultater blot ved at inddatere ↓
nyt talmateriale.↲
↲
I skemaet i skærmbilledet ses de tal, som direkte inddate┄↓
res, og tal, som er resultat af beregninger. De regneud┄↓
tryk, som faktisk blev inddateret, kan derimod ses på ak┄↓
tivlinien, der altid viser det faktiske indhold i den akti┄↓
ve celle. Med en særlig kommando┄faci┄litet kan det også vi┄↓
ses i skærmbil┄led┄et. Hvis celle┄ind┄holdet indledes med $-↓
tegn, er der tale om tekstindhold, der godt kan indeholde ↓
tal og andre nume┄ris┄ke elementer, men som selv┄følgelig of┄↓
test er overskrifter eller andre ledetekster til ske┄ma┄ets ↓
op┄bygning. Talværdien for en tekstcelle er nul.↲
↲
Alle beregninger inddateres ganske ligefremt, som de ønskes ↓
ud┄ført. Foruden alle almindelige regneoperatorer, er der ↓
ind┄┄byg┄get udtryk til behandling af data i større områder og ↓
funktioner til brug i beregningsformler. Sammenligning mel┄↓
lem værdier kan be┄nyt┄tes til at vælge mellem forskellige ↓
be┄regningsudtryk. Nye vær┄dier kan endvidere beregnes på ↓
grund┄lag af flere skemaer. RcKalk er således en åben og u┄↓
niversel regnemester.↲
↲
Under hele forløbet af inddateringen kan data på arbejds┄li┄↓
nien redigeres. Tegn kan indsættes, slettes eller over┄skri┄↓
ves og data overføres først til skemaet ved at trykke på ↓
vognreturtasten. Før inddateringen accepteres, bliver alle ↓
udtryk kontrolleret og hjælpetekster på aktivlinien vil pe┄↓
ge på eventuelle manglende eller ulovlige elementer.↲
↲
Præsentationen af data og selve skemaets opbygning styres ↓
med kom┄mandoerne. Nogle kommandoer arbejder direkte på cel┄↓
leindholdet (annullering, beskyttelse, decimaler, højre-↓
/venstrejustering, ændring), andre har virkning på cellerne ↓
i relation til skemaopbygningen (flyt, indsæt, kopi, slet, ↓
tøm) og atter andre varetager forskellige systemfunktioner ↓
(cellemarkør, exit, lås, regnemåde, søjlebredde, gå til). ↓
Yderligere er der et sæt kommandoer, der tjener til generel ↓
håndtering af skemaer (gem, hent, udskrift, celleliste). ↓
Håndterings- og beregningsfunktioner kan direkte udnyttes i ↓
een operation til beregning af værdier på grundlag af flere ↓
skemaer (værdiregning). Kommandoerne giver frit spillerum ↓
til individuelle formål og har samtidig en række standard┄↓
værdier indbygget, der kan udløses med en enkelt tastning ↓
og som i mange daglige situationer netop dæk┄ker behovet.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b0┆↓
Disse grundtræk i forening gør RcKalk til et effektivt red┄↓
skab til talbehandling - let at lære, endnu lettere at bru┄↓
ge.↲
↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆┆a1┆_┆05┆↲
┆15┆┆b1┆┆b0┆A/S Regnecentralen┆05┆┆0b┆↲
┆15┆┆b2┆┆b0┆┆0b┆┆05┆A/S Regnecentralen↲
↲
↲
2. Start-Stop forløb↲
↲
Før man kan komme igang med at bruge RcKalk, skal program┄↓
mellet (RcKalk, hjælpetekster og demonstrations┄eks┄em┄pel) ↓
overføres til en arbejdskopi (frem┄gangsmåden er beskrevet i ↓
afsnittet om RcKalk og CCP/M-86). Herefter går man frem som ↓
følger:↲
↲
1) Start anlægget på sædvanligvis.↲
↲
2a) ┆84┆Under menusystemet: når menuen fremkommer på skærmen ↓
┆19┆┆84┆┄┄tastes valgtegnet for RcKalk.↲
↲
2b) Under CCP/M-86: RcKalk startes med kommandolinien↲
A>┆b0┆rckalk↲
↲
↲
RcKalk præsenterer sig så med følgende skærmbillede (hoved┄↓
menu) efter et kort øjeblik:↲
↲
↲
↲
↲
↲
Rc750 RcKalk x.x↲
↲
Arbejdsskema Grundindstilling↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
Copyright 1984 A/S Regnecentralen↲
↲
Release xx.xx.xx Løbenummer RCxXxxxxx↲
↲
↲
↲
Fra hovedmenuen vælges 'Arbejdsskema' eller 'Grundindstil┄↓
ling'.↲
↲
Oftest vil man vælge arbejdsskemaet direkte. De følgende ↓
af┄snit i brugervejledningen giver en bred beskrivelse af ↓
ty┄pis┄ke arbejds┄situationer. De mere detaljerede beskriv┄el┄↓
ser af de enkelte be┄greb┄er og kommandoer er samlet i kapi┄↓
tel 5, der er tænkt som op┄slagsværk.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆d4┆↓
┆14┆┆b1┆┆b0┆┆a1┆RcKalk┆05┆2. Start-Stop forløb↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆┆a1┆2. Start-Stop forløb┆05┆RcKalk↲
↲
Grundindstilling er udtryk for de værdier, der ligger til ↓
grund for opbygning af det rå arbejdsskema og for standard┄↓
værdier i re┄lation til udskrift-kommandoen. Disse forhold ↓
er nærmere omtalt i afsnit 5.1.2.↲
↲
For at vælge arbejdsskema: tast a - taster du ved en fejl ↓
et g (som er valg af grundindstilling), så tryk blot på ↓
mellem┄rum ┄tangenten, hvorefter arbejdsskemaet vises i ↓
skærmbilled┄et; øv┄rige fejltastninger vil blive ignoreret.↲
↲
Allerede på dette stadie skal det understreges, at man bør ↓
gemme sit arbejde hyppigt (dvs. sikre, at det jævnligt ↓
skri┄ves på dis┄ketten) og sørge for sikkerhedskopiering. ↓
Gem-kom┄mandoen om┄tales i vejledningsafsnittet; sikkerheds┄↓
kopiering er en generel pro┄blem┄stil┄ling og er berørt i af┄↓
snittet om RcKalk og CCP/M-86.↲
↲
Kendskab til CCP/M-86 operativsystemet er ingen forudsæt┄↓
ning for at arbejde med RcKalk, men en vis fornemmelse for ↓
CCP/M-86's muligheder kan være en hjælp, især i forbindelse ↓
med fil┄hånd┄tering og udnyt┄telsen af flere diske. Du bør så┄↓
ledes gøre dig be┄kendt med skrivemåden "d:filnavn", der di┄↓
rigerer en fil til dis┄kettestationen "d:".↲
↲
Når du efter arbejdet skal slukke for anlægget, anbefales, ↓
at dis┄ketter tages ud før anlægget slukkes - derved ned┄sæt┄↓
tes ri┄si┄koen for diskettefejl.↲
↲
Anlægget slukkes ved at afbryde strømmen.↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆↲
┆14┆┆b3┆↲
↲
3. Betjeningsvejledning I↲
↲
↲
┆b0┆3.1 Inddatering↲
↲
Inddatering sker altid til den aktive celle.↲
↲
Cellemarkøren ( feltet i invers skrift ) bestemmer, hvilken ↓
celle der er ak┄tiv, og du kan dirigere cellemarkøren rundt ↓
i skemaet med pil-tasterne.↲
↲
Cellemarkøren har forskellige flyttemåder - umiddelbart ef┄↓
ter start og når det rå arbejdsskema benyttes direkte, er ↓
flyttemåden automatisk til nabocelle. Det betyder, at cel┄↓
le┄markøren efter hver inddatering flytter til næste celle i ↓
den retning, den se┄nest har flyttet sig. Det betyder også, ↓
at du må flytte den ud af celle A1 for at give den en ret┄↓
ning, samt at du skal give den en ny retning, hvis den stø┄↓
der mod skemaets grænser. Gældende ret┄ning og flyttemåde ↓
ses på systemlinien.↲
↲
Skemaets grænser er søjle A og søjle DW samt række 1 og ↓
ræk┄ke 255. Hvis du flytter cellemarkøren "ud af skærm┄bil┄↓
led┄et" - og iøvrigt befinder dig inden for skemaets grænser ↓
- vil du se et nyt udsnit af skemaet.↲
↲
Når du inddaterer, skrives data på arbejdslinien. De over┄↓
føres til den aktive celle, når du trykker på vognretur┄┄tas┄↓
ten.↲
↲
cellemarkør til B2 ;cellemarkøren får retning B2 til↲
cellemarkør til B3 ;B3 og videre ned - B3 er den ak-↲
;tive celle↲
↲
48<cr> ;med <cr> angives, at du skal tryk-↲
55<cr> ;ke på vognreturtasten - det vil↲
36<cr> ;fremover blive skrevet på denne↲
72<cr> ;måde i vejledningen her↲
↲
cellemarkør til C7 ;cellemarkør dirigeres til søjle C↲
cellemarkør til C6 ;og gives retning C7 til C6 og vi-↲
;dere op - C6 er nu den aktive┄↲
;celle↲
↲
89<cr>↲
27<cr>↲
66<cr>↲
33<cr>↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c2┆↓
┆14┆┆b1┆┆b0┆┆a1┆RcKalk┆05┆3. Betjeningsvejledning I↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆┆a1┆3. Betjeningsvejledning I┆05┆RcKalk↲
↲
↲
┆0e┆↓
Skemaet ser herefter således ud:↲
↲
↲
A B C D E F↲
↲
1 ↲
2 ↲
3 48 33↲
4 55 66↲
5 36 27↲
6 72 89↲
7 ↲
8 ↲
9 ↲
↲
↲
┆0f┆↓
Mens du skriver på arbejdslinien (før <cr>), kan du redige┄↓
re i det skrevne. Du bruger pil-tasterne til at flytte mar┄↓
køren (<- eller ->); til at indsætte tegn bruges tasten ↓
"TEGN IND", til at slette tegn "SLET TEGN". Med tasten ↓
kan du slette tegn "bagfra"; med ESC tasten hele indtast┄↓
ningen. Bemærk, at mellemrum tangenten ikke kan benyttes ↓
til at flytte markøren, men at mellemrum (blank) i sig selv ↓
er et tegn; det skal f.eks. slettes før arbejdslinien regn┄↓
es for tom.↲
↲
183 ;skulle være 1983↲
<- <- "TEGN IND" ;flyt markør med pil-taster og↲
9 ;indsæt - skriv 9↲
↲
<- <- "SLET TEGN" "SLET ;tøm arbejdslinien (du kan evt.↲
TEGN" "SLET TEGN" "SLET ;udnytte, at tasterne repeterer,↲
TEGN" ;hvis de holdes nedtrykket ↲
;længere end ca. et sekund)↲
↲
Du kan også overskrive indholdet i en celle i skemaet.↲
↲
cellemarkør til B3↲
↲
42<cr> ;48 overskrives med 42↲
↲
Alle inddata tolkes som numeriske data, medmindre du giver ↓
ander┄ledes besked. Hvis du vil skrive "tekst" i en celle, ↓
skal du der┄for indlede med et $-tegn.↲
↲
cellemarkør til B1 ;i forbindelse med "tekst" skrives↲
;store/små bogstaver som sædvanligt↲
$Model 10<cr> ; - i alle andre sammenhænge er det↲
;uden betydning, om du skriver sto-↲
┆8c┆┆83┆┆cb┆↓
cellemarkør til C1 ;re/små bogstaver↲
;↲
$Model 20<cr> ;↲
↲
┆0e┆↓
Skemaet ser herefter således ud:↲
↲
↲
A B C D E F↲
↲
1 Model 10 Model 20 ↲
2 ↲
3 42 33↲
4 55 66↲
5 36 27↲
6 72 89↲
7 ↲
8 ↲
9 ↲
10 ↲
11 ↲
12 ↲
↲
↲
┆0f┆↓
Hvis du inddaterer et regneudtryk, er det kun resultatet, ↓
der ses i cellen i skemaet.↲
↲
cellemarkør til B8↲
↲
b3+b4+b5+b6<cr> ;resultatet 205 ses i B8↲
↲
Hvis du flytter cellemarkøren tilbage til B8, ser du regne┄↓
ud┄┄tryk┄ket blive vist på aktivlinien. Aktivlinien viser al┄↓
tid det fak┄tiske indhold i en celle. Hvis indholdet er ↓
"tekst", indledes det med $-tegn.↲
↲
Før inddata accepteres, underkastes de en kontrol. Hvis der ↓
er fejl eller mangler, vises en meddelelse på aktivlinien.↲
↲
cellemarkør til C8↲
↲
c3+c4c5+c6<cr> ;meddelelse: "syntaks fejl"↲
;↲
<-<-<-<-<-"TEGN IND"+<cr> ;indsæt det manglende "+" - ud- ↲
;trykket accepteres nu og resul-↲
;tatet 215 ses i C8↲
↲
Bemærk, at bogstav lille l og bogstav o ikke kan benyttes ↓
som tal┄lene 1 og 0 i numeriske udtryk.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
┆0e┆↓
Skemaet ser herefter således ud:↲
↲
↲
A B C D E F↲
↲
1 Model 10 Model 20 ↲
2 ↲
3 42 33↲
4 55 66↲
5 36 27↲
6 72 89↲
7 ↲
8 205 215↲
9 ↲
10 ↲
11 ↲
↲
↲
┆0f┆↓
↲
Før du begynder en inddatering eller en kommandoindtast┄↓
ning, kan du få vist et hjælpeskema med generel vejledning ↓
- du taster blot et ?. (Arbejdsskemaet "forsvinder" imens, ↓
men vender uændret til┄bage, når du forlader hjælpeskemaet). ↓
På systemlinien ses tekst┄en "? = hjælp", hver gang der kan ↓
kaldes et hjælpe┄ske┄ma frem på skærmen.↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆3.2 Kommandoindtastning↲
↲
Kommandoer indtastes på arbejdslinien. De indledes med /. ↓
Du kan ikke blande kommandoer og øvrige inddata. Kun en ↓
komman┄do kan ind┄tastes ad gangen.↲
↲
Når du indleder med /, vises alle kommandomuligheder på ak┄↓
tiv┄linien:↲
↲
Kommando: A,B,C,D,E,F,G,H,I,J,K,L,R,S,T,U,V,Z,Æ,Ø,Å↲
↲
Når du taster et af bogstaverne, vises kommandoens navn på ↓
ak┄┄tiv┄linien i venstre side og en vejledende tekst i højre ↓
side.↲
↲
/ ;indlede en kommandoindtastning↲
c ;vælge en kommandomulighed↲
m ;vælge en specifikation↲
<cr> ;udføre kommandoen↲
↲
Bemærk, at store/små bogstaver har samme betydning i for┄↓
bindelse med kommandoindtastning.↲
↲
Kommandoen i dette eksempel har kun et trin. Mange komman┄↓
do┄er har flere trin og du vil så få en vejledende tekst til ↓
næste trin, hver gang du afslutter det forudgående med ↓
<cr>.↲
↲
/↲
i↲
r<cr> ;trin 1: vælge række eller søjle↲
1<cr> ;trin 2: angive hvor i skema↲
n<cr> ;trin 3: be- eller afkræft↲
↲
Alle specifikationer til de enkelte kommandotrin bliver ↓
kon┄trol┄leret, før de accepteres. På aktivlinien i venstre ↓
side vises en hjælpetekst, hvis en specifikation ikke kan ↓
accep┄te┄res.↲
↲
/↲
i↲
r<cr>↲
a<cr> ;forud er specificeret, at en række↲
;skal indsættes - med denne speci-↲
;fikation angives imidlertid en↲
;søjle↲
;hjælpetekst: "svar passer ikke"↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b0┆↓
Mens du indtaster en kommando, kan du slette tegn "bagfra" ↓
med tasten eller hele indtastningen med ESC tasten (dog ↓
slet┄tes / først efter næste tryk på ESC).↲
↲
;slette fejlspecifikation↲
1<cr> ;indtaste ret specifikation↲
n<cr>↲
↲
De enkelte trin adskilles med komma - det tilføjes automa┄↓
tisk ef┄ter kommandobogstavet og ellers i og med <cr>. Hvis ↓
du med tasten sletter et skillekomma, skifter den vej┄↓
ledende tekst, så den igen gælder det forudgående trin.↲
↲
I stedet for at afslutte de enkelte trin med <cr>, kan du ↓
også di┄rekte bruge et komma.↲
↲
/↲
i↲
r,↲
1,↲
n,↲
↲
Erfaringsmæssigt er det tit de samme specifikationer, der ↓
be┄┄nyt┄tes i det daglige i forbindelse med nogle af kommando┄↓
erne. Man┄ge kom┄mandoer har derfor indbyggede standardspe┄ci┄↓
fi┄kationer, der kan "indtastes" blot ved at bruge <cr> el┄↓
ler komma.↲
↲
/↲
å↲
<cr> eller , ;benytte standardværdi, her: A1↲
↲
Hvis en standardværdi benyttes, skal det pågældende trin ↓
ik┄ke af┄slut┄tes med <cr> eller , - det indgår automatisk. ↓
Hvis sidste trin i kommandoen har en standardværdi og den ↓
benyt┄tes, vil kom┄man┄doen således også umiddelbart blive ud┄↓
ført uden "ekstra" <cr> eller , - benyttes standardværdi┄en ↓
ikke, skal det af┄slut┄tende <cr> eller , indtastes.↲
↲
a) /↲
å↲
, ;standardværdi benyttes og kommando↲
;udføres umiddelbart↲
b) /↲
å↲
b2 ;standardværdi benyttes ikke kom-↲
, ;mando udføres efter , (eller <cr>)↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b0┆↓
Du vil hurtigt vænne dig til betydningen af de enkelte bog┄↓
staver for kommandoerne. Du kan også få en oversigt som ↓
hjæl┄peskema, når du har indledt indtastningen med /. Du ↓
skal blot taste et ?.↲
↲
/↲
? ;oversigt med forklaring til kom-↲
;mandobogstaver - side 1↲
<mellemrum tangent> ;samme - side 2↲
<mellemrum tangent> ;returnere til arbejdsskema↲
å↲
,↲
↲
Ofte benyttes cellenavne i specifikationerne. Du kan altid ↓
"ind┄taste" navnet på den aktive celle ved at bruge tas┄↓
ten (det gælder iøvrigt altid, ikke bare kommandoind┄┄tast┄↓
ninger).↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆3.3 Skemahåndtering↲
↲
Når et skema er gemt på en disk, kan det altid senere hen┄↓
tes igen med samme indhold, som da det blev gemt. Skemaet ↓
bliver stå┄ende på skærmen og arbejdet kan umiddelbart fort┄↓
sættes efter brug af gem-kommandoen.↲
↲
Gem det aktuelle skema:↲
↲
/↲
g↲
salg-1, ;gem under navnet "salg-1"↲
, ;standardværdier benyttes, da ske-↲
, ;maet gemmes i sin helhed↲
,↲
↲
Fortsæt inddatering med følgende:↲
↲
/↲
å↲
d3, ;først vælges D3 som aktiv celle↲
↲
10<cr> ;bemærk: kun kommandoer kan af-↲
;sluttes med komma, ikke ind-↲
;dateringer↲
↲
Herefter kan du "agere uheld" - slet skemaindholdet med ↓
tøm-kom┄mandoen:↲
↲
/↲
t↲
j,↲
↲
Du kan så hente skemaet tilbage med hent-kommandoen:↲
↲
/↲
h↲
, ;det senest benyttede navn (ses på↲
, ;systemlinien) kan også "indtast-↲
, ;es" som standardværdi i lighed med↲
, ;de øvrige specifikationer↲
↲
Skemaet præsenterer sig herefter, som da det blev gemt. ↓
Ind┄da┄tering┄en i D3 er gået tabt, da den blev foretaget ef┄↓
ter gem-kom┄mandoen. Kun data, der er gemt, kan igen hent┄es. ↓
Det betyder, at selv de mindste ændringer i et skema skal ↓
gem┄mes, hvis de skal be┄vares - samt, at jo hyppigere du ↓
gemmer dit skema, desto færre data mistes, hvis uheldet er ↓
ude.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c2┆↓
Du kan også nemt få en udskrift af skemaet. Udskrift┆1e┆kom┄↓
mando┄en benytter også standardværdier; de er ikke "fast" ↓
indbyggede, men bestemt af grundindstilling. Lige nu kan du ↓
få en udskrift ved at gå frem som følger (gør printer klar ↓
først!):↲
↲
┆0e┆↓
/↲
u↲
,↲
,↲
,↲
20, ;linier pr. side vælges til 20↲
80, ;skrivepos. pr. linie vælges til 80↲
j,↲
┆0f┆↓
↲
Efter denne runde med inddatering, kommandoindtastning og ↓
generel skemahåndtering, er der en passende lejlighed til ↓
en prøve på at afslutte RcKalk og returnere til menusystem┄↓
et - det kan gøres på to måder:↲
↲
a) <ESC> ;brug ESC tasten - "afbryde RcKalk↲
j ;- (j/n):" besvares med at taste j↲
;for at afbryde, n for at fortsætte↲
↲
b) / ;brug exit-kommando, der som trin 2↲
e ;har en be- eller afkræft specifi-↲
j, ;kation forud for udførelsen↲
↲
Da det aktuelle skema tidligere er gemt i dets nuværende ↓
form, sker der ikke noget ved at afbryde uden først at gem┄↓
me - men ge┄nerelt, hvis du er i tvivl, om du har fået gemt ↓
ske┄maet, så gem hellere en gang ekstra.↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆3.4 Skemaopbygning↲
↲
Vi vil arbejde videre med skemaet fra tidligere:↲
↲
/↲
h↲
salg-1, ;skemaet er gemt under navnet↲
, ;"salg-1", standardværdier benyttes↲
, ;som specifikationer iøvrigt↲
,↲
↲
Skemaet ser foreløbig således ud:↲
↲
↲
A B C D E F↲
↲
1 Model 10 Model 20 ↲
2 ↲
3 42 33↲
4 55 66↲
5 36 27↲
6 72 89↲
7 ↲
8 205 215↲
9 ↲
10 ↲
11 ↲
12 ↲
↲
↲
På systemlinien ses status for cellemarkørens flyttemåde at ↓
være ┄til nabocelle og efter første flytning ses M for manu┄↓
el flytte┄må┄de; aktive celle er A1 (dette under den forud┄↓
sæt┄ning, at du har fulgt eksemplerne og ikke andet).↲
↲
Skemaet indeholder salgstal for indeværende periode for to ↓
pro┄dukter fordelt på fire områder og en sammentælling pr. ↓
pro┄dukt. Det kan gøres mere tydeligt med følgende inddate┄↓
ring┄er/ændringer i skemaet:↲
↲
/ ;cellemarkørens flyttemåde ændres↲
c ;til automatisk - det er mest prak-↲
a, ;tisk i denne situation↲
↲
┆8c┆┆83┆┆8c┆↓
┆0e┆↓
cellemarkør til A3↲
↲
$Område 1:<cr> ;"tekst" venstrestilles - det beror↲
$2:<cr> ;på grundindstillingen. Tal og re-↲
$3:<cr> ;sultater af beregninger er til-↲
$4:<cr> ;svarende højrestillet.↲
┆0f┆↓
↲
cellemarkør til A8↲
↲
$Ialt:↲
↲
┆0e┆↓
/ ;gældende grundindstilling for ju-↲
j ;stering kan ændres individuelt i↲
a3:a8, ;forskellige områder af skemaet↲
h,↲
┆0f┆↓
↲
Ofte skal en kommando gælde flere celler og de to yderste ↓
af cel┄lenavnene anføres så med et kolon imellem. Udstræk┄↓
ningen skal al┄tid angives fra øverst/venstre til ↓
nederst/højre, f.eks.:↲
↲
et område - a3:c8↲
et interval, hvis del af en række - a3:c3↲
- , hvis del af en søjle - a3:a8↲
↲
Kommandoerne er forskellige med hensyn til mulighederne for ↓
at specificere celleintervaller/celleområder. Kan et område ↓
spe┄cificeres, kan også et interval; kan et interval, kan ↓
også en enkelt celle.↲
↲
/ ;højre-/venstrejustering er mest et↲
j ;individuelt skøn mht. den finish,↲
b1:c1, ;der tilstræbes - det letter skema-↲
h, ;læsningen, men har ingen betydning↲
;for beregningen↲
↲
cellemarkør til B2↲
↲
$----------<cr> ;stregmarkeringer har samme funk-↲
;tion, men kan samtidig være en↲
;hjælp ved senere udvidelser/↲
;ændringer af skemaet↲
↲
┆8c┆┆83┆┆83┆↓
┆0e┆↓
/ ;kopi-kommandoen kan anvendes til↲
k ;at genbruge et celleindhold andre↲
b2, ;steder i skemaet↲
c2, ;↲
;↲
/ ;i kommandospecifikationerne anfø-↲
k ;res hvorfra og hvortil, der skal↲
b2, ;kopieres↲
b7:c7, ;↲
┆0f┆↓
↲
┆0e┆↓
Skemaet ser herefter således ud:↲
↲
↲
A B C D E F↲
↲
1 Model 10 Model 20↲
2 --------------------↲
3 Område 1: 42 33↲
4 2: 55 66↲
5 3: 36 27↲
6 4: 72 89↲
7 --------------------↲
8 Ialt: 205 215↲
9 ↲
10 ↲
11 ↲
12 ↲
↲
↲
┆0f┆↓
Efter at skemaet har fået tilført nye detaljer, vil vi gem┄↓
me ske┄maet:↲
↲
/ ;du gemmer under samme navn, som da↲
g ;du hentede og kan derfor bruge↲
, ;standardværdier til alle specifi-↲
, ;kationer↲
,↲
,↲
↲
Da der imidlertid tidligere er gemt et skema under dette ↓
navn, ud┄føres kommandoen først endeligt, når du har svaret ↓
på spørgs┄mål┄et:↲
↲
salg-1.NCD eksisterer - overskrive (j/n):↲
↲
Du kan svare ja (tast j) i denne situation, fordi "salg-1" ↓
er den tidligere udgave af samme skema, som godt må over┄↓
skrives.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
Skemaet er "færdigt" - en afrundet helhed. Og dog. Dukker ↓
model 15 op, er der også plads til den.↲
↲
/ ;du kan indsætte en tom søjle og↲
i ;derved få de dele af skemaet, der↲
s, ;ligger højre for, skubbet mod↲
c, ;højre (tilsvarende gælder rækker)↲
j,↲
↲
/ ;du kan genbruge indholdet fra en↲
k ;af de andre søjler og ændre, så↲
b1:b8, ;det passer på model 15↲
c1, ;hvis du kopierer fra mere end en↲
;celle, er det nok at angive første↲
;cellenavn det nye sted↲
↲
┆0e┆↓
/ ;du kan overføre et celleindhold↲
æ ;til arbejdslinien og ændre↲
c1,↲
┆0f┆↓
↲
->->->->->->->->5<cr>↲
↲
/ ;tallene fra søjle B er kopieret↲
a ;med over i søjle C, de skal an-↲
c3:c6, ;nulleres (du kunne også vælge at↲
j, ;overskrive med de nye tal)↲
↲
cellemarkør til B3↲
↲
20<cr> ;i takt med inddatering af talle-↲
35<cr> ;ne for model 15, udregnes sammen-↲
8<cr> ;tællingen i C8 - beregningsudtryk-↲
37<cr> ;ket er også genbrugt↲
↲
Gem skemaet.↲
↲
┆0e┆↓
Når du efter næste periode igen skal lave et skema, kan du ↓
gen┄bruge skemaet i sin helhed. Lad os antage, at de nye ↓
salgstal er som følger:↲
↲
model 10 model 15 model 20↲
↲
Område 1: 17 79 5↲
2: 20 12 8↲
3: 0 27 3↲
4: 11 47 1↲
┆0f┆↓
↲
Først henter du det tidligere "salg-1" skema (lige nu er ↓
det på skærmen, så det er unødvendigt).↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c2┆↓
/ ;du annullerer de gamle salgstal↲
a↲
b3:d6,↲
j,↲
↲
Inddater de nye salgstal efter oplysningerne ovenfor. I ↓
takt med inddateringen bliver tallene automatisk lagt sam┄↓
men. Reg┄┄nearbejde tager tid, så i situationer med indda┄te┄↓
ring er det of┄test en fordel at ændre regnemåden til ma┄nuel ↓
gennem┄regning.↲
↲
/ ;samtidig med at du ændrer regne-↲
r ;måden, ændres indikationen på ar-↲
m, ;bejdslinien - den er = for auto-↲
;matisk gennemregning og > for↲
;manuel↲
↲
Efter inddateringen kan du få skemaet gennemregnet ved at ↓
taste et !-tegn (arbejdslinien må ikke indeholde data eller ↓
kommando).↲
↲
Skemaet med de nye salgstal gemmer du herefter under navnet ↓
"salg-2".↲
↲
┆0e┆↓
/ ;navnet fra systemlinien kan ikke↲
g ;bruges direkte, idet det er navnet↲
salg-2, ;fra den tidligere hent/gem opera-↲
, ;tion - du kan dog få det overført↲
, ;til arbejdslinien som standardvær-↲
, ;di og foretage rettelser med ved↲
;hjælp af .↲
↲
┆0f┆↓
Filnavne følger samme standard, som gælder for CCP/M-86 ↓
filnavne (jvf. RcKalk og CCP/M-86). Du kan ændre filnavne ↓
med CCP/M-86 kom┄mandoen REN eller menusystemets filadmini┄↓
stration.↲
↲
Du har nu et skema for to salgsperioder og på tilsvarende ↓
måde kan du altid bygge videre på skemaer, du tidligere har ↓
lavet.↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆3.5 Beregningsudtryk↲
↲
På basis af "salg-1" vil vi lave en beregning af dæknings┄↓
bi┄draget for de enkelte modeller.↲
↲
Derfor, hent "salg-1". Hvis du i forvejen har et indhold på ↓
skærm┄en, så tøm først (/ t j,). Skemaet ser således ud:↲
↲
↲
A B C D E F↲
↲
1 Model 10 Model 15 Model 20↲
2 ------------------------------↲
3 Område 1: 42 20 33↲
4 2: 55 35 66↲
5 3: 36 8 27↲
6 4: 72 37 89↲
7 ------------------------------↲
8 Ialt: 205 100 215↲
9 ↲
10 ↲
11 ↲
↲
↲
På systemlinien ses status for cellemarkør; på arbejdslini┄↓
en om gen┄nemregning sker automatisk eller manuel.↲
↲
Regnemåden sættes til manuel (/ r m,).↲
↲
I søjle A inddateres ledetekster til beregningsudtrykkene:↲
↲
cellemarkør til A10↲
cellemarkør til A11↲
↲
$Salgsindtægt:<cr> ;disse ledetekster fylder mere end↲
;der er plads til i cellerne, så↲
cellemarkør til A13 ;kun de første 10 tegn ses i cellen↲
;↲
$Prod.omk.:<cr> ;teksterne er dog inddateret og du↲
;kan blot øge søjlebredden↲
cellemarkør til A15 ;↲
;↲
$Dækningsbidrag:<cr> ;↲
┆8c┆┆83┆┆83┆↓
┆0e┆↓
;↲
/ ;søjlebredden bestemmes af grund-↲
ø ;indstilling, men kan ændres indi-↲
a, ;viduelt↲
15, ;↲
↲
Du kan vælge at højrejustere (/ j a10:a15, h,).↲
┆0f┆↓
↲
Salgsindtægten antages at være styktal gange stykpris, idet ↓
styk┄priserne er henholdsvis 100, 150 og 200 (kr.) for de ↓
enkelte modeller:↲
↲
cellemarkør til A11↲
cellemarkør til B11↲
↲
b8*100<cr> ;som styktal bruges henvisninger↲
c8*150<cr> ;til de sammentællinger, der tid-↲
d8*200<cr> ;ligere er foretaget i cellerne B8,↲
;C8 og D8↲
↲
Produktionsomkostningerne antages at være styktal gange ↓
kost┄pris (henholdsvis 50, 75 og 100 (kr.)), men med 25% re┄↓
duktion, hvis styktallet for en model er større end 125 - ↓
for model 10:↲
↲
styktal (B8) gange kostpris (50) minus reduktion (25% af ┄↓
B8*50), hvis styktal (B8) er større end (>) givet tal (125)↲
↲
b8*50-25/100*b8*50*(b8>125)↲
↲
Udtrykket b8>125 kræver den forklarende tilføjelse, at vær┄↓
dien af udtrykket er 1, hvis styktallet (B8) er større end ↓
125 - ellers er værdien 0. Reduktionen falder således bort, ↓
hvis B8 er mindre end 125, idet b8>125 så får værdien 0 og ↓
gør værdien af sidste led til 0.↲
↲
Denne type udtryk er dig måske fremmed - du kan så blot ↓
føl┄ge "opskriften" lige nu og undgå fordybning i detaljer ↓
(nær┄mere beskrevet i afsnit 5.7.2).↲
↲
Udtrykket kan bruges direkte eller omskrives efter alminde┄↓
li┄ge regneregler til:↲
↲
b8*50*(1-0.25*(b8>125))↲
↲
cellemarkør til B13↲
↲
b8*50*(1-0.25*(b8>125))<cr>↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
/ ;kun kostprisen ændrer sig, så ud-↲
k ;trykket kan med fordel kopieres og↲
b13, ;derefter redigeres↲
c13:d13,↲
↲
/ ;med ændring-kommandoen hentes cel-↲
æ ;leindholdet til arbejdslinien,↲
c13, ;hvor du kan redigere indholdet↲
->->->75<cr> ; - her: ændre 50 til 75↲
↲
/ ;samme for D13, men ændre 50 til↲
æ ;100↲
d13, ;↲
->->->"TEGN IND"10<cr> ;↲
↲
Dækningsbidraget beregnes som salgsindtægt minus produk┄┄↓
tions┄om┄kostninger:↲
↲
cellemarkør til B15↲
↲
b11-b13<cr>↲
↲
┆0e┆↓
/↲
k↲
b15,↲
c15:d15,↲
┆0f┆↓
↲
Gem skemaet under navnet "db".↲
↲
Omkring beregningsudtryk demonsterer eksemplet to forhold:↲
↲
1) ┆84┆beregningsudtryk, der er udført en gang (b3+b4+b5+b6 i ↓
┆19┆┆83┆┄┄celle B8), kan genbruges i nye sammenhænge blot ved at ↓
┆19┆┆83┆┄┄anføre cellenavnet (b8*50 i celle B11);↲
↲
2) ┆84┆beregningsudtryk, der gælder for en del af skemaet (søj┄↓
┆19┆┆83┆┄┄le A), kan genbruges i andre dele af skemaet, hvor samme ↓
┆19┆┆83┆┄┄be┄regningsmønster skal gælde (søjle B og C), idet de ko┄↓
┆19┆┆83┆┄┄pi┄eres og efter behov redigeres.↲
↲
Regneoperatorer og indbyggede funktioner til opstilling af ↓
be┄reg┄ningsudtryk er nærmere beskrevet i afsnit 5.7.↲
↲
De enkelte udtryk kan være enkle eller sammensatte ud fra ↓
den ak┄tuelle situation - i alle tilfælde opstilles de på ↓
ba┄sis af de al┄mindelige regneregler og inddateres ganske ↓
lige┄fremt.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b0┆↓
Ofte er der mulighed for at opstille regneudtryk på for┄↓
skel┄lig må┄de, f.eks. kunne beregningen af produktions┄om┄↓
kostning┄erne også være udført med følgende udtryk:↲
↲
hvis(b8<125:b8*50:b8*50*(1-0.25))↲
↲
Efter at have opstillet beregningsudtryk i skemaet, kan du ↓
nu u┄middelbart få beregnet virkningerne af nye, ændrede ↓
salgstal - prøv f.eks. at inddatere 68 i C3:↲
↲
/ ;cellemarkør til den celle du vil↲
å ;gøre aktiv - inddater og gennem-↲
c3, ;regn↲
68<cr> ;du kan evt. ændre til automatisk↲
! ;gennemregning (/ r a,) i sådanne↲
;situationer↲
↲
Prøv selv nogle eksempler.↲
↲
Når du har opbygget et skema, kan du beskytte de celler, ↓
som du ikke ønsker skal kunne ændres:↲
↲
/ ;du kan eksempelvis beskytte alle↲
b ;celler og dernæst fjerne beskyt-↲
, ;telsen i inddatacellerne↲
j, ;↲
;↲
/ ;indholdet i beskyttede celler kan↲
b ;ikke slettes/ændres, men du kan↲
b3:d6, ;stadig vælge justering, søjlebred-↲
n, ;de m.m.↲
↲
I forbindelse med inddatering til få ubeskyttede celler kan ↓
du med fordel vælge tabulering (/ c t,).↲
↲
Beregningerne udføres altid med en nøjagtighed på 15 cifre. ↓
An┄tal decimaler i skemaet kan du vælge efter behov.↲
↲
/ ;med grundindstilling kan du vælge↲
d ;det antal decimaler, du typisk vil↲
b11:d15, ;bruge og siden i skemaet ændre↲
2, ;individuelle områder efter behov↲
↲
┆8c┆┆83┆┆83┆↓
┆0e┆↓
Hvis antallet af cifre i en celle bliver større end søjle┄↓
bredden, fyldes cellen med ????? - du kan så vælge at øge ↓
søjlebredden el┄ler måske vælge færre decimaler.↲
↲
/ d b11, 5, ;du provokerer ????? ved valg af↲
;antal af decimaler - øges søjle-↲
/ ø b, 15, ;bredden forsvinder ?????↲
┆0f┆↓
↲
En anden type markering, der optræder i cellerne i skemaet, ↓
er *****. Denne type benyttes, når der forekommer ulovlige ↓
bereg┄ninger.↲
↲
Det kan nemmest illustreres med et nyt eksempel - du har ↓
tidli┄gere gemt det nuværende skema, så du kan umiddelbart ↓
tømme. Sæt regnemåde til manuel (/ r m,) og cellemarkørens ↓
flyttemåde til nabo (/ c n,), hvis du har haft flyttemåden ↓
ændret til tabule┄ring.┄ Derefter kan du inddatere følgende:↲
↲
1<cr>↲
↲
cellemarkør til A2↲
↲
1<cr>↲
a1/a2<cr>↲
a3+1<cr>↲
↲
/ ;i A4 er inddateret "celle plus↲
k ;tilvækst" (A3+1) - ved kopiering↲
a4, ;kan du på denne måde udvikle↲
a5:a10, ;talrækker↲
↲
cellemarkør til A2↲
↲
0<cr> ;når du inddaterer 0 og gennemreg-↲
;ner skemaet, forekommer en ulovlig↲
;beregning. Dels får du en fejlmed-↲
;delelse: "division med 0", dels↲
;ses ***** i cellen↲
! ;efter gennemregning ses også *****↲
;i de celler, der i deres beregning↲
;bygger på det ulovlige beregnings-↲
;udtryk↲
↲
cellemarkør til A2↲
↲
┆0e┆↓
1<cr> ;når ulovligheden er rettet, for-↲
! ;svinder alle ***** markeringer↲
┆0f┆↓
↲
┆8c┆┆83┆┆b0┆↓
Ulovlige beregninger optræder ved division med 0 og når ↓
funk┄tion┄er benyttes med ulovligt argument.↲
↲
RcKalk har også udtryk indbygget til beregning på områder. ↓
De er især praktiske, når der skal foretages skemaud┄byg┄┄↓
ninger, og er nærmere omtalt i næste afsnit.↲
↲
Du kan nu afbryde; det er ikke nødvendigt at gemme eksempl┄↓
et oven┄for.↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆3.6 Skemaudbygning↲
↲
Hent "salg-1".↲
↲
↲
A B C D E F↲
↲
1 Model 10 Model 15 Model 20↲
2 ------------------------------↲
3 Område 1: 42 20 33↲
4 2: 55 35 66↲
5 3: 36 8 27↲
6 4: 72 37 89↲
7 ------------------------------↲
8 Ialt: 205 100 215↲
9 ↲
10 ↲
11 ↲
12 ↲
↲
↲
Under opbygning af dette skema, har du tidligere udvidet ↓
med en søj┄le (model 15) og tilsvarende kan skemaet udbygges ↓
med rækker til nye salgsområder.↲
↲
/ ;med denne kommandofacilitet kan du↲
c ;få vist celleindholdet i skærmbil-↲
f, ;ledet (så meget som søjlebredden↲
;tillader) - hvis du senere vil↲
;stoppe denne facilitet, benyttes↲
;samme specifikation igen, idet den↲
;skiftevis virker som start/stop↲
↲
/ ;du kan indsætte en tom række 7 og↲
i ;du ser, at beregningsudtrykket↲
r, ;flytter nedad, men det udvides↲
7, ;ikke til at omfatte den indsatte↲
j, ;række 7↲
↲
Der er imidlertid en type beregningsudtryk indbygget, som ↓
netop er møntet på situationer, hvor beregninger skal ud┄fø┄↓
res på et om┄råde, og som automatisk bliver tilpasset æn┄↓
dringer i områdets ud┄strækning.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆8c┆↓
┆0e┆↓
cellemarkør til B9↲
↲
sum(b2:b8)<cr> ;afgrænsning af område sker som↲
;tidligere beskrevet for kommandoer↲
;(beregning på område er yderligere↲
;beskrevet i 5.7.3)↲
┆0f┆↓
↲
/ k b9, c9:d9,↲
↲
/ i r, 8, j, ;for at demonstrere den automatiske↲
;tilpasning, kan du indsætte række↲
;8↲
↲
I ydergrænserne af et område må man ikke indsætte en tom ↓
ræk┄ke, så bliver afgrænsningen forkert. Hvis du altid af┄↓
grænser områ┄det med tekstceller - i skemaet er både række 2 ↓
og række 9 udeluk┄ken┄de tekstceller - undgår du nemt sådanne ↓
situationer, idet ud┄videl┄sen af området "af sig selv" vil ↓
ligge inden for ydergræn┄ser┄ne. Tilsvarende betragtninger ↓
gælder for søjler.↲
↲
Omregning af cellehenvisninger finder sted i forbindelse ↓
med alle kommandoer, der kan omplacere dele af skemaet ↓
(flyt, ind┄sæt, ko┄pi og slet), eller både hele skemaet og ↓
dele af det (hent).↲
↲
Indsæt (og slet) medfører altid omregninger, som bevarer ↓
sam┄men┄hængen i skemaet - prøv følgende:↲
↲
cellemarkør til B11↲
cellemarkør til B12↲
↲
b4/b10<cr> ;beregne områdets forholdsvise↲
b5/b10<cr> ;andel i salg af model↲
b6/b10<cr> ;↲
b7/b10<cr> ;↲
↲
/ i r, 12, j, ;du "glemte" område 1 og indsætter↲
;derfor række 12 - alle beregnings-↲
;udtryk omplaceres, men henvisning-↲
;erne passer stadig↲
↲
cellemarkør til B12↲
↲
b3/b10<cr>↲
↲
/ s r, 8, j, ;hvis du sletter en række, ser du,↲
;at omregningerne igen bevarer sam-↲
;menhængen↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c2┆↓
Række 8 kan umiddelbart slettes, da ingen celler fra denne ↓
række var benyttet som henvisninger i andre celler. Hvis du ↓
sletter celler, der benyttes andre steder i skemaet, får du ↓
en meddelel┄se om, hvilke af de "nye" celler efter sletning┄↓
en der skal ændres, samt om hvilke cellehenvisninger der ↓
skal ændres.↲
↲
cellemarkør til D17↲
↲
b7<cr> ;B7 er nu benyttet som cellehen-↲
;visning i B15 og i D17↲
↲
/ s r, 7, j, ;du sletter række 7, men kommandoen┄↲
;udfør┄es ikke umiddelbart - først↲
;får du meddelelsen:↲
↲
B14: henvisn. til B7 skal ændres:↲
↲
;du kan nu bekvemt notere, at i↲
;celle B14 skal henvisningen til B7↲
;ændres - du får en meddelelse ad↲
;gangen og skifter til næste ved at↲
<vilkårlig tast> ;trykke på en vilkårlig tast↲
↲
D16: henvisn. til B7 skal ændres:↲
↲
<vilkårlig tast> ;efter sidste meddelelse udføres┄↲
;kommandoen og du kan skal finde en↲
;"løsning" mht. til B7 i cellerne↲
;B14 og D16 - lige nu kan du an-↲
;nullere B14 og D16.↲
↲
Bemærk iøvrigt, at en række eller søjle kan ikke slettes, ↓
hvis den indeholder en eller flere beskyttede celler.↲
↲
Kopi (og flyt) medfører også omregning af cellehenvisning┄↓
er, men du skal selv være opmærksom på brud i sammenhængen:↲
↲
/ k b10:b13, c10, ;denne kopiering er i orden - der↲
;er ingen sammenhæng, der brydes og↲
;beregningen giver stadig mening↲
↲
/ k b10:b13, b15, ;denne kopiering bryder sammen-↲
;hængen - beregningerne giver ikke↲
;længere mening↲
↲
Kopi (og flyt) kan ikke umiddelbart anvendes til at udvide ↓
skema┄et, idet alle cellehenvisninger konsekvent omregnes på ↓
┆8c┆┆83┆┆b0┆↓
grundlag af den afstand, de forskydes i skemaet. Men omreg┄↓
ningerne kan un┄der┄trykkes, hvis der til de enkelte celle┄↓
nav┄ne hæftes et !.↲
↲
cellemarkør til D10↲
↲
d3/d8!<cr> ;D8 omregnes herefter ikke og du↲
;kan nu aflede de tilsvarende ud-↲
/ k d10, d11:d13, ;tryk i D11-D13 ved kopiering↲
; - uden ! hæftet på d8 ville også↲
;denne henvisning blive omregnet↲
;parallelt med d3↲
↲
Der er imidlertid også en fare forbundet med at sætte om┄↓
reg┄ning┄erne ud af kraft, nemlig når du senere indsætter el┄↓
ler sletter, eller henter med forskydning. Du vil så ikke ↓
få de automatiske om┄regninger som normalt. Lige nu kan du ↓
få dette illustreret ved at indsætte række 7 - i situation┄↓
en nu er du så "heldig", at der forekommer division med 0, ↓
så du advar┄es, men det behøver ikke altid at være til┄fæl┄↓
det. Derfor kan det være en god praksis at fjerne de påhæf┄↓
tede ! efter at have udnyttet deres fordele. Slet ræk┄ke 7 ↓
igen.↲
↲
Et andet eksempel på anvendelsen af cellenavne med ! er i ↓
for┄bind┄else med større omplaceringer med flyt-kommandoen:↲
↲
┆0e┆↓
/ æ d10, ;du hæfter et ! på cellehenvisning-↲
->->"TEGN IND"!<cr> ;erne i cellerne D10-D13 - det kan↲
/ æ d11, ;gøres ved hjælp af ændring-kom-↲
->->"TEGN IND"!<cr> ;mandoen↲
/ æ d12, ;↲
... ;fortsæt selv.↲
┆0f┆↓
↲
/ f d10:d13, f1, ;du kan nu flytte cellerne vilkår-↲
;ligt rundt i skemaet uden at ↲
;celle henvisningerne omregnes↲
/ f f1:f4, f2, ;bemærk, at de to intervaller godt↲
;må overlappe hinanden↲
↲
/ b b15:b16, j, ;hvis du flytter til celler med↲
;indhold overskrives dette, und-↲
/ f f2:f5, b15, ;tagen når cellerne er beskyttet↲
;(gælder også kopi)↲
↲
I forbindelse med omregninger vil det kunne ske, at en cel┄↓
lehen┄vis┄ning beregnes til at skulle ligge uden for skemaet, ↓
dvs. cel┄le┄navnet overskrider ydergrænserne A1-DW1-A255-↓
DW255. I disse til┄fælde får du en meddelelse i stil med ↓
den, der gælder ved slet┄ning.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆cb┆↓
┆0e┆↓
/ k c10:c13, f6, ;denne kopiering medfører en for-↲
;skydning på 4 rækker mod lavere↲
;rækketal - C3 (fra celle C10) be-↲
;regnes at skulle have rækkenr. -1↲
;og derfor ses følgende meddelelse:↲
↲
┆0f┆↓
F6: henvisn. til C3 forskydes ej:↲
↲
<vilkårlig tast> ;bladre til næste meddelelse↲
↲
F7: henvisn. til C4 forskydes ej:↲
↲
<vilkålig tast> ;efter sidste meddelelse udføres↲
;kopi - som resulterer i *****↲
;(division med 0)↲
↲
Denne type meddelelse kan også forekomme ved hent med for┄↓
skyd┄ning, men i så fald vil meddelelserne gå på de "gamle" ↓
celler i skemaet, der hentes (jvf. afsnit 4.1).↲
↲
Du kan afbryde; det er ikke nødvendigt at gemme skemaet. Du ↓
bør også stoppe for visning af formler i skema (/ c f,).↲
↲
Der er mange forhold, der gør udbygninger og ændringer på┄↓
krævet, bl.a. kan det være et ønske om hurtigere at kunne ↓
foretage mere detaljerede analyser, end skemaet i den nu┄┄↓
værende form lægger op til. Afsnit 4.2 peger på nogle mu┄↓
ligheder i den retning.↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b1┆┆b0┆┆a1┆RcKalk┆05┆4. Betjeningsvejledning II↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆┆a1┆4. Betjeningsvejledning II┆05┆RcKalk↲
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆┆b0┆┆a1┆_┆05┆↲
┆15┆┆b1┆┆b0┆A/S Regnecentralen┆05┆┆0b┆↲
┆15┆┆b2┆┆b0┆┆0b┆┆05┆A/S Regnecentralen↲
↲
↲
┆b0┆4. Betjeningsvejledning II↲
↲
↲
┆b0┆4.1 Skemahåndtering↲
↲
Du har rutinemæssigt udført gem og hent af skemaer og be┄↓
nyt┄tet standardværdier. Du kan også benytte disse kommando┄↓
er til at ma┄ni┄pulere med skemaerne.↲
↲
Hent først "db" - brug standardværdier.↲
↲
↲
A B C D E↲
↲
1 Model 10 Model 15 Model 20↲
2 ------------------------------↲
3 Område 1: 42 20 33↲
4 2: 55 35 66↲
5 3: 36 8 27↲
6 4: 72 37 89↲
7 ------------------------------↲
8 Ialt: 205 100 215↲
9 ↲
10 ↲
11 Salgsindtægt: 20500 15000 43000↲
12 ↲
13 Prod.omk.: 7688 7500 16125↲
14 ↲
15 Dækningsbidrag: 12812 7500 26875↲
16 ↲
17 ↲
18 ↲
↲
↲
Skemaet "db" blev opbygget omkring "salg-1". Det kan også ↓
ud┄nyt┄tes sammen med salgstal fra "salg-2", idet du kan hen┄↓
te salgs┄tal┄lene som en del af et skema.↲
↲
/ a b3:d6, j, ;for en ordens skyld bør du først↲
;annullere de gamle salgstal↲
↲
! ;efter gennemregning er resultat-↲
;erne 0↲
↲
/ ;salgstallene ligger i område B3↲
h ;til D6, som du specifikt udvælger↲
┆8c┆┆83┆┆b0┆↓
┆0e┆↓
salg-2, ;og henter↲
b3, ;↲
d6, ;↲
, ;med automatisk gennemregning får↲
;du resultaterne umiddelbart - el-↲
;lers gennemregn med !↲
┆0f┆↓
↲
/ ø a, 15, ;forskellige søjlebredder skema-↲
;erne indbyrdes kan umiddelbart ud-↲
;lignes↲
↲
Gem herefter skemaet i sin helhed som "db-2". Tøm skærmen.↲
↲
Forudsætningen for sådanne manipulationer er selvfølgelig ↓
en fast linie i skemaopbygningen. Specielt må området i ↓
skemaet på skærm┄en ikke være mindre end det største område, ↓
du agter at hente. En udskrift af de enkelte skemaer, evt. ↓
med række- og søjlebetegnel┄ser, vil være en god hjælp til ↓
at overskue disse forhold.↲
↲
En anden type manipulation kunne bestå i at skaffe en sam┄↓
let over┄sigt f.eks. for model 15 på basis af en række ↓
salgs┄peri┄oder.↲
↲
/ ;ledetekster kan bruges fra "db"↲
h ;og de skal fortsat være i søjle A↲
db, ;↲
a1, ;↲
a15, ;↲
, ;↲
↲
/ ;første periode er i søjle C i ske-↲
h ;ma "db" - den hentes til skærmbil-↲
db, ;ledet og skal forskydes til søjle↲
c1, ;B, dvs. celle C1 i skemaet skal↲
c15, ;være celle B1 i skærmbilledet↲
b1, ;↲
↲
/ ;anden periode er i søjle C i skema↲
h ;"db-2" - den hentes til skærmbil-↲
db-2, ;ledet, men skal ikke forskydes, da↲
c1, ;den igen skal ligge som søjle C↲
c15, ;↲
, ;↲
↲
Gem evt. som "mod-15".↲
↲
Du kan selv prøve at opstille flere "db-x" skemaer og fort┄↓
sæt┄te udbygningen af "mod-15" skemaet.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c2┆↓
I forbindelse med forskydninger foretages omregninger af ↓
cel┄le┄hen┄visninger og her gælder samme princip som beskrevet ↓
i af┄snit 3.6 - med samme mulighed for meddelelser:↲
↲
<celle>: henvisn. til <celle> forskydes ikke:↲
: :↲
: :↲
den celle cellehenvisning der ikke er omregnet↲
┆a1┆i skemaet┆e1┆↲
(modsat skærmbilledet), som indehol-↲
der henvisninger, der ikke for┄skydes↲
↲
Hvis du har flere diske, kan du dirigere skema┄erne vilkår┄↓
ligt mellem disse. Du skal så anføre "sted" sam┄men med ↓
"navn" (eksempelvis "b:salg-3"). Alle steder i kom┄mando┄spe┄↓
ci┄fi┄ka┄tionerne, hvor du kan bruge "navn", kan du også bruge ↓
"sted" (kom┄mando: G,H,U,V,Z).↲
↲
Filnavne uden "sted" (som eksemplerne i denne vejledning) ↓
henføres altid til den aktuelle disk.↲
↲
Skemahåndteringer med hent vil altid overskrive indholdet i ↓
det om┄råde på skærmen, hvortil du henter (undtagen celler, ↓
der er beskyttede). Hvis flere skemaer skal sam┄menregnes ↓
kan du i stedet benytte værdiregning (kom┄mando: V - se også ↓
af┄snit 4.3).↲
↲
Tøm og hent "salg-1".↲
↲
/ ;du kan sammenregne flere perioder↲
v, ;til en total↲
salg-2, ;↲
b3, ;↲
d6, ;↲
↲
Også gem-kommandoen kan arbejde på områder og benyttes i ↓
ske┄ma┄håndteringen. Gem kan ikke foretage forskydninger, men ↓
ved at gem┄me områder som hjælpefiler, kan du siden hen sam┄↓
menbygge det ønskede skema med hent.↲
↲
Tøm og hent "db".↲
↲
/ ;du gemmer eksempelvis alle bereg-↲
g ;ningsresultater - du gemmer kun↲
hjælp, ;værdier, ikke formler (resultater-↲
a8, ;ne ville i så fald blive 0)↲
d15, ;↲
j, ;j for gemme værdier kun↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
/ a a3:d15, j, ;fra skærmbilledet bruges kun↲
;teksterne i de to øverste rækker↲
↲
┆0e┆↓
/ ;med hent forskydes resultaterne,↲
h ;så de passer med overskrifterne↲
hjælp, ;↲
a8, ;baggrunden for sådanne ombrydning-↲
d15, ;er kunne være at få en specifik↲
a3, ;opstilling til rapporteringsformål↲
┆0f┆↓
↲
Du kan også med udskrift-kommandoen direkte vælge bestemte ↓
om┄råd┄er til udskrift, samt vælge udskriften på printer (el┄↓
ler device i┄øvrigt) eller som fil på diskette.↲
↲
a) OBS! printer tilsluttes og klargøres først!↲
↲
/ ;udskrift dirigeres til printer som↲
u ;standardværdi (LST:)↲
, ;↲
, ;det mindste område med indhold↲
b10, ;vælges automatisk - du kan helt↲
;eller delvist vælge anderledes↲
;↲
10, ;du vælger linier/side og skr.pos./↲
45, ;lin. direkte eller benytter stand-↲
;ardværdier↲
j, ;du kan medtage række- og søjlebe-↲
;tegnelser eller udelade disse↲
↲
┆0e┆↓
b)↲
↲
/ ;hvis udskriften ønskes som fil på↲
u ;diskette, anføres filnavn. Skal↲
tekst.blk, ;filen anvendes i RcTekst sammen-↲
, ;hæng, benyttes tilføjelsen ".blk"↲
b10, ;↲
10, ;↲
45, ;↲
j, ;↲
┆0f┆↓
↲
Udskrift-kommandoen er beskrevet i afsnit 5.6. U.↲
↲
I forbindelse med kommandoen kan følgende meddelelse fore┄↓
komme:↲
↲
søjle <bogstav(er)> for bred; fortsætte (j/n):↲
↲
Denne meddelelse indikerer, at søjlebredden er større end ↓
┆8c┆┆83┆┆b0┆↓
det spe┄cificerede antal skrivepositioner/linie - med j væl┄↓
ges at fort┄sætte (og overspringe søjlen i udskriften); med ↓
n annulle┄res kommandoen.↲
↲
Ved udskrift som fil på diskette kan også følgende medde┄l┄↓
else fo┄rekomme:↲
↲
overskrive <sted><navn> (j/n):↲
↲
Der er desuden mulighed for at få en celleliste (komman┄do: ↓
Z).↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆4.2 Skematilrettelægning↲
↲
Du kan gøre skemaerne mere analyse-venlige, hvis du i op┄↓
byg┄ning┄en tager højde for de faktorer, du vil drage ind i ↓
ana┄ly┄sesituation┄en, og gør dem til værdier i celler uden ↓
for det egentlige be┄reg┄ningsudtryk. Du kan så ændre i vær┄↓
dierne uden at skulle ændre i de mere sammensatte udtryk.↲
↲
Eksempelvis på basis af db-skemaet:↲
↲
A B↲
↲
8 Ialt: B3+B4+B5+B6↲
9 +/- %: <pct.værdi>↲
10↲
11 Stykpris: <pris>↲
12 +/- %: <pct.værdi>↲
13 Salgsindtægt: A8*(1+A9/100)*A11(1+A12/100)↲
↲
↲
Du kan herefter nemmere variere de enkelte faktorer og hur┄↓
tigere få en mere nuanceret analyse. Ulempen kan være at ↓
ske┄maet vokser og bliver mere uoverskueligt.↲
↲
For at bevare en tættere visuel sammenhæng mellem beregnede ↓
re┄sul┄tater, kan du vælge at placere dine analysefaktorer i ↓
randen af skemaet.↲
┆82┆↲
┆0e┆↓
↲
A B C D E↲
↲
1 +++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++↲
2 +++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++↲
3 +++++++ ***********************************************↲
4 +++++++ ***********************************************↲
5 +++++++ *************↲
6 +++++++ *************↲
7 +++++++ ************* :↲
8 +++++++ ************* :↲
: : beregningsdel↲
: tekstdel↲
faktorer↲
┆0f┆↓
↲
↲
Du kan også vælge et hjælpefelt, som du placerer ude til ↓
siden i forhold til den øvrige skemaopstilling - eller ne┄↓
den┄under. Ulempen med disse løs┄ning┄er kan være et tab i ef┄↓
fekten af den visuelle kalkulation.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
Hvis skemaet strækker sig over flere skærmbilleder, kan du ↓
låse rækker eller søjler. Kun rækker neden under eller søj┄↓
ler højre for den låste, vil så rulle, når cellemarkøren ↓
flyttes neden ud eller højre ud af skærmbilledet. Du kan ↓
låse et vilkårligt sted. F.eks. kan du først rulle søjle A ↓
og B ud af skærmbilledet og så låse søjle C - søjle A og B ↓
vil herefter være skjult indtil du fjerner låsen.↲
↲
Låsning kan også udnyttes i forbindelse med hjælpefelter ↓
pla┄ceret højre for eller nedenunder den egentlige bereg┄┄↓
nings┄del. Skemaet låses i skærmbilledet pånær en række el┄↓
ler søjle og hjælpefeltet rulles, således at en ræk┄ke/søjle ↓
med faktorer kan ændres ad gangen i umiddelbar visuel sam┄↓
menhæng med skemaet (vær opmærksom på fremadret┄tede henvis┄↓
ninger og de beregningsmæssige konsekvenser heraf - jvf. ↓
4.2 og 5.7.1).↲
↲
Skemaer bør iøvrigt ikke anlægges større og mere komplekse ↓
end strengt nødvendigt - dels bliver overblikket dårligere ↓
og senere ændringer vanskeligere at gennemføre, dels vil ↓
gen┄nemregningen af skemaet tage forholdsvis længere tid. Så ↓
er det mere hen┄sigts┄mæssigt at benytte de mange håndte┄↓
rings┄muligheder, således at re┄sultater fra et sæt skemaer ↓
på et givet detaljeringsniveau over┄føres som inddata til ↓
skemaer på et højere niveau.↲
↲
I skemaopstillingen bør man tilstræbe at udnytte øverste ↓
venstre hjørne i arbejdsskemaet som en samlet, kompakt hel┄↓
hed. På system┄linien vises løbende, hvor mange % af ar┄↓
bejds┄lagerets kapacitet der er tilbage til udnyttelse. Hvis ↓
ske┄maet - f.eks. under en større kopi operation - over┄skri┄↓
der arbejdslagerets kapacitet, ses meddelelsen "skema ↓
fuldt". Sker dette, mens en operation er i gang, vil opera┄↓
tionen blive stoppet, selvom den ikke er fuldført. Det vil ↓
dog stadig være muligt at udføre en gem-kom┄man┄do, hvorefter ↓
man kan foretage en mere hensigtsmæssig opdeling i flere ↓
mindre skemaer.↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆4.3 Beregningsudtryk↲
↲
I forbindelse med analysesituationer kan det også ofte være ↓
en fordel at kunne fastholde ændringseffekten på udvalgte ↓
nøgletal.↲
↲
Eksempelvis på basis af db-skema.↲
↲
A B↲
↲
14↲
15 effekt: (B11-B13)-B16↲
16 Dækningsbidrag: B11-B13↲
↲
↲
At en sådan type beregning lader sig gennemføre, beror på ↓
det for┄hold, at skemaet gennemregnes i en given orden. Man ↓
kan altså nå at benytte et "gammelt" resultat (B16) og sam┄↓
men┄holde det med sig selv som "nyt" resultat (B11-B13 i ↓
B15). B15 giver altid re┄sultatet 0 efter en ekstra manuel ↓
gennemregning.↲
↲
Regnemåden bestemmes med kommando: R. Foruden automatisk ↓
el┄ler ma┄nuel gennemregning, kan vælges mellem rækkevis og ↓
søj┄levis be┄regning. Den omstændighed, at noget beregnes før ↓
noget andet, kan have indflydelse på beregningernes rig┄tig┄↓
hed - normalt vil man have en sikker fornemmelse for det ↓
ret┄te beregningsforløb ud fra arbejdet med opstillingen af ↓
skemaet og langt de fleste kombina┄tioner af opstillinger og ↓
cellehenvisninger vil også være indif┄ferente over for be┄↓
reg┄ningsforløbet. Som check på rigtig bereg┄ning, kan man ↓
udføre en ekstra gennemregning (manuelt med !) og resultat┄↓
erne må så ikke ændre sig (pånær evt. "effekt"-bereg┄ning┄↓
er).↲
↲
Beregningsudtryk bør - ligesom skemaer - ikke anlægges ↓
stør┄re og mere komplekse end strengt nødvendigt. En nærmere ↓
be┄skrivelse af beregningsudtryk findes i afsnit 5.7, som ↓
også illusterer nogle muligheder med eksempler.↲
↲
Beregninger på grundlag af flere skemaer kan udføres som ↓
vær┄diregning (kommando: V), der kombinerer håndterings- og ↓
beregningsfunktioner.↲
↲
Under skemahåndtering er allerede benyttet muligheden for ↓
sammenlægning af to skemaer (salg-1 og salg-2). For lettere ↓
at kunne overskue beregningerne, oprettes - med salg-1 som ↓
udgangspunkt - følgende skemaer:↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
(/ h salg-1, , , ,)↲
↲
cellemarkør til B3 ;inddater 1 i alle områder for alle↲
;modeller↲
1 ... ;↲
;↲
/ g et, , , , ;gem som "et"↲
┆0e┆↓
↲
cellemarkør til B3 ;tilsvarende, men inddater 2↲
;↲
2 ... ;↲
;↲
/ g to, , , , ;gem som "to"↲
↲
┆0f┆↓
Med disse skemaer kan nogle af værdiregningens muligheder ↓
il┄lustreres (kommandoen er yderligere omtalt i 5.6. V).↲
↲
/ ;vilkårligt mange skemaer kan ind-↲
v ;gå - de enkelte skemanavne opfør-↲
to to et, ;es efter hinanden med blank-tegn↲
, ;imellem (ialt 60 tegn er til rå-↲
, ;dighed)↲
, ;↲
↲
Kommandoen kan også bruges flere gange efter hinanden, hvis ↓
mange skemaer skal inddrages (ikke gennemsnitsbe┄regning).↲
↲
/ ;kommandoen kan specificeres til↲
v ;at arbejde på områder - samme om-↲
to to et, ;råde gælder alle skemaer, der be-↲
, ;handles med samme kommando↲
b3, ;↲
b6, ;↲
↲
Værdiregning medtager alene talværdier; celler med bereg┄↓
nings┄udtryk eller tekst indgår ikke. Beregningsudtryk i et ↓
skema i skærmbilledet arbejder normalt. Hvis resultater af ↓
beregningsudtryk skal indgå i værdiregningen, skal de først ↓
gemmes som talværdier (jvf. gem-kommandoen).↲
↲
/ ;denne beregning giver ingen resul-↲
v ;tat, da de berørte celler indehol-↲
to, ;der beregningsudtryk↲
*, ;↲
b8, ;↲
d8, ;↲
↲
┆8c┆┆83┆┆a7┆↓
┆0e┆↓
/ ;denne beregning er o.k. - men be-↲
v ;mærk celle A6 indgår ikke, idet↲
to, ;"4:" er et tekstudtryk↲
-, ;↲
a6, ;↲
d6, ;↲
┆0f┆↓
↲
Hvis en celle ┆a1┆i skemaet i skærmbilledet┆e1┆ er beskyttet, ude┄↓
lukkes denne celle og de tilsvarende celler i de øvrige ↓
ske┄maer fra værdiregningen. Det er uden betydning, om cel┄↓
lerne i de øvrige skemaer indeholder beskyttede celler. ↲
↲
/ b b5:d5, j, ;"område 3" er nu udelukket fra be-↲
;regningen↲
↲
┆0e┆↓
/ ;gennemsnitsberegning kan f.eks. ↲
v ;benyttes som grundlag for et skøn↲
to et, ;over tallene for en kommende ↲
g, ;periode - her som gennemsnit af↲
b3, ;aktuelle tal(=skærmbillede) +↲
b6, ; "to" + "et"↲
┆0f┆↓
↲
/ ;gennemsnittet kan vægtes gennem↲
v ;udeladelse/gentagelse af skemaer↲
to et et, ;fra de enkelte perioder↲
g, ;↲
c3, ;↲
d6, ;↲
↲
/ d , 2, ;for værdiregning gælder det antal↲
;decimaler, der er specificeret for↲
/ v et et, g, , , ;skemaet i skærmbilledet (indivi-↲
;duelt eller grundindstilling) -↲
/ d , 1, ;nøjagtigheden kan efter beregning-↲
;en ikke øges ved at øge antal de-↲
/ v et, g, , , ;cimaler↲
;↲
/ d , 2, ;↲
↲
Status for behandlingen af skemaerne vises med følgende ↓
med┄delelser:↲
↲
**** behandler fil <sted><navn>↲
↲
Opstår der fejl under behandlingen, vises følgende med┄del┄↓
el┄se:↲
↲
fil <sted><navn>.NCD fejlbehæftet - afbryde (j/n):↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
j - afbryde kommandoen↲
n - udelukke pågældende fil fra beregningen som iøvrigt↲
fortsættes↲
↲
Værdiregningsområdet kan udmærket være en del af et større ↓
skema, således kunne skema "db" have været benyttet som ud┄↓
gangspunkt for eksemplerne i stedet for for skemaet "salg-↓
1". Man kan også som i eksemplerne koncentrere sig om vær┄↓
di┄regningen og så hente den øvrige beregningsdel til slut ↓
(f.eks. i den aktuelle situation: / h db, a9, d15, ,) og ↓
der┄ved få inddraget værdiregningsresultaterne i en videre ↓
beregning.↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b1┆┆b0┆┆a1┆RcKalk┆05┆5. Referencedel↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆┆a1┆5. Referencedel┆05┆RcKalk↲
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆┆b0┆┆a1┆_┆05┆↲
┆15┆┆b1┆┆b0┆A/S Regnecentralen┆05┆┆0b┆↲
┆15┆┆b2┆┆b0┆┆0b┆┆05┆A/S Regnecentralen↲
↲
↲
┆b0┆5. Referencedel↲
↲
↲
┆b0┆5.1 Start↲
↲
RcKalk afvikles enten under menusystemet (under CCP/M-86) ↓
eller direkte under styresystemet CCP/M-86.↲
↲
Inden RcKalk tages i brug, bør der laves mindst en kopi af ↓
RcKalk systemet, evt. for┄bered┄es menusystemet til at kunne ↓
kalde RcKalk. Se afsnittet om RcKalk og CCP/M-86.↲
↲
↲
Hvis RcKalk afvikles under menusystemet tastes valgtegnet ↓
for RcKalk, når menuen er er vist på skærmen. ↲
↲
Hvis RcKalk ønskes afviklet direkte under CCP/M-86 styre┄sy┄↓
stemet, startes RcKalk med følgende kommandolinie (for┄ud┄sat ↓
RcKalk programmellet er på disk A):↲
↲
A>┆b0┆rckalk<cr>┆f0┆ ;store/små bogstaver gør ingen for-↲
;skel i denne sammenhæng - <cr> an-↲
;giver, at vognreturtasten benyttes↲
↲
Efter et kort øjeblik præsenterer RcKalk sig med sin hoved┄↓
menu.↲
↲
↲
┆b0┆5.1.1 Hovedmenu↲
↲
↲
↲
Rc750 RcKalk x.x↲
↲
Arbejdsskema Grundindstilling↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
Copyright 1984 A/S Regnecentralen↲
↲
Release xx.xx.xx Løbenummer RCxXxxxxx↲
↲
↲
Fra denne menu kan vælges 'Arbejdsskema' (tast a) eller ↓
'Grundindstilling' (tast g).↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆5.1.2 Grundindstilling↲
↲
↲
GRUNDINDSTILLINGER:↲
↲
D..decimaler................................(0...14): xx↲
↲
J..justering, tal højre-/venstrestilles........(h/v): x↲
$..justering, tekst højre-/venstrestilles......(h/v): x↲
↲
L..udskrift, linier pr. side...............(1...999): xxx↲
P..udskrift, skrivepositioner pr. linie....(4...999): xxx↲
V..udskrift, venstre margen.................(0...32): xx↲
↲
Ø..søjlebredde..............................(4...64): xx↲
↲
↲
Tast bogstav for valg; skriv ny værdi og accepter med <cr>; ↓
fejl kan rettes med eller ESC.↲
De enkelte værdier (pånær V) kan ændres under arbejdet ↓
(komman┄┄doerne:┄ D,J,U,Z,Ø).↲
↲
(gå til arbejdsskema: tryk på mellemrum tangenten)↲
↲
↲
Grundindstillingerne bestemmer dels, hvorledes arbejdsske┄↓
maet ska┄l opbygges, og indeholder dels nogle oplysninger, ↓
der benyttes i forbindelse med ud┄skrift-kommandoen. Værdi┄↓
erne kan ændres under arbejdet, for hele skemaet eller for ↓
dele af det.↲
↲
Når bogstav vælges, flyttes markøren til værdifeltet og ↓
slet┄ter den gamle værdi. Ny værdi kan indtastes og accepte┄↓
res med <cr>.↲
↲
Fejltastninger kan rettes med - værdier forskellige fra ↓
de anførte specifikationsintervaller accepteres ikke. Tas┄↓
tes ESC fås den gamle værdi igen.↲
↲
Grundindstillinger for udskrift-kommando er beskrevet i 5.6 ↓
U.↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆5.2 Skærmbillede↲
↲
↲
↲
<...A...><...B...><...C...><...D...><...E...><...F...>↲
1 ---------↲
2 ---------↲
3 ---------↲
4 ---------↲
5------------------OOOOOOOOO-----------------RÆKKE 5-----↲
6 ---------↲
7 -SØJLE C- OOOOOOOO = CELLE↲
8 --------- C5 = CELLENAVN↲
. invers skrift = CELLEMARKØR↲
.↲
17 ---------↲
18 ---------↲
19 ---------↲
20 ---------↲
+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++ AKTIVLINIE ++++↲
+<MARKØR>++++++++++++++++++++++++++++++++++ ARBEJDSLINIE ++↲
+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++ SYSTEMLINIE +++↲
↲
↲
↲
┆b0┆5.2.1 Aktivlinien↲
↲
Indeholder information om den igangværende aktivitet; lini┄↓
en er delt i to felter.↲
↲
Felt 1 giver oplysninger om status for aktiviteten:↲
↲
o.k. - parat til næste aktivitet, ingen fejl.↲
vent - igang med aktivitet, afvent o.k. eller↲
vejledning↲
<vejledning> - den løbende overvågning af aktiviteterne↲
giver vejl./fejloplysninger.↲
<kommando> - navn vises efter indtastning af kommando.↲
↲
Felt 2 viser det faktiske indhold af den aktive celle (59 ↓
tegn). Celler med tekstindhold indledes med $-tegn; øvrige ↓
celler er nu┄meris┄ke. I kommandostatus vises vejl./fejlop┄↓
lys┄ninger til hvert trin i kommandoen og til dens udførel┄↓
se.↲
↲
↲
┆b0┆5.2.2 Arbejdslinien↲
↲
Her indtastes data og kommandoer.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c2┆↓
Første tegnposition viser beregningsmåde:↲
↲
= - automatisk beregning efter hver inddatering.↲
> - beregnig igangsættes manuelt (tast !).↲
↲
Dernæst ses markøren; den må ikke forveksles med cellemar┄↓
køren i arbejdskemaet.↲
↲
┆0e┆↓
For indtastning af data på arbejdslinien gælder:↲
↲
78 tegn - medtages i beregninger.↲
64 tegn - vises som celleindhold, max.↲
59 tegn - vises på aktivlinien.↲
┆0f┆↓
↲
↲
┆b0┆5.2.3 Systemlinien↲
↲
Indeholder oplysninger, der er nyttige i arbejdet. Linien ↓
er delt i en række felter:↲
↲
1 - cellenavn for aktive celle; hvis ( ) er cellen be-↲
skyttet.↲
2 - retning til næste celle; svarer til den retning som↲
senest er benyttet; ændres, når cellemarkøren dirige-↲
res i ny retning med pil-tast og hvis den har automa-↲
tisk flytning. Symbolerne betyder:↲
, , , = op,ned,højre,venstre↲
M = manuel flytning.↲
3 - angiver flyttemåden i den retning, der er vist i 2:↲
nabo = flytning til nabocelle.↲
tab. = flytning til næste celle med indhold↲
og som ikke er beskyttet.↲
4 - skemaet gennemregnes række- eller søjlevis som anført.↲
5 - navnet på det skema, der senest har været benyttet i↲
forbindelse med hent/gem kommando og identifikation↲
af diskettestationen, hvor hent/gem blev søgt udført.↲
6 - ledig kapacitet i arbejdslageret.↲
7 - hver gang teksten '? = hjælp' vises, kan et hjælpe-↲
skema udløses ved at taste ?.↲
8 - benyttes informativt.↲
↲
↲
┆b0┆5.2.4 Arbejdsskemaet↲
↲
Arbejdsskemaet deles i søjler (A-B-C ...) og rækker↲
(1-2-3 ...); hvor søjler og rækker krydser hinanden er cel┄↓
lerne be┄liggende. Cellerne navngives med søjlebogstav(er) ↓
og ræk┄ke┄tal (A1, B15).↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
Skærmbilledet viser kun et udsnit af det totale arbejdsske┄↓
ma. Nye udsnit fremkommer, når cellemarkøren flyttes til ↓
cel┄lenavne, der ligger udenfor skærmbilledet. Cellemarkøren ↓
kan flyttes med pil-tasterne, hvis arbejdslinien er tom.↲
↲
Arbejdsskemaet afgrænses med:↲
↲
søjlerne - ↲
A,B,...,Z,AA,...,AZ,BA,...,BZ,CA,...,CZ,DA,...DW↲
rækkerne - ↲
1,2,3,...,254,255↲
cellerne - ↲
A1...DW1 øverst og A255...DW255 nederst↲
A1...A255 mod venstre og DW1...DW255 mod højre↲
↲
Indtastning af data foregår på arbejdslinien. Inddatering ↓
til arbejdsskemaet sker med vognreturtasten (i denne vej┄↓
led┄ning benævnt <cr>) og altid til den aktive celle. I ar┄↓
bejds┄ske┄maet vises talværdier og tekst; egentlige bereg┄↓
ningsud┄tryk ses på aktivlinien (kan vises i skærmbilledet ↓
ved hjælp af kommando: C).↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆5.3 Celle - Celleinterval - Celleområde↲
↲
Cellenavnet skal altid skrives som↲
↲
<søjlebogstav(er)><rækketal>↲
↲
Eksempelvis: A1, Bk17, cX87, DW255 - små/store bogstaver ↓
gør ingen forskel.↲
↲
Den aktive celle markeres med cellemarkøren og hertil over┄↓
fø┄res data fra arbejdslinien.↲
↲
Følgende symboler kan optræde i en celle:↲
↲
?????????? - antal tegn i cellen fylder mere end bredden↲
tillader; faktiske celleindhold ses på ak-↲
tivlinien (NB: gælder ikke tekst og formler↲
i skema).↲
********** - ┆84┆fejl i beregningsudtryk. Optræder f.eks. ↓
┆19┆┆90┆┄┄ved division med nul; symbolet vil også ↓
┆19┆┆90┆┄┄blive vist i alle celler, der i deres be┄↓
┆19┆┆90┆┄┄regning bygger på den fejlbehæftede celle; ↓
┆19┆┆90┆┄┄faktiske celleindhold ses på aktivlinien.↲
↲
Der skelnes mellem celleinterval og celleområde:↲
↲
interval - 1) celler i samme søjle (a1:a10)↲
2) celler i samme række (a1:g1)↲
3) en enkelt celle (a1)↲
område - 1) celler i samlet blok (a1:g10)↲
2) celler i interval (a1:a10, a1:g1)↲
3) en enkelt celle (a1)↲
↲
Udstrækning af interval/område beskrives som:↲
↲
<celle-1>:<celle-2>↲
↲
eller udpenslet↲
↲
<<søjle-1><række-1>>:<<søjle-2><række-2>>↲
↲
Celle-2 skal altid være "størst". Hvis derfor:↲
↲
interval - 1) samme søjle, så: række-2 længere nede end↲
række-1↲
2) samme række, så: søjle-2 højre for↲
søjle-1↲
┆8c┆┆83┆┆a7┆↓
┆0e┆↓
område - 1) samlet blok, så: søjle-2 højre for↲
søjle-1↲
-og: række-2 længere nede end↲
række-1↲
┆0f┆↓
↲
Bemærk: mindste område = mindste interval = en enkelt celle↲
største område = hele skemaet.↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆5.4 Cellehenvisninger og forskydninger i skemaet↲
↲
Cellehenvisninger er cellenavne, der benyttes som del af ↓
cel┄leindhold, især som del af beregningsudtryk. Henvis┄ning┄↓
erne udtrykker et bestemt mønster mellem celler┄ne. Normalt ↓
ses cellehenvisningerne kun på aktivlinien som del af det ↓
faktiske celleindhold; men de kan også vises i skemaet ↓
(kommando: C).↲
↲
Som udtryk for et mønster - eller indre sammenhæng - i ske┄↓
ma┄et, er henvisningerne grundlæggende i skemaets opbygning ↓
og alle muligheder for rokeringer sker med det udgangs┄↓
punkt, at henvisningsmønsteret skal bevares.↲
↲
Hvis en celle med sit indhold af henvisninger eksempelvis ↓
skal flyttes tre søjler mod højre og to rækker ned, så vil ↓
henvisningsmønsteret blive bevaret, idet der automatisk ↓
sker en omregregning:↲
↲
C2+F6-A10 ......+ 3-søjler..... C -> D -> E -> F -> G↲
: F -> G -> H -> I -> J↲
+ 2-rækker A -> B -> C -> D -> E↲
:↲
2 -> 3 -> 4 -> 5 :↲
6 -> 7 -> 8 -> 9 :↲
10 -> 11 -> 12 -> 13 .................... G5+J9-E13↲
↲
Forskydninger mod højre og/eller nedad tæller som +, hvor┄↓
imod venstre og/eller opad tæller som -. Beregninger, der ↓
resulterer i cellenavne uden for skemaets grænser, giver ↓
an┄ledning til vejledende meddelelser af typen:↲
↲
<celle>: henvisn. til <celle> forskydes ej:↲
↲
Beregninger af denne slags udføres i forbindelse med kom┄↓
man┄do┄erne: F,H,I,K.↲
↲
Ved indsætning af en tom søjle eller række (kommando: I) ↓
foretages desuden en omregning af henvisningerne, således ↓
at mønsteret bevares, trods udvidelsen af skemaet. Ved ↓
sletning (kommando: S) foretages en tilsvarende beregning ↓
med modsat fortegn.↲
↓
Disse automatiske omregninger af henvisninger kan sættes ud ↓
af kraft, når der til henvisningen (cellenavnet) hæftes et ↓
!. Det kan gøres for enkelte henvisninger eller for alle.↲
↲
I forbindelse med sletning dels omregnes henvisninger, dels ↓
┆8c┆┆83┆┆b0┆↓
registreres også, i hvilke celler de slettede cellenavne ↓
indgår - det giver anledning til vejledende meddelelser af ↓
typen:↲
↲
<celle>: henvisn. til <celle> skal ændres:↲
↲
Forskydninger eller omplaceringer, der resulterer i celler ↓
beliggende uden for skemaets ydergrænser, medfører tab af ↓
disse celler.┆b0┆↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆5.5 Indtastning af data og kommandoer↲
↲
Tegn eller taster indgår med forskellige betydninger i ind┄↓
tastningen afhængig af, hvad der forudgående er indtastet. ↓
Vognreturtasten betegnes med <cr>.↲
↲
┆a1┆ALTID ↲
┆19┆┄┄┆84┆ ........ navn på aktive celle inddateres på arbejdslinie↲
↲
┆a1┆ARBEJDSLINIEN ER TOM ↲
? ......... udløser generel vejledning (denne)↲
pil-tast .. flytter cellemarkøren i pilens retning↲
$ ......... indtastning betragtes som tekst↲
/ ......... udløser kommandostatus↲
! ......... udløser gennemregning af skema↲
ESC ....... afbryder RcKalk og returnerer til operativ-↲
system↲
↲
┆a1┆INDTASTNING, MEN EJ KOMMANDO ↲
┆19┆┄┄┆84┆pil-tast .. -> flytter markør højre inde i data↲
┆19┆┄┄┆84┆ <- flytter markør venstre inde i data↲
"SLET TEGN" sletter tegn i markørens position og trækker↲
tegn højre for mod venstre↲
"TEGN IND" indsætter blank-tegn i markørens position og↲
skubber tegnet i markørens position og tegn↲
højre for mod højre - tegn mistes, hvis ialt↲
flere end 78 tegn↲
........ sletter sidste tegn i indhold og flytter↲
markør <-↲
ESC ....... tømmer arbejdslinien (2.: afbryder)↲
<cr> ...... arbejdsliniens indhold overføres til aktiv ↲
celle↲
↲
┆a1┆INDTASTNING, MEN EJ KOMMANDO OG EJ TEKST ↲
┆19┆┄┄┆84┆, ......... decimalkomma↲
! ......... cellenavn med ! omregnes ikke ved forskydning↲
: ......... mellem cellenavne, angiver celleinterval/-↲
område↲
; ......... tilføjelse uden for beregning (kommentar)↲
(Regneoperatorer er beskrevet i afsnit 5.7)↲
↲
┆a1┆INDTASTNING AF KOMMANDO, 1. TRIN ↲
┆19┆┄┄┆84┆? ......... udløser hjælpeskema med kommandooversigt↲
┆19┆┄┄┆84┆<bogstav> . udløser kommando og vejledning til 1. trin↲
┆19┆┄┄┆84┆ ........ annullerer indtastet kommandobogstav (dernæst↲
┆19┆┄┄┆84┆ kommandostatus)↲
┆19┆┄┄┆84┆ESC ....... som (2.: afbryder)↲
┆19┆┄┄┆84┆↲
┆8c┆┆83┆┆b0┆↓
┆0e┆↓
┆a1┆INDTASTNING AF KOMMANDO, NÆSTE TRIN ↲
┆19┆┄┄┆84┆, ......... udløser evt. standardværdi; afslutter igangvæ-↲
┆19┆┄┄┆84┆ rende trin og udløser vejledning til næste; ud-↲
┆19┆┄┄┆84┆ løser kommando (hvis sidste trin er standard-↲
┆19┆┄┄┆84┆ værdi, udløses kommando direkte, når , tastes↲
┆19┆┄┄┆84┆ for standardværdi)↲
<cr> ...... samme som , tast↲
┆19┆┄┄┆84┆: ......... a) mellem cellenavne, angiver celleinterval/↲
┆19┆┄┄┆84┆ område↲
b) mellem bogstaver, angiver søjleinterval↲
┆19┆┄┄┆84┆ c) efter bogstav, angiver diskettestation↲
┆19┆┄┄┆84┆ ........ sletter sidste tegn i indhold og flytter↲
┆19┆┄┄┆84┆ markør <-↲
ESC ....... annullerer hele indtastning af kommando (2.:↲
annullerer kommandostatus; 3.: afbryder)↲
┆0f┆↓
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
←
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b1┆┆b0┆┆a1┆RcKalk┆05┆5. Referencedel↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆┆a1┆5. Referencedel┆05┆RcKalk↲
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆┆b0┆┆a1┆_┆05┆↲
┆15┆┆b1┆┆b0┆A/S Regnecentralen┆05┆┆0b┆↲
┆15┆┆b2┆┆b0┆┆0b┆┆05┆A/S Regnecentralen↲
↲
↲
┆b0┆5.6 Kommandoer↲
↲
En oversigt over kommandobogstaverne og deres betydning ↓
føl┄ger herunder (svarer til hjælpeskemaet på skærmen). I de ↓
følgende afsnit beskrives de enkelte kommandoer.↲
↲
↲
A..annullering...celleindhold annulleres↲
B..beskyttelse...celleindhold beskyttes mod ændring↲
C..cellemarkør...flytning til nabocelle eller med tabule-↲
ring automatisk eller manuelt; formler i↲
skema↲
D..decimaler.....bestemme antal decimaler forskelligt fra↲
grundindstilling (0 ... 14)↲
E..exit..........afbryde RcKalk og returnere til styre-↲
system/menu↲
F..flyt..........flytte indhold fra interval til nyt inter-↲
val↲
G..gem...........skrive skema som fil på disk↲
H..hent..........hente skema fra fil på disk↲
I..indsæt........indsætte en tom række eller søjle↲
J..justering.....bestemme højre/venstre justering forskel-↲
ligt fra grundindstilling↲
K..kopi..........kopiere fra interval til nyt interval↲
L..lås...........låse række(r) eller søjle(r) på skærmbil-↲
ledet↲
R..regnemåde.....beregne rækkevis eller søjlevis; automa-↲
tisk eller manuelt↲
S..slet..........slette række eller søjle↲
T..tøm...........hele skemaet tømmes for sit indhold↲
U..udskrift......skema skrives på printer eller som fil på↲
disk↲
V..værdiregning..beregn nye værdier på grundlag af flere↲
skemaer↲
Z..celleliste....som U, men faktiske celleindhold på liste-↲
form↲
Æ..ændring.......celleindhold overføres til arbejdslinie og↲
kan ændres↲
Ø..søjlebredde...bestemme søjlebredde forskelligt fra ↲
grundindstilling (4 ... 64)↲
Å..gå til........cellemarkør hopper til given celle↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆↲
┆14┆┆b3┆↲
↲
↲
┆b0┆A - Annullering↲
↲
┆a1┆Format↲
/A,område,bekræftelse↲
↲
område - afgrænser de celler som berøres; stand-↲
ardværdi: A1:DW255↲
bekræftelse - indbygget som sikkerhed, idet kommando-↲
en udføres umiddelbart UDEN vejledende↲
oplysninger om de henvisninger mellem↲
celler, som berøres↲
↲
┆a1┆Beskrivelse↲
Celleindholdet annulleres og celle er herefter tom; udløser ↓
ingen gennemregning af skema.↲
↲
Beskyttede celler annulleres ikke. Individuelle søjlebred┄↓
der ændres ikke; individuelle antal decimaler og højre/ ↓
venstre justeringer mistes.↲
↲
┆a1┆Bemærkninger↲
Da tomme celler indgår med værdien 0 i beregninger (hvis de ↓
er benyttet som henvisning), vil næste gennemregning ofte ↓
være fejlbehæftet, f.eks. division med 0, medmindre celler┄↓
ne straks efter igen opbygges med et nyt indhold.↲
↲
Kommandoen er således typisk til brug i opbygning eller om┄↓
brydning af et skema, hvor hele skemaet efterfølgende gen┄↓
nem┄gås før brug.↲
↲
┆a1┆Eksempler↲
/A,b17,j↲
/A,a5:f15,j↲
/A,A1:DW255,n↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆a1┆A - Annullering┆05┆RcKalk↲
↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆↲
┆14┆┆b3┆↲
↲
↲
┆b0┆B - Beskyttelse↲
↲
┆a1┆Format↲
/B,område,udføre/fjerne↲
↲
område - afgrænser de celler som berøres; stand-↲
ardværdi: A1:DW255↲
udføre/fjerne - angiver om beskyttelsen skal udføres↲
eller fjernes↲
↲
┆a1┆Beskrivelse↲
Celleindholdet i beskyttede celler kan ikke ændres; tomme ↓
cel┄ler kan ikke på forhånd beskyttes. Med ændring tænkes på ↓
egentlige forandringer i indholdet (kommandoer: A,H,S,Æ). ↓
For H - hent i den betydning, at en beskyttet celle i et ↓
be┄stående skema i skærmbillede ikke overskrives af en hen┄↓
tet celle som ellers. Har ingen virkning på skemaet iøv┄↓
rigt. Hvis den aktive celle er beskyttet, ses en parentes ↓
omkring cellenavnet på system┄linien.↲
↲
Beskyttede celler medtages ikke i værdiregning (kommando: ↓
V).↲
↲
Ved flytning tømmes den fraflyttede celle ikke som ellers, ↓
og beskyttelsen gælder også afledte celle både ved flytning ↓
og kopiering (kommandoer: F,K).↲
↲
Hvis skemaet tømmes (kommando: T), slettes også beskyttede ↓
celler.↲
↲
┆a1┆Bemærkninger↲
Efter opbygning af et skema vil der ofte kun være få cel┄↓
ler, hvortil der skal inddateres, og resten af skemaet kan ↓
med fordel beskyttes. Det gøres nemt, hvis man først be┄↓
skytter hele skemaet og derefter fjerner beskyttelsen i ↓
inddatacel┄lerne.↲
↲
┆a1┆Eksempler↲
/B,c5,j↲
/B,a10:g20,j↲
/B,A1:DW255,j og eventuelt /B,a5:c8,n↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆a1┆B - Beskyttelse┆05┆RcKalk↲
↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆↲
┆14┆┆b3┆↲
↲
↲
┆b0┆C - Cellemarkør↲
↲
┆a1┆Format↲
/C,flyttemåde(formler i skema)↲
↲
flyttemåde - ┆84┆valg mellem flytning til nabocelle ↓
┆19┆┆94┆┄┄eller med tabulering og valg mellem au┄↓
┆19┆┆94┆┄┄tomatisk eller manuel flytning (vis┄ning ↓
┆19┆┆94┆┄┄af formler i skemaet); standard┄værdi: M↲
↲
┆a1┆Beskrivelse↲
Denne kommando bestemmer dels cellemarkørens flyttemåde, ↓
dels tillader den, at det faktiske celleindhold (formler) ↓
vi┄ses i skemaet.↲
↲
Ved flytning til nabocelle bevæger cellemarkøren sig til ↓
næste celle i den retning, som senest har været benyttet ↓
til flyt┄ning. Ved flytning med tabulering samme princip, ↓
men til næste celle med indhold, som ikke er beskyttet; ef┄↓
ter sidste celle gentages flyttemønsteret forfra.↲
↲
Ved automatisk flytning bevæger cellemarkøren sig efter ↓
hver inddatering; ændring af flytteretning sker ved brug af ↓
pil┄taster. Ved manuel flytning bruges piltaster.↲
↲
Status for cellemarkørens flyttemåde ses på systemlinien.↲
↲
Det faktiske celleindhold, der normalt kun vises på aktiv┄↓
linien, kan også vises i skemaet i cellerne, i det omfang ↓
søjlebredden tillader.↲
↲
Kun en specifikation kan angives ad gangen og kommandoen ↓
skal benyttes ad flere omgange, hvis flere specifikationer ↓
skal ændres. Der er kun en specifikation til at vælge vis┄↓
ning af cel┄leindholdet i skemaet og den skiftevis starter ↓
og stopper denne facilitet.↲
↲
┆a1┆Bemærkninger↲
Tabulering er især beregnet for inddatering af nyt talmate┄↓
riale i bestående skemaer, specielt i kombination med be┄↓
skyt┄tede celler og automatisk flytning. (Bemærk: det giver ↓
ikke mening, at sætte cellemarkør til flytning med tabule┄↓
ring, hvis den be┄finder sig i celle A1 i et ellers tomt ↓
ske┄ma).↲
↲
Benyttes automatisk flytning og ønskes retningen ændret, ↓
kan det være nødvendigt, at flytte cellemarkøren en celle ↓
for langt i den modsatte retning for så at flytte frem i ↓
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b2┆┆b0┆┆a1┆C. Cellemarkør┆05┆RcKalk↲
↲
↲
den øn┄skede retning. (Bemærk: støder cellemarkøren mod ske┄↓
maets y┄dergrænser (eller låste søjler/rækker), skal ny ret┄↓
ning an┄gi┄ves manuelt; dog ikke efter kommando: Å, hvis ret┄↓
ningen i for┄vejen er sådan, at markøren vil bevæge sig bort ↓
fra græn┄se┄om┄rådet - ejheller, når flytning sker med tabule┄↓
ring).↲
↲
┆0e┆↓
┆a1┆Eksempler↲
/C,a↲
/C,t↲
/C,n og eventuelt /C,m↲
/C,f (1. gang = start; 2. gang = stop)↲
┆0f┆↓
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆↲
┆14┆┆b3┆↲
↲
↲
┆b0┆D - Decimaler↲
↲
┆a1┆Format↲
/D,område,antal dec.↲
↲
område - afgrænser de celler som berøres; stand-↲
ardværdi: A1:DW255↲
antal dec. - angiver antal decimaler, som skal gælde↲
for de berørte celler↲
↲
┆a1┆Beskrivelse↲
Som grundindstilling for hele skemaet benyttes et valgt an┄↓
tal decimaler. Med kommandoen kan antal decimaler defineres ↓
ander┄ledes i et givet område og forskellige områder kan de┄↓
fineres med forskellige antal decimaler. Tomme celler kan ↓
ik┄ke på for┄hånd defineres med et antal decimaler, der afvi┄↓
ger fra grund┄indstillingen.↲
↲
Beregninger sker med fuld præcision (15 cifre), kun resul┄↓
tatet vises med valgte antal decimaler og normal afrunding ↓
(1.49 = 1.5 (1 dec.) eller 1 (0 dec.)).↲
↲
I forbindelse med værdiregning vises beregningsresultater ↓
med det givne antal decimaler og resultatets nøjagtighed ↓
kan ikke senere øges ved at øge antal decimaler.↲
↲
┆a1┆Bemærkninger↲
For mange cifre i forhold til søjlebredden indikeres med ↓
????? og her tæller antallet af decimaler såvel som de┄ci┄↓
mal┄kommaet.↲
↲
┆a1┆Eksempler↲
/D,d7,5↲
/D,d5:d15,2↲
/D,A1:DW255,0↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆a1┆D - Decimaler┆05┆RcKalk↲
↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆↲
┆14┆┆b3┆↲
↲
↲
┆b0┆E - Exit↲
↲
┆a1┆Format↲
/E,bekræftelse↲
↲
bekræftelse - ┆84┆indbygget som sikkerhed, idet RcKalk ↓
┆19┆┆94┆┄┄afbrydes og indholdet i skemaet går ↓
┆19┆┆94┆┄┄tabt, medmindre det først gemmes↲
↲
┆a1┆Beskrivelse↲
RcKalk afbrydes og systemet returnerer til styre┄system┄↓
et/menuen.↲
↲
Efter næste indlæsning af RcKalk er grundindstillinger ↓
gæld┄en┄de og gennemregning samt flytning af cellemarkør ud┄↓
føres auto┄matisk.↲
↲
┆a1┆Bemærkninger↲
Kommandoen giver mulighed for at vende sig mod styresy┄stem┄↓
et/menusystemet og anvende de kommandomuligheder, der her ↓
er til rå┄dighed (f.eks. navneændring på filer, statusoplys┄↓
ninger, sletning af filer, etc.).↲
↲
HUSK først at gemme det, der netop er inddateret eller æn┄↓
dret og som ønskes bevaret!↲
↲
┆a1┆Eksempel↲
/E,n↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆a1┆E - Exit┆05┆RcKalk↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆↲
┆14┆┆b3┆↲
↲
↲
┆b0┆F - Flyt↲
↲
┆a1┆Format↲
/F,fra interval,til interval↲
↲
fra interval - det interval celler flyttes fra↲
til interval - det interval celler flyttes til↲
↲
┆a1┆Beskrivelse↲
Flytning resulterer i en kopiering af "fra interval" over i ↓
"til interval" og "fra interval" slettes. Tidligere indhold ↓
i "til interval" overskrives (undtagen celler, der er be┄↓
skyt┄tede).↲
↲
Flytning er altid 1-til-1 overførsel, inkl. tomme celler, ↓
og størrelsen af "fra interval" bestemmer størrelsen af ↓
"til interval". Intervallerne skal begge være del af enten ↓
rækker eller søjler; de kan være beliggende i samme række ↓
eller søj┄le og overlapning er tilladt.↲
↲
Efter at kommandoen er udløst, men før den faktisk udføres, ↓
bliver alle omregninger af cellehenvisninger, der ikke har ↓
kunnet gennemføres, udskrevet på formen:↲
↲
<celle>: henvisn. til <celle> forskydes ej:↲
. .↲
. .↲
nye celle cellenavnet er beregnet til at↲
efter flytning ligge uden for skemaets grænser↲
↲
Der udskrives en meddelelse ad gangen og næste meddelelse ↓
ses efter at have trykket på en vilkårlig tast. Efter sid┄↓
ste meddelelse udføres kommandoen.↲
↲
Beskyttede celler kan ikke egentlig flyttes, idet "fra in┄↓
terval" ikke slettes; men de beskyttede celler, inkl. deres ↓
be┄skyttelse, kopieres dog i "til interval".↲
↲
┆a1┆Bemærkninger↲
Da begge intervaller skal være lige store, kan man nøjes ↓
med en afgrænsning af "fra interval" og kun angive begynd┄↓
elsen for "til interval" (f.eks. ... a1:a5,b7).↲
↲
Hvis søjlebredden er forskellig i de to intervaller, kan ↓
det┄te efter flytningen rettes op; celleindhold går ikke ↓
tabt (jvf. kommando: Ø).↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
┆14┆┆b2┆┆b0┆┆a1┆F - Flyt┆05┆RcKalk↲
↲
┆0e┆↓
┆a1┆Eksempler↲
/F,d5,b1↲
/F,b3:b27,b4:b28 eller ...,b3:b27,b4↲
/F,b4:h4,c6↲
┆0f┆↓
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆↲
┆14┆┆b3┆↲
↲
↲
┆b0┆G - Gem↲
↲
┆a1┆Format↲
/G, sted og navn, hvorfra, hvortil, hvad↲
↲
eventuelt: sted og navn eksisterer - overskrive?↲
↲
sted og navn - ┆84┆skemaet gemmes på den disk og under det ↓
┆19┆┆94┆┄┄navn, der her angives; standardværdi er ↓
┆19┆┆94┆┄┄angivelsen på systemlinien i felt 5↲
hvorfra - første celle i skemaet som gemmes;↲
standardværdi: A1↲
hvortil - sidste celle i skemaet som gemmes;↲
standardværdi: DW255↲
hvad - skemaet kan dels gemmes som "model"↲
(alle cellehenvisninger gemmes), dels↲
værdiskema (kun talværdier gemmes);↲
standardværdi: N, dvs. alt gemmes↲
overskrive - ┆84┆et skema er gemt samme sted og med sam┄↓
┆19┆┆94┆┄┄me navn, - må det overskrives? Be-/af┄↓
┆19┆┆94┆┄┄kræftes med ja/nej.↲
↲
┆a1┆Beskrivelse↲
Foruden celleindholdet gemmes også alle informationer om ↓
cel┄lemarkør, regnemåde, søjlebredde, m.m. Når skemaet sene┄↓
re hentes, vil det præsentere sig nøjagtigt, som det blev ↓
gemt.↲
↲
Reglerne for benævnelse af diskstationer og for filnav┄ne ↓
følger styresystemets standard (jvf. RcKalk og CCP/M-86). ↓
Hvis skemaet gemmes på den disk, hvor RcKalk ind┄læses fra, ↓
er det unødvendigt at angive "sted".↲
↲
På systemlinien ses det sted og navn, der senest har været ↓
benyttet i forbindelse med gem (eller hent) skema og som ↓
be┄nyttes som standardværdi.↲
↲
Skemaet kan gemmes i sin helhed, eller et bestemt område ↓
kan udvælges og gemmes. Der foretages ingen forskydninger. ↓
Gem┄mes et delområde, vil det beholde sin placering i for┄↓
hold til den oprindelige opbygning af skemaet.↲
↲
Til brug i forbindelse med værdiregning (kommando: V) kan ↓
skemaet gemmes alene som talværdier. I så fald kan det ikke ↓
senere danne grundlag for beregninger med nyt talmateriale.↲
↲
Hvis et skema i forvejen er gemt samme sted og med samme ↓
navn, skal det be- eller afkræftes om skemaet må overskri┄↓
ves. Efter "j" udføres kommandoen umiddelbart; efter "n" ↓
annulleres den.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆dd┆↓
┆14┆┆b2┆┆b0┆┆a1┆G - Gem┆05┆RcKalk↲
↲
↲
┆a1┆Bemærkninger↲
Skemaet bør gemmes hyppigt, også under arbejdet med opbyg┄↓
ningen. Hver gang skemaet gemmes, sikrer man indholdet frem ↓
til øjeblikket og sålangt kan det altid genskabes, hvis man ↓
senere skulle miste indholdet i arbejdslageret. Altid, når ↓
man henter et skema og foretager bare mindre ændringer, ↓
skal man huske at gemme det igen, hvis ændringerne skal ↓
have virk┄ning frem┄over.↲
↲
Det er ingen sag løbende at gemme sit skema; alle oplys┄┄↓
ninger til kommandoen kan inddateres ved brug af stand┄ard┄↓
værdierne. Da den nyeste version af skemaet altid kan skri┄↓
ves over den eksisterende, belaster det heller ikke disket┄↓
tens lagerplads mere, end skemaet aktuelt fylder.↲
↲
Hvis man arbejder med at gemme dele af skemaet, så husk, at ↓
område skal være en samlet blok af celler - med andre ord: ↓
den mindste firkant, der indeholder alle de celler, der øn┄↓
skes gemt.↲
↲
Hvis talværdierne fra et skema skal bruges til værdireg┄↓
ning, bør man overveje at gemme skemaet i to udgaver, en ↓
hvor alt gemmes og en hvor alene talværdier gemmes.↲
↲
Skal et skema formidles videre til andre som fil på disket┄↓
te, kan det også være en sikkerhedsforanstaltning kun at ↓
gem┄me værdier og derved undertrykke beregningsudtryk.↲
↲
┆a1┆Eksempler↲
/G,skema,a1,dw255,n↲
/G,skema2,d4,h10,j↲
/G,b:skema,a1,g20,n↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆↲
┆14┆┆b3┆↲
↲
↲
┆b0┆H - Hent↲
↲
┆a1┆Format↲
/H, sted og navn, hvorfra, hvortil, forskydning↲
↲
sted og navn - ┆84┆skemaet søges og hentes på den disk og ↓
┆19┆┆94┆┄┄under det navn, der her angives; i ↓
┆19┆┆94┆┄┄stedet for navn kan angives et ?-↓
┆19┆┆94┆┄┄tegn;stand┄ardværdi er angivelsen på sy┄↓
┆19┆┆94┆┄┄stemlinien i felt 5↲
hvorfra - første celle i skemaet som hentes;↲
standardværdi: A1↲
hvortil - sidste celle i skemaet som hentes;↲
standardværdi: DW255↲
forskydning - ┆84┆den position i skærmbilledet, hvor før┄↓
┆19┆┆94┆┄┄ste celle fra skemaet placeres, dvs. ↓
┆19┆┆94┆┄┄den for skydning, der er tale om; ↓
┆19┆┆94┆┄┄standardværdi er ingen forskydning ↓
┆19┆┆94┆┄┄(første celle fra skema svarer til før┄↓
┆19┆┆94┆┄┄ste celle i skærmbilledet)↲
↲
┆a1┆Beskrivelse↲
Når skemaet hentes, vises nøjagtig det skærmbillede, hvor ↓
cel┄lemarkøren befandt sig, da skemaet blev gemt; selvom kun ↓
et delområde af skemaet hentes.↲
↲
For sted og navn gælder samme som omtalt under "Gem". Hvis ↓
?-tegn benyttes i stedet for navn, vil RcKalk søge efter ↓
skemaer (Filtype = NCD) på den angivne disk.↲
↲
Skemaet kan hentes i sin helhed, eller et bestemt område ↓
kan udvælges og hentes. Hentes et delområde, uden at der ↓
angives særlige ønsker om placering i skærmbilledet, vil ↓
det beholde sin placering i forhold til den oprindelige op┄↓
bygning af ske┄maet. Første celle i det område, der hen┄tes, ↓
kan ønskes place┄ret et givet sted; der udføres så en for┄↓
skydning i skærm┄bil┄ledet og en omregning af cellehenvis┄↓
ninger. Efter at kommandoen er udløst, men før den faktisk ↓
udføres, gives med┄delelse om alle omregninger, der ikke har ↓
kunnet gennem┄føres. Det sker på formen:↲
↲
<celle>: henvisn. til <celle> forskydes ej:↲
. .↲
. .↲
celle i skema cellenavnet er beregnet til at↲
som hentes ligge uden for skemaets grænser↲
↲
Der udskrives en meddelelse ad gangen og næste meddelelse ↓
ses efter at have trykket på en vilkårlig tast. Efter sid┄↓
ste med┄delelse udføres kommandoen.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆dd┆↓
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆a1┆H - Hent┆05┆RcKalk↲
↲
↲
Skemaet skrives oven i et bestående skærmbillede, dog ikke ↓
i beskyttede celler.↲
↲
┆a1┆Bemærkninger↲
Hentning af skemaer vil for en stor del foregå rutinemæs┄↓
sigt, bl.a. ved brug af standardværdierne. Som sted og navn ↓
benyttes informationerne på systemlinien; som første posi┄↓
tion i skærm┄billedet benyttes den celleposition, der svarer ↓
til første celle, der hentes i skemaet (der sker således ↓
ingen forskyd┄ning).↲
↲
Et bestående skærmbillede bør først tømmes (kommando: T), ↓
da der ellers kan ske en utilsigtet sammenblanding af ske┄↓
maer.↲
↲
Denne mulighed for sammenblanding kan imidlertid også ud┄↓
nyt┄tes konstruktivt, idet dele af forskellige skemaer ofte ↓
kan gen┄bruges og sammenbygges til nye skemaer. Ved at be┄↓
skytte celler i skærmbilledet kan man hele tiden sikre, at ↓
næste hent ikke kan overskrive dele, der skal indgå i det ↓
nye skema. (Ved overskrivning med hent kan det ske, at an┄↓
tal decimaler ændrer sig).↲
↲
Hvis man arbejder med at hente dele af skemaet, så husk, at ↓
område skal være en samlet blok af celler - jvf. "Gem". Ef┄↓
ter hent vises det skærmbillede, hvor cellemarkøren befandt ↓
sig, da skemaet blev gemt. Det kan være et andet udsnit af ↓
skemaet end det, der indeholder det aktuelt hentede delom┄↓
råde, og cellemarkøren flyttes så blot til det aktuelle ↓
del┄område.↲
↲
┆a1┆Eksempler↲
/H,skema,a1,dw255↲
/H,skema2,a1,b8↲
/H,skema3,d5,h8,b3↲
/H,b:skema,h45,h67↲
/H,<cr><cr><cr><cr> medfører brug af standardværdier↲
/H,?,a1,dw255↲
/H,B:?,a1,dw255↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆↲
┆14┆┆b3┆↲
↲
↲
┆b0┆I - Indsæt↲
↲
┆a1┆Format↲
/I,række eller søjle,hvor,bekræftelse↲
↲
række ... søjle - angiv om række eller søjle skal indsæt-↲
tes↲
hvor - angiv hvor rækken eller søjlen skal↲
indsættes↲
bekræftelse - udførelse be- eller afkræftes↲
↲
┆a1┆Beskrivelse↲
Et bestående skema kan udvides ved at indsætte en tom række ↓
eller søjle. Indsættelsen kan gentages efter behov.↲
↲
Alle celler i den række, hvor den tomme række skal indsæt┄↓
tes, og alle celler nedenunder denne række, rykker en række ↓
nedad; tilsvarende for søjler, men med rykning mod højre. ↓
Celler, der skubbes ud af skemaet, mistes. Denne forskyd┄↓
ning giver anled┄ning til en omregning af alle cellenavne i ↓
de be┄rørte dele af skemaet; desuden foretages en beregning ↓
gående på udvidelsen af skemaet - sammenfattende omregnes ↓
hele ske┄maet efter følg┄ende princip:↲
↲
cellenavne m. rækkenr. >= indsat rækkenr.: +1 til rækkenr.↲
cellenavne m. rækkenr. < indsat rækkenr.: +0 til rækkenr.↲
↲
For indsættelse af søjler gælder tilsvarende beregninger, ↓
idet der tillægges 1 eller 0 alfabetiske trin til cellenav┄↓
nets søj┄lebetegnelse.↲
↲
Efter at kommandoen er udløst, men før den faktisk udføres, ↓
bliver alle omregninger af cellenavne, der ikke har kunnet ↓
gennemføres, udskrevet på formen:↲
↲
<celle>: henvisn. til <celle> forskydes ej:↲
. .↲
. .↲
nye celle cellenavnet er beregnet til at↲
efter indsæt ligge uden for skemaets grænser↲
↲
Der udskrives en meddelelse ad gangen og næste meddelelse ↓
ses efter at have trykket på en vilkårlig tast. Efter sid┄↓
ste med┄delelse udføres kommandoen.↲
↲
┆a1┆Bemærkninger↲
Ved indsættelse af tomme rækker/søjler skal man især være ↓
opmærksom på beregningsudtryk af typen "sum(celle:celle)" - ↓
skal området udvides, må det ikke ske i de yderste rækker ↓
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆a1┆I - Indsæt┆05┆RcKalk↲
↲
↲
eller søjler, da omregningen af cellehenvisninger så ikke ↓
vil inklu┄dere den netop indsatte række/søjle; jvf. afsnit ↓
om beregning.↲
↲
┆a1┆Eksempler↲
/I,r,3,j↲
/I,s,bk,n↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆↲
┆14┆┆b3┆↲
↲
↲
┆b0┆J - Justering↲
↲
┆a1┆Format:↲
/J,område,højre/venstre↲
↲
område - afgrænser de celler som berøres; stand-↲
ardværdi: A1:DW255↲
højre/venstre - angiver den justering som skal gælde ↲
for de berørte celler↲
↲
┆a1┆Beskrivelse↲
Som grundindstilling for hele skemaet benyttes en valgt ju┄↓
ste┄ring, dels for tekst, dels for tal. Med denne kommando ↓
kan ju┄steringen defineres anderledes i et givet område og ↓
forskelli┄ge områder kan defineres med forskellige juste┄↓
ring┄er; både tal og tekst justeringer kan frit defineres på ↓
den┄ne måde. Tomme celler kan ikke på forhånd defineres med ↓
en justering, der af┄viger fra grundindstillingen.↲
↲
┆a1┆Bemærkninger↲
Da cellerne i skærmbilledet støder helt sammen kan juste┄↓
ring benyttes ved sammenskrivning af tekst over fx. 3 cel┄↓
ler med centrering omkring midterste celle.↲
↲
┆a1┆Eksempler↲
/J,d7,v↲
/J,d5:d15,h↲
/J,A1:DW255,h↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆a1┆J - Justering┆05┆RcKalk↲
↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆↲
┆14┆┆b3┆↲
↲
↲
┆b0┆K - Kopi↲
↲
┆a1┆Format↲
/K,fra interval,til interval↲
↲
fra interval - det interval, hvorfra der kopieres↲
til interval - det interval, hvortil der kopieres↲
↲
┆a1┆Beskrivelse↲
Ved kopiering gentages (eller efterlignes) indholdet i "fra ↓
interval" og efterligningen skrives i "til interval". Ind┄↓
hold┄et i "fra interval" er uændret efter kopieringen; et ↓
tidligere indhold i "til interval" overskrives (undtagen ↓
cel┄ler, der er beskyttede).↲
↲
Hvis "fra interval" er en enkelt celle, kan der udføres ↓
1┆1e┆til┆1e┆mange kopiering; øvrige tilfælde er 1┆1e┆til┆1e┆1 kopi┄↓
eringer.↲
↲
1┆1e┆til┆1e┆mange kopieringer kræver, at "til interval" angives ↓
med den ønskede udstrækning; det må gerne omfatte den cel┄↓
le, der kopieres fra.↲
↲
1┆1e┆til┆1e┆1 kopieringer kræver, at "fra interval" angives med ↓
den ønskede udstrækning, hvorimod størrelsen af "til inter┄↓
val" er bestemt af "fra interval". Intervallerne skal begge ↓
være del af enten rækker eller søjler; de kan være belig┄↓
gen┄de i samme række eller søjle og overlapning er tilladt.↲
↲
Efter at kommandoen er udløst, men før den faktisk udføres, ↓
bliver alle omregninger af cellehenvisninger, der ikke har ↓
kunnet gennemføres, udskrevet på formen:↲
↲
<celle>: henvisn. til <celle> forskydes ej:↲
. .↲
. .↲
nye celle cellenavnet er beregnet til at↲
efter kopiering ligge uden for skemaets grænser↲
↲
Der udskrives en meddelelse ad gangen og næste meddelelse ↓
ses efter at have trykket på en vilkårlig tast. Efter sid┄↓
ste meddelelse udføres kommandoen.↲
↲
Kopieres beskyttede celler, vil kopierne også være beskyt┄↓
tet.↲
↲
Kopieringer vil kun blive udført i celler, der ligger inden ↓
for skemaets ydergrænser.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆cb┆↓
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆a1┆K - Kopi┆05┆RcKalk↲
↲
↲
┆a1┆Bemærkninger↲
Det ligger i skemaers natur, at størstedelen af beregninger ↓
og mange detaljer i opbygningen er gentagelser af sig selv, ↓
blot med en forskydning til andre rækker og søjler. Kopie┄↓
ring vil således være en af de hyppigst benyttede opera┄↓
tion┄er.↲
↲
Har man eksempelvis en gang foretaget en understregning, ↓
kan alle understregninger herefter udføres som kopiering af ↓
den┄ne. Eller har man brug for at udvikle en talrække, så ↓
speci┄fi┄cerer man blot en celle lig forudgående celle plus ↓
en til┄vækst og kopierer i det interval, hvor talrækken skal ↓
være inde┄holdt.↲
↲
┆a1┆Eksempler↲
/K,a5,a3↲
/K,a5,a3:a10↲
/K,a5,d27:d45↲
/K,a5,c2:k2↲
/K,a5:g5,a8:g8 eller ...,a5:g5,a8↲
/K,g5:g20,k6↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆↲
┆14┆┆b3┆↲
↲
↲
┆b0┆L - Lås↲
↲
┆a1┆Format↲
/L,fjerne lås eller lås række/søjle↲
↲
fjerne lås - lås fjernes fra tidligere låste rækker/↲
søjler↲
lås række/søjle - række(r) oven over, eller søjle(r) ven-↲
stre for, cellemarkøren låses↲
↲
┆a1┆Beskrivelse↲
Låste række(r) eller søjle(r) flyttes ikke ud af skærmbil┄↓
led┄┄et, når der herefter fremkaldes nye udsnit af arbejds┄↓
ske┄maet ved at flytte cellemarkøren mod højre eller nedad ↓
til celle┄navne uden for skærmbilledet. Cellemarkøren kan ↓
ikke flyttes ind i et låst område og kommandoerne: Æ,Å kan ↓
føl┄gelig ikke udføres; kommando: Ø kan ikke udføres på lås┄↓
te søjler, men kun hvis låsning er på række(r). Alle øvrige ↓
kom┄mandoer kan udfø┄res i det låste område.↲
↲
Inddatering kan heller ikke foretages i et låst område.↲
↲
Når et område ønskes låst, flyttes cellemarkøren til rækken ↓
neden under, eller til søjlen højre for, den del af skema┄↓
et, der ønkes låst, hvorefter kommandoen indtastes med be┄↓
slut┄ning om rækkevis eller søjlevis låsning; skal låsen ↓
fjernes, er det ikke nødvendigt først at stille celle┄markø┄↓
ren i posi┄tion.↲
↲
En eksisterende låsning hæves automatisk, hvis der etable┄↓
res en ny låsning.↲
↲
Låsning har kun virkning i skærmbilledet; gem/hent (komman┄↓
do: G,H) vil gemme/hente skærmbillede inkl. lås, hvorimod ↓
udskrift (kommando: U) ser bort fra låsning og udskriver ↓
di┄rekte fra arbejdslageret.↲
↲
┆a1┆Bemærkninger↲
Oftest vil låsning blive brugt til at fastholde information ↓
i skærmbilledet, f.eks. titler gældende for de udsnit af ↓
ske┄maet man sidder og arbejder med, men låsning kan også ↓
ud┄nyttes til at skjule information, så andres blik ikke ↓
til┄fældigt fanger f.eks. personlige data i skemaet.↲
↲
┆a1┆Eksempler↲
<cellemarkør i position> og /L,r↲
<cellemarkør i position> og /L,s↲
/L,f↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆a1┆L - Lås┆05┆RcKalk↲
↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆↲
┆14┆┆b3┆↲
↲
↲
┆b0┆R - Regnemåde↲
↲
┆a1┆Format↲
/R,arbejdsmåde↲
↲
arbejdsmåde - valg mellem rækkevis eller søjlevis be-↲
regning og valg mellem automatisk eller↲
manuel igangsætning af beregning↲
↲
┆a1┆Beskrivelse↲
Ved rækkevis beregning udføres alle regneoperationer i ræk┄↓
ke 1 først, dernæst dem i række 2 og så fremdeles. Til┄svar┄↓
ende ved søjlevis beregning: først søjle A, dernæst søjle B ↓
...↲
↲
Ved automatisk igangsætning udføres beregninger efter hver ↓
inddatering (i og med tastning af <cr>). Bemærk: også efter ↓
nogle af kommandoerne udløses en gennemregning af skemaet.↲
↲
Ved manuel igangsætning udføres beregningerne hver gang, ↓
der tastes et ! (forudsat arbejdslinien er tom). Manuel i┄↓
gang┄sæt┄┄ning kan oså anvendes, selvom arbejdsmåden er speci┄↓
fi┄ce┄ret som automatisk. Det har betydning i forbindel┄se med ↓
frem┄adrettede og cirkulære cellehenvisninger (jvf. afsnit ↓
om beregning).↲
↲
Status for regnemåde ses dels på systemlinien, dels på ar┄↓
bejdslinien.↲
↲
Der kan kun angives en specifikation ad gangen; hvis både ↓
ræk┄ke-/søjlevis og auto/man skal ændres, skal kommandoen b┄↓
enyttes ad to gange.↲
↲
┆a1┆Bemærkninger↲
Række- eller søjlevis beregningsmåde vil være bestemt af ↓
ske┄maets opbygning. Normalt regnes på samme måde som skema┄↓
et er tænkt, f.eks. sammenlægges tal under hinanden søjle┄↓
vis. Da et skema imidlertid ofte har begge karakteristika, ↓
både rækkevis og søjlevis beregninger, kan det være afgør┄↓
ende for valget af regnemåde, hvorledes cellehenvisningerne ↓
er opbyg┄get; se af┄snit om beregningsudtryk.↲
↲
┆a1┆Eksempler↲
/R,a↲
/R,s↲
/R,r og eventuelt /R,m↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆a1┆R - Regnemåde┆05┆RcKalk↲
↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆↲
┆14┆┆b3┆↲
↲
↲
┆b0┆S - Slette↲
↲
┆a1┆Format↲
/S,række eller søjle,hvor,bekræftelse↲
↲
række ... søjle - angiv om række eller søjle skal slettes↲
hvor - angiv hvilken række eller søjle der ↲
skal slettes↲
bekræftelse - udførelse be- eller afkræftes↲
↲
┆a1┆Beskrivelse↲
En række eller søjle i et skema kan slettes, hvorved ind┄↓
holdet i rækken/søjlen fjernes fra skemaet og de dele af ↓
ske┄maet, der ligger nedenunder den slettede række, eller ↓
ligger højre for den slettede søjle, trækkes en række op, ↓
eller en søjle mod venstre. Indeholder rækken eller søjlen ↓
beskyttede celler, slettes den ikke.↲
↲
Denne forskydning giver anledning til en omregning af alle ↓
cellenavne i de berørte dele af skemaet; desuden foretages ↓
en beregning gående på sammentrækningen af skemaet - sam┄↓
men┄fat┄tende omregnes hele skemaet efter følgende princip:↲
↲
cellenavne m. rækkenr. > slettet rækkenr.: -1 til rækkenr.↲
cellenavne m. rækkenr. < slettet rækkenr.: -0 til rækkenr.↲
↲
For sletning af søjler gælder tilsvarende beregninger, idet ↓
der tillægges -1 eller -0 alfabetiske trin til cellenavnets ↓
søjlebetegnelse.↲
↲
Efter at kommandoen er udløst, men før den faktisk udføres, ↓
udskrives alle cellenavne, der har en cellehenvisning, som ↓
in┄deholder det rækkenummer, eller det/de søjlebogstav(er), ↓
der er ønsket slettet. Det sker på formen:↲
↲
<celle>: henvisn. til <celle> skal ændres:↲
. .↲
. .↲
nye celle denne celle slettes↲
efter sletning↲
↲
Der udskrives en meddelelse ad gangen og næste meddelelse ↓
ses efter at have trykket på en vilkårlig tast. Efter sid┄↓
ste med┄delelse udføres kommandoen.↲
↲
┆a1┆Eksempler↲
/S,r,17,j↲
/S,s,a,n↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆a1┆S - Slette┆05┆RcKalk↲
↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆↲
┆14┆┆b3┆↲
↲
↲
┆b0┆T - Tøm↲
↲
┆a1┆Format↲
/T,bekræftelse↲
↲
bekræftelse - indbygget som sikkerhed, idet arbejds-↲
lageret tømmes for sit indhold, umid-↲
delbart, når kommandoen udløses↲
↲
┆a1┆Beskrivelse↲
Arbejdslageret tømmes for sit indhold.↲
↲
Efter tømning vises på skærmen et arbejdsskema med gæld┄ende ↓
grundindstillinger. Status for regnemåde samt for flyt┄ning ↓
af cellemarkør bibeholdes fra tidligere, dog vil gen┄nem┄reg┄↓
ning af skemaet altid være stillet til automatisk igang┄sæt┄↓
ning.↲
↲
┆a1┆Bemærkninger↲
HUSK at gemme før tømme! - alle ændringer, selv de mindste, ↓
skal gemmes, hvis de ønskes bevaret. Har skemaet tidligere ↓
været gemt og er der ikke foretaget ændringer, der ønskes ↓
be┄varet, kan man roligt tømme - i så fald kan man altid ↓
hen┄te skemaet frem igen fra disken.↲
↲
Man skal også altid tømme før hente, undtagen hvis det er ↓
til┄sigtet at sammenblande flere skemaer.↲
↲
┆a1┆Eksempel↲
/T,n↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆a1┆T - Tøm┆05┆RcKalk↲
↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆↲
┆14┆┆b3┆↲
↲
↲
┆b0┆U - Udskrift↲
↲
┆a1┆Format↲
/U, hvor, hvorfra, hvortil, lin./side, skr.pos./lin., r/s↲
↲
hvor - udskrift kan vælges på printer (LST:),↲
device iøvrigt (CON:) eller som↲
fil på disk (d:filnavn);↲
standardværdi: LST:↲
hvorfra - angiver den celle i skemaet, hvorfra ↲
der udskrives; standardværdi er den ↲
første celle i et område med indhold↲
hvortil - angiver den celle i skemaet, hvortil↲
udskrives; standardværdi er den ↲
sidste celle i et område med indhold↲
lin./side - angiver hvordan skemaet skal opdeles↲
mht. rækker; standardværdi er grundind-↲
stilling↲
skr.pos./lin. - grundlag for opdeling af skemaet mht.↲
søjler; standardværdi er grundindstil-↲
ling↲
r/s - række- og søjlebetegnelser kan udskriv-↲
es sammen med de enkelte skemaudsnit;↲
standardværdi: N↲
↲
┆a1┆Beskrivelse↲
Forud for udskrivning skal skemaet hentes; kun skemaer i ↓
ar┄bejdslageret kan behandles med udskrift-kommandoen. En ↓
ud┄skrift indeholder tal og tekst som i skærmbilledet; lås┄↓
ning i skærmbilledet (kommando: L) ses der bort fra. Form┄↓
ler i skemaet (kommando: C-f) kan også udskrives i det om┄↓
fang søj┄le┄bredden tillader; en egentlig udskrift af celle┄↓
indholdet på listeform kan fås med kommando: Z.↲
↲
Skemaet kan udskrives direkte på en printer, men kan også ↓
ud┄skrives som fil på en diskette for derefter at indgå i ↓
tekst┄behandlingsopgaver. Der er også mulighed for udskrift ↓
til kon┄sol og via terminalport.↲
↲
For direkte udskrift på printer specificeres "LST:"; for ↓
dis┄kudskrift opgives diskstation og filnavn. I for┄bindel┄se ↓
med RcTekst anføres filnavnet som <navn>.BLK. Hvis en fil ↓
med dette navn allerede eksisterer på den valgte dis┄ksta┄ti┄↓
on, skal overskrivning be- eller afkræftes. Det sker via ↓
meddelelsen:↲
↲
overskrive <sted og navn> (j/n):↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c2┆↓
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆a1┆U - Udskrift┆05┆RcKalk↲
↲
↲
Udskrift på disk behandles på samme måde mht. opdeling af ↓
skemaet, som gælder for udskrift på printer og som be┄skrev┄↓
et i det følgende. Selvom filen ligger på diskette, kan den ↓
ikke længere hentes til RcKalk.↲
↲
Skemaet kan udskrives helt eller delvist; hvis et delområde ↓
ønskes udskrevet, angives første og sidste celle i området. ↓
Uden nærmere angivelse, vælges automatisk det mindste områ┄↓
de, der omfatter første og sidste celle med celleind┄hold.↲
↲
Den del af skemaet, der skal udskrives, opdeles automatisk ↓
på basis af "linier pr. side" og "skrivepositioner pr. li┄↓
nie".↲
↲
Ved opdelingen efter linier (svarende til rækker) indføjes ↓
2 blanke linier først på hver side og 1 blank linie sidst ↓
på hver side; hvis række- og søjlebetegnelser medtages til┄↓
læg┄ges desuden 2 linier. Mindste antal linier pr. skema(ud┄↓
snit) er således:↲
↲
3 + linier/side + 2 (hvis række-/søjlebetegnelse)↲
↲
Ved opdeling efter skrivepositioner (svarende til søjle┄↓
bred┄der) medtages det antal hele søjlebredder, der er inde┄↓
holdt i antal skrivepositioner. Før udskrift kontrolleres ↓
de ak┄tuelle søjlebredder mod den specificerede værdi for ↓
antal skr.pos./lin. - hvis en søjle er for bred fås følg┄↓
ende med┄delelse:↲
↲
søjle <bogstav(er)> for bred; fortsætte (j/n):↲
↲
j - søjlen overspringes og udskriften fortsættes↲
n - kommandoen annulleres↲
↲
Som et led i grundindstillingen, kan specificeres en værdi ↓
for venstre margen i udskriften. Hvis række- og søjlebeteg┄↓
nelser medtages, udskrives rækkenumrene i forbindelse med ↓
søjle A (eller første søjle med indhold) og der tillægges 5 ↓
skrivepositioner. Mindste antal skrivepositioner pr. skema ↓
(udsnit) er således:↲
↲
venstre margen + skr.pos./lin. + 5 (hvis række-/søjle-↲
betegnelse)↲
↲
Et opdelt skema udskrives med øverste venstre udsnit først, ↓
dernæst udsnit højre for (dvs. øvrige søjler tilhørende ↓
ræk┄kerne på første side); efterfølgende udskrives næste si┄↓
de med rækker og så fremdeles.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆cb┆↓
┆14┆┆b1┆┆b0┆┆a1┆RcKalk┆05┆U - Udskrift↲
↲
↲
┆a1┆Bemærkninger↲
Udskrift-kommandoen er nøje afstemt til skemahåndtering og ↓
ethvert område i skemaet kan nemt plukkes ud, ligesom for┄↓
skellige udsnit kan vælges med overlapning og udskrives ef┄↓
ter hinanden. Skal skemaet indarbejdes i et større skrift┄↓
ligt materiale, er udskrift som fil på diskette og efter┄↓
følg┄ende viderebearbejdning med tekstbehandling den ideelle ↓
løsning.↲
↲
Kommandoen har for alle valgmuligheder en indbygget stand┄↓
ardværdi, der kan iværksættes blot ved at taste en række ↓
"," (eller <cr>). Specifikationer, svarende til den aktuel┄↓
le printer, kan f.eks. på forhånd indlæses som grundind┄↓
stil┄linger.↲
↲
Skal alle rækker udskrives efter hinanden uden opdeling ↓
(sideskift), kan man vælge sidestørrelsen til 256 linier.↲
↲
┆a1┆Eksempler↲
/U,LST:,a1,g20,66,132,j↲
/U,tekst.blk,b5,e17,30,80,n↲
/U,<cr><cr><cr><cr><cr><cr> medfører brug af standardværdi┄↓
er↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆a1┆U - Udskrift┆05┆RcKalk↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆↲
┆14┆┆b3┆↲
↲
↲
┆b0┆V - Værdiregning↲
↲
┆a1┆Format↲
/V, sted(er) og navn(e), beregningsform, hvorfra, hvortil↲
↲
sted .. navn - diskstation og filnavn for de skema-↲
er, der skal indgå i beregningen. Hvis↲
flere skemaer skal indgå, skal der ind-↲
tastes et mellemslag (blank-tegn) mellem↲
angivelse af hvert skema; standardværdi↲
er angivelsen på systemlinien i felt 5↲
(kan kun benyttes en gang og som første↲
navn)↲
beregningsform - den aktuelle beregningsform anføres;↲
standardværdi: +↲
hvorfra - første celle i skemaet som indgår - ens↲
for alle skemaer; standardværdi: A1↲
hvortil - sidste celle i skemaet som indgår - ens↲
for alle skemaer; standardværdi: DW255↲
↲
┆a1┆Beskrivelse↲
Værdiregning giver mulighed for at beregne nye værdier ud ↓
fra den valgte beregningsform og på grundlag af flere ske┄↓
ma┄er. De enkelte skemaer skal være afstemt efter hinand┄en, ↓
for at denne beregningsfacon giver mening.↲
↲
Et skema, der vises i skærmbilledet, indgår altid i bereg┄-↓
ningen, ┆a1┆selvom skemaet er tomt┆e1┆ (værdi 0 og antal 1 i gen┄↓
nemsnit; multiplikation med 0). Øvrige ske┄maer anføres med ↓
sted og navn og her gælder samme regler som for gem/hent ↓
kommandoerne; dog kan anføres flere skemaer på en gang og ↓
så med et blank-tegn mellem de enkelte (ialt 60 tegn er til ↓
rå┄dighed for indda┄te┄ring af sted/navn inkl. blank-tegn).↲
↲
Som beregningsform kan vælges grundregningsarterne: +,-,* ↓
samt gennemsnit (g) for skemaerne.↲
↲
Værdiregning medtager kun celler, hvor det faktiske celle┄↓
ind┄hold er talværdier. For celler med beregningsudtryk er ↓
regneudtrykket det faktiske indhold, ikke resultatet; re┄↓
sul┄tater kan gøres til talværdier med gem-kommandoen.↲
↲
Tekst┄cel┄ler udelades.↲
↲
Blanke celler medtages med værdien 0 og tæller med antal 1 ↓
(i gennemsnitsberegning).↲
↲
Beskyttede celler ┆a1┆i skemaet i skærmbilledet┆e1┆ og de tilsvar┄↓
ende celler i de øvrige skemaer udelukkes fra beregningen.↲
┆8c┆┆83┆┆cb┆↓
┆14┆┆b1┆┆b0┆┆a1┆RcKalk┆05┆V - Værdiregning↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆┆a1┆V - Værdiregning┆05┆RcKalk↲
↲
Beskyttede celler i de øvrige skemaer har ingen indflyd┄el┄↓
se.↲
↲
Resultaterne fra værdiregningen beregnes på grundlag af an┄↓
tal decimaler specificeret for ┆a1┆skemaet i skærmbilledet┆e1┆. Da ↓
resultaterne er rene talværdier, kan beregningsnøjagtighed┄↓
en ikke senere øges ved at øge antallet af decimaler.↲
↲
Skemaet i sin helhed eller dele af skemaet kan medtages i ↓
vær┄diregningen; her gælder samme betragtninger som for ↓
gem/hent-kommandoerne. Hvis et delområde udvælges, gælder ↓
dette for al┄le skemaer, der behandles med samme kommando.↲
↲
Efter at kommandoen er udløst, vises status for filbehand┄↓
ling┄en som følger:↲
↲
**** behandler fil <sted><navn>↲
↲
Hvis der i filbehandlingen opstår fejlsituationer, gives ↓
der mulighed for at afbryde - det sker med følgende meddel┄↓
else:↲
↲
fil <sted><navn>.NCD fejlbehæftet - afbryde (j/n):↲
↲
j - afbryder kommandoen↲
n - udelukker fejlbehæftede fil fra værdiregningen, som↲
iøvrigt fortsættes↲
↲
┆a1┆Bemærkninger↲
Blanke celler bør normalt undgås i værdiregningsområdet. I ↓
stedet kan inddateres et 0 - celleværdien er den samme, men ↓
bi┄drager til et bedre overblik. I forbindelse med multipli┄↓
kation kan 1 benyttes til udfyld┄ning af blanke celler.↲
↲
Beregningsudtryk i skemaet i skærmbilledet uden for værdi┄↓
reg┄ningsområdet arbejder som normalt og resultater fra vær┄↓
di┄regningen vil umiddelbart gå ind som grundlag for evt. ↓
øv┄rige beregninger. ↲
↲
I almindelighed gælder, at skemaet i skærmbilledet er be┄↓
stem┄mende for præsentationen af data (h/v justering, antal ↓
decimaler, søjlebredde m.m.).↲
↲
Forudsat man lægger en linie i skemaopbygningen, er der ↓
man┄ge muligheder i værdiregning, f.eks.: skemaer pr. afdel┄↓
ing kan ad┄der┄es til total-skema; analyser ved mul┄tiplika┄ti┄↓
on med skema indeholdende faktorer┄┄; rullende budgettering ↓
og sæson┄vægt┄ning gennem udeladel┄se/gentagelse af skema(er) ↓
...↲
↲
┆8c┆┆83┆┆cb┆↓
┆a1┆Eksempler↲
/V,skema1 skema2,+,a1,dw255↲
/V,b:faktor skema,*,b8,g15↲
/V,skema1 skema2 skema3 skema4 skema5 skema6,g,a1,g20↲
/V,skema2 skema3 skema3 skema5 skema5 skema7,g,a1,g20↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆↲
┆14┆┆b3┆↲
↲
↲
┆b0┆Z - Celleliste↲
↲
┆a1┆Format↲
/Z,... som U-kommando, dog ikke række-/søjlebetegnelser↲
↲
┆a1┆Beskrivelse↲
For cellelistning gælder i princippet samme beskrivelse som ↓
for udskrift-kommandoen; afvigelserne er beskrevet i det ↓
følgende.↲
↲
Cellelistning indebærer en udskrivning af det faktiske cel┄↓
le┄indhold på listeform i følgende format:↲
↲
Filnavn: <sted><navn>↲
Celle: Type: Indhold:↲
↲
<celle> <S/N> <faktiske celleindhold>↲
. . .↲
. . .↲
↲
Celletypen betegnes med 'S' for tekst og 'N' for numerisk. ↓
Kun celler med indhold medtages i listen, der er ordnet ef┄↓
ter søjlebogstav(er) og inden for sammme bogstav(er) efter ↓
rækkenr.↲
↲
Udskriften afgrænses af valgt antal skrivepositioner pr. ↓
linie og celleindholdet udskrives kun i det omfang, der er ↓
plads.↲
↲
Efter hvert sideskift indledes med overskrift (filnavn, ↓
etc.).↲
↲
┆a1┆Bemærkninger↲
Cellelister er nyttige redskaber både til at dokumentere en ↓
færdig skemaopbygning og i forbindelse med fejlretning.↲
↲
Cellelisten vil kunne demonstrere, at det faktiske celle┄↓
ind┄hold kan være større, end det ved en given søjlebredde ↓
har været muligt at vise i skærmbilledet. Ligeledes vil man ↓
kunne se, at en tekst-celle godt kan være blank, uden at ↓
regnes for tom.↲
↲
┆a1┆Eksempler↲
/Z,LST:,a1,d35,50,80↲
/Z,liste,b2,h45,256,132↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆↲
┆14┆┆b3┆↲
↲
↲
┆b0┆Æ - Ændring↲
↲
┆a1┆Format↲
/Æ,hvor↲
↲
hvor - angiver den celle, der skal ændres;↲
standværdi: A1↲
↲
┆a1┆Beskrivelse↲
Cellemarkøren springer til den angivne celle og celleind┄↓
hol┄det overføres automatisk til arbejdslinien (normalt ses ↓
ind┄holdet af den aktive celle kun på aktivlinien), hvor┄ef┄↓
ter det kan ændres/redigeres. (Vedr. cellemarkørens spring, ↓
se kommando: Å).↲
↲
Ændringer i beskyttede celler afvises. Da cellemarkøren ik┄↓
ke kan bevæge sig ind i et låst område, vil ændringer her ↓
hel┄ler ikke være mulige.↲
↲
Ændringer kan kun berøre celleindhold, ikke h/v justering, ↓
antal decimaler, m.m.↲
↲
┆a1┆Bemærkninger↲
Æ-kommandoen giver en nem mulighed for at rette i dele af ↓
indholdet i en celle og er iøvrigt det eneste alternativ ↓
til overskrivning.↲
↲
Foruden rettelse af trivielle fejl er der også mulighed for ↓
en mere målrettet indsats. Hvis en cellehenvisning skal ↓
fast┄holdes uden forskydning f.eks. ved kopiering, gøres ↓
det┄te ved påhæftning af ! til cellenavnet, men da skemaet ↓
even┄tuelt senere ønskes hentet med mulighed for forskyd┄↓
ning, vil der være grund til at fjerne !, da disse henvis┄↓
ninger ellers ikke vil blive omregnet ved den forskydning, ↓
der beror på hentningen. Ændring er en enkel måde at til┄↓
føje/fjerne !.↲
↲
┆a1┆Eksempel↲
/Æ,B34↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆↲
┆14┆┆b3┆↲
↲
↲
┆b0┆Ø - Søjlebredde↲
↲
┆a1┆Format↲
/Ø,søjleinterval,søjlebredde↲
↲
søjleinterval - angiver den/de søjler som berøres↲
søjlebredde - angiver den bredde, som skal gælde de↲
berørte søjler↲
↲
┆a1┆Beskrivelse↲
Som grundindstilling for hele skemaet benyttes en valgt ↓
søj┄lebredde. Med kommandoen kan søjlebredden defineres an┄↓
der┄ledes i hele skemaet eller i dele af skemaet, ligesom ↓
den kan vælges forskelligt for de enkelte søjler. Søjle┄↓
bredden kan defineres på forhånd, inden søjlen har et ind┄↓
hold.↲
↲
Skal flere søjler efter hinanden defineres med samme bred┄↓
de, kan udstrækningen af dette søjleinterval direkte speci┄↓
fice┄res i kommandoen.↲
↲
Søjlebredden har kun betydning for visning af tal og tekst ↓
i skærmbilledet og uanset bredden vil skemaet altid bygge ↓
på de data, der er indtastet og accepteret på arbejds┄lini┄↓
en.↲
↲
Hvis søjler er låst, kan bredden ikke ændres; hvis rækker ↓
er låst, kan den ændres.↲
↲
┆a1┆Bemærkninger↲
Det er værd at notere sig, at skemaet altid bygger på det ↓
faktiske celleindhold, uanset skærmbilledets indhold. Hvis ↓
man eksempelvis flytter en bred søjle til en smallere søj┄↓
le, kan det umiddelbart se ud, som om dele af celleindhold┄↓
et er tabt, men en efterfølgende opretning af søjlebredder┄↓
ne vil igen vise samme indhold.↲
↲
┆a1┆Eksempler↲
/Ø,a,50↲
/Ø,c:h,6↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b3┆↲
┆14┆┆b3┆↲
↲
↲
┆b0┆Å - Gå til↲
↲
┆a1┆Format↲
/Å,hvor↲
↲
hvor - angiver den celle, cellemarkøren ↲
springer til; standardværdi: A1↲
↲
┆a1┆Beskrivelse↲
Cellemarkøren springer til den angivne celle, som herefter ↓
er den aktive celle, hvortil der kan inddateres.↲
↲
Hvis det angivne cellenavn ligger uden for skærmbilledet, ↓
vises et nyt udsnit af skærmbilledet indeholdende den nye ↓
cel┄le. En given retning for flytning af cellemarkøren (i ↓
auto┄matisk flyttemåde) ændres ikke.↲
↲
Cellemarkøren kan ikke springe ind i et låst område.↲
↲
┆a1┆Bemærkninger↲
Ved at gå til udvalgte hjørneceller kan man bekvemt diri┄ge┄↓
rede udsnit af skemaet, der ønskes vist i særmbilledet. ↓
Skal man skifte til modsat retning, skal springet være hele ↓
skærmbilledet, plus sålangt man ønsker at bevæge sig i mod┄↓
sat retning.↲
↲
┆a1┆Eksempel↲
/Å,a5↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
←
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b1┆┆b0┆┆a1┆RcKalk┆05┆5. Referencedel↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆┆a1┆5. Referencedel┆05┆RcKalk↲
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆┆b0┆┆a1┆┆05┆↲
┆15┆┆b1┆┆b0┆A/S Regnecentralen┆05┆┆0b┆↲
┆15┆┆b2┆┆b0┆┆0b┆┆05┆A/S Regnecentralen↲
↲
↲
┆b0┆5.7 Beregningsudtryk↲
↲
En oversigt over regneoperatorer og indbyggede regnefacili┄↓
teter følger herunder. I tilknytning hertil beskrives nogle ↓
gene┄relle forhold omkring beregning. De efterfølgende af┄↓
snit beskriver særlige forhold omkring beregning.↲
↲
┆a1┆Regneoperatorer↲
↲
** - potensopløftning (1. prioritet)↲
Bemærk: Kun positive grundtal er tilladt, dvs. ↲
for a**b skal gælde, at a>0↲
* / - multiplikation og division (2. prioritet)↲
+ - - addition og subtraktion (3. prioritet)↲
↲
= - lig med↲
<> - forskellig fra↲
> - større end↲
>= - større end eller lig med↲
< - mindre end↲
<= - mindre end eller lig med↲
Bemærk: Værdien af relationsudtryk er 1 for sand,↲
0 for falsk↲
↲
og - logisk og↲
eller - logisk eller↲
Bemærk: Værdien af logiske udtryk er 1 for sand,↲
0 for falsk↲
↲
+ - - fortegn↲
() - parenteser (prioritetsbestemmende)↲
, - decimalkomma↲
Bemærk: Decimalbrøk anføres som 0,xxx↲
; - tilføjelse uden for beregning↲
↲
↲
┆a1┆Beregninger på områder↲
↲
sum(celle:celle) - summering over et givet område↲
ant(celle:celle) - optælling af antal i et givet område↲
min(celle:celle) - mindste værdi i et givet område↲
max(celle:celle) - største værdi i et givet område↲
gns(celle:celle) - gennemsnitsværdi i et givet område↲
ntv(i:celle:celle)- ┆84┆nutidsværdi i et givet område ved ren┄↓
┆19┆┆94┆┄┄tefod i (anføres som procenttal direk┄↓
┆19┆┆94┆┄┄te)↲
┆84┆Bemærk: Beregnes altid række┄↓
┆19┆┆9c┆┄┄vis, uanset regnemåde iøvrigt. ↓
┆19┆┆9c┆┄┄Perioderne mellem værdierne ↓
┆19┆┆9c┆┄┄regnes lige lange.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆f8┆↓
┆a1┆Funktioner↲
↲
abs(x) - absolutte værdi af x↲
hel(x) - heltalsværdi af x↲
rod(x) - kvadratrod af x (x>=0)↲
exp(x) - exponentialfunktion af x↲
ln(x) - naturlige logaritme af x (x>0)↲
↲
hvis(x1:x2:x3) - hvis x1 er sand, så x2, ellers x3↲
↲
x i en funktion kan selv være en funktion, en beregning ov┄↓
er et område eller et alment regneudtryk.↲
↲
Alle inddateringer betragtes som numeriske, medmindre de ↓
ind┄ledes med et $-tegn. Den løbende overvågning af inddate┄↓
ringen vil resultere i en meddelelse, hvis det indtastede ↓
ikke kan accepteres. Fejlsituationer i beregninger vil li┄↓
ge┄ledes give anledning til meddelelser.↲
↲
Tal kan inddateres med en størrelse på indtil 78 cifre, ↓
inkl. eventuelt fortegn og decimalkomma. I de interne be┄↓
reg┄ninger er de største og mindste talstørrelser henholds┄↓
vis +┆1e┆5,2*10**151 og +┆1e┆2,9*10**-157. Alle beregninger sker ↓
med en nøjagtighed på 15 cifre og afrundes. Tal afrundes og ↓
for┄højes desuden i henhold til det valgte antal decimaler ↓
(grund┄indstilling og/eller kom┄mando: D) inden de vises i ↓
ske┄ma┄et.↲
↲
Decimalbrøkker skal indtastes på formen: 0,xxx↲
↲
En celle med $-tegn som indledning ("tekst"-celle) har nu┄↓
merisk værdi 0.↲
↲
Alle beregningsudtryk udregnes ved inddatering (i og med ↓
tast┄┄ning af <cr>) og resultatet vises i skemaet i den ak┄ti┄↓
ve celle. I den forbindelse kan følgende symboler optræde i ↓
cel┄len i sted┄et for resultatet:↲
↲
????? - ┆84┆antal cifre, inkl. 0, i decimal brøkker, er stør┄↓
┆19┆┆8a┆┄┄re end cellens bredde tillader. (Søjlebredden ↓
┆19┆┆8a┆┄┄skal øges; antal decimaler skal mindskes).↲
↲
***** - beregningen er ulovlig (division med 0; fejl i↲
rod(x); fejl i exp(x); fejl i ln(x)). Denne mar-↲
kering vises også i celler, som i deres beregning↲
bygger på henvis┄ninger til den ulovlige beregning↲
(fejl i henvisning), dog først efter gennemreg-↲
ning af skemaet.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
Hvis regnemåden er specificeret til automatisk gennemreg┄↓
ning, bliver hele skemaet gennemregnet efter hver inddate┄↓
ring, modsat manuel gennemregning, hvor gennemregningen ↓
først sker efter tastning af !-tegn (forudsat arbejdslinien ↓
er tom). Manuel gen┄nemregning kan altid iværksættes, også ↓
efter automatisk gennem┄regning.↲
↲
↲
┆b0┆5.7.1 Cellehenvisninger↲
↲
Cellenavne indgår på lige fod med tal i beregningsudtryk. I ↓
be┄regningen indgår værdien for det cellenavn, der henvises ↓
til. Da denne værdi i sig selv kan være afhængig af en be┄↓
regning, hvori der indgår andre cellenavne, har det betyd┄↓
ning, dels hvorledes henvisningerne er bygget op, dels ↓
hvil┄ken regnemåde mht. række┄ eller søjlevis beregning der ↓
er valgt.↲
↲
A B↲
↲
1 1 12 (A4*2) ;dette eksempel viser↲
2 2 ;et skema, hvor ideen↲
3 3 ;er en sammentælling↲
4 6 (A1+A2+A3) ;på søjle og senere↲
5 ;brug af resultatet i↲
;en anden celle (B1).↲
↲
Hvis dette eksempel gennemregnes søjlevis - som det er ↓
"tænkt" - vil resultatet altid være rigtigt, idet sammen┄↓
tæl┄lingen er ud┄ført i A4 (A1+A2+A3), før resultatet fra A4 ↓
bruges i B1. Hvis gennemregningen foretages rækkevis, vil ↓
beregningen blive for┄kert i den situation, hvor der ind┄↓
date┄res nye tal, idet B1 så udregnes før sammentællingen ↓
med de nye tal er foretaget i A4 og derfor benytter det ↓
gamle re┄sul┄tat i A4.↲
↲
Denne type beregningsfejl vil opstå, hvis der er et misfor┄↓
hold mellem regnemåde og indre sammenhæng i opbygningen af ↓
skemaet, men vil kunne rettes op ved at vælge den rigtige ↓
regnemåde. Som kontrol kan benyttes en ekstra gennemregning ↓
(med !), idet re┄sultaterne ikke må ændre sig ved fornyet ↓
gen┄nemregning på samme grundlag. (Rent faktisk vil 2. gen┄↓
nem┄regning give det rigtige resultat i sådanne situation┄↓
er).↲
↲
┆8c┆┆83┆┆95┆↓
┆0e┆↓
A B C↲
↲
1 2 2 (A1) ;dette eksempel viser↲
2 "4"(A3+C1) ;et skema med fremad-↲
3 2 (A1) ;rettede henvisninger↲
┆0f┆↓
↲
I dette eksempel henvises til både A3 og C1 fra B2, og li┄↓
ge┄gyl┄digt hvilken regnemåde der anvendes, så vil den ene ↓
hen┄visning altid være til et gammelt resultat; resultatet ↓
"4" i B2 vil man kun opnå, hvis B2 inddateres til sidst, ↓
ellers er resultatet 2. Det vil også kunne ses, hvis man ↓
ændrer A1 til f.eks. 7; A3 og C1 ændres hver især til 7, ↓
men resultatet i B2 vil være 9 (og burde være 14).↲
↲
Denne type fejl kan opstå i store skemaer eller i forbind┄↓
else med udbygning af ældre skemaer, hvis den indre sammen┄↓
hæng ikke respekteres. Som kontrol kan man også i denne si┄↓
tuation benytte en manuel gennemregning (som rent faktisk ↓
vil give det rigtige resultat efter 2. gennemregning).↲
↲
┆0e┆↓
A↲
↲
1 20 ;dette eksempel viser↲
2 30 ;en bevidst udnyt┄telse↲
3 ;af en fremadrettet↲
4 0(A1+A2-A5) ;henvisning til bereg-↲
5 50(A1+A2) ;ning af effekten af↲
6 ;en ændring↲
┆0f┆↓
↲
De fremadrettede henvisninger kan bevidst udnyttes, hvis ↓
man i forbindelse med hvad-nu-hvis analyser ønsker en umid┄↓
delbar be┄regning af virkningen af ændringen. Man skal så ↓
blot pla┄cere en sådan beregning i en celle, der beregnes ↓
før den "gamle" værdi, man måler i forhold til, bliver ny┄↓
beregnet. Ændringsresultatet kan nulstilles med en ekstra ↓
manuel gen┄nemregning.↲
↲
┆0e┆↓
A↲
↲
1 "1"(A2+1) ;dette eksempel viser↲
2 "2"(A1+1) ;et skema med cirku-↲
;lær henvisning↲
┆0f┆↓
↲
Resultatet i A1 ændrer sig, såsnart A2 inddateres - og så ↓
frem┄deles. Hver ekstra gennemregning vil desuden give nye ↓
re┄sultat┄er. Sådanne henvisninger i ring er næppe tjenlige i ↓
almindelige skemaopbygninger og må betragtes som fejl, der ↓
skal rettes.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
┆b0┆5.7.2 Almene beregninger↲
↲
Grundlæggende opbygges regneudtryk sådan, som de ønskes ud┄↓
ført.↲
↲
1+2*3-4/5 - resultaterne af 2 gange 3 og 4 ↲
divideret med 5, henholdsvis lægges↲
til og trækkes fra↲
↲
a1+b7-c5 - a1 og b7 lægges sammen og c5 træk-↲
kes fra↲
↲
a1*2,65+10 - A1 ganges med 2,65 og der lægges 10↲
til ↲
↲
(b5+d8)/a3 - parentesen lægges sammen og divide-↲
res med a3↲
↲
d7**3*a2 - d7 opløftes i 3. potens og ganges↲
med a2 (forudsat d7>0)↲
↲
a1+-a2+a3 - a2 medtages i sammentællingen med↲
modsat fortegn↲
↲
↲
Som vist kan både tal og blanding af tal og cellehenvis┄┄↓
ning┄er indgå. De almindelige regneregler gælder; især skal ↓
man huske parenteser, hvis udregningen skal foregå på en ↓
bestemt måde og forskellig fra den givne prioritetsfølge. ↓
Der er så┄ledes forskel på udtrykkene:↲
↲
┆0e┆↓
2+2/2+2 = 5↲
(2+2)/2+2 = 4↲
2+2/(2+2) = 2,5↲
(2+2)/(2+2) = 1↲
┆0f┆↓
↲
Uden for beregning kan der tilføjes bemærkninger til de en┄↓
kel┄te regneudtryk; de opfattes som tekst. Som skilletegn ↓
bruges et se┄mikolon - eksempelvis:↲
↲
┆0e┆↓
b1*(1+b2)**b3;b3 som 0,xxx - ┆84┆beregning af akkumuleret vær┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄di af kapital (b1) ved given ↓
┆19┆┆9e┆┄┄rentefod (b2) efter antal ↓
┆19┆┆9e┆┄┄perioder - med tilføjelse, at ↓
┆19┆┆9e┆┄┄rentefod anføres som decimal┄↓
┆19┆┆9e┆┄┄brøk.↲
┆0f┆↓
↲
Der er endvidere grund til at notere muligheden for at be┄↓
nyt┄te relationsudtryk og logiske udtryk direkte i bereg┄↓
ning┄erne, idet sandhedsværdien for disse udtryk kan indgå:↲
↲
┆8c┆┆83┆┆cb┆↓
┆0e┆↓
1000+(b6>d8)*500 = 1000; hvis b6 er mindre end eller lig ↲
med d8↲
= 1500; hvis b6 er større end d8↲
┆0f┆↓
↲
Relationsudtryk benyttes ved sammenstilling af to stør┄rel┄↓
ser for for at afgøre sand/falsk; ved flere end to størrel┄↓
ser kan de lo┄giske udtryk benyttes:↲
↲
┆0e┆↓
b6>d8 eller b5>d7 - har værdi = 1, hvis enten b6 er større↲
end d8 eller b5 er større end d7 - ↲
ellers 0↲
┆0f┆↓
┆0e┆↓
↲
b6>d8 og b5>d7 - har værdi = 1, hvis både b6 er større↲
end d8 og b5 er større end d7 - ↲
ellers 0↲
┆0f┆↓
↲
Parenteser benyttes til at styre sammenstillingen i for┄↓
skel┄niveauer.↲
↲
Også beregninger på områder og funktioner, der beskrives i ↓
de efterfølgende afsnit, kan selvfølgelig indgå - her nogle ↓
eksemp┄ler på sammensatte beregninger:↲
↲
d5+d6+hvis(d5=d6:gns(b2:d3)*a4:sum(b2:d2)*a2+sum(b3:d3)*a3)↲
↲
(-b1+rod(b1**2-4*a1*c1))/(2*a1)↲
↲
Store dele af skemaet udgør i sig selv sammensatte udtryk, ↓
netop fordi et simpelt regneudtryk i en celle kan opbygges ↓
ved brug af andre cellenavne, som igen kan bruge andre cel┄↓
le┄navne, osv. - og derved sammenkædes de forskellige regne┄↓
udtryk. Store sammensatte beregninger i den enkelte celle ↓
er derfor forholdsvis atypiske i skemaopbygningen.↲
↲
Hvis sammensatte udtryk benyttes, vil rækkefølgen i bereg┄↓
ningen af de enkelte led være styret af den måde parenteser ↓
er brugt. De inderste parenteser udregnes først. På samme ↓
niveau udregnes funktioner og beregninger på områder før ↓
den almindelige priori┄tetsfølge (potensopløftning før mul┄↓
tipli┄kation og division, som igen kommer før addition og ↓
subtrak┄tion).↲
↲
↲
┆b0┆5.7.3 Beregninger på område↲
↲
Afgrænsning af området sker efter de generelle regler. Tom┄↓
me celler og celler med tekst ($-indledning) i området med┄↓
tages ikke i beregningen.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
Ændringer i områdets udstrækning med indsæt eller slet kom┄↓
mando┄erne vil medføre omregning af de anførte grænseceller. ↓
På grund af princippet for omregning i forbindelse med ind┄↓
sæt, vil der kunne opstå fejl, hvis der indsættes en tom ↓
ræk┄ke eller søjle i ydergrænsen i et område. Denne situa┄ti┄↓
on kan dog nemt undgås, hvis området altid afgrænses på ↓
følg┄ende måde:↲
↲
┆0e┆↓
A B C D E↲
↲
1 <tekst> <tekst>↲
2 <tekst> 5 5 10(sum(a2:d2))↲
3 <tekst> 5 5 10(sum(a3:d3))↲
4 ---------------------------↲
5 10(sum(b1:b4)) 10(sum(c1:c4)) 20(sum(e1:e4))↲
6↲
┆0f┆↓
↲
Da celler med tekst og tomme celler ikke medtages i bereg┄↓
ninger┄ne, kan de uden videre indgå i beregningsudtrykket ↓
uden at på┄virke resultatet og giver samtidig nogle natur┄li┄↓
ge ydergrænser. Alle ændringer i beregningsområdets ud┄↓
strækning vil derfor "af sig selv" falde inden for disse ↓
ydergrænser.↲
↲
Beregninger på områder er generelt langsommere end almin┄de┄↓
lige regneudtryk til samme type beregninger, men til gen┄↓
gæld betydeligt mere fleksible.↲
↲
┆0e┆↓
A B C D E↲
↲
1 * * * ;med * illustreres en cel-↲
2 * * * ;le med numerisk indhold,↲
3 ;øvrige er ikke-numeriske↲
┆0f┆↓
↲
Ud fra illustrationen kan beregninger på områder kort be┄↓
skrives som følger:↲
↲
sum(a1:d2) - summering af værdierne fra celler markeret↲
med * (her: a1+b1+d1+b2+c2+d2)↲
↲
ant(a1:d2) - optælling af antal celler markeret med *↲
(her: 6)↲
↲
min(a1:d2) - finde mindste værdi i celler markeret med *↲
max(a1:d2) - samme, men største værdi↲
↲
gns(a1:d2) - finde gennemsnitsværdi for celler markeret↲
med * (her: (a1+b1+d1+b2+c2+d2)/6)↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
ntv(i:a1:d2) - beregne nutidsværdien af cellerne markeret↲
med * ved rentefoden 'i'. Rentefoden anføres↲
direkte som procenttal. Perioderne mellem de↲
enkelte celler markeret med * regnes for ↲
lige lange og tidsfølgen i beregningen er ↲
altid rækkevis (her:↲
a1*(1+i/100)**-1+...+d2*(1+i/100)**-6)↲
↲
↲
┆b0┆5.7.4 Funktioner↲
↲
De indbyggede funktioner giver mulighed for opbygning af ↓
be┄reg┄ningsudtryk af forskellig slags med relation til ty┄pi┄↓
ske skema┄opgaver, det være sig formler man selv konstru┄erer ↓
el┄ler formler fra håndbøger og lignende. De alminde┄lige ↓
regne┄regler for disse funktioner gælder; kort beskrev┄et ved ↓
hjælp af eksempler er de som følger:↲
↲
abs(x) - gør x positiv:↲
abs(-8) = 8; abs(8) = 8↲
↲
hel(x) - tager det heltal, der er mindre end x:↲
hel(1,9) = 1; hel(-1,9) = -2↲
↲
rod(x) - udregner kvadratroden af x for x >= 0:↲
rod(4) = 2; rod(0) = 0; rod(-4) = ******↲
↲
exp(x) - udregner exponentialfunktion af x:↲
exp(1) = 2,718; exp(0) = 1; exp(-1) = 1/exp(1)↲
↲
ln(x) - udregner den naturlige logaritme af x↲
for x > 0:↲
ln(2,718) = 1; ln(0) = ******; ln(-1) = ******↲
↲
hvis(x1:x2:x3)↲
↲
x1 - betingelsesudtryk: hvis sand, så udføres x2↲
hvis falsk, så udføres x3↲
x2 - vilkårligt numerisk udtryk↲
x3 - vilkårligt numerisk udtryk↲
↲
hvis(a1=b5,c8*5,100) har følgende betydning:↲
hvis a1 er lig med b5, så benyttes udregningen↲
"c8 gange 5", ellers benyttes tallet 100↲
↲
Alle x i beskrivelserne kan selv være funktioner, bereg┄↓
ning┄er områder eller almene regneudtryk.↲
↲
hel(gns(a1:d2))↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c2┆↓
ln(exp(1)) = 1↲
↲
hvis(1-2+3>0:hvis(2<3:5:6):7) = 5↲
↲
hvis(1=2eller(2<3og3<4):5:6) = 5↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆5.8 Vejl./fejloplysninger↲
↲
Betydningen af disse meddelelser fremgår af den sammenhæng, ↓
hvori de optræder. Her skal blot knyttes kommentarer til et ↓
par enkelte:↲
↲
↲
højreparentes - kan skyldes fejl i selve opbygning-↲
venstreparentes en af regneudtrykket, foruden de ↲
kolon mangler fejl, der kan afledes af den direk-↲
te ordlyd.↲
↲
skema fuldt - det er stadig muligt at udføre en↲
gem-kommando. Skemaet kan ialt om-↲
fatte ca. 2000 celler med normalt↲
blandet indhold.↲
↲
kan ej oprette fil - ┆84┆kan skyldes, at alle katalogind┄gan┄↓
┆19┆┆98┆┄┄ge på disken er udnyttet eller at ↓
┆19┆┆98┆┄┄diskens lagerkapacitet er fuldt ud┄↓
┆19┆┆98┆┄┄nyttet. ↲
↲
kan ej læse fil - fejl i filformatet eller diskfejl↲
Evt. førsøges filen indlæst under↲
RcTekst og formatfejl rettes.↲
Ellers oprettes nyt skema på grund-↲
lag af sikkerhedskopi.↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
┆14┆┆b1┆┆b0┆┆a1┆RcKalk┆05┆6. RcKalk og CCP/M-86↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆┆a1┆6. RcKalk og CCP/M-86┆05┆RcKalk↲
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆┆b0┆┆a1┆┆05┆↲
┆15┆┆b1┆┆b0┆A/S Regnecentralen┆05┆┆0b┆↲
┆15┆┆b2┆┆b0┆┆0b┆┆05┆A/S Regnecentralen↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
┆b0┆6. RcKalk og CCP/M-86↲
↲
RcKalk leveres på en distributionsdiskette sammen med denne ↓
vej┄led┄ning. Programmellet forbliver A/S Regnecentralen af ↓
1979's ejendom og må kun anvendes i henhold til: "Brugs┄┄af┄↓
tale om pro┄gram┄mel", hvoraf de nærmere vilkår fremgår.↲
↲
På etiketten på distributionsdisketten findes et løbenum┄┄↓
mer┆1f┆- samme løbenummer ses i hovedmenubilledet nederst til ↓
højre┆1f┆-┆1f┆det skal altid opgives ved henvendelser til Regne┄↓
centralen vedrørende RcKalk.↲
↲
RcKalk afvikles under styresystemet CCP/M-86. Vejledning i ↓
brug af CCP/M-86 er beskrevet i en særskilt manual og i ↓
vejled┄ningen her, gives kun en kort orienterende gennemgang ↓
af de aktivi┄teter, der har relation til RcKalk.↲
↲
↲
┆b0┆6.1 Installation↲
↲
Distributionsdisketten bør ikke benyttes i det daglige ar┄↓
bej┄de, men opbevares et sikkert sted, således at der altid ↓
kan laves en ny arbejdskopi, hvis en tidligere går tabt el┄↓
ler udviser fejl.↲
↲
↲
På distributionsdisketten ligger følgende filer:↲
↲
RCKALK.CMD╞ ╞ RcKalk programmet.↲
RCKALK.NCH╞ ╞ RcKalk hjælpetekster.↲
DEMO.NCD╞ ╞ RcKalk eksempel.↲
INSTJOB.SUB╞ ╞ Job-fil til installering af RcKalk.↲
↲
┆b0┆Bemærk┆f0┆ at disketten ikke indeholder styresystemet CCP/M-86. ↓
┆19┆┄┆81┆┄Før man kan benytte RcKalk, skal RcKalk kopieres over på et ↓
┆19┆┄┆81┆┄CCP/M-86 system.↲
↲
Fremgangsmåden er følgende:↲
↲
1. Start RcPartner op på sædvanlig måde.↲
2. Tryk ESC til hovedmenuen.↲
Spørgsmål: OK at vende tilbage til TMP (j/n)↲
3. Tast: j↲
Nederst på skærmen skrives f.eks:↲
A>↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
4a. ┆84┆Hvis RcPartner har to diskettestationer, sættes RcKalk ↓
┆19┆┆84┆┄┄distributionsdisketten i diskettestation 2 (B).↲
Skriv derefter: B:<cr>↲
Svar: B>↲
Skriv: SUBMIT INSTJOB A↲
4b. ┆84┆Hvis RcPartner har en diskettestation og en winchester┄↓
┆19┆┆84┆┄┄disk, sættes RcKalk distributionsdisketten i diskette┄↓
┆19┆┆84┆┄┄stationen.↲
Skriv derefter: A:<cr>↲
Svar: A>↲
skriv: SUBMIT INSTJOB B↲
5. ┆84┆Herefter kopieres indholdet af RcKalk disketten over på ↓
┆19┆┆84┆┄┄CCP/M-86 systemdisken, og det er derefter muligt at ↓
┆19┆┆84┆┄┄starte RcKalk op.↲
↲
↲
Såfremt RcKalk ønskes afviklet under menusystemet skal der ↓
indsættes en ny menulinie i menusystemets hovedmenu. Menu┄↓
linien kan f.eks. oprettes med følgende indhold:↲
↲
╞ ╞ Valgtegn╞ ╞ K↲
↲
╞ ╞ Tekst╞ ╞ RcKalk - Talbehandling↲
↲
╞ ╞ Kommando linie╞ RCKALK↲
↲
┆b0┆Bemærk┆f0┆ at 'Kommando linie' skal være RCKALK evt. med angiv┄↓
┆19┆┄┆81┆┄else af et foranstillet disknavn, f.eks. A:RCKALK↲
↲
╞ Se RC750 Mikrodatamatsystem, Brugervejledning, ↲
Installation og vedligeholdelse;↲
afsnittet om klargøring af brugerprogrammel.↲
↲
↲
┆b0┆6.2 Sikkerhedskopiering↲
↲
Disketter er normalt pålidelige og robuste, men uheld kan ↓
ske og derfor er det god praksis at lave en ekstra kopi af ↓
de skemaer, der er vitale i det daglige arbejde. Sikker┄↓
heds┄kopierne bør selv┄følgelig være separate disketter, der ↓
opbe┄vares et sikkert sted (tilsvarende distributionsdisket┄↓
ten). Det vil så altid være mu┄ligt, hurtigt at rekonstruere ↓
skema┄et med de aktuelle data.↲
↲
Ofte benyttes et rotationsprincip i sikkerhedskopieringen. ↓
Du kan f.eks. vælge at arbejde med to eller tre sikkerheds┄↓
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
kopier og hver gang du skal tage en ny sikkerhedskopi, ko┄↓
pi┄erer du på den ældste af dine disketter med sikkerheds┄ko┄↓
pi┄er.↲
↲
Se RC750 Mikrodatamat, Brugervejledning, Betjening; ↲
afsnittet om diskette vedligeholdelse.↲
↲
↲
↲
┆b0┆6.3 Behandling af disketter↲
↲
På samme måde som andre arbejdsredskaber, så har disketter ↓
det bedst, hvis de behandles ordentligt og bruges efter de┄↓
res hen┄sigt.↲
↲
ALTID: Opbevar disketten i beskyttelsesomslaget, hvis den↲
ikke bruges.↲
↲
Indsæt disketten forsigtigt i diskettestationen og↲
tag den ud før anlægget slukkes.↲
↲
Sørg for opbevaring ved almindelig stuetemperatur↲
og helst i en plast opbevaringsbox, således at dis-↲
ketterne står på højkant og er beskyttet mod støv↲
og snavs.↲
↲
ALDRIG: Røre ved diskettens overflade (det aflange hul i↲
hylsteret).↲
↲
Bøje disketten.↲
↲
Udsætte disketten for påvirkning fra magneter. Data┄↲
registeres på magnetisk vis og fremmede impulser┄↲
vil kunne forvanske data. Utraditionelle magneter ↲
er telefoner og skruetrækkere.↲
↲
↲
┆b0┆6.4 Filnavne╞ ↲
↲
Gældende regler for CCP/M-86 filnavne finder også anvendel┄↓
se i for┄bind┄else med RcKalk┆1e┆filer. Kort beskrevet, inde┄bæ┄↓
rer det┄te:↲
↲
1) ┆84┆filnavn skal indledes med et bogstav (små/store bogstav┄↓
┆19┆┆83┆┄┄er gør ingen forskel i denne sammenhæng)↲
2) filnavn må højst være på 8 tegn↲
3) ┆84┆filnavnet må ikke indeholde tegnene: <blank> . , : ; = * ↓
┆19┆┆83┆┄┄/ <kantet parentes, højre og venstre>↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
Filnavne kan kombineres med bogstavet for en given disk┄┄ fx. ↓
b:skema, og vil så blive henregnet til den på┄gældende disk┄.↲
↲
Alle RcKalk┆1e┆filer får automatisk en tilføjelse på tre bog┄↓
staver, adskilt fra det egentlige filnavn med et '.' - de ↓
har betydning, når filen skal håndteres med CCP/M-86 kom┄↓
mandoer eller menusystemets fil administration, ellers ik┄↓
ke. Den automatiske tilføjelse er .NCD. Kun i for┄bindelse ↓
med udskrift af RcKalk┆1e┆filer, som fil på disketter til vi┄↓
dere behandling med RcTekst, anbefales at bruge til┄føjel┄sen ↓
.BLK og den skal altså inddateres sammen med fil┄navnet.↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
┆14┆┆b1┆┆b0┆┆a1┆RcKalk┆05┆A. RcKalk eksempel↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆┆a1┆A. RcKalk eksempel┆05┆RcKalk↲
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆┆b0┆┆a1┆┆05┆↲
┆15┆┆b1┆┆b0┆A/S Regnecentralen┆05┆┆0b┆↲
┆15┆┆b2┆┆b0┆┆0b┆┆05┆A/S Regnecentralen↲
↲
↲
↲
↲
↲
┆b0┆A. RcKalk eksempel↲
↲
Følgende eksempel på et RcKalk skema findes på distribu┄┄ti┄↓
ons┄dis┄ketten (filnavn: DEMO.NCD). I dette bilag vises ud┄↓
skrift, celleliste og internt filformat.↲
↲
↲
┆b0┆A.1 Udskrift↲
╱04002d4d0f000500000000020a6c31000000000000000000000000000000000000000000000000000e18222c36404a545e68727c86909aff04╱
╱04002d4e0a00050000000002013b3100000000000000000000000000000000000000000000000000050f19232d37414b555f69737d8791ff04╱
↓
↲
↲
A B C D E F G H I J ↲
↲
1 Index: 100 105 107 107 110 110↲
2↲
3 Kostpris, stk.: 500 600 550 500 480 485↲
4 Salgspris, stk.: 1300 1400 1350 1200 1200 1250↲
5↲
6 +/- % kostpris: 0 0 0 0 0 0↲
7 +/- % salgspris: 0 0 0 0 0 0↲
8↲
9 JAN FEB MAR APR MAJ JUN 1. HALVÅR↲
10 ------------------------------------------------------ ---------↲
11 10 Område 1: 278 12 757 624 1135 1387 4193↲
12 12 2: 217 208 624 485 697 985 3216↲
13 8 3: 242 467 197 523 874 1298 3601↲
14 14 4: 14 812 15 486 986 659 2972↲
15 . ------------------------------------------------------ ---------↲
16 . Salg ialt, antal: 751 1499 1593 2118 3692 4329 13982↲
17 . ↲
18 . Salgsindtægt: 976300 2098600 2150550 2541600 4430400 5411250 17608700↲
19 . ↲
20 (%) -> Salgsomkostning: 97708 248080 227394 276576 486120 566250 1902128↲
21 250 Variable omk.: 410000 1001870 1006480 1225130 2110376 2505021 8258878↲
22 11500↲
23 effekt: 0 0 0 0 0 0 0↲
24 Dækningsbidrag: 468592 848650 916676 1039894 1833904 2339979 7447694↲
25↲
26 3125000 RESULTAT(akk.): -2656408 -1807758 -891083 148811 1982715 4322694 4322694↲
27↲
28 Dækningsgrad: 48 40 43 41 41 43 42↲
29 Resultatgrad(akk.): -272 -59 -17 2 16 25 25↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
╱04002d4e0a000500000000020c463100000000000000000000000000000000000000000000000000101a242e38424c56606a747e88929cff04╱
╱04002d4d0f000500000000020a6c31000000000000000000000000000000000000000000000000000e18222c36404a545e68727c86909aff04╱
↓
┆b0┆A.2 Celleliste↲
↲
↲
╱04002d4e0a000500000000020c463100000000000000000000000000000000000000000000000000101a242e38424c56606a747e88929cff04╱
╱04002d4e0a000500000000020c463100000000000000000000000000000000000000000000000000101a242e38424c56606a747e88929cff04╱
↓
Filnavn: demo↲
Celle: Type: Indhold:↲
↲
A11 N 10↲
A12 N 12↲
A13 N 8↲
A14 N 14↲
A15 S $. ↲
A16 S $. ↲
A17 S $. ↲
A18 S $. ↲
A19 S $. ↲
A20 S $(%) ->↲
A21 N 250↲
A22 N 11500↲
A26 N 3125000↲
B1 S $Index:↲
B3 S $Kostpris, stk.:↲
B4 S $Salgspris, stk.:↲
B6 S $+/- % kostpris:↲
B7 S $+/- % salgspris:↲
B11 S $Område 1:↲
B12 S $2:↲
B13 S $3:↲
B14 S $4:↲
B16 S $Salg ialt, antal:↲
B18 S $Salgsindtægt:↲
B20 S $Salgsomkostning:↲
B21 S $Variable omk.:↲
B23 S $effekt:↲
B24 S $Dækningsbidrag:↲
B26 S $RESULTAT(akk.):↲
B28 S $Dækningsgrad:↲
B29 S $Resultatgrad(akk.):↲
C1 N 100↲
C3 N 500↲
C4 N 1300↲
C6 N 0↲
C7 N 0↲
C9 S $JAN↲
C10 S $----------↲
C11 N 278↲
C12 N 217↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
Filnavn: demo↲
Celle: Type: Indhold:↲
↲
C13 N 242↲
C14 N 14↲
C15 S $----------↲
C16 N sum(C10:C15)↲
C18 N C16*C4*(1+C7/100)↲
C20 N C18*(C11*A11!/C16+C12*A12!/C16+C13*A13!↲
/C16+C14*A14!/C16)/100↲
C21 N C16*C3*C1/100*(1+C6/100)+hel(C16/A21!)↲
*A22!;+A22!kr./A21!stk.↲
C23 N (C18-(C20+C21))-C24↲
C24 N C18-(C20+C21)↲
C26 N -A26+C24;A26 kr.= startomk.↲
C28 N C24*100/C18↲
C29 N C26*100/sum(C18!:C18)↲
D1 N 105↲
D3 N 600↲
D4 N 1400↲
D6 N 0↲
D7 N 0↲
D9 S $FEB↲
D10 S $----------↲
D11 N 12↲
D12 N 208↲
D13 N 467↲
D14 N 812↲
D15 S $----------↲
D16 N sum(D10:D15)↲
D18 N D16*D4*(1+D7/100)↲
D20 N D18*(D11*A11!/D16+D12*A12!/D16+D13*A13!↲
/D16+D14*A14!/D16)/100↲
D21 N D16*D3*D1/100*(1+D6/100)+hel(D16/A21!)↲
*A22!;+A22!kr./A21!stk.↲
D23 N (D18-(D20+D21))-D24↲
D24 N D18-(D20+D21)↲
D26 N C26+D24↲
D28 N D24*100/D18↲
D29 N D26*100/sum(C18!:D18)↲
E1 N 107↲
E3 N 550↲
E4 N 1350↲
E6 N 0↲
E7 N 0↲
E9 S $MAR↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
Filnavn: demo↲
Celle: Type: Indhold:↲
↲
E10 S $----------↲
E11 N 757↲
E12 N 624↲
E13 N 197↲
E14 N 15↲
E15 S $----------↲
E16 N sum(E10:E15)↲
E18 N E16*E4*(1+E7/100)↲
E20 N E18*(E11*A11!/E16+E12*A12!/E16+E13*A13!↲
/E16+E14*A14!/E16)/100↲
E21 N E16*E3*E1/100*(1+E6/100)+hel(E16/A21!)↲
*A22!;+A22!kr./A21!stk.↲
E23 N (E18-(E20+E21))-E24↲
E24 N E18-(E20+E21)↲
E26 N D26+E24↲
E28 N E24*100/E18↲
E29 N E26*100/sum(C18!:E18)↲
F1 N 107↲
F3 N 500↲
F4 N 1200↲
F6 N 0↲
F7 N 0↲
F9 S $APR↲
F10 S $----------↲
F11 N 624↲
F12 N 485↲
F13 N 523↲
F14 N 486↲
F15 S $----------↲
F16 N sum(F10:F15)↲
F18 N F16*F4*(1+F7/100)↲
F20 N F18*(F11*A11!/F16+F12*A12!/F16+F13*A13!↲
/F16+F14*A14!/F16)/100↲
F21 N F16*F3*F1/100*(1+F6/100)+hel(F16/A21!)↲
*A22!;+A22!kr./A21!stk.↲
F23 N (F18-(F20+F21))-F24↲
F24 N F18-(F20+F21)↲
F26 N E26+F24↲
F28 N F24*100/F18↲
F29 N F26*100/sum(C18!:F18)↲
G1 N 110↲
G3 N 480↲
G4 N 1200↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
Filnavn: demo↲
Celle: Type: Indhold:↲
↲
G6 N 0↲
G7 N 0↲
G9 S $MAJ↲
G10 S $----------↲
G11 N 1135↲
G12 N 697↲
G13 N 874↲
G14 N 986↲
G15 S $----------↲
G16 N sum(G10:G15)↲
G18 N G16*G4*(1+G7/100)↲
G20 N G18*(G11*A11!/G16+G12*A12!/G16+G13*A13!↲
/G16+G14*A14!/G16)/100↲
G21 N G16*G3*G1/100*(1+G6/100)+hel(G16/A21!)↲
*A22!;+A22!kr./A21!stk.↲
G23 N (G18-(G20+G21))-G24↲
G24 N G18-(G20+G21)↲
G26 N F26+G24↲
G28 N G24*100/G18↲
G29 N G26*100/sum(C18!:G18)↲
H1 N 110↲
H3 N 485↲
H4 N 1250↲
H6 N 0↲
H7 N 0↲
H9 S $JUN↲
H10 S $----------↲
H11 N 1387↲
H12 N 985↲
H13 N 1298↲
H14 N 659↲
H15 S $----------↲
H16 N sum(H10:H15)↲
H18 N H16*H4*(1+H7/100)↲
H20 N H18*(H11*A11!/H16+H12*A12!/H16+H13*A13!↲
/H16+H14*A14!/H16)/100↲
H21 N H16*H3*H1/100*(1+H6/100)+hel(H16/A21!)↲
*A22!;+A22!kr./A21!stk.↲
H23 N (H18-(H20+H21))-H24↲
H24 N H18-(H20+H21)↲
H26 N G26+H24↲
H28 N H24*100/H18↲
H29 N H26*100/sum(C18!:H18)↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
Filnavn: demo↲
Celle: Type: Indhold:↲
↲
J9 S $1. HALVÅR↲
J10 S $----------↲
J11 N sum(C11:I11)↲
J12 N sum(C12:I12)↲
J13 N sum(C13:I13)↲
J14 N sum(C14:I14)↲
J15 S $----------↲
J16 N sum(J10:J15)↲
J18 N sum(C18:I18)↲
J20 N sum(C20:I20)↲
J21 N sum(C21:I21)↲
J23 N sum(C23:I23)↲
J24 N sum(C24:I24)↲
J26 N H26↲
J28 N J24*100/J18↲
J29 N J26*100/J18↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
╱04002d4e0a000500000000020c463100000000000000000000000000000000000000000000000000101a242e38424c56606a747e88929cff04╱
╱04002d4e0a000500000000020c463100000000000000000000000000000000000000000000000000101a242e38424c56606a747e88929cff04╱
↓
┆b0┆A.3 Internt filformat↲
↲
Det interne filformat for .NCD filer er som følger:↲
↲
<id>,<id>↲
<søjlebredde>, ... ,<søjlebredde>↲
...↲
<søjlebredde>, ... ,<søjlebredde>↲
<systemparameter>, ... ,<systemparameter>↲
<data>↲
...↲
<data>↲
<CP/M end-of-file>↲
↲
↲
<data> = <<søjle><række>>,<attributværdi>,<celleindhold>↲
↲
<attributværdi> = sum af bitmønster som følger:↲
↲
bit 0-3 : antal decimaler↲
bit 4 : ej beskyttet(0)/beskyttet(1)↲
bit 5 : venstrestillet(0)/højrestillet(1)↲
bit 6 : ej formel(0)/formel(1)↲
bit 7 : ej fejl(0)/fejl(1) - fejl i formel↲
↲
<CP/M end-of-file> = 1AH eller CTRL-Z↲
↲
↲
Eksempelvis:↲
╱04002d4d0a000500000000020c463100000000000000000000000000000000000000000000000000101a242e38424c56606a747e88929cff04╱
╱04002d4e0a000500000000020c463100000000000000000000000000000000000000000000000000101a242e38424c56606a747e88929cff04╱
↓
↲
↲
"RcKalk","H"↲
10,19,9,9,9,9,9,9,4,9,10,10,10,10,10,10↲
10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10↲
10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10↲
10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10↲
10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10↲
10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10↲
10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10↲
10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10,10↲
1,1,1,1,1,1,1,1,1,1,8,29,2,10,0,0,0,0,0,0,0,0,1,1,0,0,0,0,0↲
"B1",32,"$Index:"↲
"C1",32,"100"↲
"D1",32,"105"↲
"E1",32,"107"↲
"F1",32,"107"↲
"G1",32,"110"↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
"H1",32,"110"↲
...↲
0D29",96,"D26*100/sum(C18!:D18)"↲
"E29",96,"E26*100/sum(C18!:E18)"↲
"F29",96,"F26*100/sum(C18!:F18)"↲
"G29",96,"G26*100/sum(C18!:G18)"↲
"H29",96,"H26*100/sum(C18!:H18)"↲
"J29",96,"J26*100/J18"↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b1┆┆b0┆┆a1┆RcKalk┆05┆B. RcKalk og RcTekst↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆┆a1┆B. RcKalk og RcTekst┆05┆RcKalk↲
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆┆b0┆┆a1┆┆05┆↲
┆15┆┆b1┆┆b0┆A/S Regnecentralen┆05┆┆0b┆↲
┆15┆┆b2┆┆b0┆┆0b┆┆05┆A/S Regnecentralen↲
↲
↲
↲
↲
↲
┆b0┆B. RcKalk og RcTekst↲
↲
Når du har brug for at indarbejde et skema eller dele af et ↓
skema i et større skriftligt materiale, kan du bruge Rc┄↓
Tekst.↲
↲
Først laver du en udskrift som fil på en disk med RcKalk (i ↓
det følgende eksempel er demo-filen fra distributionsdis┄↓
ket┄ten brugt til illustration).↲
↲
/h demo, , , , ;hent demo fil↲
↲
/ ;du vælger et filnavn, som du giver↲
u ;tilføjelsen ".blk"↲
tekst.blk, ;↲
b24, ;↲
j29, ;↲
35, ;↲
100, ;↲
, ;↲
↲
Du har nu en blok, som du direkte kan benytte i RcTekst ↓
sam┄men┄hæng, og indsætte, hvor du måtte ønske det. Du har ↓
f.eks. føl┄gende tekst, hvor skemaet skal indsættes:↲
↲
... resultatopgørelsen for model 15 fremgår af opstil- ↓
lingen her┄under.↲
↲
(skema skal indsættes her)↲
↲
Efter den første indkøringsperiode, må det anses for ...↲
↲
Da skemaet er bredere end teksten normalt, kan du vælge en ↓
tættere skrift til selve skemaet, du indsætter derfor en ny ↓
formatlinie i teksten.↲
↲
markør til før "Efter" ;den normale skrift skal fortsættes↲
;efter skemaet, så du kan først ↲
SÆT FORMAT <cr> ;indsætte den givne formatlinie↲
;↲
markør til før "skema" ;formatlinien gældende for skemaet↲
;indsættes umiddelbart før skemaet ↲
SÆT FORMAT a ;dels vælges 15 tegn pr. tomme,↲
t 15 <cr> g ;dels manuel format, dels øges ↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
f m h ;bredden, så der er plads til 100 ↲
<cr> ;tegn i tekstfeltet↲
;du er nu klar til at flytte skema-↲
SÆT NAVNGIVET FLYT ;et ind i teksten, der hvor markør-↲
;en er↲
↲
SÆT FLYT BLOK = ┆a1┆tekst.blk┆e1┆<cr>↲
↲
;efter "sæt n f", vises den nye le-↲
;detekst og du indtaster så navnet↲
;på den blok, der skal indsættes↲
;(det understregede) og afslutter↲
;med <cr> - du kan så fortsætte med↲
;redigering m.m.↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b1┆┆b0┆┆a1┆RcKalk┆05┆Stikordsregister↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆┆a1┆Stikordsregister┆05┆RcKalk↲
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆┆b0┆┆a1┆┆05┆↲
┆15┆┆b1┆┆b0┆A/S Regnecentralen┆05┆┆0b┆↲
┆15┆┆b2┆┆b0┆┆0b┆┆05┆A/S Regnecentralen↲
↲
↲
↲
↲
↲
┆b0┆Stikordsregister↲
↲
↲
De enkelte kommandoer er sammenfattende beskrevet under ↓
kom┄mandobogstavet (f.eks A - annullering) og i beskrivelsen ↓
er henvisninger til relationer med andre kommandoer. Disse ↓
af┄snit er derfor ikke yderligere refereret i registeret ↓
her.↲
↲
↲
┆b0┆A↲
↲
A - annullering 59↲
afbryde 17↲
afgrænsning 19, 30, 49f, 111↲
aktiv celle 2, 9, 49↲
aktivlinie 2ff, 11, 13, 49, 52, 54↲
analyse 40, 42↲
annullering 21f, 35, 38↲
arbejdskopi 7, 115↲
arbejdslager, ledig kapacitet, se: systemlinie↲
arbejdslinie 2, 9, 13f, 22, 23, 49f↲
arbejdsskema 7, 47↲
automatisk gennemregning 22, 50, 107↲
↲
↲
┆b0┆B↲
↲
B - beskyttelse 61↲
(****) behandler fil ... (meddelelse) 44↲
beregning, internt 106↲
- , nøjagtighed 26, 106↲
- , område 29, 105, 110↲
- , ulovlig 27, 106↲
beregningsudtryk 23, 42, 51, 54, 105↲
beskyttede celler 31f, 37, 44, 50↲
beskyttelse 26, 32, 44↲
(.)BLK 38, 118, 127↲
↲
↲
┆b0┆C↲
↲
C - cellemarkør 63↲
celle 2, 49↲
celle (forskydning) 54↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
cellehenvisning 24, 30, 42, 54, 107f↲
celleindhold 3, 11, 21, 29, 49, 52↲
celleinterval 19, 52↲
celleliste (se også: Z - celleliste) 39, 120↲
cellemarkør 2, 9, 18, 26, 30, 49↲
cellenavn 3, 15, 49, 52f↲
celleområde 19, 30, 36, 52, 105↲
cirkulære henvisninger 108↲
CCP/M-86 7, 47, 115ff↲
↲
↲
┆b0┆D↲
↲
D - decimaler 65↲
decimalbrøk 105↲
decimaler 26, 44, 106↲
decimalkomma 105↲
diskfiler 38↲
↲
┆b0┆E↲
↲
E - exit 67↲
exit 17↲
↲
↲
┆b0┆F↲
↲
F - flyt 69↲
faktorer (analyse) 40↲
fejloplysninger (se også: aktivlinie) 114↲
fil ... fejlbehæftet ... (meddelelse) 44↲
filformat, internt 125↲
filhåndtering 8, 37↲
filnavne 22, 37, 117↲
flyt 30ff, 54↲
formler (skema) 29, 33, 52↲
(...) forskydes ej: (meddelelse) 33, 37, 54↲
forskydning (celle) 54↲
fremadrettede henvisninger 108↲
funktioner 25, 106, 112↲
↲
↲
┆b0┆G↲
↲
G - gem 71↲
gem 8, 16, 20, 22, 36, 41, 43↲
gennemregning 22, 26, 41f, 50, 106↲
grundindstilling 7, 17, 18f, 24, 26, 48f, 58↲
gå til (se også: Å - gå til) 16, 26↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆H↲
↲
H - hent 73↲
hent 16, 18, 29, 33, 35f, 45, 54↲
(...) henvisn. (...), se: meddelelser↲
henvisning (celle) 24, 30, 42, 102, 107f↲
henvisninger, cirkulære 108↲
- , fremadrettede 108↲
hjælpeskema 3, 12, 15, 56↲
hjælpetekster, se: aktivlinie↲
hovedmenu 7, 47↲
højreparentes (fejl) 114↲
↲
↲
┆b0┆I↲
↲
I - indsæt 75↲
inddatering 9↲
indsæt 21, 29f, 54, 56, 111↲
indtastning 2, 4, 13, 49, 54↲
interne beregninger 106↲
internt filformat 125↲
↲
↲
┆b0┆J↲
↲
J - justering 77↲
justering 19, 24↲
↲
↲
┆b0┆K↲
↲
K - kopi 79↲
kan ej læse fil (fejl) 114↲
kan ej oprette fil (fejl) 114↲
kapacitet (ledig ... arbejdslager), se: systemlinie↲
komma mangler (fejl) 114↲
kommando 2, 4, 13, 54, 56↲
kommandobetegnelser 56↲
kommandobogstaver 13, 56↲
kommandoindtastning 13ff, 54↲
kommandospecifikationer 13, 37↲
(tekst)kommentar, regneudtryk 109↲
konsolidering, se: værdiregning↲
kopi 20f, 25, 27, 30ff, 54↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆L↲
↲
L - lås 81↲
ledig kapacitet (arbejdslager), se: systemlinie↲
logiske operatorer 24f, 105, 109f↲
lås 41↲
↲
↲
┆b0┆M↲
↲
M (symbol), se: systemlinie↲
manuel gennemregning 22, 50, 107↲
meddelelser, fil ... fejlbehæftet ... 44↲
- , ... forskydes ej ... 31, 37, 54↲
- , ... overskrive ... 20, 39↲
- , ... skal ændres ... 31, 55↲
- , søjle ... for bred ... 38↲
- , **** behandler fil ... 44↲
↲
↲
┆b0┆N↲
↲
nabo (symbol), se: systemlinie↲
nabocelle 9↲
(.)NCD 118↲
numeriske udtryk 2, 10↲
nøjagtighed (beregning) 26, 106↲
↲
↲
┆b0┆O↲
↲
omregning (cellehenvisning) 30f, 54↲
områdeafgrænsning 30↲
oversigt 56f, 105↲
overskrive, gem (meddelelse) 20↲
- , udskrift (meddelelse) 39↲
↲
↲
┆b0┆P↲
↲
parenteser 109↲
printer (se også: U - udskrift; udskrift) 17, 38↲
prioritet, se: regneprioritet↲
↲
↲
┆b0┆Q↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆R↲
↲
R - regnemåde 83↲
RcTekst 38, 118, 127↲
redigere 3, 10, 14, 25, 48↲
regnemåde 22, 42, 107↲
regneoperatorer 3, 25, 105↲
regneprioritet 105, 109f↲
regneregler 24, 109ff↲
regneudtryk 3, 11, 23, 109↲
- , tekstkommentar 109↲
relationsudtryk 110↲
række 2, 49↲
- (symbol), se: systemlinie↲
rækketal 52↲
rækkevis beregning 42, 107↲
↲
↲
┆b0┆S↲
↲
S - slet 85↲
sikkerhedskopiering 8, 116↲
(...) skal ændres: (meddelelse) 31, 55↲
skema fuldt (fejl) 41, 114↲
skemagrænser 8, 32, 51, 54↲
skemahåndtering (se også: filhåndtering) 16, 35, 41↲
skemaopbygning 18↲
skematilrettelægning 40↲
skemaudbygning 42↲
skemaudsnit 2, 9↲
slet 31, 54, 111↲
sluk 7↲
standardværdi 4, 14↲
start 7↲
systemlinie 2, 9, 12, 16, 18, 22, 49↲
søjle 2, 49↲
- (symbol), se: systemlinie↲
søjle ... for bred ... (meddelelse) 38↲
søjlebogstav 52↲
søjlebredde (se også: Ø - søjlebredde) 23, 27, 36, 106↲
søjlevis beregning 50, 107↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆T↲
↲
T - tøm 87↲
tab. (symbol), se: systemlinie↲
tabulering 26↲
tastefunktioner, se: beregningsudtryk; indtastning; komman-↲
do; oversigt↲
tekst 2f, 10, 11, 19, 23, 30, 43, 49f, 54, 109f, 111↲
tekstkommentar (regneudtryk) 109↲
titellås, se: L - lås; lås↲
tøm 16↲
↲
↲
┆b0┆U↲
↲
U - udskrift 89↲
udskrift 16, 37f, 118, 119, 127↲
- som diskfil 38, 127↲
- til printer 17, 38↲
ulovlig beregning 27, 106↲
udstrækning 19, 52↲
↲
↲
┆b0┆V↲
↲
V - værdiregning 93↲
vejledning, se: aktivlinie↲
venstreparentes (fejl) 114↲
værdiregning 37, 42ff↲
↲
↲
┆b0┆X↲
↲
↲
┆b0┆Y↲
↲
↲
┆b0┆Z↲
↲
Z - celleliste 97↲
↲
↲
┆b0┆Æ↲
↲
Æ - ændring 99↲
ændring (se også: redigere) 21, 25, 32↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆b0┆Ø↲
↲
Ø - søjlebredde 101↲
↲
↲
┆b0┆Å↲
↲
Å - gå til 103↲
↲
↲
┆b0┆Tegn iøvrigt↲
↲
, se: indtastning; kommando; oversigt; decimalkomma↲
.BLK (se også: U - udskrift) 38, 118, 127↲
.NCD 118↲
**** (celleindhold) 27, 52, 106↲
**** behandler ... (meddelelse) 44↲
???? (celleindhold) 27, 52, 106↲
? = hjælp (se også: hjælpeskema), se: oversigt; systemlinie↲
/ se: kommandoindtastning; oversigt↲
! se: manuel gennemregning; omregning (cellehenvis┄ninger);↲
oversigt↲
= se: arbejdslinie; automatisk gennemregning↲
> se: arbejdslinie; manuel gennemregning↲
$ se: indtastning; oversigt; tekst↲
<cr> se: indtastning; kommando; oversigt↲
( ) se: systemlinie↲
(symbol), se: systemlinie↲
(symbol), se: systemlinie↲
(symbol), se: systemlinie↲
(symbol), se: systemlinie↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆1a┆┆1a┆┆9b┆↓
↓
┆1a┆┆9b┆↓
↓
┆1a┆┆9b┆↓
↓
┆1a┆ft, cellelistning og ↓
beskrive