|
|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: MIKADOS |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about MIKADOS Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - metrics - download
Length: 6240 (0x1860)
Notes: Mikados TextFile, Mikados_K
Names: »REF01«
└─⟦98735d749⟧ Bits:30007443 8" floppy ( TEXT ) vedr. matematik i skibsindustrien
└─⟦this⟧ »REF01«
%___________
APPENDIKS E.
Det gælder for samtlige referater, at de ikke er en afskrift af båndoptag-
elser, men et efter interviewet nedskrevet referat. Referatet er af tidshen-
syn ikke blevet godkendt af den interviewede, hvorfor eventuelle fejlcitater
helt må tilskrives vores dårlige hukommelse.
%_____________________________________________________________
Referat af samtale med Herman Sørensen, skibsingeniør og lærer
%______________________
ved Helsingør Teknikum.
Samtalen fandt sted den 10-9-80 kl. 10-12 på Helsingør Teknikum.
Efter en kortere diskussion af, hvad vi egentlig mente med begre-
bet matematiske modeller, blev vi enige om, at vi åbenbart mente
det samme, bortset fra, at Herman Sørensen foretrak at bruge en
mere præcis navngivning af de enkelte modeller, som f.eks. styrke-
modeller.
Vi så herefter på, hvorledes matematikken allerede inden det
besluttedes at bygge skibet var anvendt i forskellige markedsana-
lysemodeller, for at afgøre hvilken type skib, der var behov for.
Selve planlægningen af skibet gennemgår så nogle faser, der
dels ligger i den viste rækkefølge, dels kører i ring, til det
endelige resultat er nået. De gennemgåede faser kan beskrives som
følger:
- Planlægning af skibets form af hensyn til holdbarhed og stabili-
tet, matematiske modeller indenfor hydrostatik.
- Formgivningsmæssige aspekter ved skibets bevægelse gennem van-
det, fremdrivning, matematiske modeller indenfor hydrodynamik.
- Modelforsøg i prøvetank med tilbageføring af resultater til den
foregående planlægning, "skaleringsmatematik".
- Produktionstekniske hensyn, som let kan modarbejde de førnævnte
aspekter, økonomi.
I selve bygningen af skibet indgår matematikken i produktionsplan-
lægningen, operationsanalyse, og i koncessionstekniske overvejel-
ser, økonomi, samt i mere produktionstekniske anvendelser, hvor
anvendelsen er mere uafklaret.
@
Sideløbende med gennemgangen af denne opdeling så vi på afsnit
af bogen "Principles of Naval Architecture", hvor vi bl.a. i
forbindelse med hydrostatikken, der er Herman Sørensens område,
så på emner som: tyngdepunktets beliggenhed, opdriftspunktets
flytning som følge af vandliniens flytning, betydningen af tyng-
depunktets og opdriftspunktets indbyrdes beliggenhed for skibets
sødygtighed.
Vi så endvidere på ting som beregning af materialetykkelser, og
vi så i bogen fra Det Norske Veritas: "Ships Load And Strength
Manual", der omhandler principperne for beregningen af en masse
dimensioneringer. I forbindelse med Det Norske Veritas så vi end-
videre udskrifter fra et program, der udfra ganske få oplysninger
om skibets type og dimensioner, gav oplysninger om de nødvendige
dimensioneringer, samt tegnede fladesnit af skibet.
Vi så, at det at tegne fladesnit af et skib, indebærer fitning
af nogle polynomier til flader, under hensyntagen til krav om
differentiable overgange mellem samstødende flader.
I forbindelse med styrkelære henvistes vi til Juncker Jensen,
Institut for Skibs-og Havteknik, DTH, af hvis lærebog om styrke-
lære vi da også fik kopi af nogle generelle dele.
Om modelforsøg i prøvetank (fik vi at vide, at de foregår på Skibs-
teknisk laboratorium, der er en selvejende institution under ATV
(Akademiet for de Tekniske Videnskaber). Her drives der privat
konsulentarbejde, og de har en meget avanceret prøvetank.
Af mere kuriøse ting fik vi at vide, at Teknikums studerende er
"godt funderet" til at bruge EDB, når de er færdige, og nogle få
er i stand til selv at udvikle anvendelsesprogrammel.
Teknikums matematik-og datalærelærer hedder Jørgen Middelboe,
Cand. Polyt. M., og er til rådighed for spørgsmål om Teknikums
matematikundervisning .