%___________APPENDIKS E. Det g{lder for samtlige referater, at de ikke er en afskrift af b}ndoptag-elser, men et efter interviewet nedskrevet referat. Referatet er af tidshen-syn ikke blevet godkendt af den interviewede, hvorfor eventuelle fejlcitaterhelt m} tilskrives vores d}rlige hukommelse. %_____________________________________________________________Referat af samtale med Herman S|rensen, skibsingeni|r og l{rer%______________________ved Helsing|r Teknikum. Samtalen fandt sted den 10-9-80 kl. 10-12 p} Helsing|r Teknikum. Efter en kortere diskussion af, hvad vi egentlig mente med begre- bet matematiske modeller, blev vi enige om, at vi }benbart mente det samme, bortset fra, at Herman S|rensen foretrak at bruge enmere pr{cis navngivning af de enkelte modeller, som f.eks. styrke-modeller. Vi s} herefter p}, hvorledes matematikken allerede inden det besluttedes at bygge skibet var anvendt i forskellige markedsana- lysemodeller, for at afg|re hvilken type skib, der var behov for. Selve planl{gningen af skibet gennemg}r s} nogle faser, der dels ligger i den viste r{kkef|lge, dels k|rer i ring, til det endelige resultat er n}et. De gennemg}ede faser kan beskrives som f|lger: - Planl{gning af skibets form af hensyn til holdbarhed og stabili- tet, matematiske modeller indenfor hydrostatik. - Formgivningsm{ssige aspekter ved skibets bev{gelse gennem van- det, fremdrivning, matematiske modeller indenfor hydrodynamik. - Modelfors|g i pr|vetank med tilbagef|ring af resultater til den foreg}ende planl{gning, "skaleringsmatematik". - Produktionstekniske hensyn, som let kan modarbejde de f|rn{vnte aspekter, |konomi. I selve bygningen af skibet indg}r matematikken i produktionsplan-l{gningen, operationsanalyse, og i koncessionstekniske overvejel- ser, |konomi, samt i mere produktionstekniske anvendelser, hvoranvendelsen er mere uafklaret. @ Sidel|bende med gennemgangen af denne opdeling s} vi p} afsnit af bogen "Principles of Naval Architecture", hvor vi bl.a. i forbindelse med hydrostatikken, der er Herman S|rensens omr}de,s} p} emner som: tyngdepunktets beliggenhed, opdriftspunktets flytning som f|lge af vandliniens flytning, betydningen af tyng- depunktets og opdriftspunktets indbyrdes beliggenhed for skibets s|dygtighed. Vi s} endvidere p} ting som beregning af materialetykkelser, ogvi s} i bogen fra Det Norske Veritas: "Ships Load And Strength Manual", der omhandler principperne for beregningen af en masse dimensioneringer. I forbindelse med Det Norske Veritas s} vi end- videre udskrifter fra et program, der udfra ganske f} oplysninger om skibets type og dimensioner, gav oplysninger om de n|dvendige dimensioneringer, samt tegnede fladesnit af skibet. Vi s}, at det at tegne fladesnit af et skib, indeb{rer fitning af nogle polynomier til flader, under hensyntagen til krav om differentiable overgange mellem samst|dende flader. I forbindelse med styrkel{re henvistes vi til Juncker Jensen, Institut for Skibs-og Havteknik, DTH, af hvis l{rebog om styrke- l{re vi da ogs} fik kopi af nogle generelle dele. Om modelfors|g i pr|vetank (fik vi at vide, at de foreg}r p} Skibs-teknisk laboratorium, der er en selvejende institution under ATV(Akademiet for de Tekniske Videnskaber). Her drives der privatkonsulentarbejde, og de har en meget avanceret pr|vetank. Af mere kuri|se ting fik vi at vide, at Teknikums studerende er "godt funderet" til at bruge EDB, n}r de er f{rdige, og nogle f} er i stand til selv at udvikle anvendelsesprogrammel. Teknikums matematik-og datal{rel{rer hedder J|rgen Middelboe, Cand. Polyt. M., og er til r}dighed for sp|rgsm}l om Teknikums matematikundervisning .