|
|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: CP/M |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about CP/M Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - metrics - download
Length: 18432 (0x4800)
Types: TextFile
Names: »ASTROC.DAT«
└─⟦1d8a15fc5⟧ Bits:30005822 Astrologi-program
└─⟦this⟧ »ASTROC.DAT«
▶1f◀SATURN I VÆDDEREN▶1e◀
Du har Saturn stående i Vædderens tegn, og dette retter først og frem
mest søgelyset mod Din egen person, krop og fysik. Man kan på en måde
sige, at Du har en vis tilbøjelighed - og kosmisk ret - til at være
selvcentreret og til at koncentrere Dig om Din egen udvikling og ambi
tioner i alle henseender. Er Du et menneske med en høj etik og person
lig moral, kan det føre Dig langt på de områder, Du finder væsentlige.
I modsat fald kan det appellere til egoisme, snæversynethed, afstum
pethed og stivsind. Og i kølvandet på sådanne egenskaber er ensomhed.
Fysisk og praktisk effektivitet føles altid som et slid og som en
stadig udfordring. Men gennem selvdisciplin kan Du stramme Din formåen
gevaldigt op og hele tiden slå Dine rekorder. Inderst inde har Du sik
kert en fornemmelse af, at med mindre Du bruger Dig selv fysisk, psy
kisk og mentalt, så går Du istå.
Du skal med andre ord sørge for altid at være igang, ja, faktisk være
lidt krævende og barsk ved Dig selv. Da Saturn tillige har med arbejde
og målsætning at gøre, er det betydningsfuldt for Dig at have veldefi
nerede mål i tilværelsen - ikke blot følge mængden. Du kan træne Dig op
til at blive en glimrende leder og organisator. Men det kræver indsats.
\f
▶1f◀SATURN I TYREN▶1e◀
Du har Saturn stående i Tyrens tegn, hvilket retter søgelyset mod ta
lenter, penge eller denne verdens skønhed, goder og glæder. Det vil
sige, at du ligger inde med ambitioner om at tage del i eller have
indflydelse på værdierne i verden. Og det gør Du klogt i at gøre Dig
klart. Måske gælder det om at opnå en sikker bankkonto, om at blive
velhavende, eller om at omgive sig med skønne ting, et hjem af kvali
tet. Det solide og gedigne tiltaler Dig.
Men det kan også give ambitioner i forbindelse med udvikling af sær
lige talenter, der kan komme til at repræsentere en værdi. Du kan
f.eks. satse på kunst eller kunstnerisk, dekorativ og kreativ udfol
delse. Det er af stor vigtighed for Dig at blive klar over, hvad Du be
tragter som værende af værdi og så stræbe efter at opnå det. Det skulle
kunne lade sig gøre, for Du kan være meget stædig og vedholdende, når
der er nogen eller noget, Du har kastet Din kærlighed på.
Er Du et menneske med høj etik og personlig moral, kan Du nå langt på
de nævnte områder. Det kan Du såmænd også i modsat fald, men en tendens
til grådighed og egoistisk havesyge vil da lettere kunne blive resul
tatet, og glæden ved værdierne ødelægges af frygten for ikke hele tiden
at kunne forøge dem - eller frygten for at miste dem.
\f
▶1f◀SATURN I TVILLINGERNE▶1e◀
Du har skæbneplaneten Saturn stående i Tvillingernes tegn. Og her ret
ter den søgelyset mod alt, hvad der kommer ind under begrebet kommuni
kation. Det vil sige, at anliggender forbundet med skrift, tale, sprog,
kontakt, formidling, studier eller andre mentalt prægede aktiviteter vil
anspore Dig. Det er dog højst tænkeligt, at Du finder det opslidende,
og at Du må investere uforholdsmæssigt megen tid på at opnå et godt
resultat på et eller flere af disse kommunikationsomåder. Faktisk gør
Du klogest i at gøre det til en del af Dit arbejde. For det er jo værd
at holde sig i erindring, at Du kan opnå den højeste grad af perfektion
(dog aldrig helt i egne øjne) eller omvendt gå i stå og i værste fald
tilbage i mental udvikling. Det er svært at forestille sig, at du så
ikke vælger at tage udfordringen op.
\f
▶1f◀SATURN I KREBSEN▶1e◀
Du har Saturn stående i Krebsens tegn. Her retter den søgelyset mod alt
i forbindelse med hjem, familie og miljø. Det vil sige, at Du må regne
med, at der ligger mange forpligtelser og udfordringer i forbindelse
med familien. Du vil have svært ved ikke at føle Dig bundet eller for
pligtet af familiefunktionerne, dens medlemmer eller bundet til den
plet eller det land, hvor Du er født - og det gælder både i barndom og
i det voksne liv. Du vil altid komme til at yde mere på dette område,
end Du får igen. På den anden side har Du selv mange ambitioner i for
bindelse med hjem, bolig, familie, børn, partner, og hvad der nu hører
til en helstøbt familie.
Samfundsmæssige spørgsmål kan også komme til at optage Dig stærkt. Du
vil måske endda føle det lidt som et kald at arbejde på forbedringer
både med henblik på egen familie såvel som på hele samfundshushold
ningen.
Din egen familie har givetvis været domineret af stærke personlig
heder, der har præget Din opvækst. Og Du kan også selv komme til at stå
som den stærke forældre-part, der tvinger sine beslutninger igennem -
ofte ved at anvende følelser som magtmiddel. Det kan betyde, at Du
bliver holdepunktet for familien eller for endnu større grupper, hvis
Du har en høj etisk standard. I modsat fald kan Du komme til at stå
ensom midt i familiebilledet, som tiden går.
\f
▶1f◀SATURN I LØVEN▶1e◀
Du har Saturn stående i Løvens tegn, hvilket retter søgelyset mod alt
vedrørende skaberkraft og skabende udfoldelse. Og dette område dækker
alt fra erotik, børn, unge og pædagogik til fornøjelser, underholdning,
kunst, hobbies, spil og sport. Med andre ord alt, som kræver særligt
livsoverskud.
Det taler for, at Du altid har et problem med dette at holde fri og
fornøje Dig, enten fordi Dine ønsker har svært ved at gå i opfyldelse,
eller fordi Du kræver noget specielt, og at det skal give Dig et sær
ligt resultat. Men det er vigtigt for Din selvfølelse, at Du lærer at
beherske et eller flere af de nævnte områder, selvom det ind imellem
kan være lidt opslidende. Du kunne også gøre et af områderne til Din
livsopgave, arbejde og målsætning.
Er Du et menneske, som stræber efter en høj etisk livsførelse, vil Du
kunne udvikle Dig til at blive en glimrende leder og igangsætter - en
fin inspirationskilde for Dine omgivelser. Er det modsatte tilfældet,
kan Du udvikle dig til at blive dominerende og herskesyg, og som tiden
går, blive ret ensom på Saturns virkefelter.
\f
▶1f◀SATURN I JOMFRUEN▶1e◀
Du har Saturn stående i Jomfruens tegn, hvilket retter søgelyset mod
alt i forbindelse med dagligt arbejde og arbejdsfunktioner, sans for
detaljer og analytisk arbejde, disciplin, sikkerhed, akkuratesse,
fuldkommenhed og begrænsningens kunst.
Det vil sige, at Du sikker er lidt af en perfektionist eller bestræ
ber sig på at blive det, og måske gør omhu til en dyd for at få over
blik og føle tryghed og sikkerhed i tilværelsen.
Kost, sundheds- og helbredsinteresser er også Jomfruens område. Og
at bestræbe sig på sund kost og levevis som overhovedet muligt må være
det centrale ligeså vel som at gøre sundheds/sygdomsanliggender eller
ernæring og kost til sit arbejdsområde.
Du kan komme til at beherske anliggender, der har med de nævnte ting
at gøre, meget suverænt, såfremt det etiske niveau er højt. I modsat
fald kan Du forfalde til snæversynethed, pedanteri, principrytteri og
hypokondri.
\f
▶1f◀SATURN I VÆGTEN▶1e◀
Du har Saturn stående i Vægtens tegn, hvilket retter søgelyset mod alt
i forbindelse med kærlighed, samarbejde, partnerskab, ægteskab, for
holdet til andre mennesker og omverdenen i det hele taget. Det er disse
områder, der livet igennem vil udfordre Dig, og hvor Du vil synes, at
tilværelsen kunne blive mere perfekt.
Du vil opdage - eller har måske allerede opdaget - at der ligger
kolossal megen ydelse i forbindelse med andre mennesker eller partner.
Her må Du belave Dig på at være den, der gør den hårdeste og mest
anstrengende indsats for fællesskabet og hele tiden bestræbe Dig på
det bedste og ikke tage det for højtideligt, om Du ikke ser resultater
af Dine anstrengelser lige med det samme.
Allerbedst ville det måske være, om Du fandt Dig et arbejde, der in
volverer flest mulige mennesker - eller i hvert fald engagerede Dig i
Dine medmenneskers problemer.
Det kan gøre selve partnerskabet til en enklere opgave, hvis ikke
alle kræfterne skal udfoldes her alene. Sigter Du efter høj etisk livs
førelse og har oprigtig interesse for Dine medmennesker, kan Du få stor
betydning og nå langt på nævnte områder. I modsat fald kan Du arbejde
hen mod et meget beregnende og krævende forhold til partner eller om
givelser, resulterende i skuffelser og ensomhed, som tiden går.
\f
▶1f◀SATURN I SKORPIONEN▶1e◀
Du har Saturn stående i Skorpionens tegn, hvilket retter søgelyset mod
kontrol, selvdisciplin, åndelig styrke og magt. Det kan give Dig ambi
tioner og udfordring i forbindelse med mere udefinerbare, psykiske, må
ske parapsykologiske anliggender og specielle betragtninger vedrørende
liv og død, reinkarnationstanken og lign. Eller Du kan gå i den mod
satte grøft og være afvisende overfor samme, men i virkeligheden fængs
ler det Dig alligevel.
De mere jordnære anliggender, som Skorpionen har med at gøre, er
funktioner vedrørende andres penge, arv, legater, bankvæsen, værdipa
pirer i alle afskygninger. Det vil sige, at faktorer i forbindelse med
slige sager kan få afgørende betydning i Din tilværelse og måske også
indgå i Dit arbejdsområde.
Du kan udvikle en fortræffelig styrke og selvkontrol og blive i stand
til at bestride ansvarsfulde poster, ikke mindst hvis Du er i besiddel
se af en høj etisk standard. I modsat fald vil Du kunne føle trang til
at misbruge Din magt og stille urimelige hårde krav til Dine omgivelser
- og for den sags skyld også til Dig selv.
\f
▶1f◀SATURN I SKYTTEN▶1e◀
Du har Saturn i Skyttens tegn, hvilket retter søgelyset mod alle for
hold vedrørende fri udvikling, ekspansion, filosofiske, religiøse an
liggender, retfærdighed, lov, ret og justits. Det vil sige, at Du går
rundt med lidt af en filosof i maven, hvilket Du også helst skal. For
at stagnere på områder, som Skyttens tegn står for, er ret så tragisk.
Det skulle helst være sådan, at Du livet igennem bestræber Dig på en
bedre, rigtigere og sandere livsholdning og livsfilosofi.
Studier, uddannelse og alt, hvad der hører de højere sfærer til,
eksempelvis alle former for intellektuelle interesser, er underlagt
Skytten og vil alt sammen kunne udfordre Dig, og i perioder gøre Dig
hvileløs. Men spændende er det, hvis Du tager udfordringen op.
Rejser, udlandsinteresser er også Skyttens område - med andre ord
alt, hvad der udvider ens horisont - så Du bør ikke resignere og finde
Dig i begrænsninger og ende med en snæver horisont, hvad Saturn i vær
ste fald kan appellere til. Vælg i stedet et eller flere af de nævnte
områder og få kontrol over udviklingen her.
\f
▶1f◀SATURN I STENBUKKEN▶1e◀
Du har Saturn stående i Stenbukkens tegn, og her hører den hjemme, så
følgelig er den ekstra stærk. Det retter søgelyset kraftigt mod alle
anliggender forbundet med arbejde, målsætning, position og prestige.
Det er afgørende betydning for Dig at opnå størst mulig indflydelse
og kontrol over Dine arbejdsforhold. Og det er ikke så enkelt endda,
for Dine ambitioner er meget høje, og Du har svært ved at føle Dig
tilfreds med Dine resultater for længere tid ad gangen. I hvertfald må
Du hele tiden videre og bestræbe Dig på endnu bedre og større mål eller
kontrol over Dit liv og arbejdsfunktion.
Det betyder i reglen hårdt arbejde, og Du betragtes som lidt af en
arbejdsnarkoman. Det kan naturligvis føre Dig vidt i tilværelsen med
henblik på karriere og arbejde.
Er Du et menneske med en høj etisk standard, kan Du blive en stærk
leder, som yder kolossalt meget selv. Ensomhed i arbejdet vil Du dog
nok altid føle. Står det derimod sløjt til med den etiske standard, kan
Du være meget hård, dominant, magtfuld og stivsindet. Og følgen kan
være hæmning og skuffelser i forbindelse med arbejde og målsætning.
\f
▶1f◀SATURN I VANDMANDEN▶1e◀
Du har Saturn stående i Vandmandens tegn. Her retter den søgelyset mod
alt, hvad der er frit, utraditionelt og revolutionært. Du er ikke helt
almindelig i Din opfattelse af arbejde, pligter og ansvar. Det er Dig
magtpåliggende at eksistere og arbejde under så frie former som muligt.
Og Du kan være meget demonstrativ og oprørsk, hvis man søger at presse
Dig ind i for borgerlige rammer. Bedst er det, om Du finder Dig et ar
bejde, et mål eller interesser, som konstant byder på nye muligheder og
udfordringer og baner vejen til utraditionel livsførelse. Et for ordi
nært job eller emne vil ikke kunne holde Dig fangen i ret lang tid ad
gangen. Vandmandens tegn står for alt, som er forud for sin tid og der
for lidt svært for Din samtid at følge og anerkende. Det kan derfor
begrænse Din omgangskreds. Aktiviteterne kan strække sig over områder
som f.eks. alle former for avanceret teknik og videnskab, avancerede
kommunikationsformer til de højere sfærer som astronomi, astrologi,
rumfart og andre højspændte interesser og forehavender.
Er Du et menneske med høj etisk standard, vil Dine mange utraditi
onelle interesser tjene humanistiske formål. Er det modsatte tilfældet,
er chancen nærliggende for at udvikle sig til en negativ og kontrær en
spænder med utopiske ideer og forestillinger, hvis eventuelle udførelse
ville skade helheden fremfor at gavne.
\f
▶1f◀SATURN I FISKENE▶1e◀
Du har Saturn stående i Fiskenes tegn. Dette retter søgelyser mod alt,
hvad der er fantasifuldt, særpræget, udefinerbart eller direkte my
stisk. Fiskenes tegn er nemlig selve mysticismens tegn.
Emner af psykisk eller parapsykologiske karakter kan optage og udfor
dre Dig. Imidlertid er der også mere jordnære anliggender hjemmehørende
under Fiskene. bl.a. sygdomsanliggender, hospitaler og institutioner af
alle slags. Havet og dets funktioner er også knyttet til Fiskene, samt
så specielle ting som olie, gas, benzin, giftstoffer, medicin, sindsud
vidende stoffer og kemiske funktioner i det hele taget. Det vil være en
fordel, om det eller flere af de nævnte områder indgik i Dit mål eller
arbejde. Undertiden kan det være svært at finde den rette hylde med
Saturn i det udefinerbare Fiskenes tegn. Egentlig søger Du noget, der
er spændende og fantasifuldt. Det kunne også være glimrende til en
kunstnerisk linie, hvis der er evner for sådant. Ihvertfald er der
spændende udfordringer at tage op. Undlader Du at stræbe og lade Dig
udfordre her på Saturns virkeområde, kan Du forfalde til en romantisk,
urealistisk holdning til arbejde, ansvar og pligter. Du kan også for
falde til at opnå Dine ønsker ved hjælp af højst betænkelige, ufine og
fordægtige midler.
\f