|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: MIKADOS |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about MIKADOS Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - download
Length: 8736 (0x2220)
Types: TextFile
Notes: Mikados_K
Names: »KONKLUS.K«
└─⟦98735d749⟧ Bits:30007443 8" floppy ( TEXT ) vedr. matematik i skibsindustrien
└─⟦this⟧ »KONKLUS.K«
%_____________ 3. KONKLUSION. Interviewene har bekræftet vores hypotese om, at der er opstået og består en historisk arbejdsdeling mellem matematisk grundforskning og forskning i an- vendt matematik, skibsbygningsgrundforskning, udvikling af normer, tests og skibsværftsuddannelserne. Det var således tydeligt, at JJJ, repræsenterende skibsbygningsgrundforsk- ning, arbejdede helt uafhængigt af forskningen i anvendt matematik og især af produktionen. Noget lignende kan siges om HS repræsenterende undervisning, omend knapt så udpræget i forholdet til produktionen. Fra produktionens side repræsenteret af NKK, var det (ikke overraskende) klart at (B&W) ikke bare arbejdede uafhængigt af de andre, men at det, efter NKK's mening, måtte være sådan, da de offentlige institutioner næppe ville kunne bidrage med noget af værdi for produktionen. NKK's opfattelse illustrerer nok det væsentligste problem ved denne - efter vores mening iøvrigt udmærkede - opdeling, nemlig kravet om et veludviklet kommunikationssystem. Det er i denne forbindelse interessant at bemærke, at den eneste form for kommunikation af forskningsresultater, som virkelig interesserer skibsværf- terne, er den, der foregår på programpakkeniveau. Vi kan i øvrigt, specielt efter vores interview på B&W, se, at skibsbyg- ningsindustriens anvendelse af videnskabeligt-tekniske beregninger næppe er repræsentativ, da en væsentlig del af disse beregninger ikke foretages på værfterne, men købes hos klassifikationsselskaberne. Vi har i det hele taget indtryk af, at det er specielt for værftsindustrien, at de økonomisk-admini- strative beregninger foregår decentralt, altså på værfterne, mens de teknisk- videnskabelige beregninger, eller udviklingen af dem, foregår relativt cen- tralt hos klassifikationsselskaber eller forskningslaboratorier (prøve-tank). Et andet træk, vi mener er specielt for værftsindustrien, er, at anvendelses- områderne for matematik er meget spredt institutionsmæssigt og indholdsmæs- sigt, idet de er fordelt på utrolig mange totalt uafhængige områder. Vores hypotese om, at der er et misforhold mellem de økonomisk-administrative beregninger og manglen på videnskabeligt-tekniske beregninger, kan vi nok be- kræfte, omend i en noget afsvækket form, idet forholdet ganske vist kan ob- serveres, men også kan begrundes rimeligt. Det er nemlig sådan, at de økono- misk-administrative beregninger ganske vist er relativt trivielle, men ofte strækker sig over måneder p.gr.a. konstant skiftende forudsætninger. Endvide- re er de økonomisk-administrative beregninger udsatte for pludselige totale ændringer i form af ændret lovgivning, renteniveau, overenskomster, etc og som følge af organisatoriske ændringer, idet for eksempel ændringer i le- delsen kan medføre drastiske ændringer i overordnede planlægningsprincipper med deraf følgende omlægninger af den samlede arbejdsgang. De teknisk-viden- skabelige beregninger er derimod, omend relativt komplicerede og til dels u- @ denfor den nutidige videnskabs rækkevidde,men til gengæld hurtigt udført (hos klassifikationsselskaberne), ofte under drastiske simplificeringer, og de er først og fremmest ikke så udsatte for pludselige principielle ændringer, selv om de kan ønskes ændret på detaljeniveau. Man kan i det hele sige, at man er langt mere fri i sin modellering af øko-adm beregninger end i tek-vid, da man kan ændre den adm-verden, men ikke naturlovene. En anden grund til den store forskel på investeret tid og man-power i økonomisk-administrative hhv. tek- nisk-videnskabelige beregninger, kan være, at selv små forbedringer i de øko- nomisk-administrative beregninger kan give et stort økonomisk udbytte, hvor- ved investeringerne i øko-adm. udvikling bliver betydeligt mere profitable end investeringerne i tek-vid. udvikling. På grund af den modelmæssige frihed i øko-adm. modeller er der også langt større sandsynlighed for at opnå resul- % _____ tater her, mens det måske ville være nødvendigt med meget store tekniske ud- viklingsafdelinger for at opnå interessante resultater på det tek-ved. om- råde. Det var vores mening at undersøge, om nogle af de sammenhænge, vi mente at kunne se indenfor styrkeberegninger i skibsbygning, kunne genfindes mere bredt indenfor skibsbygning som et hele. Vi har genfundet det forhold, at der sker en afvejen mellem teknisk-videnskabeligt begrundede designovervejelser og økonomisk-administrativt begrundede designovervejelser, altså f.eks. at et skib skal have en rimelig langskibsstyrke, være hurtigt, brændstoføkono- misk, men samtidigt enkelt (billigt) at producere (ingen dobbeltkrumme plader f.eks.) og helst af få forskellige standardkomponenter (plader med samme tyk- kelse f.eks). Parallelt med de før omtalte principielle forskelle på øko-adm. beregninger og tek-vid. beregninger, er der altså en tendens til, at de nød- vendigvis må smeltes sammen, når de ellers ville påvirke beslutningerne i to modsatte retninger. Vi fik ved vore interviews indtryk af en meget stærkt varierende opfattelse af betydningen af forskellige matematiske anvendelsesområder, en opfattelse der til tider kunne virke ligefrem modsætningsfyldt, og som skyldes, at de forskellige interviewede ikke måler "betydningsfuldhed" på samme måde eller på den samme akse, se nedenstående figur. @ Dette problem fører på en måde tilbage til vores oprindelige kortlægningspro- jekt, idet en undersøgelse af vores indsnævrede problemstilling, også inden- for andre områder, ville være godt hjulpet med en eller anden form for "mo- dellering af modeller", altså et værktøj til en kvalitativ og kvantitativ be- skrivelse af modeller. Vores Thesaurus-struktur, der delvis indgår i ovenstå- ende figur, er tænkt som et skridt på vejen mod en sådan "modellering af mod- eller", der muliggør (fremtvinger) en skelnen mellem forskellige modellers væsentlige karakteristika. Vi kan altså konkludere, at man har behov for en model-kortlægningsmetodik for at kunne gennemføre en sociologisk undersøgelse af modeller, nemlig til at lette analysen af interviews. Hvis man ville sige noget om, hvilke konsekvenser man burde lade den reelt anvendte matematik have for matematikundervisningen, kunne man udfra vores resultater, sammenholdt med de refererede undersøgelser fra Canada og Vest- tyskland, slutte, at eftersom de fleste matematikere, udenfor undervisning, beskæftiges ved økonomisk-administrativt arbejde, burde der undervises i dis- kret matematik. Men vil det også i fremtiden være sådan, at de matematiske anvendelser i (skibsbygnings-) industrien, bortset fra meget specielle om- råder, næsten udelukkende er koncentreret om de relativt brede økonomisk- administrative beregninger? Det er i det hele taget uklart, hvordan anvendelsen af matematik i industrien vil udvikle sig i den nære fremtid. Vil udviklingen i beregningsmuligheder (EDB) føre til en centralisering af matematikanvendelsen (som hos klassifika- tionsselskaberne) eller til en decentralisering, der jo som ved de økonomisk- administrative beregninger har store fordele i form af fleksible tilpasnings- muligheder til en dynamisk organisationsstruktur? Vil en øget grad af kom- pleksitet føre til en centralisering hos eksperterne (som indenfor styrke- lære) ? Det er svært at tage stilling til, om der skal satses på en central- isering af den matematisk uddannede arbejdskraft og dermed en homogenisering af de matematiske uddannelser. Og mon matematikuddannelser løsrevet fra en datalogisk uddannelse vil have en fremtid? Disse matematikuddannelsesmæssigt set vigtige problemer kan findes diskuteret i 4 artikler i det russiske tidsskrift Literaturnaya Gazeta, ifølge referat af R.P. Boas i The Mathematical Intelligencer, VOL 2, nr4 1980, og i det ame- rikanske SIAM News, gengivet i The Mathematical Intelligencer, VOL 3, nr1 1980. @
0x0000…0010 Line {l1=0x0e, l2=»%_____________«, l3=0x0e}
0x0010…0020 Line {l1=0x0e, l2=»3. KONKLUSION.«, l3=0x0e}
0x0020…0023 Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
[…0x1…]
0x0026…0074 Line {l1=0x4c, l2=»Interviewene har bekræftet vores hypotese om, at der er opstået og består en«, l3=0x4c}
0x0074…00c1 Line {l1=0x4b, l2=»historisk arbejdsdeling mellem matematisk grundforskning og forskning i an-«, l3=0x4b}
0x00c1…010e Line {l1=0x4b, l2=»vendt matematik, skibsbygningsgrundforskning, udvikling af normer, tests og«, l3=0x4b}
0x010e…0129 Line {l1=0x19, l2=»skibsværftsuddannelserne.«, l3=0x19}
0x0129…0175 Line {l1=0x4a, l2=»Det var således tydeligt, at JJJ, repræsenterende skibsbygningsgrundforsk-«, l3=0x4a}
0x0175…01c1 Line {l1=0x4a, l2=»ning, arbejdede helt uafhængigt af forskningen i anvendt matematik og især«, l3=0x4a}
0x01c1…0210 Line {l1=0x4d, l2=»af produktionen. Noget lignende kan siges om HS repræsenterende undervisning,«, l3=0x4d}
0x0210…025e Line {l1=0x4c, l2=»omend knapt så udpræget i forholdet til produktionen. Fra produktionens side«, l3=0x4c}
0x025e…02aa Line {l1=0x4a, l2=»repræsenteret af NKK, var det (ikke overraskende) klart at (B&W) ikke bare«, l3=0x4a}
0x02aa…02f8 Line {l1=0x4c, l2=»arbejdede uafhængigt af de andre, men at det, efter NKK's mening, måtte være«, l3=0x4c}
0x02f8…0346 Line {l1=0x4c, l2=»sådan, da de offentlige institutioner næppe ville kunne bidrage med noget af«, l3=0x4c}
0x0346…0391 Line {l1=0x49, l2=»værdi for produktionen. NKK's opfattelse illustrerer nok det væsentligste«, l3=0x49}
0x0391…03de Line {l1=0x4b, l2=»problem ved denne - efter vores mening iøvrigt udmærkede - opdeling, nemlig«, l3=0x4b}
0x03de…040e Line {l1=0x2e, l2=»kravet om et veludviklet kommunikationssystem.«, l3=0x2e}
0x040e…0459 Line {l1=0x49, l2=»Det er i denne forbindelse interessant at bemærke, at den eneste form for«, l3=0x49}
0x0459…04a6 Line {l1=0x4b, l2=»kommunikation af forskningsresultater, som virkelig interesserer skibsværf-«, l3=0x4b}
0x04a6…04d9 Line {l1=0x31, l2=»terne, er den, der foregår på programpakkeniveau.«, l3=0x31}
0x04d9…0526 Line {l1=0x4b, l2=» Vi kan i øvrigt, specielt efter vores interview på B&W, se, at skibsbyg-«, l3=0x4b}
0x0526…0573 Line {l1=0x4b, l2=»ningsindustriens anvendelse af videnskabeligt-tekniske beregninger næppe er«, l3=0x4b}
0x0573…05be Line {l1=0x49, l2=»repræsentativ, da en væsentlig del af disse beregninger ikke foretages på«, l3=0x49}
0x05be…060c Line {l1=0x4c, l2=»værfterne, men købes hos klassifikationsselskaberne. Vi har i det hele taget«, l3=0x4c}
0x060c…065a Line {l1=0x4c, l2=»indtryk af, at det er specielt for værftsindustrien, at de økonomisk-admini-«, l3=0x4c}
0x065a…06a9 Line {l1=0x4d, l2=»strative beregninger foregår decentralt, altså på værfterne, mens de teknisk-«, l3=0x4d}
0x06a9…06f6 Line {l1=0x4b, l2=»videnskabelige beregninger, eller udviklingen af dem, foregår relativt cen-«, l3=0x4b}
0x06f6…0745 Line {l1=0x4d, l2=»tralt hos klassifikationsselskaber eller forskningslaboratorier (prøve-tank).«, l3=0x4d}
0x0745…0794 Line {l1=0x4d, l2=»Et andet træk, vi mener er specielt for værftsindustrien, er, at anvendelses-«, l3=0x4d}
0x0794…07e1 Line {l1=0x4b, l2=»områderne for matematik er meget spredt institutionsmæssigt og indholdsmæs-«, l3=0x4b}
0x07e1…0827 Line {l1=0x44, l2=»sigt, idet de er fordelt på utrolig mange totalt uafhængige områder.«, l3=0x44}
0x0827…082a Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
0x082a…0879 Line {l1=0x4d, l2=»Vores hypotese om, at der er et misforhold mellem de økonomisk-administrative«, l3=0x4d}
0x0879…08c8 Line {l1=0x4d, l2=»beregninger og manglen på videnskabeligt-tekniske beregninger, kan vi nok be-«, l3=0x4d}
0x08c8…0915 Line {l1=0x4b, l2=»kræfte, omend i en noget afsvækket form, idet forholdet ganske vist kan ob-«, l3=0x4b}
0x0915…0963 Line {l1=0x4c, l2=»serveres, men også kan begrundes rimeligt. Det er nemlig sådan, at de økono-«, l3=0x4c}
0x0963…09b0 Line {l1=0x4b, l2=»misk-administrative beregninger ganske vist er relativt trivielle, men ofte«, l3=0x4b}
0x09b0…09ff Line {l1=0x4d, l2=»strækker sig over måneder p.gr.a. konstant skiftende forudsætninger. Endvide-«, l3=0x4d}
0x09ff…0a4c Line {l1=0x4b, l2=»re er de økonomisk-administrative beregninger udsatte for pludselige totale«, l3=0x4b}
0x0a4c…0a98 Line {l1=0x4a, l2=»ændringer i form af ændret lovgivning, renteniveau, overenskomster, etc og«, l3=0x4a}
0x0a98…0ae3 Line {l1=0x49, l2=»som følge af organisatoriske ændringer, idet for eksempel ændringer i le-«, l3=0x49}
0x0ae3…0b30 Line {l1=0x4b, l2=»delsen kan medføre drastiske ændringer i overordnede planlægningsprincipper«, l3=0x4b}
0x0b30…0b7e Line {l1=0x4c, l2=»med deraf følgende omlægninger af den samlede arbejdsgang. De teknisk-viden-«, l3=0x4c}
0x0b7e…0bcc Line {l1=0x4c, l2=»skabelige beregninger er derimod, omend relativt komplicerede og til dels u-«, l3=0x4c}
0x0bcc…0bcf Line {l1=0x01, l2=»@«, l3=0x01}
0x0bcf…0c1e Line {l1=0x4d, l2=»denfor den nutidige videnskabs rækkevidde,men til gengæld hurtigt udført (hos«, l3=0x4d}
0x0c1e…0c6c Line {l1=0x4c, l2=»klassifikationsselskaberne), ofte under drastiske simplificeringer, og de er«, l3=0x4c}
0x0c6c…0cbb Line {l1=0x4d, l2=»først og fremmest ikke så udsatte for pludselige principielle ændringer, selv«, l3=0x4d}
0x0cbb…0d09 Line {l1=0x4c, l2=»om de kan ønskes ændret på detaljeniveau. Man kan i det hele sige, at man er«, l3=0x4c}
0x0d09…0d58 Line {l1=0x4d, l2=»langt mere fri i sin modellering af øko-adm beregninger end i tek-vid, da man«, l3=0x4d}
0x0d58…0da6 Line {l1=0x4c, l2=»kan ændre den adm-verden, men ikke naturlovene. En anden grund til den store«, l3=0x4c}
0x0da6…0df3 Line {l1=0x4b, l2=»forskel på investeret tid og man-power i økonomisk-administrative hhv. tek-«, l3=0x4b}
0x0df3…0e42 Line {l1=0x4d, l2=»nisk-videnskabelige beregninger, kan være, at selv små forbedringer i de øko-«, l3=0x4d}
0x0e42…0e90 Line {l1=0x4c, l2=»nomisk-administrative beregninger kan give et stort økonomisk udbytte, hvor-«, l3=0x4c}
0x0e90…0edc Line {l1=0x4a, l2=»ved investeringerne i øko-adm. udvikling bliver betydeligt mere profitable«, l3=0x4a}
0x0edc…0f2b Line {l1=0x4d, l2=»end investeringerne i tek-vid. udvikling. På grund af den modelmæssige frihed«, l3=0x4d}
0x0f2b…0f7a Line {l1=0x4d, l2=»i øko-adm. modeller er der også langt større sandsynlighed for at opnå resul-«, l3=0x4d}
0x0f7a…0fb5 Line {l1=0x39, l2=»% _____«, l3=0x39}
0x0fb5…1003 Line {l1=0x4c, l2=»tater her, mens det måske ville være nødvendigt med meget store tekniske ud-«, l3=0x4c}
0x1003…104f Line {l1=0x4a, l2=»viklingsafdelinger for at opnå interessante resultater på det tek-ved. om-«, l3=0x4a}
0x104f…1056 Line {l1=0x05, l2=»råde.«, l3=0x05}
0x1056…10a2 Line {l1=0x4a, l2=»Det var vores mening at undersøge, om nogle af de sammenhænge, vi mente at«, l3=0x4a}
0x10a2…10ec Line {l1=0x48, l2=»kunne se indenfor styrkeberegninger i skibsbygning, kunne genfindes mere«, l3=0x48}
0x10ec…113b Line {l1=0x4d, l2=»bredt indenfor skibsbygning som et hele. Vi har genfundet det forhold, at der«, l3=0x4d}
0x113b…1188 Line {l1=0x4b, l2=»sker en afvejen mellem teknisk-videnskabeligt begrundede designovervejelser«, l3=0x4b}
0x1188…11d4 Line {l1=0x4a, l2=»og økonomisk-administrativt begrundede designovervejelser, altså f.eks. at«, l3=0x4a}
0x11d4…1221 Line {l1=0x4b, l2=»et skib skal have en rimelig langskibsstyrke, være hurtigt, brændstoføkono-«, l3=0x4b}
0x1221…1270 Line {l1=0x4d, l2=»misk, men samtidigt enkelt (billigt) at producere (ingen dobbeltkrumme plader«, l3=0x4d}
0x1270…12bf Line {l1=0x4d, l2=»f.eks.) og helst af få forskellige standardkomponenter (plader med samme tyk-«, l3=0x4d}
0x12bf…130e Line {l1=0x4d, l2=»kelse f.eks). Parallelt med de før omtalte principielle forskelle på øko-adm.«, l3=0x4d}
0x130e…135c Line {l1=0x4c, l2=»beregninger og tek-vid. beregninger, er der altså en tendens til, at de nød-«, l3=0x4c}
0x135c…13aa Line {l1=0x4c, l2=»vendigvis må smeltes sammen, når de ellers ville påvirke beslutningerne i to«, l3=0x4c}
0x13aa…13bf Line {l1=0x13, l2=»modsatte retninger.«, l3=0x13}
0x13bf…13c2 Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
0x13c2…140f Line {l1=0x4b, l2=»Vi fik ved vore interviews indtryk af en meget stærkt varierende opfattelse«, l3=0x4b}
0x140f…145c Line {l1=0x4b, l2=»af betydningen af forskellige matematiske anvendelsesområder, en opfattelse«, l3=0x4b}
0x145c…14a8 Line {l1=0x4a, l2=»der til tider kunne virke ligefrem modsætningsfyldt, og som skyldes, at de«, l3=0x4a}
0x14a8…14f5 Line {l1=0x4b, l2=»forskellige interviewede ikke måler "betydningsfuldhed" på samme måde eller«, l3=0x4b}
0x14f5…1520 Line {l1=0x29, l2=»på den samme akse, se nedenstående figur.«, l3=0x29}
0x1520…1523 Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
[…0x11…]
0x1556…1559 Line {l1=0x01, l2=»@«, l3=0x01}
0x1559…15a8 Line {l1=0x4d, l2=»Dette problem fører på en måde tilbage til vores oprindelige kortlægningspro-«, l3=0x4d}
0x15a8…15f6 Line {l1=0x4c, l2=»jekt, idet en undersøgelse af vores indsnævrede problemstilling, også inden-«, l3=0x4c}
0x15f6…1643 Line {l1=0x4b, l2=»for andre områder, ville være godt hjulpet med en eller anden form for "mo-«, l3=0x4b}
0x1643…1692 Line {l1=0x4d, l2=»dellering af modeller", altså et værktøj til en kvalitativ og kvantitativ be-«, l3=0x4d}
0x1692…16e1 Line {l1=0x4d, l2=»skrivelse af modeller. Vores Thesaurus-struktur, der delvis indgår i ovenstå-«, l3=0x4d}
0x16e1…1730 Line {l1=0x4d, l2=»ende figur, er tænkt som et skridt på vejen mod en sådan "modellering af mod-«, l3=0x4d}
0x1730…177c Line {l1=0x4a, l2=»eller", der muliggør (fremtvinger) en skelnen mellem forskellige modellers«, l3=0x4a}
0x177c…17c9 Line {l1=0x4b, l2=»væsentlige karakteristika. Vi kan altså konkludere, at man har behov for en«, l3=0x4b}
0x17c9…1818 Line {l1=0x4d, l2=»model-kortlægningsmetodik for at kunne gennemføre en sociologisk undersøgelse«, l3=0x4d}
0x1818…1852 Line {l1=0x38, l2=»af modeller, nemlig til at lette analysen af interviews.«, l3=0x38}
0x1852…1855 Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
[…0x7…]
0x186a…18b6 Line {l1=0x4a, l2=»Hvis man ville sige noget om, hvilke konsekvenser man burde lade den reelt«, l3=0x4a}
0x18b6…1902 Line {l1=0x4a, l2=»anvendte matematik have for matematikundervisningen, kunne man udfra vores«, l3=0x4a}
0x1902…194f Line {l1=0x4b, l2=»resultater, sammenholdt med de refererede undersøgelser fra Canada og Vest-«, l3=0x4b}
0x194f…199c Line {l1=0x4b, l2=»tyskland, slutte, at eftersom de fleste matematikere, udenfor undervisning,«, l3=0x4b}
0x199c…19eb Line {l1=0x4d, l2=»beskæftiges ved økonomisk-administrativt arbejde, burde der undervises i dis-«, l3=0x4d}
0x19eb…1a37 Line {l1=0x4a, l2=»kret matematik. Men vil det også i fremtiden være sådan, at de matematiske«, l3=0x4a}
0x1a37…1a83 Line {l1=0x4a, l2=»anvendelser i (skibsbygnings-) industrien, bortset fra meget specielle om-«, l3=0x4a}
0x1a83…1ace Line {l1=0x49, l2=»råder, næsten udelukkende er koncentreret om de relativt brede økonomisk-«, l3=0x49}
0x1ace…1aeb Line {l1=0x1b, l2=»administrative beregninger?«, l3=0x1b}
0x1aeb…1aee Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
0x1aee…1b3d Line {l1=0x4d, l2=»Det er i det hele taget uklart, hvordan anvendelsen af matematik i industrien«, l3=0x4d}
0x1b3d…1b89 Line {l1=0x4a, l2=»vil udvikle sig i den nære fremtid. Vil udviklingen i beregningsmuligheder«, l3=0x4a}
0x1b89…1bd8 Line {l1=0x4d, l2=»(EDB) føre til en centralisering af matematikanvendelsen (som hos klassifika-«, l3=0x4d}
0x1bd8…1c27 Line {l1=0x4d, l2=»tionsselskaberne) eller til en decentralisering, der jo som ved de økonomisk-«, l3=0x4d}
0x1c27…1c76 Line {l1=0x4d, l2=»administrative beregninger har store fordele i form af fleksible tilpasnings-«, l3=0x4d}
0x1c76…1cc2 Line {l1=0x4a, l2=»muligheder til en dynamisk organisationsstruktur? Vil en øget grad af kom-«, l3=0x4a}
0x1cc2…1d0e Line {l1=0x4a, l2=»pleksitet føre til en centralisering hos eksperterne (som indenfor styrke-«, l3=0x4a}
0x1d0e…1d5c Line {l1=0x4c, l2=»lære) ? Det er svært at tage stilling til, om der skal satses på en central-«, l3=0x4c}
0x1d5c…1daa Line {l1=0x4c, l2=»isering af den matematisk uddannede arbejdskraft og dermed en homogenisering«, l3=0x4c}
0x1daa…1df6 Line {l1=0x4a, l2=»af de matematiske uddannelser. Og mon matematikuddannelser løsrevet fra en«, l3=0x4a}
0x1df6…1e22 Line {l1=0x2a, l2=»datalogisk uddannelse vil have en fremtid?«, l3=0x2a}
0x1e22…1e71 Line {l1=0x4d, l2=»Disse matematikuddannelsesmæssigt set vigtige problemer kan findes diskuteret«, l3=0x4d}
0x1e71…1ebe Line {l1=0x4b, l2=»i 4 artikler i det russiske tidsskrift Literaturnaya Gazeta, ifølge referat«, l3=0x4b}
0x1ebe…1f0d Line {l1=0x4d, l2=»af R.P. Boas i The Mathematical Intelligencer, VOL 2, nr4 1980, og i det ame-«, l3=0x4d}
0x1f0d…1f58 Line {l1=0x49, l2=»rikanske SIAM News, gengivet i The Mathematical Intelligencer, VOL 3, nr1«, l3=0x49}
0x1f58…1f5f Line {l1=0x05, l2=»1980.«, l3=0x05}
0x1f5f…1f62 Line {l1=0x01, l2=»@«, l3=0x01}
0x1f62…1f80 00 00 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 ┆ cccccccccccccccccccccccccccc┆
0x1f80…1fa0 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 ┆cccccccccccccccccccccccccccccccc┆
[…0x14…]