|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: MIKADOS |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about MIKADOS Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - download
Length: 7488 (0x1d40)
Types: TextFile
Notes: Mikados_K
Names: »APPD.K«
└─⟦98735d749⟧ Bits:30007443 8" floppy ( TEXT ) vedr. matematik i skibsindustrien
└─⟦this⟧ »APPD.K«
%___________ APPENDIKS D. %____________________________________________________________ "Computers crack the tanker mystery", aftryk med kommentarer. Der er indenfor de sidste 1-2 år gået mindst 10 supertankere tabt, uden at man har været i stand til fuldstændig at fastslå årsagen. Der har været for- skellige teorier fremme, bl.a. har der i et bestemt tilfælde været meget stærke indicier på forsikringssvindel i forbindelse med illegalt salg af olie til Sydafrika. Et andet problem har været tankere bemandet med inkompetent mandskab, specielt på skibe under bekvemmelighedsflag. Der er set et eksempel på, at en journalist for 320 DM på et konsulat for et "bekvemmelighedsflags- land" har købt papirer, der satte ham i stand til at blive ansat som 3. offi- cer på en supertanker. En tredie teori, der ikke kun udspringer af enkelte konkrete eksempler, men af en lang række af uheld med ikke kun supertankere, går ud på, at rederierne kynisk lader skibene sejle videre, indtil det er ty- deligt for enhver, at de ikke længere er sødygtige. Vi vil imidlertid ikke forfølge nogle af disse tre teorier, men vil se nærmere på en forklaring, der bl.a. er refereret i de følgende to artikler fra New Scientist. @ @ En begrundelse for ulykkerne med de store tankere skulle altså være, at de under lastning og losning udsættes for nogle spændinger, der langt overgår dels spændingerne i den færdiglastede tilstand, dels de maksimalt tilladelige spændinger, som skibet er dimensioneret til. Denne utilsigtede overbelastning skulle kunne undgås, hvis man udstyrede skibene med noget apparatur, der kon- tinuerligt kunne beregne de til ethvert tidspunkt virkende spændinger. Dette micro-computer baserede apparatur findes allerede, og skulle åbenbart ikke fordyre skibet væsentligt. Vi vil i det følgende se på grundlaget for disse beregninger, der skal føre til en kurve over bøjningsmomentets forløb langs skibet, som den der er lagt ind over billedet af Energy Concentration. Selvom et skibs samlede opdrift er lig den samlede vægt, gælder dette ikke for dele af skibet betragtet hver for sig. F.eks. kan et givet skib på 450 ft have en vægt på 40 tons/ft midtskibs, men en opdrift på 50 tons/ft. Denne u- lige fordeling af vægt og opdrift giver anledning til at skibet konstant, og- så i stille vand, er udsat for spændinger. I bølgegang vil opdriftfordelingen ændre sig, mens vægtfordelingen normalt er konstant. Dette problem analyseres ved at betragte skibet som en bjælke med varie- rende belastning og varierende understøttelse langs bjælken. Teorien herfor hentes fra simpel bjælketeori, der kendes fra mere generel styrkelære, f.eks. bygningslære. For at bestemme hvilke kræfter, der virker på skibet, er det nødvendigt at bestemme fordelingen af skibets opdrift og af skibets vægt. Fordelingen af opdriften er forholdsvis let bestemt, thi hvis man ved, at tværsnitsarealet under vandlinien et givet sted langs skibet er A ft , er rumfanget af den neddykkede del af en 1 ft lang sektion netop A ft , og opdriften bliver så A/35 tons/ft. Man plejer at illustrere opdriften langs skibet med en kurve, der viser opdriften som funktion af stedet. Skibets samlede opdrift er så integralet af opdriften over skibets længde. @ En tilsvarende kurve for vægtfordelingen er betydeligt vanskeligere at finde, idet man her opdeler i skrogets vægt, vægten af maskineri og andet udstyr, og den samlede lasts vægt. Man kan f.eks. finde en kurve som neden- stående, hvor der kun er last i hvert andet lastrum. Forskellen på opdriften og vægten resulterer i forskelligt rettede kræfter i forskellige sektioner af skibet. Når opdriften er større end vægten, udsæt- tes sektionen for en opadvirkende kraft, mens sektionen udsættes for en ned- advirkende kraft når vægten er større end opdriften. Hvis man tegner en kurve over vægten minus opdriften, får man en kurve over den resulterende kraft, belastningen, som er negativ når opdriften er størst, positiv når den er mindst. Da den samlede opdrift og den samlede vægt er lige store for et skib i ligevægt, skal integralet af den resulterende kraft være nul. Man kan få en kurve som nedenstående: @ Man kan nu beregne forskydningskraften i et givet punkt langs skibet, ved at integrere belastningen op til dette punkt. Da integralet af belastningen over hele skibet er nul, må forskydningskraften være nul i endepunkterne, og da forskydningskraften altså er stamfunktion til belastningen, må den have ekstremumspunkter hvor belastningen skifter fortegn. Den viste belastnings- kurve giver følgende forløb for forskydningskraften: Man kan endelig bestemme bøjningsmomentet i et givet punkt ved at integre- re forskydningskraften op til dette punkt. Da bøjningsmomentet således er stamfunktion til forskydningskraften, har det ekstremer hvor forskydnings- kraften skifter fortegn, altså ændrer retning. Med de tidligere viste kurver som grundlag kan fås følgende kurve for bøj- ningsmomentet: @ Samlet billede af de omtalte kurver. (litt. 28.) Den her skitserede modellering af skroget som en bjælke er kun en 1-dimensio- nel model, og man er i nogle skibstyper nødt til at anvende 2- og 3-dimensio- nelle modeller, hvor problemerne imidlertid bliver langt mere uoverskuelige end her. De fordele, man skulle opnå med det micro-computer baserede apparatur, skulle være, at man løbende kunne finde forløbet af bøjningsmomentet under lastningen, således at systemet kunne slå alarm, når visse værdier blev over- skredet. Det er et problem, der specielt er aktuelt for lange skibe, altså ret nye konstruktioner, hvorfor kendskabet til problemet, og dermed metoden til at løse det, ikke er udbredt hos de ansvarlige for lastning. Dette mang- lende samspil mellem den videnskabelige udvikling og det praktiske arbejde med resultater af den nye tekniske udvikling, kan ses som et symptom på util- strækkelighed i samspillet forskning-produktion-anvendelse, når udviklingen går for hurtigt. @
0x0000…000e Line {l1=0x0c, l2=»%___________«, l3=0x0c}
0x000e…001c Line {l1=0x0c, l2=»APPENDIKS D.«, l3=0x0c}
0x001c…001f Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
[…0x1…]
0x0022…0061 Line {l1=0x3d, l2=»%____________________________________________________________«, l3=0x3d}
0x0061…00a0 Line {l1=0x3d, l2=»"Computers crack the tanker mystery", aftryk med kommentarer.«, l3=0x3d}
0x00a0…00a3 Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
0x00a3…00ef Line {l1=0x4a, l2=»Der er indenfor de sidste 1-2 år gået mindst 10 supertankere tabt, uden at«, l3=0x4a}
0x00ef…013d Line {l1=0x4c, l2=»man har været i stand til fuldstændig at fastslå årsagen. Der har været for-«, l3=0x4c}
0x013d…0187 Line {l1=0x48, l2=»skellige teorier fremme, bl.a. har der i et bestemt tilfælde været meget«, l3=0x48}
0x0187…01d6 Line {l1=0x4d, l2=»stærke indicier på forsikringssvindel i forbindelse med illegalt salg af olie«, l3=0x4d}
0x01d6…0222 Line {l1=0x4a, l2=»til Sydafrika. Et andet problem har været tankere bemandet med inkompetent«, l3=0x4a}
0x0222…0271 Line {l1=0x4d, l2=»mandskab, specielt på skibe under bekvemmelighedsflag. Der er set et eksempel«, l3=0x4d}
0x0271…02bf Line {l1=0x4c, l2=»på, at en journalist for 320 DM på et konsulat for et "bekvemmelighedsflags-«, l3=0x4c}
0x02bf…030e Line {l1=0x4d, l2=»land" har købt papirer, der satte ham i stand til at blive ansat som 3. offi-«, l3=0x4d}
0x030e…035a Line {l1=0x4a, l2=»cer på en supertanker. En tredie teori, der ikke kun udspringer af enkelte«, l3=0x4a}
0x035a…03a8 Line {l1=0x4c, l2=»konkrete eksempler, men af en lang række af uheld med ikke kun supertankere,«, l3=0x4c}
0x03a8…03f7 Line {l1=0x4d, l2=»går ud på, at rederierne kynisk lader skibene sejle videre, indtil det er ty-«, l3=0x4d}
0x03f7…042c Line {l1=0x33, l2=»deligt for enhver, at de ikke længere er sødygtige.«, l3=0x33}
0x042c…0477 Line {l1=0x49, l2=» Vi vil imidlertid ikke forfølge nogle af disse tre teorier, men vil se«, l3=0x49}
0x0477…04c3 Line {l1=0x4a, l2=»nærmere på en forklaring, der bl.a. er refereret i de følgende to artikler«, l3=0x4a}
0x04c3…04d7 Line {l1=0x12, l2=»fra New Scientist.«, l3=0x12}
0x04d7…04da Line {l1=0x01, l2=»@«, l3=0x01}
[…0x1…]
0x04dd…052c Line {l1=0x4d, l2=» En begrundelse for ulykkerne med de store tankere skulle altså være, at de«, l3=0x4d}
0x052c…0578 Line {l1=0x4a, l2=»under lastning og losning udsættes for nogle spændinger, der langt overgår«, l3=0x4a}
0x0578…05c7 Line {l1=0x4d, l2=»dels spændingerne i den færdiglastede tilstand, dels de maksimalt tilladelige«, l3=0x4d}
0x05c7…0616 Line {l1=0x4d, l2=»spændinger, som skibet er dimensioneret til. Denne utilsigtede overbelastning«, l3=0x4d}
0x0616…0665 Line {l1=0x4d, l2=»skulle kunne undgås, hvis man udstyrede skibene med noget apparatur, der kon-«, l3=0x4d}
0x0665…06b3 Line {l1=0x4c, l2=»tinuerligt kunne beregne de til ethvert tidspunkt virkende spændinger. Dette«, l3=0x4c}
0x06b3…06ff Line {l1=0x4a, l2=»micro-computer baserede apparatur findes allerede, og skulle åbenbart ikke«, l3=0x4a}
0x06ff…074c Line {l1=0x4b, l2=»fordyre skibet væsentligt. Vi vil i det følgende se på grundlaget for disse«, l3=0x4b}
0x074c…0799 Line {l1=0x4b, l2=»beregninger, der skal føre til en kurve over bøjningsmomentets forløb langs«, l3=0x4b}
0x0799…07e1 Line {l1=0x46, l2=»skibet, som den der er lagt ind over billedet af Energy Concentration.«, l3=0x46}
0x07e1…07e4 Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
0x07e4…0833 Line {l1=0x4d, l2=» Selvom et skibs samlede opdrift er lig den samlede vægt, gælder dette ikke«, l3=0x4d}
0x0833…0882 Line {l1=0x4d, l2=»for dele af skibet betragtet hver for sig. F.eks. kan et givet skib på 450 ft«, l3=0x4d}
0x0882…08d0 Line {l1=0x4c, l2=»have en vægt på 40 tons/ft midtskibs, men en opdrift på 50 tons/ft. Denne u-«, l3=0x4c}
0x08d0…091f Line {l1=0x4d, l2=»lige fordeling af vægt og opdrift giver anledning til at skibet konstant, og-«, l3=0x4d}
0x091f…096e Line {l1=0x4d, l2=»så i stille vand, er udsat for spændinger. I bølgegang vil opdriftfordelingen«, l3=0x4d}
0x096e…09a4 Line {l1=0x34, l2=»ændre sig, mens vægtfordelingen normalt er konstant.«, l3=0x34}
0x09a4…09f1 Line {l1=0x4b, l2=» Dette problem analyseres ved at betragte skibet som en bjælke med varie-«, l3=0x4b}
0x09f1…0a3e Line {l1=0x4b, l2=»rende belastning og varierende understøttelse langs bjælken. Teorien herfor«, l3=0x4b}
0x0a3e…0a8d Line {l1=0x4d, l2=»hentes fra simpel bjælketeori, der kendes fra mere generel styrkelære, f.eks.«, l3=0x4d}
0x0a8d…0a9c Line {l1=0x0d, l2=»bygningslære.«, l3=0x0d}
0x0a9c…0aeb Line {l1=0x4d, l2=» For at bestemme hvilke kræfter, der virker på skibet, er det nødvendigt at«, l3=0x4d}
0x0aeb…0b37 Line {l1=0x4a, l2=»bestemme fordelingen af skibets opdrift og af skibets vægt. Fordelingen af«, l3=0x4a}
0x0b37…0b84 Line {l1=0x4b, l2=»opdriften er forholdsvis let bestemt, thi hvis man ved, at tværsnitsarealet«, l3=0x4b}
0x0b84…0bcf Line {l1=0x49, l2=»under vandlinien et givet sted langs skibet er A ft , er rumfanget af den«, l3=0x49}
0x0bcf…0c1b Line {l1=0x4a, l2=»neddykkede del af en 1 ft lang sektion netop A ft , og opdriften bliver så«, l3=0x4a}
0x0c1b…0c68 Line {l1=0x4b, l2=»A/35 tons/ft. Man plejer at illustrere opdriften langs skibet med en kurve,«, l3=0x4b}
0x0c68…0c95 Line {l1=0x2b, l2=»der viser opdriften som funktion af stedet.«, l3=0x2b}
0x0c95…0c98 Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
[…0xd…]
0x0cbf…0d0b Line {l1=0x4a, l2=»Skibets samlede opdrift er så integralet af opdriften over skibets længde.«, l3=0x4a}
0x0d0b…0d0e Line {l1=0x01, l2=»@«, l3=0x01}
0x0d0e…0d11 Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
0x0d11…0d5c Line {l1=0x49, l2=» En tilsvarende kurve for vægtfordelingen er betydeligt vanskeligere at«, l3=0x49}
0x0d5c…0da7 Line {l1=0x49, l2=»finde, idet man her opdeler i skrogets vægt, vægten af maskineri og andet«, l3=0x49}
0x0da7…0df4 Line {l1=0x4b, l2=»udstyr, og den samlede lasts vægt. Man kan f.eks. finde en kurve som neden-«, l3=0x4b}
0x0df4…0e2a Line {l1=0x34, l2=»stående, hvor der kun er last i hvert andet lastrum.«, l3=0x34}
0x0e2a…0e2d Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
[…0xf…]
0x0e5a…0ea9 Line {l1=0x4d, l2=» Forskellen på opdriften og vægten resulterer i forskelligt rettede kræfter«, l3=0x4d}
0x0ea9…0ef8 Line {l1=0x4d, l2=»i forskellige sektioner af skibet. Når opdriften er større end vægten, udsæt-«, l3=0x4d}
0x0ef8…0f46 Line {l1=0x4c, l2=»tes sektionen for en opadvirkende kraft, mens sektionen udsættes for en ned-«, l3=0x4c}
0x0f46…0f95 Line {l1=0x4d, l2=»advirkende kraft når vægten er større end opdriften. Hvis man tegner en kurve«, l3=0x4d}
0x0f95…0fe1 Line {l1=0x4a, l2=»over vægten minus opdriften, får man en kurve over den resulterende kraft,«, l3=0x4a}
0x0fe1…102b Line {l1=0x48, l2=»belastningen, som er negativ når opdriften er størst, positiv når den er«, l3=0x48}
0x102b…1079 Line {l1=0x4c, l2=»mindst. Da den samlede opdrift og den samlede vægt er lige store for et skib«, l3=0x4c}
0x1079…10c8 Line {l1=0x4d, l2=»i ligevægt, skal integralet af den resulterende kraft være nul. Man kan få en«, l3=0x4d}
0x10c8…10e1 Line {l1=0x17, l2=»kurve som nedenstående:«, l3=0x17}
0x10e1…10e4 Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
[…0x3…]
0x10ed…10f2 Line {l1=0x03, l2=» «, l3=0x03}
0x10f2…10f5 Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
[…0xd…]
0x111c…111f Line {l1=0x01, l2=»@«, l3=0x01}
0x111f…116d Line {l1=0x4c, l2=» Man kan nu beregne forskydningskraften i et givet punkt langs skibet, ved«, l3=0x4c}
0x116d…11ba Line {l1=0x4b, l2=»at integrere belastningen op til dette punkt. Da integralet af belastningen«, l3=0x4b}
0x11ba…1208 Line {l1=0x4c, l2=»over hele skibet er nul, må forskydningskraften være nul i endepunkterne, og«, l3=0x4c}
0x1208…1254 Line {l1=0x4a, l2=»da forskydningskraften altså er stamfunktion til belastningen, må den have«, l3=0x4a}
0x1254…12a1 Line {l1=0x4b, l2=»ekstremumspunkter hvor belastningen skifter fortegn. Den viste belastnings-«, l3=0x4b}
0x12a1…12d7 Line {l1=0x34, l2=»kurve giver følgende forløb for forskydningskraften:«, l3=0x34}
0x12d7…12da Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
[…0x11…]
0x130d…135c Line {l1=0x4d, l2=» Man kan endelig bestemme bøjningsmomentet i et givet punkt ved at integre-«, l3=0x4d}
0x135c…13a7 Line {l1=0x49, l2=»re forskydningskraften op til dette punkt. Da bøjningsmomentet således er«, l3=0x49}
0x13a7…13f3 Line {l1=0x4a, l2=»stamfunktion til forskydningskraften, har det ekstremer hvor forskydnings-«, l3=0x4a}
0x13f3…1423 Line {l1=0x2e, l2=»kraften skifter fortegn, altså ændrer retning.«, l3=0x2e}
0x1423…1472 Line {l1=0x4d, l2=» Med de tidligere viste kurver som grundlag kan fås følgende kurve for bøj-«, l3=0x4d}
0x1472…1482 Line {l1=0x0e, l2=»ningsmomentet:«, l3=0x0e}
0x1482…1485 Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
[…0xa…]
0x14a3…14a6 Line {l1=0x01, l2=»@«, l3=0x01}
0x14a6…14a9 Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
[…0x8…]
0x14c1…14c5 Line {l1=0x02, l2=» «, l3=0x02}
0x14c5…14c8 Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
[…0x4…]
0x14d4…1506 Line {l1=0x30, l2=»Samlet billede af de omtalte kurver. (litt. 28.)«, l3=0x30}
0x1506…1509 Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
0x1509…1558 Line {l1=0x4d, l2=»Den her skitserede modellering af skroget som en bjælke er kun en 1-dimensio-«, l3=0x4d}
0x1558…15a7 Line {l1=0x4d, l2=»nel model, og man er i nogle skibstyper nødt til at anvende 2- og 3-dimensio-«, l3=0x4d}
0x15a7…15f4 Line {l1=0x4b, l2=»nelle modeller, hvor problemerne imidlertid bliver langt mere uoverskuelige«, l3=0x4b}
0x15f4…15fe Line {l1=0x08, l2=»end her.«, l3=0x08}
0x15fe…1601 Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
0x1601…164c Line {l1=0x49, l2=» De fordele, man skulle opnå med det micro-computer baserede apparatur,«, l3=0x49}
0x164c…1698 Line {l1=0x4a, l2=»skulle være, at man løbende kunne finde forløbet af bøjningsmomentet under«, l3=0x4a}
0x1698…16e7 Line {l1=0x4d, l2=»lastningen, således at systemet kunne slå alarm, når visse værdier blev over-«, l3=0x4d}
0x16e7…1733 Line {l1=0x4a, l2=»skredet. Det er et problem, der specielt er aktuelt for lange skibe, altså«, l3=0x4a}
0x1733…1780 Line {l1=0x4b, l2=»ret nye konstruktioner, hvorfor kendskabet til problemet, og dermed metoden«, l3=0x4b}
0x1780…17ce Line {l1=0x4c, l2=»til at løse det, ikke er udbredt hos de ansvarlige for lastning. Dette mang-«, l3=0x4c}
0x17ce…181a Line {l1=0x4a, l2=»lende samspil mellem den videnskabelige udvikling og det praktiske arbejde«, l3=0x4a}
0x181a…1869 Line {l1=0x4d, l2=»med resultater af den nye tekniske udvikling, kan ses som et symptom på util-«, l3=0x4d}
0x1869…18b6 Line {l1=0x4b, l2=»strækkelighed i samspillet forskning-produktion-anvendelse, når udviklingen«, l3=0x4b}
0x18b6…18c8 Line {l1=0x10, l2=»går for hurtigt.«, l3=0x10}
0x18c8…18cb Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
0x18cb…18ce Line {l1=0x01, l2=»@«, l3=0x01}
0x18ce…18e0 00 00 63 6b 20 74 68 65 20 74 61 6e 6b 65 72 20 6d 79 ┆ ck the tanker my┆
0x18e0…1900 73 74 65 72 79 22 2c 20 61 66 74 72 79 6b 20 6d 65 64 20 6b 6f 6d 6d 65 6e 74 61 72 65 72 2e 3d ┆stery", aftryk med kommentarer.=┆
0x1900…1920 01 20 01 4a 44 65 72 20 65 72 20 69 6e 64 65 6e 66 6f 72 20 64 65 20 73 69 64 73 74 65 20 31 2d ┆ JDer er indenfor de sidste 1-┆
0x1920…1940 32 20 7d 72 20 67 7d 65 74 20 6d 69 6e 64 73 74 20 31 30 20 73 75 70 65 72 74 61 6e 6b 65 72 65 ┆2 år gået mindst 10 supertankere┆
0x1940…1960 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 ┆cccccccccccccccccccccccccccccccc┆
[…0x1f…]