|
|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: MIKADOS |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about MIKADOS Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - download
Length: 7584 (0x1da0)
Types: TextFile
Notes: Mikados_K
Names: »BUDINF.K«
└─⟦e5337a0bc⟧ Bits:30008987 DDE SPC/1 COMAL programmer: BUD, GR85, LØN
└─⟦this⟧ »BUDINF.K«
BUDSYSTEM.
INDLEDNING.
Budsystemets hovedsigte er at lette administrationen ved
beregning af lønninger til avisbude. Som et biprodukt
hertil kan der udskrives en række oversigter byggende på
de registrerede oplysninger.
Det månedlige arbejde vil bestå i for hvert bud at indta-
ste en turregistrering, hvorefter man 1 gang om måneden
rekvirerer en lønberegning for samtlige bude. Desuden
skal man efter hvert kvartal rekvirere en feriegiroliste
til indbetaling af feriepenge til FerieGiro, og endelig
skal man ved årets afslutning lade systemet udskrive
årsoplysningssedlerne til budene og skattevæsnet.
OPRETTELSE AF SYSTEMET.
Inden systemet oprettes skal det afgøres, hvormange bude
og hvormange ruter systemet maksimalt skal kunne admini-
strere, og det skal bestemmes hvormange ruter et bud mak-
simalt går i en lønperiode.
Der vil på grundlag af disse oplysninger blive leveret et
system, der er klar til brug.
Inden der kan foretages turregistrering skal alle faste
oplysninger om budene og ruterne dog indtastes i systemet
ligesom virksomhedens faste oplysninger og en række pris-
oplysninger skal indtastes.
OVERSIGT - PROGRAMMER.
Systemet består af programmer til udførelse af følgende
rutiner:
1. Registrering af ture.
Programmet bruges til løbende gennem lønperioden for
hvert bud at registrere de ture, han har gået.
2. Lønberegning.
Programmet bruges når alle ture i en lønperiode er re-
gistreret. Der beregnes løn for alle bude og udskrives
lønspecifikationer/overførsler, samt en lønjournal.
3. Vedligeholdelse af budkartotek.
Programmet bruges til oprettelse, ændring og sletning
af de faste og variable oplysninger om budene.
Programmet kan endvidere på printeren udskrive de fas-
te oplysninger om hvert bud, en liste over alle bude
og en liste over de bude, der har overskredet deres
frikort.
Endelig foretages afregningen til FerieGiro samt ud-
skrivningen af årsoplysningssedler med dette program.
4. Vedligeholdelse af rutekartotek.
Programmet bruges til oprettelse, ændring og sletning
af de faste oplysninger om de enkelte ruter. Det kan
endvidere udskrive oplysningerne på printeren, samt
udskrive en liste over alle ruter.
5. Vedligeholdelse af priskartotek.
Programmet bruges til at ændre stk-prisen for de en-
6. Vedligeholdelse af virksomhedskartotek.
Programmet bruges til ændring og udskrift af de faste
oplysninger i virksomhedskartoteket.
7. Udskrift af distriktstotaler.
Programmet udskriver en liste over hvert distrikts
samlede antal husstande fordelt på villaer og lejlig-
heder.
Systemet indeholder endvidere et program, der forestår
valget mellem ovennævnte programmer.
/
OVERSIGT - REGISTRE.
Systemet indeholder følgende registre, der alle ligger på
direkte filer. De enkelte posters indhold fremgår af føl-
gende:
1. Virksomhedsregister:
Registret indeholder oplysninger om virksomhedens navn
og CIR-nummer, samt en oplysning om hvormange ferieda-
ge et bud optjener på et kvartal.
i registret er der tre faste kapacitetsoplysninger,
nemlig det maksimale antal bude, det maksimale antal
ruter samt det maksimale antal løntransaktioner pr.
bud pr. lønperiode.
2. Budkartotek:
Registret indeholder oplysninger om budets navn og ad-
resse, telefonnummer og CPR-nummer samt lønkonto i
pengeinstitut.
Endviderer registreres budets trækprocent samt fri-
kortpålydende eller fradrag pr. lønperiode. Budets
kvartalsmæsside og årlige indtjening optælles, lige-
som antallet af optjente feriedage.
Af hensyn til årsoplysningssedlen registreres budets
tiltrædelses- og fratrædelsesdato.
endelig indeholder kartoteket for hvert bud oplysning
om budets normale rutenummer.
3. Rutekartotek:
For hver rute indeholder registret en rutebetegnelse
og et distriktsnummer. Der er her registreret, hvor-
mange villaer og lejligheder, der er på ruten.
Endelig er det ved hjælp af en priskode angivet, hvil-
ken stk. pris der skal anvendes ved avisuddeling på
ruten.
4. Transaktionsregister:
En transaktion er en registrering af, at et bestemt
bud har gået en bestemt rute een gang.
For hver transaktion registreres budets nr., rutens
nr. og datoen for uddelingen.
Desuden registreres, om der er uddelt aviser eller
tryksager, hvormange der er uddelt og til hvilken stk.
pris det er sket.
Den månedlige lønberegning sker på grundlag af regist-
reringen i transaktionsregistret.
5. Priskartotek:
Registret indeholder en stk.-pris for hver af de 24
forskellige priskoder, hvor de 20 kan bruges til avis-
omdeling og de 4 til tryksagsomdeling.
Stk.-prisen for alle ruter med samme priskode kan så-
ledes ænders ved en ændring i priskartoteket.