|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: CP/M |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about CP/M Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - metrics - download
Length: 221568 (0x36180)
Types: RcTekst
Names: »99109952.WP«
└─⟦670c8f5a6⟧ Bits:30005866/disk2.imd Dokumenter i RcTekst format (RCSL 99-1-*)
└─⟦this⟧ »99109952.WP«
╱04002d4e0a00050000000002013a3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d373c555f6973ffffffff04╱
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
┆b0┆╞ Partner┆f0┆╞ ╞ ╞ Introduktion↲
╞ ┆b0┆Brugervejledning↲
╞ ┆b0┆Betjening┆f0┆╞ ╞ ╞ Udstyr↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ Systemkomponenter↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ___________________↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ Hvordan man kommer↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ i gang↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ Udførelse af↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ programmer↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ Genstart og nedluk-↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ning af system↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ___________________↲
↲
↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ Vinduer↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ Grafik↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ Lokalnetfunktioner↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ___________________↲
↲
↲
↲
╞ ╞ CCP/M-86 kommandoer↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ Hvis noget går galt↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ Råd og vink↲
↲
╞ ╞ ╞ ___________________↲
↲
↲
↲
↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ Bilag↲
↲
↲
↲
PN:99109952.╞ ╞ ╞ ___________________↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
╱04002d4e0a00050000000002013c3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d373c555f6973ffffffff04╱
╱04002d4e0a00050000000002013a3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d373c555f6973ffffffff04╱
↓
Nøgleord:╞ ┆84┆Partner, betjening, styresystem, CCP/M-86, ↓
┆19┆┆8e┆┄┄programmel, maskinel. ↲
↲
Resume┆88┆':╞ ┆84┆Denne vejledning beskriver den daglige betje-↲
╞ ╞ ╞ ┆84┆ning af Partner systemet, herunder de enkelte ↓
┆19┆┆8e┆┄┄systemenheder, styresystemet og menu system┄↓
┆19┆┆8e┆┄┄et. Desuden beskrives system-opstarten.↲
↲
╞ ╞ ╞ ┆84┆Installation og vedligeholdelse af systemet ↓
┆19┆┆8e┆┄┄er beskrevet i en særskilt vejledning.↲
↲
Udgave :╞ ╞ November 1984.↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
╞ ╞ ╞ ┆84┆CCP/M-86 er et registreret varemærke fra ↓
┆19┆┆8e┆┄┄Digital Research.↲
↲
↲
↲
↲
↲
┆05┆ Copyright 1984, RC, dk. ↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b1┆┆b0┆A/S Regnecentralen┆05┆-┆0b┆-↲
┆15┆┆b2┆┆b0┆-┆0b┆-┆05┆A/S Regnecentralen↲
↲
┆14┆┆b1┆┆b0┆Partner┆05┆Indhold↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆Indhold┆05┆Partner↲
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆b0┆Indhold↲
↲
↲
1. Introduktion ......................................┆05┆7↲
↲
2. Udstyr ............................................┆05┆13↲
2.1 Tastatur .....................................┆05┆13↲
2.2 Dataskærm ....................................┆05┆16↲
2.3 Centralenhed .................................┆05┆20↲
2.4 Indbyggede diske .............................┆05┆22↲
2.4.1 Disketter .............................┆05┆22↲
2.4.2 Betjening af diskettestation ..........┆05┆24↲
2.4.3 Winchester disk .......................┆05┆25↲
2.4.4 M-disk ................................┆05┆26↲
↲
3. Systemkomponenter .................................┆05┆27↲
3.1 Styresystemet CCP/M-86 .......................┆05┆28↲
3.1.1 Vinduer ...............................┆05┆29↲
3.2 Filer ........................................┆05┆30↲
3.2.1 Filmasker .............................┆05┆31↲
3.2.2 Diskbetegnelse ........................┆05┆32↲
3.2.3 Brugernummer ..........................┆05┆33↲
3.3 Lokalnet .....................................┆05┆33↲
3.3.1 Tilmelding til lokalnettet ............┆05┆34↲
3.3.2 Oprettelse af forbindelse .............┆05┆34↲
3.3.3 Navngivning af ressourcer .............┆05┆35↲
3.3.4 Almindelig brug af nettet .............┆05┆36↲
3.4 Grafik .......................................┆05┆36↲
↲
4. Hvordan man kommer i gang .........................┆05┆37↲
4.1 Tænd for systemet ............................┆05┆37↲
4.2 Selvtest .....................................┆05┆37↲
4.2.1 Tastaturet ............................┆05┆39↲
4.3 Indlæsning af styresystem ....................┆05┆39↲
4.3.1 Styresystem indlæses fra diskette .....┆05┆40↲
4.3.2 Styresystem indlæses fra winchesterdisk┆05┆41↲
4.3.3 Styresystem indlæses via lokalnet .....┆05┆42↲
4.3.4 Styresystemets opstart-billede og↲
Partner hovedmenu .....................┆05┆43↲
4.4 Statuslinie ..................................┆05┆45↲
4.5 Partners 4 konsoller .........................┆05┆47↲
4.5.1 Konsollerne ved opstart ...............┆05┆47↲
↲
5. Udførelse af programmer ...........................┆05┆49↲
5.1 Afvikling af programmer under Partners↲
menusystem ...................................┆05┆49↲
5.2 Hovedmenuens hjælpeprogrammer ................┆05┆51↲
5.2.1 Specialfunktioner .....................┆05┆52↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
5.2.2 Filadministration .....................┆05┆54↲
5.2.2.1 Liste over filer i katalog ...┆05┆55↲
5.2.2.2 Oplysning om disk ............┆05┆57↲
5.2.2.3 Kopiering af fil .............┆05┆59↲
5.2.2.4 Sletning af fil ..............┆05┆61↲
5.2.2.5 Ændring af filnavn ...........┆05┆62↲
5.2.3 Diskettevedligeholdelse ...............┆05┆63↲
5.2.3.1 Kopiering af diskette ........┆05┆64↲
5.2.3.2 Initialisering af diskette ...┆05┆69↲
5.2.3.3 Verificering af diskette .....┆05┆71↲
5.2.4 Winchesterdisk-vedligeholdelse ........┆05┆72↲
5.2.4.1 Sikkerhedskopiering af filer↲
fra winchesterdisk ...........┆05┆73↲
5.2.4.2 Re-kopiering af filer til↲
winchesterdisk ...............┆05┆75↲
5.2.4.3 Oplysning om diskette ........┆05┆77↲
5.2.5 Programmering af funktionstaster ......┆05┆77↲
5.2.6 Grafik ................................┆05┆81↲
5.2.7 Afslut grafik .........................┆05┆82↲
5.3 Afvikling af programmer under CCP/M-86 .......┆05┆82↲
5.3.1 Skift mellem menu-system og CCP/M-86 ..┆05┆83↲
↲
6. Genstart og nedlukning af system ..................┆05┆85↲
6.1 Genstart af system ...........................┆05┆85↲
6.2 Nedlukning af system .........................┆05┆85↲
↲
7. Vinduer ...........................................┆05┆89↲
7.1 Hvad er vinduer ..............................┆05┆89↲
7.2 Opstilling af vinduer ........................┆05┆90↲
7.2.1 VMENU programmet ......................┆05┆90↲
7.2.1.1 FLYT kommandoen ..............┆05┆92↲
7.2.1.2 DIM kommandoen ...............┆05┆93↲
7.2.1.3 FORSKYD kommandoen ...........┆05┆94↲
7.2.1.4 FØLG kommandoen ..............┆05┆98↲
7.2.1.5 GEM kommandoen ...............┆05┆100↲
7.2.1.6 AFSLUT kommandoen ............┆05┆101↲
7.2.2 VINDUE programmet .....................┆05┆102↲
7.2.2.1 VINDUE kommandoen ............┆05┆103↲
7.2.2.2 VINDUE ÆNDRES kommandoen .....┆05┆103↲
7.2.2.3 VINDUE GEM kommandoen ........┆05┆104↲
7.2.2.4 VINDUE STATUS kommandoen .....┆05┆104↲
7.2.2.5 VINDUE HEL kommandoen ........┆05┆105↲
7.2.2.6 VINDUE FORGRUND kommandoen ...┆05┆105↲
7.3 Vinduesstyring via SUBMIT-filer ..............┆05┆105↲
↲
8. Grafik ............................................┆05┆107↲
↲
9. Lokalnet funktioner ...............................┆05┆109↲
9.1 Tilmelding til lokalnet ......................┆05┆110↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
9.2 Oprettelse og nedlæggelse af forbindelsen↲
til en netvært ...............................┆05┆110↲
↲
10. CCP/M-86 kommandoer ...............................┆05┆111↲
10.1 Indbyggede kommandoer i CCP/M-86 .............┆05┆112↲
10.1.1 Ændring af aktuel disk ...............┆05┆112↲
10.1.2 Ændring af aktuelt brugernummer ......┆05┆112↲
10.1.3 Ændring af aktuelt skrivernummer .....┆05┆113↲
10.1.4 Ændring af aktuel lagergrænse ........┆05┆113↲
10.1.5 Udskrift af katalog ..................┆05┆113↲
10.1.6 Fjernelse af et kørende program ......┆05┆114↲
10.1.7 Indbyggede lokalnet-kommandoer .......┆05┆115↲
10.2 Hjælpeprogrammer til CCP/M-86 ................┆05┆118↲
10.2.1 Vejledning ...........................┆05┆118↲
10.2.2 Udskrift af katalog ..................┆05┆119↲
10.2.3 Kopiering af filer ...................┆05┆119↲
10.2.4 Sletning af filer ....................┆05┆120↲
10.2.5 Ændring af filnavn ...................┆05┆120↲
10.2.6 Systemmærkning af filer ..............┆05┆121↲
10.2.7 Udskrift af fil på skærm .............┆05┆122↲
10.2.8 Udskrift af fil på skriver ...........┆05┆122↲
10.2.9 Brug af SUBMIT .......................┆05┆122↲
10.2.10 Bufferet konsol ......................┆05┆123↲
10.2.11 Udskrift af navnetabellen ............┆05┆124↲
10.2.12 Lokalnet status ......................┆05┆124↲
10.3 Menu-hjælpeprogrammer ........................┆05┆125↲
10.3.1 FUNCTION .............................┆05┆126↲
10.3.2 WDVEDL ...............................┆05┆127↲
↲
11. Hvis noget går galt ...............................┆05┆129↲
11.1 Opstart ......................................┆05┆129↲
11.2 Normal drift .................................┆05┆139↲
11.2.1 Styresystemets fejlmeddelelser .......┆05┆140↲
11.2.1.1 Meddelelser angående↲
filbehandling ..............┆05┆140↲
11.2.1.2 Meddelelser angående↲
ordreudførelse .............┆05┆142↲
11.2.2 Hjælpeprogrammernes fejlmeddelelser ..┆05┆143↲
11.2.3 Netprogrammellets fejlmeddelelser ....┆05┆144↲
11.2.3.1 Fejlmeddelelser fra styre-↲
systemet ...................┆05┆144↲
11.2.3.2 Fejlmeddelelser fra indbyg-↲
gede netkommandoer .........┆05┆145↲
11.2.3.3 Andre fejlmeddelelser fra↲
netprogrammellet ........... ┆05┆148↲
11.2.4 Brugerprogrammers fejlmeddelelser ....┆05┆148↲
↲
12. Råd og vink .......................................┆05┆149↲
12.1 Rengøreing ...................................┆05┆149↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
12.2 Behandling af disketter ......................┆05┆149↲
12.3 Sikkerhedskopiering af filer .................┆05┆150↲
↲
A. Notationsform .....................................┆05┆153↲
↲
B. Tegnsæt ...........................................┆05┆157↲
B.1 Udvidet tegnsæt ..............................┆05┆157↲
B.2 Afvigelser mellem US ASCII og dansk tegnsæt ..┆05┆159↲
↲
Stikordsregister ......................................┆05┆161↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b1┆┆b0┆Partner┆05┆1. Introduktion↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆1. Introduktion┆05┆Partner↲
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b1┆┆b0┆A/S Regnecentralen┆05┆-┆0b┆-↲
┆15┆┆b2┆┆b0┆-┆0b┆-┆05┆A/S Regnecentralen↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO introduktion↲
«index»SA↲
┆b0┆1. Introduktion↲
┆0f┆↓
↲
En Partner mikrodatamat er et hjælpemiddel, der på grund af ↓
sin flexibilitet, hurtighed og kapacitet yder en effektiv ↓
aflastning i det daglige arbejde. Man skal ikke ofre megen ↓
tid på at lære om EDB for at kunne benytte Partner, da be┄↓
tjeningen er enkel og ligetil: oftest tænder man blot for ↓
maskinen, vælger værktøj, og straks er man midt i arbejdet.↲
↲
En Partner kan sammenlignes med et værksted - programmerne ↓
vil da svare til værktøjet. Der findes et righoldigt udbud ↓
af standardprogrammer og af programmeringssprog til selv┄↓
gjorte programmer. Fællesnævneren for værktøjerne er, at de ↓
lægges ind som lagervarer på værkstedet og hentes frem til ↓
brug med en enkelt tastning.↲
↲
Værktøj og råmateriale hører sammen - programmer hører sam┄↓
men med data, d.v.s. tal og tekst. Som inddata, råmateria┄↓
le, når tal og tekst puttes i maskinen, og som uddata, fær┄↓
dig┄varer eller halvfabrikata, når de hentes ud efter at væ┄↓
re behandlet af programmet. Ligesom et værktøj er fremstil┄↓
let af materiale i en særlig udformning, således er et pro┄↓
gram på sin vis opbygget af et sæt af specielle data.↲
↲
Ethvert værksted har sit lagersystem og sin måde at holde ↓
styr på tingene, typisk: lagerreoler eller arkivskabe mær┄↓
ket med skilte eller etiketter, og en oversigt over lageret ↓
er anbragt i et kartotek. På samme vis med Partner - de ↓
til┄svarende begreber hedder: disklager, diskstationer, fil┄↓
nav┄ne og katalog. En Partner har sin egen lagerforvalter, ↓
der bl.a. holder styr på lageret. Forvalteren hedder CCP/M-↓
86, alias styresystemet.↲
↲
I forbindelse med EDB er der naturligvis ikke tale om hånd┄↓
gribelige ting på hylder. Derimod om serier af elektriske ↓
impulser, der dels kan indvirke på komponenterne i maskinen ↓
og derved danne grundlag for selve databehandlingen, dels ↓
kan fastholdes og lagres på magnetisk vis. Den magnetiske ↓
registrering ændrer sig kun, når man gemmer (skriver) på ↓
lageret, ikke når man henter (læser) data eller programmel. ↓
Det minder meget om en båndoptagelse; man kan lytte til den ↓
gang på gang, og den forsvinder først ved egentlig sletning ↓
eller nyoptagelse oveni.↲
↲
Under brugen bliver programmel og data læst ud fra de mag┄↓
netiske lagre og bearbejdet. Under denne bearbejdning op┄↓
træder de derfor som flygtige elektriske impulser, der må ↓
fastholdes undervejs i de forskellige stadier i databehand┄↓
lingen. Her kommer maskinens arbejdslager ind i billedet - ↓
svarende til værkstedsbænken eller skrivebordet. Arbejdsla┄↓
geret er anderledes bl.a. derved, at indholdet kun opbeva┄↓
┆8c┆┆83┆┆dd┆↓
res midlertidigt; hver gang maskinen slukkes, tabes det ↓
tidligere indhold. Det er derfor bydende nødvendigt, at man ↓
regelmæssigt tager kopier af sit data- og programmateriale ↓
- sikkerhedskopier - så er man garderet både mod strømsvigt ↓
og uheld med disklager.↲
↲
En Partner kan anvende to forskellige typer disklager (mag┄↓
netisk lager): dis┄kettestationer og winchester diskstatio┄↓
ner. Diskettestatio┄ner benytter disketter (små, handy ski┄↓
ver) som lagermedium, og de kan sættes ind og tages ud af ↓
maskinen efter behov. En winchester diskstation har derimod ↓
et lagermedium, der ikke skal skiftes, og som har en bety┄↓
delig større lagerkapacitet end en enkelt diskette.↲
↲
«index»SO ydre enheder↲
Disklagre betegnes som ydre enheder (også når de er bygget ↓
ind i maskinen). Til en Partner kan af andre ydre enheder ↓
bl.a. tilsluttes: skri┄ver, plotter, mus, kommunikationsud┄↓
styr, modem, lokalnet, extern winchesterdisk - for at nævne ↓
nogle i flæng.↲
↲
Værktøjer, materiale, lagervarer, arbejdsprocesser, telefo┄↓
ner, post, besked her, besked der - et mylder af aktivite┄↓
ter, der skal holdes styr på i et værksted. I Partner værk┄↓
stedet varetages afviklingen af de tilsvarende aktiviteter ↓
af CCP/M-86, styresystemet.↲
↲
For at gøre den daglige betjening så nem som overhovedet ↓
muligt er Partneren udstyret med dansksproget menusystem. ↓
Som regel er man altid på det rene med, hvad man netop har ↓
behov for at få udført, det være sig sikkerhedskopiering, ↓
at se indholdet af diskens katalog eller at ændre filnavn. ↓
Disse funktioner samt en masse andre udføres ved at udveks┄↓
le spørgsmål og svar via menusystemet (se fig. 1┆1e┆1).↲
↲
↲
┆8c┆┆82┆┆bb┆↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e0007000000000201443140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37555f6973ffffffffff04╱
╱04002d4e0a00050000000002013c3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d373c555f6973ffffffff04╱
↓
┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner MENU┆05┆Version 2.0 !↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_┆e1┆┆82┆┆f0┆! ↲
!┆05┆!↲
!╞ ┆b0┆F╞ Filadministration┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ D╞ Diskettevedligeholdelse┆05┆!↲
!┆05┆!↲
╱04002d4e0e000700000000020147314000000000000000000000000000000000000000000000000004080d121c26303a555f6973ffffffff04╱
╱04002d4e0e0007000000000201443140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37555f6973ffffffffff04╱
↓
!╞ ┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ !╞ Partner Filadministration┆05┆Version 2.0 !↲
!╞ !┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_┆e1┆┆82┆┆f0┆! ↲
!╞ !┆05┆!↲
!╞ !╞ L ╞ Liste over filer i katalog┆05┆!↲
!╞ !┆05┆!↲
!╞ !╞ O Oplysning om disk┆05┆!↲
!╞ !┆05┆!↲
!╞ !╞ ┆b0┆Æ Ændring af filnavn┆f0┆┆05┆!↲
╱04002d4e0e00070000000002014b314000000000000000000000000000000000000000000000000004080c1116202a343e555f6973ffffff04╱
╱04002d4e0e000700000000020147314000000000000000000000000000000000000000000000000004080d121c26303a555f6973ffffffff04╱
↓
!╞ !╞ ┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ !╞ !╞ Partner Filadministration┆05┆Version 2.0 !↲
!╞ !╞ !┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_┆e1┆┆82┆┆f0┆! ↲
!╞ !╞ !┆05┆!↲
!╞ !╞ !╞ Ændring af filnavn╞ ╞ ╞ Aktuel disk: A┆05┆!↲
!╞ !╞ !╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ Aktuel bruger: 2┆05┆!↲
!╞ !╞ !┆05┆!↲
!┆b0┆__┆f0┆!╞ !╞ Nuværende filnavn:╞ ┆b0┆JANUAR.NCD┆f0┆┆05┆!↲
╞ !╞ !┆05┆!↲
╞ !╞ !╞ Nyt filnavn:╞ ┆b0┆MARTS.NCD┆f0┆┆05┆!↲
╞ !╞ !┆05┆!↲
╞ !╞ !┆05┆!↲
╞ !╞ !╞ JANUAR.NCD ændret til MARTS.NCD┆05┆!↲
╞ !╞ !┆05┆!↲
╞ !╞ !╞ Skal der ændres flere filnavne? (j/n)╞ ┆b0┆N┆f0┆┆05┆!↲
╞ !┆b0┆___┆f0┆!┆05┆!↲
╞ ╞ !┆05┆!↲
╞ ╞ !┆05┆!↲
╞ ╞ !┆05┆!↲
╞ ╞ !┆05┆!↲
╞ ╞ !┆05┆!↲
╞ ╞ !┆05┆!↲
╞ ╞ !┆05┆!↲
╞ ╞ !╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
╞ ╞ !┆a1┆┆05┆_┆e1┆!↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e0e00070000000002014b314000000000000000000000000000000000000000000000000004080c1116202a343e555f6973ffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
┆82┆┆06┆Fig. 1-1: Brug af Partners menusystem.┆81┆↲
┆0f┆↓
↲
↲
↲
Ligetil og enkelt - ingen tvivl. Alle opgaver afvikles som ↓
en saglig dialog.↲
↲
Beskrivelsen af Partner har taget billedet af et værksted ↓
til hjælp. Det er forkert; faktisk er der tale om en fabrik ↓
med fire værksteder. D.v.s., en Partner er i stand til at ↓
udføre fire opgaver parallelt. Det betyder, at Partneren ↓
kan udnytte den "spildtid", der opstår ved indtastning fra ↓
tastatur og udskrift på skriver, til at udføre andre pro┄↓
grammer. Det ændrer dog ikke den ligefremme betjening - en ↓
enkelt tastning, og enhver ønsket af de fire opgaver kan ↓
vælges til at være den opgave, der bestyres via tastatur og ↓
data┄skærm.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆d1┆↓
Den avancerede bruger er desuden i stand til at vise alle ↓
fire opgaver på skærmen på samme tid ved at inddele skærmen ↓
i de såkaldte vinduer.↲
↲
En typisk arbejdssituation fra hverdagen kunne være samti┄↓
dig:↲
↲
╞ 1. ┆84┆at redigere/udarbejde en opgave ved hjælp af tekst┄↓
┆19┆┆87┆┄┄behandling,↲
↲
╞ 2. at udskrive en tidligere tekstbehandlet opgave,↲
↲
╞ 3. at sortere en adresseliste.↲
↲
Alt dette klarer Partner uden problemer - og så er der end┄↓
da plads til en eventuel fjerde opgave - samtidig!↲
↲
«index»SO notationsform↲
Partners betjeningsvenlighed har gjort det muligt at undgå ↓
anvendelsen af et kompliceret system af symboler og speci┄↓
elle skrivemåder i betjeningsvejledningen. For at tydelig┄↓
gøre fremstillingen er der gjort brug af muligheden for at ↓
skrive med ┆b0┆fed skrift┆f0┆, ligesom visse tekster er skrevet med ↓
┆19┆┄┆81┆┄┆b0┆STORE BOGSTAVER┆f0┆ (kommandoer, f.eks.). Betjeningsvejlednin┄↓
┆19┆┄┆82┆┄gen kan læses uden at tage specielle hensyn hertil, men for ↓
┆19┆┄┆82┆┄den læser, der ønsker at vide, hvordan disse muligheder er ↓
┆19┆┄┆82┆┄anvendt, kan henvises til Bilag A, hvor notationsformen er ↓
┆19┆┄┆82┆┄beskrevet.↲
↲
Denne betjeningsvejledning er inddelt i følgende fem dele:↲
↲
Del I består af denne introduktion samt en detaljeret be┄↓
skriv┄else af udstyr og forklaring på en række nyttige be┄↓
greber.↲
↲
Del II indeholder den nødvendige beskrivelse for at kunne ↓
betjene en Partner ved almindelig brug. Hvis man derfor øn┄↓
sker hurtigt at komme igang, skal man i første omgang kun ↓
læse del I og del II og eventuelt senere vende tilbage til ↓
de øvrige dele.↲
↲
Del III beskriver en række avancerede faciliteter, Partner ↓
byder på, såsom muligheden for: ↲
↲
╞ - at inddele skærmen i vinduer,↲
↲
╞ - at benytte grafik,↲
↲
╞ - at benytte lokalnettet.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
Del IV indeholder en "hjælp til selvhjælp" i fejlsituatio┄↓
ner, samt en række råd og vink.↲
↲
Del V rummer diverse bilag. Det tilrådes at man i denne del ↓
yderligere indsætter be┄tjeningsvejledningerne for det ek┄↓
stra udstyr, der er tilsluttet ens eget Partner system. De ↓
enkelte vejledninger leveres sammen med ekstraudstyret.↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b1┆┆b0┆Partner ┆05┆3. Systemkomponenter↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆3. Systemkomponenter┆05┆Partner↲
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b1┆┆b0┆A/S Regnecentralen ┆05┆-┆0b┆-↲
┆15┆┆b2┆┆b0┆-┆0b┆-┆05┆A/S Regnecentralen↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO systemkomponenter↲
«index»SH begreber, se systemkomponenter↲
«index»SH forklaringer, se systemkomponenter↲
«index»SH ordforklaringer, se systemkomponenter↲
«index»SA↲
┆b0┆3. Systemkomponenter↲
┆0f┆↓
↲
For at forstå styresystemets opgave, er det nødvendigt at ↓
kende lidt til opbygningen af Partner systemet. Det fysiske ↓
Partner system kan betragtes som vist i fig. 3┆1e┆1.↲
┆0e┆↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 3-1: Partner System, fysisk opbygning.↲
┆0f┆↓
↲
↲
«index»SO ydre enheder↲
Skærm, tastatur, skriver og disk kaldes de ydre enheder i ↓
Partner sy┄stemet. Ydre enheder er den generelle betegnelse ↓
for de en┄heder, hvormed Partner (CPU plus lager) udveksler ↓
information┄. En ind┄bygget diskettestation betragtes altså ↓
også som en ydre enhed.↲
↲
Skærmen og tastaturet anvendes i den almindelige dialog med ↓
Partner (f.eks. ved opstilling af et budgetskema med Rc┄↓
Kalk). Skriveren anvendes, når der ønskes en udskrift på ↓
papir. Hvis budgetskemaet skal gemmmes, for at man eventu┄↓
elt senere kan ændre i det, sker dette på disken. Disk┄en ↓
anvendes desuden til lagring af programmer.↲
↲
Den egentlige databe┄handling/programafvikling foretages i ↓
central┄enheden. Denne består primært af en CPU (engelsk: ↓
Cen┄tral Processing Unit) og af lageret.↲
↲
«index»SO styresystem↲
Koordineringen af operationerne af de ydre enheder, cen┄↓
tralenheden og dennes la┄ger varetages af styresyste┄met. Det ↓
er styresyste┄mets opgave at indlæse og udføre pro┄grammer, ↓
kommunikere med brugeren via skærmen og tastaturet og sørge ↓
for, at de ydre enheder kan anvendes af de for┄skellige pro┄↓
grammer.↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆0e┆↓
«index»SO styresystem↲
«index»SO CCP/M-86↲
«index»SB↲
┆b0┆3.1 Styresystemet CCP/M-86↲
┆0f┆↓
↲
Når der indtastes tegn fra tastaturet til Partner, sker ↓
det┄te med en væsentlig lavere hastighed end den, Partner ↓
an┄vender til behandling af disse tegn. Ved indtastning vil┄↓
le Partner derfor det meste af tiden blot vente på tegn fra ↓
tastaturet og dermed rent faktisk spilde tiden. For at råde ↓
bod på dette er styresystemet på Partner konstrueret såle┄↓
des, at flere programmer kan udføres på en gang, idet ma┄┄↓
skinens tid deles mellem de enkelte programmer. ↲
↲
«index»SO konsol↲
Styresystemet CCP/M-86 på Partner tillader, at der på en ↓
gang kan udføres indtil 4 programmer, der alle anvender ↓
skærm og tastatur (og endda flere programmer, dersom disse ↓
ikke kræver skærm/tastatur). For at håndtere dette, er ↓
Partner logisk set udstyret med 4 sæt af skærm og tastatur, ↓
kaldet ┆a1┆konsoller┆e1┆; e┆88┆'n til hvert af de samtidigt kørende ↓
pro┄grammer. Dette er skitseret på fig. 3┆1e┆2.↲
↲
↲
┆0e┆↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 3-2: Logisk opbygning med 4 konsoller.↲
┆0f┆↓
↲
↲
Den virkelige skærm og det virkelige tastatur kan fungere ↓
for en vil┄kårligt valgt af konsollerne på et┄hvert tids┄┄↓
punkt af program┄afvik┄lingen.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c2┆↓
Den konsol, der aktuelt benytter skærmen og tast┄aturet, ↓
kal┄des forgrunds┄konsollen - de øvrige kaldes bag┄grunds┄┄kon┄↓
sol┄ler.↲
↲
Afvikling af 3 programmer kan f.eks. foregå på følgende må┄↓
de:↲
↲
╞ ┆a1┆Konsol 0↲
╞ ┆84┆Her er RcTekst igang med udskriv┄ning af tekst på en ↓
┆19┆┆84┆┄┄til┄sluttet skriver. Da dette ikke kræver yderligere ↓
┆19┆┆84┆┄┄kommunikation med brugeren, kan denne konsol passe sig ↓
┆19┆┆84┆┄┄selv, d.v.s., konsollen er baggrundskonsol under hele ↓
┆19┆┆84┆┄┄ud┄skrivningen.↲
↲
╞ ┆a1┆Konsol 1↲
╞ ┆84┆Her redigeres et brev ved hjælp af RcTekst. Dette kræ┄↓
┆19┆┆84┆┄┄ver indtastning fra tastaturet og denne konsol er der┄↓
┆19┆┆84┆┄┄for forgrundskonsol.↲
↲
╞ ┆a1┆Konsol 2↲
╞ ┆84┆Her udføres et RcComal80 program, der sorterer et a┄↓
┆19┆┆84┆┄┄dressekartotek i postnummerorden. Undervejs skriver ↓
┆19┆┆84┆┄┄pro┄grammet, hvor langt sorteringen er kommet. Denne ↓
┆19┆┆84┆┄┄konsol vil være baggrundskonsol, men kan skiftes ind ↓
┆19┆┆84┆┄┄som forgrundskonsol en gang i┄mellem for at se, hvor ↓
┆19┆┆84┆┄┄langt sorteringen er kommet.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO vinduer↲
«index»SC↲
┆b0┆3.1.1 Vinduer↲
┆0f┆↓
↲
Normalt viser skærmen skærmbilledet for en af konsollerne ↓
ad gangen (forgrundskonsollen). Det er dog muligt at se ud┄↓
snit af de enkelte konsollers skærmbilleder ┆a1┆samtidig┆e1┆. Dette ↓
kaldes, at skærmen er delt op i ┆a1┆vinduer┆e1┆.↲
↲
Ved hjælp af et bestemt program (VMENU) er brugeren bl.a. i ↓
stand til at bestemme fra hvilke konsoller, der skal vises ↓
vinduer samtidig på skærmen, vinduernes størrelse og place┄↓
ring, samt at gemme information om en sådan vinduesopde┄↓
ling, således at den nemt kan opstilles igen senere.↲
↲
┆8c┆┆82┆┆f1┆↓
┆0e┆↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 3-3: Eksempel på skærm med to vinduer. ↲
┆0f┆↓
↲
↲
Vinduesfaciliteten er detaljeret beskrevet i kapitel 7.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO fil↲
«index»SO filer↲
«index»SB↲
┆b0┆3.2 Filer↲
┆0f┆↓
↲
Når et sæt informationer (f.eks. et program eller en tekst) ↓
gemmes på en disk, tildeles et område på disken til dette ↓
formål. Dette område kaldes en fil. Når området tildeles, ↓
siger man, at filen oprettes.↲
↲
«index»SO filnavn↲
Da en disk kan indeholde mange filer, skelnes de enkelte ↓
filer fra hinanden ved hjælp af filnavne. Når en fil op┄ret┄↓
tes, skal man derfor angive et filnavn. Et filnavn be┄står ↓
af følgende to dele: ↲
↲
«index»SO primærnavn↲
╞ - Filens primærnavn, der består af op til 8 tegn.↲
↲
«index»SO sekundærnavn↲
╞ - Filens sekundærnavn, der består af op til 3 tegn.↲
↲
Primærnavnet skal altid adskilles fra sekundærnavnet med et ↓
punktum. ↲
↲
Følgende tegn kan anvendes i et filnavn:↲
↲
╞ - ┆84┆Alle bogstaver, pånær Æ, Ø og Å. Der skelnes ikke ↓
┆19┆┆87┆┄┄mellem store og små bogstaver, idet alle små bog┄sta┄↓
┆19┆┆87┆┄┄ver efter indtastning omsættes til store.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c2┆↓
╞ - Cifrene 0 til 9↲
↲
╞ - Specialtegnene % $ og -↲
↲
«index»SO filtype↲
Filens sekundærnavn kaldes ofte for filtypen, idet sekun┄┄↓
dær┄navnet som regel beskriver hvilken type informationer, ↓
der findes i filen. Som eksempel på fil┄ty┄per, der anvendes ↓
på Partner, kan nævnes:↲
↲
╞ CMD╞ Programfil (engelsk: command file).↲
↲
╞ ╞ MENU.CMD╞ ┆84┆Denne fil er en programfil med pri┄↓
┆19┆┆98┆┄┄mærnavnet MENU.↲
↲
╞ MDF╞ Menu definitions-fil.↲
↲
╞ CSV╞ RcComal80 programfil (engelsk: Comal savefile).↲
↲
╞ WP╞ ┆84┆Tekstfil fra RcTekst (engelsk: word processing fi┄↓
┆19┆┆89┆┄┄le).↲
↲
╞ ╞ EKSEMPEL.WP╞ ┆84┆Denne fil har EKSEMPEL som primær┄↓
┆19┆┆98┆┄┄navn og WP som sekun┄dærnavn.↲
↲
↲
«index»SO katalog↲
For at holde styr på hvilke filer, der findes på en given ↓
disk, findes der på hver disk et katalog. Kataloget består ↓
af en liste over de enkelte filers navne, deres størrelse ↓
og placering på disken samt oplysninger om, hvornår hver ↓
enkelt fil er oprettet.↲
↲
Hvis man ønsker at se hvilke filer, der findes på en disk, ↓
anvendes enten en af menufunktionerne (katalogliste - se ↓
afsnit 5.2.2.1) eller en af styre┄systemets kommandoer (DIR, ↓
SDIR - se afsnit 10.1.5 og 10.2.2).↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO filmaske↲
«index»SC↲
┆b0┆3.2.1 Filmasker↲
┆0f┆↓
↲
I forbindelse med visse funktioner kan man anvende en fil┄┄↓
mask┄e og derved referere til en gruppe af filer i stedet ↓
for til en enkelt fil. En filmaske svarer til et filnavn, ↓
blot anvend┄es der spørgsmålstegn (?) i den eller de positi┄↓
oner i navn┄et, der må være vilkårlig.↲
↲
Eksempler:╞ EKSEMPEL.W?? ┆84┆Denne filmaske refererer til ↓
┆19┆┆9d┆┄┄alle filer, der har EKSEMPEL ↓
┆19┆┆9d┆┄┄som primærnavn og hvis sekun┄↓
┆19┆┆9d┆┄┄dærnavn starter med W (f.eks: ↓
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
┆19┆┆9d┆┄┄EKSEMPEL.W - EKSEMPEL.WP - EK┄↓
┆19┆┆9d┆┄┄SEMPEL.WPB).↲
↲
╞ ╞ ╞ SN?P ┆84┆Hermed refereres til alle fil┄↓
┆19┆┆9d┆┄┄er, hvis primærnavn består af ↓
┆19┆┆9d┆┄┄bogstaverne SN, efterfulgt af ↓
┆19┆┆9d┆┄┄et vilkårligt tegn og bog┄sta┄↓
┆19┆┆9d┆┄┄vet P, og hvor sekundærnavnet ↓
┆19┆┆9d┆┄┄er tomt (f.eks.: SNIP - SNAP - ↓
┆19┆┆9d┆┄┄SNQP, men ┆a1┆ikke┆e1┆ SNP┆a1┆┆f0┆┆e1┆).↲
↲
I stedet for at skrive spørgsmålstegn i hele primær- eller ↓
sekundærnavnet, kan man anvende en stjerne (*). Stjernen ↓
betyder, at navnefeltet fyldes op med spørgsmålstegn.↲
↲
Eksempler:╞ *.CMD ┆84┆Svarer til ????????.CMD - ↓
┆19┆┆9d┆┄┄d.v.s. alle filer med sekun┄↓
┆19┆┆9d┆┄┄dærnavnet CMD.↲
↲
╞ ╞ ╞ *.* ┆84┆Svarer til ????????.??? - ↓
┆19┆┆9d┆┄┄d.v.s. alle filer på disken.↲
↲
╞ ╞ ╞ AB*.* ┆84┆Svarer til AB??????.??? - ↓
┆19┆┆9d┆┄┄d.v.s. alle filer, hvis pri┄↓
┆19┆┆9d┆┄┄mærnavn begynder med bogsta┄↓
┆19┆┆9d┆┄┄verne AB.↲
↲
┆b0┆Bemærk┆f0┆, at placeret i enden af et primær- eller sekundær┄┄↓
┆19┆┄┆81┆┄navn kan et eller flere "?" betyde "ingenting", mens et "?" ↓
┆19┆┄┆81┆┄midt i et filnavn skal betyde "et eller andet tegn".↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO diskbetegnelse↲
«index»SC↲
┆b0┆3.2.2 Diskbetegnelse↲
┆0f┆↓
↲
«index»SO aktuel disk↲
Når intet andet angives, foregår alle filoperationer på den ↓
disk, der benyttes som aktuel disk (engelsk: current logged ↓
dri┄ve).↲
↲
Hvis man ønsker at anvende en anden disk som aktuel disk, ↓
kan skift af aktuel disk foretages enten fra menu-systemet ↓
(se afsnit 5.2.1) eller direkte under styresystemet (se af┄↓
snit 10.1.1).↲
↲
Man kan også foran filnavnet angive diskbetegnelsen for den ↓
ønskede disk, efterfulgt af et kolon (:).↲
↲
Eksempel:╞ B:Partner.TXT ┆84┆Refererer til filen Part┄┄↓
┆19┆┆9f┆┄┄ner.TXT på disk B. ↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
╞ ╞ ╞ A:*.*╞ ┆84┆Refererer til alle filer på ↓
┆19┆┆9f┆┄┄disk A.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO brugernummer↲
«index»SC↲
┆b0┆3.2.3 Brugernummer↲
┆0f┆↓
↲
Hvis man arbejder med flere grupper af filer, kan disse ↓
grupper tildeles hver deres brugernummer (engelsk: user ↓
num┄ber). Brugernummeret tilknyttes hver enkelt fil, således ↓
at f.eks. RcComal80 programmer kan tildeles brugernummeret ↓
1 og RcTekst filer brugernummeret 2. Hvis man herefter øn┄↓
sker at arbejde med RcTekst, sættes det aktuelle brugernum┄↓
mer blot til 2, enten ved hjælp af menusystemet (se afsnit ↓
5.2.1) eller di┄rekte under styresystemet (se afsnit ↓
10.1.2).↲
↲
Brugernummeret er et tal mellem 0 og 15. Pro┄gramfiler in┄↓
stalleres normalt med brugernummeret 0 (se "In┄stallation og ↓
Vedligeholdelse"), hvorfor man ved gruppe┄ring af filer kun ↓
bør anvende numrene 1 til 15.↲
↲
Hvis man ikke ønsker at anvende denne opdeling, anbefales ↓
det at anvende brugernummeret 0 for alle filer.↲
↲
┆b0┆Bemærk: ┆f0┆Man har normalt kun adgang til filer med samme bru┄↓
┆19┆┄┆81┆┄gernummer som det aktuelle. Hvis en fil skal anvendes under ↓
┆19┆┄┆81┆┄flere brugernumre, må filen kopieres. Eneste undtagelse ↓
┆19┆┄┆81┆┄her┄fra er installerede programfiler. Ved installationen ↓
┆19┆┄┆81┆┄markeres disse filer som fælles filer (filer med brugernum┄↓
┆19┆┄┆81┆┄mer 0 og med systemmær┄ke - se afsnit 10.2.6), d.v.s., man ↓
┆19┆┄┆81┆┄har altid ad┄gang til disse filer, uanset det aktuelle bru┄↓
┆19┆┄┆81┆┄gernummer.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO lokalnet↲
«index»SB↲
┆b0┆3.3 Lokalnet↲
┆0f┆↓
↲
Som ekstraudstyr til Partner kan man få et såkaldt lokal┄┄↓
netsystem. Lokalnettet gør det muligt for flere Partnere at ↓
"snakke sammen" og dermed udveksle data. Man kan sammenlig┄↓
ne et lokalnet med et telefonsystem. Telefonen giver lige┄↓
som lokalnettet samtlige abonnenter mulighed for at kommu┄↓
ni┄kere med hinanden. I forbindelse med Partner's styresy┄↓
stem giver lokalnettet brugerne mulighed for fælles anven┄↓
delse af skrivere og diskstationer (ressource-deling).↲
↲
For at kunne anvende f.eks. en disk på en anden Partner, ↓
der også er tilsluttet nettet, skal brugeren foretage følg┄↓
ende:↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
╞ 1. Tilmelde sig nettet↲
╞ 2. Få forbindelse med den ønskede Partner↲
╞ 3. Navngive den ønskede disk i brugerens eget system↲
↲
I det følgende er disse operationer kort beskrevet. For en ↓
mere udførlig gennemgang henvises til kapitel 9 og afsnit ↓
10.1.7.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO lokalnet, tilmelding↲
«index»SO tilmelding til lokalnet↲
«index»SC↲
┆b0┆3.3.1 Tilmelding til lokalnettet↲
┆0f┆↓
↲
Før en bruger kan kommunikere med andre Partnere på lokal┄↓
nettet, skal den konsol (jf. afsnit 3.1), brugeren arbejder ↓
i, tilmeldes til lokalnettet. I telefon-analogien svarer ↓
dette til, at man løfter røret og får en klar-tone. Tilmel┄↓
dingen til lokal┄nettet udføres via menusystemet eller ved ↓
hjælp af CCP/M-86 kommandoen TILMELD.↲
↲
┆b0┆Bemærk┆f0┆, at tilmeldingen til lokalnettet kun gælder for ens ↓
┆19┆┄┆81┆┄aktuelle kon┄sol, d.v.s. for en enkelt af de ialt 4 konsol┄↓
┆19┆┄┆81┆┄ler i Partner systemet.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO lokalnetforbindelse, oprettelse↲
«index»SO oprettelse af lokalnetforbindelse↲
«index»SC↲
┆b0┆3.3.2 Oprettelse af forbindelse↲
┆0f┆↓
↲
«index»SO OPRET-kommando↲
«index»SO netnummer↲
For at oprette en kommunikationsforbindelse til en anden ↓
Partner skal brugeren efter tilmeldingen "dreje nummeret på ↓
den øn┄skede abonnent". Dette gøres enten via menusystemet ↓
eller ved hjælp af CCP/M-86 kommandoen OPRET. For at den ↓
ønskede forbindelse kan oprettes, må brugeren naturligvis ↓
oplyse den ønskede abonnents num┄mer. I forbindelse med ↓
Partner lokalnet er abonnentens netnum┄mer et tal mellem 0 ↓
og 254.↲
↲
I modsætning til et almindeligt telefonsystem kan man i ↓
Partner's lokalnetsystem oprette forbindelser til flere ↓
abonnenter på een gang. Dette gøres ved simpelthen at fore┄↓
tage flere oprettelser efter hinanden.↲
↲
«index»SO navneservice↲
Som en ekstra facilitet tilbyder Partner systemet en navn┄e-↓
service, d.v.s., man kan oprette en telefontavle, der inde┄↓
holder en række navne og numre. I dette tilfælde kan bru┄↓
gerne nøjes med at huske de navne, man har tildelt sine ↓
Partnere.↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆0e┆↓
«index»SO navngivning↲
«index»SC↲
┆b0┆3.3.3 Navngivning af ressourcer↲
┆0f┆↓
↲
For at kunne benytte de skrivere og diske, der stilles til ↓
rådighed via nettet, skal brugeren "inkludere" dem i sit ↓
eget system. Denne process kaldes ┆a1┆navngivning┆e1┆. Betragt fi┄↓
gur 3┆1e┆4:↲
↲
↲
┆0e┆↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
┆06┆Fig. 3-4: Eksempel på navngivning.↲
┆0f┆↓
↲
↲
I dette system ønsker brugeren på Partner nummer 1 at til┄↓
føje en disk C, der i virkeligheden er disk B ovre på Part┄↓
ner nummer 0. For at kunne gøre dette kalder han programmet ↓
NAVNGIV, hvori han angiver at hans egen lokale disk C skal ↓
sva┄re til den egentlige disk B på Partner nummer 0.↲
↲
På tilsvarende måde benytter han programmet NAVNGIV til at ↓
an┄give, at den lokale skriver, der har nummer 1 på hans ↓
egen ma┄skine, skal svare til skriver nummer 0 ovre på ↓
Partner num┄mer 0.↲
↲
«index»SO netvært↲
«index»SO netbruger↲
Da Partner nummer 0 stiller en række ressourcer til rådig┄↓
hed via nettet, kaldes Partneren for en netvært. Partnere, ↓
der benytter ressourcer via nettet, kaldes netbrugere. En ↓
Partner kan på samme tid være såvel netvært som netbruger.↲
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
┆0e┆↓
«index»SC↲
┆b0┆3.3.4 Almindelig brug af nettet↲
┆0f┆↓
↲
Tilmeldingen til lokalnettet og navngivningen af diske og ↓
skrivere vil normalt blive udført i forbindelse med en au┄↓
tomatisk opstart af systemet eller ved, at brugeren foreta┄↓
ger et valg i en menu og dermed automatisk får udført de ↓
for tilmeldingen nødvendige funktioner. I den daglige brug ↓
be┄høver man altså ikke at be┄kymre sig om, hvor de diske og ↓
skrivere, man anvender, befinder sig. ↲
↲
Diske og skrivere på andre Partnere i nettet anvendes nøj┄↓
agtig, som om de sad på ens egen Part┄ner. Der er dog nogle ↓
få undtagelser fra denne regel, idet sikkerhedskopiering og ↓
initialisering af diske foretages på ens lokale disk-enhe┄↓
der.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO grafik↲
«index»SB↲
┆b0┆3.4 Grafik↲
┆0f┆↓
↲
«index»SO grafisk skærm↲
«index»SO GSX↲
Partner er i stand til at benytte dataskærmen som grafisk ↓
skærm, dvs. tegne figurer og tegninger på den. Desuden kan ↓
man tilslutte en række grafiske enheder, det være sig gra┄↓
fiske skrivere, plottere, digitizer og mus. Al grafik koor┄↓
dineres af det grafiske styresystem GSX (engelsk: Graphic ↓
System Extension).↲
↲
«index»SO ASSIGN.SYS-filen↲
«index»SO GKONFIG-programmet↲
Systemets grafiske enheder bliver af GSX identificeret ved ↓
et nummer; numrene 1 til 10 betegner skærme, 11 til 20 be┄↓
tegner plottere, etc. Filen ASSSIGN.SYS beskriver over for ↓
GSX hvilke enheder, der har hvilke numre. I systemet findes ↓
et specielt program (GKONFIG), der benyttes til at tilpasse ↓
ASSIGN.SYS til ens aktuelle system (se herom i "Installati┄↓
on og Vedligeholdelse").↲
↲
Før man benytter grafik i en konsol, skal man huske at ↓
starte grafikken, ligesom man efter brug bør huske at af┄↓
slutte grafikken (se kapitel 8).↲
↲
┆b0┆Bemærk┆f0┆, at det kun er muligt for een konsol ad gangen at ↓
┆19┆┄┆81┆┄benytte skærmen som grafisk skærm, ligesom grafik ikke kan ↓
┆19┆┄┆81┆┄anvendes i vinduer.↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b1┆┆b0┆Partner ┆05┆3. Systemkomponenter↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆3. Systemkomponenter┆05┆Partner↲
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b1┆┆b0┆A/S Regnecentralen ┆05┆-┆0b┆-↲
┆15┆┆b2┆┆b0┆-┆0b┆-┆05┆A/S Regnecentralen↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO systemkomponenter↲
«index»SH begreber, se systemkomponenter↲
«index»SH forklaringer, se systemkomponenter↲
«index»SH ordforklaringer, se systemkomponenter↲
«index»SA↲
┆b0┆3. Systemkomponenter↲
┆0f┆↓
↲
For at forstå styresystemets opgave, er det nødvendigt at ↓
kende lidt til opbygningen af Partner systemet. Det fysiske ↓
Partner system kan betragtes som vist i fig. 3┆1e┆1.↲
┆0e┆↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 3-1: Partner System, fysisk opbygning.↲
┆0f┆↓
↲
↲
«index»SO ydre enheder↲
Skærm, tastatur, skriver og disk kaldes de ydre enheder i ↓
Partner sy┄stemet. Ydre enheder er den generelle betegnelse ↓
for de en┄heder, hvormed Partner (CPU plus lager) udveksler ↓
information┄. En ind┄bygget diskettestation betragtes altså ↓
også som en ydre enhed.↲
↲
Skærmen og tastaturet anvendes i den almindelige dialog med ↓
Partner (f.eks. ved opstilling af et budgetskema med Rc┄↓
Kalk). Skriveren anvendes, når der ønskes en udskrift på ↓
papir. Hvis budgetskemaet skal gemmmes, for at man eventu┄↓
elt senere kan ændre i det, sker dette på disken. Disk┄en ↓
anvendes desuden til lagring af programmer.↲
↲
Den egentlige databe┄handling/programafvikling foretages i ↓
central┄enheden. Denne består primært af en CPU (engelsk: ↓
Cen┄tral Processing Unit) og af lageret.↲
↲
«index»SO styresystem↲
Koordineringen af operationerne af de ydre enheder, cen┄↓
tralenheden og dennes la┄ger varetages af styresyste┄met. Det ↓
er styresyste┄mets opgave at indlæse og udføre pro┄grammer, ↓
kommunikere med brugeren via skærmen og tastaturet og sørge ↓
for, at de ydre enheder kan anvendes af de for┄skellige pro┄↓
grammer.↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆0e┆↓
«index»SO styresystem↲
«index»SO CCP/M-86↲
«index»SB↲
┆b0┆3.1 Styresystemet CCP/M-86↲
┆0f┆↓
↲
Når der indtastes tegn fra tastaturet til Partner, sker ↓
det┄te med en væsentlig lavere hastighed end den, Partner ↓
an┄vender til behandling af disse tegn. Ved indtastning vil┄↓
le Partner derfor det meste af tiden blot vente på tegn fra ↓
tastaturet og dermed rent faktisk spilde tiden. For at råde ↓
bod på dette er styresystemet på Partner konstrueret såle┄↓
des, at flere programmer kan udføres på en gang, idet ma┄┄↓
skinens tid deles mellem de enkelte programmer. ↲
↲
«index»SO konsol↲
Styresystemet CCP/M-86 på Partner tillader, at der på en ↓
gang kan udføres indtil 4 programmer, der alle anvender ↓
skærm og tastatur (og endda flere programmer, dersom disse ↓
ikke kræver skærm/tastatur). For at håndtere dette, er ↓
Partner logisk set udstyret med 4 sæt af skærm og tastatur, ↓
kaldet ┆a1┆konsoller┆e1┆; e┆88┆'n til hvert af de samtidigt kørende ↓
pro┄grammer. Dette er skitseret på fig. 3┆1e┆2.↲
↲
↲
┆0e┆↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 3-2: Logisk opbygning med 4 konsoller.↲
┆0f┆↓
↲
↲
Den virkelige skærm og det virkelige tastatur kan fungere ↓
for en vil┄kårligt valgt af konsollerne på et┄hvert tids┄┄↓
punkt af program┄afvik┄lingen.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c2┆↓
Den konsol, der aktuelt benytter skærmen og tast┄aturet, ↓
kal┄des forgrunds┄konsollen - de øvrige kaldes bag┄grunds┄┄kon┄↓
sol┄ler.↲
↲
Afvikling af 3 programmer kan f.eks. foregå på følgende må┄↓
de:↲
↲
╞ ┆a1┆Konsol 0↲
╞ ┆84┆Her er RcTekst igang med udskriv┄ning af tekst på en ↓
┆19┆┆84┆┄┄til┄sluttet skriver. Da dette ikke kræver yderligere ↓
┆19┆┆84┆┄┄kommunikation med brugeren, kan denne konsol passe sig ↓
┆19┆┆84┆┄┄selv, d.v.s., konsollen er baggrundskonsol under hele ↓
┆19┆┆84┆┄┄ud┄skrivningen.↲
↲
╞ ┆a1┆Konsol 1↲
╞ ┆84┆Her redigeres et brev ved hjælp af RcTekst. Dette kræ┄↓
┆19┆┆84┆┄┄ver indtastning fra tastaturet og denne konsol er der┄↓
┆19┆┆84┆┄┄for forgrundskonsol.↲
↲
╞ ┆a1┆Konsol 2↲
╞ ┆84┆Her udføres et RcComal80 program, der sorterer et a┄↓
┆19┆┆84┆┄┄dressekartotek i postnummerorden. Undervejs skriver ↓
┆19┆┆84┆┄┄pro┄grammet, hvor langt sorteringen er kommet. Denne ↓
┆19┆┆84┆┄┄konsol vil være baggrundskonsol, men kan skiftes ind ↓
┆19┆┆84┆┄┄som forgrundskonsol en gang i┄mellem for at se, hvor ↓
┆19┆┆84┆┄┄langt sorteringen er kommet.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO vinduer↲
«index»SC↲
┆b0┆3.1.1 Vinduer↲
┆0f┆↓
↲
Normalt viser skærmen skærmbilledet for en af konsollerne ↓
ad gangen (forgrundskonsollen). Det er dog muligt at se ud┄↓
snit af de enkelte konsollers skærmbilleder ┆a1┆samtidig┆e1┆. Dette ↓
kaldes, at skærmen er delt op i ┆a1┆vinduer┆e1┆.↲
↲
Ved hjælp af et bestemt program (VMENU) er brugeren bl.a. i ↓
stand til at bestemme fra hvilke konsoller, der skal vises ↓
vinduer samtidig på skærmen, vinduernes størrelse og place┄↓
ring, samt at gemme information om en sådan vinduesopde┄↓
ling, således at den nemt kan opstilles igen senere.↲
↲
┆8c┆┆82┆┆f1┆↓
┆0e┆↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 3-3: Eksempel på skærm med to vinduer. ↲
┆0f┆↓
↲
↲
Vinduesfaciliteten er detaljeret beskrevet i kapitel 7.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO fil↲
«index»SO filer↲
«index»SB↲
┆b0┆3.2 Filer↲
┆0f┆↓
↲
Når et sæt informationer (f.eks. et program eller en tekst) ↓
gemmes på en disk, tildeles et område på disken til dette ↓
formål. Dette område kaldes en fil. Når området tildeles, ↓
siger man, at filen oprettes.↲
↲
«index»SO filnavn↲
Da en disk kan indeholde mange filer, skelnes de enkelte ↓
filer fra hinanden ved hjælp af filnavne. Når en fil op┄ret┄↓
tes, skal man derfor angive et filnavn. Et filnavn be┄står ↓
af følgende to dele: ↲
↲
«index»SO primærnavn↲
╞ - Filens primærnavn, der består af op til 8 tegn.↲
↲
«index»SO sekundærnavn↲
╞ - Filens sekundærnavn, der består af op til 3 tegn.↲
↲
Primærnavnet skal altid adskilles fra sekundærnavnet med et ↓
punktum. ↲
↲
Følgende tegn kan anvendes i et filnavn:↲
↲
╞ - ┆84┆Alle bogstaver, pånær Æ, Ø og Å. Der skelnes ikke ↓
┆19┆┆87┆┄┄mellem store og små bogstaver, idet alle små bog┄sta┄↓
┆19┆┆87┆┄┄ver efter indtastning omsættes til store.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c2┆↓
╞ - Cifrene 0 til 9↲
↲
╞ - Specialtegnene % $ og -↲
↲
«index»SO filtype↲
Filens sekundærnavn kaldes ofte for filtypen, idet sekun┄┄↓
dær┄navnet som regel beskriver hvilken type informationer, ↓
der findes i filen. Som eksempel på fil┄ty┄per, der anvendes ↓
på Partner, kan nævnes:↲
↲
╞ CMD╞ Programfil (engelsk: command file).↲
↲
╞ ╞ MENU.CMD╞ ┆84┆Denne fil er en programfil med pri┄↓
┆19┆┆98┆┄┄mærnavnet MENU.↲
↲
╞ MDF╞ Menu definitions-fil.↲
↲
╞ CSV╞ RcComal80 programfil (engelsk: Comal savefile).↲
↲
╞ WP╞ ┆84┆Tekstfil fra RcTekst (engelsk: word processing fi┄↓
┆19┆┆89┆┄┄le).↲
↲
╞ ╞ EKSEMPEL.WP╞ ┆84┆Denne fil har EKSEMPEL som primær┄↓
┆19┆┆98┆┄┄navn og WP som sekun┄dærnavn.↲
↲
↲
«index»SO katalog↲
For at holde styr på hvilke filer, der findes på en given ↓
disk, findes der på hver disk et katalog. Kataloget består ↓
af en liste over de enkelte filers navne, deres størrelse ↓
og placering på disken samt oplysninger om, hvornår hver ↓
enkelt fil er oprettet.↲
↲
Hvis man ønsker at se hvilke filer, der findes på en disk, ↓
anvendes enten en af menufunktionerne (katalogliste - se ↓
afsnit 5.2.2.1) eller en af styre┄systemets kommandoer (DIR, ↓
SDIR - se afsnit 10.1.5 og 10.2.2).↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO filmaske↲
«index»SC↲
┆b0┆3.2.1 Filmasker↲
┆0f┆↓
↲
I forbindelse med visse funktioner kan man anvende en fil┄┄↓
mask┄e og derved referere til en gruppe af filer i stedet ↓
for til en enkelt fil. En filmaske svarer til et filnavn, ↓
blot anvend┄es der spørgsmålstegn (?) i den eller de positi┄↓
oner i navn┄et, der må være vilkårlig.↲
↲
Eksempler:╞ EKSEMPEL.W?? ┆84┆Denne filmaske refererer til ↓
┆19┆┆9d┆┄┄alle filer, der har EKSEMPEL ↓
┆19┆┆9d┆┄┄som primærnavn og hvis sekun┄↓
┆19┆┆9d┆┄┄dærnavn starter med W (f.eks: ↓
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
┆19┆┆9d┆┄┄EKSEMPEL.W - EKSEMPEL.WP - EK┄↓
┆19┆┆9d┆┄┄SEMPEL.WPB).↲
↲
╞ ╞ ╞ SN?P ┆84┆Hermed refereres til alle fil┄↓
┆19┆┆9d┆┄┄er, hvis primærnavn består af ↓
┆19┆┆9d┆┄┄bogstaverne SN, efterfulgt af ↓
┆19┆┆9d┆┄┄et vilkårligt tegn og bog┄sta┄↓
┆19┆┆9d┆┄┄vet P, og hvor sekundærnavnet ↓
┆19┆┆9d┆┄┄er tomt (f.eks.: SNIP - SNAP - ↓
┆19┆┆9d┆┄┄SNQP, men ┆a1┆ikke┆e1┆ SNP┆a1┆┆f0┆┆e1┆).↲
↲
I stedet for at skrive spørgsmålstegn i hele primær- eller ↓
sekundærnavnet, kan man anvende en stjerne (*). Stjernen ↓
betyder, at navnefeltet fyldes op med spørgsmålstegn.↲
↲
Eksempler:╞ *.CMD ┆84┆Svarer til ????????.CMD - ↓
┆19┆┆9d┆┄┄d.v.s. alle filer med sekun┄↓
┆19┆┆9d┆┄┄dærnavnet CMD.↲
↲
╞ ╞ ╞ *.* ┆84┆Svarer til ????????.??? - ↓
┆19┆┆9d┆┄┄d.v.s. alle filer på disken.↲
↲
╞ ╞ ╞ AB*.* ┆84┆Svarer til AB??????.??? - ↓
┆19┆┆9d┆┄┄d.v.s. alle filer, hvis pri┄↓
┆19┆┆9d┆┄┄mærnavn begynder med bogsta┄↓
┆19┆┆9d┆┄┄verne AB.↲
↲
┆b0┆Bemærk┆f0┆, at placeret i enden af et primær- eller sekundær┄┄↓
┆19┆┄┆81┆┄navn kan et eller flere "?" betyde "ingenting", mens et "?" ↓
┆19┆┄┆81┆┄midt i et filnavn skal betyde "et eller andet tegn".↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO diskbetegnelse↲
«index»SC↲
┆b0┆3.2.2 Diskbetegnelse↲
┆0f┆↓
↲
«index»SO aktuel disk↲
Når intet andet angives, foregår alle filoperationer på den ↓
disk, der benyttes som aktuel disk (engelsk: current logged ↓
dri┄ve).↲
↲
Hvis man ønsker at anvende en anden disk som aktuel disk, ↓
kan skift af aktuel disk foretages enten fra menu-systemet ↓
(se afsnit 5.2.1) eller direkte under styresystemet (se af┄↓
snit 10.1.1).↲
↲
Man kan også foran filnavnet angive diskbetegnelsen for den ↓
ønskede disk, efterfulgt af et kolon (:).↲
↲
Eksempel:╞ B:Partner.TXT ┆84┆Refererer til filen Part┄┄↓
┆19┆┆9f┆┄┄ner.TXT på disk B. ↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
╞ ╞ ╞ A:*.*╞ ┆84┆Refererer til alle filer på ↓
┆19┆┆9f┆┄┄disk A.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO brugernummer↲
«index»SC↲
┆b0┆3.2.3 Brugernummer↲
┆0f┆↓
↲
Hvis man arbejder med flere grupper af filer, kan disse ↓
grupper tildeles hver deres brugernummer (engelsk: user ↓
num┄ber). Brugernummeret tilknyttes hver enkelt fil, således ↓
at f.eks. RcComal80 programmer kan tildeles brugernummeret ↓
1 og RcTekst filer brugernummeret 2. Hvis man herefter øn┄↓
sker at arbejde med RcTekst, sættes det aktuelle brugernum┄↓
mer blot til 2, enten ved hjælp af menusystemet (se afsnit ↓
5.2.1) eller di┄rekte under styresystemet (se afsnit ↓
10.1.2).↲
↲
Brugernummeret er et tal mellem 0 og 15. Pro┄gramfiler in┄↓
stalleres normalt med brugernummeret 0 (se "In┄stallation og ↓
Vedligeholdelse"), hvorfor man ved gruppe┄ring af filer kun ↓
bør anvende numrene 1 til 15.↲
↲
Hvis man ikke ønsker at anvende denne opdeling, anbefales ↓
det at anvende brugernummeret 0 for alle filer.↲
↲
┆b0┆Bemærk: ┆f0┆Man har normalt kun adgang til filer med samme bru┄↓
┆19┆┄┆81┆┄gernummer som det aktuelle. Hvis en fil skal anvendes under ↓
┆19┆┄┆81┆┄flere brugernumre, må filen kopieres. Eneste undtagelse ↓
┆19┆┄┆81┆┄her┄fra er installerede programfiler. Ved installationen ↓
┆19┆┄┆81┆┄markeres disse filer som fælles filer (filer med brugernum┄↓
┆19┆┄┆81┆┄mer 0 og med systemmær┄ke - se afsnit 10.2.6), d.v.s., man ↓
┆19┆┄┆81┆┄har altid ad┄gang til disse filer, uanset det aktuelle bru┄↓
┆19┆┄┆81┆┄gernummer.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO lokalnet↲
«index»SB↲
┆b0┆3.3 Lokalnet↲
┆0f┆↓
↲
Som ekstraudstyr til Partner kan man få et såkaldt lokal┄┄↓
netsystem. Lokalnettet gør det muligt for flere Partnere at ↓
"snakke sammen" og dermed udveksle data. Man kan sammenlig┄↓
ne et lokalnet med et telefonsystem. Telefonen giver lige┄↓
som lokalnettet samtlige abonnenter mulighed for at kommu┄↓
ni┄kere med hinanden. I forbindelse med Partner's styresy┄↓
stem giver lokalnettet brugerne mulighed for fælles anven┄↓
delse af skrivere og diskstationer (ressource-deling).↲
↲
For at kunne anvende f.eks. en disk på en anden Partner, ↓
der også er tilsluttet nettet, skal brugeren foretage følg┄↓
ende:↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
╞ 1. Tilmelde sig nettet↲
╞ 2. Få forbindelse med den ønskede Partner↲
╞ 3. Navngive den ønskede disk i brugerens eget system↲
↲
I det følgende er disse operationer kort beskrevet. For en ↓
mere udførlig gennemgang henvises til kapitel 9 og afsnit ↓
10.1.7.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO lokalnet, tilmelding↲
«index»SO tilmelding til lokalnet↲
«index»SC↲
┆b0┆3.3.1 Tilmelding til lokalnettet↲
┆0f┆↓
↲
Før en bruger kan kommunikere med andre Partnere på lokal┄↓
nettet, skal den konsol (jf. afsnit 3.1), brugeren arbejder ↓
i, tilmeldes til lokalnettet. I telefon-analogien svarer ↓
dette til, at man løfter røret og får en klar-tone. Tilmel┄↓
dingen til lokal┄nettet udføres via menusystemet eller ved ↓
hjælp af CCP/M-86 kommandoen TILMELD.↲
↲
┆b0┆Bemærk┆f0┆, at tilmeldingen til lokalnettet kun gælder for ens ↓
┆19┆┄┆81┆┄aktuelle kon┄sol, d.v.s. for en enkelt af de ialt 4 konsol┄↓
┆19┆┄┆81┆┄ler i Partner systemet.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO lokalnetforbindelse, oprettelse↲
«index»SO oprettelse af lokalnetforbindelse↲
«index»SC↲
┆b0┆3.3.2 Oprettelse af forbindelse↲
┆0f┆↓
↲
«index»SO OPRET-kommando↲
«index»SO netnummer↲
For at oprette en kommunikationsforbindelse til en anden ↓
Partner skal brugeren efter tilmeldingen "dreje nummeret på ↓
den øn┄skede abonnent". Dette gøres enten via menusystemet ↓
eller ved hjælp af CCP/M-86 kommandoen OPRET. For at den ↓
ønskede forbindelse kan oprettes, må brugeren naturligvis ↓
oplyse den ønskede abonnents num┄mer. I forbindelse med ↓
Partner lokalnet er abonnentens netnum┄mer et tal mellem 0 ↓
og 254.↲
↲
I modsætning til et almindeligt telefonsystem kan man i ↓
Partner's lokalnetsystem oprette forbindelser til flere ↓
abonnenter på een gang. Dette gøres ved simpelthen at fore┄↓
tage flere oprettelser efter hinanden.↲
↲
«index»SO navneservice↲
Som en ekstra facilitet tilbyder Partner systemet en navn┄e-↓
service, d.v.s., man kan oprette en telefontavle, der inde┄↓
holder en række navne og numre. I dette tilfælde kan bru┄↓
gerne nøjes med at huske de navne, man har tildelt sine ↓
Partnere.↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆0e┆↓
«index»SO navngivning↲
«index»SC↲
┆b0┆3.3.3 Navngivning af ressourcer↲
┆0f┆↓
↲
For at kunne benytte de skrivere og diske, der stilles til ↓
rådighed via nettet, skal brugeren "inkludere" dem i sit ↓
eget system. Denne process kaldes ┆a1┆navngivning┆e1┆. Betragt fi┄↓
gur 3┆1e┆4:↲
↲
↲
┆0e┆↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
┆06┆Fig. 3-4: Eksempel på navngivning.↲
┆0f┆↓
↲
↲
I dette system ønsker brugeren på Partner nummer 1 at til┄↓
føje en disk C, der i virkeligheden er disk B ovre på Part┄↓
ner nummer 0. For at kunne gøre dette kalder han programmet ↓
NAVNGIV, hvori han angiver at hans egen lokale disk C skal ↓
sva┄re til den egentlige disk B på Partner nummer 0.↲
↲
På tilsvarende måde benytter han programmet NAVNGIV til at ↓
an┄give, at den lokale skriver, der har nummer 1 på hans ↓
egen ma┄skine, skal svare til skriver nummer 0 ovre på ↓
Partner num┄mer 0.↲
↲
«index»SO netvært↲
«index»SO netbruger↲
Da Partner nummer 0 stiller en række ressourcer til rådig┄↓
hed via nettet, kaldes Partneren for en netvært. Partnere, ↓
der benytter ressourcer via nettet, kaldes netbrugere. En ↓
Partner kan på samme tid være såvel netvært som netbruger.↲
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
┆0e┆↓
«index»SC↲
┆b0┆3.3.4 Almindelig brug af nettet↲
┆0f┆↓
↲
Tilmeldingen til lokalnettet og navngivningen af diske og ↓
skrivere vil normalt blive udført i forbindelse med en au┄↓
tomatisk opstart af systemet eller ved, at brugeren foreta┄↓
ger et valg i en menu og dermed automatisk får udført de ↓
for tilmeldingen nødvendige funktioner. I den daglige brug ↓
be┄høver man altså ikke at be┄kymre sig om, hvor de diske og ↓
skrivere, man anvender, befinder sig. ↲
↲
Diske og skrivere på andre Partnere i nettet anvendes nøj┄↓
agtig, som om de sad på ens egen Part┄ner. Der er dog nogle ↓
få undtagelser fra denne regel, idet sikkerhedskopiering og ↓
initialisering af diske foretages på ens lokale disk-enhe┄↓
der.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO grafik↲
«index»SB↲
┆b0┆3.4 Grafik↲
┆0f┆↓
↲
«index»SO grafisk skærm↲
«index»SO GSX↲
Partner er i stand til at benytte dataskærmen som grafisk ↓
skærm, dvs. tegne figurer og tegninger på den. Desuden kan ↓
man tilslutte en række grafiske enheder, det være sig gra┄↓
fiske skrivere, plottere, digitizer og mus. Al grafik koor┄↓
dineres af det grafiske styresystem GSX (engelsk: Graphic ↓
System Extension).↲
↲
«index»SO ASSIGN.SYS-filen↲
«index»SO GKONFIG-programmet↲
Systemets grafiske enheder bliver af GSX identificeret ved ↓
et nummer; numrene 1 til 10 betegner skærme, 11 til 20 be┄↓
tegner plottere, etc. Filen ASSSIGN.SYS beskriver over for ↓
GSX hvilke enheder, der har hvilke numre. I systemet findes ↓
et specielt program (GKONFIG), der benyttes til at tilpasse ↓
ASSIGN.SYS til ens aktuelle system (se herom i "Installati┄↓
on og Vedligeholdelse").↲
↲
Før man benytter grafik i en konsol, skal man huske at ↓
starte grafikken, ligesom man efter brug bør huske at af┄↓
slutte grafikken (se kapitel 8).↲
↲
┆b0┆Bemærk┆f0┆, at det kun er muligt for een konsol ad gangen at ↓
┆19┆┄┆81┆┄benytte skærmen som grafisk skærm, ligesom grafik ikke kan ↓
┆19┆┄┆81┆┄anvendes i vinduer.↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b1┆┆b0┆Partner┆05┆4. Hvordan man kommer igang↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆4. Hvordan man kommer igang┆05┆Partner↲
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b1┆┆b0┆A/S Regnecentralen┆05┆-┆0b┆-↲
┆15┆┆b2┆┆b0┆-┆0b┆-┆05┆A/S Regnecentralen↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SA↲
┆b0┆4. Hvordan man kommer i gang↲
┆0f┆↓
↲
I det følgende beskrives, hvad der sker i den tid, der går, ↓
fra systemet tændes, og indtil det er klart til brug; samt ↓
hvordan man uden større forkund┄skaber kan begynde at blive ↓
fortrolig med sy┄stemets funktion og køre sine første pro┄┄↓
grammer. Afsnittet vil være fuldt til┄strækkeligt til at op┄↓
nå den fortrolighed, der skal til for at kunne udføre de ↓
fleste dagligdags opgaver på Partner. Der┄for kan man udsæt┄↓
te læs┄ningen af de efterfølgende ka┄pitler, til behovet for ↓
mere avancerede anvendelser opstår.↲
↲
«index»SO opstart↲
Det er en forudsætning for en fejlfri opstart, at Partner ↓
syste┄met er korrekt opstillet, som beskrevet i "Installati┄↓
on og Vedli┄geholdelse". Endvidere forudsættes det, at man ↓
har installeret styresystemet CCP/M-86 (d.v.s., at man en┄↓
ten har en arbejdsdisket┄te, har CCP/M-86 in┄stalleret på ↓
winchesterdisken, eller er til┄koblet et lokalnet og kan ↓
indlæse styre┄systemet fra en værtsma┄skine på dette net).↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SB↲
┆b0┆4.1 Tænd for systemet↲
┆0f┆↓
↲
Partner tændes ved hjælp af den røde afbryder på centralen┄↓
hedens front. Hvis sy┄stemet er korrekt opstillet, skal der ↓
heref┄ter være lys i afbry┄deren på centralenheden og i kon┄↓
trollampen på tastaturet. Et øje┄blik efter vil der også ↓
kom┄me billede på skær┄men.↲
↲
Hvis der til systemet er tilknyttet eksterne enheder, såsom ↓
skri┄ver, plotter eller lignende, bør disse også tændes.↲
↲
Hvis der i systemet indgår en ekstern disk, skal denne være ↓
til┄koblet som beskrevet i "Installation og Vedligeholdel┄↓
se", således at den tændes før eller samtidig med central┄↓
enheden.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO selvtest↲
«index»SO test ved opstart↲
«index»SB↲
┆b0┆4.2 Selvtest↲
┆0f┆↓
↲
Når systemet tændes, udføres altid en automatisk selvtest, ↓
hvor┄under de en┄kelte systemdele aftestes. Tastaturet udfø┄↓
rer sin egen, selvstændige selvtest uafhængigt af den øvri┄↓
ge selvtest.↲
↲
I første omgang testes billedlageret. Når denne test er af┄↓
slut┄tet, vises skærmbilledet, som ses på fig. 4-1.↲
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆cb┆↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
! ┆05┆!↲
!┆05┆!↲
! ┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
! * * * P A R T N E R T E S T, V. 2. 0 * * *┆05┆!↲
!┆05┆!↲
! ┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
! ┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 4-1: Skærmbillede efter billedlagertest.↲
┆0f┆↓
↲
↲
Dernæst testes hovedlageret. Når denne test er afsluttet ↓
bliver den før viste tekst kortere, hvorved billedet ændrer ↓
udseende til:↲
↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
! ┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
! ┆05┆!↲
!┆05┆!↲
! ***Partner TEST, V.2.0***┆05┆!↲
!┆05┆!↲
! ┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
! ┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 4-2: Skærmbillede efter hovedlagertest.↲
┆0f┆↓
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c5┆↓
Herefter udføres forskellige andre, interne tests, der hver ↓
af┄sluttes med udskrift af en stjerne (*) på skærmen, dersom ↓
testen er forløbet uden fejl. Hele selvtesten er fuldført ↓
uden at finde fejl, når der vises 11 på hinanden efterføl┄↓
gende stjer┄ner på skærmen:↲
↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
! ***Partner TEST, V.2.0***┆05┆!↲
! ***********┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073331400000000000000000000000000000000000000000000000000b1011121314151617181f29333d47ff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 4-3:╞ ┆84┆Skærmbillede efter afsluttet, fejl┄↓
┆19┆┆8a┆┄┄fri test.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073331400000000000000000000000000000000000000000000000000b1011121314151617181f29333d47ff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
Hvis selvtesten ikke forløber fejlfrit som beskrevet oven┄↓
for, henvises til kapitel 11, "Hvis noget går galt".↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO tastatur, selvtest↲
«index»SC↲
┆b0┆4.2.1 Tastaturet↲
┆0f┆↓
↲
Tastaturet udfører sin egen selvtest umiddelbart efter, at ↓
syste┄met tændes, og uafhængigt af forløbet af de øvrige ↓
selvtests. Hvis der ikke konstateres fejl, afgiver tastatu┄↓
ret 3 klik efter ca. 2 sekunder.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO styresystem, indlæsning↲
«index»SH operativsystem, se styresystem↲
«index»SB↲
┆b0┆4.3 Indlæsning af styresystem↲
┆0f┆↓
↲
«index»SO systemparametre↲
«index»SO konfigurering↲
Efter selvtestfasen er Partner centralenheden klar til ind┄↓
læsning af styresy┄stemet. Indlæsningen foretages enten fra ↓
┆8c┆┆83┆┆b2┆↓
en arbejdsdi┄skette, fra en winchesterdisk, eller via lokal┄↓
nettet fra en værtsmaskine. Hvor der aktuelt læses fra af┄↓
hænger af, hvordan centralenhedens systemparametre er kon┄↓
figureret (d.v.s., hvordan den er "indstillet" til at rea┄↓
gere i bestemte situationer, såsom her ved indlæsning af ↓
styresystem). Hvis indlæsningen skal foretages fra disket┄↓
te, indsættes denne i diskettestationen.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SC↲
┆b0┆4.3.1 Styresystemet indlæses fra diskette↲
┆0f┆↓
↲
Hvis centralenhedens systemparametre er konfigureret såle┄↓
des, at styresystemet skal indlæses fra en diskette, vises ↓
følgende meddelelse på skærmen:↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!┆05┆!↲
!╞ Partner BOOTLOADER, VERSION 2.0┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ LOADMEDIUM: DRIVE A┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ INSERT DISKETTE┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 4-4:╞ ┆84┆Skærmbillede før systemindlæsning ↓
┆19┆┆8a┆┄┄fra diskette.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
«index»SO loadmedium↲
Bogstavet A efter teksten "LOADMEDIUM: DRIVE" angiver, at ↓
styre┄systemet vil blive indlæst fra disken med betegnelsen ↓
A, d.v.s. diskettestationen i venstre side af centralenhe┄↓
den.↲
↲
Teksten "INSERT DISKETTE" forekommer kun, hvis ingen di┄↓
sket┄te er indsat, og i dette tilfælde indsættes arbejdsdi┄↓
sketten med styresystemet i diskettestation A, hvorefter ↓
styresyste┄met automatisk vil blive indlæst. ↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c4┆↓
Hvis styresystemet ikke findes på den diskette, man har ↓
valgt, vil opstarten blive stoppet, og følgende billede vil ↓
blive vist på dataskærmen:↲
↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!┆05┆!↲
!╞ Partner BOOTLOADER, VERSION 2.0┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ SELECT LOADMEDIUM:┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ A: DRIVE A┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ B: DRIVE B┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ SELECT:┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ NO FILE = CCPM.SYS┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 4-5:╞ ┆84┆Skærmbillede, hvis styresystemet ↓
┆19┆┆8a┆┄┄ikke findes på den angivne disket┄↓
┆19┆┆8a┆┄┄te.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
↲
↲
Udskift disketten i A med en Partner arbejdsdiskette, der ↓
inde┄holder styresystemet, og tast A. Partner centralenheden ↓
forsøger herefter en ny indlæsning af styresystemet.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SC↲
┆b0┆4.3.2 Styresystemet indlæses fra winchesterdisk↲
┆0f┆↓
↲
Hvis centralenhedens systemparametre er konfigureret såle┄↓
des, at styresystemet skal indlæses fra winchesterdisk, og ↓
hvis styresy┄stemet i øvrigt er installeret på en winchest┄↓
er┄disk tilsluttet systemet, er det ikke nødven┄digt at fore┄↓
tage sig yderligere; sy┄stemet vil selv starte op og op┄↓
startforlø┄bet er iøvrigt meget lig opstart fra diskette (se ↓
afsnit 4.3.1).↲
↲
Skulle opstarten mislykkes, kan det være nødvendigt at væl┄↓
ge at indlæse styresystemet fra diskette.↲
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c4┆↓
┆0e┆↓
«index»SC↲
┆b0┆4.3.3 Styresystemet indlæses via lokalnet↲
┆0f┆↓
↲
Hvis centralenhedens systemparametre er konfigureret såle┄↓
des, at styresystemet skal indlæses fra en netværtsmaskine ↓
via lokalnet┄tet, vises følgende meddelelse på skærmen:↲
↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!┆05┆!↲
!╞ Partner BOOTLOADER, VERSION 2.0┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ LOADMEDIUM: DOWNLINE LOAD┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ *****┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
! ┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 4-6:╞ ┆84┆Skærmbillede ved systemindlæsning ↓
┆19┆┆8a┆┄┄via lokalnet.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
«index»SO downline load↲
Teksten "DOWNLINE LOAD" angiver, at styresystemet bliver ↓
indlæst fra værtsmaskinen via lokalnettet. ↲
↲
Stjernerne "*****" skrives en ad gangen på skærmen under ↓
indlæsningen af styresystemet for at vise, at arbejdet ↓
skrider fremad.↲
↲
Hvis styresyste┄met ikke kan findes hos net┄værten, vil føl┄↓
gende billede blive vist på skærmen:↲
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆85┆↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!┆05┆!↲
!╞ Partner BOOTLOADER, VERSION 2.0┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ SELECT LOADMEDIUM:┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ A: DRIVE A┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ B: DRIVE B┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ N: DOWNLINE LOAD┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ K: CONFIGURATION OF NET PARAMETERS┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ SELECT:┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ ERROR "fejlnummer" "fejlmeddelelse"┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 4-7:╞ ┆84┆Skærmbillede, dersom styresystemet ↓
┆19┆┆8a┆┄┄ikke findes på netværten.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
"fejlnummer" er et tal, og "fejlmeddelelse" er en kort ↓
tekst, der beskriver fejlsituationen. Information om betyd┄↓
ningen af disse fejlnumre og fejlmeddelelser kan findes i ↓
afsnit 11.1 samt i "Installation og Vedligeholdelse".↲
↲
Der er nu to muligheder; enten kan man vælge at indlæse ↓
styresy┄stemet fra disk, eller man kan forsøge at starte via ↓
nettet igen, efter at have sikret sig, at følgende betin┄↓
gel┄ser er opfyldt:↲
↲
╞ ┆84┆Det ønskede styresystem skal være tilstede hos netvær┄↓
┆19┆┆84┆┄┄ten.↲
↲
╞ ┆84┆Den basale netkonfigurering skal være i orden.↲
↲
↲
Her vil det igen være nødvendigt at søge hjælp i kapitel ↓
11, "Hvis noget går galt".↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO opstartbillede↲
«index»SO hovedmenu↲
«index»SC↲
┆b0┆4.3.4 Styresystemets opstartbillede og Partner Hovedmenu↲
┆0f┆↓
↲
Når styresystemet er indlæst, vises et billede som det føl┄↓
gende:↲
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆cd┆↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!┆05┆!↲
!╞ Partner XIOS, Version 2.1┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ 768 K bytes hovedlager┆05┆!↲
!╞ 2 Diskettestation(er)┆05┆!↲
!╞ 256 K bytes M-disk┆05┆!↲
!╞ 2 Data buffer(e)┆05┆!↲
!╞ 398 K bytes bruger lager┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Concurrent CP/M-86 3.1┆05┆!↲
!╞ Copyright (C) 1983, Digital Research┆05┆!↲
!╞ Start Kommando: menu imenu┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Konsol=0 Dynamisk Tmp0╞ Skriver=0 15:42:25┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_ ↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 4-8: Styresystemets opstartbillede.↲
┆0f┆↓
↲
↲
Billedet kan variere fra system til system, men den gene┄↓
rel┄le udformning vil være som vist. Efter et par sekunders ↓
for┄løb for┄svinder teksten igen og erstattes af et menubil┄↓
le┄de. Hvis det er første gang, man starter på en ny system┄↓
dis┄ket┄te, vil det være Partner Installationsmenuen, (se ↓
"Instal┄la┄tion og Vedligeholdel┄se"). Ved en normal opstart ↓
(fra en arbejdsdiskette eller fra winchesterdisk) vil det ↓
væ┄re Partner hoved┄menuen, der, så┄fremt den ikke tidligere ↓
er blevet ændret af brugeren, ser ud som vist på følgende ↓
skærmbillede:↲
↲
┆8c┆┆82┆┆bd┆↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner MENU╞ ╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
!┆05┆!↲
!┆b0┆╞ F Filadministration┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ D Diskettevedligeholdelse┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ W Winchesterdisk-vedligeholdelse┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ P Programmering af funktionstaster┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ G Grafik┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ A Afslut grafik┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ N Nedlukning af system┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ V Vinduesstyring┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast A1 for specialfunktioner┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 4-9: Standardudgaven af Partners hovedmenu.↲
┆0f┆↓
↲
↲
Den viste hovedmenu er standardudgaven - i praktisk brug ↓
vil den oftest af brugeren være udvidet til også at inde┄↓
hol┄de een eller flere valgmuligheder til brugerprogram┄mel.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO statuslinie↲
«index»SB↲
┆b0┆4.4 Statuslinie↲
┆0f┆↓
↲
Den nederste linie på skærmen kaldes statuslinien. Den┄ an┄↓
vendes af styresystemet bl.a. til at fortælle hvil┄ken kon┄↓
sol, der er i forgrunden, hvilke diske der er i brug, samt ↓
hvad klok┄ken er. Statuslinien vil normalt være vist på ↓
svagt lysende bag┄grund og ud┄formet som vist i fig. 4┆1e┆10.↲
↲
↲
┆0e┆↓
┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
Konsol=0 Dynamisk MENU AB S P Skriver=0 LÅS 12:33:10↲
┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
↲
┆06┆Fig. 4-10: Skærmbilledets statuslinie.↲
┆0f┆↓
↲
↲
Betydningen af de enkelte felter i statuslinien er følgen┄↓
de:↲
↲
«index»SO konsol↲
┆8c┆┆83┆┆b2┆↓
╞ Konsol=0 ┆84┆Her vises nummeret på den konsol, der er i ↓
┆19┆┆8e┆┄┄forgrunden. De 4 konsoller har numrene 0, 1, ↓
┆19┆┆8e┆┄┄2 og 3.↲
↲
«index»SO dynamisk konsol↲
╞ Dynamisk ┆84┆I dette felt angives enten, hvorledes infor┄↓
┆19┆┆8e┆┄┄ma┄tioner til den pågældende konsol gemmes, ↓
┆19┆┆8e┆┄┄når konsollen er baggrundskonsol, eller om ↓
┆19┆┆8e┆┄┄konsol┄len er låst.↲
↲
╞ ╞ ╞ ┆84┆┆a1┆Dynamisk┆e1┆ betyder, at data gemmes i lageret, ↓
┆19┆┆8e┆┄┄og at der maksimalt gemmes 24 linier (svaren┄↓
┆19┆┆8e┆┄┄de til et skærmbillede).↲
↲
«index»SO bufferet konsol↲
╞ ╞ ╞ ┆84┆┆a1┆Bufferet┆e1┆ betyder, at informationer til kon┄↓
┆19┆┆8e┆┄┄sol┄len gemmes midlertidigt i en fil på en af ↓
┆19┆┆8e┆┄┄dis┄kene. Når konsollen på et senere tidspunkt ↓
┆19┆┆8e┆┄┄vælges som forgrundskonsol┄, vil de gemte in┄↓
┆19┆┆8e┆┄┄for┄mationer blive vist på skærmen. Denne me┄↓
┆19┆┆8e┆┄┄tode tillader altså, at flere end 24 linier ↓
┆19┆┆8e┆┄┄gemmes.↲
↲
«index»SO låst konsol↲
╞ ╞ ╞ ┆84┆┆a1┆Låst┆e1┆ betyder, at man ikke kan skifte konsol. ↓
┆19┆┆8e┆┄┄Dette benyttes bl.a. ved funktioner/program┄↓
┆19┆┆8e┆┄┄mer, der "be┄slaglægger" hele diske, samt når ↓
┆19┆┆8e┆┄┄syste┄met nedluk┄kes.↲
↲
╞ MENU╞ ╞ ┆84┆Her vises navnet på det program, der udføres ↓
┆19┆┆8e┆┄┄i øje┄blikket. Når menusystemet anvendes, vil ↓
┆19┆┆8e┆┄┄der stå MENU.↲
↲
╞ AB╞ ╞ ┆84┆Her vises diskbetegnelsen for de diske, der ↓
┆19┆┆8e┆┄┄er i brug (her A og B). ↲
↲
╞ S╞ ╞ ┆84┆Angiver, at udskrift på skærmen er stoppet ↓
┆19┆┆8e┆┄┄midler┄tidigt, idet der på tastaturet er ta┄↓
┆19┆┆8e┆┄┄stet <CTRL+S>. Udskriften fortsættes ved at ↓
┆19┆┆8e┆┄┄taste <CTRL+Q>.↲
↲
╞ P╞ ╞ ┆84┆Angiver, at skriveren (engelsk: printer) er ↓
┆19┆┆8e┆┄┄koblet til skærmen, således at udskrift på ↓
┆19┆┆8e┆┄┄skærmen også skri┄ves på skriveren. Funktionen ↓
┆19┆┆8e┆┄┄kan slås fra og til ved at taste <CTRL+P>.↲
↲
«index»SO parallel skriverudgang↲
«index»SO seriel skriverudgang↲
╞ Skriver=0 ┆84┆Angiver hvilken skriver, der er den aktuelle, ↓
┆19┆┆8e┆┄┄d.v.s., som anvendes ved en even┄tuel ud┄↓
┆19┆┆8e┆┄┄skrift, hvis intet andet angives. ┆a1┆Skriver=0┆e1┆ ↓
┆19┆┆8e┆┄┄betyder, at den parallelle skriverudgang på ↓
┆19┆┆8e┆┄┄Partner an┄vendes; ┆a1┆Skriver=1┆e1┆ bety┄der, at den ↓
┆19┆┆8e┆┄┄serielle ud┄gang (RS232C/V24 porten) an┄vendes. ↓
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
┆19┆┆8e┆┄┄Om aktuelle værdier af system-parametre se ↓
┆19┆┆8e┆┄┄afsnit 5.2.1.↲
↲
╞ LÅS╞ ╞ ┆84┆Angiver, at LÅS-tasten på tastaturet er akti┄↓
┆19┆┆8e┆┄┄veret. Når LÅS-tasten er aktiveret, vil alle ↓
┆19┆┆8e┆┄┄små bogstaver blive omsat til store og om┄↓
┆19┆┆8e┆┄┄vendt. Se iøvrigt be┄skrivelsen af tastaturet ↓
┆19┆┆8e┆┄┄i afsnit 2.1.↲
↲
╞ 12:33:10╞ ┆84┆Viser systemets indbyggede ur. Uret indstil┄↓
┆19┆┆8e┆┄┄les med konfigureringsprogrammet, der er be┄↓
┆19┆┆8e┆┄┄skrevet i "In┄stallation og Vedligeholdelse".↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO konsol↲
«index»SO konsolskift↲
«index»SB↲
┆b0┆4.5 Partners 4 konsoller↲
┆0f┆↓
↲
Skift mellem Partners 4 konsoller foregår ved at holde ↓
CTRL-tas┄ten nedtrykket, hvorefter tallet for det øn┄skede ↓
konsol┄nummer indtastes. Talgruppen i højre side af tasta┄↓
turet ┆a1┆skal┆e1┆ anvendes hertil. De 4 kon┄soller er nummereret ↓
fra 0 til 3. Ved konsolskift gemmes det bestående skærm┄bil┄↓
lede i lageret, hvorefter skærmbille┄det for den valgte kon┄↓
sol overføres til skærmen. Skift af konsol sker således ↓
uden tab af informati┄on.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO opstart↲
«index»SC↲
┆b0┆4.5.1 Konsollerne ved opstart↲
┆0f┆↓
↲
Ved system-opstart vil menusystemet som standard blive ↓
startet i konsol 0 og 1 (Partner Hovedmenu vises), hvorimod ↓
ingen program┄mer startes i konsol 2 og 3. I disse to kon┄↓
sol┄ler starter man direkte under CCP/M-86 operativsystemet ↓
(på skærmen vises betegnel┄sen for opstart-disken: "A>", ↓
"B>", eller lign.). Konsol 0 er forgrundskonsol ved opstart ↓
og vises på skærmen.↲
↲
«index»SO STARTUP-filer↲
Vil man ændre opstart-situationen fra det ovennævnte, kan ↓
man for een eller flere konsoller oprette STARTUP-filer med ↓
kommandoer, der automatisk udføres ved opstart (se "Instal┄↓
lation og Vedlige┄holdelse").↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b1┆┆b0┆Partner┆05┆5. Udførelse af programmer↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆5. Udførelse af programmer┆05┆Partner↲
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b1┆┆b0┆A/S Regnecentralen┆05┆-┆0b┆-↲
┆15┆┆b2┆┆b0┆-┆0b┆-┆05┆A/S Regnecentralen↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO program, udførelse↲
«index»SO program, afvikling↲
«index»SO afvikling af program↲
«index»SO udførelse af program↲
«index»SA↲
┆b0┆5. Udførelse af programmer↲
┆0f┆↓
↲
«index»SO CCP/M-86, programafvikling↲
Når et program afvikles på Partner, sørger styresystemet ↓
CCP/M-86 for indlæsning af programmet fra disk-enhed til ↓
centralenhedens lager, hvorefter programmet automatisk ↓
star┄tes. Når programmet afsluttes, overtager CCP/M-86 igen ↓
kon┄trollen og er klar til at starte et nyt program.↲
↲
For at CCP/M-86 kan indlæse et program, må det kende pro┄↓
grammets navn, d.v.s. navnet på den fil, programmet er gemt ↓
i. Dette navn skal angives af brugeren, d.v.s., der skal ↓
afgives en kommando fra konsollen til CCP/M-86. Dette kan ↓
på Partner fo┄regå på 2 måder:↲
↲
╞ - Ved at anvende Partners Menusystem.↲
↲
«index»SO TMP↲
«index»SO kommandofortolker↲
╞ - ┆84┆Ved kommunikation direkte med CCP/M-86's kommando┄↓
┆19┆┆87┆┄┄for┄tolker TMP (engelsk: Terminal Message Process).↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO menusystem↲
«index»SB↲
┆b0┆5.1 Afvikling af programmer under Partners Menusystem↲
┆0f┆↓
↲
Partners menusystem er designet specielt for Partner, med ↓
hen┄blik på at lette den daglige betjening. Efter opstart ↓
vises på skærmen en menu (hovedmenuen), der indeholder en ↓
liste over de prog┄rammer/funktioner, der umiddelbart kan ↓
udføres på systemet.↲
↲
«index»SO hovedmenu↲
Partner leveres med en standard hovedmenu, hvorfra man kan ↓
vælge de for┄skellige hjælpeprogrammer (f.eks. til kopiering ↓
af filer, eller til initialisering af disketter eller til ↓
meget andet).↲
↲
Menuens valgmuligheder kan efter behov udvides med fl┄ere ↓
bruger- eller hjælpeprogrammer eller med undermenuer (se ↓
senere). Standardudgaven af hovedmenuen ser ud som vist i ↓
fig. 5┆1e┆1.↲
↲
↲
┆8c┆┆82┆┆f1┆↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner MENU╞ ╞ ╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!┆b0┆╞ F Filadministration┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ D Diskettevedligeholdelse┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ W Winchesterdisk-vedligeholdelse┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ P Programmering af funktionstaster┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ G Grafik┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ A Afslut grafik┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ N Nedlukning af system┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ V Vinduesstyring┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ ╞ Tast A1 for specialfunktioner┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ ╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 5-1: Hovedmenu (standardudgave)↲
┆0f┆↓
↲
↲
«index»SO undermenu↲
Når menuen vises første gang, er markøren placeret under ↓
tegnet ud for den første tekstlinie, og denne vises med ↓
fremhævet skrift (i standard udgaven placeres markøren un┄↓
der tegnet "F" svarende til den første tekstlinie "Fil ad┄↓
mini┄stration"). Enhver af tekstlinierne beskriver enten et ↓
program eller en ny menu (undermenu).↲
↲
Valg af program eller undermenu kan foretages på to måder:↲
↲
«index»SO valgtegn, menu↲
╞ - ┆84┆Ved at indtaste det valgtegn, der er angivet ud for ↓
┆19┆┆87┆┄┄tekstlinien til det ønskede program eller den ønske┄↓
┆19┆┆87┆┄┄de undermenu. Dette bevirker, at den valgte tekstli┄↓
┆19┆┆87┆┄┄nie fremhæves, og den til linien knyttede aktion ud┄↓
┆19┆┆87┆┄┄føres.↲
↲
╞ - ┆84┆Ved at flytte markøren til den ønskede tekstlinie ↓
┆19┆┆87┆┄┄(ved hjælp af markørtasterne <PIL OP> og <PIL NED>). ↓
┆19┆┆87┆┄┄Når markøren står ud for den ønskede linie, tastes ↓
┆19┆┆87┆┄┄<RETUR> for at bekræfte valget. Herefter udføres ↓
┆19┆┆87┆┄┄programmet eller, hvis der er tale om en undermenu, ↓
┆19┆┆87┆┄┄vises denne.↲
↲
En tekstlinie i en menu kan henvise til et hjælpeprogram, ↓
en un┄dermenu eller et brugerprogram. Dog må hjælpeprogram┄↓
met MENU ikke kaldes fra en menulinie.↲
↲
«index»SO funktionsmenu↲
┆8c┆┆83┆┆c4┆↓
Når et hjælpeprogram vælges i hovedmenuen, vises en ny me┄↓
nu. Dis┄se menuer benævnes i de følgende afsnit generelt ↓
funk┄tionsme┄nuer.↲
↲
Når en undermenu vælges i en menu, vises en ny menu. Denne ↓
menu har nøjagtig de samme egenskaber som den menu, den er ↓
valgt fra. Når man ønsker at returnere til den menu, under┄↓
menuen er valgt fra, tastes blot <ESC>.↲
↲
Brugerprogrammer, der kan aktiveres via hovedmenuen, kan ↓
væ┄re for┄skellige med hensyn til den måde, de præsenterer ↓
sig på. For en nærmere beskrivelse af og vejledning i bru┄↓
gerpro┄grammerne gene┄relt, henvises til de til disse hørende ↓
manua┄ler. Selve installeringen af brugerprogrammer på ar┄↓
bejdsdis┄ketten er beskrevet i "Installation og Vedligehol┄↓
delse".↲
↲
Valg af funktion i en funktionsmenu foregår på samme måde ↓
som valg af program i hovedmenuen.↲
↲
En funktionsmenu vil oftest stille spørgsmål, som skal be┄↓
svares. For besvarelsen gælder generelt, at spørgsmål, der ↓
kan besvares med et enkelt tegn (f.eks.: "...svar (j/n):"), ↓
blot besvares ved at indtaste det ønskede tegn (uden ↓
<RETUR>). Spørgsmål, hvis besvarelse kræver flere tegn ↓
(f.eks. et filnavn), besvares ved at indtaste de ønskede ↓
tegn og af┄slutte med <RETUR>.↲
┆b0┆↲
┆b0┆BEMÆRK:┆f0┆ Det er altid muligt at returnere fra en funktions┄↓
┆19┆┄┆81┆┄me┄nu ved at taste <ESC>. Hvis man i en menu taster <ESC>, ↓
┆19┆┄┆81┆┄vil dette generelt bevirke at man returnerer til det punkt, ↓
┆19┆┄┆81┆┄hvorfra denne menu er kaldt. I en undermenu vil man f.eks. ↓
┆19┆┄┆81┆┄vende tilbage til den menu, hvorfra undermenuen er aktive┄┄↓
┆19┆┄┆81┆┄ret. I den yderste menu vil man forlade menusystemet og re┄↓
┆19┆┄┆81┆┄turnere til CCP/M-86 (TMP), når man taster <ESC>.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO hjælpeprogram↲
«index»SB↲
┆b0┆5.2 Hovedmenuens hjælpeprogrammer ↲
┆0f┆↓
↲
I de følgende afsnit beskrives de hjælpeprogrammer, der ↓
fin┄des i standardudgaven af hovedmenuen, bortset fra hjæl┄↓
pe┄programmet "Nedlukning af system", der beskrives i kapi┄↓
tel 6, og "Vinduesstyring", der behandles i kapitel 7. De ↓
enkelte afsnit er inddelt i un┄derafsnit, der hver beskriver ↓
en af det pågældende hjælpeprograms funktioner. Afsnittene ↓
er ord┄net efter deres rækkefølge i hovedmenuen. For æn┄dring ↓
af hovedmenuen, såsom indsættelse af valg af brugerprogram┄↓
mer, henvises til "Installation og Vedligeholdelse".↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
I eksemplerne er det, brugeren indtaster, vist med ┆b0┆fed ↓
┆19┆┄┆81┆┆82┆skrift┆f0┆, mens syste┄mets egne udskrifter vises med almindelig ↓
┆19┆┄┆81┆┄skrift.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SC↲
┆b0┆5.2.1 Specialfunktioner↲
┆0f┆↓
↲
«index»SO aktuel værdi↲
For visse parametre i systemet gælder, at de ganske vist ↓
ved sy┄stem-opstart får tillagt faste værdier, som de optræ┄↓
der med, hver gang, de bliver anvendt, men at man iøvrigt ↓
ved specielle kommandoer har mulighed for at ændre disse ↓
vær┄dier. De således ændrede værdier vil blive fastholdt, ↓
indtil de igen ændres, eller indtil systemet startes op ↓
igen. Den værdi, en sådan parameter har på et bestemt tids┄↓
punkt, kaldes dens aktuelle værdi, og ændringen af denne ↓
kan fore┄tages ved hjælp af specialfunktionsmenuen vist i ↓
fig. 5┆1e┆2, eller ved kommandoer direkte til CCP/M-86 (se ↓
herom i kapi┄tel 10).↲
↲
Specialfunktionsmenuen giver også adgang til et sæt af lo┄↓
kalnet┄funktioner, hvormed man har mulighed for at foreta┄ge ↓
de operationer, der er nødvendige for at anvende Partners ↓
lokalnet. De enkelte lokalnetfunktioner er beskrevet i ka┄↓
pitel 9.↲
↲
↲
┆8c┆┆81┆┆ea┆↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Specialfunktioner╞ ╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!╞ B Aktuel bruger╞ ╞ ╞ ┆b0┆3┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ D Aktuel disk╞ ╞ ╞ A┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ P Aktuel skriver╞ ╞ ╞ 0┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ L Aktuel lagergrænse (K bytes)╞ 256┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ T Lokalnettilmelding┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ O Opret forbindelse til netvært┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ A Afbryd forbindelse til netvært┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Indtast et tal mellem 0 og 15┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 5-2:╞ ┆84┆Funktionsmenu for "specialfunk┄tio┄↓
┆19┆┆8a┆┄┄ner". Eksem┄plet viser en æn┄dring ↓
┆19┆┆8a┆┄┄af aktuelt brugernummer til 3.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
«index»SO aktuel bruger↲
«index»SO aktuel disk↲
«index»SO aktuel skriver↲
Aktuel bruger, aktuel disk og aktuel skriver angiver hen┄↓
holdsvis hvilket brugernummer, hvilken disk-enhed og hvil┄↓
ken skriver, der anvendes, hvis ikke andet specificeres.↲
↲
«index»SO lokalnetfunktioner↲
Lokalnetfunktionerne (T, O og A) vises kun i specialfunk┄↓
tionsmenuen, hvis der er installeret en lokalnetadapter på ↓
Partner. ↲
↲
«index»SO aktuel lagergrænse↲
Den aktuelle lagergrænse angiver, hvor stor en del af lage┄↓
ret et enkelt program maksimalt kan tildeles af styresyste┄↓
met.↲
↲
De fleste brugerprogrammer vil, når de startes, forsøge at ↓
få til┄delt den lagerplads, de har brug for. For enkelte ↓
brugerprogram┄mers vedkommende er det hensigtsmæssigt, at de ↓
får tildelt så me┄gen lagerplads som muligt. Det sætter pro┄↓
grammets hastighed op, idet det, f.eks. ved tekstbehand┄↓
ling, ikke vil være nødvendigt at læse og skrive på disken ↓
så ofte. Disse programmer forsøger der┄for at få tildelt he┄↓
le lageret, hvilket, hvis de fik lov hertil, ville medføre, ↓
at der ik┄ke kunne køres programmer i de resterende konsol┄↓
ler (der ville ikke være ledig lagerplads).↲
↲
┆8c┆┆83┆┆bb┆↓
Ved at nedsætte den aktuelle lagergrænse tildeles disse ↓
program┄mer maksimalt den herved angivne lagerplads. Den ak┄↓
tuelle lagergrænse må dog naturligvis ikke sættes lavere, ↓
end at det pågældende programs minimumskrav til lagerplads ↓
opfyl┄des. Den resterende lagerplads kan derefter anvendes ↓
til programudførelse i de øvrige konsoller.↲
↲
┆b0┆Bemærk:┆f0┆ En ændring af den aktuelle lagergrænse er kun gæl┄↓
┆19┆┄┆81┆┄dende for den pågæld┄ende konsol; programmer, der afvikles i ↓
┆19┆┄┆81┆┄de øvrige konsoller, på┄virkes ikke. Det samme gælder for ↓
┆19┆┄┆81┆┄ændringer i de øvrige aktuelle værdier.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO filadministration↲
«index»SC↲
┆b0┆5.2.2 Filadministration↲
┆0f┆↓
↲
Dette program varetager håndteringen af disk-filer. Følgen┄↓
de funktioner kan vælges: Udskrift af en disks katalog, ud┄↓
skrift af yderligere oplysninger om en disk, kopiering og ↓
sletning af filer samt ændring af filnavne. Se fig. 5┆1e┆3.↲
↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Filadministration╞ ╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!╞ L╞ Liste over filer i katalog┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ O╞ Oplysning om disk┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ K╞ Kopiering af fil┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ S╞ Sletning af fil┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Æ╞ Ændring af filnavn┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 5-3: Undermenu for "filadministration".↲
┆0f┆↓
↲
↲
«index»SO filudtryk↲
«index»SO filnavn↲
«index»SO filmaske↲
Alle filfunktioner anvender et eller flere filudtryk som ↓
parame┄tre. Et filudtryk er enten et filnavn eller en filma┄↓
s┄ke, der be┄står af følgende felter:↲
↲
┆8c┆┆83┆┆bb┆↓
╞ d:pppppppp.sss/b↲
↲
hvor↲
↲
«index»SO diskbetegnelse↲
«index»SO primærnavn↲
«index»SO sekundærnavn↲
«index»SO brugernummer↲
╞ d╞ ┆84┆er disk-betegnelsen (et bogstav fra A-P),↲
╞ pppppppp er primærnavnet (op til 8 tegn),↲
╞ sss╞ er sekundærnavnet (op til 3 tegn) og↲
╞ b╞ ┆84┆er brugernummeret for filen (et tal fra 0 - 15).↲
↲
Diskbetegnelsen og/eller brugernummeret kan udelades. Hvis ↓
de udelades, anvender systemet de aktuelle værdier for disk ↓
og bru┄gernummer.↲
↲
┆b0┆Bemærk:┆f0┆ Anvendelsen af /b som angivelse af brugernummer i ↓
┆19┆┄┆81┆┄et filudtryk afviger fra normal CCP/M-86 standard, idet der ↓
┆19┆┄┆81┆┄normalt ikke tillades adgang til filer med andet brugernum┄↓
┆19┆┄┆81┆┄mer end det aktuelle (eneste undtag┄else er filer med sy┄↓
┆19┆┄┆81┆┄stem┄mærke og brugernummer 0, idet disse betragtes som fæl┄↓
┆19┆┄┆81┆┄les filer; se afsnit 10.2.6 vedrørende systemmærke for fi┄↓
┆19┆┄┆81┆┄ler).↲
↲
For en nærmere gennemgang af filnavne og filmasker henvises ↓
til afsnit 3.2.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO filer, liste↲
«index»SD↲
┆b0┆5.2.2.1 Liste over filer i katalog↲
┆0f┆↓
↲
«index»SO katalog↲
Denne funktion viser hvilke filer, der findes i kataloget ↓
på en disk.↲
↲
Man kan søge en enkelt fil ved at angive navnet på denne, ↓
eller en gruppe af filer ved at bruge en filmaske. Skal al┄↓
le filer med det aktuelle brugernummer på den aktuelle disk ↓
vises, anvendes filmasken "*.*". Se fig. 5┆1e┆4.↲
↲
Filnavnene vises på skærmen i alfabetisk rækkefølge. Er der ↓
ikke plads til alle filnavnene i eet skærmbillede, fordeles ↓
listen over flere skærmbilleder, og man kan skifte mellem ↓
billederne ved hjælp af A3- og A4-tasterne (henholdsvis ↓
forrige og næste billede).↲
↲
↲
┆8c┆┆82┆┆fa┆↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Filadministration╞ ╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Liste over filer i katalog╞ ╞ Aktuel disk: A┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ┆81┆Aktuel bruger: 0┆82┆┆05┆!↲
!╞ Filmaske/filnavn: ┆b0┆A:*.*┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 5-4:╞ ┆84┆Funktionsmenu for "Liste over fi┄↓
┆19┆┆8a┆┄┄ler i katalog".↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
Resultatet af kommandoen kan f.eks. se ud som vist i fig. ↓
5┆1e┆5.↲
↲
↲
┆8c┆┆82┆┆87┆↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Filadministration╞ ╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!╞ Filmaske:╞ A:????????.???/0┆05┆!↲
!╞ Navn╞ ╞ Type╞ Str╞ Mærke╞ Tid╞ Dato┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ ACPDEF╞ H╞ 4K╞ ╞ 13:44╞ 84.03.14┆05┆!↲
!╞ ASM86╞ CMD╞ 28K╞ SYSTEM╞ 11:34╞ 84.03.23┆05┆!↲
!╞ CCPM╞ ╞ SYS╞ 80K╞ ╞ 13:00╞ 84.03.14┆05┆!↲
!╞ COMAL80╞ CMD╞ 44K╞ SYSTEM╞ 13:55╞ 84.03.14┆05┆!↲
!╞ COMAL80╞ ERM╞ 4K╞ ╞ 13:55╞ 84.03.14┆05┆!↲
!╞ CSCRIPT╞ ╞ 4K╞ ╞ 11:35╞ 84.03.23┆05┆!↲
!╞ DATE╞ ╞ CMD╞ 4K╞ SYSTEM╞ 13:27╞ 84.03.23┆05┆!↲
!╞ ERA╞ ╞ CMD╞ 4K╞ ╞ 14:06╞ 84.03.11┆05┆!↲
!╞ FILEX╞ CMD╞ 4K╞ ╞ 08:37╞ 84.02.05┆05┆!↲
!╞ FUNCTION╞ CMD╞ 28K╞ SYSTEM╞ 15:12╞ 84.03.22┆05┆!↲
!╞ FUNCTION╞ SYS╞ 2K╞ ╞ 15:12╞ 84.03.22┆05┆!↲
!╞ GRAPHICS╞ CMD╞ 6K╞ SYSTEM╞ 09:18╞ 84.02.05┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Kapacitet: 1200K (300K fri). Katalogindgange: 1280 (595 fri)┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere, næste side A4, forrige side A3┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 5-5: Katalogliste.↲
┆0f┆↓
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO oplysning om disk↲
«index»SO disk, oplysning↲
«index»SD↲
┆b0┆5.2.2.2 Oplysning om disk↲
┆0f┆↓
↲
Denne funktion benyttes til at udskrive diverse system-op┄↓
lysning┄er om den enkelte disk. Disse oplysninger omfatter ↓
diskens navn, tidspunkt for dens initialisering, dens kapa┄↓
citet og antal kata┄logindgange, samt angivelse af under ↓
hvilke bru┄gernumre, der er gemt filer. Se fig. 5┆1e┆6.↲
↲
↲
┆8c┆┆82┆┆ab┆↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Filadministration╞ ╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!╞ Oplysning om disk og katalog┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Vælg disk: ┆b0┆A┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 5-6: Funktionsmenu for "Oplysning om disk".↲
┆0f┆↓
↲
↲
Resultatet af kommandoen kan f.eks. se ud som vist i fig. ↓
5┆1e┆7.↲
↲
↲
┆8c┆┆81┆┆fe┆↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Filadministration╞ ╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!╞ Oplysning om disk A:┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Disknavn:╞ ╞ SYSTEM┆05┆!↲
!╞ Oprettet:╞ ╞ 84.03.14 13:08┆05┆!↲
!╞ Kapacitet:╞ 1200K (300K fri)┆05┆!↲
!╞ Katalogindgange:╞ 512 (289 fri)┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Aktive brugere:╞ 0 1 2┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 5-7: Oplysning om disk. Eksempel.↲
┆0f┆↓
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO kopiering af fil↲
«index»SO fil, kopiering↲
«index»SD↲
┆b0┆5.2.2.3 Kopiering af fil↲
┆0f┆↓
↲
Denne funktion anvendes ved kopiering af en fil fra disk ↓
til disk, eller ved kopiering af en fil inden for samme ↓
disk. Ved an┄vendelse af en filmaske er det muligt at kopie┄↓
re flere filer i samme operation.↲
↲
Når kopieringsfunktionen er startet, stiller den nogle ↓
spørgsmål på dataskærmen. Man taster svarene ind efter føl┄↓
gende regler:↲
↲
┆82┆- Hvis man ønsker at kopiere en enkelt fil:↲
↲
┆82┆╞ ┆a1┆Spørgsmål:┆e1┆╞ ┆a1┆Svar:┆e1┆↲
↲
╞ Kopiering fra:╞ ┆84┆Filnavnet på den fil, der skal ko┄↓
┆19┆┆98┆┄┄pieres fra.↲
↲
╞ Kopiering til:╞ ┆84┆Filnavnet på den fil, hvor kopien ↓
┆19┆┆98┆┄┄skal anbringes.↲
↲
╞ ┆84┆Efter kopieringen vil kopi-filen være en præcis kopi af ↓
┆19┆┆84┆┄┄den fil, der kopieredes fra og som i øvrigt ikke er ↓
┆19┆┆84┆┄┄blevet ændret ved operationen.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆bb┆↓
┆82┆- Hvis man ønsker at kopiere flere filer i samme operation:↲
↲
┆82┆╞ ┆a1┆Spørgsmål:┆e1┆╞ ┆a1┆Svar:┆e1┆↲
↲
╞ Kopiering fra:╞ ┆84┆En filmaske, der angiver de filer, ↓
┆19┆┆98┆┄┄der skal kopieres.↲
↲
╞ Kopiering til:╞ ┆84┆Diskbetegnelsen for den disk, hvor ↓
┆19┆┆98┆┄┄kopierne skal anbringes.↲
↲
╞ ┆84┆Når kopieringen er færdig, er der lagt en kopi af samt┄↓
┆19┆┆84┆┄┄lige filer, hvis navn passer med den angivne filmas┄ke, ↓
┆19┆┆84┆┄┄over på disken med den angivne diskbetegnelse. Filerne ↓
┆19┆┆84┆┄┄vil her have samme filnavne, som de havde på den disk, ↓
┆19┆┆84┆┄┄hvorfra de er kopieret. Diskbetegnelsen kan udvides til ↓
┆19┆┆84┆┄┄også at omfatte et bruger┄nummer. Hvis kopieringen fore┄↓
┆19┆┆84┆┄┄tages inden for den samme disk, ┆a1┆skal┆e1┆ brugernumrene for ↓
┆19┆┆84┆┄┄fil┄masken og for diskbeteg┄nelsen være forskellige.↲
↲
Hvis der på den disk, man kopierer til, allerede eksisterer ↓
en fil med det navn og brugernummer, man ønsker kopien skal ↓
have, så vil denne fil blive overskrevet ved kopieringen og ↓
det gamle indhold gå tabt. Eksisterer der ikke en fil med ↓
det pågældende navn, så vil en sådan automatisk blive op┄↓
rettet først. ↲
↲
Eksempel 1:↲
↲
╞ Kopiering fra: ┆b0┆TEKST.WP↲
↲
╞ Kopiering til: ┆b0┆TEKST1.WP↲
↲
╞ ┆84┆Filen TEKST.WP kopieres til filen TEKST1.WP, begge på ↓
┆19┆┆84┆┄┄den aktuelle disk. Hvis TEKST1.WP allerede eksisterer, ↓
┆19┆┆84┆┄┄skrives oven i (det gamle indhold forsvinder); ellers ↓
┆19┆┆84┆┄┄oprettes filen automatisk først.↲
↲
Eksempel 2:↲
↲
╞ Kopiering fra: ┆b0┆A:*.*↲
↲
╞ Kopiering til: ┆b0┆B:↲
↲
╞ ┆84┆Alle filer med det aktuelle brugernummer kopieres fra ↓
┆19┆┆84┆┄┄disk A til disk B.↲
↲
Eksempel 3:↲
↲
╞ Kopiering fra: ┆b0┆A:*.WP↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c2┆↓
╞ Kopiering til: ┆b0┆B:/3↲
↲
╞ ┆84┆Alle filer med det sekundære filnavn WP (og med det ak┄↓
┆19┆┆84┆┄┄tuelle brugernummer) på disk A vil blive kopie┄ret til ↓
┆19┆┆84┆┄┄disk B, hvor kopierne vil få brugernummer 3.┄↲
↲
Når en fil er blevet kopieret, udskrives på skærmen navnene ↓
på såvel den fil, der kopieres fra, som på den fil, der ko┄↓
pieres til - se fig. 5┆1e┆8:↲
↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Filadministration╞ ╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!╞ Kopiering af fil╞ ╞ ╞ Aktuel disk: A┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ┆81┆Aktuel bruger: 2┆82┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Kopiering fra:╞ ┆b0┆A:*.wp┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Kopiering til:╞ ┆b0┆B:/3┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ A:TEKST1╞ .WP/2╞ -->╞ B:TEKST1╞ .WP/3┆05┆!↲
!╞ A:GIVEN╞ .WP/2╞ -->╞ B:GIVEN╞ .WP/3 ┆05┆!↲
!╞ A:EKSEMPEL.WP/2╞ -->╞ B:EKSEMPEL.WP/3┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 5-8:╞ ┆84┆Funktionsmenu for "Kopiering af ↓
┆19┆┆8a┆┄┄fil", samt status-udskrift af ko┄↓
┆19┆┆8a┆┄┄pieringer i en aktuel opgave (ek┄↓
┆19┆┆8a┆┄┄sempel 3 ovenfor).↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO sletning af fil↲
«index»SO fil, sletning↲
«index»SD↲
┆b0┆5.2.2.4 Sletning af fil↲
┆0f┆↓
↲
Denne funktion anvendes til sletning af en eller flere fi┄↓
ler. Flere filer kan slettes i een operation ved anvendel┄se ↓
af en filmaske. Hvis der anvendes en filmaske, skal slet┄↓
ning af hver enkelt fil accepteres af brugeren, førend fi┄↓
len slettes. Dette sker ved at filnavnene ruller op over ↓
skærmen i takt med, at der svares ja/nej til sletning (så┄↓
længe der stadig er filnavne svarende til filmasken). Se ↓
fig. 5┆1e┆9.↲
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c4┆↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Filadministration╞ ╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!╞ Sletning af fil╞ ╞ ╞ Aktuel disk: B┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ┆81┆Aktuel bruger: 3┆82┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Filmaske/filnavn:╞ ┆b0┆*.C80┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ ╞ ╞ ╞ TEST .C80╞ ┆b0┆J┆f0┆a┆05┆!↲
!╞ ╞ ╞ ╞ EKSEMPEL.C80╞ ┆b0┆J┆f0┆a┆05┆!↲
!╞ Sletning af:╞ COMAL80 .C80 (j/n)╞ ┆b0┆N┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 5-9: Funktionsmenu for "Sletning af fil".↲
┆0f┆↓
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO ændring af filnavn↲
«index»SO filnavn, ændring↲
«index»SD↲
┆b0┆5.2.2.5 Ændring af filnavn↲
┆0f┆↓
↲
Denne funktion anvendes til ændring af et eller flere fil┄↓
navne. Der kan ikke anvendes filmasker - hvert filnavn må ↓
skrives helt ud. Se fig. 5┆1e┆10.↲
┆8c┆┆82┆┆87┆↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Filadministration╞ ╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!╞ Ændring af filnavn╞ ╞ ╞ Aktuel disk: A┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ┆81┆Aktuel bruger: 2┆82┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Nuværende filnavn:╞ ┆b0┆EKSEMPEL.WPB┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Nyt filnavn:╞ ┆b0┆EKSEMPEL.WP┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ EKSEMPEL.WPB ændret til EKSEMPEL.WP┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Skal der ændres flere filnavne? (j/n) ┆b0┆N┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 5-10: Funktionsmenu for "Ændring af filnavn".↲
┆0f┆↓
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO diskettevedligeholdelse↲
«index»SO vedligeholdelse, diskette↲
«index»SC↲
┆b0┆5.2.3 Diskettevedligeholdelse↲
┆0f┆↓
↲
Dette program anvendes ved kopiering, initialisering samt ↓
verifi┄cering af disketter. Se fig. 5┆1e┆11.↲
↲
↲
┆8c┆┆82┆┆90┆↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Diskettevedligeholdelse╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ K╞ Kopiering af diskette┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ I╞ Initialisering af diskette┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ V╞ Verificering af diskette┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 5-11:╞ ┆84┆Undermenu for "Diskettevedlige┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄holdelse".↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO kopiering af diskette↲
«index»SO diskette, kopiering↲
«index»SD↲
┆b0┆5.2.3.1 Kopiering af diskette↲
┆0f┆↓
↲
«index»SO sikkerhedskopi↲
Denne funktion anvendes til kopiering af een diskette til ↓
en an┄den, d.v.s. til oprettelse af sikkerhedskopier af ar┄↓
bejds┄diskette m.v. Hele disketten vil blive kopieret. Efter ↓
kopieringen vil or┄iginalen og kopien være identiske (navne┄↓
ne for de to disketter vil også være identiske, selvom di┄↓
sket┄ten, der kopieres til, på et tidligere tidspunkt er ↓
initia┄liseret med et andet navn). Når kopieringen er fore┄↓
taget, verificeres kopien, således at eventu┄elle fejl på ↓
disketten bliver opdaget.↲
↲
Kopieringsfunktionen foretager automatisk en initialisering ↓
af den nye diskette, inden selve kopieringen påbegyndes, ↓
dvs., det er ikke nødvendigt at initialisere nye disket┄ter ↓
inden kopieringen.↲
↲
↲
┆b0┆┆f0┆┆b0┆a) Systemer med to diskettestationer↲
↲
I systemer med to diskettestationer foregår kopieringen fra ↓
den ene diskettestation til den anden; normalt indsættes ↓
originaldis┄ketten i A og den nye diskette i B. Det tilrådes ↓
┆8c┆┆83┆┆b2┆↓
altid at benytte samme fremgangsmåde ved kopiering af di┄↓
sketter, således at der ikke ved et uheld byttes om på de ↓
to disketter. Hvis de to dis┄ketter byttes om, vil indholdet ↓
af originaldisketten gå tabt.↲
↲
Diskettestationen med originaldisketten angives som svar på ↓
spørgsmålet:↲
↲
╞ Kopiering fra diskettestation: ┆b0┆A↲
↲
Som nævnt ovenfor bør originalen altid anbringes i A, ↓
d.v.s., der svares A, som vist. Herefter spørges om disket┄↓
testatio┄nen med den nye dis┄kette:↲
↲
╞ Kopiering til diskettestation: ┆b0┆B↲
↲
Den nye diskette anbringes i B, d.v.s., der svares B, som ↓
vist.↲
↲
┆b0┆┆b0┆ADVARSEL:┆f0┆┆f0┆ Hvis disketten, der indsættes i B, indeholder da┄↓
┆19┆┄┆82┆┄ta fra tidligere, vil disse data blive overskrevet. For at ↓
┆19┆┄┆82┆┄sikre mod e┄ventuelle misforståelser, spørges der en ekstra ↓
┆19┆┄┆82┆┄gang, inden kopi┄eringen startes (se fig. 5┆1e┆12).↲
↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Diskettevedligeholdelse╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!╞ Kopiering af diskette┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Kopiering fra diskettestation:╞ ┆b0┆A┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Kopiering til diskettestation:╞ ┆b0┆B┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Indsæt disketten, der skal kopieres,┆05┆!↲
!╞ i A og den nye diskette i B. Tast RETUR┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ ┆b0┆ADVARSEL:┆f0┆ Eventuelle filer på disketten┆05┆!↲
!╞ i B vil blive slettet. OK? (j/n)╞ ┆b0┆J┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 5-12:╞ ┆84┆Funktionsmenu for "Kopiering af ↓
┆19┆┆8b┆┄┄diskette" i et system med to di┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄skettestationer.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆cd┆↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Diskettevedligeholdelse╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!╞ Kopiering af diskette┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Kopiering fra diskettestation:╞ A┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Kopiering til diskettestation:╞ B┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Formatterer diskette i B, spor:╞ 76┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Kopierer fra A til B, spor:╞ ╞ 76┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Verificerer diskette i B, spor:╞ 76┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Kopiering slut. Skal der laves┆05┆!↲
!╞ flere kopier? (j/n)╞ ╞ ╞ ┆b0┆N┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 5-13:╞ ┆84┆Udskrift under kopiering i et sy┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄stem med to diskettestationer.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
┆b0┆b) Systemer med indbygget winchesterdisk↲
I systemer med e┆88┆'n diskettestation og en winchesterdisk op┄↓
retter systemet en arbejdsfil på winchesterdisken, og her ↓
gemmes en midlertidig kopi af originaldisketten.↲
↲
┆b0┆Bemærk:┆f0┆ Da arbejdsfi┄len bliver på ca. 1,3 Mbyte, skal der ↓
┆19┆┄┆81┆┄mindst være 1,3 Mbyte ledig plads på winchesterdisken. An┄↓
┆19┆┄┆81┆┄vend "oplysning om disk" funktionen for at undersøge, om ↓
┆19┆┄┆81┆┄der er plads nok.↲
Arbejdsfi┄len kan navngives på sædvan┄lig måde, når funktio┄↓
nen skriver:↲
↲
╞ Arbejdsfil på winchester: B:DISKKOPI.$$$↲
↲
- i givet fald overskriver man B:DISKKOPI.$$$ med det valg┄↓
te filnavn. Såfremt der blot tastes <RETUR>, anvendes fil┄↓
nav┄net DISKKOPI.$$$ til arbejdsfilen.↲
↲
Herefter fremkommer på skærmen udskriften:↲
↲
╞ ┆84┆Indsæt disketten, der skal kopieres, i A. Tast RETUR.↲
↲
Når der er tastet <RETUR>, kopieres disketten til arbejds┄↓
┆8c┆┆83┆┆b2┆↓
fi┄len på winchesterdisken. Mens kopieringen foregår, vises ↓
på skærmen til enhver tid nummeret (0-76) på det spor, der ↓
i dette øjeblik er i færd med at blive kopieret. Se fig. ↓
5┆1e┆14.↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Diskettevedligeholdelse╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!╞ Kopiering af diskette┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Arbejdsfil på winchester:╞ B:DISKKOPI.$$$┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Indsæt disketten, der skal kopieres,┆05┆!↲
!╞ i A. Tast RETUR┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Kopierer fra diskette i A┆05┆!↲
!╞ til arbejdsfil, spor:╞ 76┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 5-14:╞ ┆84┆Funktionsmenu for "Kopiering af ↓
┆19┆┆8b┆┄┄diskette" i et system med e┆88┆'n di┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄skettestation og en winchester┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄disk.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
Når kopieringen er slut, skriver systemet:↲
↲
╞ Indsæt den nye diskette i A. Tast RETUR↲
↲
┆b0┆ADVARSEL:┆f0┆ Hvis disketten, der indsættes i A, indeholder da┄↓
┆19┆┄┆81┆┄ta fra tidligere, vil disse data blive overskrevet. For at ↓
┆19┆┄┆81┆┄sikre mod e┄ventuelle misforståelser, spørges der en ekstra ↓
┆19┆┄┆81┆┄gang inden kopie┄ringen startes (se fig. 5┆1e┆15):↲
↲
↲
┆8c┆┆82┆┆fc┆↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Diskettevedligeholdelse╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!╞ Kopiering af diskette┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Arbejdsfil på winchester:╞ B:DISKKOPI.$$$┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Indsæt den nye diskette i A. Tast RETUR┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ ┆b0┆ADVARSEL:┆f0┆ Eventuelle filer på disketten┆05┆!↲
!╞ i A vil blive slettet. OK? (j/n)╞ ┆b0┆J┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 5-15:╞ ┆84┆Kopiering i et system med e┆88┆'n di┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄skettestation og winchesterdisk. ↓
┆19┆┆8b┆┄┄Indsætning af ny diskette.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
Når kopieringen fra arbejdsfil til diskette er foretaget, ↓
verificeres kopien, hvorefter ar┄bejdsfilen på winchesterdi┄↓
sken slettes. Kopieringsfunktionen er nu slut, og systemet ↓
er klar til evt. at starte en ny kopiering (se fig. 5┆1e┆16).↲
↲
↲
┆8c┆┆82┆┆a2┆↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Diskettevedligeholdelse╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!╞ Kopiering af diskette┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Arbejdsfil på winchester:╞ B:DISKKOPI.$$$┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Formatterer diskette i A, spor:╞ 76┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Kopierer fra arbejdsfil til A, spor:╞ 76┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Verificerer diskette i A, spor:╞ 76┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Kopiering slut.┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Skal der laves flere kopier? (j/n)╞ ┆b0┆N┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 5-16:╞ ┆84┆Kopiering i et system med e┆88┆'n di┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄skettestation og winchesterdisk. ↓
┆19┆┆8b┆┄┄Skrivning og verificering af ny ↓
┆19┆┆8b┆┄┄diskette.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO initialisering af diskette↲
«index»SO diskette, initialisering↲
«index»SD↲
┆b0┆5.2.3.2 Initialisering af diskette↲
┆0f┆↓
↲
Denne funktion anvendes til initialisering af nye disket┄↓
ter, før de tages i brug på Partner. Ved genbrug af gamle ↓
disket┄ter, hvis indhold ønskes slettet, anbefales det lige┄↓
ledes at anvende denne funktion.↲
↲
Funktionen formatterer disketten, skriver en system-loader, ↓
ini┄tialiserer kataloget, skriver diskettens navn og verifi┄↓
cerer der┄efter disketten. Se fig. 5┆1e┆17 og 5┆1e┆18.↲
↲
↲
┆8c┆┆82┆┆e1┆↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Diskettevedligeholdelse╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!╞ Initialisering af diskette┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Vælg diskettestation:╞ ╞ ┆b0┆A┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Indsæt disketten, der skal┆05┆!↲
!╞ initialiseres, i A. Tast RETUR┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ ┆b0┆ADVARSEL:┆f0┆ Eventuelle filer på disketten┆05┆!↲
!╞ i A vil blive slettet. OK? (j/n)╞ ┆b0┆J┆f0┆a┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Diskette navn:╞ ╞ ╞ ┆b0┆noter┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 5-17:╞ ┆84┆Funktionsmenu for "Initialisering ↓
┆19┆┆8b┆┄┄af diskette".↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Diskettevedligeholdelse╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!╞ Initialisering af diskette┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Formatterer diskette i A, spor:╞ 76┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Skriver loader/diskettenavn┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Verificerer diskette i A, spor:╞ 76┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Initialisering af diskette "NOTER" slut.┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Skal der initialiseres flere┆05┆!↲
!╞ disketter? (j/n)╞ ╞ ╞ ┆b0┆N┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 5-18:╞ ┆84┆Udskrift under initialisering af ↓
┆19┆┆8b┆┄┄diskette.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c6┆↓
┆0e┆↓
«index»SO verificering af diskette↲
«index»SO diskette, verificering↲
«index»SD↲
┆b0┆5.2.3.3 Verificering af diskette↲
┆0f┆↓
↲
«index»SO kontrollæsning↲
Denne funktion anvendes til verificering af disketter, der ↓
er i┄nitialiserede. Da verificeringen ikke omfatter nogen ↓
skriveoperationer på disketten, men kun består i en kon┄↓
trol-læsning, vil den ikke kunne ødelægge eventuelle filer ↓
på disketten. Verificeringen anvendes udelukkende for at ↓
undersøge, om selve disketten er i orden eller ej. Se fig. ↓
5┆1e┆19.↲
↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Diskettevedligeholdelse╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!╞ Verificering af diskette┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Vælg diskettestation:╞ ╞ ┆b0┆A┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Indsæt disketten, der skal┆05┆!↲
!╞ verificeres, i A. Tast RETUR┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Verificerer diskette i A, spor:╞ 76┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Diskette OK.┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Skal der verificeres flere┆05┆!↲
!╞ disketter? (j/n)╞ ╞ ╞ ┆b0┆N┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 5-19:╞ ┆84┆Funktionsmenu for "Verificering ↓
┆19┆┆8b┆┄┄af diskette". Eksempel på et for┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄løb, hvor disketten findes i or┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄den.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
Hvis der viser sig at være fejl på disketten (se fig. ↓
5┆1e┆20), anbefales det at kopiere så mange filer som muligt ↓
(d.v.s. filer, der ikke er ramt af diskettefejl) til en an┄↓
den diskette (se afsnit 5.2.2.3 vedr. kopiering af filer), ↓
hvorefter den fejlende diskette initialise┄res påny. Hvis ↓
der igen viser sig fejl, bør disketten kasseres.↲
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆a0┆↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Diskettevedligeholdelse╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!╞ Verificering af diskette┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Vælg diskettestation:╞ ╞ ┆b0┆A┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Indsæt disketten, der skal┆05┆!↲
!╞ verificeres, i A. Tast RETUR┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Verificerer diskette i A, spor:╞ 76┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Fejl fundet under verificering. Tast RETUR┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 5-20:╞ ┆84┆Verificering af diskette. Eksem┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄pel, hvor der findes fejl på di┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄sketten.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO winchesterdisk, vedligeholdelse↲
«index»SO vedligeholdelse af winchesterdisk↲
«index»SC↲
┆b0┆5.2.4 Winchesterdisk-vedligeholdelse↲
┆0f┆↓
↲
«index»SO sikkerhedskopiering↲
«index»SO diskette, identifikation↲
«index»SO diskette, navn↲
«index»SO diskette, løbenummer↲
Dette program anvendes ved sikkerhedskopiering af filer fra ↓
win┄chesterdisken. Sikkerhedskopierne opbevares på disket┄↓
ter. Hvor mange disketter, der skal anvendes til en sikker┄↓
hedskopiering, afhænger af, hvor meget winchesterdisken er ↓
fyldt op. En en┄kelt fil fordeles på flere disketter, så┄↓
fremt den er for stor til at være på en enkelt diskette. ↓
Hver diskette forsynes med navn (diskettens identifikati┄↓
on), dato/tidspunkt for oprettelsen samt et løbenum┄mer, så┄↓
ledes at programmet, f.eks. ved en senere re-kopiering til┄↓
bage til winchesterdisk, kan identifice┄re disketterne igen.↲
↲
┆b0┆┆b0┆Bemærk:┆f0┆ Filformatet på disketter med sikkerhedskopi af win┄↓
┆19┆┄┆82┆┄chesterdisken er ikke det samme, som på de disketter, der ↓
┆19┆┄┆82┆┄normalt anven┄des på Partner. Man kan derfor ikke liste ka┄↓
┆19┆┄┆82┆┄taloget på en sikker┄hedskopi ved hjælp af katalogliste-↓
┆19┆┄┆82┆┄funktionen; ej heller kopiere enkelte filer med de sædvan┄↓
┆19┆┄┆82┆┄li┄ge filkopieringsfunktioner. Disket┄ten kan kun anvendes i ↓
┆19┆┄┆82┆┄forbindelse med "Winchesterdisk vedlige┄holdelse" program┄↓
┆19┆┄┆82┆┄met.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b2┆↓
Nye disketter skal altid initialiseres efter de sædvanlige ↓
ret┄ningslinier (se afsnit 5.2.3.2), inden de anvendes til ↓
sikkerhedskopieringen. Ønsker man på et senere tidspunkt at ↓
anvende en diskette, der har været anvendt til sikkerheds┄↓
ko┄piering, skal disketten initialiseres på┄ny.↲
↲
↲
Undermenuen for winchesterdisk-vedligeholdelse er vist i ↓
fig. 5┆1e┆21.↲
↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Winchesterdisk-vedligeholdelse╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ S╞ Sikkerhedskopiering af filer fra winchester┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ R╞ Re-kopiering af filer til winchester┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ O╞ Oplysning om diskette┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 5-21:╞ ┆84┆Undermenu for "Winchesterdisk-↓
┆19┆┆8b┆┄┄vedligeholdelse".↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SD↲
┆b0┆5.2.4.1 Sikkerhedskopiering af filer fra winchesterdisk↲
┆0f┆↓
↲
Denne funktion benyttes ved oprettelse af sikkerhedskopier. ↓
Det anbefales at tage sikkerhedskopier af arbejdsfiler med ↓
jævne mel┄lemrum, således at en betjenings- eller maskinfejl ↓
ikke betyder, at flere ugers arbejde er tabt.↲
↲
Man angiver navnene på de filer, man ønsker at kopiere, når ↓
programmet på skærmen skri┄ver:↲
↲
╞ Filer:↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b2┆↓
Det er tilladt at anvende en eller flere filmasker. Filmas┄↓
ken byg┄ges op på samme måde, som beskrevet under filadmini┄↓
stration (se afsnit 5.2.2), d.v.s., at der også kan angives ↓
et brugernummer, således at filer med et andet brugernummer ↓
end det aktuelle også kan kopieres.↲
↲
Ønsker man f.eks. at tage en sikkerhedskopi af alle filer ↓
med brugernummer 0 og 1 skrives:↲
↲
╞ Filer: ┆b0┆*.*/0, *.*/1↲
↲
Se i øvrigt eksemplet vist i fig. 5┆1e┆22 og 5┆1e┆23.↲
↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Winchesterdisk-vedligeholdelse╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!╞ Sikkerhedskopiering af filer fra winchester┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Kopiering fra winchesterdisk:╞ ╞ ┆b0┆B┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Kopiering til diskette i station:╞ ┆b0┆A┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Disketteidentifikation (max. 16 tegn)╞ ┆b0┆Interne noter┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Filer: ┆b0┆*.*/0, *.*/1┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 5-22:╞ ┆84┆Sikkerhedskopiering af filer fra ↓
┆19┆┆8b┆┄┄winchesterdisk. Eksempel.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
┆8c┆┆82┆┆e1┆↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Winchesterdisk-vedligeholdelse╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!╞ Sikkerhedskopiering af filer fra winchester┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Indsæt diskette mærket:╞ Interne noter┆05┆!↲
!╞ ╞ ╞ ╞ ╞ Løbenummer 002┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ i diskettestation A. Tast RETUR┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ ╞ ╞ MENU .CMD/0┆05┆!↲
!╞ ╞ ╞ RCTEKST .CMD/0┆05┆!↲
!╞ ╞ ╞ BREV035 .WP/1┆05┆!↲
!╞ ╞ ╞ BREV036 .WP/1┆05┆!↲
!╞ ╞ ╞ BREV037 .WP/1┆05┆!↲
!╞ Kopierer: BREV038 .WP/1┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 5-23:╞ ┆84┆Udskrift under sikkerhedskopie┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄ring. Eksempel.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
Når filerne gemmes på disketten, bibeholdes deres oprin┄de┄↓
lige brugernummer. Dette brugernummer anvendes, når man ved ↓
re-kopie┄ring angiver, hvilke filer man ønsker at re-kopie┄↓
re.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SD↲
┆b0┆5.2.4.2 Re-kopiering af filer til winchesterdisk↲
┆0f┆↓
↲
Denne funktion foretager re-kopiering til winchesterdisk af ↓
filer, der tidligere er gemt som sikkerhedskopier på di┄↓
sket┄ter. Se fig. 5┆1e┆24.↲
↲
↲
┆8c┆┆82┆┆d8┆↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Winchesterdisk-vedligeholdelse╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!╞ Re-kopiering af filer til winchester┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Kopiering fra diskette i station:╞ ┆b0┆A┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Kopiering til winchesterdisk:╞ ╞ ┆b0┆B┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Disketteidentifikation (max. 16 tegn)╞ ┆b0┆Interne noter┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Filer: ┆b0┆*.*┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 5-24:╞ ┆84┆Re-kopiering af filer til win┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄chesterdisk. Eksempel.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
Når en fil re-kopieres, vil den altid få tildelt samme bru┄↓
gernum┄mer som det aktuelle; ikke det brugernummer, som fi┄↓
len oprinde┄ligt havde. Det oprindelige brugernummer anven┄↓
des udelukkende til udvælgelse af de filer, man ønsker at ↓
re-kopiere.↲
↲
Re-kopiering af filerne fra eksemplet i 5.2.4.1 (se fig. ↓
5┆1e┆22), med bibehol┄delse af deres oprindelige brugernumre, ↓
foregår på følgende måde:↲
↲
╞ - ┆84┆Vælg "Special funktioner" i hovedmenuen og sæt der┄↓
┆19┆┆87┆┄┄ef┄ter det aktuelle brugernummer til 0.↲
↲
╞ - ┆84┆Vælg "Winchesterdisk vedligeholdelse - Re-kopiering ↓
┆19┆┆87┆┄┄af filer" og angiv *.*, når der spørges efter "fi┄↓
┆19┆┆87┆┄┄ler:". Her┄efter kopieres alle filer med det oprinde┄↓
┆19┆┆87┆┄┄lige brugernummer 0 til winchester disken.↲
↲
- ┆84┆Gentag ovenstående procedure, men sæt det aktuelle ↓
┆19┆┆87┆┄┄bruger┄nummer til 1.↲
↲
Hvis filerne i eksemplet i stedet skal re-kopieres således, ↓
at de bliver anbragt under brugernum┄meret 3, foretages føl┄↓
gende:↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c4┆↓
╞ - Sæt det aktuelle brugernummer til 3.↲
↲
╞ - ┆84┆Besvar spørgsmålet "Filer:" med *.*/0, *.*/1. Heref┄↓
┆19┆┆87┆┄┄ter ko┄pieres alle filer, der oprindeligt havde bru┄↓
┆19┆┆87┆┄┄gernummer 0 eller 1, til winchester disken. Alle fi┄↓
┆19┆┆87┆┄┄ler vil få bruger┄nummeret 3.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO oplysning om diskette↲
«index»SO diskette, oplysning om↲
«index»SD↲
┆b0┆5.2.4.3 Oplysning om diskette↲
┆0f┆↓
↲
Denne funktion anvendes, såfremt man ønsker oplysninger om ↓
en diskette, der er anvendt ved sikkerhedskopiering fra ↓
winchester┄disken. Diskettens identifikation, dato for op┄↓
rettelsen og løbenummeret oplyses. Desuden vises hvilke fi┄↓
ler, der findes på disketten. Se fig. 5┆1e┆25.↲
↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Winchesterdisk-vedligeholdelse╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!╞ Oplysning om diskette┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Identifikation:╞ ╞ ╞ Interne noter┆05┆!↲
!╞ Løbenummer:╞ ╞ ╞ 003┆05┆!↲
!╞ Oprettet:╞ ╞ ╞ ╞ 84.11.09┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Filer:┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ DIGI2LST.CSV/0 84.04.12╞ LABYS .CSV/0 84.04.30┆05┆!↲
!╞ DANMARK .PAS/0 84.04.13╞ DANMARK .DAT/0 84.04.13┆05┆!↲
!╞ DANMARK .BIN/0 85.02.05╞ SNOOPX .A86/0 84.04.16┆05┆!↲
!╞ OSNAME .TAB/0 84.04.16╞ PU .A86/0 84.04.17┆05┆!↲
!╞ PROTEST .CSV/0 84.05.02╞ ERROR .CSV/0 84.04.18┆05┆!↲
!╞ TEMP .CSV/0 84.04.18╞ STRIP .CSV/0 84.04.19┆05┆!↲
!╞ SYMSTRIP.CSV/0 84.04.19╞ OMR1 .NCD/0 84.04.26┆05┆!↲
!╞ LABYS .C80/0 84.04.30╞ DD750C8 .INP/7 84.04.26┆05┆!↲
!╞ FACIT .C /7 84.04.13╞ CHARS . /7 84.04.13┆05┆!↲
!╞ F .C /7 84.04.13╞ STRKFNT .A86/7 84.04.13┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 5-25: Oplysning om diskette. Eksempel.↲
┆0f┆↓
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO funktionstaster, programmering↲
«index»SO programmering af funktionstaster↲
«index»SC↲
┆b0┆5.2.5 Programmering af funktionstaster↲
┆0f┆↓
↲
Dette program kan ændre de tegnsekvenser, som tastaturet ↓
producerer, når der trykkes på en af de programmerbare ↓
funktionstaster.↲
↲
Følgende taster og tastkombinationer er programmerbare:↲
↲
┆8c┆┆83┆┆bb┆↓
╞ F1 - F12↲
╞ F1 - F12 sammen med <SKIFT>↲
╞ F1 - F12 sammen med <CTRL>↲
╞ F1 - F12 sammen med <ALT>↲
╞ A1 - A4↲
╞ A1 - A4 sammen med <SKIFT>↲
╞ <Tegn Ind> og <Slet Tegn>↲
╞ Markør-pilene↲
╞ <PRINT>↲
╞ <RETUR> og <TAB> ( ) i den numeriske gruppe↲
↲
Tegnsekvenserne for F1 - F12 anvendt alene kan være op til ↓
20 tegn lange; for alle andre taster og tast┄kom┄bi┄na┄tioner ↓
kan sekvenserne være på op til fire tegn.↲
↲
↲
Ved starten af programmet til funktionstast-programmeringen ↓
fremkommer på skærmen det på fig. 5┆1e┆26 viste billede.↲
↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Programmering af funktionstaster╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ F1 =┆05┆!↲
!╞ F2 =┆05┆!↲
!╞ F3 =┆05┆!↲
!╞ F4 =┆05┆!↲
!╞ F5 =┆05┆!↲
!╞ F6 =┆05┆!↲
!╞ F7 =┆05┆!↲
!╞ F8 =┆05┆!↲
!╞ F9 =┆05┆!↲
!╞ F10 =┆05┆!↲
!╞ F11 =┆05┆!↲
!╞ F12 =┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tryk på funktionstasten, der skal programmeres,┆05┆!↲
!╞ eller MELLEMRUM for at se de øvrige funktionstaster┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 5-26: Programmering af funktionstaster, menu 1.↲
┆0f┆↓
↲
↲
På menuen vises de nuværende tegnsekvenser. Hvis sekvensen ↓
for en af tasterne skal ændres, nedtrykkes den pågældende ↓
tast, hvorefter følgende tekst fremkommer:↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b2┆↓
╞ Indtast den ønskede tegnsekvens (max 20 tegn)↲
╞ - afslut med <CTRL+@>↲
↲
Herefter kan den ønskede tegnsekvens indtastes. Taster man ↓
forkert, kan det sidst tastede tegn slettes ved at anvende ↓
SLET-tasten ( ).↲
↲
Hvis en funktionstast nedtastes, vises på skærmen tegnvær┄↓
dien for den pågældende tast i hexadecimal notation (16-↓
tals┄ systemet). Foran tegnværdien vises tegnet ^. Eksempel┄↓
vis kan nævnes, at RETUR-tasten giver tegnværdien 0D, dvs., ↓
der vises ^0D på skærmen.↲
↲
I stedet for at anvende en funktionstast kan en tegnværdi ↓
indtastes ved at taste bogstavet "^" og derefter indtaste ↓
et tocifret hexa┄deci┄malt tal. F. eks. kan <ESC> indtastes ↓
ved at taste ^1B. Dette er den eneste måde at indtaste ↓
<ESC> på, da ESC-tasten benyttes til at afslutte programme┄↓
ringen med.↲
↲
Den indtastede tegnsekvens afsluttes ved at taste <CTRL+@>.↲
↲
Tastes <MELLEMRUM>, fremkommer menu 2 (se fig.5┆1e┆27), der ↓
viser tegnsekvenserne for A1-A4 nedtrykket alene eller sam┄↓
men med <SKIFT>.↲
↲
↲
┆8c┆┆81┆┆f3┆↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Programmering af funktionstaster╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ ╞ A1 =╞ ╞ ╞ = ^08┆05┆!↲
!╞ ╞ A2 =╞ ╞ ╞ = ^1BC┆05┆!↲
!╞ ╞ A3 =╞ ╞ ╞ = ^1BA┆05┆!↲
!╞ ╞ A4 =╞ ╞ ╞ = ^0A┆05┆!↲
!╞ Skift A1 =╞ ╞ ╞ = ^1BH┆05┆!↲
!╞ Skift A2 =╞ ╞ Tegn ind =┆05┆!↲
!╞ Skift A3 =╞ ╞ Slet tegn = ^7F┆05┆!↲
!╞ Skift A4 =╞ ╞ ╞ = ^09┆05┆!↲
!╞ ╞ ╞ ╞ ╞ Retur = ^0D┆05┆!↲
!╞ ╞ ╞ ╞ ╞ Print = ┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tryk på funktionstasten, der skal programmeres,┆05┆!↲
!╞ eller MELLEMRUM for at se de øvrige funktionstaster┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 5-27: Programmering af funktionstaster, menu 2.↲
┆0f┆↓
↲
↲
Menuerne 3 og 4 viser tegnsekvenserne for F1-F12 nedtrykket ↓
sammen med henholdsvis <CTRL>, <ALT> og <SKIFT>. Tastes ↓
<MELLEM┄RUM> i menu 4, vises menu 1 igen.↲
↲
Når de ønskede tegnsekvenser er indlagt, tastes <ESC>, ↓
hvor┄efter menuen i fig. 5┆1e┆28 vises.↲
↲
↲
┆8c┆┆82┆┆a2┆↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Programmering af funktionstaster╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ 1╞ Redefiner funktionstaster┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ 2╞ Skriv definitionen i FUNCTION.SYS┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ 3╞ Genoptag programmering af funktionstaster┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 5-28:╞ ┆84┆Programmering af funktionstaster, ↓
┆19┆┆8b┆┄┄afslutning.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
Vælges 1, aktiveres de angivne tegnsekvenser, enten når der ↓
væl┄ges et program under menusystemet, eller når der retur┄↓
neres fra menu syste┄met til CCP/M-86. Tegnsekvenserne slet┄↓
tes ved en efterfølgende system-opstart.↲
↲
Vælges 2, gemmes tegnsekvenserne i filen FUNCTION.SYS, så┄↓
ledes at disse kan overleve en system-opstart. De nye tegn┄↓
sekvenser akti┄veres ikke her og nu, medmindre 1 også væl┄↓
ges.↲
↲
Vælges 3, returneres til programmeringsmenuen.↲
↲
┆b0┆┆b0┆Bemærk:┆f0┆ De nye tegnsekvenser vil gælde for alle 4 konsol┄↓
┆19┆┄┆82┆┄ler.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO grafik↲
«index»SC↲
┆b0┆5.2.6 Grafik↲
┆0f┆↓
↲
Denne funktion skal anvendes, før man kan udføre et pro┄↓
gram, der udnytter Partner's grafikmuligheder.↲
↲
Når funktionen er foretaget, kan man udføre det ønskede ↓
program på sæd┄vanlig måde.↲
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c4┆↓
┆0e┆↓
«index»SC↲
┆b0┆5.2.7 Afslut grafik↲
┆0f┆↓
↲
Denne funktion anvendes, når man ikke længere ønsker at ud┄↓
nytte Partner's grafikmuligheder. Hvis denne funktion ikke ↓
udføres, vil grafikdelen af styresystemet blot ligge og op┄↓
tage plads i maski┄nens lager.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO CCP/M-86, programafvikling↲
«index»SO CCP/M-86, kommandoer↲
«index»SB↲
┆b0┆5.3 Afvikling af programmer under CCP/M-86↲
┆0f┆↓
↲
Dette afsnit beskriver kort, hvorledes man kan udføre for┄↓
skellige funktioner og starte programmer ved kommandoer di┄↓
rekte til CCP/M-86 styresystemet. Yderligere beskrives, ↓
hvorledes man skifter mellem at anvende menusystemet og at ↓
anvende kommandoer direkte til CCP/M-86.↲
↲
Afsnittet er et supplement til afsnittet om programudførel┄↓
se ved an┄vendelse af Partner menusystemet. Mere udførlig ↓
beskrivelse af anvendelsen af CCP/M-86 kan findes i kapitel ↓
10.↲
↲
Når CCP/M-86 afventer en kommando, vises tegnet ">" på ↓
skærmen:↲
↲
╞ A>↲
↲
«index»SO aktuel disk↲
Bogstavet A foran ">" angiver, hvilken disk, der er den ak┄↓
tuelle.↲
↲
Når et program (en kommando) skal udføres, skal CCP/M-86 ↓
have en kommando┄linie bestående af programmets navn og en ↓
eventuel parame┄terliste.↲
↲
Eksempel 1:↲
↲
╞ ┆84┆Ændring af aktuel disk fra A til B (det indtastede vist ↓
┆19┆┆84┆┄┄med ┆b0┆fed skrift┆f0┆):↲
↲
╞ A>┆b0┆B: <RETUR>↲
╞ B>↲
↲
Eksempel 2:↲
↲
╞ Udfør programmet RCTEKST:↲
↲
╞ ┆b0┆RCTEKST <RETUR>↲
↲
Eksempel 3:↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
Vis en katalogliste for disk B:↲
↲
┆b0┆SDIR B: <RETUR>↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO menusystem, start af↲
«index»SO CCP/M-86, programafvikling↲
«index»SC↲
┆b0┆5.3.1 Skift mellem menusystem og CCP/M-86↲
┆0f┆↓
↲
Hvis man fra hovedmenuen ønsker at forlade menusystemet og ↓
i stedet afvikle sine programmer direkte under CCP/M-86, ↓
tastes <ESC>. Systemet svarer ved at skrive:↲
↲
╞ OK at returnere til TMP (j/n)↲
↲
- hvortil der svares ja (tast "j").↲
↲
Hvis man kører under CCP/M-86 og i stedet ønsker at starte ↓
menusystemet, så anvendes følgende kommando:↲
↲
╞ ┆b0┆MENU┆f0┆ menunavn↲
↲
hvor "menunavn" er navnet på den menu, man ønsker at få ↓
frem (f.eks. hedder hovedmenuen "menu", og den kaldes der┄↓
for frem med kommandoen: ┆b0┆MENU menu <RETUR>┆f0┆).↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b1┆┆b0┆Partner┆05┆6. Genstart og nedlukning af system↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆6. Genstart og nedlukning af system┆05┆Partner↲
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b1┆┆b0┆A/S Regnecentralen┆05┆-┆0b┆-↲
┆15┆┆b2┆┆b0┆-┆0b┆-┆05┆A/S Regnecentralen↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO genstart↲
«index»SO nedlukning↲
«index»SH afbrydelse, se nedlukning↲
«index»SH slukning, se nedlukning↲
«index»SA↲
┆b0┆6. Genstart og nedlukning af system↲
┆0f┆↓
↲
Dette kapitel beskriver nogle funktioner, som man har brug ↓
for i følgende situationer:↲
↲
- ┆84┆Systemet er startet op, men af forskellige grunde ønsker ↓
┆19┆┆82┆┄┄man - uden nødvendigvis at slukke for systemet - at star┄↓
┆19┆┆82┆┄┄te op forfra, eventuelt uden at de automatiske testpro┄↓
┆19┆┆82┆┄┄gram┄mer udføres. Her anvender man muligheden for genstart ↓
┆19┆┆82┆┄┄(se afsnit 6.1).↲
↲
«index»SO flytning↲
«index»SO transport↲
- ┆84┆Man er færdig med at anvende systemet og står for at ↓
┆19┆┆82┆┄┄afbryde strømmen; eller systemet skal flyttes/transporte┄↓
┆19┆┆82┆┄┄res. Her har man brug for nedlukfunktionen (se afsnit ↓
┆19┆┆82┆┄┄6.2).↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SB↲
┆b0┆6.1 Genstart af system↲
┆0f┆↓
↲
«index»SO selvtest↲
┆b0┆<CTRL+ALT+SLET>┆f0┆╞ ┆84┆Hvis man på et tidspunkt, efter at ↓
┆19┆┆98┆┆81┆┄systemet er startet, ønsker at gen┄↓
┆19┆┆98┆┆81┆┄indlæse styresystemet og dermed ↓
┆19┆┆98┆┆81┆┄starte på en frisk, kan dette fore┄↓
┆19┆┆98┆┆81┆┄tages ved at hol┄de <CTRL> og <ALT> ↓
┆19┆┆98┆┆81┆┄nede og derefter taste <SLET> (┆1f┆┆1f┆). ↓
┆19┆┆98┆┆81┆┄Selvtesten udfø┄res ikke ved denne ↓
┆19┆┆98┆┆81┆┄genstartmetode.↲
↲
«index»SO selvtest↲
┆b0┆RESET-knap┆f0┆╞ ┆84┆Ønsker man at udføre selvtest i ↓
┆19┆┆98┆┆81┆┄forbindelse med genstarten, trykker ↓
┆19┆┆98┆┆81┆┄man i stedet på knappen mærket RE┄↓
┆19┆┆98┆┆81┆┄SET bag på centralenheden (se af┄↓
┆19┆┆98┆┆81┆┄snit 2.3).↲
↲
┆b0┆Bemærk!┆f0┆ Ved genstart af systemet vil alle data og program┄↓
┆19┆┄┆81┆┄mer i centralenhedens interne lager blive slettet.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SB↲
┆b0┆6.2 Nedlukning af system↲
┆0f┆↓
↲
«index»SO transportsikring↲
Denne funktion sørger blandt andet for transportsikring af ↓
en eventuel winchesterdisk, og nedlukningsprogrammet ┆a1┆SKAL┆e1┆ ↓
udføres før flytning/transport af systemet, da leverandø┄↓
rens garanti ellers bortfalder.↲
↲
I systemer med winchesterdisk anbefales det iøvrigt altid ↓
at udføre nedlukning, før systemet slukkes.↲
↲
Umiddelbart efter, at programmet er afsluttet, fjernes di┄↓
sketter fra diskettestationerne, hvorefter systemet sluk┄↓
kes.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆e6┆↓
Ved en senere system-opstart er der ingen forskel i frem┄↓
gangsmåde, hvad enten systemet har været nedlukket eller ↓
ej, og virkningen af en nedlukning forsvinder, så snart man ↓
forsøger at starte systemet op igen.↲
↲
Nedlukningsprogrammet kan startes enten fra hovedmenuen el┄↓
ler direkte under CCP/M-86 (se afsnit 10.3).↲
↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Systemnedlukning╞ ╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↓
┆19┆┄┆81┆┄_┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Nedlukning af system (j/n)╞ ╞ ┆b0┆J┆f0┆a┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Systemet er transportsikret og kan flyttes┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Sluk for strømmen┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 6-1: Funktionsmenu for systemnedlukning.↲
┆0f┆↓
↲
↲
I en lokalnet-konfiguration kan der forekomme netværtsma┄↓
skiner, der ikke er udstyret med tastatur og dataskærm. En ↓
sådan netvært må nedlukkes fra en anden Partner, der er ↓
tilsluttet nettet, og som er udstyret med skærm og tasta┄↓
tur. Det er muligt via lokalnettet at få denne anden Part┄↓
ner til at fungere som en lokalnet-forbundet konsol på net┄↓
værten, og dermed er man i stand til at nedlukke netværten ↓
herfra.↲
↲
Fremgangsmåden er følgende:↲
↲
╞ 1.╞ ┆84┆Fra den Partner, der har skærm og tastatur, opret┄↓
┆19┆┆89┆┄┄tes en forbindelse til netværten (se kapitel 9).↲
↲
«index»SO REMOTE-kommando↲
┆8c┆┆83┆┆b0┆↓
╞ 2.╞ ┆84┆Når forbindelsen er oprettet, bringes den først┄↓
┆19┆┆89┆┄┄nævnte Partner til at fungere som konsol på net┄↓
┆19┆┆89┆┄┄værten ved hjælp af CCP/M-86 kommandoen:↲
↲
┆06┆┆b0┆REMOTE┆f0┆↲
↲
╞ 3.╞ ┆84┆Nu fungerer denne Partners tastatur og skærm som ↓
┆19┆┆89┆┄┄en konsol på netværten, og man kan derfor udføre ↓
┆19┆┆89┆┄┄nedlukningsprogrammet på denne herfra.↲
↲
╞ 4.╞ ┆84┆Når nedlukningsprogrammet er afsluttet, og man ik┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ke længer har brug for tilkobling som konsol på ↓
┆19┆┆89┆┄┄netværten, taster man:↲
↲
┆06┆┆b0┆<CTRL+ALT+C>↲
↲
╞ ╞ ┆84┆Herefter er man blot forbundet til netværten som ↓
┆19┆┆89┆┄┄almindelig netbruger - ønsker man at nedlægge for┄↓
┆19┆┆89┆┄┄bindelsen til netværten, kan man anvende special┄↓
┆19┆┆89┆┄┄funktionsmenuen (se kapitel 9).↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b1┆┆b0┆Partner ┆05┆7. Vinduer↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆7. Vinduer┆05┆Partner↲
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b1┆┆b0┆A/S Regnecentralen ┆05┆-┆0b┆-↲
┆15┆┆b2┆┆b0┆-┆0b┆- ┆05┆A/S Regnecentralen↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO vinduer↲
«index»SA↲
┆b0┆7. Vinduer↲
┆0f┆↓
↲
Som beskrevet i afsnit 3.1 om Partners styresystem, kan man ↓
afvikle fire forskellige programmer samtidig, hvor de for┄↓
skellige programudførelser logisk set er tilknyttet hver ↓
sin konsol (skærm og tastatur).↲
↲
Man kan normalt kun få vist skærmindholdet fra een konsol ↓
ad gangen på den virkelige dataskærm ┄(sammenlign med et TV-↓
apparat, der kan tage fire for┄skellige kanaler), og den ↓
konsol, hvis indhold på et givet tidspunkt vises på data┄↓
skærmen, kaldes for┄grundskonsollen (modsat baggrundskon┄sol┄↓
lerne).↲
↲
Man vælger forgrundskonsol ved at holde CTRL-tasten nede, ↓
samtidig med at man taster nummeret på den ønskede konsol. ↓
Konsollerne er nummererede fra 0 til 3, og nummeret på for┄↓
grundskonsollen står til venstre i statuslinien nederst på ↓
dataskærmen. ↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SB↲
┆b0┆7.1 Hvad er vinduer ?↲
┆0f┆↓
↲
Et vindue er et udsnit af en konsol. Med Partners vindues┄↓
facilitet er det mu┄ligt at betragte udsnit af flere kon┄sol┄↓
ler på een gang. Det sker i praksis ved, at man opstil┄ler ↓
et antal vinduer på dataskærmen, og hvert vindue inde┄hol┄der ↓
så et udsnit af en konsol.↲
↲
Hvert af vinduerne er fast tilknyttet en konsol, og i vin┄↓
duets øverste, venstre hjørne står nummeret på den tilhø┄↓
ren┄de konsol samt navnet på det program, der afvikles i ↓
konsol┄len.↲
↲
↲
┆8c┆┆82┆┆cd┆↓
┆0e┆↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 7-1: Vinduer og konsoller.↲
┆0f┆↓
↲
↲
Et vindue kan forstørres op til hel skærmstørrelse ved at ↓
taste <CTRL+A4>. Ved at taste <CTRL+A4> en gang til kommer ↓
vinduet til syne med sin oprindelige størrelse.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SB↲
┆b0┆7.2 Opstilling af vinduer↲
┆0f┆↓
↲
Opstilling af vinduer kan foregå på to måder:↲
↲
╞ - ┆84┆Ved hjælp af VMENU programmet, hvormed man trin for ↓
┆19┆┆86┆┄┄trin med markørtasterne opbygger de ønskede vinduer.↲
↲
╞ - ┆84┆ved hjælp af VINDUE programmet, der skal aktiveres ↓
┆19┆┆86┆┄┄med en række parametre, som beskriver vinduernes ud┄↓
┆19┆┆86┆┄┄seende og placering.↲
↲
I det følgende er de to metoder beskrevet. Beskrivelsen af ↓
VMENU indeholder en række sammen┄hængende eksempler, og det ↓
må derfor anbefales, at afsnittet læses i sammenhæng.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO VMENU programmet↲
«index»SC↲
┆b0┆7.2.1 VMENU programmet↲
┆0f┆↓
↲
VMENU er et menustyret program, hvis menuer vises i sta┄tus┄↓
linien nederst på skærmen.↲
↲
«index»SO vinduesstyring↲
Programmet startes enten via menusystemet, ved at man fra ↓
hovedme┄nuen vælger linien ┆b0┆Vinduesstyring┆f0┆, eller direkte med ↓
┆19┆┄┆81┆┄CCP/M-86 kommandoen ┆b0┆VMENU┆f0┆. ↲
↲
«index»SO vinduesmenu↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
Efter at vinduesstyringen således er startet, kan man ikke ↓
umiddelbart se nogen forandring på skærmen. Der er imidler┄↓
tid sket det, at hver konsol har fået tilknyttet et vindue, ↓
som man kan modificere og flytte rundt på dataskærmen; og ↓
man kan fremkal┄de vin┄du┄esmenuen i statuslinien ved at taste ↓
<CTRL+A3>. At man ikke umiddelbart ser nogen forandring, ↓
skyldes, at hvert vindue i startsituationen har en stør┄rel┄↓
se og placering, som netop svarer til det oprindelige ↓
skærmbillede. Man ser derfor kun forgrundskonsollens vin┄↓
due, idet det er sådan, at hvor forgrundskonsollens vindue ↓
overlapper med andre vinduer, er det dens vindue, der bli┄↓
ver vist.↲
↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002024e3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d3756606a74ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
Nummer=0: Flyt Dim Forskyd Følg Gem Afslut┆05┆(ESC fjerner menuen) ↲
┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e0e00070000000002024e3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d3756606a74ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 7-2: Vinduesmenuen.↲
┆0f┆↓
↲
↲
«index»SO menu-markør↲
Menu-markøren er en understregning, og den flyttes frem og ↓
tilbage i vinduesmenuen ved hjælp af højre- og venstre-mar┄↓
kørtasterne┄. Kommandoerne vælges ved at placere menumarkø┄↓
ren under den ønskede kommando, og taste <RETUR>.↲
↲
↲
┆0e┆↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 7-3: Dataskærmens opdeling i rækker og kolonner.↲
┆0f┆↓
↲
↲
Dataskærmen er 24 rækker (linier) høj, og 80 ko┄lonner ↓
(tegn) bred.↲
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆ce┆↓
┆0e┆↓
«index»SO FLYT-kommando↲
«index»SD↲
┆b0┆7.2.1.1 FLYT-kommandoen↲
┆0f┆↓
↲
FLYT-kommandoen bruges til at placere forgrundskonsollens ↓
vindue på dataskærmen.↲
↲
FLYT-menuen:↲
↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e0f0007000000000202543140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d3756606a74ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
VINDUE ÆNDRES Nummer=0 Række=01 Søjle=01┆05┆( , , , FLYTter vinduet) ↲
┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e0f0007000000000202543140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d3756606a74ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 7-4: FLYT-menuen.↲
┆0f┆↓
↲
↲
VINDUE Ændres:╞ - ┆84┆angiver, at man er i færd med at ↓
┆19┆┆9a┆┄┄ændre forgrundsvinduets opstil┄↓
┆19┆┆9a┆┄┄ling.↲
↲
Nummer=0:╞ ╞ - ┆84┆angiver nummeret på forgrundskon┄↓
┆19┆┆9a┆┄┄sol og tilhørende vindue.↲
↲
Række=01 Kolonne=01╞ - ┆84┆angiver, hvilken række (linie) og ↓
┆19┆┆9a┆┄┄hvilken kolonne, vinduets øver┄↓
┆19┆┆9a┆┄┄ste, venstre hjørne er placeret ↓
┆19┆┆9a┆┄┄i. Se Fig. 7┆1e┆5.↲
↲
Markørtasterne benyttes til at flytte vinduets øverste ven┄↓
stre hjørne rundt på dataskærmen.↲
↲
<ESC> returnerer til vinduesmenuen.↲
↲
Læg mærke til, at tallene ud for ┆b0┆Række┆f0┆ og ┆b0┆Kolonne┆f0┆ i menuen ↓
┆19┆┄┆82┆┄ændres løbende, når vinduet flyttes.↲
↲
↲
Eksempel:↲
↲
╞ ┆84┆Start først vinduesstyringen som beskrevet i afsnit ↓
┆19┆┆84┆┄┄7.2.1, og fremkald derefter vinduesmenuen ved at taste ↓
┆19┆┆84┆┄┄┆b0┆<CTRL+A3>┆f0┆.↲
↲
╞ ┆84┆Prøv nu at vælge ┆b0┆FLYT┆f0┆-kommandoen, og derefter ved hjælp ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄af markørtasterne at flytte vinduets øverste venstre ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄hjørne ned i række nr. 7, og hen i kolonne nr. 7 (be┄↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄mærk, at tallene i vin┄dues┄menuen ændrer sig tilsvaren┄↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄de).↲
↲
╞ ┆84┆Prøv derefter at skifte til konsol nr. 1 ved at taste ↓
┆8c┆┆83┆┆b3┆↓
┆19┆┆84┆┄┄┆b0┆<CTRL+1>┆f0┆, og flyt det tilhørende vindue ned til ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄Række=10 og Kolon┄ne=12.↲
↲
╞ ┆84┆Tast derefter ┆b0┆<ESC>┆f0┆ for at returnere til vinduesmenuen.↲
↲
↲
┆0e┆↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 7-5: Eksempel på FLYTning af vinduer.↲
┆0f┆↓
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO DIM-kommando↲
«index»SD↲
┆b0┆7.2.1.2 DIM-kommandoen↲
┆0f┆↓
↲
DIM-kommmandoen bruges til at dimensionere (fastlægge stør┄↓
relsen på) vinduerne.↲
↲
DIM-menuen:↲
↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e100007000000000202593140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d3756606a74ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
VINDUE ÆNDRES Nummer=0 Højde=24 Bredde=80┆05┆( , , , DIMensionerer vinduet) ↲
┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e100007000000000202593140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d3756606a74ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 7-6: DIM-menuen.↲
┆0f┆↓
↲
↲
VINDUE Ændres:╞ - ┆84┆angiver, at man er i færd med at ↓
┆19┆┆9a┆┄┄ændre forgrundsvinduets opstil┄↓
┆19┆┆9a┆┄┄ling.↲
↲
Nummer=0:╞ ╞ - ┆84┆angiver nummeret på forgrundskon┄↓
┆19┆┆9a┆┄┄sol og tilhørende vindue.↲
↲
Højde=24 Bredde=80╞ - ┆84┆angiver, hvor mange rækker (lini┄↓
┆8c┆┆83┆┆b3┆↓
┆19┆┆9a┆┄┄er) vinduet er højt, og hvor man┄↓
┆19┆┆9a┆┄┄ge ko┄lonner (tegn) det er bredt.↲
↲
Markørtasterne bruges til at fastlægge størrelsen på vindu┄↓
er┄ne.↲
↲
<ESC> returnerer til vinduesmenuen.↲
↲
Eksempel:↲
↲
╞ ┆84┆Prøv for vindue nr. 2 (vælg konsol nr. 2 med ┆b0┆<CTRL+2>┆f0┆) ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄ved hjælp af markørtasterne at fastlægge vinduets højde ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄til 13 rækker og dets bredde til 60 søjler (bemærk, at ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄tallene ændrer sig tilsvarende i vindues┄menuen).↲
↲
╞ ┆84┆Prøv derefter med ┆b0┆<CTRL+1>┆f0┆ at skifte til konsol nr. 1 ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄og giv denne konsols vindue de samme dimensioner.↲
↲
╞ ┆84┆Tast herefter ┆b0┆<ESC>┆f0┆ een gang for at fjerne DIM-menuen, ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄og ┆b0┆<ESC>┆f0┆ een gang til for at fjerne vinduesmenuen.↲
↲
╞ ┆84┆Prøv at skifte imellem konsol nr. 2 og 1 og bemærk, at ↓
┆19┆┆84┆┄┄for┄grundsvinduet altid ligger øverst.↲
↲
↲
┆0e┆↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
┆0f┆↓
«index»SF↲
┆06┆Fig. 7-7: To vinduer er FLYTtede og DIMensionerede.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO FORSKYD-kommando↲
«index»SD↲
┆b0┆7.2.1.3 FORSKYD-kommandoen↲
┆0f┆↓
↲
Normalt følges konsollens og vinduets øverste, venstre ↓
hjørne ad, når man bruger FLYT og DIM kommandoerne (se fig. ↓
7┆1e┆8).↲
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆d4┆↓
┆0e┆↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 7-8:╞ ┆84┆Efter FLYTning og DIMensionering ↓
┆19┆┆8a┆┄┄falder vinduets og konsollens ø┄↓
┆19┆┆8a┆┄┄verste, venstre hjørner stadig ↓
┆19┆┆8a┆┄┄sammen.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
FORSKYD-kommandoen bruges til at forskyde konsollens og ↓
vinduets øverste, venstre hjørner i forhold til hinanden. ↓
Denne kommando er nyttig, da man ofte i et vindue ønsker at ↓
se et udsnit af konsollen, hvor dette udsnit ikke ligger i ↓
øverste, venstre hjørne (f.eks. kunne man fra en tabelop┄↓
stilling ønske at se en talkolonne fra højre side af skærm┄↓
billedet).↲
↲
↲
┆8c┆┆82┆┆bb┆↓
┆0e┆↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
«index»SF↲
Fig. 7-9:╞ ┆84┆Udover en FLYTning og en DIMensio┄↓
┆19┆┆8a┆┄┄nering er her også udført en FOR┄↓
┆19┆┆8a┆┄┄SKYDning. Vinduets og konsollens ↓
┆19┆┆8a┆┄┄øverste, venstre hjørner falder ↓
┆19┆┆8a┆┄┄ikke mere sammen.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
Sammenhængen mellem FLYT, DIM og FORSKYD kommandoerne kan ↓
forklares således (jf. foregående illustration):↲
↲
- ┆84┆med FORSKYD vælger man, HVAD man vil se i vinduet (dvs., ↓
┆19┆┆82┆┄┄hvilken del af konsollens billede).↲
↲
- ┆84┆med DIM vælger man, HVOR MEGET af det, man vil have med i ↓
┆19┆┆82┆┄┄vinduet.↲
↲
- ┆84┆med FLYT bestemmer man, HVOR på dataskærmen, vinduet skal ↓
┆19┆┆82┆┄┄placeres.↲
↲
↲
FORSKYD-menu:↲
↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e100007000000000202593140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d3756606a74ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
VINDUE ÆNDRES Nummer=0 Lodret=01 Vandret=01┆05┆( , , , FORSKYDer vinduet) ↲
┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e100007000000000202593140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d3756606a74ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 7-10: FORSKYD-menuen.↲
┆0f┆↓
↲
↲
VINDUE Ændres:╞ - ┆84┆angiver, at man er i færd med at ↓
┆19┆┆9a┆┄┄ændre forgrundsvinduets opstil┄↓
┆19┆┆9a┆┄┄ling.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c5┆↓
Nummer=0:╞ ╞ - ┆84┆angiver nummeret på forgrundskon┄↓
┆19┆┆9a┆┄┄sol og tilhørende vindue.↲
↲
Lodret=01 Vandret=01 ╞ - ┆84┆angiver, hvor mange rækker og ko┄↓
┆19┆┆9a┆┄┄lonner vinduets øverste, venstre ↓
┆19┆┆9a┆┄┄hjørne er forskudt fra konsollens ↓
┆19┆┆9a┆┄┄øver┄ste, venstre hjørne.↲
↲
Markørtasterne bruges til at fastlægge forskydningen med.↲
↲
<ESC> returnerer til vinduesmenuen.↲
↲
↲
Eksempel:↲
↲
╞ ┆84┆Prøv at skifte til konsol 2 (tast ┆b0┆<CTRL+2>┆f0┆), og indtast ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄kommandoen ┆b0┆SDIR┆f0┆ (SDIR udskriver en katalogliste over ↓
┆19┆┆84┆┆82┆┄diskettens indhold).↲
↲
╞ ┆84┆Kataloglisten fylder hele konsollen ud, men i vinduet ↓
┆19┆┆84┆┄┄kan kun ses den øverste venstre del.↲
↲
↲
┆0e┆↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 7-11: Vinduets placering i starten af eksemplet.↲
┆0f┆↓
↲
↲
╞ ┆84┆Prøv nu ved hjælp af FORSKYD-kommandoen at lægge vindu┄↓
┆19┆┆84┆┄┄et et andet sted på konsollen:↲
↲
╞ ┆84┆Tast først ┆b0┆<CTRL+A3>┆f0┆, og vælg derefter ┆b0┆FORSKYD┆f0┆-komman┄↓
┆19┆┆84┆┆82┆┄do┄en. Markørtasterne kan nu bruges til at flytte vindu┄↓
┆19┆┆84┆┆82┆┄et rundt på konsollen. Start med at prøve højre-tasten.↲
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
┆0e┆↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
«index»SF↲
Fig. 7-12:╞ ┆84┆Med FORSKYD-kommandoen og markør┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄tasterne flyttes vinduet rundt på ↓
┆19┆┆8b┆┄┄konsollen.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
╞ ┆84┆┆b0┆Bemærk┆f0┆, at i virkeligheden bliver vinduet stående fast ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄på sin plads på skærmen, og FORSKYDningen sker ved, at ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄konsolbilledet flytter sig inde bag vinduet og i modsat ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄retning af den, hvori man FORSKYDer vinduet.↲
↲
╞ ┆84┆Tast ┆b0┆<ESC>┆f0┆ een gang for at forlade FORSKYD-menuen, og ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄┆b0┆<ESC>┆f0┆ een gang til for at fjerne vinduesmenuen.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO FØLG-kommando↲
«index»SD↲
┆b0┆7.2.1.4 FØLG-kommandoen↲
┆0f┆↓
↲
FØLG-kommandoen bruges til at få vinduet til at følge den ↓
linie, som den tilhørende konsols markør står på. Det vil ↓
sige, at markøren ikke løber ud af vinduet, f.eks. når man ↓
skriver i sidste linie i vinduet og skifter til næste li┄↓
nie. Man kan også udtrykke det således, at FØLG indfører i ↓
vinduet den samme automatiske rulning (billedet hopper au┄↓
tomatisk op), som man har på dataskærmen, når man skriver ↓
ud over sidste linie.↲
↲
↲
FØLG-menuen:↲
↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002024e314000000000000000000000000000000000000000000000000056606a74ffffffffffffffffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
VINDUE ÆNDRES Følg=nej┆05┆( , ændrer FØLG) ↲
┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e0e00070000000002024e314000000000000000000000000000000000000000000000000056606a74ffffffffffffffffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 7-13: FØLG-menuen.↲
┆0f┆↓
↲
↲
VINDUE Ændres:╞ - ┆84┆angiver, at man er i færd med at ↓
┆8c┆┆83┆┆b3┆↓
┆19┆┆9a┆┄┄ændre forgrundsvinduets opstil┄↓
┆19┆┆9a┆┄┄ling.↲
↲
Nummer=0:╞ ╞ - ┆84┆angiver nummeret på forgrundskon┄↓
┆19┆┆9a┆┄┄sol og tilhørende vindue.↲
↲
Følg=Nej╞ ╞ ╞ - ┆84┆angiver, om en konsols vindue ↓
┆19┆┆9a┆┄┄føl┄ger markøren eller ej.↲
↲
Markørtasterne bruges til at veksle imellem ja og nej. Be┄↓
mærk, at når Følg=Ja, så kan man heller ikke med FORSKYD ↓
kommandoen flytte vinduet således, at markørlinien kommer ↓
uden for vin┄duet.↲
↲
<ESC> bruges til at returnere til vinduesmenuen.↲
↲
Eksempel:↲
↲
╞ ┆84┆Prøv at skifte til konsol nr. 1 (tast ┆b0┆<CTRL+1>┆f0┆). Ind┄↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄tast derefter kommandoen ┆b0┆SDIR┆f0┆. (Denne kommando udskri┄↓
┆19┆┆84┆┆82┆┄ver kataloglisten over disket┄tens indhold).↲
↲
╞ ┆84┆Bemærk, at markøren ikke længere er i vinduet, da ud┄↓
┆19┆┆84┆┄┄skrif┄ten fylder mere, end der er plads til her.↲
↲
╞ ┆84┆Prøv nu at taste ┆b0┆<CTRL+A3>┆f0┆ og derefter vælge ┆b0┆FØLG┆f0┆-kom┄↓
┆19┆┆84┆┆82┆┄mando┄en (skift ved hjælp af markørtasterne fra ┆b0┆Nej┆f0┆ til ↓
┆19┆┆84┆┆83┆┄┆b0┆Ja┆f0┆).↲
↲
╞ ┆84┆Tast ┆b0┆<ESC>┆f0┆ een gang for at forlade FØLG menuen, og ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄┆b0┆<ESC>┆f0┆ e┆88┆'n gang til for at forlade vinduesmenuen.↲
↲
╞ ┆84┆Prøv nu igen at indtaste kommandoen ┆b0┆SDIR┆f0┆, og bemærk, at ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄mar┄køren nu, i modsætning til før, kan ses i vinduet, ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄når ud┄skriften er færdig (vinduet har fulgt med markø┄↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄ren på konsollens billede).↲
↲
╞ ┆84┆Se i øvrigt fig. 7┆1e┆14 angående de to situationer.↲
↲
↲
┆8c┆┆82┆┆e8┆↓
┆0e┆↓
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
«index»SF↲
Fig. 7-14:╞ ┆84┆Vinduesplacering på konsollen ef┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄ter udskrift af et skærmbillede ↓
┆19┆┆8b┆┄┄på denne, henholdsvis uden og med ↓
┆19┆┆8b┆┄┄FØLG virksom.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO GEM-kommando↲
«index»SD↲
┆b0┆7.2.1.5 GEM-kommandoen↲
┆0f┆↓
↲
GEM-kommandoen kan bruges på tre forskellige måder:↲
↲
╞ 1: til at gemme indholdet af forgrundskonsollen,↲
↲
╞ 2: til at gemme indholdet af forgrundsvinduet,↲
↲
╞ 3: til at gemme vinduernes opstilling.↲
↲
GEM menuen:↲
↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e0f000700000000020254314000000000000000000000000000000000000000000000000056606a74ffffffffffffffffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
VINDUE GEM Nummer=0 Type=Vindue Fil=A:VINDUE0.TXT┆05┆( , ændrer type) ↲
┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e0f000700000000020254314000000000000000000000000000000000000000000000000056606a74ffffffffffffffffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 7-15: GEM-menuen.↲
┆0f┆↓
↲
↲
VINDUE Gem:╞ ╞ - ┆84┆angiver, at man er i færd med at ↓
┆19┆┆9a┆┄┄gemme tekst eller vinduesopstil┄↓
┆19┆┆9a┆┄┄ling.↲
↲
Nummer=0:╞ ╞ - ┆84┆angiver nummeret på forgrundskon┄↓
┆19┆┆9a┆┄┄sol og tilhørende vindue.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆bc┆↓
Type=Vindue/Konsol/Submit:↲
╞ ╞ ╞ ╞ ┆84┆- angiver, om det der gemmes er:↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ - indholdet af vinduet, eller↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ - indholdet af konsollen, eller↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ - vinduesopstillingen.↲
↲
Fil:╞ ╞ ╞ - ┆84┆angiver navnet på den fil, ind┄↓
┆19┆┆9a┆┄┄hol┄det eller opstillingen gemmes ↓
┆19┆┆9a┆┄┄i.↲
↲
Markørtasterne bruges til at skifte imellem de tre måder ↓
(ty┄per), hvorpå man kan GEMme. Når man har valgt den ønske┄↓
de type, tastes <RETUR> for at få gemt indholdet eller op┄↓
stillingen.↲
↲
<ESC> returnerer til vinduesmenuen.↲
↲
↲
Eksempler:↲
↲
╞ ┆84┆Hvis man vælger ┆b0┆GEM┆f0┆-kommandoen, og vindue nummer 2 som ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄for┄grundsvindue, (tast ┆b0┆<CTRL+2>┆f0┆), og derefter sætter ↓
┆19┆┆84┆┆82┆┄Type=┆b0┆Vindue┆f0┆, så vil ind┄holdet af vinduet blive gemt som ↓
┆19┆┆84┆┆83┆┄en tekstfil med navnet VINDUE2.TXT.↲
↲
╞ ┆84┆Hvis man i eksemplet ovenfor havde sat Type=┆b0┆Konsol┆f0┆, så ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄var indholdet af konsollen blevet gemt i en tekstfil ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄med navnet KONSOL2.TXT. (Tekstfiler kan man få udskre┄↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄vet på skærmen ved hjælp af CCP/M-86 kommandoen TYPE, ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄for eksempel ┆b0┆type vin┄due2.txt┆f0┆).↲
↲
╞ ┆84┆Hvis man vælger GEM kommandoen, og sætter Type=┆b0┆Submit┆f0┆, ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄så gemmes vinduesopstilingen i en submit-fil med navnet ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄VIN┄DUE.SUB.↲
↲
╞ ┆84┆Når vinduesopstillingen er gemt i en submit-fil, kan ↓
┆19┆┆84┆┄┄man sene┄re få den frem på skærmen med CCP/M-86 komman┄↓
┆19┆┆84┆┄┄doen ┆b0┆SUBMIT vindue┆f0┆. (Submit er beskrevet i afsnit ↓
┆19┆┆84┆┆81┆┄10.2.9).↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO AFSLUT-kommando↲
«index»SD↲
┆b0┆7.2.1.6 AFSLUT-kommandoen↲
┆0f┆↓
↲
AFSLUT kommandoen bruges til at afslutte vinduesstyrings┄↓
programmet (VMENU). Når man afslutter vinduesstyringen, er ↓
vinduesopstillingen stadig på skærmen; men man kan ikke ↓
læng┄ere fremkalde vinduesmenuen ved at taste <CTRL+A3>.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆cb┆↓
Når man har valgt AFSLUT kommandoen, tastes <RETUR> for at ↓
få vinduesstyringen afsluttet. Man kan fortryde ved i ste┄↓
det at taste <ESC>, der returnerer til vinduesmenuen.↲
↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e0f000700000000020254314000000000000000000000000000000000000000000000000056606a74ffffffffffffffffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
Nummer=0┆05┆(RETUR afslutter vinduesstyring, ESC returnerer til vinduesmenuen) ↓
┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e0f000700000000020254314000000000000000000000000000000000000000000000000056606a74ffffffffffffffffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 7-16: AFSLUT-menuen.↲
┆0f┆↓
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO VINDUE-programmet↲
«index»SC↲
┆b0┆7.2.2 VINDUE programmet↲
┆0f┆↓
↲
VINDUE programmet er et kommandolinie-styret program, der ↓
gør det muligt at opstille vinduer med en række CCP/M-86 ↓
kommandoer (dvs. på TMP niveau), eventuelt via submit-filer ↓
(jf. afsnit 10.2.9).↲
↲
Vinduesstyringen (VMENU) behøver ikke at være startet, når ↓
VINDUE programmet anvendes, men de to programmer kan dog ↓
udmærket benyttes i kombination.↲
↲
VINDUE programmet kan kaldes uden eller med en eller flere ↓
kommando┄parametre:↲
↲
╞ 1: VINDUE↲
↲
╞ 2: VINDUE ÆNDRES↲
↲
╞ 3: VINDUE GEM↲
↲
╞ 4: VINDUE STATUS↲
↲
╞ 5: VINDUE HEL↲
↲
╞ 6: VINDUE FORGRUND↲
↲
Alle parametre i en kommandolinie kan forkortes ned til ↓
forbogstavet. (┆b0┆VINDUE STATUS┆f0┆ kan for eksempel skrives ┆b0┆VIN┄↓
┆19┆┄┆82┆┄DUE S┆f0┆). Parametrene skal adskilles med mellemrum og/el┄ler ↓
┆19┆┄┆82┆┄kommaer.↲
↲
De enkelte kommandoparametres funktion og skrivemåde er be┄↓
skrevet i det følgende. I afsnit 7.3 er vinduessty┄ring via ↓
submitfiler beskrevet.↲
↲
Bemærk, at skrivemåden i forbindelse med kommandoparametre┄↓
ne "GEM" og "ÆNDRES" svarer nøje til skrivemåden i VMENU ↓
pro┄grammets GEM- og ÆNDRES-menuer.↲
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆ce┆↓
┆0e┆↓
«index»SO VINDUE kommando↲
«index»SD↲
┆b0┆7.2.2.1 VINDUE kommandoen↲
┆0f┆↓
↲
Kommandolinie:↲
↲
╞ ┆b0┆VINDUE↲
↲
Denne kommando giver en skærmudskrift med en oversigt over ↓
VINDUE-kommandoerne og de tilhørende parametre.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO VINDUE ÆNDRES kommando↲
«index»SD↲
┆b0┆7.2.2.2 VINDUE ÆNDRES kommandoen↲
┆0f┆↓
↲
Kommandolinie:↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e0b00070000000002064131400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
VINDUE Æ┆f0┆NDRES ┆b0┆ N┆f0┆UMMER┆b0┆=┆f0┆x ┆b0┆ R┆f0┆ÆKKE┆b0┆=┆f0┆xx ┆b0┆ K┆f0┆OLONNE┆b0┆=┆f0┆xx ┆b0┆ H┆f0┆ØJDE┆b0┆=┆f0┆xx↲
╞ ╞ ╞ ┆b0┆B┆f0┆REDDE┆b0┆=┆f0┆xx ┆b0┆ L┆f0┆ODRET┆b0┆=┆f0┆xx ┆b0┆ V┆f0┆ANDRET┆b0┆=┆f0┆xx ┆b0┆ F┆f0┆ØLG┆b0┆=J┆f0┆a/┆b0┆N┆f0┆ej↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f181a232d37414b555f6973ffff04╱
╱04002d4e0b00070000000002064131400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
╞ (x er et ciffer)↲
┆0f┆↓
↲
╞ Nummer:╞ ╞ -╞ ┆84┆angiver vinduets nummer (den kon┄↓
┆19┆┆99┆┄┄sol, vinduet tilhører).↲
↲
╞ Række og Kolonne:╞ -╞ ┆84┆angiver placeringen på dataskærmen ↓
┆19┆┆99┆┄┄af vinduets øverste, venstre hjør┄↓
┆19┆┆99┆┄┄ne. Jf. FLYT-kommandoen, afsnit ↓
┆19┆┆99┆┄┄7.2.1.1.↲
↲
╞ Højde og Bredde:╞ -╞ ┆84┆angiver vinduets højde i rækker ↓
┆19┆┆99┆┄┄(linier), og bredden i kolonner ↓
┆19┆┆99┆┄┄(tegn). Jf. DIM-kommandoen, afsnit ↓
┆19┆┆99┆┄┄7.2.1.2.↲
↲
╞ Lodret og Vandret:╞ -╞ ┆84┆angiver forskydningen af vinduets ↓
┆19┆┆99┆┄┄øverste, venstre hjørne i forhold ↓
┆19┆┆99┆┄┄til konsollens øverste, venstre ↓
┆19┆┆99┆┄┄hjørne. Jf. FORSKYD-kommandoen, ↓
┆19┆┆99┆┄┄afsnit 7.2.1.3.↲
↲
╞ Følg:╞ ╞ -╞ ┆84┆angiver, om vinduet følger markør┄↓
┆19┆┆99┆┄┄linien, så markøren ikke kan bevæ┄↓
┆19┆┆99┆┄┄ges ud af vinduet. Jf. FØLG-kom┄↓
┆19┆┆99┆┄┄mandoen, afsnit 7.2.1.4.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f181a232d37414b555f6973ffff04╱
↓
↲
Nummerparametren er obligatorisk. Alle andre parametre kan ↓
udelades, eller angives i vilkårlig rækkefølge.↲
↲
Eksempler:↲
↲
╞ VINDUE ÆNDRES N=2 R=10 K=12 H=15 B=20 F=j↲
↲
┆8c┆┆83┆┆be┆↓
╞ VINDUE Æ N=1, B=22, R=7, H=14, L=8↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO VINDUE GEM kommando↲
«index»SD↲
┆b0┆7.2.2.3 VINDUE GEM kommandoen↲
┆0f┆↓
↲
Kommandolinie:↲
↲
╱04002d4e0b00070000000002064131400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆VINDUE G┆f0┆em ┆b0┆N┆f0┆ummer┆b0┆=┆f0┆x ┆b0┆T┆f0┆ype┆b0┆=V┆f0┆indue/┆b0┆K┆f0┆onsol/┆b0┆S┆f0┆ubmit ┆b0┆F┆f0┆il┆b0┆=f┆f0┆ilnavn↲
↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a101216242d37414b555f69ffffff04╱
╱04002d4e0b00070000000002064131400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
(x er et ciffer)↲
↲
╞ Nummer:╞ -╞ ┆84┆angiver vinduets nummer↲
↲
╞ Type:╞ -╞ ┆84┆angiver, hvad der skal gemmes:↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ Type=Vindue:╞ ┆84┆gemmer indholdet af for┄↓
┆19┆┆a3┆┄┄grundsvinduet.↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ Type=Konsol:╞ ┆84┆gemmer indholdet af for┄↓
┆19┆┆a3┆┄┄grundskonsollen.↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ Type=Submit:╞ ┆84┆gemmer vinduesopstil┄lin┄↓
┆19┆┆a3┆┄┄gen.↲
↲
╞ Fil:╞ ╞ -╞ ┆84┆angiver navnet på den fil, indhol┄det eller ↓
┆19┆┆91┆┄┄opstillingen gemmes un┄der.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a101216242d37414b555f69ffffff04╱
↓
↲
┆b0┆Bemærk┆f0┆! Hvis man vil kunne fremkalde den gemte vinduesop┄↓
┆19┆┄┆81┆┄stilling ved hjælp af SUBMIT kommandoen, så skal filen have ↓
┆19┆┄┆81┆┄typen ┆b0┆.SUB┆f0┆.↲
↲
↲
Eksempler:↲
↲
vindue gem, n=3 t=s f=3vinduer.sub↲
↲
vindue g n=1 t=v f=indhold.txt↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO VINDUE STATUS kommando↲
«index»SD↲
┆b0┆7.2.2.4 VINDUE STATUS kommandoen↲
┆0f┆↓
↲
Kommandolinie:↲
↲
╞ ┆b0┆VINDUE S┆f0┆TATUS↲
↲
Kommandoen viser på skærmen en tabel over vinduernes para┄↓
meterstatus.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆ac┆↓
Forklaringer på parameternes betydning findes under beskri┄↓
velsen af VINDUE ÆNDRES (afsnit 7.2.2.2) samt under beskri┄↓
velsen af VMENU (afsnit 7.2.1).↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO VINDUE HEL kommando↲
«index»SD↲
┆b0┆7.2.2.5 VINDUE HEL kommandoen↲
┆0f┆↓
↲
Kommandolinie:↲
↲
╞ ┆b0┆VINDUE H┆f0┆EL ┆b0┆N┆f0┆UMMER┆b0┆=┆f0┆x↲
↲
╞ x er et ciffer, der angiver vinduets nummer.↲
↲
Kommandoen bruges til at forstørre et vindue op til at fyl┄↓
de hele dataskærmen (effekten svarer til at taste ↓
<CTRL+A4>). Man kan skifte tilbage til vinduets oprindelige ↓
størrelse ved at gentage kommandolinien.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO VINDUE FORGRUND kommando↲
«index»SD↲
┆b0┆7.2.2.6 VINDUE FORGRUND kommandoen↲
┆0f┆↓
↲
Kommandolinie:↲
↲
╞ ┆b0┆VINDUE F┆f0┆ORGRUND ┆b0┆N┆f0┆UMMER┆b0┆=┆f0┆x↲
↲
╞ x er et ciffer, der angiver vinduets nummer.↲
↲
Kommandoen bruges til at vælge forgrundskonsol (effekten ↓
svarer til at taste <CTRL+konsolnummer>).↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO vinduesstyring, SUBMIT-filer↲
«index»SB↲
┆b0┆7.3 Vinduesstyring via SUBMIT-filer↲
┆0f┆↓
↲
Da VINDUE-programmet styres ved hjælp af kommandolinier, er ↓
det nærliggende at samle en række kommandolinier i en sub┄↓
mitfil, og derefter få kommandoerne udført ved hjælp af ↓
SUBMIT-kommandoen (om brugen af SUBMIT, se afsnit 10.2.9).↲
↲
Eksempel på submitfil:↲
↲
VINDUE Ændres n=0 r=18 k=2 h=6 b=25 f=n↲
VINDUE Ændres n=1 r=2 k=2 h=14 b=78 f=j↲
VINDUE Ændres n=2 r=18 k=29 h=6 b=25↲
VINDUE Ændres n=3 r=18 k=56 h=6 b=24↲
↲
Det er muligt at oprette submitfiler ved anvendelse af vin┄↓
duesstyringen (VMENU). Ved hjælp af VMENU programmet kan ↓
man med markørtasterne opstille og ændre vinduer trin for ↓
trin, og når den perfekte opstilling er opnået, kan man ↓
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
gemme denne i en submitfil ved hjælp af VMENU's GEM komman┄↓
do (se afsnit 7.2.1.5).↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b1┆┆b0┆Partner ┆05┆8. Grafik↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆8. Grafik┆05┆Partner↲
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b1┆┆b0┆A/S Regnecentralen ┆05┆-┆0b┆-↲
┆15┆┆b2┆┆b0┆-┆0b┆- ┆05┆A/S Regnecentralen↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO grafik↲
«index»SO GRAPHICS-kommandoen↲
«index»SA↲
┆b0┆8. Grafik↲
┆0f┆↓
↲
Før man kan udføre et program, der anvender grafik, skal ↓
grafikdelen (GSX - en del af CCP/M-86) aktiveres. Denne ak┄↓
tivering kan foretages enten via menusystemet (se afsnit ↓
5.2.6) eller ved en af følgende kommandoer direkte til ↓
CCP/M-86:↲
↲
╞ ┆b0┆GRAPHICS↲
↲
╞ ┆b0┆GRAPHICS┆f0┆ diskbetegnelse↲
↲
Virkningen af at angive parameteren "diskbetegnelse" i ↓
GRAPHICS-kommandoen er, at systemet da altid vil søge efter ↓
grafik-driverprogrammerne her, også selvom en anden disk ↓
vælges som aktuel disk. Udelades parameteren, vil systemet ↓
søge på den til enhver tid aktuelle disk.↲
↲
Efter anvendelsen af GRAPHICS-kommandoen udføres det ønske┄↓
de program på sædvanlig vis. Når pro┄grammet er afsluttet, ↓
og man ikke længer ønsker at anvende grafik, fjernes gra┄↓
fik┄ken igen med følgende komman┄do:↲
↲
╞ ┆b0┆GRAPHICS NO↲
↲
Denne afslutning bevirker, at grafikdelen ikke længere op┄↓
ta┄ger plads i lageret.↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b1┆┆b0┆Partner┆05┆9. Lokalnet funktioner↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆9. Lokalnet funktioner┆05┆Partner↲
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b1┆┆b0┆A/S Regnecentralen┆05┆-┆0b┆-↲
┆15┆┆b2┆┆b0┆-┆0b┆-┆05┆A/S Regnecentralen↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO lokalnet↲
«index»SO lokalnet, funktionsmenu↲
«index»SA↲
┆b0┆9. Lokalnet funktioner↲
┆0f┆↓
↲
I undermenuen med "specialfunktioner" (vælges┄ fra hovedme┄↓
nuen - se afsnit 5.2.1) indgår, når lokalnetadapteren er ↓
installeret, en række lokalnetfunktioner:↲
↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Specialfunktioner╞ ╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ _┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!╞ B Aktuel bruger╞ ╞ ╞ 3┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ D Aktuel disk╞ ╞ ╞ A┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ P Aktuel skriver╞ ╞ ╞ 0┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ L Aktuel lagergrænse (K bytes)╞ 256┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ ┆b0┆T Lokalnettilmelding┆f0┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ O Opret forbindelse til netvært┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ A Afbryd forbindelse til netvært┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Tast ESC for at returnere┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 9-1:╞ ┆84┆Funktionsmenu for "specialfunk┄tio┄↓
┆19┆┆8a┆┄┄ner", inkl. lokalnetfunktioner.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
Ved hjælp af denne funktionsmenu kan man foretage alle ope┄↓
ratio┄ner, der i den daglige brug er nødvendige for at an┄↓
vende lokalnettet.↲
↲
«index»SO navneservice↲
«index»SO netnummer↲
«index»SO lokalnet, navneservice↲
«index»SO lokalnet, netnummer↲
Når man af systemet bliver bedt om at angive en netvært, ↓
kan man gøre dette på to måder. Hvis man har installeret ↓
navne┄service (se "Installation og Vedligeholdelse"), kan ↓
man blot angive navnet på net┄værten. Dette navn må højst ↓
være på otte tegn. Hvis man ikke bruger navneservice angi┄↓
ves værtens netnummer, d.v.s. et tal mellem 0 og 254.↲
↲
Man skal være opmærksom på, at anvendelsen af navne kræver, ↓
at der er oprettet en forbindelse til den givne netvært (se ↓
afsnit 9.2).↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆0e┆↓
«index»SO lokalnet, tilmelding↲
«index»SO tilmelding til lokalnet↲
«index»SB↲
┆b0┆9.1 Tilmelding til lokalnet↲
┆0f┆↓
↲
Før man kan anvende lokalnettet fra en konsol, skal denne┄ ↓
tilmeldes til lokalnettet. Denne tilmelding fore┄tages ved ↓
at vælge funktion "T" og derefter "JA" i specialfunk┄tions┄↓
menuen.↲
↲
På et vilkårligt tidspunkt kan man iøvrigt gå ind i funk┄↓
tionsmenuen og med funktionen "T" undersøge, om konsollen ↓
er til┄meldt til lokalnettet.↲
↲
↲
╱04002d4e0b0005000000000201423140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆0e┆↓
«index»SO lokalnet, oprettelse af forbindelse↲
«index»SO lokalnet, nedlæggelse af forbindelse↲
«index»SB↲
┆b0┆9.2 Oprettelse og nedlæggelse af forbindelsen til en netvært↲
┆0f┆↓
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e0b0005000000000201423140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
↲
«index»SO løsen↲
«index»SO lokalnet, løsen↲
«index»SO PASSWORD↲
Når man fra en konsol ønsker at anvende ressourcer, der ↓
tilhører en netvært i lokalnettet, må man først oprette en ↓
for┄bindelse til denne netvært. Dette foretages ved hjælp af ↓
specialfunktionsmenuen (se fig. 9-1). Efter at have valgt ↓
funktion "O" indtastes netvært samt eventuelt løsen. Net┄↓
vært og løsen adskilles af et mellemrum. Det er kun nødven┄↓
digt at angive løsen, hvis netværtens løsen er for┄skelligt ↓
fra "PASSWORD".↲
↲
«index»SO given netvært↲
«index»SO netvært, given↲
Hvis man ikke specificerer en netvært, vil forbindelsen ↓
blive oprettet til den givne netvært (den "givne netvært" ↓
er den netvært, der anvendes, hvis intet andet angives).↲
↲
«index»SO lokalnet, afbrydelse↲
Hvis man ikke ønsker at anvende en netværts ressourcer læn┄↓
gere, bør forbindelsen til netværten afbrydes. En forbin┄↓
delse afbrydes på samme måde, som den er blevet oprettet, ↓
blot vælges funktion "A" i stedet for funktion "O" i spe┄↓
cialfunktionsmenuen.↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b1┆┆b0┆Partner ┆05┆10. CCP/M-86 kommandoer↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆10. CCP/M-86 kommandoer┆05┆Partner↲
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b1┆┆b0┆A/S Regnecentralen ┆05┆-┆0b┆-↲
┆15┆┆b2┆┆b0┆-┆0b┆- ┆05┆A/S Regnecentralen↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO CCP/M-86, kommandoer↲
«index»SA↲
┆b0┆10. CCP/M-86 kommandoer↲
┆0f┆↓
↲
«index»SO kommandofortolker↲
«index»SO TMP↲
«index»SO Terminal Message Process↲
Kommunikation direkte med CCP/M-86 foregår via kommandofor┄↓
tolkeren TMP (engelsk: Terminal Message Process), der er en ↓
del af CCP/M-86. Øn┄sker man at afvikle programmer direkte ↓
under CCP/M-86, kan man forlade menusystemet ved at taste ↓
<ESC>, når hoved┄menu┄en vises.↲
↲
Når CCP/M-86 afventer en kommando, vises tegn┄et ">" på ↓
skærmen:↲
↲
╞ A>↲
↲
Bogstavet A foran ">" angiver hvilken disk, der er den ak┄↓
tuelle.↲
↲
Kommandoer, der gives til CCP/M-86, er enten indbyggede ↓
kom┄mandoer (dvs., programmet til kommandoens udførelse lig┄↓
ger i CCP/M-86) eller programmer, der ligger som filer på ↓
en disk.↲
↲
«index»SO CCP/M kommandolinie↲
«index»SO kommandolinie↲
«index»SO multi-kommandolinie↲
Når et program skal udføres, skal CCP/M-86 have en komman┄↓
do┄linie bestående af programmets navn og en eventuel liste ↓
med parametre til programmet. Hvis flere kommandoer skal ↓
udføres efter hinan┄den, kan kommandolinien indeholde flere ↓
kommandoer (med eventuelle tilhørende parametre), ad┄skilt ↓
af tegnsekvensen "//". Kommandoer i en multikommando-linie ↓
udføres efter hinanden i den rækkefølge, de er speci┄ficere┄↓
de.↲
↲
Eksempel 1:↲
↲
Udfør programmet RCTEKST:↲
↲
┆b0┆rctekst <RETUR>↲
↲
Eksempel 2.↲
↲
┆84┆Dette eksempel viser en anvendelse af flere kommandoer ↓
┆19┆┆83┆┄┄på samme linie (multikommando-linie).↲
↲
┆84┆Programmet FUNCTION definerer de funktionstaster, som ↓
┆19┆┆83┆┄┄tekstbehandlingsprogrammet WS skal bruge (funktions┄tast-↓
┆19┆┆83┆┄┄defini┄tionen ligger i filen WSKEYS, hvis navn optræder ↓
┆19┆┆83┆┄┄som parameter til kommandoliniens første kommando, ↓
┆19┆┆83┆┄┄FUNCTION). Efter funktionstastdefinitionen startes WS-↓
┆19┆┆83┆┄┄programmet af kommandoliniens anden kommando, WS:↲
↲
↲
┆b0┆FUNCTION wskeys // ws <RETUR>↲
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆e6┆↓
CCP/M-86 kon┄trollerer først kommandolinien, når indtastnin┄↓
gen er af┄sluttet med <RETUR>. Indbyggede kommandoer udføres ↓
herefter umiddel┄bart. Er der ikke tale om en indbygget kom┄↓
mando, vil CCP/M-86 forsøge at finde det angivne pro┄gram┄↓
navn, først på den aktuelle disk og siden på systemdis┄k┄en ↓
(hvis det ikke er samme disk, og hvis ikke programmet blev ↓
fundet på den førstnævnte disk).↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO CCP/M-86, indbyggede kommandoer↲
«index»SB↲
┆b0┆10.1 Indbyggede kommandoer i CCP/M-86↲
┆0f┆↓
↲
«index»SO aktuel værdi↲
De indbyggede kommandoer udføres af TMP, uden at der indlæ┄↓
ses et program. En oversigt over indbyggede kommandoer kan ↓
fås ved at taste ┆b0┆? ┆f0┆efterfulgt af <RETUR> - de hyppigst an┄↓
┆19┆┄┆81┆┄vendte af dem er beskrevet i det følgende. For en mere de┄↓
┆19┆┄┆81┆┄taljeret forklaring henvises til CCP/M-86 manualen. Afsnit┄↓
┆19┆┄┆81┆┄tene 10.1.1 til 10.1.4 beskriver, hvordan man ved hjælp af ↓
┆19┆┄┆81┆┄CCP/M-86 kommandoer ændrer de aktuelle værdier for nogle af ↓
┆19┆┄┆81┆┄systemets parametre. For en nærmere beskrivelse af aktuelle ↓
┆19┆┄┆81┆┄værdier (samt en alternativ måde at ændre dem på) henvises ↓
┆19┆┄┆81┆┄til afsnit 5.2.1.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO aktuel disk↲
«index»SC↲
┆b0┆10.1.1 Ændring af aktuel disk↲
┆0f┆↓
↲
Vil man anvende en anden disk som aktuel disk, skrives ↓
diskbetegnelsen for den nye disk efterfulgt af et kolon og ↓
<RETUR>.↲
↲
Eksempel:↲
↲
B vælges som den aktuelle disk i stedet for A (det indtas┄↓
tede er vist med ┆b0┆fed skrift┆f0┆):↲
↲
╞ A>┆b0┆B: <RETUR>↲
╞ B>↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO USER-kommando↲
«index»SO aktuelt brugernummer↲
«index»SC↲
┆b0┆10.1.2 Ændring af aktuelt brugernummer↲
┆0f┆↓
↲
Efter systemopstart er det aktuelle brugernummer altid 0. ↓
Brugernummeret kan ændres med USER-kommandoen. ┆b0┆↲
↲
Kommando:↲
↲
╞ ┆b0┆USER┆f0┆ n↲
↲
╞ hvor n an┄giver det nye brugernummer.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
Eksempel:↲
↲
╞ Det aktuelle brugernummer ændres fra 0 til 6:↲
↲
╞ A>┆b0┆USER 6 <RETUR>↲
╞ 6A>┆b0┆↲
↲
Hvis det aktuelle brugernummer er forskelligt fra 0, vises ↓
dette foran diskbetegnelsen, når der ventes på en kommando. ↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO PRINTER-kommando↲
«index»SO aktuelt skrivernummer↲
«index»SC↲
┆b0┆10.1.3 Ændring af aktuelt skrivernummer↲
┆0f┆↓
↲
Det aktuelle skrivernummer er 0 efter systemopstart. Skri┄↓
ver┄nummeret kan ændres med PRINTER-kommandoen.↲
↲
Kommando:↲
↲
╞ ┆b0┆PRINTER┆f0┆ n↲
↲
╞ hvor n angiver det nye skrivernummer.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO SIZE-kommando↲
«index»SO aktuel lagergrænse↲
«index»SC↲
┆b0┆10.1.4 Ændring af aktuel lagergrænse↲
┆0f┆↓
↲
Den aktuelle lagergrænse bestemmer den maksimale lager┄↓
plads, som styresystemet kan tildele et enkelt program. La┄↓
ger┄grænsen kan fastlægges med SIZE-kommandoen.↲
↲
Kommando:↲
↲
╞ ┆b0┆SIZE┆f0┆ nnn↲
↲
╞ ┆84┆hvor nnn er lagergrænsen angivet i K-bytes. Den aktuel┄↓
┆19┆┆84┆┄┄le værdi vises med kommandoen:↲
↲
╞ ┆b0┆SIZE↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO DIR-kommando↲
«index»SO katalogudskrift↲
«index»SC↲
┆b0┆10.1.5 Udskrift af katalog↲
┆0f┆↓
↲
Til udskrift af katalogindholdet findes kommandoen DIR. DIR ↓
udskriver navnene på alle filer i kataloget eller på de fi┄↓
ler, som angives ved hjælp af en filmaske. Ønsker man mere ↓
information end blot filnavnene, kan hjælpeprogrammet SDIR ↓
anvendes (se afsnit 10.2.2).↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
Kommando:↲
↲
╞ ┆b0┆DIR↲
↲
╞ ┆b0┆DIR┆f0┆ filmaske↲
↲
╞ ┆b0┆DIR┆f0┆ diskbetegnelse┆b0┆:↲
↲
Eksempler:↲
↲
╞ ┆b0┆DIR <RETUR>↲
↲
╞ ╞ Viser alle filer på den aktuelle disk.↲
↲
╞ ┆b0┆DIR *.CMD <RETUR>↲
↲
╞ ╞ ┆84┆Viser alle filer med det sekundære filnavn CMD på ↓
┆19┆┆89┆┄┄den aktuelle disk.↲
↲
╞ ┆b0┆DIR B: <RETUR>↲
↲
╞ ╞ Viser alle filer på disk B.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO ABORT-kommando↲
«index»SC↲
┆b0┆10.1.6 Fjernelse af et kørende program↲
┆0f┆↓
↲
De fleste programmer er forsynet med en kommando, der stop┄↓
per deres ud┄førelse. Nogle programmer kan også stoppes ved ↓
at taste <CTRL+C>.↲
↲
Kan et program ikke stoppes på en af disse måder, kan det ↓
stoppes ved hjælp af kommandoen ABORT.↲
↲
Kommando:╞ ↲
↲
╞ ┆b0┆ABORT┆f0┆ programnavn n↲
↲
╞ ┆84┆hvor n angiver nummeret på den konsol, hvorfra program┄↓
┆19┆┆84┆┄┄met er startet.↲
↲
ABORT kommandoen må gives fra en anden konsol end den, ↓
hvori programmet, man ønsker at stoppe, kører.↲
↲
Eksempel:↲
↲
╞ ┆b0┆ABORT DDT86 0 <RETUR>↲
↲
╞ ┆84┆Stop programmet DDT86, der kører i konsol 0. Denne kom┄↓
┆19┆┆84┆┄┄mando kan for eksempel gives fra konsol 1.↲
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆cb┆↓
┆0e┆↓
«index»SO lokalnetkommandoer↲
«index»SC↲
┆b0┆10.1.7 Indbyggede lokalnetkommandoer↲
┆0f┆↓
↲
De indbyggede lokalnetkommandoer giver de samme operati┄ons┄↓
muligheder som lokalnet-funktionsmenuen (se kapitel 9).↲
↲
I det følgende beskrives skrivemåden for de indbyggede lo┄↓
kal┄netkommandoer. Endvidere gives en kort beskrivelse af ↓
deres funktion (en mere detaljeret beskrivelse heraf fin┄↓
des i kapitel 9).↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO TILMELD-kommando↲
«index»SH NETON, se TILMELD↲
┆b0┆TILMELD↲
┆0f┆↓
↲
Tilmelding til lokalnettet foretages ved hjælp af kommando┄↓
en TILMELD.↲
↲
Eksempel:↲
↲
╞ ┆b0┆TILMELD <RETUR>↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO AFMELD-kommando↲
«index»SH NETOFF, se AFMELD↲
┆b0┆AFMELD↲
┆0f┆↓
↲
Afmelding fra lokalnettet foretages ved hjælp af kommandoen ↓
AFMELD.↲
↲
Eksempel:↲
↲
┆b0┆╞ AFMELD <RETUR>↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO OPRET-kommando↲
«index»SH LOGON, se OPRET↲
┆b0┆OPRET↲
┆0f┆↓
↲
Oprettelse af en forbindelse til en netvært foretages ved ↓
hjælp af kommandoen OPRET.↲
↲
Eksempel 1: ↲
↲
╞ Oprettelse af forbindelse til given netvært:↲
↲
┆b0┆╞ OPRET <RETUR>↲
↲
Eksempel 2: ↲
↲
╞ ┆84┆Oprettelse af forbindelse til netværten med netnummer ↓
┆19┆┆84┆┄┄15 (= 0F i hexadecimal notation):↲
↲
┆b0┆╞ OPRET 0F:: <RETUR>↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
Bemærk, at netnummeret angives i hexadecimal notation (her: ↓
0F) og skal efterfølges af tegnsekvensen "::".↲
↲
Eksempel 3: ↲
↲
╞ ┆84┆Brug af navneservice (se "Installation og Vedligehol┄↓
┆19┆┆84┆┄┄delse") kræver, at man har forbind┄else til sin givne ↓
┆19┆┆84┆┄┄netvært. Herefter kan navne på netværter anvendes:↲
↲
┆b0┆╞ OPRET <RETUR>↲
┆b0┆╞ OPRET SKRIVER <RETUR>↲
┆b0┆╞ OPRET WDDISK <RETUR>↲
↲
«index»SO givne løsen↲
«index»SO løsen↲
«index»SO lokalnet, løsen↲
«index»SO PASSWORD↲
I de ovenfor viste eksempler er det givne løsen "PASSWORD" ↓
underforstået. Hvis man ønsket at oprette forbindelse til ↓
en netvært med et andet løsen, kan dette gøres således:↲
↲
╞ ┆b0┆OPRET 0F::;PRIVAT <RETUR>┆f0┆ eller↲
╞ ┆b0┆OPRET POSTHUS;PRIVAT <RETUR>↲
↲
Hvor PRIVAT er løsen for de to netværter.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO AFBRYD-kommando↲
«index»SH LOGOFF,se AFBRYD↲
┆b0┆AFBRYD↲
┆0f┆↓
↲
Afbrydelse af en forbindelse til en netvært foretages ved ↓
hjælp af kommandoen AFBRYD. Denne kommando har nøjagtig ↓
samme opbygning som OPRET.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO NAVNGIV-kommando↲
«index»SH NET-kommando, se NAVNGIV↲
┆b0┆NAVNGIV↲
┆0f┆↓
↲
«index»SO navngivning↲
«index»SO lokalnet, navngivning↲
Når en netbruger vil anvende ressourcer, der tilhører en ↓
netvært, må disse ressourcer navngives. En netvært kan have ↓
tre typer af ressourcer, der kan navngives, nemlig diske, ↓
skrivere og køer. Navngivningen kan enten foretages på ↓
systemgenereringstids┄punktet (se "Installation og Vedlige┄↓
holdelse"), eller på kørselstidspunktet ved hjælp af CCP/M-↓
86 kommandoen NAVNGIV.┄ Hvilke ressourcer, der allerede er ↓
navn┄givet, kan afgøres ved at udføre programmet NETSTAT (se ↓
af┄snit 10.2.12).↲
↲
Eksempel 1:↲
↲
╞ ┆84┆Man opretter en lokal disk med navnet E, som rent fy┄↓
┆19┆┆84┆┄┄sisk skal være lig med C-disken på netværten WDDISK:↲
↲
┆b0┆╞ NAVNGIV E:=C:WDDISK <RETUR>↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
Eksempel 2:┆f0┆ ┆84┆↲
↲
╞ ┆84┆Man opretter en lokal skriver med navnet LST4, som rent ↓
┆19┆┆84┆┄┄fysisk skal være lig med skriver 0 (LST0) på netværten ↓
┆19┆┆84┆┄┄PRINTER:↲
↲
┆b0┆╞ NAVNGIV LST4:=LST0:PRINTER <RETUR>↲
↲
Eksempel 3:┆f0┆ ┆84┆↲
↲
╞ ┆84┆En lokal kø "POSTUD" oprettes som værende ┄lig med køen ↓
┆19┆┆84┆┄┄"POSTIND" på netværten POSTHUS:↲
↲
┆b0┆╞ NAVNGIV "POSTUD"="POSTIND" POSTHUS <RETUR>↲
↲
I de tre ovenfor viste eksempler skal navnet på netværten ↓
er┄stattes af dens hexadecimale netnummer efterfulgt af ↓
"::", hvis der ikke anvendes navneservice.↲
↲
Eksempel 4:↲
↲
╞ ┆84┆En lokal E-disk oprettes som værende lig med C-disken ↓
┆19┆┆84┆┄┄på netværten med netnummeret 15 (= hexadecimalt 0F)↲
↲
┆b0┆╞ NAVNGIV E:=C:0F:: <RETUR>↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO LOKAL-kommando↲
«index»SH LOCAL, se LOKAL↲
┆b0┆LOKAL↲
┆0f┆↓
↲
«index»SO navngivning, tilbagekaldelse↲
«index»SO tilbagekaldelse af navngivning↲
Når en netbruger har navngivet en ressource, vil net-styre┄↓
systemet altid henvende sig hos den i navngivningen nævnte ↓
netvært, når den navngivne ressource angives hos netbruge┄↓
ren. Hvis man ønsker at anvende en allerede navngivet res┄↓
source til andet brug, kan man tilbagekalde en tid┄ligere ↓
navngivning.↲
↲
Tilbagekaldelse af en navngivning foretages ved hjælp af ↓
kommandoen LOKAL.↲
↲
Eksempel 1:↲
↲
╞ Tilbagekald navngivning af disk E:↲
↲
┆b0┆╞ LOKAL E: <RETUR>↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
Eksempel 2:↲
↲
╞ Tilbagekald navngivning af skriver 4:↲
↲
┆b0┆╞ LOKAL LST4: <RETUR>↲
↲
Eksempel 3:↲
↲
╞ Tilbagekald navngivning af køen POSTUD:↲
↲
┆b0┆╞ LOKAL "POSTUD" <RETUR>↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO CCP/M-86, hjælpeprogrammer↲
«index»SB↲
┆b0┆10.2 Hjælpeprogrammer til CCP/M-86↲
┆0f┆↓
↲
I det følgende gives et kort gennemgang af nogle af de┄ ↓
standard-hjælpeprogrammer, der hører til CCP/M-86 styresy┄↓
stemet; for en mere detaljer┄et forklaring henvises til ↓
CCP/M-86 man┄ualen. Man kan også anvende hjælpeprogrammet ↓
HELP, der giver en kort vejledning til CCP/M-86's hjælpe┄↓
programmer (se afsnit 10.2.1).↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO CCP/M-86, vejledning↲
«index»SO HELP-kommando↲
«index»SC↲
┆b0┆10.2.1 Vejledning↲
┆0f┆↓
↲
Programmet HELP giver en kort vejledning (på engelsk) i ↓
brugen af hjæl┄peprogrammerne. Når programmet er startet, ↓
kan man indtaste, hvilke hjælpeprogrammer man ønsker vej┄↓
ledning til.↲
↲
Kommando:↲
↲
╞ ┆b0┆HELP↲
↲
╞ ┆b0┆HELP┆f0┆ emne↲
↲
Eksempler:↲
↲
╞ ┆b0┆HELP <RETUR>↲
↲
╞ ╞ Starter vejledningspro┄grammet.↲
↲
╞ ┆b0┆HELP SET <RETUR>↲
↲
╞ ╞ Forklarer, hvorledes kom┄mandoen SET anvendes.↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆0e┆↓
«index»SO katalogudskrift↲
«index»SO SDIR-kommando↲
«index»SC↲
┆b0┆10.2.2 Udskrift af katalog↲
┆0f┆↓
↲
Til udskrift af katalogindholdet findes programmet SDIR. ↓
SDIR svarer til kataloglisten i menusystemet, men SDIR gi┄↓
ver desuden mere fyldig information om filmærker (f.eks. om ↓
filerne er beskyttede mod læsning og/eller skrivning).↲
↲
Kommando:↲
↲
╞ ┆b0┆SDIR↲
↲
┆b0┆╞ SDIR┆f0┆ filmaske↲
↲
┆b0┆╞ SDIR┆f0┆ diskbetegnelse┆b0┆:↲
↲
Eksempler:↲
↲
╞ ┆b0┆SDIR *.CMD <RETUR>↲
↲
╞ ┆84┆Viser alle filer med det sekundære filnavn CMD på den ↓
┆19┆┆84┆┄┄aktuelle disk.↲
↲
╞ ┆b0┆SDIR B: <RETUR>↲
↲
╞ ┆84┆Viser kataloget for disk B. Størrelsen samt da┄to/tid ↓
┆19┆┆84┆┄┄for hver fil vi┄ses.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO fil, kopiering↲
«index»SO PIP-kommando↲
«index»SC↲
┆b0┆10.2.3 Kopiering af filer↲
┆0f┆↓
↲
Til kopiering af filer anvendes hjælpeprogrammet PIP. Pro┄↓
grammet kan kopiere en eller flere filer ad gangen ved an┄↓
vendelse af en filmaske.↲
↲
Kommando:↲
↲
╞ ┆b0┆PIP┆f0┆ filnavn┆82┆2┆81┆┆b0┆=┆f0┆filnavn┆82┆1┆81┆↲
↲
╞ ┆b0┆PIP┆f0┆ diskbetegnelse┆b0┆:=┆f0┆filmaske↲
↲
Den første kommandoform bevirker, at filen "filnavn┆82┆1┆81┆" ko┄pi┄↓
eres over i filen "filnavn┆82┆2┆81┆". Efter kopieringen vil beg┄ge ↓
filer være identiske.↲
↲
Den anden kommandoform anvendes ved kopiering af flere fil┄↓
er ad gangen. Alle filer, der svarer til "filmaske", kopi┄e┄↓
res til den valgte disk. Efter kopieringen vil kopierne ha┄↓
ve samme filnavne, som de filer, de blev kopieret fra. Den┄↓
ne kommando┄form kan kun anvendes ved kopiering mellem for┄↓
skel┄lige dis┄ke.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆cb┆↓
Eksempler:↲
↲
╞ ┆b0┆PIP mintext=text <RETUR>↲
↲
╞ ╞ ┆84┆Kopierer filen TEXT over i filen MINTEXT, begge på ↓
┆19┆┆89┆┄┄den aktuelle disk.↲
↲
╞ ┆b0┆PIP B:=A:*.CMD <RETUR>↲
↲
╞ ╞ ┆84┆Kopierer alle filer på disk A med sekundærnavnet ↓
┆19┆┆89┆┄┄CMD over på disk B.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO fil, sletning↲
«index»SO ERA-kommando↲
«index»SO ERAQ-kommando↲
«index»SC↲
┆b0┆10.2.4 Sletning af filer↲
┆0f┆↓
↲
Hvis man ønsker at slette een eller flere filer på en disk ↓
anvendes enten ERA eller ERAQ. De to programmer anvendes på ↓
samme måde, blot vil ERA uden videre slette de ønskede fil┄↓
er, hvorimod ERAQ for hver enkelt fil kræver bekræftelse, ↓
før sletning af filen foretages.↲
↲
Kommando:↲
↲
╞ ┆b0┆ERA┆f0┆ filmaske↲
↲
╞ ┆b0┆ERAQ┆f0┆ filmaske↲
↲
Eksempler:↲
↲
╞ ┆b0┆ERA *.WPB <RETUR>↲
↲
╞ ╞ ┆84┆Sletter alle filer med sekundærnavnet WPB på den ↓
┆19┆┆89┆┄┄aktu┄elle disk.↲
↲
╞ ┆b0┆ERAQ B:ABC*.* <RETUR>↲
↲
╞ ╞ ┆84┆Sletter på disk B alle filer, hvis primærnavn be┄↓
┆19┆┆89┆┄┄gynder med ABC. H┄ver en┄kelt sletning skal be┄kræf┄↓
┆19┆┆89┆┄┄tes, før den udføres.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO filnavn, ændring↲
«index»SO ændring af filnavn↲
«index»SO REN-kommando↲
┆b0┆10.2.5 Ændring af filnavn↲
┆0f┆↓
↲
Til ændring af et filnavn anvendes hjælpeprogrammet REN. ↓
Flere navne kan ændres ved at anvende filmasker.↲
↲
Kommando:↲
↲
╞ ┆b0┆REN┆f0┆ filnavn┆82┆2┆81┆┆b0┆=┆f0┆filnavn┆82┆1┆81┆↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c2┆↓
Når kommandoen udføres, ændres <filnavn┆82┆1┆81┆> til <filnavn┆82┆2┆81┆>.↲
↲
Eksempler:↲
↲
╞ ┆b0┆REN min.wp=din.wp <RETUR>↲
↲
╞ ╞ ┆84┆Ændrer filnavnet DIN.WP til MIN.WP på den aktu┄el┄le ↓
┆19┆┆89┆┄┄disk.↲
↲
╞ ┆b0┆REN A:abcd=din.wp <RETUR>↲
↲
╞ ╞ ┆84┆Ændrer filnavnet DIN.WP til ABCD på disk A.↲
↲
╞ ┆b0┆REN *.sys=*.txt <RETUR>↲
↲
╞ ╞ ┆84┆Alle filer med sekundær┄navnet TXT ændrer sekun┄dær┄↓
┆19┆┆89┆┄┄navn til SYS.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO fil, systemmærkning↲
«index»SO SET-kommando↲
«index»SC↲
┆b0┆10.2.6 Systemmærkning af filer↲
┆0f┆↓
↲
«index»SO systemfil↲
Hvis man ønsker at gøre en fil med brugernummeret 0 til┄gæn┄↓
gelig fra alle andre brugernumre (fælles fil), kan man mær┄↓
ke filen som systemfil. Man mærker normalt programfiler som ↓
systemfiler (dette sker f.eks. under installation af pro┄↓
grammel).↲
↲
Kommando:╞ ↲
↲
╞ ┆b0┆SET┆f0┆ filmaske ┆b0┆ÆSYSÅ↲
↲
╞ ┆b0┆SET┆f0┆ filmaske ┆b0┆ÆDIRÅ↲
↲
Den første kommandoform mærker filerne, der svarer til fil┄↓
masken, som systemfiler. Den anden form sletter system-mær┄↓
kerne igen. "Æ" og "Å" fungerer som "firkantede" paran┄teser ↓
" " og " " (jf. bilag A.2).↲
↲
Eksempler:↲
↲
╞ ┆b0┆SET menu.cmd ÆSYSÅ <RETUR>↲
↲
╞ ╞ ┆84┆Mærker filen MENU.CMD som systemfil (filen inde┄↓
┆19┆┆89┆┄┄hol┄der menuprogrammet).↲
↲
╞ ┆b0┆SET B:*.* ÆDIRÅ <RETUR>↲
↲
╞ ╞ ┆84┆Fjerner systemmærket fra alle filer på disk B.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
Når man anvender DIR kommandoen for at få en udskrift af ↓
kataloget, vil systemfiler ikke blive vist; ønskes disse ↓
filer med i kataloglisten, anvendes i stedet SDIR komman┄do┄↓
en.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO fil, skærm-udskrift↲
«index»SO udskrift af fil↲
«index»SO TYPE-kommando↲
«index»SC↲
┆b0┆10.2.7 Udskrift af fil på skærm↲
┆0f┆↓
↲
Indholdet af en tekstfil kan udskrives på skærmen med hjæl┄↓
peprogrammet TYPE.↲
↲
Kommando:↲
↲
╞ ┆b0┆TYPE┆f0┆ filnavn↲
↲
┆b0┆Bemærk!┆f0┆ De fleste tekst┄behand┄lingsprogrammer danner filer, ↓
┆19┆┄┆81┆┄der ikke er rene tekstfiler og derfor ikke kan udskrives ↓
┆19┆┄┆81┆┄ved hjælp af TYPE. Dette gælder f.eks. for filer, der er ↓
┆19┆┄┆81┆┄dannet af RcTekst og har sekundærnavne .WP eller .WPB.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO fil, skriver-udskrift↲
«index»SO udskrift af fil↲
«index»SO PRINT-kommando↲
«index»SC↲
┆b0┆10.2.8 Udskrift af fil på skriver↲
┆0f┆↓
↲
Indholdet af een eller flere tekstfiler kan udskrives på ↓
skriver ved hjælp af programmet PRINT.↲
↲
Kommando:↲
↲
╞ ┆b0┆PRINT┆f0┆ filnavn↲
↲
╞ ┆b0┆PRINT┆f0┆ filnavn┆82┆1┆81┆┆b0┆,┆f0┆ filnavn┆82┆2┆81┆┆b0┆,┆f0┆ .... ┆b0┆,┆f0┆ filnavn┆82┆n┆81┆↲
↲
Eksempler:↲
↲
╞ ┆b0┆PRINT assign.sys <RETUR>↲
↲
╞ ╞ ┆84┆Udskriver indhol┄det af filen ASSIGN.SYS på den ak┄↓
┆19┆┆89┆┄┄tuelle skriver.↲
↲
╞ ┆b0┆PRINT a.txt, b.txt <RETUR>↲
↲
╞ ╞ ┆84┆Udskriver filer┄ne A.TXT og B.TXT på skriveren.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO SUBMIT-kommando↲
«index»SC↲
┆b0┆10.2.9 Brug af SUBMIT↲
┆0f┆↓
↲
Ved at anvende hjælpeprogrammet SUBMIT kan man få styre┄sy┄↓
stemet til at hente og udføre kommandoer efter tur fra en ↓
almindelig tekst┄fil, i stedet for løbende at skulle ind┄tas┄↓
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
te dem fra konsollen. Tekstfilen kan f.eks. skri┄ves med ↓
RcTekst. De enkelte linier i tekstfilen udfor┄mes som almin┄↓
delige kommandolinier til CCP/M-86.↲
↲
Kommando:↲
↲
╞ ┆b0┆SUBMIT┆f0┆ primærnavn↲
↲
«index»SO SUBMIT-fil↲
Tekstfilen, som kommandoerne hentes fra (submit-filen), ↓
skal have sekun┄dær┄navnet (filtypen) SUB. Bemærk, at kun ↓
primærnavnet skal an┄gives.↲
↲
Eksempel:↲
↲
╞ ┆b0┆SUBMIT b:indhold <RETUR>↲
↲
╞ ┆84┆Denne kommando vil få sty┄resystemet til at hen┄te kom┄↓
┆19┆┆84┆┄┄mandolinierne i tekst┄filen INDHOLD.SUB på disk B og ef┄↓
┆19┆┆84┆┄┄ter tur udfø┄re dem.↲
↲
╞ ┆84┆Filen INDHOLD.SUB kunne f.eks. indeholde følgende lini┄↓
┆19┆┆84┆┄┄er:↲
↲
╞ ┆b0┆SDIR A:┆f0┆╞ Viser kataloget på A.↲
╞ ┆b0┆SDIR B:┆f0┆╞ Viser kataloget på B.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO bufferet konsol↲
«index»SO konsol, buffered↲
«index»SO konsol, dynamisk↲
«index»SO VCMODE-kommando↲
«index»SC↲
┆b0┆10.2.10 Bufferet konsol↲
┆0f┆↓
↲
Ved ændring af en konsol fra dynamisk til bufferet virkemå┄↓
de anvendes kommandoen VCMODE (engelsk: Virtual Console ↓
Mode). De to virkemåder er nærmere beskrevet i afsnit 4.4. ↓
Ved nor┄malt brug anbefales det altid at lade alle konsoller ↓
være dynamiske (alle konsoller er dynamiske efter systemop┄↓
start).↲
↲
Kommando:↲
↲
╞ ┆b0┆VCMODE BUFFERED↲
↲
╞ ┆b0┆VCMODE DYNAMIC↲
↲
Den første kommandoform sætter den aktuelle konsol til buf┄↓
feret, den anden til dynamisk virkemåde.↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆0e┆↓
«index»SO navnetabel, udskrift↲
«index»SO NAMES-kommando↲
«index»SC↲
┆b0┆10.2.11 Udskrift af navnetabellen↲
┆0f┆↓
↲
Programmet NAMES giver information om sammenhængen mellem ↓
navne og tilsvarende netnumre for netværter og netbrugere. ↓
Før NAMES kan udføres, må følgende tre forhold være op┄↓
fyldt:↲
↲
╱04002d4c0a00050000000002013b314000000000000000000000000000000000000000000000000005080a0f19232d37414b555f69737dff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
╞ 1.╞ ┆84┆Navneservice skal være installeret på den givne net┄↓
┆19┆┆87┆┄┄vært (se "Installation og Vedligeholdelse").↲
↲
╞ 2.╞ ┆84┆Konsollen, hvorfra NAMES-kommandoen gives, skal være ↓
┆19┆┆87┆┄┄tilsluttet lokalnettet (se afsnit 9.1).↲
↲
╞ 3.╞ ┆84┆Konsollen skal have en forbindelse til den givne ↓
┆19┆┆87┆┄┄netvært, da navnetabellen læses fra dennes system┄↓
┆19┆┆87┆┄┄disk (se afsnit 9.2).↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b314000000000000000000000000000000000000000000000000005080a0f19232d37414b555f69737dff04╱
↓
↲
Eksempler:↲
↲
╞ ┆b0┆NAMES <RETUR>↲
↲
╞ ╞ Viser hele navnetabellen.↲
↲
╞ ┆b0┆NAMES w* <RETUR>↲
↲
╞ ╞ Viser alle navne, der begynder med "W".↲
↲
╞ ┆b0┆NAMES w??sk <RETUR>↲
↲
╞ ╞ ┆84┆Viser alle navne, der begynder med "W" og slutter ↓
┆19┆┆89┆┄┄med "SK".↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO lokalnet, status↲
«index»SO status, lokalnet↲
«index»SO NETSTAT-kommando↲
«index»SC↲
┆b0┆10.2.12 Lokalnet status↲
┆0f┆↓
↲
Hjælpeprogrammet NETSTAT anvendes til at undersøge hvilke ↓
disk-, skriver- og kø-navngivninger, der er gældende. End┄↓
videre kan man se hvilke netværter, der i øjeblikket er ↓
for┄bindelse til. Bemærk, at såvel forbindelser som navngiv┄↓
ninger kun gælder for den konsol, hvorfra NETSTAT udføres.↲
↲
Inden NETSTAT udføres, skal konsollen være til┄sluttet lo┄↓
kalnettet (se afsnit 9.1).↲
↲
Eksempel:↲
↲
╞ ┆b0┆NETSTAT↲
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
┆0e┆↓
«index»SO menu, hjælpeprogrammer↲
«index»SO menufunktioner↲
«index»SB↲
┆b0┆10.3 Menu-hjælpeprogrammer↲
┆0f┆↓
↲
De enkelte funktioner svarende til valgmulighederne i ho┄↓
vedmenuen er almindelige programmer, der udføres under ↓
CCP/M-86, og som derfor alternativt kan aktiveres direkte ↓
som CCP/M-86 kommandoer.↲
↲
Kommandoerne svarende til de enkelte menufunktioner er føl┄↓
gende:↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e0a00050000000003013b31400000000000000000000000000000000000000000000000000614232d37414b555f69737dffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
«index»SO FILADM-kommando↲
«index»SO DISKVEDL-kommando↲
«index»SO WDVEDL-kommando↲
«index»SO FUNCTION-kommando↲
«index»SO GRAPHICS-kommando↲
«index»SO GRAPHICS NO kommando↲
«index»SO NEDLUK-kommando↲
«index»SO INSTAL-kommando↲
«index»SO KONFIG-kommando↲
«index»SO GKONFIG-kommando↲
«index»SO MENUVEDL-kommando↲
┆b0┆╞ ┆a1┆KOMMANDO┆e1┆╞ ┆a1┆MENUFUNKTION┆e1┆↲
↲
╞ ┆b0┆FILADM┆f0┆╞ Filadministration↲
╞ ┆b0┆DISKVEDL┆f0┆╞ Diskettevedligeholdelse↲
╞ ┆b0┆WDVEDL┆f0┆╞ Winchesterdisk-vedligeholdelse↲
┆0f┆↓
╞ ┆b0┆FUNCTION┆f0┆╞ Programmering af funktionstaster↲
╞ ┆b0┆GRAPHICS┆f0┆╞ Grafik↲
╞ ┆b0┆GRAPHICS NO┆f0┆╞ Afslut grafik↲
╞ ┆b0┆NEDLUK┆f0┆╞ Nedlukning af system↲
╞ ┆b0┆INSTAL┆f0┆╞ Installation af system↲
╞ ┆b0┆KONFIG┆f0┆╞ Konfigurering af systemparametre↲
╞ ┆b0┆GKONFIG┆f0┆╞ Konfigurering af grafik↲
╞ ┆b0┆MENUVEDL┆f0┆╞ Menuvedligeholdelse↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e0a00050000000003013b31400000000000000000000000000000000000000000000000000614232d37414b555f69737dffffffff04╱
↓
↲
┆b0┆Bemærk!┆f0┆ De fire sidstnævnte menufunktioner vedrører in┄stal┄↓
┆19┆┄┆81┆┄lationsmenuen, der er beskrevet i "Installation og Vedli┄ge┄↓
┆19┆┄┆81┆┄holdelse".↲
↲
«index»SO MENU-kommando↲
Skal menusystemet startes fra CCP/M-86, kan dette gøres med ↓
kommandolinien:↲
↲
╞ ┆b0┆MENU MENU↲
↲
Ønsker man at starte sin egen menu, skrives:↲
↲
╞ ┆b0┆MENU┆f0┆ menunavn↲
↲
«index»SO menu-definitionsfil↲
«index»SO MDF filtypen↲
«index»SO Menu Definition File↲
hvor "menunavn" er primærnavnet på menuens definitionsfil. ↓
Filen skal have sekundærnavnet (filtypen) MDF (engelsk: ↓
Menu Definition File).↲
↲
Til visse menuprogrammer kan der angives parametre efter ↓
programnavnet. Disse programmer er sammen med deres parame┄↓
┆8c┆┆83┆┆b7┆↓
tre beskrevet i det følgende, bortset fra GRAPHICS-program┄↓
met, der er beskrevet i kapitel 8.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO funktionstaster, programmering↲
«index»SO FUNCTION-kommando↲
«index»SC↲
┆b0┆10.3.1 FUNCTION↲
┆0f┆↓
↲
Som beskrevet i afsnit 5.2.5 benyttes FUNCTION til at pro┄↓
grammere funktionstaster. ↲
↲
«index»SO FUNCTION.SYS-filen↲
Hjælpeprogrammet, hvorunder man udfører definitionen af ↓
funktionstasterne, giver mulighed for at udskrive tast-de┄↓
finitionen i filen FUNCTION.SYS. Dette filnavn kan man om ↓
ønsket ændre, efter at FUNCTION-programmet er afsluttet - ↓
f.eks. ved hjælp af filadministrationsprogrammet (se af┄snit ↓
5.2.2.5) eller med REN-kommandoen (se afsnit 10.2.5). På ↓
denne måde kan man opbygge og have liggende flere for┄skel┄↓
lige funktionstastdefinitioner på samme disk.↲
↲
Ved hjælp af FUNCTION kan man herefter vælge en bestemt ↓
tastdefinition.↲
↲
↲
Kommando:↲
↲
╞ ┆b0┆FUNCTION↲
↲
╞ ┆b0┆FUNCTION┆f0┆ filnavn↲
↲
Eksempel 1:↲
↲
╞ ┆b0┆FUNCTION <RETUR>↲
↲
╞ ┆84┆Funktionstastdefinitionsprogrammet startes med ud┄gangs┄↓
┆19┆┆84┆┄┄punkt i filen FUNCTION.SYS.↲
↲
Eksempel 2:↲
↲
╞ ┆b0┆FUNCTION tmpkomm.sys <RETUR>↲
↲
╞ ┆84┆Funktionstastdefinitionsprogrammet startes med ud┄gangs┄↓
┆19┆┆84┆┄┄punkt i filen TMPKOMM.SYS, der forventes at inde┄holde ↓
┆19┆┆84┆┄┄et sæt funktionstastdefinitioner.↲
↲
┆b0┆Bemærk!┆f0┆ Ændringen af funktionstasterne gælder for alle kon┄↓
┆19┆┄┆81┆┄sollerne. De nye værdier bliver i de enkelte konsoller ↓
┆19┆┄┆81┆┄først aktiveret, når der tastes <RETUR> i konsollen.↲
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b0┆↓
┆0e┆↓
«index»SO sikkerhedskopiering, winchester↲
«index»SO WDVEDL-kommando↲
«index»SC↲
┆b0┆10.3.2 WDVEDL↲
┆0f┆↓
↲
WDVEDL anvendes ved sikkerhedskopiering af filer i for┄bin┄↓
delse med en win┄chesterdisk (jf. afsnit 5.2.4.1).↲
↲
Har man behov for at foretage regelmæssige sikkerhedskopie┄↓
ringer med samme værdier af parametrene, kan man v.hj.a. ↓
menuvedligeholdelsesprogrammet (se "Installation og Vedli┄↓
geholdelse") indlægge disse værdier i kommandolinien for ↓
WDVEDL i menuen og derved få udført sikkerhedskopieringen ↓
direkte fra menusystemet (uden hver gang at skulle speci┄fi┄↓
cere alle parametrene).↲
↲
Kommando:↲
╱04002d4e0d0005000000000201513140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
↲
╞ ┆b0┆WDVEDL -S┆f0┆fradisk ┆b0┆-D┆f0┆tildisk ┆b0┆-I┆f0┆ident ┆b0┆-L┆f0┆ filmaske┆82┆1┆81┆ filmaske┆82┆2┆81┆ ....↲
↲
╞ ┆b0┆WDVEDL -S┆f0┆fradisk ┆b0┆-D┆f0┆tildisk ┆b0┆-I┆f0┆ident ┆b0┆-L┆f0┆ ┆b0┆-F┆f0┆filnavn↲
↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050c1019232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e0d0005000000000201513140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
╞ hvor:╞ -S╞ ┆84┆anvendes til at angive disken, der kopieres ↓
┆19┆┆8f┆┄┄fra;↲
↲
╞ ╞ -D╞ ┆84┆anvendes til at angive disken, der kopieres ↓
┆19┆┆8f┆┄┄til;↲
↲
╞ ╞ -I╞ ┆84┆anvendes til at angive diskettens/disketter┄↓
┆19┆┆8f┆┄┄nes identifikation;↲
↲
╞ ╞ -L╞ ┆84┆angiver, at de kopierede filers navne listes ↓
┆19┆┆8f┆┄┄på skriveren. Udelades denne parameter, sker ↓
┆19┆┆8f┆┄┄ingen list┄ning;↲
↲
╞ ╞ -F╞ ┆84┆anvendes til at angive navnet på en tekst┄↓
┆19┆┆8f┆┄┄fil, der indehol┄der navnene på de filer, der ↓
┆19┆┆8f┆┄┄skal kopieres;↲
↲
╞ filmaske╞ ┆84┆angiver en fil, der skal kopieres.↲
↲
↲
Eksempel 1:↲
↲
╞ ┆b0┆WDVEDL -SB -DA -Inoter *.*/0 *.*/1 <RETUR>↲
↲
╞ ┆84┆Sikkerhedskopiering fra winchesterdisk B til di┄s┄kette i ↓
┆19┆┆84┆┄┄A af alle filer med brugernumre 0 eller 1. Disketten ↓
┆19┆┆84┆┄┄får identifikationen "noter".↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
Eksempel 2:↲
↲
╞ ┆b0┆WDVEDL -SA -DB -Inoter -L *.*/1 <RETUR>↲
↲
╞ ┆84┆Re-kopiering fra diskette i A til winchesterdisk B af ↓
┆19┆┆84┆┄┄alle filer, hvis brugernummer er 1. Filerne gem┄mes un┄↓
┆19┆┆84┆┄┄der det aktuelle brugernummer. Disketten skal have ↓
┆19┆┆84┆┄┄identifikationen "noter". Filnavnene listes på skrive┄↓
┆19┆┆84┆┄┄ren.↲
↲
Eksempel 3:↲
↲
╞ ┆b0┆WDVEDL -SB -DA -Inoter -Ffilliste <RETUR>↲
↲
╞ ┆84┆Sikkerhedskopiering fra winchesterdisk B til di┄s┄kette i ↓
┆19┆┆84┆┄┄A. Navnene på de filer, der skal kopieres, findes i fi┄↓
┆19┆┆84┆┄┄len "filliste". Disketten får identifi┄kationen "noter".↲
↲
┆b0┆Bemærk:┆f0┆ Disk-typen (winchester eller diskette) for "fra┄↓
┆19┆┄┆81┆┄disk" og "tildisk" afgør, om der er tale om "sikker┄hedsko┄↓
┆19┆┄┆81┆┄piering" (fra winchesterdisk til diskette) eller "re-kopie┄↓
┆19┆┄┆81┆┄ring" (fra diskette til winchesterdisk).↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b1┆┆b0┆Partner ┆05┆11. Hvis noget går galt↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆11. Hvis noget går galt┆05┆Partner↲
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b1┆┆b0┆A/S Regnecentralen ┆05┆-┆0b┆-↲
┆15┆┆b2┆┆b0┆-┆0b┆- ┆05┆A/S Regnecentralen↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO problemer↲
«index»SO fejlfinding↲
«index»SO systemfejl↲
«index»SA↲
┆b0┆11. Hvis noget går galt↲
┆0f┆↓
↲
Dette kapitel handler om, hvad man kan gøre, hvis noget går ↓
galt under den daglige brug af Partner systemet.↲
↲
Problemer kan opstå på grund af forkert betjening, fejl/u┄↓
hen┄sigts┄mæssigheder i de anvendte program┄mer eller fejl i ↓
systemet.↲
↲
I det følgende beskrives nogle problemsituationer, der kan ↓
opstå under opstart af systemet, henholdsvis i den normale ↓
driftssituation.┄┄↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO selvtest↲
«index»SO test ved opstart↲
«index»SO opstart, selvtest↲
«index»SO Partner test↲
«index»SB↲
┆b0┆11.1 Opstart↲
┆0f┆↓
↲
For at sikre, at systemet fungerer korrekt, udføres automa┄↓
tisk en aftestning af alle komponenter, hver gang systemet ↓
tændes. Mens denne aftestning finder sted, vises det i fig. ↓
11┆1e┆1 angivne skærmbillede.↲
↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050c1019232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
! ┆05┆!↲
!┆05┆!↲
! ┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
! * * * P A R T N E R T E S T, V. 2. 0 * * *┆05┆!↲
!┆05┆!↲
! ┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
! ┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 11-1: Skærmbillede ved selvtest under opstart.↲
┆0f┆↓
↲
↲
«index»SO fejlnummer↲
Hvis der under aftestningen findes fejl, frem┄kom┄mer for┄ned┄↓
en i billedet en linie i inverteret skrift, hvori et fejl┄↓
num┄mer er angivet. Dette fejlnummer anvendes til loka┄liser┄↓
ing af fejlen. De enkelte fejlnumre er beskrevet i "Instal┄↓
lation og Vedligeholdelse".┄┄↲
↲
┆8c┆┆83┆┆da┆↓
Hvis aftestningen forløber uden fejl, skifter billedet til ↓
det i fig. 11┆1e┆2 viste:↲
↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!┆05┆!↲
!╞ Partner BOOTLOADER, VERSION 2.0┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ LOADMEDIUM: X┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
┆06┆Fig. 11-2: Skærmbillede under systemindlæsning.↲
┆0f┆↓
↲
↓
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
↲
X er betegnelsen for den enhed, hvorfra Partner sø┄ger at ↓
indlæse styresystemet (styresystemet findes i fil┄en ↓
CCPM.SYS). Det fastlægges under konfigure┄ringen, som fore┄↓
tages ved installation af maskinen (se "Installation og ↓
Vedlige┄holdelse"), fra hvilken enhed styresystemet normalt ↓
skal ind┄læses. Hvis denne enhed ikke eksi┄sterer (måske for┄↓
di der er angivet en ekstern disk, der ikke findes i syste┄↓
met), giver systemet mulighed for at vælge mellem de for ↓
systemet eksisterende enheder, idet skærmbilledet, som ses ↓
i fig. 11┆1e┆3, vises.↲
↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!┆05┆!↲
!╞ Partner BOOTLOADER, VERSION 2.0┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ SELECT LOADMEDIUM:┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ A: DRIVE A┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ B: DRIVE B┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ N: DOWNLINE LOAD┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ K: CONFIGURATION OF NET PARAMETERS┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ SELECT:┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 11-3:╞ ┆84┆Skærmbillede, dersom styresyste┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄met ikke findes på den forventede ↓
┆19┆┆8b┆┄┄enhed.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
Ønsker man herefter stadig at indlæse fra den oprindeligt ↓
specificerede enhed, må denne gøres tilgængelig for syste┄↓
met. Herefter genstarter man systemet med RESET-knappen bag ↓
på central┄en┄heden (se afsnit 2.3).↲
↲
«index»SO "INSERT DISKETTE"↲
Hvis den valgte enhed er en diskettestation, og der ingen ↓
diskette er indsat i denne, fremkommer det i fig. 11┆1e┆4 vi┄↓
ste skærmbillede.↲
↲
↲
┆8c┆┆82┆┆c6┆↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!┆05┆!↲
!╞ Partner BOOTLOADER, VERSION 2.0┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ LOADMEDIUM: DRIVE A┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ INSERT DISKETTE┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 11-4:╞ ┆84┆Skærmbillede ved systemindlæsning ↓
┆19┆┆8b┆┄┄fra diskette, hvor disketten ikke ↓
┆19┆┆8b┆┄┄er indsat.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
Når der indsættes en arbejdsdiskette i den anførte disket┄↓
te┄station, indlæses styresystemet.↲
↲
Hvis der er monteret en diskette, men denne er fejlbehæftet ↓
eller ikke initia┄liseret, fremkommer det i fig. 11┆1e┆5 viste ↓
skærmbillede.↲
↲
↲
┆8c┆┆82┆┆b4┆↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!┆05┆!↲
!╞ Partner BOOTLOADER, VERSION 2.0┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ SELECT LOADMEDIUM:┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ A: DRIVE A┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ B: DRIVE B┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ N: DOWNLINE LOAD┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ K: CONFIGURATION OF NET PARAMETERS┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ SELECT:┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ ERROR xx┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 11-5:╞ ┆84┆Skærmbillede ved systemindlæsning ↓
┆19┆┆8b┆┄┄fra diskette, hvis der er fejl på ↓
┆19┆┆8b┆┄┄disketten.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
«index»SO "ERROR"↲
Indsæt en anden arbejdsdiskette og prøv at indlæse styre┄sy┄↓
stemet påny. Indlæsningen starter, når man via tastaturet ↓
angiver, hvilken disk der skal indlæses fra. Hjælper det ↓
ikke at skifte disketten, kan man forsøge at ind┄læse styre┄↓
systemet fra en anden enhed i systemet. Hvis der forekommer ↓
en udskrift af typen "ERROR: xx" (hvor xx er et tal), er ↓
der konstateret en fejl - det er i så fald samme type fejl┄↓
num┄mer som under selvtesten og fejlnummeret er nærmere be┄↓
skre┄vet i "Installation og Vedligeholdelse".↲
↲
Er disketten initialiseret, men indeholder ikke styresy┄ste┄↓
m┄et CCP/M-86 (d.v.s. disketten er hverken en korrekt ar┄↓
bejdsdiskette med system eller en original systemdisket┄te), ↓
fremkommer det i fig. 11┆1e┆6 viste skærmbillede.↲
↲
↲
┆8c┆┆82┆┆fc┆↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!┆05┆!↲
!╞ Partner BOOTLOADER, VERSION 2.0┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ SELECT LOADMEDIUM:┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ A: DRIVE A┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ B: DRIVE B┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ N: DOWNLINE LOAD┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ K: CONFIGURATION OF NET PARAMETERS┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ SELECT:┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ NO FILE = CCPM.SYS┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073031400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SO "NO FILE = CCPM.SYS"↲
«index»SF↲
Fig. 11-6:╞ ┆84┆Skærmbillede ved systemindlæs┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄ning fra diskettestation, hvor ↓
┆19┆┆8b┆┄┄disket┄ten ikke indeholder filen ↓
┆19┆┆8b┆┄┄CCPM.SYS.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073031400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
I dette tilfælde løses problemet ved at fjerne den på┄gæl┄↓
dende diskette, indsætte en korrekt arbejdsdiskette og der┄↓
efter lade Partner indlæse styresystemet fra denne (hvis ↓
arbejds┄disket┄ten indsættes i diskettestation A, tast┄es A på ↓
tasta┄turet efter indsætning).↲
↲
Hvis styresystemet indlæses fra en netvært via lokalnet┄tet, ↓
fremkommer det i fig. 11┆1e┆7 viste skærmbillede.↲
↲
↲
┆8c┆┆82┆┆cf┆↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!┆05┆!↲
!╞ Partner BOOTLOADER, VERSION 2.0┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ LOADMEDIUM: DOWNLINE LOAD┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
! ┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 11-7:╞ ┆84┆Skærmbillede ved systemindlæsning ↓
┆19┆┆8b┆┄┄via lokalnet.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
Hvis der under indlæsningen af styresystemet via lokalnet┄↓
tet sker en fejl, fremkommer det i fig. 11┆1e┆8 viste billede ↓
på skærmen.↲
↲
↲
┆8c┆┆82┆┆90┆↓
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!┆05┆!↲
!╞ Partner BOOTLOADER, VERSION 2.0┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ SELECT LOADMEDIUM:┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ A: DRIVE A┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ B: DRIVE B┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ N: DOWNLINE LOAD┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ K: CONFIGURATION OF NET PARAMETERS┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ SELECT:┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ ERROR "fejlnummer" "fejlmeddelelse"┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 11-8:╞ ┆84┆Skærmbillede ved systemindlæsning ↓
┆19┆┆8b┆┄┄via lokalnet, hvis der optræder ↓
┆19┆┆8b┆┄┄fejl.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
«index»SO "ERROR"↲
Hvis der forekommer en udskrift af typen "ERROR: fejlnum┄↓
mer" (hvor "fejlnummer" er et tal), er der konstateret en ↓
fejl - det er i så fald samme type fejlnummer, som under ↓
selvtesten, og fejlnumme┄ret er nærmere beskrevet i "In┄stal┄↓
lation og Vedligeholdelse". ↲
↲
Feltet "fejlmeddelelse" vil indeholde en tekst, som er re┄↓
lateret til fejlen og beskriver denne. Der er følgende mu┄↓
ligheder:↲
┆81┆↲
╞ "ETHERNET CONTROLLER INITIALIZATION ERROR"↲
↲
╞ ╞ ┆84┆Hvilket betyder, at der er opstået en fejl på lo┄↓
┆19┆┆89┆┄┄kalnet controller-kortet.↲
↲
╞ "LOGON ERROR"↲
↲
╞ ╞ ┆84┆Hvilket betyder, at netværten i øjeblikket ikke ↓
┆19┆┆89┆┄┄kan administrere flere maskiners forespørgsler.↲
↲
"NO CONNECTION TO SERVER"↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b2┆↓
┆84┆Hvilket betyder, at der for øjeblikket ikke er ↓
┆19┆┆89┆┄┄forbindelse med netværten (f.eks. kan denne være ↓
┆19┆┆89┆┄┄slukket).↲
↲
╞ "NODE CONFLICT ERROR"↲
↲
╞ ╞ ┆84┆Hvilket betyder, at to eller flere systemer på ↓
┆19┆┆89┆┄┄nettet har samme knudenummer. Derfor skal knude┄↓
┆19┆┆89┆┄┄nummeret ændres i netkonfigurationen. Fremgangsmå┄↓
┆19┆┆89┆┄┄den er beskrevet senere i dette afsnit.↲
↲
"OPEN FILE ERROR"↲
↲
┆84┆Hvilket betyder, at det pågældende styresystem ik┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ke findes hos netværten.↲
↲
"TRANSMISSION ERROR"↲
↲
┆84┆Hvilket betyder, at der er opstået en fysisk fejl ↓
┆19┆┆89┆┄┄på nettet under indlæsning af styresystemet.↲
↲
"READ FILE ERROR"↲
↲
┆84┆Hvilket betyder, at der er opstået en fejl under ↓
┆19┆┆89┆┄┄indlæsning af styresystem.↲
↲
┆f0┆┆f0┆ ┆b0┆┆f0┆"CLOSE FILE ERROR"↲
↲
┆84┆Hvilket betyder, at lukning (efter endt læsning) ↓
┆19┆┆89┆┄┄af styresystemfilen hos netværten er gået galt.↲
↲
"NO NDOS ANSWER FROM SERVER"↲
↲
┆84┆Hvilket betyder, at en datapakke med en del af ↓
┆19┆┆89┆┄┄styresystemet har været for længe undervejs ↓
┆19┆┆89┆┄┄(f.eks. på grund af ekstrem belastning af netvær┄↓
┆19┆┆89┆┄┄ten).↲
↲
"NDOS ERROR (BUFSIZE)"↲
↲
┆84┆Hvilket betyder, at der er opstået en protokolfejl ↓
┆19┆┆89┆┄┄under indlæsning af styresystemet, her angående ↓
┆19┆┆89┆┄┄størrelsen af datapakkerne.↲
↲
"NDOS ERROR (MULTI SECTOR)"↲
↲
┆84┆Hvilket betyder, at der er opstået en protokolfejl ↓
┆19┆┆89┆┄┄under indlæsning af styresystemet.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
Følgende betingelser skal være opfyldt for at kunne gennem┄↓
føre en fejlfri indlæsning af styresystemet via lokalnet┄↓
tet:↲
↲
- ┆84┆Det ønskede styresystem skal være til stede hos netvær┄↓
┆19┆┆82┆┄┄ten.↲
↲
- Den basale netkonfiguration skal være i orden.↲
↲
«index»SO lokalnet, konfigurering↲
Sidstnævnte kan kontrolleres ved at vælge indgang K (CONFI┄↓
GURATION OF NET PARAMETERS) i menuen, hvorefter det i fig. ↓
11┆1e┆9 viste skærmbillede fremkommer.↲
↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!┆05┆!↲
!╞ Partner BOOTLOADER, VERSION 2.0┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ CONFIGURATION OF NET PARAMETERS┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ ┆81┆<1>: LOCAL NODE ID╞ ╞ ╞ 2┆82┆┆05┆!↲
!╞ <2>: SERVER NODE ID╞ ╞ ╞ 0┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ ┆81┆<3>: AUTOMATIC NET-LOGON CONSOLE 0╞ YES┆82┆┆05┆!↲
!╞ <4>: AUTOMATIC NET-LOGON CONSOLE 1╞ NO┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ ┆81┆<5>: AUTOMATIC NET-LOGON CONSOLE 2╞ NO┆82┆┆05┆!↲
!╞ <6>: AUTOMATIC NET-LOGON CONSOLE 3╞ NO┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ ┆81┆<7>: SYSTEM FILE NAME (.SYS)╞ ╞ CCPM┆82┆┆05┆!↲
!╞ <8>: MACHINE IDENTIFICATION╞ ╞ KBN710┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ ┆81┆<9>: SERIAL NUMBER╞ ╞ ╞ 185┆82┆┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ ┆81┆<Y>: UPDATE NVM WITH NEW PARAMETERS, AND EXIT┆82┆ ┆05┆!↲
!╞ <N>: EXIT WITHOUT UPDATE┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ SELECT:┆05┆!↲
! ┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 11-9:╞ ┆84┆Skærmbillede ved konfigurering af ↓
┆19┆┆8b┆┄┄lokalnet i forbindelse med sy┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄stemindlæsning.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
I billedets højre side vises de nuværende værdier af para┄↓
metrene. Vælges en af parametrene (med valgtegnet i bille┄↓
dets venstre side), vises denne alene på skærmen med den ↓
nuværende værdi efterfulgt af en skråstreg "/". Efter skrå┄↓
stregen kan den nye værdi indtastes.╞ ↲
↲
Følgende lokalnet-parametre kan ændres i den basale konfi┄↓
guration:↲
↲
┆8c┆┆83┆┆bb┆↓
"LOCAL NODE ID"↲
↲
Her indtastes netnummeret for ens egen maskine.↲
↲
"SERVER NODE ID"↲
↲
Her indtastes netværtens netnummer.↲
↲
"AUTOMATIC NET LOGON CONSOLE Ø"↲
↲
┆84┆Her kan vælges om nævnte konsol automatisk skal ↓
┆19┆┆88┆┄┄koble sig til lokalnettet eller ej. En tilsvarende ↓
┆19┆┆88┆┄┄mulighed findes for de tre andre konsoller.↲
↲
"SYSTEM FILE NAME (.SYS)"↲
↲
┆84┆Her indtastes navnet på det styresystem, som ønskes ↓
┆19┆┆88┆┄┄indlæst fra netværten. Navnet på styresystemet har ↓
┆19┆┆88┆┄┄formatet CCPMnnnn, hvor nnnn er et 4-cifret tal.↲
↲
"MACHINE IDENTIFICATION"↲
↲
┆84┆Her indtastes systemets typenummer, f.eks. KBN710. ↓
┆19┆┆88┆┄┄Se serie- og typenummerskilt.↲
↲
"SERIAL NUMBER"↲
↲
┆84┆Her indtastes systemets serienummer. Se serie- og ↓
┆19┆┆88┆┄┄typenummerskilt.↲
↲
Når man mener, alt er i orden, tastes ┆b0┆Y┆f0┆, hvorved den nye ↓
┆19┆┄┆81┆┄konfiguration gemmes. Hvis man ikke ønsker at gemme konfi┄↓
┆19┆┄┆81┆┄gurationen, tastes ┆b0┆N┆f0┆.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SB↲
┆b0┆11.2 Normal drift↲
┆0f┆↓
┆19┆┄┆81┆┄↲
Under normal drift vil en fejl i maskinen enten be┄virke, at ↓
programmer ikke virker efter hensigten, eller at systemet ↓
simpelthen 'dør'. Den indtrufne fejl vil normalt kunne lo┄↓
ka┄liseres ved at genstarte maskinen (RESET-knap), så┄ledes ↓
at den automatiske selvtest udføres.↲
↲
Problemer, der opstår som følge af fejl i programmer eller ↓
fejlbetjening, giver sig ofte udslag i fejludskrifter på ↓
dataskærmen. Formatet af disse udskrif┄ter afhænger af det ↓
aktuelle program. I denne forbindelse kan programmer, der ↓
udføres på Partner systemet, deles op i tre grupper:↲
↲
- Styresystemet CCP/M-86.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆cb┆↓
- ┆84┆Hjælpeprogrammer, som f.eks. FILADM og DISKVEDL (hen┄↓
┆19┆┆82┆┄┄holds┄vis filadministration og diskettevedligeholdelse i ↓
┆19┆┆82┆┄┄menusystemet).↲
↲
- Brugerprogrammer, som f.eks. RcTekst og RcComal80.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO CCP/M-86, fejlmeddelelser↲
«index»SO styresystem, fejlmeddelelser↲
«index»SC↲
┆b0┆11.2.1 Styresystemets fejlmeddelelser↲
┆0f┆↓
↲
Styresystemet er ansvarligt for styringen af de ydre enhed┄↓
er, som f.eks. skrivere, diskettestationer, tastatur og da┄↓
taskærm. Endvidere er det styresystemets opgave at starte ↓
program┄mer på brugerens opfordring.↲
↲
Dette afsnit indeholder en oversigt over de meddelelser, ↓
styresystemet kan give, samt en forklaring herpå og en be┄↓
skrivelse af, hvad man kan gøre for at afhjælpe en even┄tuel ↓
fejl. Nogle fejlsituationer løses bedst ved en omkon┄figure┄↓
ring af sty┄resystemet; for en beskrivelse heraf - og en be┄↓
skrivelse af styresystemet iøvrigt - henvises til "Partner ↓
Program┄mer's Guide".↲
↲
Styresystemets meddelelser optræder på to forskellige måder ↓
på dataskærmen, som beskrevet i de følgende to afsnit.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SD↲
┆b0┆11.2.1.1 Meddelelser angående filbehandling↲
┆0f┆↓
↲
Når der er tale om meddelelser i forbindelse med behandling ↓
af filer, anvendes følgende format:↲
↲
«index»SO "BDOS ERROR"↲
Bdos Err on X: "fejlmeddelelse"↲
Function "funktionsnavn" File: "filnavn"↲
↲
X indikerer, hvilken disk der anvendes; "fejlmeddelelse" er ↓
den fejl┄med┄delelse, det drejer sig om; "funktionsnavn" er ↓
den funkti┄on, der er søgt udført; "filnavn" er navnet på ↓
den involve┄rede fil.↲
↲
De mulige meddelser er:↲
↲
"File Opened in Read/Only Mode"↲
↲
╞ ┆84┆Forsøg på at skrive til en fil med Read/Only status. At ↓
┆19┆┆84┆┄┄filen optræder med Read/Only status, betyder enten, at ↓
┆19┆┆84┆┄┄der er an┄vendt forkert password, eller at en fil med ↓
┆19┆┆84┆┄┄brugernum┄mer 0 er søgt ændret under et andet brugernum┄↓
┆19┆┆84┆┄┄mer.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
"File Currently Open"↲
↲
╞ ┆84┆Forsøg på at ændre en fil, som i situationen var reser┄↓
┆19┆┆84┆┄┄veret af et andet program.↲
↲
«index»SO "PASSWORD ERROR"↲
"Password Error"↲
↲
╞ ┆84┆Der er anvendt et galt løsen (evt. mangler løsen).↲
↲
"File Already Exists"↲
↲
╞ ┆84┆Forsøg på at oprette en fil med et navn og brugernum┄↓
┆19┆┆84┆┄┄mer, der allerede eksisterer i kata┄loget; eller at æn┄↓
┆19┆┆84┆┄┄dre et filnavn til et navn, der allerede eksisterer.↲
↲
"Illegal ? in FCB"↲
↲
╞ ┆84┆Der er anvendt en filmaske i en situation, hvor dette ↓
┆19┆┆84┆┄┄ikke er tilladt.↲
↲
"Open File Limit Exceeded"↲
↲
╞ ┆84┆Der er for mange filer i brug på en gang. Hvis antallet ↓
┆19┆┆84┆┄┄ikke kan begrænses, må styresystemet omkonfigureres.↲
↲
"No Room in System Lock List"↲
↲
╞ Som ovenstående.↲
↲
«index»SO "Bad sector"↲
"Bad Sector"↲
↲
╞ ┆84┆Der er en fejl på den anvendte disk. Red så meget som ↓
┆19┆┆84┆┄┄muligt af indholdet ved at kopiere en fil ad gangen ↓
┆19┆┆84┆┄┄over på en anden disk.↲
↲
"Select"↲
↲
╞ ┆84┆Forsøg på at anvende en ikke eksisterende disk.↲
↲
«index»SO "R/O" fejl↲
"R/O"↲
↲
╞ ┆84┆Et program forsøgte at skrive til en fil på en skrive┄↓
┆19┆┆84┆┄┄be┄skyttet disk.↲
↲
«index»SO "FILE R/O"↲
"File R/O"↲
↲
╞ ┆84┆Et program forsøgte at skrive til en fil, hvis R/O at┄↓
┆19┆┆84┆┄┄tribut ("Læs Kun"-mærke) var sat.↲
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c2┆↓
┆0e┆↓
«index»SD↲
┆b0┆11.2.1.2 Meddelelser angående ordreudførelse↲
┆0f┆↓
↲
Den anden type meddelelse optræder, når systemet ikke kan ↓
udføre en given ordre.↲
↲
Formatet for disse meddelelser er:↲
↲
╞ ╞ ╞ CCP/M fejl: "meddelelse"↲
↲
De mulige meddelelser er:↲
↲
"Program indlæsning"↲
↲
╞ ┆84┆Under indlæsning af et program fra en disk/diskette er ↓
┆19┆┆84┆┄┄der op┄daget en fejl. Fejlen kan være på disk/diskette┄↓
┆19┆┆84┆┄┄stationen eller på disken/disketten.↲
↲
"For lidt lager"↲
↲
╞ ┆84┆Mangler lagerplads til det program, der ønskes indlæst. ↓
┆19┆┆84┆┄┄Hvis ikke programmet kræver mere plads, end konsollen ↓
┆19┆┆84┆┄┄har til sin rådighed (se afsnit 5.2.1 og 10.1.4 vedrø┄↓
┆19┆┆84┆┄┄rende aktuel lagergrænse), kan programmet indlæses ved ↓
┆19┆┆84┆┄┄at af┄vente, at pro┄grammer i de øvrige kon┄soller bliver ↓
┆19┆┆84┆┄┄fær┄dige og derved frigiver lagerplads. Kræver program┄↓
┆19┆┆84┆┄┄met mere plads end konsollens aktuelle lagergrænse, må ↓
┆19┆┆84┆┄┄denne sættes op.┄↲
↲
"PD Tabel fuld"↲
↲
╞ ┆84┆De programmer, der allerede er indlæst, optager al den ↓
┆19┆┆84┆┄┄lagerplads, styresy┄stemet har til rådighed til admini┄↓
┆19┆┆84┆┄┄stra┄tion. Problemet løses ved enten at undlade at udfø┄↓
┆19┆┆84┆┄┄re så mange programmer på en gang, eller ved at om┄kon┄↓
┆19┆┆84┆┄┄fi┄gurere styresystemet.↲
↲
"RSP Kommando-kø fuld"↲
↲
«index»SO RSP↲
╞ ┆84┆En resident system process (RSP) har kun plads til et ↓
┆19┆┆84┆┄┄vist antal ordrer i sin kø. Dette antal er overskre┄det. ↲
↲
"Ulovligt filnavn"↲
↲
╞ ┆84┆Systemet kunne ikke forstå filnavnet, check for skri┄↓
┆19┆┆84┆┄┄ve/stave fejl.↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
"Kommando findes ikke"↲
↲
╞ ┆84┆Det program, der er beordret udført, findes ikke på den ↓
┆19┆┆84┆┄┄aktuelle disk/systemdisken.↲
↲
"CLI kommandofortolkning afbrudt"↲
↲
╞ ┆84┆Brugeren afbrød indlæsningen af et program ved at taste ↓
┆19┆┆84┆┄┄<CTRL+C>.↲
↲
"Menu-kø kan ikke oprettes/åbnes"↲
↲
╞ ┆84┆Menusystemet kan ikke få adgang til sin kø på grund af ↓
┆19┆┆84┆┄┄fejl i styresystemets konfigurering.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SC↲
┆b0┆11.2.2 Hjælpeprogrammernes fejludskrifter↲
┆0f┆↓
↲
Alle hjælpeprogrammerne udskriver fejlmeddelser på de ne┄↓
derste linier i menubilledet. Fig. 11┆1e┆10 viser et eksempel ↓
på en fejludskrift fra et hjælpeprogram.↲
↲
↲
┆0e┆↓
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
!╞ Partner Diskettevedligeholdelse╞ ╞ Version 2.0┆05┆!↲
!┆b0┆┆81┆┆a1┆╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ↓
┆19┆┄┆81┆┄_┆e1┆┆82┆┆f0┆!↲
! ┆05┆!↲
!╞ Kopiering af diskette┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Kopiering fra diskettestation:╞ A┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Kopiering til diskettestation:╞ B┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Formatterer diskette i B, spor:╞ 76┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Kopierer fra A til B, spor:╞ ╞ 43┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!╞ Fejl fundet under læsning, spor: 43. Fejl ialt: 1┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
!┆05┆!↲
┆b0┆┆81┆ ┆a1┆┆05┆_┆e1┆ ↲
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
╱04002d4e0e00070000000002064931400000000000000000000000000000000000000000000000000a0f141e28323c5a646e78ffffffffff04╱
↓
↲
«index»SF↲
Fig. 11-10:╞ ┆84┆Eksempel på fejludskrift under ↓
┆19┆┆8c┆┄┄kopiering i et system med to ↓
┆19┆┆8c┆┄┄diskettestationer.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002073231400000000000000000000000000000000000000000000000000b11121314151f29333d47515b656fff04╱
↓
┆0f┆↓
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c2┆↓
┆0e┆↓
«index»SO lokalnet, fejlmeddelelser↲
«index»SO "Network Error"↲
«index»SC↲
┆b0┆11.2.3 Netprogrammellets fejlmeddelelser↲
┆0f┆↓
↲
Netprogrammellet er ansvarligt for kommunikationen mellem ↓
Partnere, der er forbundet via lokalnettet. Dette afsnit ↓
indeholder en oversigt over de fejlmeddelelser, der kan op┄↓
træde i forbindelse med brug af de forskellige netfunktio┄↓
ner. Beskrivelsen giver en kort forklaring på de forskelli┄↓
ge meddelelser, samt forslag til afhjælpning af eventuelle ↓
fejl.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SD↲
┆b0┆11.2.3.1 Fejlmeddelelser fra styresystemet↲
┆0f┆↓
↲
Når en Partner fungerer som netbruger, vil eventuelle fejl┄↓
meddelelser fra styresystemet have en lidt anden form end ↓
beskrevet i afsnit 11.2.1.2, dersom fejlen er opstået på en ↓
netvært (f.eks. under læsning/skrivning på en disk hos net┄↓
værten). I disse tilfælde vil fejlmeddelelsen:↲
↲
╞ ╞ CCP/M fejl:╞ "meddelelse"↲
↲
være erstattet af:↲
↲
╞ ╞ Network Error:╞ "meddelelse"↲
↲
Bortset fra tre meddelelser, som vil blive beskrevet neden┄↓
for, vil betydningen af "meddelelse" være nøjagtig den sam┄↓
me som beskrevet i afsnit 11.2.1.2.↲
↲
De tre meddelelser, der er specielle for netprogrammellet, ↓
er følgende:↲
↲
Meddelelse:╞ "Server Not Logged On"↲
↲
╞ ┆84┆Denne meddelelse betyder, at man forsøger at bruge en ↓
┆19┆┆84┆┄┄netvært, som der ikke er oprettet forbindelse til. Op┄↓
┆19┆┆84┆┄┄ret forbindelsen ved hjælp af LOGON.↲
↲
Meddelelse:╞ "Requester Error"↲
↲
╞ ┆84┆Operativsystemet kan ikke starte et nyt program, da der ↓
┆19┆┆84┆┄┄ikke i øjeblikket er flere ledige netbrugerprocesser. ↓
┆19┆┆84┆┄┄Afbryd evt. en netbrugeraktivitet i en anden konsol, ↓
┆19┆┆84┆┄┄således at der frigives nogle netbrugerprocesser. Hvis ↓
┆19┆┆84┆┄┄dette problem optræder hyppigt, bør man overveje at ↓
┆19┆┆84┆┄┄til┄passe et nyt netstyresystem, hvor antallet af net┄↓
┆19┆┆84┆┄┄bruge┄re øges.↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
Meddelelse:╞ "Physical Transmission Error"↲
↲
╞ ╞ ╞ eller:↲
↲
╞ ╞ ╞ "Fysisk netfejl"↲
↲
╞ ┆84┆Forbindelsen til netværten er blevet afbrudt. Dette kan ↓
┆19┆┆84┆┄┄skyldes problemer med netværten, med kabelforbindelser ↓
┆19┆┆84┆┄┄eller med nettilslutningen. Kontrolle┆88┆'r først, at net┄↓
┆19┆┆84┆┄┄værten ikke er blevet slukket eller er "død" på grund ↓
┆19┆┆84┆┄┄af programfejl. Hvis dette ikke er tilfældet, kan ka┄↓
┆19┆┆84┆┄┄belforbindelsen undersøges ved hjælp af lokalnet-testen ↓
┆19┆┆84┆┄┄under funktionstestprogrammet SYSVEDL (se "Installati┄on ↓
┆19┆┆84┆┄┄og Vedligeholdelse").↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SD↲
┆b0┆11.2.3.2 Fejlmeddelelser fra indbyggede netkommandoer↲
┆0f┆↓
↲
Beskrivelsen af fejlmeddelelserne er inddelt efter de for┄↓
skellige netkommandoer.↲
↲
↲
┆a1┆TILMELD↲
↲
Meddelelse:╞ "Kan ikke tilmeldes nettet"↲
↲
╞ ┆84┆Meddelelsen kan forekomme, hvis der ikke er nogen ledi┄↓
┆19┆┆84┆┄┄ge netbrugerprocesser, eller hvis man ┆a1┆ikke┆e1┆ arbejder un┄↓
┆19┆┆84┆┄┄der et ┆a1┆net┆e1┆-styresystem.↲
↲
↲
┆a1┆AFMELD↲
↲
Meddelelse:╞ "Ikke tilmeldt nettet"↲
↲
╞ ┆84┆Meddelelsen forekommer, når AFMELD aktiveres i en kon┄↓
┆19┆┆84┆┄┄sol, der ikke er tilmeldt nettet.↲
↲
↲
┆a1┆Fælles for OPRET og AFBRYD↲
↲
┆b0┆Bemærk:┆f0┆ Fejlmeddelelser, der kun forekommer ved ┆a1┆enten┆e1┆ OPRET ↓
┆19┆┄┆81┆┄┆a1┆eller┆e1┆ AFBRYD, er beskrevet separat (se under OPRET og ↓
┆19┆┄┆81┆┄AFBRYD herefter).↲
↲
Meddelelse:╞ "Navn ukendt"↲
↲
╞ ┆84┆Det angivne navn findes ikke i den givne netværts nav┄↓
┆19┆┆84┆┄┄netabel.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆c2┆↓
Meddelelse:╞ "Navnetabel findes ikke"↲
↲
╞ ┆84┆Der er ikke installeret navneservice på den givne net┄↓
┆19┆┆84┆┄┄vært.↲
↲
Meddelelse:╞ "Ulovligt argument"↲
↲
╞ ┆84┆Der er angivet et ulovligt nummer eller et ulovligt ↓
┆19┆┆84┆┄┄navn som parameter i kommandoen.↲
↲
Meddelelse:╞ "Ikke tilmeldt nettet"↲
↲
╞ ╞ ╞ eller:↲
↲
╞ ╞ ╞ "Kan ikke tilmeldes nettet"↲
↲
╞ ┆84┆OPRET eller AFBRYD er aktiveret på en maskine, der ┆a1┆ikke┆e1┆ ↓
┆19┆┆84┆┄┄arbejder under et ┆a1┆net┆e1┆-styresystem.↲
↲
↲
┆a1┆OPRET↲
↲
┆a1┆Udover┆e1┆ de fejlmeddelelser, der er beskrevet fælles for ↓
OPRET og AFBRYD, kan der for OPRET optræde de følgende:↲
↲
Meddelelse:╞ "Forbindelsen kan ikke oprettes"↲
↲
╞ ┆84┆Der er ingen forbindelse til netværten. Dette kan skyl┄↓
┆19┆┆84┆┄┄des:↲
↲
╞ ╞ - Netværten er slukket.↲
↲
╞ ╞ - Der er flere maskiner med samme knudenummer.↲
↲
╞ ╞ - ┆84┆Problemer med kabel eller tilslutning til net┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄tet.↲
↲
Meddelelse:╞ "Værten svarer ikke"↲
↲
╞ ┆84┆Denne meddelelse kan forekomme, hvis man anvender auto┄↓
┆19┆┆84┆┄┄matisk OPRET, og der ikke kan skabes forbindelse til ↓
┆19┆┆84┆┄┄netværten. Forklaringen må søges i et af de ovenfor ↓
┆19┆┆84┆┄┄nævnte tre punkter.↲
↲
Meddelelse:╞ "Kan ikke oprette til eget nummer"↲
↲
╞ ┆84┆Denne meddelelse forekommer, hvis man prøver at oprette ↓
┆19┆┆84┆┄┄en forbindelse til sig selv. Problemet optræder især, ↓
┆19┆┆84┆┄┄hvis konfigureringen af Partneren (indholdet af NVM-la┄↓
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
┆19┆┆84┆┄┄geret) er gået tabt. I dette tilfælde må man omkonfigu┄↓
┆19┆┆84┆┄┄rere sin maskine (se "Installation og Vedligeholdel┄↓
┆19┆┆84┆┄┄se").↲
↲
Meddelelse:╞ "Løsen passer ikke"↲
↲
╞ ┆84┆Der er angivet et forkert løsen for den ønskede net┄↓
┆19┆┆84┆┄┄vært.↲
↲
↲
┆a1┆AFBRYD↲
↲
┆a1┆Udover┆e1┆ de fejlmeddelelser, der er beskrevet fælles for ↓
OPRET og AFBRYD, kan der for AFBRYD optræde de følgende:↲
↲
Meddelelse:╞ "Forbindelsen kan ikke nedlægges"↲
↲
╞ ┆84┆Det er ikke muligt at komme i kontakt med netværten for ↓
┆19┆┆84┆┄┄at nedlægge forbindelsen til denne. Dette kan skyldes:↲
↲
╞ ╞ - Netværten er slukket.↲
↲
╞ ╞ - ┆84┆Problemer med kabel eller tilslutning til net┄↓
┆19┆┆8b┆┄┄tet.↲
↲
╞ ┆84┆Hvis man ikke ønsker at være tilsluttet nettet, anven┄↓
┆19┆┆84┆┄┄der man blot kommandoen AFMELD.↲
↲
Meddelelse:╞ "Kan ikke afbryde fra eget nummer"↲
↲
╞ ┆84┆Man kan ikke nedlægge en forbindelse til sin egen ma┄↓
┆19┆┆84┆┄┄skine (da en sådan aldrig kan forekomme).↲
↲
↲
┆a1┆Øvrige meddelelser↲
↲
I forbindelse med de indbyggede netkommandoer kan der yder┄↓
ligere forekomme følgende fejlmeddelelse:↲
↲
Meddelelse:╞ "Vært fejl"↲
↲
╞ ┆84┆Meddelelsen gives, hvis der opstår fejlsituationer på ↓
┆19┆┆84┆┄┄netværten i forbindelse med brug af dennes diske. Hvis ↓
┆19┆┆84┆┄┄man f.eks. prøver at ændre sin aktuelle disk til at væ┄↓
┆19┆┆84┆┄┄re en diskettestation hos netværten, og der ikke er ↓
┆19┆┆84┆┄┄indsat en diskette i denne, så fås ovennævnte fejlmed┄↓
┆19┆┆84┆┄┄delelse.↲
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
┆0e┆↓
«index»SD↲
┆b0┆11.2.3.3 Andre fejlmeddelelser fra netprogrammellet↲
┆0f┆↓
↲
Af øvrige fejlmeddelelser fra netprogrammellet er der mu┄↓
lighed for de følgende:↲
↲
Meddelelse:╞ "You are not attached to the network.↲
╞ ╞ ╞ Please run NETON for a Concurrent CCP/M↲
╞ ╞ ╞ Requester or run NETLDR for a CP/M↲
╞ ╞ ╞ Requester"↲
↲
╞ ┆84┆Hvis man forsøger at aktivere NAMES eller NETSTAT uden ↓
┆19┆┆84┆┄┄at være tilmeldt nettet, så vil ovenstående meddelelse ↓
┆19┆┆84┆┄┄komme. Udfør TILMELD (dansk for det engelske NETON), og ↓
┆19┆┆84┆┄┄aktiver det ønskede program igen.↲
↲
Meddelelse:╞ "Name Service is currently unavailable"↲
↲
╞ ┆84┆Der er ikke installeret navneservice på den givne net┄↓
┆19┆┆84┆┄┄vært. Meddelelsen kan forekomme i forbindelse med brug ↓
┆19┆┆84┆┄┄af NAMES.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SC↲
┆b0┆11.2.4 Brugerprogrammers fejlmeddelelser.↲
┆0f┆↓
↲
Brugerprogrammers meddelelser afhænger af det enkelte pro┄↓
gram, og nærmere information må søges i de relevante manua┄↓
ler.↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b1┆┆b0┆Partner ┆05┆12. Råd og vink↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆12. Råd og vink ┆05┆Partner↲
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b1┆┆b0┆A/S Regnecentralen ┆05┆-┆0b┆-↲
┆15┆┆b2┆┆b0┆-┆0b┆- ┆05┆A/S Regnecentralen↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SA↲
┆b0┆12. Råd og vink↲
┆0f┆↓
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO rengøring↲
«index»SB↲
┆b0┆12.1 Rengøring↲
┆0f┆↓
↲
Det anbefales jævnligt at aftørre billedskærmen med en ren, ↓
blød, fug┄tig klud. Man kan f.eks. anvende et alminde┄ligt ↓
ren┄gøringsmiddel til vinduer. Undgå at ridse skærmens over┄↓
flade med skarpe genstande, da dette kan ødelægge anti┄↓
refleksbe┄handlingen.↲
↲
«index»SO filter↲
«index»SO luftfilter↲
Filteret i ventilationsindsugningen på centralenheden bør ↓
ligeledes rengøres med jævne mellemrum. Når filteret skal ↓
rengøres, fjernes det ved forsigtigt at tage fat i skumgum┄↓
miet med fingrene (se "Installation og Vedligeholdelse"). ↓
Der må ikke anvendes vand eller andre rengøringsmidler til ↓
selve ren┄gøringen; bank filteret let mod en bordkant. Efter ↓
rengøringen sættes filteret til┄bage igen.↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO disketter, behandling↲
«index»SO disketter, opbevaring↲
«index»SB↲
┆b0┆12.2 Behandling af disketter↲
┆0f┆↓
↲
På samme måde som andre arbejdsredskaber, så har disketter ↓
det bedst, hvis de behandles ordentligt.↲
↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a1119232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
╞ ╞ ╞ ┆84┆Opbevar ┆b0┆ALTID ┆f0┆disketten i beskyttelses┄om┄↓
┆19┆┆90┆┆81┆┄slag┄et, når den ikke bruges.↲
↲
╞ ╞ ╞ ┆84┆Disketter skal beskyttes mod fedt, støv og ↓
┆19┆┆90┆┄┄snavs. Længere tids opbevaring bør ske i en ↓
┆19┆┆90┆┄┄ikke-metal box, hvor disketterne kan stå på ↓
┆19┆┆90┆┄┄højkant og under låg.↲
↲
╞ ╞ ╞ ┆84┆Distributionsdisketter og disketter med ↓
┆19┆┆90┆┄┄sik┄kerhedskopier bør opbevares et separat ↓
┆19┆┆90┆┄┄sted.↲
↲
╞ ╞ ╞ ┆84┆Sørg ┆b0┆ALTID ┆f0┆for opbevaring ved almindelig ↓
┆19┆┆90┆┆81┆┄stue┄┄┄temperatur og undgå at placere disket┄↓
┆19┆┆90┆┆81┆┄ten i sollys, under lamper eller tæt på an┄↓
┆19┆┆90┆┆81┆┄dre varmekilder.↲
↲
╞ ╞ ╞ Temperaturgrænser: 10-50 ┆81┆o┆82┆C.↲
↲
╞ ╞ ╞ ┆84┆Indsæt ┆b0┆ALTID ┆f0┆disketten forsigtigt i disket┄↓
┆19┆┆90┆┆81┆┄te┄stationen.↲
↲
╞ ╞ ╞ ┆84┆Systemet bør være tændt, når man indsæt┄ter ↓
┆19┆┆90┆┄┄el┄ler ud┄tager disketter. Derved nedsættes ↓
┆19┆┆90┆┄┄risikoen for diskettefejl.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆dd┆↓
╞ ╞ ╞ ┆84┆Rør ┆b0┆ALDRIG ┆f0┆ved diskettefladen med lager┄↓
┆19┆┆90┆┆81┆┄spor┄ene (den aflange åbning i diskettens ↓
┆19┆┆90┆┆81┆┄hyl┄ster).↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
╞ ╞ ╞ Bøj ┆b0┆ALDRIG ┆f0┆disketten.↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
╞ ╞ ╞ ┆84┆Udsæt ┆b0┆ALDRIG ┆f0┆disketten for påvirkninger fra ↓
┆19┆┆90┆┆81┆┄magneter. ┆b0┆Bemærk:┆f0┆ Utraditionelle magneter ↓
┆19┆┆90┆┆82┆┄kan være skruetræk┄kere og telefo┄ner.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737dffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a1119232d37414b555f69737d87ff04╱
↓
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO sikkerhedskopiering↲
«index»SH "back-up", se sikkerhedskopiering↲
«index»SB↲
┆b0┆12.3 Sikkerhedskopiering af filer↲
┆0f┆↓
↲
Ligesom systemdisketten er at opfatte som en "sidste ud┄↓
vej", hvis en arbejdsdiskette udviser fejl, så┄ledes bør man ↓
også sørge for sikkerhedskopier af eget data- og pro┄gramma┄↓
teriale.↲
↲
Ofte indeholder de enkelte programmelsystemer nogle ruti┄↓
ner, der automatisk også gemmer en opgave i "1. udgave", ↓
når "2. udgave" gemmes på disken, men dels gælder det ikke ↓
alle programmelsystemer, dels befinder begge "udgaver" sig ↓
på samme disk - sikkerhedskopier bør være SEPARATE DISKET┄↓
TER, der kan opbevares uafhængigt, og sikkerhedskopiering ↓
bør man altid betragte som ENS EGET ANSVAR.↲
↲
Sikkerhedskopiering kan være udvælgende, således at man al┄↓
tid sørger for en kopiering af de nyeste data- og pro┄gram┄↓
filer, uagtet det tidspunkt de oprettes, eller den kan være ↓
tidsbestemt, således at man efter faste tidspe┄rioder kopi┄e┄↓
rer alle disketter i arbejde, uagtet omfanget af filænd┄rin┄↓
ger. I første tilfælde benyttes typisk den al┄mindelige fil-↓
kopieringsfunktion (se afsnit 5.2.2.3); ellers benyttes di┄↓
skette-kopieringsfunktionen (se afsnit 5.2.3.1) eller win┄↓
chester-sikkerhedskopierings┄funktionen (se afsnit 5.2.4.1).↲
↲
↲
┆8c┆┆83┆┆d4┆↓
Normalt arbejdes i sikkerhedskopieringen efter et rota┄ti┄↓
ons┄princip, således at man har mindst to sæt sikker┄heds┄ko┄↓
pier. Man bruger så disketterne med det ældste sæt kopier ↓
som grundlag for den aktuelle sikkerhedskopiering. Med ↓
mindst to sæt sikrer man sig også mod eventuelle fejlsitu┄a┄↓
tioner, der måtte opstå under selve arbejdet med sikker┄↓
heds┄kopi┄eringen. Antal sæt kan fastlægges efter øn┄ske, som ↓
det fal┄der mest praktisk. Hvis man f.eks. vælger en fast ↓
daglig sikkerhedskopiering, kan man oprette et sæt for hver ↓
af ugens dage og hver dag bruge sættet fra den pågældende ↓
dag ugen tidligere som grundlag for dagens sik┄kerhedskopie┄↓
ring.↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b1┆┆b0┆Partner ┆05┆A. Notationsform↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆A. Notationsform ┆05┆Partner↲
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b1┆┆b0┆A/S Regnecentralen ┆05┆-┆0b┆-↲
┆15┆┆b2┆┆b0┆-┆0b┆- ┆05┆A/S Regnecentralen↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO notationsform↲
«index»SH skrivemåde, se notationsform↲
«index»SA↲
┆b0┆A. Notationsform↲
┆0f┆↓
↲
Den primære hensigt ved valget af notationen har været at ↓
gøre teksten let læselig, klar og entydig - hvilket også ↓
kan udtrykkes således, at de behandlede emner skal kunne ↓
be┄skrives dækkende, uden risiko for misfortolkninger og ↓
uden at skulle indføre et kompliceret system af symboler.↲
↲
Dette er bl.a. opnået ved, i beskrivelsen af kommandoer til ↓
eller dialog med partner systemet, at anvende skrift med ↓
STORE BOGSTAVER, små bogstaver, ┆b0┆fed skrift┆f0┆ og almindelig ↓
┆19┆┄┆81┆┄skrift, efter reglerne beskrevet herunder (og - bemærk! - ↓
┆19┆┄┆81┆┄metoden er så overskuelig, at meningen umiddelbart forstås, ↓
┆19┆┄┆81┆┄også selv om man ikke har lært reglerne udenad):↲
↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f111519232d37414b555f6973ff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737dffff04╱
↓
almindelige, :╞ ┆84┆Angiver, at man skal vælge e┆88┆'t emne ud af↲
små bogstaver ┆84┆en bestemt mængde af emner, der alle hører ↓
┆19┆┆90┆┄┄under den angivne fælles betegnelse.↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ Eksempel 1:↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ Indtast: filnavn↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ┆84┆Man skal indtaste navnet på en fil - ↓
┆19┆┆94┆┄┄man vælger selv navnet.↲
↲
┆b0┆fede, små┆f0┆╞ :╞ ┆84┆Angiver, at det skrevne skal indtastes↲
┆b0┆bogstaver┆f0┆╞ ╞ ┆84┆bogstav for bogstav, som det står skrevet.↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ Eksempel 2:↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ Indtast: ┆b0┆minfil↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ┆84┆Man skal indtaste filnavnet minfil præ┄↓
┆19┆┆94┆┄┄cis som angivet.↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ┆84┆Anvendes især til at angive et be┄stemt ↓
┆19┆┆94┆┄┄emne i en mængde - hvor "fil┄navn" i ek┄↓
┆19┆┆94┆┄┄sempel 1 angiver et valg blandt filnav┄↓
┆19┆┆94┆┄┄ne, så angiver ┆b0┆minfil┆f0┆ i eksempel 2, at ↓
┆19┆┆94┆┆81┆┄det skal være net┄op dette filnavn.↲
↲
┆b0┆FEDE, STORE┆f0┆╞ :╞ ┆84┆Bortset fra angivelse af kontrol- og funk-↲
┆19┆┄┆82┆┄┆b0┆BOGSTAVER┆f0┆╞ ╞ ┆84┆tionstaster i kantet parantes ┆b0┆<......>┆f0┆ (se ↓
┆19┆┆90┆┆84┆┄senere), så angiver ┆b0┆FEDE, STORE┆f0┆ bogstaver, ↓
┆19┆┆90┆┆85┆┄at indtast┄ningen skal ske bogstav for bog┄↓
┆19┆┆90┆┆85┆┄stav, som angivet. Anvendes især til kom┄↓
┆19┆┆90┆┆85┆┄mando-navne og angivelse af faste betegnel┄↓
┆19┆┆90┆┆85┆┄ser i komman┄doer.↲
↲
┆8c┆┆83┆┆d4┆↓
╞ ╞ ╞ ╞ Eksempel 3:↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ┆84┆┆b0┆PIP┆f0┆ diskbetegnelse┆b0┆:=┆f0┆filmaske↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ┆84┆De ┆b0┆FEDE, STORE┆f0┆ bogstaver og ┆b0┆:=┆f0┆ skal ↓
┆19┆┆94┆┆82┆┄ind┄tastes præ┄cis som angivet. For ↓
┆19┆┆94┆┆82┆┄"diskbetegnelse" og "filmaske" indsæt┄↓
┆19┆┆94┆┆82┆┄tes ønskede værdier - resultatet kunne ↓
┆19┆┆94┆┆82┆┄f.eks. se således ud:↲
┆19┆┆94┆┆82┆┄↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ┆b0┆PIP b:=a:*.wp↲
↲
ALMINDELIGE,╞ :╞ Anvendes i kommandoer til at angive tegn,↲
STORE BOG-╞ ╞ der ikke behøver at indtastes.↲
STAVER╞ ╞ ╞ ↲
╞ ╞ ╞ ╞ Eksempel 4:↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ┆84┆I ┆b0┆VINDUE Æ┆f0┆NDRES kommandoen forekommer ↓
┆19┆┆94┆┆81┆┄følgende:↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ┆b0┆VINDUE Æ┆f0┆NDRES ┆b0┆R┆f0┆ÆKKE┆b0┆=┆f0┆xx ┆b0┆K┆f0┆OLONNE┆b0┆=┆f0┆xx↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ┆84┆Her er det altså for ordene ÆNDRES, ↓
┆19┆┆94┆┄┄RÆKKE og KOLONNE nok at indtaste for┄↓
┆19┆┆94┆┄┄bogstaverne - f.eks.:↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ┆b0┆VINDUE Æ R=10 K=40↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ┆84┆ALMINDELIGE, STORE BOGSTAVER forekommer ↓
┆19┆┆90┆┄┄endvidere ofte i skærmbilleder, hvor det ↓
┆19┆┆90┆┄┄indtastede er vist med ┆b0┆fed┆f0┆ skrift (store ↓
┆19┆┆90┆┆81┆┄og/eller små bogstaver), mens den tekst, ↓
┆19┆┆90┆┆81┆┄Partner systemet skriver på skærmen er vist ↓
┆19┆┆90┆┆81┆┄med almindelige bogstaver - normalt små ↓
┆19┆┆90┆┆81┆┄bog┄staver for vejledningstekster og STORE ↓
┆19┆┆90┆┆81┆┄BOGSTAVER for filnavne og svar på indtast┄↓
┆19┆┆90┆┆81┆┄ninger.↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ Eksempel 5:↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ Kopiering fra: ┆b0┆tekst.wp↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ┆82┆Kopiering til: ┆b0┆nytekst.wp↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ A:TEKST.WP --> A:NYTEKST.WP↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
Udover de ovenfor angivne skrivemåder skal nævnes to mere:↲
↲
┆b0┆<.....>┆f0┆╞ :╞ ┆84┆Kantede paranteter. Disse anvendes her ude┄↓
┆19┆┆8e┆┆81┆┄lukkende til at angive, at e┆88┆'n eller flere ↓
┆19┆┆8e┆┆81┆┄taster, heraf mindst e┆88┆'n funktions- eller ↓
┆19┆┆8e┆┆81┆┄kontroltast, skal nedtastes. Hvis flere tas┄↓
┆19┆┆8e┆┆81┆┄ter er angivet, er deres betegnelser ad┄skilt ↓
┆19┆┆8e┆┆81┆┄med et "┆b0┆+┆f0┆", og de skal aktiveres i samme ræk┄↓
┆19┆┆8e┆┆82┆┄kefølge, som de er angivet, og holdes ned┄↓
┆19┆┆8e┆┆82┆┄trykket samtidig.↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ Eksempel 6:↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ┆b0┆<CTRL+X>┆f0┆↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ┆84┆CTRL-tasten nedtrykkes og holdes nede, ↓
┆19┆┆94┆┄┄mens X-tasten nedtrykkes.↲
↲
┆b0┆/┆f0┆╞ ╞ :╞ ┆84┆Skråstreg. Anvendes nogle steder til at an┄gi┄↓
┆19┆┆8e┆┆81┆┄ve et valg mellem flere muligheder.↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ Eksempel 7:↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ┆84┆I ┆b0┆VINDUE G┆f0┆EM kommandoen forekommer ud┄↓
┆19┆┆94┆┆81┆┄trykket:↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ┆b0┆T┆f0┆YPE┆b0┆=V┆f0┆INDUE/┆b0┆K┆f0┆ONSOL/┆b0┆S┆f0┆UBMIT↲
↲
╞ ╞ ╞ ╞ ╞ ┆84┆der angiver, at man skal taste enten ↓
┆19┆┆94┆┄┄┆b0┆T┆f0┆YPE┆b0┆=V┆f0┆INDUE eller ┆b0┆T┆f0┆YPE┆b0┆=K┆f0┆ONSOL eller ↓
┆19┆┆94┆┆84┆┄┆b0┆T┆f0┆YPE┆b0┆=S┆f0┆UBMIT.↲
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f6973ffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f111519232d37414b555f6973ff04╱
↓
↲
↲
De her beskrevne notationsregler er ikke uden undtagelser - ↓
overalt, hvor en afvigelse kunne tænkes at gøre forståelsen ↓
nemmere uden samtidig at forøge risikoen for fejltagelser, ↓
da er undtagelsen uden videre anvendt.↲
↲
Bemærk også, at ved selve indtastningen af kommandoerne på ↓
tastaturet er det lige meget, om der anvendes store eller ↓
små bogstaver, idet Partner ikke skelner her - forskellige ↓
bogstavtyper er ude┄lukkende anvendt i beskrivelsen for at ↓
lette overskue┄lighe┄den.↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
┆14┆┆b1┆┆b0┆Partner ┆05┆B. Tegnsæt↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆B. Tegnsæt ┆05┆Partner↲
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b1┆┆b0┆A/S Regnecentralen ┆05┆-┆0b┆-↲
┆15┆┆b2┆┆b0┆-┆0b┆- ┆05┆A/S Regnecentralen↲
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO tegnsæt↲
«index»SA↲
┆b0┆B. Tegnsæt↲
┆0f┆↓
↲
↲
┆0e┆↓
«index»SO udvidet tegnsæt↲
«index»SO alternative tegnsæt↲
«index»SO semigrafisk tegnsæt↲
«index»SO grafisk tegnsæt↲
«index»SB↲
┆b0┆B.1 Udvidet tegnsæt↲
┆0f┆↓
↲
Tegn╞ Tast╞ Tegn╞ Tast╞ Tegn╞ Tast↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
Tegn╞ Tast╞ Tegn╞ Tast╞ Tegn╞ Tast↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
Tegn╞ Tast╞ Tegn╞ Tast╞ Tegn╞ Tast↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
↲
╱04002d4e0a00050000000002013b3160000000000000000000000000000000000000000000000000050f1e2837414b555f69737d87ffffff04╱
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f6973ffffff04╱
↓
↲
┆0e┆↓
«index»SO ASCII tegnsæt↲
«index»SO US ASCII tegnsæt↲
«index»SO dansk tegnsæt↲
«index»SB↲
┆b0┆B.2 Afvigelser mellem US ASCII og dansk tegnsæt↲
┆0f┆↓
↲
╞ US ASCII╞ Dansk╞ US ASCII╞ Dansk↲
↲
╞ ╞ #╞ ╞ æ↲
↲
╞ ╞ Æ╞ ╞ ø↲
↲
╞ ╞ Ø╞ ╞ å↲
↲
╞ ╞ Å╞ ╞ ü↲
↲
╞ ╞ ^╞ RUB OUT╞ CTRL↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
╱04002d4c0a00050000000002013b3140000000000000000000000000000000000000000000000000050a0f19232d37414b555f69737d87ff04╱
╱04002d4e0a00050000000002013b3160000000000000000000000000000000000000000000000000050f1e2837414b555f69737d87ffffff04╱
↓
┆14┆┆b1┆┆b0┆Partner┆05┆Stikordsregister↲
┆14┆┆b2┆┆b0┆Stikordsregister┆05┆Partner↲
┆14┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b3┆↲
┆15┆┆b3┆┆b0┆┆81┆┆a1┆┆05┆_↲
┆15┆┆b1┆┆b0┆A/S Regnecentralen┆05┆-┆0b┆-↲
┆15┆┆b2┆┆b0┆-┆0b┆-┆05┆A/S Regnecentralen↲
↲
↲
┆b0┆Stikordsregister↲
↲
A1-A4 funktionstaster, 15↲
ABORT-kommando, 114↲
AFBRYD-kommando, 116↲
afbrydelse, se nedlukning↲
AFMELD-kommando, 115↲
AFSLUT-kommando, 101↲
afvikling af program, 49↲
aktuel bruger, 53↲
aktuel disk, 32, 53, 82, 112↲
aktuel lagergrænse, 53, 113↲
aktuel skriver, 53↲
aktuel værdi, 52, 112↲
aktuelt brugernummer, 112↲
aktuelt skrivernummer, 113↲
ALT-funktionstast, 14↲
alternative tegnsæt, 157↲
ASCII tegnsæt, 16, 159↲
ASSIGN.SYS filen, 36↲
↲
"Bad sector", 141↲
"BDOS ERROR", 140↲
begreber, se systemkomponenter↲
brugernummer, 33, 55↲
bufferet konsol, 46, 123↲
↲
CCP/M kommandolinie, 111↲
CCP/M-86, 28↲
CCP/M-86, hjælpeprogrammer, 118↲
CCP/M-86, kommandoer, 82, 111↲
CCP/M-86, programafvikling, 49, 82, 83↲
CCP/M-86, vejledning, 118↲
CCP/M-86, fejlmeddelelser, 140↲
CCP/M-86, indbyggede kommandoer, 112↲
centralenhed, 20↲
CONTROL-funktionstast, 14↲
CPU, se centralenhed↲
CTRL-funktionstast, 14↲
↲
dansk tegnsæt, 159↲
dataskærm, 16↲
DIM-kommando, 93↲
DIR-kommando, 113↲
disk, 22↲
disk, oplysning, 57↲
diskbetegnelse, 32, 55↲
diskette, 22↲
diskette, identifikation, 72↲
diskette, initialisering, 23, 69↲
┆8c┆┆83┆┆d4┆↓
diskette, kopiering, 64↲
diskette, løbenummer, 72↲
diskette, navn, 72↲
diskette, oplysning om, 77↲
diskette, sektorer, 23↲
diskette, skrivebeskyttelse, 24↲
diskette, spor, 23↲
diskette, verificering, 71↲
disketter, behandling, 149↲
disketter, opbevaring, 149↲
diskettevedligeholdelse, 63↲
DISKVEDL-kommandoen, 125↲
downline load, 42↲
dynamisk konsol, 46↲
↲
ERA-kommando, 120↲
ERAQ-kommando, 120↲
"ERROR", 133, 136↲
ESC-funktionstast, 14↲
ESCAPE-funktionstast, 14↲
↲
F1-F12 funktionstaster, 15↲
farvedataskærm, 18↲
fejlfinding, 129↲
fejlnummer, 129↲
fil, 30↲
fil, kopiering, 59, 119↲
fil, skriver-udskrift, 122↲
fil, skærm-udskrift, 122↲
fil, sletning, 61, 120↲
fil, systemmærkning, 121↲
filadministration, 54↲
"FILE R/O", 141↲
filer, 30↲
filer, liste, 55↲
filmaske, 31, 54↲
filnavn, 30, 54↲
filnavn, ændring, 62, 120↲
filter, 149↲
filtype, 31↲
filudtryk, 54↲
FLYT-kommando, 92↲
flytning, 85↲
forklaringer, se systemkomponenter↲
FORSKYD-kommando, 94↲
FUNCTION-kommando, 126↲
FUNCTION.SYS filen, 126↲
funktionsmenu, 50↲
funktionstaster, 15↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
funktionstaster, programmering, 77, 126↲
FØLG-kommando, 98↲
↲
GEM-kommando, 100↲
genstart, 85↲
given netvært, 110↲
givne løsen, 116↲
GKONFIG-kommando, 125↲
GKONFIG-programmet, 36↲
grafik, 36, 81, 107↲
grafisk skærm, 36↲
grafisk tegnsæt, 157↲
GRAPHICS NO kommando, 125↲
GRAPHICS kommandoen, 107, 125↲
GSX, 36↲
↲
HELP-kommando, 118↲
HJEM-funktionstast, 15↲
hjælpeprogram, 51↲
hovedmenu, 43, 49↲
↲
initialisering af diskette, 69↲
"INSERT DISKETTE", 131↲
INSTAL-kommandoen, 125↲
installation, 13↲
introduktion, 7↲
↲
katalog, 31, 55↲
katalogudskrift, 113, 119↲
kommandofortolker, 49, 111↲
kommandolinie, 111↲
KONFIG-kommandoen, 125↲
konfigurering, 39↲
konsol, 28, 45, 47↲
konsol, buffered, 123↲
konsol, dynamisk, 123↲
konsolskift, 47↲
kontrollæsning, 71↲
kopiering af diskette, 64↲
kopiering af fil, 59↲
↲
loadmedium, 40↲
LOCAL, se LOKAL↲
LOGOFF,se AFBRYD↲
LOGON, se OPRET↲
LOKAL-kommando, 117↲
lokalnet, 33, 109↲
lokalnet, afbrydelse, 110↲
lokalnet, fejlmeddelelser, 144↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
lokalnet, funktionsmenu, 109↲
lokalnet, konfigurering, 138↲
lokalnet, løsen, 110, 116↲
lokalnet, navneservice, 109↲
lokalnet, navngivning, 116↲
lokalnet, nedlæggelse af forbindelse, 110↲
lokalnet, netnummer, 109↲
lokalnet, oprettelse af forbindelse, 110↲
lokalnet, status, 124↲
lokalnet, tilmelding, 34, 110↲
lokalnetforbindelse, oprettelse, 34↲
lokalnetfunktioner, 53↲
lokalnetkommandoer, 115↲
luftfilter, 149↲
lydgiver, 15↲
løsen, 110, 116↲
LÅS-funktionstast, 14↲
låst konsol, 46↲
↲
M-disk, 26↲
markør, 15↲
markørtaster, 15↲
MDF filtypen, 125↲
memory disk, 26↲
Menu Definition File, 125↲
menu, hjælpeprogrammer, 125↲
menu-definitionsfil, 125↲
MENU-kommandoen, 125↲
menu-markør, 91↲
menufunktioner, 125↲
menusystem, 49↲
menusystem, start af, 83↲
MENUVEDL-kommandoen, 125↲
multi-kommandolinie, 111↲
↲
NAMES-kommando, 124↲
navneservice, 34, 109↲
navnetabel, udskrift, 124↲
NAVNGIV-kommando, 116↲
navngivning, 35, 116↲
navngivning, tilbagekaldelse, 117↲
NEDLUK-kommandoen, 125↲
nedlukning, 85↲
NET-kommando, se NAVNGIV↲
netbruger, 35↲
netnummer, 34, 109↲
NETOFF, se AFMELD↲
NETON, se TILMELD↲
NETSTAT-kommando, 124↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
netvært, 35↲
netvært, given, 110↲
"Network Error", 144↲
"NO FILE = CCPM.SYS", 134↲
notationsform, 10, 153↲
↲
operativsystem, se styresystem↲
oplysning om disk, 57↲
oplysning om diskette, 77↲
OPRET-kommando, 34, 115↲
oprettelse af lokalnetforbindelse, 34↲
opstart, 37, 47↲
opstart, selvtest, 129↲
opstartbillede, 43↲
opstilling, 13↲
ordforklaringer, se systemkomponenter↲
↲
parallel skriverudgang, 46↲
Partner test, 129↲
PASSWORD, 110, 116↲
"PASSWORD ERROR", 141↲
PIP-kommando, 119↲
primærnavn, 30, 55↲
PRINT-funktionstast, 14↲
PRINT-kommando, 122↲
PRINTER-kommando, 113↲
problemer, 129↲
program, afvikling, 49↲
program, udførelse, 49↲
programmerbare funktionstaster, 15↲
programmering af funktionstaster, 77↲
↲
RC730, 13↲
RC740, 16↲
RC741, 18↲
REMOTE-kommando, 86↲
rengøring, 149↲
REN-kommando, 120↲
repeterende taster, 15↲
RESET-knap, 21↲
RETUR-funktionstast, 15↲
"R/O" fejl, 141↲
RSP, 142↲
↲
SDIR-kommando, 119↲
sektorer, 23↲
sekundærnavn, 30, 55↲
selvtest, 37, 85, 85, 129↲
semigrafisk tegnsæt, 157↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
seriel skriverudgang, 46↲
SET-kommando, 121↲
sikkerhedskopi, 64↲
sikkerhedskopiering, 72, 150↲
sikkerhedskopiering, winchester, 127↲
SIZE-kommando, 113↲
SKIFT-funktionstast, 14↲
skrivemåde, se notationsform↲
skrivemåder, 10↲
SLET-funktionstast, 15↲
SLET TEGN funktionstast, 15↲
sletning af fil, 61↲
slukning, se nedlukning↲
STARTUP-filer, 47↲
status, lokalnet, 124↲
statuslinie, 45↲
styresystem, 27, 28↲
styresystem, fejlmeddelelser, 140↲
styresystem, indlæsning, 39↲
SUBMIT-fil, 123↲
SUBMIT-kommando, 122↲
systemenheder, 13↲
systemfejl, 129↲
systemfil, 121↲
systemkomponenter, 27↲
systemparametre, 39↲
↲
TAB-funktionstast, 14↲
tastatur, 13↲
tastatur, selvtest, 39↲
TEGN IND funktionstast, 15↲
tegnsæt, 157↲
tekstskinne, 15↲
temporær fil, 26↲
Terminal Message Process, 111↲
test ved opstart, 37, 129↲
tilbagekaldelse af navngivning, 117↲
TILMELD-kommando, 115↲
tilmelding til lokalnet, 34, 110↲
TMP, 49, 111↲
transport, 85↲
transportsikring, 85↲
TYPE-kommando, 122↲
↲
udførelse af program, 49↲
udskrift af fil, 122, 122↲
udstyr, 13↲
udvidet tegnsæt, 157↲
undermenu, 50↲
┆8c┆┆83┆┆b9┆↓
US ASCII tegnsæt, 159↲
USER-kommando, 112↲
↲
valgtegn, menu, 50↲
VCMODE-kommando, 123↲
vedligeholdelse af winchesterdisk, 72↲
vedligeholdelse, diskette, 63↲
verificering af diskette, 71↲
VINDUE kommando, 103↲
VINDUE FORGRUND kommando, 105↲
VINDUE GEM kommando, 104↲
VINDUE HEL kommando, 105↲
VINDUE STATUS kommando, 104↲
VINDUE ÆNDRES kommando, 103↲
VINDUE-programmet, 102↲
vinduer, 29, 89↲
vinduesmenu, 90↲
vinduesstyring, 90↲
vinduesstyring, SUBMIT-filer, 105↲
VMENU programmet, 90↲
↲
WDVEDL-kommando, 125, 127↲
winchesterdisk, 25↲
winchesterdisk, vedligeholdelse, 72↲
↲
ydre enheder, 8, 27↲
↲
ændring af filnavn, 62, 120↲
↲
════════════════════════════════════════════════════════════════════════
↓
↲
┆1a┆┆1a┆↲
↓
┆1a┆┆00┆┆00┆┆00┆┆00┆┆00┆┆00┆┆00┆┆00┆┆00┆┆00┆┆00┆┆00┆┆00┆┆00┆┆00┆┆00┆┆00┆┆00┆┆00┆┆00┆┆00┆↓
┆0f┆┆14┆┆1e┆(2<Zdnx┆ff┆┆ff┆┆ff┆┆ff┆┆ff┆
╱040a0d0a1653460d0a4669672e2031312d31303a0984456b73656d70652c206f6d2064657220616e76656e6465732073746f726520656c6c65╱