|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: MIKADOS |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about MIKADOS Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - download
Length: 12480 (0x30c0)
Types: TextFile
Notes: Mikados_K
Names: »JJJ.K«
└─⟦98735d749⟧ Bits:30007443 8" floppy ( TEXT ) vedr. matematik i skibsindustrien
└─⟦this⟧ »JJJ.K«
%___________________________________________________________________________ Interview med J. Juncker Jensen, lektor ved Institut for Skibs-og Havteknik, %______________________ fredag 24-10-80 kl. 14. Vi startede med at diskutere formålet med vores undersøgelse, og J.J.J. poin- terede her et principielt problem i vores projekt. Nemlig at de matematiske modeller, man kan trække ud som noget generelt i de specifikke anvendelser, vil blive for generelle til at det har interesse i andre problemstillinger, at de også har andre anvendelsesområder. Det er nemlig sådan, at det er rand- betingelserne ved anvendelsen af en matematisk model, der gør den interes- sant, men desværre også sådan, at randbetingelserne for forskellige anvendel- ser er så forskellige, at modellernes fælles egenskaber faktisk er banale. F. eks. indgår Newtons 2. lov og konsekvenser af denne i mange modeller in- denfor hydrostatik, men i en sammenhæng der er uinteressant for andre anvend- elser af Newtons 2. lov. Endvidere er mange praktisk anvendelige modeller sammensat af andre modeller, der nok kan have interesse i en anden kontekst, mens det kun er problemerne med den sammensatte model, der har interesse i skibsbygningsøjemed. J. Juncker Jensen mente også, at andre videnskabsmænd ligesom han ikke ville bruge vores informationssøgningssystem til at lede efter løsninger på deres egne problemer i en anden kontekst. Vi forsøgte efter denne indledende, principielle snak, at få interviewet til at fungere som planlagt, altså at få J.J.J. til at fortælle om de matema- tiske modeller, han selv har arbejdet med, uden at vi selv demonstrerede nogen kendskab til området. På denne måde var det ikke muligt at komme til at tale om specifikke anvendelser, men en del om generelle problemområder og ge- nerelt anvendte matematiske modeller. Eksempler på generelle problemområder var styrkeberegning, ulineær elasti- citetsteori, buling - stabilitetssvigt af skaller, plastisk deformation, mens det matematiske indhold kunne generaliseres ved Laplace-ligninger, Hooke's love og ligevægtsligninger for kontinua. Specielle problemer indenfor styrkeberegning kunne f. eks. være analyse af et skib eller dele af et skib ved bjælkeanalogier eller pladeanalogier, svingningsanalyser for bjælker og pladefelter, bestemmelse af snitkræfter i bjælker, bestemmelse af et stift legemes bevægelse, ikke-lineær bevægelse af skib i bølger. Til analysen af skibets bevægelse i bølger anvendes bl. a. statistik, idet bølger postuleres sammensat af sinusbølger med stokastisk am- plitude og fase. @ Om værfternes brug af styrkeberegninger ved skibsprojektering sagde J.J.J., at værfterne konstruerer skibene uden nogen egentlig brug af matematiske me- toder, men snarere udfra en anvendelse af erfaringer fra tidligere skibe. Han ville anslå, at for et skib til 100-300 mill. kr. udgør udgifterne til styr- kemæssige overvejelser ca. 50000 kr., og at værfterne ved forhandlingerne med kunden bruger måske 1 uge til de samlede designmæssige forhandlinger, men om- kring 1/2 år på forhandlinger om, hvorledes skibet skal financieres. År- sagen til disse tal skulle være, at dimensioneringen sker på bedste beskub udfra tidligere erfaringer, hvorefter den samlede byggeplan sendes til god- kendelse hos et klassifikationsselskab, der så ændrer de dimensioneringer, der er nødvendige, for at de med en vis sikkerhedsmargin tør forsikre skibet. Der kan altså ligge en vis anvendelse af matematiske modeller hos klassifika- tionsselskabet. Om anvendelsen af matematiske metoder til formgivningen af skibet sagde J.J. J., at de anvender kubiske SPLINE-polynomier til repræsentation af skibets form, men ikke matematiske metoder til skabelse af denne form. De kan f. eks. ikke løse Navier-Stokes ligninger til opnåelse af et hydrodynamisk optimalt skrog, bl.a. fordi man ved skibe har et problem med medsvingende vand. Vi spurgte, om man anvender denne SPLINE-repræsentation til en direkte styring af skærebrændere til pladeudskæring. Det gør man ikke, til trods for at et reelt problem er udnyttelsen af plader, da returprisen for pladeskrot kun er 1% af købsprisen for nye plader. For at få interviewet drejet ind på specifikke modeller, spurgte vi nu direk- te om anvendelsen af matematiske modeller i den programpakke, som vi vidste at instituttet havde udviklet til styrkeberegninger. Her viste der sig at væ- re en virkelig givtig indgang til de anvendte matematiske modeller, idet vi fik lov til at låne dokumentationen til disse programmer, og denne dokumenta- tion viste sig at indeholde dels beskrivelser af de problemer, modellerne skulle løse, dels beskrivelser af de matematiske modeller og en gennemgang af @ modellernes matematiske grundlag. Altså stort set det indhold, vi havde plan- lagt at få af selve interviewet. Da der i denne dokumentation findes materiale svarende til interviews om 18 matematiske modeller, vil vi ikke her komme ind på det reelle indhold, men omtale nogle få generelle træk ved programpakken. Programmerne er blevet udviklet løbende, efterhånden som forskningsprojek- terne ved instituttet er blevet afsluttet med et sådant resultat, at dele af forskningsresultatet kunne gøres tilgængelige på programform. Programmerne er skrevet i BASIC til en Hewlett-Packard 9845 , som er en minidatamat, der fin- des på mange værfter (og i øvrigt også på mange undervisningsinstitutioner). Programpakken er reelt blevet brugt til design af en del skibe, og institut- tet får feed-back fra værfterne med forslag til forbedringer. Det er åbenbart meget afhængigt af de enkelte ansatte i værfternes beregningsafdelinger, om programmellet anvendes; det er altså ikke generelt anerkendt som "værktøjet man bruger", endsige lovbefalet ved styrkeberegninger. Om anvendelse af andre programpakker henviste J.J.J. til NEUCC, der opsam- ler oplysninger om anvendelsen af programpakker ved centret. Under interviewet fik vi indirekte svar på en del spørgsmål, før de var stil- let, og vi fik endvidere udleveret nogle publikationer (14-15), der kunne be- svare andre af vores spørgsmål, så vi sluttede af med de på dette tidspunkt endnu ubesvarede spørgsmål. På vores spørgsmål om placeringen af tyngdepunktet i instituttets forsk- ning svarede J.J.J., at det efter hans mening var styrkelære, men at andre nok havde en anden mening. Han sagde i samme forbindelse, at der ikke foregår grundforskning ved instituttet. Om industriforskningens rolle sagde J.J.J., at den var nul og nix, bortset fra en lille smule på Ålborg værft om nogle lokale problemer. På Skibsteknisk Laboratorium (ATV) foregår der ikke forskning, men kontrakt-arbejde. Om forholdet mellem videnskab og skibsbygning i DK mente J.J.J., at der var et godt samarbejde, hovedsageligt om anvendelsen af programpakken, som de holdt seminarer om, hvor de dels orienterede om nye muligheder i pakken, dels modtog feed-back fra værfterne om problemer og forbedringer i programmerne. Endelig spurgte vi, hvorledes J.J.J. bedømmer forskningens betydning for industrien. Betydningen ligger specielt i, at værfterne har sparet en del penge ved anvendelsen af programmerne, men gennemgående er der en lang vej fra forskning til anvendelse. Han sagde, at instituttet godt nok sender deres publikationer til værfterne; men at det var hans indtryk, at deres videre skæbne var henlæggelse på en støvet hylde. Industrien er ifølge J.J.J. ikke interesseret i nyudviklede teorier, men derimod i anvendelsen af dem i form af programmer, der direkte kan bruges i arbejdet. J.J.J. mener dog, at dansk skibsbygning ligger på et højt videnskabeligt niveau. Med hensyn til specialiseringens rolle for dansk skibsbygning sagde han, at den er nødvendig, da man altid kan få bygget standardskibe 15% billigere i Østen. Det er dog ikke en specialisering, der bygger på en egentlig forsk- @ ning, der er tale om, men snarere om en niche-politik, hvor det drejer sig om hurtigt at kunne levere skibe, der ikke passer ind i standardproduktionen. Det er i Danmark bl. a. gjort ved at foretage en analyse af aldersfordelingen i tonnagegrupper for den samlede verdenstonnage, hvorved man fandt en gruppe (15000-20000 BRT), der gennemgående var forældet. Man kunne så planlægge en produktion af disse skibstyper, så man var i stand til at levere meget hur- tigt, når de første kunder meldte sig. Om relevansen af den foretagne forskning sagde J.J.J., at man hovedsage- ligt forskede i det, man følte man kunne, og ikke udfra analyser af forsk- ningsbehovet. F. eks. foregår der ingen skibs-design forskning i Danmark, men i Norge.
0x0000…004e Line {l1=0x4c, l2=»%___________________________________________________________________________«, l3=0x4c}
0x004e…009c Line {l1=0x4c, l2=»Interview med J. Juncker Jensen, lektor ved Institut for Skibs-og Havteknik,«, l3=0x4c}
0x009c…00b5 Line {l1=0x17, l2=»%______________________«, l3=0x17}
0x00b5…00ce Line {l1=0x17, l2=»fredag 24-10-80 kl. 14.«, l3=0x17}
0x00ce…00d1 Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
0x00d1…0120 Line {l1=0x4d, l2=»Vi startede med at diskutere formålet med vores undersøgelse, og J.J.J. poin-«, l3=0x4d}
0x0120…016d Line {l1=0x4b, l2=»terede her et principielt problem i vores projekt. Nemlig at de matematiske«, l3=0x4b}
0x016d…01ba Line {l1=0x4b, l2=»modeller, man kan trække ud som noget generelt i de specifikke anvendelser,«, l3=0x4b}
0x01ba…0207 Line {l1=0x4b, l2=»vil blive for generelle til at det har interesse i andre problemstillinger,«, l3=0x4b}
0x0207…0256 Line {l1=0x4d, l2=»at de også har andre anvendelsesområder. Det er nemlig sådan, at det er rand-«, l3=0x4d}
0x0256…02a2 Line {l1=0x4a, l2=»betingelserne ved anvendelsen af en matematisk model, der gør den interes-«, l3=0x4a}
0x02a2…02f1 Line {l1=0x4d, l2=»sant, men desværre også sådan, at randbetingelserne for forskellige anvendel-«, l3=0x4d}
0x02f1…033d Line {l1=0x4a, l2=»ser er så forskellige, at modellernes fælles egenskaber faktisk er banale.«, l3=0x4a}
0x033d…038a Line {l1=0x4b, l2=»F. eks. indgår Newtons 2. lov og konsekvenser af denne i mange modeller in-«, l3=0x4b}
0x038a…03d9 Line {l1=0x4d, l2=»denfor hydrostatik, men i en sammenhæng der er uinteressant for andre anvend-«, l3=0x4d}
0x03d9…0424 Line {l1=0x49, l2=»elser af Newtons 2. lov. Endvidere er mange praktisk anvendelige modeller«, l3=0x49}
0x0424…0472 Line {l1=0x4c, l2=»sammensat af andre modeller, der nok kan have interesse i en anden kontekst,«, l3=0x4c}
0x0472…04be Line {l1=0x4a, l2=»mens det kun er problemerne med den sammensatte model, der har interesse i«, l3=0x4a}
0x04be…04d4 Line {l1=0x14, l2=»skibsbygningsøjemed.«, l3=0x14}
0x04d4…051f Line {l1=0x49, l2=» J. Juncker Jensen mente også, at andre videnskabsmænd ligesom han ikke«, l3=0x49}
0x051f…056c Line {l1=0x4b, l2=»ville bruge vores informationssøgningssystem til at lede efter løsninger på«, l3=0x4b}
0x056c…0597 Line {l1=0x29, l2=»deres egne problemer i en anden kontekst.«, l3=0x29}
0x0597…059a Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
0x059a…05e7 Line {l1=0x4b, l2=» Vi forsøgte efter denne indledende, principielle snak, at få interviewet«, l3=0x4b}
0x05e7…0636 Line {l1=0x4d, l2=»til at fungere som planlagt, altså at få J.J.J. til at fortælle om de matema-«, l3=0x4d}
0x0636…0680 Line {l1=0x48, l2=»tiske modeller, han selv har arbejdet med, uden at vi selv demonstrerede«, l3=0x48}
0x0680…06cf Line {l1=0x4d, l2=»nogen kendskab til området. På denne måde var det ikke muligt at komme til at«, l3=0x4d}
0x06cf…071e Line {l1=0x4d, l2=»tale om specifikke anvendelser, men en del om generelle problemområder og ge-«, l3=0x4d}
0x071e…0745 Line {l1=0x25, l2=»nerelt anvendte matematiske modeller.«, l3=0x25}
0x0745…0794 Line {l1=0x4d, l2=» Eksempler på generelle problemområder var styrkeberegning, ulineær elasti-«, l3=0x4d}
0x0794…07e3 Line {l1=0x4d, l2=»citetsteori, buling - stabilitetssvigt af skaller, plastisk deformation, mens«, l3=0x4d}
0x07e3…082f Line {l1=0x4a, l2=»det matematiske indhold kunne generaliseres ved Laplace-ligninger, Hooke's«, l3=0x4a}
0x082f…0859 Line {l1=0x28, l2=»love og ligevægtsligninger for kontinua.«, l3=0x28}
0x0859…08a8 Line {l1=0x4d, l2=» Specielle problemer indenfor styrkeberegning kunne f. eks. være analyse af«, l3=0x4d}
0x08a8…08f1 Line {l1=0x47, l2=»et skib eller dele af et skib ved bjælkeanalogier eller pladeanalogier,«, l3=0x47}
0x08f1…093e Line {l1=0x4b, l2=»svingningsanalyser for bjælker og pladefelter, bestemmelse af snitkræfter i«, l3=0x4b}
0x093e…098c Line {l1=0x4c, l2=»bjælker, bestemmelse af et stift legemes bevægelse, ikke-lineær bevægelse af«, l3=0x4c}
0x098c…09d7 Line {l1=0x49, l2=»skib i bølger. Til analysen af skibets bevægelse i bølger anvendes bl. a.«, l3=0x49}
0x09d7…0a26 Line {l1=0x4d, l2=»statistik, idet bølger postuleres sammensat af sinusbølger med stokastisk am-«, l3=0x4d}
0x0a26…0a38 Line {l1=0x10, l2=»plitude og fase.«, l3=0x10}
0x0a38…0a3b Line {l1=0x01, l2=»@«, l3=0x01}
0x0a3b…0a88 Line {l1=0x4b, l2=»Om værfternes brug af styrkeberegninger ved skibsprojektering sagde J.J.J.,«, l3=0x4b}
0x0a88…0ad6 Line {l1=0x4c, l2=»at værfterne konstruerer skibene uden nogen egentlig brug af matematiske me-«, l3=0x4c}
0x0ad6…0b25 Line {l1=0x4d, l2=»toder, men snarere udfra en anvendelse af erfaringer fra tidligere skibe. Han«, l3=0x4d}
0x0b25…0b73 Line {l1=0x4c, l2=»ville anslå, at for et skib til 100-300 mill. kr. udgør udgifterne til styr-«, l3=0x4c}
0x0b73…0bc2 Line {l1=0x4d, l2=»kemæssige overvejelser ca. 50000 kr., og at værfterne ved forhandlingerne med«, l3=0x4d}
0x0bc2…0c11 Line {l1=0x4d, l2=»kunden bruger måske 1 uge til de samlede designmæssige forhandlinger, men om-«, l3=0x4d}
0x0c11…0c5b Line {l1=0x48, l2=»kring 1/2 år på forhandlinger om, hvorledes skibet skal financieres. År-«, l3=0x48}
0x0c5b…0ca7 Line {l1=0x4a, l2=»sagen til disse tal skulle være, at dimensioneringen sker på bedste beskub«, l3=0x4a}
0x0ca7…0cf4 Line {l1=0x4b, l2=»udfra tidligere erfaringer, hvorefter den samlede byggeplan sendes til god-«, l3=0x4b}
0x0cf4…0d40 Line {l1=0x4a, l2=»kendelse hos et klassifikationsselskab, der så ændrer de dimensioneringer,«, l3=0x4a}
0x0d40…0d8f Line {l1=0x4d, l2=»der er nødvendige, for at de med en vis sikkerhedsmargin tør forsikre skibet.«, l3=0x4d}
0x0d8f…0dde Line {l1=0x4d, l2=»Der kan altså ligge en vis anvendelse af matematiske modeller hos klassifika-«, l3=0x4d}
0x0dde…0def Line {l1=0x0f, l2=»tionsselskabet.«, l3=0x0f}
0x0def…0df2 Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
[…0xe…]
0x0e1c…0e6a Line {l1=0x4c, l2=»Om anvendelsen af matematiske metoder til formgivningen af skibet sagde J.J.«, l3=0x4c}
0x0e6a…0eb6 Line {l1=0x4a, l2=»J., at de anvender kubiske SPLINE-polynomier til repræsentation af skibets«, l3=0x4a}
0x0eb6…0f05 Line {l1=0x4d, l2=»form, men ikke matematiske metoder til skabelse af denne form. De kan f. eks.«, l3=0x4d}
0x0f05…0f52 Line {l1=0x4b, l2=»ikke løse Navier-Stokes ligninger til opnåelse af et hydrodynamisk optimalt«, l3=0x4b}
0x0f52…0f9a Line {l1=0x46, l2=»skrog, bl.a. fordi man ved skibe har et problem med medsvingende vand.«, l3=0x46}
0x0f9a…0fe5 Line {l1=0x49, l2=» Vi spurgte, om man anvender denne SPLINE-repræsentation til en direkte«, l3=0x49}
0x0fe5…1033 Line {l1=0x4c, l2=»styring af skærebrændere til pladeudskæring. Det gør man ikke, til trods for«, l3=0x4c}
0x1033…1080 Line {l1=0x4b, l2=»at et reelt problem er udnyttelsen af plader, da returprisen for pladeskrot«, l3=0x4b}
0x1080…10a9 Line {l1=0x27, l2=»kun er 1% af købsprisen for nye plader.«, l3=0x27}
0x10a9…10ac Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
0x10ac…10fb Line {l1=0x4d, l2=»For at få interviewet drejet ind på specifikke modeller, spurgte vi nu direk-«, l3=0x4d}
0x10fb…1148 Line {l1=0x4b, l2=»te om anvendelsen af matematiske modeller i den programpakke, som vi vidste«, l3=0x4b}
0x1148…1197 Line {l1=0x4d, l2=»at instituttet havde udviklet til styrkeberegninger. Her viste der sig at væ-«, l3=0x4d}
0x1197…11e4 Line {l1=0x4b, l2=»re en virkelig givtig indgang til de anvendte matematiske modeller, idet vi«, l3=0x4b}
0x11e4…1233 Line {l1=0x4d, l2=»fik lov til at låne dokumentationen til disse programmer, og denne dokumenta-«, l3=0x4d}
0x1233…127e Line {l1=0x49, l2=»tion viste sig at indeholde dels beskrivelser af de problemer, modellerne«, l3=0x49}
0x127e…12cd Line {l1=0x4d, l2=»skulle løse, dels beskrivelser af de matematiske modeller og en gennemgang af«, l3=0x4d}
0x12cd…12d0 Line {l1=0x01, l2=»@«, l3=0x01}
0x12d0…131f Line {l1=0x4d, l2=»modellernes matematiske grundlag. Altså stort set det indhold, vi havde plan-«, l3=0x4d}
0x131f…1341 Line {l1=0x20, l2=»lagt at få af selve interviewet.«, l3=0x20}
0x1341…138e Line {l1=0x4b, l2=» Da der i denne dokumentation findes materiale svarende til interviews om«, l3=0x4b}
0x138e…13dd Line {l1=0x4d, l2=»18 matematiske modeller, vil vi ikke her komme ind på det reelle indhold, men«, l3=0x4d}
0x13dd…1410 Line {l1=0x31, l2=»omtale nogle få generelle træk ved programpakken.«, l3=0x31}
0x1410…145f Line {l1=0x4d, l2=» Programmerne er blevet udviklet løbende, efterhånden som forskningsprojek-«, l3=0x4d}
0x145f…14ad Line {l1=0x4c, l2=»terne ved instituttet er blevet afsluttet med et sådant resultat, at dele af«, l3=0x4c}
0x14ad…14fc Line {l1=0x4d, l2=»forskningsresultatet kunne gøres tilgængelige på programform. Programmerne er«, l3=0x4d}
0x14fc…154b Line {l1=0x4d, l2=»skrevet i BASIC til en Hewlett-Packard 9845 , som er en minidatamat, der fin-«, l3=0x4d}
0x154b…1599 Line {l1=0x4c, l2=»des på mange værfter (og i øvrigt også på mange undervisningsinstitutioner).«, l3=0x4c}
0x1599…15e7 Line {l1=0x4c, l2=»Programpakken er reelt blevet brugt til design af en del skibe, og institut-«, l3=0x4c}
0x15e7…1636 Line {l1=0x4d, l2=»tet får feed-back fra værfterne med forslag til forbedringer. Det er åbenbart«, l3=0x4d}
0x1636…1683 Line {l1=0x4b, l2=»meget afhængigt af de enkelte ansatte i værfternes beregningsafdelinger, om«, l3=0x4b}
0x1683…16d0 Line {l1=0x4b, l2=»programmellet anvendes; det er altså ikke generelt anerkendt som "værktøjet«, l3=0x4b}
0x16d0…1708 Line {l1=0x36, l2=»man bruger", endsige lovbefalet ved styrkeberegninger.«, l3=0x36}
0x1708…1757 Line {l1=0x4d, l2=» Om anvendelse af andre programpakker henviste J.J.J. til NEUCC, der opsam-«, l3=0x4d}
0x1757…1795 Line {l1=0x3c, l2=»ler oplysninger om anvendelsen af programpakker ved centret.«, l3=0x3c}
0x1795…1798 Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
0x1798…17e7 Line {l1=0x4d, l2=»Under interviewet fik vi indirekte svar på en del spørgsmål, før de var stil-«, l3=0x4d}
0x17e7…1836 Line {l1=0x4d, l2=»let, og vi fik endvidere udleveret nogle publikationer (14-15), der kunne be-«, l3=0x4d}
0x1836…1883 Line {l1=0x4b, l2=»svare andre af vores spørgsmål, så vi sluttede af med de på dette tidspunkt«, l3=0x4b}
0x1883…18a0 Line {l1=0x1b, l2=»endnu ubesvarede spørgsmål.«, l3=0x1b}
0x18a0…18ed Line {l1=0x4b, l2=» På vores spørgsmål om placeringen af tyngdepunktet i instituttets forsk-«, l3=0x4b}
0x18ed…1939 Line {l1=0x4a, l2=»ning svarede J.J.J., at det efter hans mening var styrkelære, men at andre«, l3=0x4a}
0x1939…1988 Line {l1=0x4d, l2=»nok havde en anden mening. Han sagde i samme forbindelse, at der ikke foregår«, l3=0x4d}
0x1988…19a9 Line {l1=0x1f, l2=»grundforskning ved instituttet.«, l3=0x1f}
0x19a9…19f8 Line {l1=0x4d, l2=» Om industriforskningens rolle sagde J.J.J., at den var nul og nix, bortset«, l3=0x4d}
0x19f8…1a47 Line {l1=0x4d, l2=»fra en lille smule på Ålborg værft om nogle lokale problemer. På Skibsteknisk«, l3=0x4d}
0x1a47…1a8d Line {l1=0x44, l2=»Laboratorium (ATV) foregår der ikke forskning, men kontrakt-arbejde.«, l3=0x44}
0x1a8d…1ad9 Line {l1=0x4a, l2=» Om forholdet mellem videnskab og skibsbygning i DK mente J.J.J., at der«, l3=0x4a}
0x1ad9…1b28 Line {l1=0x4d, l2=»var et godt samarbejde, hovedsageligt om anvendelsen af programpakken, som de«, l3=0x4d}
0x1b28…1b77 Line {l1=0x4d, l2=»holdt seminarer om, hvor de dels orienterede om nye muligheder i pakken, dels«, l3=0x4d}
0x1b77…1bc4 Line {l1=0x4b, l2=»modtog feed-back fra værfterne om problemer og forbedringer i programmerne.«, l3=0x4b}
0x1bc4…1c11 Line {l1=0x4b, l2=» Endelig spurgte vi, hvorledes J.J.J. bedømmer forskningens betydning for«, l3=0x4b}
0x1c11…1c5c Line {l1=0x49, l2=»industrien. Betydningen ligger specielt i, at værfterne har sparet en del«, l3=0x49}
0x1c5c…1ca8 Line {l1=0x4a, l2=»penge ved anvendelsen af programmerne, men gennemgående er der en lang vej«, l3=0x4a}
0x1ca8…1cf7 Line {l1=0x4d, l2=»fra forskning til anvendelse. Han sagde, at instituttet godt nok sender deres«, l3=0x4d}
0x1cf7…1d42 Line {l1=0x49, l2=»publikationer til værfterne; men at det var hans indtryk, at deres videre«, l3=0x49}
0x1d42…1d8f Line {l1=0x4b, l2=»skæbne var henlæggelse på en støvet hylde. Industrien er ifølge J.J.J. ikke«, l3=0x4b}
0x1d8f…1ddc Line {l1=0x4b, l2=»interesseret i nyudviklede teorier, men derimod i anvendelsen af dem i form«, l3=0x4b}
0x1ddc…1e2a Line {l1=0x4c, l2=»af programmer, der direkte kan bruges i arbejdet. J.J.J. mener dog, at dansk«, l3=0x4c}
0x1e2a…1e61 Line {l1=0x35, l2=»skibsbygning ligger på et højt videnskabeligt niveau.«, l3=0x35}
0x1e61…1eae Line {l1=0x4b, l2=» Med hensyn til specialiseringens rolle for dansk skibsbygning sagde han,«, l3=0x4b}
0x1eae…1efb Line {l1=0x4b, l2=»at den er nødvendig, da man altid kan få bygget standardskibe 15% billigere«, l3=0x4b}
0x1efb…1f49 Line {l1=0x4c, l2=»i Østen. Det er dog ikke en specialisering, der bygger på en egentlig forsk-«, l3=0x4c}
0x1f49…1f4c Line {l1=0x01, l2=»@«, l3=0x01}
0x1f4c…1f9b Line {l1=0x4d, l2=»ning, der er tale om, men snarere om en niche-politik, hvor det drejer sig om«, l3=0x4d}
0x1f9b…1fe7 Line {l1=0x4a, l2=»hurtigt at kunne levere skibe, der ikke passer ind i standardproduktionen.«, l3=0x4a}
0x1fe7…2036 Line {l1=0x4d, l2=»Det er i Danmark bl. a. gjort ved at foretage en analyse af aldersfordelingen«, l3=0x4d}
0x2036…2084 Line {l1=0x4c, l2=»i tonnagegrupper for den samlede verdenstonnage, hvorved man fandt en gruppe«, l3=0x4c}
0x2084…20d1 Line {l1=0x4b, l2=»(15000-20000 BRT), der gennemgående var forældet. Man kunne så planlægge en«, l3=0x4b}
0x20d1…211e Line {l1=0x4b, l2=»produktion af disse skibstyper, så man var i stand til at levere meget hur-«, l3=0x4b}
0x211e…2146 Line {l1=0x26, l2=»tigt, når de første kunder meldte sig.«, l3=0x26}
0x2146…2193 Line {l1=0x4b, l2=» Om relevansen af den foretagne forskning sagde J.J.J., at man hovedsage-«, l3=0x4b}
0x2193…21df Line {l1=0x4a, l2=»ligt forskede i det, man følte man kunne, og ikke udfra analyser af forsk-«, l3=0x4a}
0x21df…222e Line {l1=0x4d, l2=»ningsbehovet. F. eks. foregår der ingen skibs-design forskning i Danmark, men«, l3=0x4d}
0x222e…2238 Line {l1=0x08, l2=»i Norge.«, l3=0x08}
0x2238…223b Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
[…0x2…]
0x2241…2260 00 00 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f ┆ _____________________________┆
0x2260…2280 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 43 44 52 65 66 65 ┆__________________________CDRefe┆
0x2280…22a0 72 61 74 20 61 66 20 73 61 6d 74 61 6c 65 20 6d 65 64 20 4a 7c 72 67 65 6e 20 4e 79 62 72 6f 65 ┆rat af samtale med Jørgen Nybroe┆
0x22a0…22c0 2c 20 49 2f 53 20 44 61 74 61 63 65 6e 74 72 61 6c 65 6e 2c 20 64 2e 32 32 2e 30 39 2e 38 30 2e ┆, I/S Datacentralen, d.22.09.80.┆
0x22c0…22e0 44 01 20 01 4c 4a 7c 72 67 65 6e 20 4e 79 62 72 6f 65 20 28 4a 4e 29 20 66 6f 72 74 61 6c 74 65 ┆D LJørgen Nybroe (JN) fortalte┆
0x22e0…2300 2c 20 61 74 20 6d 61 6e 20 69 20 73 61 6d 61 72 62 65 6a 64 65 20 6d 65 64 20 64 65 74 20 73 61 ┆, at man i samarbejde med det sa┆
0x2300…2320 6d 66 75 6e 64 73 76 69 64 65 6e 73 6b 61 62 65 2d 4c 4b 6c 69 67 65 20 66 6f 72 73 6b 6e 69 6e ┆mfundsvidenskabe-LKlige forsknin┆
0x2320…2340 67 73 72 7d 64 20 28 53 53 46 29 20 68 61 72 20 67 65 6e 6e 65 6d 66 7c 72 74 20 65 74 20 70 69 ┆gsråd (SSF) har gennemført et pi┆
0x2340…2360 6c 6f 74 70 72 6f 6a 65 6b 74 2c 20 68 76 69 73 20 66 6f 72 6d 7d 6c 20 76 61 72 20 61 74 4b 4d ┆lotprojekt, hvis formål var atKM┆
0x2360…2380 66 6f 72 65 74 61 67 65 77 20 65 6e 20 72 65 67 69 73 74 72 65 72 69 6e 67 20 61 66 20 64 65 6e ┆foretagew en registrering af den┆
0x2380…23a0 20 28 64 65 6e 67 61 6e 67 29 20 69 67 61 6e 67 76 7b 72 65 6e 64 65 20 73 61 6d 66 75 6e 64 73 ┆ (dengang) igangværende samfunds┆
0x23a0…23c0 76 69 64 65 6e 73 6b 61 62 65 6c 69 2d 4d 4c 67 65 20 66 6f 72 73 6b 6e 69 6e 67 20 69 20 44 61 ┆videnskabeli-MLge forskning i Da┆
0x23c0…23e0 6e 6d 61 72 6b 2e 20 52 65 67 69 73 74 72 65 72 69 6e 67 65 6e 20 6b 6f 6d 20 6e 7b 73 74 65 6e ┆nmark. Registreringen kom næsten┆
0x23e0…2400 20 75 64 65 6c 75 6b 6b 65 6e 64 65 20 74 69 6c 20 61 74 20 6f 6d 66 61 74 74 65 4c 4c 73 74 61 ┆ udelukkende til at omfatteLLsta┆
0x2400…2420 74 73 69 6e 73 74 69 74 75 74 69 6f 6e 65 72 2c 20 73 6f 6d 20 66 2e 65 6b 73 2e 20 75 6e 69 76 ┆tsinstitutioner, som f.eks. univ┆
0x2420…2440 65 72 73 69 74 65 74 65 72 2c 20 68 61 6e 64 65 6c 73 68 7c 6a 73 6b 6f 6c 65 72 20 6f 67 20 62 ┆ersiteter, handelshøjskoler og b┆
0x2440…2460 65 73 6c 7b 67 74 65 64 65 4c 0e 69 6e 73 74 69 74 75 74 69 6f 6e 65 72 2e 0e 4b 44 65 20 69 6e ┆eslægtedeL institutioner. KDe in┆
0x2460…2480 64 73 61 6d 6c 65 64 65 20 64 61 74 61 20 62 6c 65 76 20 61 6e 76 65 6e 64 74 20 76 65 64 20 65 ┆dsamlede data blev anvendt ved e┆
0x2480…24a0 74 61 62 6c 65 72 69 6e 67 65 6e 20 61 66 20 65 74 20 69 6e 66 6f 72 6d 61 74 69 6f 6e 73 7c 67 ┆tableringen af et informationsøg┆
0x24a0…24c0 6e 69 6e 67 73 2d 4b 34 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 5f 20 20 20 20 20 20 5f 20 ┆nings-K4 _ _ ┆
0x24c0…24e0 20 20 20 20 20 20 5f 20 20 20 20 20 20 20 20 5f 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 20 5f 34 4b 73 79 ┆ _ _ _4Ksy┆
0x24e0…2500 73 74 65 6d 20 28 44 4f 52 49 53 3a 20 44 61 6e 69 73 68 20 4f 6e 67 6f 69 6e 67 20 52 65 73 65 ┆stem (DORIS: Danish Ongoing Rese┆
0x2500…2520 61 72 63 68 20 49 6e 66 6f 72 6d 61 74 69 6f 6e 20 53 79 73 74 65 6d 29 2e 20 49 6e 66 6f 72 6d ┆arch Information System). Inform┆
0x2520…2540 61 74 69 6f 6e 73 73 79 2d 4b 4a 73 74 65 6d 65 74 20 65 72 20 65 74 20 73 7d 6b 61 6c 64 74 20 ┆ationssy-KJstemet er et såkaldt ┆
0x2540…2560 66 72 69 74 65 6b 73 74 2d 73 79 73 74 65 6d 2c 20 73 6f 6d 20 6b 65 6e 64 65 74 65 67 6e 65 73 ┆fritekst-system, som kendetegnes┆
0x2560…2580 20 76 65 64 20 61 74 20 64 65 72 20 69 6b 6b 65 20 73 6b 61 6c 4a 4b 75 64 70 65 67 65 73 20 73 ┆ ved at der ikke skalJKudpeges s┆
0x2580…25a0 7b 72 6c 69 67 65 20 6e 7c 67 6c 65 6f 72 64 20 65 6c 6c 65 72 20 66 6f 72 65 74 61 67 65 73 20 ┆ærlige nøgleord eller foretages ┆
0x25a0…25c0 65 6e 20 6b 6c 61 73 73 69 66 69 6b 61 74 69 6f 6e 20 61 66 20 64 61 74 61 2c 20 64 61 20 61 6c ┆en klassifikation af data, da al┆
0x25c0…25e0 6c 65 4b 4a 74 65 6b 73 74 65 72 20 28 61 6c 74 73 7d 20 6f 72 64 29 20 65 72 20 73 7c 67 62 61 ┆leKJtekster (altså ord) er søgba┆
0x25e0…2600 72 65 2e 20 56 65 64 20 75 64 76 7b 6c 67 65 6c 73 65 6e 20 61 66 20 64 65 20 66 6f 72 73 6b 6e ┆re. Ved udvælgelsen af de forskn┆
0x2600…2620 69 6e 67 73 70 72 6f 6a 65 6b 74 65 72 2c 4a 4a 73 6f 6d 20 6d 61 6e 20 6b 75 6e 6e 65 20 74 7b ┆ingsprojekter,JJsom man kunne tæ┆
0x2620…2640 6e 6b 65 73 20 61 74 20 76 7b 72 65 20 69 6e 74 65 72 65 73 73 65 72 65 74 20 69 20 61 74 20 76 ┆nkes at være interesseret i at v┆
0x2640…2660 69 64 65 20 6e 6f 67 65 74 20 6d 65 72 65 20 6f 6d 2c 20 6b 61 6e 20 6d 61 6e 4a 4d 76 68 61 2e ┆ide noget mere om, kan manJMvha.┆
0x2660…2680 20 6c 6f 67 69 73 6b 65 20 6f 70 65 72 61 74 6f 72 65 72 20 6f 67 20 74 72 75 6e 63 65 72 69 6e ┆ logiske operatorer og truncerin┆
0x2680…26a0 67 20 61 66 20 73 7c 67 65 74 65 6b 73 74 65 6e 20 66 7d 20 75 64 76 61 6c 67 74 20 64 65 6c 65 ┆g af søgeteksten få udvalgt dele┆
0x26a0…26c0 20 61 66 20 64 61 74 61 2d 4d 49 62 61 73 65 2e 20 49 6e 66 6f 72 6d 61 74 69 6f 6e 73 73 79 73 ┆ af data-MIbase. Informationssys┆
0x26c0…26e0 74 65 6d 65 74 20 65 72 20 65 74 20 67 65 6e 65 72 65 6c 74 20 73 79 73 74 65 6d 2c 20 73 6f 6d ┆temet er et generelt system, som┆
0x26e0…2700 20 64 61 74 61 63 65 6e 74 72 61 6c 65 6e 20 72 7d 64 65 72 49 4c 6f 76 65 72 20 6f 67 20 73 6f ┆ datacentralen råderILover og so┆
0x2700…2720 6d 20 64 65 20 68 61 72 20 61 6e 76 65 6e 64 74 20 74 69 6c 20 61 6e 64 72 65 20 6c 69 67 6e 65 ┆m de har anvendt til andre ligne┆
0x2720…2740 6e 64 65 20 6f 70 67 61 76 65 72 2e 20 53 7d 6c 65 64 65 73 20 66 69 6b 20 76 69 20 64 65 6d 6f ┆nde opgaver. Således fik vi demo┆
0x2740…2760 6e 2d 4c 4a 73 74 72 65 72 65 74 20 44 74 42 27 73 20 28 6f 67 20 52 69 73 7c 73 29 20 6c 69 74 ┆n-LJstreret DtB's (og Risøs) lit┆
0x2760…2780 74 65 72 61 74 75 72 73 7c 67 6e 69 6e 67 73 73 79 73 74 65 6d 20 6f 67 20 65 6e 20 65 74 61 62 ┆teratursøgningssystem og en etab┆
0x2780…27a0 6c 65 72 65 74 20 62 61 73 65 20 6d 65 64 4a 44 61 6c 6c 65 20 66 6f 6c 6b 65 74 69 6e 67 65 74 ┆leret base medJDalle folketinget┆
0x27a0…27c0 73 20 74 61 6c 65 72 20 28 6f 72 64 20 66 6f 72 20 6f 72 64 29 20 69 20 31 39 37 37 2d 37 38 20 ┆s taler (ord for ord) i 1977-78 ┆
0x27c0…27e0 28 65 74 20 66 6f 72 73 7c 67 73 70 72 6f 6a 65 6b 74 29 2e 44 4c 42 65 67 67 65 20 64 69 73 73 ┆(et forsøgsprojekt).DLBegge diss┆
0x27e0…2800 65 20 73 79 73 74 65 6d 65 72 20 65 72 20 66 72 69 74 65 6b 73 74 2d 73 79 73 74 65 6d 65 72 20 ┆e systemer er fritekst-systemer ┆
0x2800…2820 73 76 61 72 65 6e 64 65 20 74 69 6c 20 53 53 46 27 73 2c 20 64 65 72 20 6e 75 20 65 72 20 6e 65 ┆svarende til SSF's, der nu er ne┆
0x2820…2840 64 2d 4c 4b 6c 61 67 74 2c 20 6f 67 20 64 65 20 66 75 6e 67 65 72 65 64 65 20 66 6c 65 6b 73 69 ┆d-LKlagt, og de fungerede fleksi┆
0x2840…2860 62 65 6c 74 20 6f 67 20 69 73 7b 72 20 66 6f 72 62 6c 7c 66 66 65 6e 64 65 20 68 75 72 74 69 67 ┆belt og især forbløffende hurtig┆
0x2860…2880 74 20 28 76 65 64 20 73 65 6c 76 20 6f 6d 2d 4b 48 66 61 74 74 65 6e 64 65 20 73 7c 67 6e 69 6e ┆t (ved selv om-KHfattende søgnin┆
0x2880…28a0 67 65 72 20 76 61 72 20 72 65 73 70 6f 6e 73 74 69 64 65 6e 20 79 64 65 72 73 74 20 62 65 73 6b ┆ger var responstiden yderst besk┆
0x28a0…28c0 65 64 65 6e 20 2d 20 6d 7d 73 6b 65 20 31 30 2d 32 30 20 73 65 6b 2e 29 2e 48 4a 49 66 7c 6c 67 ┆eden - måske 10-20 sek.).HJIfølg┆
0x28c0…28e0 65 20 4a 4e 20 66 75 6e 67 65 72 65 72 20 74 69 6c 73 76 61 72 65 6e 64 65 20 73 79 73 74 65 6d ┆e JN fungerer tilsvarende system┆
0x28e0…2900 65 72 20 69 6e 74 65 72 6e 61 74 69 6f 6e 61 6c 74 20 62 6c 2e 61 2e 20 69 6e 64 65 6e 66 6f 72 ┆er internationalt bl.a. indenfor┆
0x2900…2920 20 6c 69 74 2d 4a 49 74 65 72 61 74 75 72 73 7c 67 6e 69 6e 67 20 6f 67 20 73 70 65 63 69 65 6c ┆ lit-JIteratursøgning og speciel┆
0x2920…2940 74 20 66 6f 72 65 66 69 6e 64 65 73 20 65 74 20 22 43 68 65 6d 69 63 61 6c 20 52 65 76 69 65 77 ┆t forefindes et "Chemical Review┆
0x2940…2960 73 22 2d 69 6e 66 6f 72 6d 61 74 69 6f 6e 73 2d 49 0f 73 7c 67 6e 69 6e 67 73 73 79 73 74 65 6d ┆s"-informations-I søgningssystem┆
0x2960…2980 2e 0f 4d 44 65 20 74 69 6c 20 73 79 73 74 65 6d 65 74 20 61 6e 76 65 6e 64 74 65 20 64 61 74 61 ┆. MDe til systemet anvendte data┆
0x2980…29a0 20 62 6c 65 76 20 69 6e 64 73 61 6d 6c 65 74 20 76 65 64 20 75 64 73 65 6e 64 65 6c 73 65 20 61 ┆ blev indsamlet ved udsendelse a┆
0x29a0…29c0 66 20 73 70 7b 72 67 65 73 6b 65 6d 61 65 72 2e 4d 4d 53 70 7c 72 67 65 73 6b 65 6d 61 65 74 20 ┆f spærgeskemaer.MMSpørgeskemaet ┆
0x29c0…29e0 66 69 6e 64 65 73 20 73 6f 6d 20 6e 65 64 6b 6f 70 69 65 72 65 74 20 62 69 6c 61 67 20 69 20 22 ┆findes som nedkopieret bilag i "┆
0x29e0…2a00 53 61 66 75 6e 64 73 76 69 64 65 6e 73 6b 61 62 65 6c 69 67 20 66 6f 72 73 6b 6e 69 6e 67 2c 4d ┆Safundsvidenskabelig forskning,M┆
0x2a00…2a20 49 70 72 6f 6a 65 6b 74 65 72 20 31 39 37 37 22 2c 20 73 6f 6d 20 76 69 20 66 69 6b 20 75 64 6c ┆Iprojekter 1977", som vi fik udl┆
0x2a20…2a40 65 76 65 72 65 74 2e 20 44 65 74 74 65 20 6b 61 74 61 6c 6f 67 20 65 72 20 65 74 20 64 65 6c 72 ┆everet. Dette katalog er et delr┆
0x2a40…2a60 65 73 75 6c 74 61 74 20 61 66 49 4d 73 61 6d 61 72 62 65 6a 64 65 74 20 6d 65 6c 6c 65 6d 20 53 ┆esultat afIMsamarbejdet mellem S┆
0x2a60…2a80 53 46 20 6f 67 20 44 61 74 61 63 65 6e 74 72 61 6c 65 6e 2e 20 44 65 74 20 6f 6d 66 61 74 74 65 ┆SF og Datacentralen. Det omfatte┆
0x2a80…2aa0 72 20 65 6e 20 72 65 67 69 73 74 72 65 72 69 6e 67 20 61 66 20 61 6c 6c 65 4d 2f 64 65 20 66 6f ┆r en registrering af alleM/de fo┆
0x2aa0…2ac0 72 73 6b 6e 69 6e 67 73 70 72 6f 6a 65 6b 74 65 72 2c 20 73 6f 6d 20 65 72 20 6d 65 64 20 69 20 ┆rskningsprojekter, som er med i ┆
0x2ac0…2ae0 64 61 74 61 62 61 73 65 6e 2e 2f 49 41 72 62 65 6a 64 65 74 20 62 6c 65 76 20 73 74 6f 70 70 65 ┆databasen./IArbejdet blev stoppe┆
0x2ae0…2b00 74 2c 20 64 61 20 64 65 72 20 69 6b 6b 65 2c 20 66 6f 72 73 6b 6e 69 6e 67 73 72 7d 64 65 6e 65 ┆t, da der ikke, forskningsrådene┆
0x2b00…2b20 20 69 6d 65 6c 6c 65 6d 2c 20 6b 75 6e 6e 65 20 6f 70 6e 7d 73 49 4c 65 6e 69 67 68 65 64 20 6f ┆ imellem, kunne opnåsILenighed o┆
0x2b20…2b40 6d 20 64 65 74 20 72 69 6d 65 6c 69 67 65 20 69 2c 20 61 74 20 66 6f 72 65 74 61 67 65 20 65 6e ┆m det rimelige i, at foretage en┆
0x2b40…2b60 20 73 7d 64 61 6e 20 72 65 67 69 73 74 72 65 72 69 6e 67 20 61 66 20 61 6c 20 66 6f 72 73 6b 6e ┆ sådan registrering af al forskn┆
0x2b60…2b80 69 6e 67 4c 0a 69 20 44 61 6e 6d 61 72 6b 2e 0a 01 20 01 4c 4e 6f 67 6c 65 20 64 61 67 65 20 65 ┆ingL i Danmark. LNogle dage e┆
0x2b80…2ba0 66 74 65 72 20 64 65 74 74 65 20 69 6e 74 65 72 76 69 65 77 20 6d 6f 64 74 6f 67 20 76 69 20 66 ┆fter dette interview modtog vi f┆
0x2ba0…2bc0 72 61 20 53 53 46 27 73 20 73 65 6b 72 65 74 7b 72 20 48 75 67 6f 20 4c 69 6e 64 73 74 72 7c 6d ┆ra SSF's sekretær Hugo Lindstrøm┆
0x2bc0…2be0 4c 4b 65 6e 20 65 70 69 73 74 65 6c 2c 20 64 65 72 20 66 6f 72 74 7b 6c 6c 65 72 20 6f 6d 20 62 ┆LKen epistel, der fortæller om b┆
0x2be0…2c00 61 67 67 72 75 6e 64 65 6e 20 66 6f 72 20 65 74 61 62 6c 65 72 69 6e 67 65 6e 20 61 66 20 64 61 ┆aggrunden for etableringen af da┆
0x2c00…2c20 74 61 62 61 73 65 6e 3a 22 66 6f 72 2d 4b 4c 73 6c 61 67 20 74 69 6c 20 65 74 61 62 6c 65 72 69 ┆tabasen:"for-KLslag til etableri┆
0x2c20…2c40 6e 67 20 61 66 20 65 74 20 64 61 6e 73 6b 20 65 64 62 2d 62 61 73 65 72 65 74 20 66 6f 72 73 6b ┆ng af et dansk edb-baseret forsk┆
0x2c40…2c60 6e 69 67 73 72 65 67 69 73 74 65 72 22 2e 53 53 46 2c 61 70 72 69 6c 20 37 39 2e 4c 01 20 01 01 ┆nigsregister".SSF,april 79.L ┆
0x2c60…2c80 20 01 00 00 66 6f 72 20 53 6b 69 62 73 2d 6f 67 20 48 61 76 74 65 6b 6e 69 6b 2c 4c 17 25 5f 5f ┆ for Skibs-og Havteknik,L %__┆
0x2c80…2ca0 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 5f 17 17 66 72 65 64 61 67 20 32 34 2d ┆____________________ fredag 24-┆
0x2ca0…2cc0 31 30 2d 38 30 20 6b 6c 2e 20 31 34 2e 17 01 20 01 4d 56 69 20 73 74 61 72 74 65 64 65 20 6d 65 ┆10-80 kl. 14. MVi startede me┆
0x2cc0…2ce0 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 ┆cccccccccccccccccccccccccccccccc┆
[…0x1f…]
L%___________________________________________________________________________LLInterview med J. Juncker Jensen, lektor ved Institut for Skibs-og Havteknik,L▶17◀%______________________▶17◀▶17◀fredag 24-10-80 kl. 14.▶17◀▶01◀ ▶01◀MVi startede med at diskutere formålet med vores undersøgelse, og J.J.J. poin-MKterede her et principielt problem i vores projekt. Nemlig at de matematiskeKKmodeller, man kan trække ud som noget generelt i de specifikke anvendelser,KKvil blive for generelle til at det har interesse i andre problemstillinger,KMat de også har andre anvendelsesområder. Det er nemlig sådan, at det er rand-MJbetingelserne ved anvendelsen af en matematisk model, der gør den interes-JMsant, men desværre også sådan, at randbetingelserne for forskellige anvendel-MJser er så forskellige, at modellernes fælles egenskaber faktisk er banale.JKF. eks. indgår Newtons 2. lov og konsekvenser af denne i mange modeller in-KMdenfor hydrostatik, men i en sammenhæng der er uinteressant for andre anvend-MIelser af Newtons 2. lov. Endvidere er mange praktisk anvendelige modellerILsammensat af andre modeller, der nok kan have interesse i en anden kontekst,LJmens det kun er problemerne med den sammensatte model, der har interesse iJ▶14◀skibsbygningsøjemed.▶14◀I J. Juncker Jensen mente også, at andre videnskabsmænd ligesom han ikkeIKville bruge vores informationssøgningssystem til at lede efter løsninger påK)deres egne problemer i en anden kontekst.)▶01◀ ▶01◀K Vi forsøgte efter denne indledende, principielle snak, at få interviewetKMtil at fungere som planlagt, altså at få J.J.J. til at fortælle om de matema-MHtiske modeller, han selv har arbejdet med, uden at vi selv demonstreredeHMnogen kendskab til området. På denne måde var det ikke muligt at komme til atMMtale om specifikke anvendelser, men en del om generelle problemområder og ge-M%nerelt anvendte matematiske modeller.%M Eksempler på generelle problemområder var styrkeberegning, ulineær elasti-MMcitetsteori, buling - stabilitetssvigt af skaller, plastisk deformation, mensMJdet matematiske indhold kunne generaliseres ved Laplace-ligninger, Hooke'sJ(love og ligevægtsligninger for kontinua.(M Specielle problemer indenfor styrkeberegning kunne f. eks. være analyse afMGet skib eller dele af et skib ved bjælkeanalogier eller pladeanalogier,GKsvingningsanalyser for bjælker og pladefelter, bestemmelse af snitkræfter iKLbjælker, bestemmelse af et stift legemes bevægelse, ikke-lineær bevægelse afLIskib i bølger. Til analysen af skibets bevægelse i bølger anvendes bl. a.IMstatistik, idet bølger postuleres sammensat af sinusbølger med stokastisk am-M▶10◀plitude og fase.▶10◀▶01◀@▶01◀KOm værfternes brug af styrkeberegninger ved skibsprojektering sagde J.J.J.,KLat værfterne konstruerer skibene uden nogen egentlig brug af matematiske me-LMtoder, men snarere udfra en anvendelse af erfaringer fra tidligere skibe. HanMLville anslå, at for et skib til 100-300 mill. kr. udgør udgifterne til styr-LMkemæssige overvejelser ca. 50000 kr., og at værfterne ved forhandlingerne medMMkunden bruger måske 1 uge til de samlede designmæssige forhandlinger, men om-MHkring 1/2 år på forhandlinger om, hvorledes skibet skal financieres. År-HJsagen til disse tal skulle være, at dimensioneringen sker på bedste beskubJKudfra tidligere erfaringer, hvorefter den samlede byggeplan sendes til god-KJkendelse hos et klassifikationsselskab, der så ændrer de dimensioneringer,JMder er nødvendige, for at de med en vis sikkerhedsmargin tør forsikre skibet.MMDer kan altså ligge en vis anvendelse af matematiske modeller hos klassifika-M▶0f◀tionsselskabet.▶0f◀▶01◀ ▶01◀▶01◀ ▶01◀▶01◀ ▶01◀▶01◀ ▶01◀▶01◀ ▶01◀▶01◀ ▶01◀▶01◀ ▶01◀▶01◀ ▶01◀▶01◀ ▶01◀▶01◀ ▶01◀▶01◀ ▶01◀▶01◀ ▶01◀▶01◀ ▶01◀▶01◀ ▶01◀▶01◀ ▶01◀LOm anvendelsen af matematiske metoder til formgivningen af skibet sagde J.J.LJJ., at de anvender kubiske SPLINE-polynomier til repræsentation af skibetsJMform, men ikke matematiske metoder til skabelse af denne form. De kan f. eks.MKikke løse Navier-Stokes ligninger til opnåelse af et hydrodynamisk optimaltKFskrog, bl.a. fordi man ved skibe har et problem med medsvingende vand.FI Vi spurgte, om man anvender denne SPLINE-repræsentation til en direkteILstyring af skærebrændere til pladeudskæring. Det gør man ikke, til trods forLKat et reelt problem er udnyttelsen af plader, da returprisen for pladeskrotK'kun er 1% af købsprisen for nye plader.'▶01◀ ▶01◀MFor at få interviewet drejet ind på specifikke modeller, spurgte vi nu direk-MKte om anvendelsen af matematiske modeller i den programpakke, som vi vidsteKMat instituttet havde udviklet til styrkeberegninger. Her viste der sig at væ-MKre en virkelig givtig indgang til de anvendte matematiske modeller, idet viKMfik lov til at låne dokumentationen til disse programmer, og denne dokumenta-MItion viste sig at indeholde dels beskrivelser af de problemer, modellerneIMskulle løse, dels beskrivelser af de matematiske modeller og en gennemgang afM▶01◀@▶01◀Mmodellernes matematiske grundlag. Altså stort set det indhold, vi havde plan-M lagt at få af selve interviewet. K Da der i denne dokumentation findes materiale svarende til interviews omKM18 matematiske modeller, vil vi ikke her komme ind på det reelle indhold, menM1omtale nogle få generelle træk ved programpakken.1M Programmerne er blevet udviklet løbende, efterhånden som forskningsprojek-MLterne ved instituttet er blevet afsluttet med et sådant resultat, at dele afLMforskningsresultatet kunne gøres tilgængelige på programform. Programmerne erMMskrevet i BASIC til en Hewlett-Packard 9845 , som er en minidatamat, der fin-MLdes på mange værfter (og i øvrigt også på mange undervisningsinstitutioner).LLProgrampakken er reelt blevet brugt til design af en del skibe, og institut-LMtet får feed-back fra værfterne med forslag til forbedringer. Det er åbenbartMKmeget afhængigt af de enkelte ansatte i værfternes beregningsafdelinger, omKKprogrammellet anvendes; det er altså ikke generelt anerkendt som "værktøjetK6man bruger", endsige lovbefalet ved styrkeberegninger.6M Om anvendelse af andre programpakker henviste J.J.J. til NEUCC, der opsam-M<ler oplysninger om anvendelsen af programpakker ved centret.<▶01◀ ▶01◀MUnder interviewet fik vi indirekte svar på en del spørgsmål, før de var stil-MMlet, og vi fik endvidere udleveret nogle publikationer (14-15), der kunne be-MKsvare andre af vores spørgsmål, så vi sluttede af med de på dette tidspunktK▶1b◀endnu ubesvarede spørgsmål.▶1b◀K På vores spørgsmål om placeringen af tyngdepunktet i instituttets forsk-KJning svarede J.J.J., at det efter hans mening var styrkelære, men at andreJMnok havde en anden mening. Han sagde i samme forbindelse, at der ikke foregårM▶1f◀grundforskning ved instituttet.▶1f◀M Om industriforskningens rolle sagde J.J.J., at den var nul og nix, bortsetMMfra en lille smule på Ålborg værft om nogle lokale problemer. På SkibstekniskMDLaboratorium (ATV) foregår der ikke forskning, men kontrakt-arbejde.DJ Om forholdet mellem videnskab og skibsbygning i DK mente J.J.J., at derJMvar et godt samarbejde, hovedsageligt om anvendelsen af programpakken, som deMMholdt seminarer om, hvor de dels orienterede om nye muligheder i pakken, delsMKmodtog feed-back fra værfterne om problemer og forbedringer i programmerne.KK Endelig spurgte vi, hvorledes J.J.J. bedømmer forskningens betydning forKIindustrien. Betydningen ligger specielt i, at værfterne har sparet en delIJpenge ved anvendelsen af programmerne, men gennemgående er der en lang vejJMfra forskning til anvendelse. Han sagde, at instituttet godt nok sender deresMIpublikationer til værfterne; men at det var hans indtryk, at deres videreIKskæbne var henlæggelse på en støvet hylde. Industrien er ifølge J.J.J. ikkeKKinteresseret i nyudviklede teorier, men derimod i anvendelsen af dem i formKLaf programmer, der direkte kan bruges i arbejdet. J.J.J. mener dog, at danskL5skibsbygning ligger på et højt videnskabeligt niveau.5K Med hensyn til specialiseringens rolle for dansk skibsbygning sagde han,KKat den er nødvendig, da man altid kan få bygget standardskibe 15% billigereKLi Østen. Det er dog ikke en specialisering, der bygger på en egentlig forsk-L▶01◀@▶01◀Mning, der er tale om, men snarere om en niche-politik, hvor det drejer sig omMJhurtigt at kunne levere skibe, der ikke passer ind i standardproduktionen.JMDet er i Danmark bl. a. gjort ved at foretage en analyse af aldersfordelingenMLi tonnagegrupper for den samlede verdenstonnage, hvorved man fandt en gruppeLK(15000-20000 BRT), der gennemgående var forældet. Man kunne så planlægge enKKproduktion af disse skibstyper, så man var i stand til at levere meget hur-K&tigt, når de første kunder meldte sig.&K Om relevansen af den foretagne forskning sagde J.J.J., at man hovedsage-KJligt forskede i det, man følte man kunne, og ikke udfra analyser af forsk-JMningsbehovet. F. eks. foregår der ingen skibs-design forskning i Danmark, menM▶08◀i Norge.▶08◀▶01◀ ▶01◀▶01◀ ▶01◀▶01◀ ▶01◀▶00◀▶00◀_______________________________________________________CDReferat af samtale med Jørgen Nybroe, I/S Datacentralen, d.22.09.80.D▶01◀ ▶01◀LJørgen Nybroe (JN) fortalte, at man i samarbejde med det samfundsvidenskabe-LKlige forskningsråd (SSF) har gennemført et pilotprojekt, hvis formål var atKMforetagew en registrering af den (dengang) igangværende samfundsvidenskabeli-MLge forskning i Danmark. Registreringen kom næsten udelukkende til at omfatteLLstatsinstitutioner, som f.eks. universiteter, handelshøjskoler og beslægtedeL▶0e◀institutioner.▶0e◀KDe indsamlede data blev anvendt ved etableringen af et informationsøgnings-K4 _ _ _ _ _4Ksystem (DORIS: Danish Ongoing Research Information System). Informationssy-KJstemet er et såkaldt fritekst-system, som kendetegnes ved at der ikke skalJKudpeges særlige nøgleord eller foretages en klassifikation af data, da alleKJtekster (altså ord) er søgbare. Ved udvælgelsen af de forskningsprojekter,JJsom man kunne tænkes at være interesseret i at vide noget mere om, kan manJMvha. logiske operatorer og truncering af søgeteksten få udvalgt dele af data-MIbase. Informationssystemet er et generelt system, som datacentralen råderILover og som de har anvendt til andre lignende opgaver. Således fik vi demon-LJstreret DtB's (og Risøs) litteratursøgningssystem og en etableret base medJDalle folketingets taler (ord for ord) i 1977-78 (et forsøgsprojekt).DLBegge disse systemer er fritekst-systemer svarende til SSF's, der nu er ned-LKlagt, og de fungerede fleksibelt og især forbløffende hurtigt (ved selv om-KHfattende søgninger var responstiden yderst beskeden - måske 10-20 sek.).HJIfølge JN fungerer tilsvarende systemer internationalt bl.a. indenfor lit-JIteratursøgning og specielt forefindes et "Chemical Reviews"-informations-I▶0f◀søgningssystem.▶0f◀MDe til systemet anvendte data blev indsamlet ved udsendelse af spærgeskemaer.MMSpørgeskemaet findes som nedkopieret bilag i "Safundsvidenskabelig forskning,MIprojekter 1977", som vi fik udleveret. Dette katalog er et delresultat afIMsamarbejdet mellem SSF og Datacentralen. Det omfatter en registrering af alleM/de forskningsprojekter, som er med i databasen./IArbejdet blev stoppet, da der ikke, forskningsrådene imellem, kunne opnåsILenighed om det rimelige i, at foretage en sådan registrering af al forskningL i Danmark. ▶01◀ ▶01◀LNogle dage efter dette interview modtog vi fra SSF's sekretær Hugo LindstrømLKen epistel, der fortæller om baggrunden for etableringen af databasen:"for-KLslag til etablering af et dansk edb-baseret forsknigsregister".SSF,april 79.L▶01◀ ▶01◀▶01◀ ▶01◀▶00◀▶00◀for Skibs-og Havteknik,L▶17◀%______________________▶17◀▶17◀fredag 24-10-80 kl. 14.▶17◀▶01◀ ▶01◀MVi startede mecccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccccc