|
|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: CP/M |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about CP/M Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - metrics - download
Length: 6272 (0x1880)
Types: TextFile
Names: »LK-STAT.DOC«
└─⟦dcc88467c⟧ Bits:30004215/lk-stat.imd Lærerkursus-85: Skolen i informationssamfundet (Comet 40 spor)
└─⟦this⟧ »LK-STAT.DOC«
SUPPLERENDE BRUGERVEJLEDNING TIL LK-STAT PÅ COMET.
--------------------------------------------------
Denne brugervejledning er et supplement til hæftet
"Vejledning til LK-programmel", DLH, 1985.
(1) BEGRÆNSNINGER FOR LK-STAT PÅ COMET.
For de tre datasættyper gælder:
Observationer:
Op til 250 observationer kan indtastes og behandles.
Der må dog højst være ca. 50 forskellige observationer.
Hyppigheder:
Op til 50 linier (hver med en observation og dens
hyppighed) kan indtastes.
Gruppering:
Op til 50 linier (hver med et interval og dets hyppighed)
kan indtastes.
Programmet tager iøvrigt selv vare på, at der ikke
indtastes for mange tal.
(2) SPECIALTASTER FOR LK-STAT PÅ COMET.
I "Vejledning til LK-programmel" er omtalt forskellige
taster. Deres beliggenhed på Comet-tastaturet beskrives
her:
Som RETUR-tast anvendes en af de to taster mærket RETURN.
Som ESC-tast anvendes tasten mærket ESC.
Som slettetast anvendes BS-tasten eller CCONTROL-d (hold
tasten mærket CONTROL nede og tryk på d-tasten samtidig).
Ved sletning af data i datasæt anvendes u-tasten.
De fire piletaster sidder i øverste række af det numeriske
tastatur til højre. Desuden har man:
CONTROL-s virker som pil til højre.
CONTROL-d virker som pil til venstre.
CONTROL-e virker som pil op.
CONTROL-x virker som pil ned.
(3) INDTASTNING.
Indtastning i LK-stat består enten i indtastning af
datasætnavn eller i indtastning af tal.
Datasætnavne på Comet må bestå af højst 8 tegn, som enten
er bogstaver (dog ikke æ, ø og å) eller cifre. Taster med
andre tegn er her uden virkning, og man kan ikke taste mere
end 8 tegn ind. Man kan ikke have to datasæt med samme navn
uanset om disse indeholder hver sin type af datasæt (f.
eks. observationer og gruppering). Vælger man et navn, som
er identisk med et allerede eksisterende navn, vil man dog
før eventuel sletning af det allerede eksisterende datasæt,
blive spurgt, om man ønsker at overskrive dette eller vælge
et nyt navn.
Til hvert tal er afsat 12 positioner, hvoraf ti positioner
er afsat til cifre, og de resterende to positioner er afsat
til henholdsvis et eventuelt decimaltegn og et eventuelt
fortegn.
Ved indtastning kan som decimaltegn anvendes både komma (,)
og punktum (.). I arbejdsfeltet vil et decimaltegn dog
altid optræde som et punktum. Hvis et decimaltegn indtastes
som det første tegn i et tal, så vil det blive opfattet og
skrevet som "0."
Under indtastning af tal er tryk på illegale tegn
(bogstaver (på nær u), ?, ! etc.) uden virkning. Ligeledes
kan der ved indtastning af hyppigheder kun indtastes
ikke-negative heltal.
(4) GRUPPER DATASÆT (valgmulighed i HOVEDMENU).
Intervalgrænser skal angives i ikke-aftagende orden. Et
interval kan ikke bestå af kun et punkt.
Den øvre grænse for et interval hører altid med til
intervallet.
Den nedre grænse for et interval hører kun med til
intervallet, såfremt den ikke samtidig er øvre grænse i det
foregående interval. Specielt gælder for den nedre grænse i
første interval, at den kun hører med til intervallet,
såfremt øvre grænse for første interval ikke er
sammenfaldende med nedre grænse for andet interval.
(5) TRANSFORMER DATASÆT (valgmulighed i HOVEDMENU).
Hvis man beder om en transformering, der fører
observationsværdierne uden for LK-stats talområde, vil
programmet give en meddelelse om dette, og transformeringen
vil ikke blive udført.
(6) TABEL (valgmulighed i BESKRIVMENU).
Frekvenser og summerede frekvenser vil altid blive angivet
med tre decimaler.
Hvis hele tabellen ikke kan være i arbejdsfeltet, kan man
ved hjælp af de to vertikalt virkende piletaster bevæge sig
op og ned i tabellen. I dette tilfælde vil tryk på
ESC-tasten føre tilbage til menuvalg.
(7) MÆRKETAL (valgmulighed i BESKRIVMENU).
Ved datasæt af typen observationer eller hyppigheder
udskrives:
Antallet af observationer.
Den mindste observation (med hyppighed forskellig fra 0).
Den største observation (med hyppighed forskellig fra 0).
Variationsbredden (dvs. forskellen mellem størsteværdi og
mindsteværdi).
Typetallet, såfremt dette eksisterer (dvs. såfremt der
findes en observation, hvis hyppighed er større end enhver
anden observations hyppighed). Hvis typetallet ikke
eksisterer vil meddelelsen "Intet typetal" blive
udskrevet.
Nedre kvartil (dvs. den mindste observation, hvis summerede
frekvens er mindst 0.25).
Medianen (dvs. den mindste observation, hvis summerede
frekvens er mindst 0.50).
Øvre kvartil (dvs. den mindste observation, hvis summerede
frekvens er mindst 0.75).
Middeltallet (dvs. summen af observationerne delt med deres
antal). Middeltallet udskrives med to decimaler mere end
observationsværdierne.
Ved datasæt af typen gruppering udskrives:
Antallet af observationer.
Typeintervallet, såfremt intervallerne er lige lange og et
af dem har en hyppighed, der er større end ethvert andet
intervals. Hvis intervallerne er lige lange, og der ikke
findes kun et med den største hyppighed, så udskrives
meddelelsen "Intet typeinterval". Hvis intervallerne ikke
er lige lange optræder der i LK-stat ikke noget
typeinterval.
Nedre kvartil.
Medianen.
Øvre kvartil. (De tre kvartiler er beregnet ved lineær
interpolation ud fra en antagelse, om at alle observationer
i et interval er jævnt fordelt henover intervallet.)
Middeltallet (beregnet ud fra en antagelse, om at alle
intervallets observationer ligger i intervallets
midtpunkt).
(8) FÆRDIG (valgmulighed i BESKRIVMENU).
Hvis man gemmer et datasæt med et navn, som er identisk med
navnet på et allerede oprettet datasæt, så vil det gamle
datasæt blive slettet eller, som man også udtrykker det,
blive overskrevet. Der kan altså kun være et datasæt med et
bestemt navn.
Hvis man derfor forsøger at gemme et datasæt med et navn,
der allerede findes i kataloget, så vil man få følgende
meddelelse "Data-navn eksisterer. Overskriv ? (J/N)".
Tastes J vil altså det allerede oprettede datasæt med det
pågældende navn forsvinde.
«eof»