|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: MIKADOS |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about MIKADOS Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - download
Length: 12480 (0x30c0)
Types: TextFile
Notes: Mikados_K
Names: »KAP11.K«
└─⟦98735d749⟧ Bits:30007443 8" floppy ( TEXT ) vedr. matematik i skibsindustrien
└─⟦this⟧ »KAP11.K«
%__________ APPENDIKS A. %__________________________________________________________ GENNEMGANG AF ANDRE KORTLÆGNINGSPROJEKTER OG DERES METODER. %____________ A. I Danmark. På 1. Landsmøde om Matematikken i Danmark i 1970 blev der ikke foretaget nogen egentlig undersøgelse af, hvordan og hvor matematikken anvendes i Dan- mark. Der blev derimod snakket noget om, hvorvidt man kan skelne mellem ren og anvendt matematik, og om hvordan man kan give de teoretiske matematikere en mulighed for at anvende matematikken i andre fag. Interessen var altså i højere grad koncentreret om, hvordan eksisterende matematik og eksisterende matematikere kunne bringes i anvendelse, end om den reelle matematikanvendel- se i Danmark. Denne interessefordeling kan måske ses som en afspejling af erhvervslivets yderst begrænsede interesse for sagen, idet der af ca. 50 ind- budte private erhvervsvirksomheder kun var fremmødt repræsentanter for 3, nemlig fra Jydsk Telefon-Aktieselskab, Århus, A/S Regnecentralen, Århus, og Den Danske Provinsbank A/S. (litt. 24). Der var endvidere et oplæg fra to kandidatinstruktorer om, i hvilke forbind- elser man kan tænke sig matematikken anvendt: Udover anvendelsen af matema- tikkens resultater og teknikker i videnskaber, hvor der er gamle traditioner for at anvende matematik, kan man tænke sig matematikkens metoder og tænke- måder anvendt i videnskaber, der ellers ikke forekommer matematificerbare. Endelig kan det i gruppe V's rapport nævnte forslag til fremme af en menta- litetsændring både hos matematikere og ikke-matematikere opfattes som et for- slag om bl.a. at starte en undersøgelse på lokalt plan af matematikkens an- vendelse i erhvervslivet og statsadministrationen. Resultatet skulle være en forbedret og specielt mere motiverende undervisning af ikke-matematikere. At formålet stadig er aktuelt kan bl.a. ses af foredragsfordelingen ved den 18. kongres for matematikere (litt. 23), hvor der af 35 foredrag kun var et, der handlede om matematik anvendt på et ikke-matematisk område, nemlig "Exchange of stability in a disequilibrium model", altså en meget abstrakt teori anvendt på en meget abstrakt økonomisk model, med andre ord en meget realitetsfjern anvendelse. En måling af, i hvor høj grad matematisk forskning foregår uden forbindel- se til ikke-matematiske områder, kan ses af svarene på spørgsmål 16, s. 262 (se bil. 1) i Planlægningsrådet for Forskningen's undersøgelse af forsknin- gens vilkår i Danmark inden for fagområderne engelsk og matematik (litt. 34). Et spædt men dog retningsvisende forsøg kunne være at udarbejde en oversigt over alle matematikuddannedes beskæftigelse i en tilpas detailleret gruppe- ring, i stil med DSTS's (Dansk selskab for teoretisk statistik) oversigt over medlemmernes beskæftigelse. (Se bil. 2). @ En anden indgang kunne være som Statistisk Forskningsenheds liste over an- vendt-statistik sagers oprindelse, en metode der dog vil strande på manglen på konsulenttjenester indenfor de fleste andre grene af matematikken. (Se bil. 3). Forberedelsesgruppen til det 2. Landsmøde om Matematikken i Danmark, der afholdes i 1981, har udarbejdet et spørgeskema (se bil. 4), der tænkes ud- sendt til en række udvalgte danske virksomheder. Det indeholder en ret de- tailleret uddybning af matematikkens anvendelse i virksomhederne, og har den store fordel, at det ikke kun finder matematisk uddannedes anvendelse af ma- tematik. Til gengæld giver undersøgelsen ikke nogen særlig beskrivelse af de reelle problemer, virksomheden har anvendt matematik til, endsige af de mate- matiske problemstillinger, hvorfor det er vanskeligt at anvende resultaterne til at skaffe kontakter til virksomheder med beslægtede problemer. Det samfundsvidenskabelige Forskningsråd har i samarbejde med Datacentralen startet et projekt med en ren registrering af samfundsvidenskabelig forskning i Danmark. Undersøgelsen, der udmærkede sig ved, at de indsamlede informati- oner blev gjort tilgængelige i et informationssøgningssystem, fik kun karak- ter af et pilotprojekt, da man ikke kunne opnå enighed om det fordelagtige i fortsatte bevillinger til projektet. Se i øvrigt referat af samtale med Jør- gen Nybroe (app. E). En mere statistisk undersøgelse, baseret på spørgeskemaer og ikke gjort tilgængelig i et informationssøgningssystem, af erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde, er foretaget af forskningssekretariatet. Undersøgelsen viser forsknings og udviklings fordeling på branchegrupper og produktgrup- per, og er altså ikke en undersøgelse af karakteren af de indgående viden- skabelige discipliner. (litt. 9). Se f.eks. bilag 8, som illustrerer opde- ling. %_____________ B. I udlandet. Oxford Study Groups with Industry, 1968-1971. (litt. 32). Formålet var at kontakte forskere i industrier, der var beskæftiget med pro- blemer, som på en eller anden måde involverede teorien om, eller formulerin- gen, anvendelsen eller den numeriske løsning af differentialligninger. Kontakten blev etableret gennem 4 1-uges møder, hvor repræsentanter for de inviterede firmaer fremlagde problemerne, de arbejdede med. De fremlagte pro- blemer blev til en vis grad løst på møderne, eller der blev tilknyttet en studerende til mange af projekterne. En del af problemerne blev således løst som eksamensprojekter. Den eneste egentlige informationsopsamling, der foregik, var nedskrivnin- gen af en kort beskrivelse af problemerne. @ Projektgruppe "Mathematik in der Industriegesellschaft". Matematikere med afsluttet højskoleuddannelse i erhvervslivet. (litt. 25-26). Formålet med projektet var at undersøge matematikernes situation og den mate- matiske indsats i erhvervslivet i Tyskland. Det viste sig ved samtaler med mange matematikere fra praksis, at det var bedst at gennemføre empiriske undersøgelser branchevis. En begrundelse er de meget forskellige kendetegn for matematikeres beskæftigelse i forskellige brancher. Den første undersøgelse skete i forsikringsbranchen, hvor 25% af de privat ansatte matematikere var beskæftiget. Siden er der lavet undersøgelser af matematikernes forhold i den kemiske industri og mineralolieindustrien, samt i regnecentre og software-firmaer. Da matematikere i modsætning til de fleste andre naturvidenskabsmænd ikke er organiseret som matematikere, kunne man ikke sende sende spørgemateriale direkte til den enkelte matematiker. Man startede derfor hver undersøgelse med en spørgeskema-undersøgelse af matematikanvendelsen i branchens enkelte firmaer. (litt. 26 s. 23-26). På denne måde fik man bl.a. en indgang til en undersøgelse af de enkelte matematikeres forhold. (se eks. på spørgsmål og svar i bil. 5). Mathematical Sciences in Canada. (litt. 1). Formålene med projektet var meget ambitiøse, nemlig: 1. At fastslå hvilke typer matematik der bruges i landet, og i hvilken ud- strækning. Samt at foreslå matematiske områder, der ikke studeres eller bruges i den udstrækning, man kunne ønske. 2. At beskrive og evaluere forskellige mulige typer matematisk forskning. 3. At vurdere nuværende og fremtidige arbejdskraft-forsyninger og behov på forskellige kompetence-niveauer. 4. At undersøge nuværende formål og metoder i matematiske uddannelser på alle niveauer, og foreslå mulige forbedringer. 5. At anbefale metoder til identifikation af betydningsfulde reelle problem- områder, der kan underkastes en matematisk behandling. Der blev anvendt fire principielt forskellige metoder til indsamlingen af den nødvendige information. For det første forsøgte man dels gennem nyhedsmedier og foreninger, dels gennem universiteternes ledelse, at kontakte de matematikere, der anvendte matematikken i andre fag, og de forskere fra andre fag, der var interesseret i matematikkens anvendelse i deres fag. Man forsøgte at få dem til at give deres mening til kende om følgende fem spørgsmål: 1. Hvilke typer matematik anvendes i øjeblikket indenfor din disciplin, og på hvilket niveau? 2. I hvilken udstrækning forventer du at matematikken vil påvirke din disci- plin i fremtiden, og i hvilken retning? 3. Er de studerende i din disciplin i besiddelse af de nødvendige matematiske færdigheder? Er der nogen nævneværdige mangler i deres matematiske uddan- nelse? @ 4. Hvilke praktiske mekanismer kan du foreslå til at lette samarbejdet med matematikere på områder som læseplans-design, fælles forskning, tværfag- lige seminarer, etc.? I hvilken udstrækning er disse mål ønskelige? 5. Hvad er hoved-forhindringerne for et bedre samarbejde mellem matematikere og brugere af matematik (administrative, finansielle, akademiske etc.)? Har du nogen forbedringsforslag? Der blev modtaget ca. 100 svar, der næsten uden undtagelse gik langt udover de fem spørgsmål. Det gennemgående problem, der blev peget på, drejede sig om holdninger, nemlig andre videnskabsmænds holdning til matematikere, og mate- matikeres holdning til andre videnskabers problemer. Derefter blev der holdt 8 1-dags seminarer for matematikere og ledere fra universiteter og læreanstalter, industrien, forretningsverdenen og statsad- ministrationen. På hvert seminar var deltagerne delt ligeligt mellem akade- mikere og ikke-akademikere, og diskussionen blev styret mod de følgende fem emner: a) Anvendeligheden af "post-secondary" matematisk uddannelse for en ikke-aka- demisk ansættelse. b) Hvilke personlige kvaliteter og professionelle kvalifikationer ledes der efter, når der ansættes matematikere til ikke-akademisk arbejde? c) Nutidige og fremtidige arbejdskraftbehov på forskellige matematiske områ- der. d) Mulighederne i personale-udveksling og fælles-projekter mellem matematiske institutter og matematik-anvendende organisationer. e) Fremtidsudsigterne for en vedvarende matematik-uddannelse på collegeniveau for ledere og matematik-brugere. Den største hindring for en mere effektiv matematik-anvendelse blev også på disse seminarer påstået at være lederes og matematikeres holdninger til hhv. matematik(ere) og de reelle problemers matematisk set mangelfulde natur. Projektets ledere besøgte 24 universiteter, hvor grupper af matematikere og matematikanvendere blev sat til at diskutere matematikkens nuværende og fremtidige rolle i den akademiske verden. Det fælles resultat af disse møder var, at alle grupper mente, at det blev nødvendigt for universiteternes mate- matikere at blive mere involveret i matematikkens anvendelser, uden at komme nærmere ind på, hvad det ville sige. Der blev også aflagt besøg hos en del matematik-anvendende organisationer, hvor det mest slående (striking) var den udbredte mening, at matematik-kandidater ikke var de bedste at ansætte til ikke-akademisk matematik-anvendelse. Arbejdsgiverne er tilbøjelige til at ansætte folk med en anden udddannelsesmæssig baggrund, som har skaffet deres matematiske viden henad vejen. Der blev endelig udsendt et 5 siders spørgeskema (litt. 1 s.222-227), der blev besvaret af 3231, hvoraf de 1830 var matematikere (graduates), mens de 1401 var medlemmer af de sponsorerende organisationer. Svarene blev SPSS-be- handlet, og nogle efterbehandlede resultater kan ses i bil.6. Gruppen mener i høj grad, at spørgeskema-undersøgelsen var besværet og pengene værd (7000$), da den giver 1830 matematikuddannedes mening om den uddannelse, de har modta- get. @ I øvrigt konstaterer forfatterne, at svarene på deres spørgsmål til indu- strier og institutioner om antallet af ansatte matematikere, ikke kan anven- des, da ledelserne åbenbart ikke er klar over, hvad matematikere er. F.eks. fik projektets ledelse på Bell Northern Research at vide, at "Matematik er meget vigtigt hos BNR, men matematikere, som sådan, er ikke. Vi har ikke haft meget held med matematikere." Da BNR så blev bedt om en liste over folk, der var beskæftiget med matematisk arbejde, viste det sig, at 76 ud af 126 havde en matematisk grad. En matematiker ansat i regeringen sagde ligeud, at folk i hans position af prestige og lønmæssige hensyn ville foretrække ikke at blive kaldt matematikere. De vil altså ikke blive fundet ved en eftersøgning af anvendte matematikere. @
0x0000…000d Line {l1=0x0b, l2=»%__________«, l3=0x0b}
0x000d…001b Line {l1=0x0c, l2=»APPENDIKS A.«, l3=0x0c}
0x001b…001e Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
[…0x1…]
0x0021…005e Line {l1=0x3b, l2=»%__________________________________________________________«, l3=0x3b}
0x005e…009b Line {l1=0x3b, l2=»GENNEMGANG AF ANDRE KORTLÆGNINGSPROJEKTER OG DERES METODER.«, l3=0x3b}
0x009b…009e Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
0x009e…00ad Line {l1=0x0d, l2=»%____________«, l3=0x0d}
0x00ad…00bc Line {l1=0x0d, l2=»A. I Danmark.«, l3=0x0d}
0x00bc…00bf Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
0x00bf…0109 Line {l1=0x48, l2=»På 1. Landsmøde om Matematikken i Danmark i 1970 blev der ikke foretaget«, l3=0x48}
0x0109…0157 Line {l1=0x4c, l2=»nogen egentlig undersøgelse af, hvordan og hvor matematikken anvendes i Dan-«, l3=0x4c}
0x0157…01a4 Line {l1=0x4b, l2=»mark. Der blev derimod snakket noget om, hvorvidt man kan skelne mellem ren«, l3=0x4b}
0x01a4…01f1 Line {l1=0x4b, l2=»og anvendt matematik, og om hvordan man kan give de teoretiske matematikere«, l3=0x4b}
0x01f1…023e Line {l1=0x4b, l2=»en mulighed for at anvende matematikken i andre fag. Interessen var altså i«, l3=0x4b}
0x023e…028b Line {l1=0x4b, l2=»højere grad koncentreret om, hvordan eksisterende matematik og eksisterende«, l3=0x4b}
0x028b…02da Line {l1=0x4d, l2=»matematikere kunne bringes i anvendelse, end om den reelle matematikanvendel-«, l3=0x4d}
0x02da…0325 Line {l1=0x49, l2=»se i Danmark. Denne interessefordeling kan måske ses som en afspejling af«, l3=0x49}
0x0325…0374 Line {l1=0x4d, l2=»erhvervslivets yderst begrænsede interesse for sagen, idet der af ca. 50 ind-«, l3=0x4d}
0x0374…03bf Line {l1=0x49, l2=»budte private erhvervsvirksomheder kun var fremmødt repræsentanter for 3,«, l3=0x49}
0x03bf…040c Line {l1=0x4b, l2=»nemlig fra Jydsk Telefon-Aktieselskab, Århus, A/S Regnecentralen, Århus, og«, l3=0x4b}
0x040c…0435 Line {l1=0x27, l2=»Den Danske Provinsbank A/S. (litt. 24).«, l3=0x27}
0x0435…0483 Line {l1=0x4c, l2=»Der var endvidere et oplæg fra to kandidatinstruktorer om, i hvilke forbind-«, l3=0x4c}
0x0483…04d0 Line {l1=0x4b, l2=»elser man kan tænke sig matematikken anvendt: Udover anvendelsen af matema-«, l3=0x4b}
0x04d0…051e Line {l1=0x4c, l2=»tikkens resultater og teknikker i videnskaber, hvor der er gamle traditioner«, l3=0x4c}
0x051e…056b Line {l1=0x4b, l2=»for at anvende matematik, kan man tænke sig matematikkens metoder og tænke-«, l3=0x4b}
0x056b…05b7 Line {l1=0x4a, l2=»måder anvendt i videnskaber, der ellers ikke forekommer matematificerbare.«, l3=0x4a}
0x05b7…0604 Line {l1=0x4b, l2=»Endelig kan det i gruppe V's rapport nævnte forslag til fremme af en menta-«, l3=0x4b}
0x0604…0653 Line {l1=0x4d, l2=»litetsændring både hos matematikere og ikke-matematikere opfattes som et for-«, l3=0x4d}
0x0653…06a0 Line {l1=0x4b, l2=»slag om bl.a. at starte en undersøgelse på lokalt plan af matematikkens an-«, l3=0x4b}
0x06a0…06ee Line {l1=0x4c, l2=»vendelse i erhvervslivet og statsadministrationen. Resultatet skulle være en«, l3=0x4c}
0x06ee…0739 Line {l1=0x49, l2=»forbedret og specielt mere motiverende undervisning af ikke-matematikere.«, l3=0x49}
0x0739…0785 Line {l1=0x4a, l2=» At formålet stadig er aktuelt kan bl.a. ses af foredragsfordelingen ved«, l3=0x4a}
0x0785…07d3 Line {l1=0x4c, l2=»den 18. kongres for matematikere (litt. 23), hvor der af 35 foredrag kun var«, l3=0x4c}
0x07d3…081f Line {l1=0x4a, l2=»et, der handlede om matematik anvendt på et ikke-matematisk område, nemlig«, l3=0x4a}
0x081f…086b Line {l1=0x4a, l2=»"Exchange of stability in a disequilibrium model", altså en meget abstrakt«, l3=0x4a}
0x086b…08b7 Line {l1=0x4a, l2=»teori anvendt på en meget abstrakt økonomisk model, med andre ord en meget«, l3=0x4a}
0x08b7…08d3 Line {l1=0x1a, l2=»realitetsfjern anvendelse.«, l3=0x1a}
0x08d3…0922 Line {l1=0x4d, l2=» En måling af, i hvor høj grad matematisk forskning foregår uden forbindel-«, l3=0x4d}
0x0922…096f Line {l1=0x4b, l2=»se til ikke-matematiske områder, kan ses af svarene på spørgsmål 16, s. 262«, l3=0x4b}
0x096f…09bd Line {l1=0x4c, l2=»(se bil. 1) i Planlægningsrådet for Forskningen's undersøgelse af forsknin-«, l3=0x4c}
0x09bd…0a0c Line {l1=0x4d, l2=»gens vilkår i Danmark inden for fagområderne engelsk og matematik (litt. 34).«, l3=0x4d}
0x0a0c…0a0f Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
0x0a0f…0a5c Line {l1=0x4b, l2=»Et spædt men dog retningsvisende forsøg kunne være at udarbejde en oversigt«, l3=0x4b}
0x0a5c…0aa9 Line {l1=0x4b, l2=»over alle matematikuddannedes beskæftigelse i en tilpas detailleret gruppe-«, l3=0x4b}
0x0aa9…0af8 Line {l1=0x4d, l2=»ring, i stil med DSTS's (Dansk selskab for teoretisk statistik) oversigt over«, l3=0x4d}
0x0af8…0b23 Line {l1=0x29, l2=»medlemmernes beskæftigelse. (Se bil. 2).«, l3=0x29}
0x0b23…0b26 Line {l1=0x01, l2=»@«, l3=0x01}
0x0b26…0b29 Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
0x0b29…0b75 Line {l1=0x4a, l2=»En anden indgang kunne være som Statistisk Forskningsenheds liste over an-«, l3=0x4a}
0x0b75…0bc2 Line {l1=0x4b, l2=»vendt-statistik sagers oprindelse, en metode der dog vil strande på manglen«, l3=0x4b}
0x0bc2…0c0d Line {l1=0x49, l2=»på konsulenttjenester indenfor de fleste andre grene af matematikken. (Se«, l3=0x49}
0x0c0d…0c18 Line {l1=0x09, l2=»bil. 3).«, l3=0x09}
0x0c18…0c1b Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
0x0c1b…0c68 Line {l1=0x4b, l2=» Forberedelsesgruppen til det 2. Landsmøde om Matematikken i Danmark, der«, l3=0x4b}
0x0c68…0cb5 Line {l1=0x4b, l2=»afholdes i 1981, har udarbejdet et spørgeskema (se bil. 4), der tænkes ud-«, l3=0x4b}
0x0cb5…0d01 Line {l1=0x4a, l2=»sendt til en række udvalgte danske virksomheder. Det indeholder en ret de-«, l3=0x4a}
0x0d01…0d4f Line {l1=0x4c, l2=»tailleret uddybning af matematikkens anvendelse i virksomhederne, og har den«, l3=0x4c}
0x0d4f…0d9d Line {l1=0x4c, l2=»store fordel, at det ikke kun finder matematisk uddannedes anvendelse af ma-«, l3=0x4c}
0x0d9d…0deb Line {l1=0x4c, l2=»tematik. Til gengæld giver undersøgelsen ikke nogen særlig beskrivelse af de«, l3=0x4c}
0x0deb…0e3a Line {l1=0x4d, l2=»reelle problemer, virksomheden har anvendt matematik til, endsige af de mate-«, l3=0x4d}
0x0e3a…0e88 Line {l1=0x4c, l2=»matiske problemstillinger, hvorfor det er vanskeligt at anvende resultaterne«, l3=0x4c}
0x0e88…0ecc Line {l1=0x42, l2=»til at skaffe kontakter til virksomheder med beslægtede problemer.«, l3=0x42}
0x0ecc…0ecf Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
0x0ecf…0f1c Line {l1=0x4b, l2=»Det samfundsvidenskabelige Forskningsråd har i samarbejde med Datacentralen«, l3=0x4b}
0x0f1c…0f6b Line {l1=0x4d, l2=»startet et projekt med en ren registrering af samfundsvidenskabelig forskning«, l3=0x4d}
0x0f6b…0fb9 Line {l1=0x4c, l2=»i Danmark. Undersøgelsen, der udmærkede sig ved, at de indsamlede informati-«, l3=0x4c}
0x0fb9…1007 Line {l1=0x4c, l2=»oner blev gjort tilgængelige i et informationssøgningssystem, fik kun karak-«, l3=0x4c}
0x1007…1055 Line {l1=0x4c, l2=»ter af et pilotprojekt, da man ikke kunne opnå enighed om det fordelagtige i«, l3=0x4c}
0x1055…10a3 Line {l1=0x4c, l2=»fortsatte bevillinger til projektet. Se i øvrigt referat af samtale med Jør-«, l3=0x4c}
0x10a3…10b9 Line {l1=0x14, l2=»gen Nybroe (app. E).«, l3=0x14}
0x10b9…1105 Line {l1=0x4a, l2=» En mere statistisk undersøgelse, baseret på spørgeskemaer og ikke gjort«, l3=0x4a}
0x1105…1152 Line {l1=0x4b, l2=»tilgængelig i et informationssøgningssystem, af erhvervslivets forskning og«, l3=0x4b}
0x1152…119d Line {l1=0x49, l2=»udviklingsarbejde, er foretaget af forskningssekretariatet. Undersøgelsen«, l3=0x49}
0x119d…11e9 Line {l1=0x4a, l2=»viser forsknings og udviklings fordeling på branchegrupper og produktgrup-«, l3=0x4a}
0x11e9…1235 Line {l1=0x4a, l2=»per, og er altså ikke en undersøgelse af karakteren af de indgående viden-«, l3=0x4a}
0x1235…1282 Line {l1=0x4b, l2=»skabelige discipliner. (litt. 9). Se f.eks. bilag 8, som illustrerer opde-«, l3=0x4b}
0x1282…1289 Line {l1=0x05, l2=»ling.«, l3=0x05}
0x1289…128c Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
[…0x1…]
0x128f…129f Line {l1=0x0e, l2=»%_____________«, l3=0x0e}
0x129f…12af Line {l1=0x0e, l2=»B. I udlandet.«, l3=0x0e}
0x12af…12b2 Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
0x12b2…12ed Line {l1=0x39, l2=»Oxford Study Groups with Industry, 1968-1971. (litt. 32).«, l3=0x39}
0x12ed…133b Line {l1=0x4c, l2=»Formålet var at kontakte forskere i industrier, der var beskæftiget med pro-«, l3=0x4c}
0x133b…1389 Line {l1=0x4c, l2=»blemer, som på en eller anden måde involverede teorien om, eller formulerin-«, l3=0x4c}
0x1389…13d1 Line {l1=0x46, l2=»gen, anvendelsen eller den numeriske løsning af differentialligninger.«, l3=0x46}
0x13d1…141d Line {l1=0x4a, l2=»Kontakten blev etableret gennem 4 1-uges møder, hvor repræsentanter for de«, l3=0x4a}
0x141d…146c Line {l1=0x4d, l2=»inviterede firmaer fremlagde problemerne, de arbejdede med. De fremlagte pro-«, l3=0x4d}
0x146c…14b7 Line {l1=0x49, l2=»blemer blev til en vis grad løst på møderne, eller der blev tilknyttet en«, l3=0x49}
0x14b7…1505 Line {l1=0x4c, l2=»studerende til mange af projekterne. En del af problemerne blev således løst«, l3=0x4c}
0x1505…151d Line {l1=0x16, l2=»som eksamensprojekter.«, l3=0x16}
0x151d…156b Line {l1=0x4c, l2=» Den eneste egentlige informationsopsamling, der foregik, var nedskrivnin-«, l3=0x4c}
0x156b…1597 Line {l1=0x2a, l2=»gen af en kort beskrivelse af problemerne.«, l3=0x2a}
0x1597…159a Line {l1=0x01, l2=»@«, l3=0x01}
0x159a…159d Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
0x159d…15d7 Line {l1=0x38, l2=»Projektgruppe "Mathematik in der Industriegesellschaft".«, l3=0x38}
0x15d7…1626 Line {l1=0x4d, l2=»Matematikere med afsluttet højskoleuddannelse i erhvervslivet. (litt. 25-26).«, l3=0x4d}
0x1626…1675 Line {l1=0x4d, l2=»Formålet med projektet var at undersøge matematikernes situation og den mate-«, l3=0x4d}
0x1675…16a2 Line {l1=0x2b, l2=»matiske indsats i erhvervslivet i Tyskland.«, l3=0x2b}
0x16a2…16f0 Line {l1=0x4c, l2=» Det viste sig ved samtaler med mange matematikere fra praksis, at det var«, l3=0x4c}
0x16f0…173e Line {l1=0x4c, l2=»bedst at gennemføre empiriske undersøgelser branchevis. En begrundelse er de«, l3=0x4c}
0x173e…1789 Line {l1=0x49, l2=»meget forskellige kendetegn for matematikeres beskæftigelse i forskellige«, l3=0x49}
0x1789…1794 Line {l1=0x09, l2=»brancher.«, l3=0x09}
0x1794…17e3 Line {l1=0x4d, l2=» Den første undersøgelse skete i forsikringsbranchen, hvor 25% af de privat«, l3=0x4d}
0x17e3…182e Line {l1=0x49, l2=»ansatte matematikere var beskæftiget. Siden er der lavet undersøgelser af«, l3=0x49}
0x182e…187c Line {l1=0x4c, l2=»matematikernes forhold i den kemiske industri og mineralolieindustrien, samt«, l3=0x4c}
0x187c…18a0 Line {l1=0x22, l2=»i regnecentre og software-firmaer.«, l3=0x22}
0x18a0…18ee Line {l1=0x4c, l2=» Da matematikere i modsætning til de fleste andre naturvidenskabsmænd ikke«, l3=0x4c}
0x18ee…193b Line {l1=0x4b, l2=»er organiseret som matematikere, kunne man ikke sende sende spørgemateriale«, l3=0x4b}
0x193b…1987 Line {l1=0x4a, l2=»direkte til den enkelte matematiker. Man startede derfor hver undersøgelse«, l3=0x4a}
0x1987…19d4 Line {l1=0x4b, l2=»med en spørgeskema-undersøgelse af matematikanvendelsen i branchens enkelte«, l3=0x4b}
0x19d4…19f3 Line {l1=0x1d, l2=»firmaer. (litt. 26 s. 23-26).«, l3=0x1d}
0x19f3…1a40 Line {l1=0x4b, l2=» På denne måde fik man bl.a. en indgang til en undersøgelse af de enkelte«, l3=0x4b}
0x1a40…1a81 Line {l1=0x3f, l2=»matematikeres forhold. (se eks. på spørgsmål og svar i bil. 5).«, l3=0x3f}
0x1a81…1a84 Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
0x1a84…1ab2 Line {l1=0x2c, l2=»Mathematical Sciences in Canada. (litt. 1).«, l3=0x2c}
0x1ab2…1ae8 Line {l1=0x34, l2=»Formålene med projektet var meget ambitiøse, nemlig:«, l3=0x34}
0x1ae8…1b34 Line {l1=0x4a, l2=»1. At fastslå hvilke typer matematik der bruges i landet, og i hvilken ud-«, l3=0x4a}
0x1b34…1b80 Line {l1=0x4a, l2=» strækning. Samt at foreslå matematiske områder, der ikke studeres eller«, l3=0x4a}
0x1b80…1baf Line {l1=0x2d, l2=» bruges i den udstrækning, man kunne ønske.«, l3=0x2d}
0x1baf…1bfa Line {l1=0x49, l2=»2. At beskrive og evaluere forskellige mulige typer matematisk forskning.«, l3=0x49}
0x1bfa…1c46 Line {l1=0x4a, l2=»3. At vurdere nuværende og fremtidige arbejdskraft-forsyninger og behov på«, l3=0x4a}
0x1c46…1c6b Line {l1=0x23, l2=» forskellige kompetence-niveauer.«, l3=0x23}
0x1c6b…1cb5 Line {l1=0x48, l2=»4. At undersøge nuværende formål og metoder i matematiske uddannelser på«, l3=0x48}
0x1cb5…1ce8 Line {l1=0x31, l2=» alle niveauer, og foreslå mulige forbedringer.«, l3=0x31}
0x1ce8…1d36 Line {l1=0x4c, l2=»5. At anbefale metoder til identifikation af betydningsfulde reelle problem-«, l3=0x4c}
0x1d36…1d71 Line {l1=0x39, l2=» områder, der kan underkastes en matematisk behandling.«, l3=0x39}
0x1d71…1dc0 Line {l1=0x4d, l2=»Der blev anvendt fire principielt forskellige metoder til indsamlingen af den«, l3=0x4d}
0x1dc0…1dd9 Line {l1=0x17, l2=»nødvendige information.«, l3=0x17}
0x1dd9…1e26 Line {l1=0x4b, l2=» For det første forsøgte man dels gennem nyhedsmedier og foreninger, dels«, l3=0x4b}
0x1e26…1e72 Line {l1=0x4a, l2=»gennem universiteternes ledelse, at kontakte de matematikere, der anvendte«, l3=0x4a}
0x1e72…1ec0 Line {l1=0x4c, l2=»matematikken i andre fag, og de forskere fra andre fag, der var interesseret«, l3=0x4c}
0x1ec0…1f0c Line {l1=0x4a, l2=»i matematikkens anvendelse i deres fag. Man forsøgte at få dem til at give«, l3=0x4a}
0x1f0c…1f3f Line {l1=0x31, l2=»deres mening til kende om følgende fem spørgsmål:«, l3=0x31}
0x1f3f…1f8b Line {l1=0x4a, l2=»1. Hvilke typer matematik anvendes i øjeblikket indenfor din disciplin, og«, l3=0x4a}
0x1f8b…1fa2 Line {l1=0x15, l2=» på hvilket niveau?«, l3=0x15}
0x1fa2…1ff0 Line {l1=0x4c, l2=»2. I hvilken udstrækning forventer du at matematikken vil påvirke din disci-«, l3=0x4c}
0x1ff0…201c Line {l1=0x2a, l2=» plin i fremtiden, og i hvilken retning?«, l3=0x2a}
0x201c…206b Line {l1=0x4d, l2=»3. Er de studerende i din disciplin i besiddelse af de nødvendige matematiske«, l3=0x4d}
0x206b…20b9 Line {l1=0x4c, l2=» færdigheder? Er der nogen nævneværdige mangler i deres matematiske uddan-«, l3=0x4c}
0x20b9…20c4 Line {l1=0x09, l2=» nelse?«, l3=0x09}
0x20c4…20c7 Line {l1=0x01, l2=»@«, l3=0x01}
0x20c7…2113 Line {l1=0x4a, l2=»4. Hvilke praktiske mekanismer kan du foreslå til at lette samarbejdet med«, l3=0x4a}
0x2113…2160 Line {l1=0x4b, l2=» matematikere på områder som læseplans-design, fælles forskning, tværfag-«, l3=0x4b}
0x2160…21a8 Line {l1=0x46, l2=» lige seminarer, etc.? I hvilken udstrækning er disse mål ønskelige?«, l3=0x46}
0x21a8…21f6 Line {l1=0x4c, l2=»5. Hvad er hoved-forhindringerne for et bedre samarbejde mellem matematikere«, l3=0x4c}
0x21f6…2242 Line {l1=0x4a, l2=» og brugere af matematik (administrative, finansielle, akademiske etc.)?«, l3=0x4a}
0x2242…2267 Line {l1=0x23, l2=» Har du nogen forbedringsforslag?«, l3=0x23}
0x2267…22b4 Line {l1=0x4b, l2=»Der blev modtaget ca. 100 svar, der næsten uden undtagelse gik langt udover«, l3=0x4b}
0x22b4…2303 Line {l1=0x4d, l2=»de fem spørgsmål. Det gennemgående problem, der blev peget på, drejede sig om«, l3=0x4d}
0x2303…2351 Line {l1=0x4c, l2=»holdninger, nemlig andre videnskabsmænds holdning til matematikere, og mate-«, l3=0x4c}
0x2351…2387 Line {l1=0x34, l2=»matikeres holdning til andre videnskabers problemer.«, l3=0x34}
0x2387…23d5 Line {l1=0x4c, l2=» Derefter blev der holdt 8 1-dags seminarer for matematikere og ledere fra«, l3=0x4c}
0x23d5…2422 Line {l1=0x4b, l2=»universiteter og læreanstalter, industrien, forretningsverdenen og statsad-«, l3=0x4b}
0x2422…246f Line {l1=0x4b, l2=»ministrationen. På hvert seminar var deltagerne delt ligeligt mellem akade-«, l3=0x4b}
0x246f…24bc Line {l1=0x4b, l2=»mikere og ikke-akademikere, og diskussionen blev styret mod de følgende fem«, l3=0x4b}
0x24bc…24c4 Line {l1=0x06, l2=»emner:«, l3=0x06}
0x24c4…2513 Line {l1=0x4d, l2=»a) Anvendeligheden af "post-secondary" matematisk uddannelse for en ikke-aka-«, l3=0x4d}
0x2513…252a Line {l1=0x15, l2=» demisk ansættelse.«, l3=0x15}
0x252a…2577 Line {l1=0x4b, l2=»b) Hvilke personlige kvaliteter og professionelle kvalifikationer ledes der«, l3=0x4b}
0x2577…25bc Line {l1=0x43, l2=» efter, når der ansættes matematikere til ikke-akademisk arbejde?«, l3=0x43}
0x25bc…260a Line {l1=0x4c, l2=»c) Nutidige og fremtidige arbejdskraftbehov på forskellige matematiske områ-«, l3=0x4c}
0x260a…2613 Line {l1=0x07, l2=» der.«, l3=0x07}
0x2613…2662 Line {l1=0x4d, l2=»d) Mulighederne i personale-udveksling og fælles-projekter mellem matematiske«, l3=0x4d}
0x2662…269a Line {l1=0x36, l2=» institutter og matematik-anvendende organisationer.«, l3=0x36}
0x269a…26e9 Line {l1=0x4d, l2=»e) Fremtidsudsigterne for en vedvarende matematik-uddannelse på collegeniveau«, l3=0x4d}
0x26e9…270e Line {l1=0x23, l2=» for ledere og matematik-brugere.«, l3=0x23}
0x270e…2711 Line {l1=0x01, l2=» «, l3=0x01}
0x2711…275e Line {l1=0x4b, l2=»Den største hindring for en mere effektiv matematik-anvendelse blev også på«, l3=0x4b}
0x275e…27ac Line {l1=0x4c, l2=»disse seminarer påstået at være lederes og matematikeres holdninger til hhv.«, l3=0x4c}
0x27ac…27f6 Line {l1=0x48, l2=»matematik(ere) og de reelle problemers matematisk set mangelfulde natur.«, l3=0x48}
0x27f6…2843 Line {l1=0x4b, l2=» Projektets ledere besøgte 24 universiteter, hvor grupper af matematikere«, l3=0x4b}
0x2843…288f Line {l1=0x4a, l2=»og matematikanvendere blev sat til at diskutere matematikkens nuværende og«, l3=0x4a}
0x288f…28dd Line {l1=0x4c, l2=»fremtidige rolle i den akademiske verden. Det fælles resultat af disse møder«, l3=0x4c}
0x28dd…292c Line {l1=0x4d, l2=»var, at alle grupper mente, at det blev nødvendigt for universiteternes mate-«, l3=0x4d}
0x292c…297a Line {l1=0x4c, l2=»matikere at blive mere involveret i matematikkens anvendelser, uden at komme«, l3=0x4c}
0x297a…29c7 Line {l1=0x4b, l2=»nærmere ind på, hvad det ville sige. Der blev også aflagt besøg hos en del«, l3=0x4b}
0x29c7…2a16 Line {l1=0x4d, l2=»matematik-anvendende organisationer, hvor det mest slående (striking) var den«, l3=0x4d}
0x2a16…2a62 Line {l1=0x4a, l2=»udbredte mening, at matematik-kandidater ikke var de bedste at ansætte til«, l3=0x4a}
0x2a62…2aaf Line {l1=0x4b, l2=»ikke-akademisk matematik-anvendelse. Arbejdsgiverne er tilbøjelige til at«, l3=0x4b}
0x2aaf…2afd Line {l1=0x4c, l2=»ansætte folk med en anden udddannelsesmæssig baggrund, som har skaffet deres«, l3=0x4c}
0x2afd…2b1d Line {l1=0x1e, l2=»matematiske viden henad vejen.«, l3=0x1e}
0x2b1d…2b6c Line {l1=0x4d, l2=» Der blev endelig udsendt et 5 siders spørgeskema (litt. 1 s.222-227), der«, l3=0x4d}
0x2b6c…2bb9 Line {l1=0x4b, l2=»blev besvaret af 3231, hvoraf de 1830 var matematikere (graduates), mens de«, l3=0x4b}
0x2bb9…2c07 Line {l1=0x4c, l2=»1401 var medlemmer af de sponsorerende organisationer. Svarene blev SPSS-be-«, l3=0x4c}
0x2c07…2c56 Line {l1=0x4d, l2=»handlet, og nogle efterbehandlede resultater kan ses i bil.6. Gruppen mener i«, l3=0x4d}
0x2c56…2ca4 Line {l1=0x4c, l2=»høj grad, at spørgeskema-undersøgelsen var besværet og pengene værd (7000$),«, l3=0x4c}
0x2ca4…2cf3 Line {l1=0x4d, l2=»da den giver 1830 matematikuddannedes mening om den uddannelse, de har modta-«, l3=0x4d}
0x2cf3…2cf9 Line {l1=0x04, l2=»get.«, l3=0x04}
0x2cf9…2cfc Line {l1=0x01, l2=»@«, l3=0x01}
0x2cfc…2d4a Line {l1=0x4c, l2=» I øvrigt konstaterer forfatterne, at svarene på deres spørgsmål til indu-«, l3=0x4c}
0x2d4a…2d98 Line {l1=0x4c, l2=»strier og institutioner om antallet af ansatte matematikere, ikke kan anven-«, l3=0x4c}
0x2d98…2de5 Line {l1=0x4b, l2=»des, da ledelserne åbenbart ikke er klar over, hvad matematikere er. F.eks.«, l3=0x4b}
0x2de5…2e31 Line {l1=0x4a, l2=»fik projektets ledelse på Bell Northern Research at vide, at "Matematik er«, l3=0x4a}
0x2e31…2e80 Line {l1=0x4d, l2=»meget vigtigt hos BNR, men matematikere, som sådan, er ikke. Vi har ikke haft«, l3=0x4d}
0x2e80…2ece Line {l1=0x4c, l2=»meget held med matematikere." Da BNR så blev bedt om en liste over folk, der«, l3=0x4c}
0x2ece…2f1c Line {l1=0x4c, l2=»var beskæftiget med matematisk arbejde, viste det sig, at 76 ud af 126 havde«, l3=0x4c}
0x2f1c…2f69 Line {l1=0x4b, l2=»en matematisk grad. En matematiker ansat i regeringen sagde ligeud, at folk«, l3=0x4b}
0x2f69…2fb4 Line {l1=0x49, l2=»i hans position af prestige og lønmæssige hensyn ville foretrække ikke at«, l3=0x49}
0x2fb4…3002 Line {l1=0x4c, l2=»blive kaldt matematikere. De vil altså ikke blive fundet ved en eftersøgning«, l3=0x4c}
0x3002…301d Line {l1=0x19, l2=»af anvendte matematikere.«, l3=0x19}
0x301d…3020 Line {l1=0x01, l2=»@«, l3=0x01}
0x3020…3040 00 00 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 ┆ cccccccccccccccccccccccccccccc┆
0x3040…3060 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 63 ┆cccccccccccccccccccccccccccccccc┆
[…0x3…]