%_____________3. KONKLUSION.  Interviewene har bekr{ftet vores hypotese om, at der er opst}et og best}r enhistorisk arbejdsdeling mellem matematisk grundforskning og forskning i an-vendt matematik, skibsbygningsgrundforskning, udvikling af normer, tests ogskibsv{rftsuddannelserne.Det var s}ledes tydeligt, at JJJ, repr{senterende skibsbygningsgrundforsk-ning, arbejdede helt uafh{ngigt af forskningen i anvendt matematik og is{raf produktionen. Noget lignende kan siges om HS repr{senterende undervisning,omend knapt s} udpr{get i forholdet til produktionen. Fra produktionens siderepr{senteret af NKK, var det (ikke overraskende) klart at (B&W) ikke barearbejdede uafh{ngigt af de andre, men at det, efter NKK's mening, m}tte v{res}dan, da de offentlige institutioner n{ppe ville kunne bidrage med noget afv{rdi for produktionen. NKK's opfattelse illustrerer nok det v{sentligsteproblem ved denne - efter vores mening i|vrigt udm{rkede - opdeling, nemligkravet om et veludviklet kommunikationssystem.Det er i denne forbindelse interessant at bem{rke, at den eneste form forkommunikation af forskningsresultater, som virkelig interesserer skibsv{rf-terne, er den, der foreg}r p} programpakkeniveau.   Vi kan i |vrigt, specielt efter vores interview p} B&W, se, at skibsbyg-ningsindustriens anvendelse af videnskabeligt-tekniske beregninger n{ppe errepr{sentativ, da en v{sentlig del af disse beregninger ikke foretages p}v{rfterne, men k|bes hos klassifikationsselskaberne. Vi har i det hele tagetindtryk af, at det er specielt for v{rftsindustrien, at de |konomisk-admini-strative beregninger foreg}r decentralt, alts} p} v{rfterne, mens de teknisk-videnskabelige beregninger, eller udviklingen af dem, foreg}r relativt cen-tralt hos klassifikationsselskaber eller forskningslaboratorier (pr|ve-tank).Et andet tr{k, vi mener er specielt for v{rftsindustrien, er, at anvendelses-omr}derne for matematik er meget spredt institutionsm{ssigt og indholdsm{s-sigt, idet de er fordelt p} utrolig mange totalt uafh{ngige omr}der. Vores hypotese om, at der er et misforhold mellem de |konomisk-administrativeberegninger og manglen p} videnskabeligt-tekniske beregninger, kan vi nok be-kr{fte, omend i en noget afsv{kket form, idet forholdet ganske vist kan ob-serveres, men ogs} kan begrundes rimeligt. Det er nemlig s}dan, at de |kono-misk-administrative beregninger ganske vist er relativt trivielle, men oftestr{kker sig over m}neder p.gr.a. konstant skiftende foruds{tninger. Endvide-re er de |konomisk-administrative beregninger udsatte for pludselige totale{ndringer i form af {ndret lovgivning, renteniveau, overenskomster, etc ogsom f|lge af organisatoriske {ndringer, idet for eksempel {ndringer i le-delsen kan medf|re drastiske {ndringer i overordnede planl{gningsprincippermed deraf f|lgende oml{gninger af den samlede arbejdsgang. De teknisk-viden-skabelige beregninger er derimod, omend relativt komplicerede og til dels u-@denfor den nutidige videnskabs r{kkevidde,men til geng{ld hurtigt udf|rt (hosklassifikationsselskaberne), ofte under drastiske simplificeringer, og de erf|rst og fremmest ikke s} udsatte for pludselige principielle {ndringer, selvom de kan |nskes {ndret p} detaljeniveau. Man kan i det hele sige, at man erlangt mere fri i sin modellering af |ko-adm beregninger end i tek-vid, da mankan {ndre den adm-verden, men ikke naturlovene. En anden grund til den storeforskel p} investeret tid og man-power i |konomisk-administrative hhv. tek-nisk-videnskabelige beregninger, kan v{re, at selv sm} forbedringer i de |ko-nomisk-administrative beregninger kan give et stort |konomisk udbytte, hvor-ved investeringerne i |ko-adm. udvikling bliver betydeligt mere profitableend investeringerne i tek-vid. udvikling. P} grund af den modelm{ssige frihedi |ko-adm. modeller er der ogs} langt st|rre sandsynlighed for at opn} resul-%                                                   _____tater her, mens det m}ske ville v{re n|dvendigt med meget store tekniske ud-viklingsafdelinger for at opn} interessante resultater p} det tek-ved. om-r}de.Det var vores mening at unders|ge, om nogle af de sammenh{nge, vi mente atkunne se indenfor styrkeberegninger i skibsbygning, kunne genfindes merebredt indenfor skibsbygning som et hele. Vi har genfundet det forhold, at dersker en afvejen mellem teknisk-videnskabeligt begrundede designovervejelserog |konomisk-administrativt begrundede designovervejelser, alts} f.eks. atet skib skal have en rimelig langskibsstyrke, v{re hurtigt, br{ndstof|kono-misk, men samtidigt enkelt (billigt) at producere (ingen dobbeltkrumme pladerf.eks.) og helst af f} forskellige standardkomponenter (plader med samme tyk-kelse f.eks). Parallelt med de f|r omtalte principielle forskelle p} |ko-adm.beregninger og tek-vid. beregninger, er der alts} en tendens til, at de n|d-vendigvis m} smeltes sammen, n}r de ellers ville p}virke beslutningerne i tomodsatte retninger. Vi fik ved vore interviews indtryk af en meget st{rkt varierende opfattelseaf betydningen af forskellige matematiske anvendelsesomr}der, en opfattelseder til tider kunne virke ligefrem mods{tningsfyldt, og som skyldes, at deforskellige interviewede ikke m}ler "betydningsfuldhed" p} samme m}de ellerp} den samme akse, se nedenst}ende figur.                  @Dette problem f|rer p} en m}de tilbage til vores oprindelige kortl{gningspro-jekt, idet en unders|gelse af vores indsn{vrede problemstilling, ogs} inden-for andre omr}der, ville v{re godt hjulpet med en eller anden form for "mo-dellering af modeller", alts} et v{rkt|j til en kvalitativ og kvantitativ be-skrivelse af modeller. Vores Thesaurus-struktur, der delvis indg}r i ovenst}-ende figur, er t{nkt som et skridt p} vejen mod en s}dan "modellering af mod-eller", der muligg|r (fremtvinger) en skelnen mellem forskellige modellersv{sentlige karakteristika. Vi kan alts} konkludere, at man har behov for enmodel-kortl{gningsmetodik for at kunne gennemf|re en sociologisk unders|gelseaf modeller, nemlig til at lette analysen af interviews.        Hvis man ville sige noget om, hvilke konsekvenser man burde lade den reeltanvendte matematik have for matematikundervisningen, kunne man udfra voresresultater, sammenholdt med de refererede unders|gelser fra Canada og Vest-tyskland, slutte, at eftersom de fleste matematikere, udenfor undervisning,besk{ftiges ved |konomisk-administrativt arbejde, burde der undervises i dis-kret matematik. Men vil det ogs} i fremtiden v{re s}dan, at de matematiskeanvendelser i (skibsbygnings-) industrien, bortset fra meget specielle om-r}der, n{sten udelukkende er koncentreret om de relativt brede |konomisk-administrative beregninger? Det er i det hele taget uklart, hvordan anvendelsen af matematik i industrienvil udvikle sig i den n{re fremtid. Vil udviklingen i beregningsmuligheder(EDB) f|re til en centralisering af matematikanvendelsen (som hos klassifika-tionsselskaberne) eller til en decentralisering, der jo som ved de |konomisk-administrative beregninger har store fordele i form af fleksible tilpasnings-muligheder til en dynamisk organisationsstruktur? Vil en |get grad af kom-pleksitet f|re til en centralisering hos eksperterne (som indenfor styrke-l{re) ? Det er sv{rt at tage stilling til, om der skal satses p} en central-isering af den matematisk uddannede arbejdskraft og dermed en homogeniseringaf de matematiske uddannelser. Og mon matematikuddannelser l|srevet fra endatalogisk uddannelse vil have en fremtid?Disse matematikuddannelsesm{ssigt set vigtige problemer kan findes diskutereti 4 artikler i det russiske tidsskrift Literaturnaya Gazeta, if|lge referataf R.P. Boas i The Mathematical Intelligencer, VOL 2, nr4 1980, og i det ame-rikanske SIAM News, gengivet i The Mathematical Intelligencer, VOL 3, nr11980.@