⟦5178715a6⟧

TextFileVerbose

>fo @~SP.SYS.3/2~@
>a1 INTRODUKTION.
Form}let med denne brugs- og funktionsbeskrivelse (BRUFU) er at give
en samlet oversigt over alarmsystemets funktioner samt deres anvendelse.

BRUFUen henvender sig til 
>ul
alle,
der |nsker en beskrivelse af hvilke funktioner, systemet
indeholder.

I dette kapitel pr{senteres - ud over en oversigt over hele
alarmsystemet - dels de enkelte komponenter, der udg|r alarmsystemet,
dels hvorledes sammenh{ngen er mellem dem.

Endelig gives en kort oversigt over systemets funktioner. Disse vil
blive udf|rligt behandlet i de senere kapitler.

>a2 Oversigt
Form}let med alarmsystemet er at muligg|re transmission af alarmer fra
(telefon-)abonnenter til vagtcentraler samt transmission af styringer
den modsatte vej.

Tilslutningen til systemet er overv}get og sker p} 
abonnentstr{kningen p} samme ledning som bruges til almindelig
telefoni.

>ne24
Alarmsystemets funktion illustreres af f|lgende figur:


>sp22
>fg Funktion

P} alle telefoncentraler med alarmabonnenter placeres en datamaskine
- en s}kaldt terminalstation (TS). Denne s|rger for overv}gningen
af abonnentstr{kningen samt opsamling og videresendelse af alarmer
og styringer.

Alarmsystemet benytter et datanet, der er opbygget parallelt med
telefonnettet. Dette datanet benytter datamaskiner placeret dels
p} telefoncentralerne (TS), og dels p} netgruppecentre (NC) og
distriktscentre (DC).


>a2 Alarmsystemets komponenter
I dette afsnit vil vi se n{rmere p}  hvilke komponenter, alarmsystemet
best}r af.

I systemet indg}r f|lgende dele:

>ne 10
 - alarmudstyr (AU)
 - alarmterminal (AT)
 - AT vagtcentral (VC(AT))
 - intelligent vagtcentral (VC(IT))
 - terminalstation (TS)
 - netgruppecenter (NC)
 - distriktscenter (DC)
 - ekspeditionsterminaler
 - X.25 datanet (PAXNET)

>a3 Alarmudstyr (AU)
Dette er abonnentens centralskab incl. diverse alarmsl|jfer
(vinduesoverv}gning, r|gmeldere osv.) samt signalgivere for styringer 
(start af sprinkleranl{g, lukning af brandd|re osv).
AU leveres af private
vagtfirmaer. AUen er i stand til at kommunikere med
alarmterminalen.

Abonnentens alarmudstyr har selv mulighed for at v{lge til hvilken
vagtcentral eller brandstation en given alarm skal sendes, og om
den eventuelt skal sendes til flere modtagere.
Det skal imidlertid p} forh}nd aftales med vagtcentralen, at den kan
modtage alarmer fra den p}g{ldende abonnent.

>a3 Alarmterminal (AT)
Abonnenter sluttes p} alarmnettet ved hj{lp af en alarmterminal.
Alarmterminalen kan p} den ene side v{re tilsluttet en AU og til
den anden side telefonlinien.
AT danner skillefladen mellem abonnentens udstyr og alarmsystemet.

AT installeres hos abonnenten og varetager s}vel kommunikationen med
nettet som kommunikation med AUen.

AT fremstilles i fire udgaver:

  ATIS:  Indbygningskort med seriel interface (SERIF)
  ATIP:  Indbygningskort med parallel interface (PARIF)
  ATS :  Kabinetversion med seriel interface (SERIF)
  ATP :  Kabinetversion med parallel interface (PARIF)

Kabinetversionerne kan {ndres til:

  AT/AU: Kombineret alarmterminal og alarmudstyr.

Udvekslingen af information mellem alarmterminalen og terminalstationen
sker over abonnentens normale telefonlinie ved hj{lp af en s{rlig
teknik (8KHz udenb}ndssignalering), hvorved signalet i den ene ende overlejres tale-signalet
og i den anden ende filtreres fra igen.

Det er s}ledes muligt at benytte linien til almindelig taleoverf|ring
>ul
samtidig
med, at den bruges til alarmtransmission.

Abonnenten beh|ver imidlertid ikke at have telefon for at kunne
tilsluttes alarmnettet (men telefonlinien skal naturligvis etableres).

Hvis alarmterminalen er en kabinetversion, monteres den hos abonnenten i en sikret kasse med egen
str|mforsyning og 24-timers n|dstr|mreserve.

>a3 Vagtcentraler
En vagtcentrals hovedopgave er at modtage abonnentalarmer fra
abonnentens AU og pr{sentere dem for en operat|r.

De databytes, alarmen best}r af, kan indeholde detaljeret information
om alarmens type, hvor i bygningen den er opst}et osv. Det er imidlertid
op til det enkelte vagtselskab at definere hvilken betydning, de 
forskellige alarmkoder skal have.

Vagtcentralen har til enhver tid mulighed for at sende en styring til
AUen hos en af sine egne abonnenter. Ogs} disse styringer kan
till{gges forskellig betydning, fx

 - lukning af brandd|re
 - aktivering af sprinkleranl{g
 - fjernbetjening af pumpestationer
   etc.

For en given abonnent kan der godt eksistere flere vagtcentraler (fx
privat vagtcentral, olieselskab, brandstation osv.).

Af disse har een s{rlig status. Den kaldes den
>ul
prim{re vagtcentral
(PVC). Det vil typisk v{re PVC, der har leveret abonnentens AU.

De |vrige vagtcentraler kaldes
>ul
alternative vagtcentraler
(AVC).

Ogs} AVC har mulighed for at sende styringer til AU. Dette kr{ver
dog at den har f}et tildelt status som styrende AVC i forhold til
den givne abonnent.

PVC modtager kopi af alle alarmer, der sendes til AVC.

Vagtcentraler kan tilsluttes alarmsystemet p} to m}der afh{ngig
af abonnentantallet, nemlig som

 - AT-vagtcentral eller som
 - intelligent vagtcentral.

>a4 AT-vagtcentral (VC(AT))
Sm} vagtcentraler (op til 256 abonnenter) kan tilsluttes p} samme m}de
som centralskabet hos abonnenterne, nemlig via en alarmterminal.
En vagtcentral tilsluttet p} denne m}de kaldes en VC(AT).

Informationen, der kommer fra terminalstationen, er nu alarmer (med
identifikation af den abonnent, der sendte den) og informationen,
som vagtcentralen sender, er styringer af abonnentens AU.

Tilslutning p} denne m}de kr{ver blot en betjeningspult eller en datask{rm 
til at vise,
hvilke alarmer, der kommer (og fra hvem) samt til indtastning af
kommandoer.

Abonnenterne identificeres ved hj{lp af koder (0 til 255), b}de
ved pr{sentationen af alarmer p} betjeningspulten og ved afsendelse af 
styring.
Benyttes en datamaskine som VC(AT) kan VC(AT) eventuelt selv transformere abonnentkoden
til abonnentens navn og adresse.

>a4 Intelligent vagtcentral (VC(IT))
St|rre vagtcentraler tilsluttes TS direkte (fx via en V.24 modem
forbindelse med 1200 bps).

En s}dan tilslutning indeb{rer mulighed for at h}ndtere et vilk}rligt
stort antal alarmabonnenter.

Det skal dog understreges, at ogs} vagtcentraler med f} abonnenter
kan tilsluttes p} denne m}de.

Endvidere er der mulighed for at overf|re tekst-information til
en VC(IT).

Abonnenter identificeres ved hj{lp af 9-cifrede "alarmnetadresser".

>a3 Terminalstation (TS)
TS p} telefoncentralen er en datamaskine (RC3502). Den udg|r alarmsystemets
forbindelse til s}vel abonnenter (ATer) som vagtcentraler (af
s}vel type AT som type IT).

TS overv}ger konstant forbindelsen til de tilsluttede ATer, idet
de POLLes med faste intervaller.

Samtidig er TS en knude i datanettet.

>a3 Netgruppecenter (NC)
NC er den datamaskine (RC3502), der st}r p} telefonnettets netgruppecenter.

NC er en knude i datanettet.

NC virker som samleknude for TSerne i en netgruppe (op til 64).

NCs opgave er at overv}ge forbindelsen til de underliggende TSer
og afgive net-alarm til DC, hvis forbindelsen forsvinder.

>a3 Distriktscenter (DC)
DC er en st|rre datamaskine, der er anbragt i tilknytning til 
telefonnettets distriktscenter. Det er fra DC den underliggende 
del af alarmnettet overv}ges.

I det f|lgende vil forkortelsen "DC" blive brugt om selve
datamaskinen p} distriktscentret, mens udtrykket "distriktscenter"
vil blive brugt om lokationen.

DC omfatter en database med oplysninger om de tilsluttede
abonnenter og vagtcentraler.

DC modtager kopi af alle datapakker, der sendes i alarmsystemet.
Disse gemmes p} DCs disc (de "logges").

DC best}r af en RC8000 med 2 disce, magnetb}ndstation, printer, hovedkonsol
og operat|rkonsol. Herudover findes en RC3502 front-end, der
udg|r tilslutningen til PAXNET.
>ne32
Konfigurationen er f|lgende:
>sp30
>fg DC konfiguration.

>ul
Discene
bruges som baggrundslager for programmer og database. Selve databasen
beslagl{gger een af de fysiske disce.

>ul
Magnetb}ndstationen
bruges til sikkerhedskopiering af databasen samt ved dumpning af
log-filen.

>ul
Printeren
bruges ved udskrifter fra databasen og log-filen samt til udskrift
af ordresedler o.l. til installationskontoret.

>ul
Hovedkonsollen
bruges til kommunikation med RC8000s monitor og operativsystem.

>ul
Operat|rkonsollen
bruges til kommunikation med alarmsystemets applikationer i RC8000.
Kommandoerne p} operat|rkonsollen gives i MML (Man Machine Language
if|lge CCITTs rekommendationer Z.311 til Z.359).

>a3 Ekspeditionsterminal
I tilknytning til DC findes en ekspeditionsterminal hvorfra
oplysninger om nye abonnenter og vagtcentraler indtastes
i systemet. Ogs} {ndringer indtastes herfra.

Kommunikationen er formatorienteret, dvs. der s{ttes hele
sk{rmbilleder ("formularer") op. Disse indeholder
fortrykte tekster samt felter til at indtaste de |nskede oplysninger.

>a3 PAXNET
Forbindelsen mellem systemets forskellige datamater
(TS, NC og DC) varetages af PAXNET.

PAXNET er et X.25/3 packet switching datanet efter CCITTs
rekommendationer.

Forbindelserne mellem PAXNET-knuder kan v{re HDLC-forbindelser med 
PCM-transmission (Pulse Code Modulation). Overf|ringshastigheden  p}
disse linier  er 64Kb/s.

Alarmsystemets tilslutning til PAXNET sker ved hj{lp af en X.25
DTE-tilslutning (Data Terminal Equipment).
S}ledes ligger alarmsystemets programmel og PAXNETs programmel i de samme 
fysiske maskiner, men deres software interfaces muligg|r, at de kan adskilles
i hver sin maskine.

>ne25
>a2 Alarmnettets struktur
Alarmnettet er hierarkisk opbygget:

>sp 20
>fg Alarmnettets struktur.

Det skal understreges, at alarmsystemets struktur ("topologi") ikke n|dvendigvis
falder sammen med topologien for PAXNET. S}ledes kan PAXNET indeholde
flere knuder samt alternative veje mellem de forskellige knuder.

Der skelnes mellem alarmnettets 
>ul
logiske
forbindelser mellem TSer, NCer og DCer, og PAXNETs 
>ul
fysiske
forbindelser mellem netknuderne.

S}ledes kan en eller flere fysiske forbindelser godt v{re afbrudt
uden at dette beh|ver have nogen indflydelse p} de logiske forbindelser.

>ne25
Dette illustreres af f|lgende figur:

>sp 18
>fg Logiske og fysiske forbindelser

>a3 Nummerering i alarmnettet
Alarmsystemets netstruktur afspejles i nummereringen af abonnenter,
vagtcentraler og knuder, idet hver af disse f}r tildelt en 9-cifret
alarmnetadresse opbygget efter f|lgende system:

>ne10
   A-BB-CC-DDDD

hvor

A @@@@@ angiver DC-nummer
>sp0
BB@@@@@ angiver NC-nummer under DC
>sp0
CC@@@@@ angiver TS-nummer under NC
>sp0
DDDD@@@ angiver abonnent-nummer under TS
        (DDDD kaldes ogs} "mikroadresse")

Det skal understreges, at alarmnetadresser ikke har 
noget med telefonnumre
at g|re.

>a2 Alarmsystemets funktioner
I dette afsnit vil systemets funktioner blive skitseret. De er alle
udf|rligt beskrevet i de efterf|lgende kapitler.

>ul
Oprettelse af vagtcentraler
styres fra DC. Relevante oplysninger indtastes via ekspeditionsterminalen
i DCs database og de videregives automatisk til de
ber|rte TSer. Se kapitel 3.

>ul
Oprettelse af abonnenter
foreg}r i et samspil mellem DC og vagtcentral. De relevante 
abonnentoplysninger indtastes via ekspeditionsterminalen p} DC i
databasen. Se kapitel 2.

>ul
Nedl{ggelse af vagtcentraler
styres af DC-operat|ren. Se kapitel 3.

>ul
Nedl{ggelse af abonnenter
foreg}r i et samspil mellem DC-operat|ren og vagtcentralen. Se kapitel 2.

>ul
H}ndtering af alarmer
foreg}r autonomt i systemet, dvs. TS opsamler og videresender alarmer
til vagtcentral automatisk. H}ndtering af alarmer er beskrevet i
kapitel 4.

>ul
H}ndtering af styringer
initieres fra vagtcentralen og sendes automatisk gennem nettet til
den p}g{ldende AU. H}ndtering af styringer er beskrevet i kapitel 4.

>ul
Logning
af alle meddelelser (incl. alarmer og styringer) udf|res automatisk
af systemet. Alle log-meddelelser gemmes p} disc p} DC i et vist
tidsrum. Herefter arkiveres de p} magnetb}nd. Logning er beskrevet
i kapitel 5.

>ul
Overv}gning
er en af de vigtigste funktioner i alarmsystemet. Dels overv}ges
abonnentlinierne for brud og d}rlige transmissionsegenskaber. Ogs} selve
TSernes, NCernes og DCernes funktioner overv}ges.
Overv}gning er beskrevet i kapitel 6.

>ul
Vagtflytning
er en facilitet, der muligg|r at en vagtcentral for en periode kan
overflytte sine abonnenter til en anden vagtcentral (fx om natten,
under ferie etc.).
Vagtflytning er beskrevet i kapitel 7.

>ul
Fejlfinding
tilgodeses i alarmsystemet p} flere m}der. DC kan beordre ATen
til at udf|re en test (intern test). Vagtcentralen kan beordre
sit udstyr hos abonnenten (AU) til at udf|re en test (ekstern test).
Fejlfinding er beskrevet i kapitel 8.

>ul
Kryptering
af transmissionen p} abonnentlinien er en funktion, der kan tilbydes
abonnenter med stort behov for sabotagesikring (fx banker). Kryptering
er beskrevet i kapitel 9.

I kapitel 10 om systemet i
>ul
drift
beskrives funktioner som:

   - taksering
   - generelle meddelelser
   - abonnentoplysninger
   - opdatering af gr{nser
«eof»
DataMuseum.dk

RC3500

⟦5178715a6⟧ TextFileVerbose

Derivation

TextFileVerbose
