|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: RC4000/8000/9000 |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about RC4000/8000/9000 Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - metrics - download
Length: 96768 (0x17a00)
Types: TextFile
Names: »savebog«
└─⟦667bb35d6⟧ Bits:30007480 RC8000 Dump tape fra HCØ.
└─⟦4334b4c0b⟧
└─⟦this⟧ »savebog«
\f
1. Udfordringen.
----------------
Fra Japan og USA, fra videnskabsmænd og politikere, fra en
Servan-Schreiber og en Tony Benn kan vi igen og igen få en
bestemt påstand bevidnet: mikrodatamaten betegner en udvik-
ling, der er uden historisk sidestykke.
De sidste godt hundrede års industrielle udvikling har
resulteret i, at det hårde, fysiske arbejde er overtaget af
maskiner. De kollosale ændringer den udvikling har indebåret
for samfundet og for den enkeltes daglige tilværelse, har vi
haft 3-4 generationer til at lære at leve med.
Den udvikling vi nu står midt i, vil i løbet af ganske
få tiår gøre for informationsbehandling og viden, hvad
industrialiseringen har gjort for det fysiske arbejde. De
forandringer for samfund og den enkelte, som denne udvikling
vil indebære, kan vise sig større end de ændringer, in-
dustrialiseringen indebar.
Og tilvænningsperioden bliver langt kortere!
Ingen af os kan i dag overskue konsekvenserne. Samtidig
er det vores generations måske overhovedet største udfordring
at medvirke ved formningen af den nye teknologi, eller
rettere: dens anvendelse og dermed de konsekvenser, den får
for samfundet, for virksomhederne og for den enkelte.
Men hvordan skal vi overhovedet begribe en industrialisering
på områderne viden og information?
En af nøglerne kan være at forstå, hvad det vil sige, at et
produkt - et værktøj - har et vidensindhold.
I gymnasiet i 50'erne og 60'erne brugte man megen tid og
flid på at indlære brugen af en logaritmetabel. Men den viden
blev mange ellers svære og tidskrævende regneopgaver langt
lettere og hurtigere at løse. Nutidens skoleelever behøver
ikke den viden, for den er nedlagt i det værktøj, som for os
alle i dag er simpelt og selvfølgeligt: den lille og billige,
elektronoske regnemaskine.
Dagens skoleelever arbejder - meget naturligt - derfor
med den mere komplicerede opgave ved hjælp af tilsvarende
tabeller at gennemføre sandsynlighedsberegninger. Det er da
vist til at forudse, at hvis behovet for den færdighed er
stort nok, vil disse tabeller på tilsvarende måde komme i
billigt "lommeformat".
Og på vore ingeniøruddannelser lærer man i dag studenter-
ne en hel masse om, hvad transistorer er, og hvordan de
virker. Den viden vil der selvfølgelig stadig være enkelte
eksperter, der skal bruge. Men det store antal ingeniører kan
lægge den bag sig. Den er indbygget i mikroelektronikkens
komponenter. Det, de skal vide, er hvordan de kan anvende
disse komplekse, programmerbare komponenter i produktudvik-
lingen.
Udover at anskueliggøre, hvilke krav udviklingen stiller
til vort uddannelsessystem, skulle disse antydede eksempler
illustrere, hvad det vil sige, at vidensindholdet i produkter
og værktøj stiger.
\f
2
1.1 Historiens lære.
--------------------
Med det udgangspunkt, at mikrodatamaterne betegner en udvik-
ling uden historisk sidestykke, kan det måske forekomme en og
anden lidt underfundigt, at rådet til den, der skal orientere
sig i mikrodatamaternes brogede verden, er: tag ved lære af
historien.
Ved vurderingen af hvilke konsekvenser, mikrodatamaterne
vil få for virksomheden, er der ikke meget at lære af
historien. Her kræves for alvor nytænkning, fantasi og mod.
Når man imidlertid er nået til det stade, hvor man skal finde
en leverandør og et produkt, så kan man i høj grad have glæde
af at kende historien, for på dette område gentager historien
sig - man kan fristes til at sige: indtil det trivielle.
Drivkraften bag udviklingen er selve teknologien omkring
produktionen af den grundlæggende hardware, selve den datama-
tiske intelligens. Denne teknologi forfines til stadighed og
- forbavsende nok - med ret konstant hastighed. Ydeevnen pr.
prisenhed forbedres med en faktor 10 på 5 år svarende til en
fordobling på godt halvandet år. Det forvenets, at denne
udviklingtakt vil holde sig på fuld styrke i hvert fald frem
til 1990.
Når det med relativ stor sikkerhed er muligt at spå om
udviklingstakten så mange år frem, er det, fordi der i
væsentlige er tale om forfinelse af allerede kendt teknologi.
Selvom der er ret store, praktiske problemer omkring den
fortsatte udvikling - og selvom der kan komme afvigelser i
udviklingstakten på grund af disse problemer - så er der, på
10 års sigt, ingen fundamentale, fysiske begrænsninger.
Den grundlæggende byggeklods i al edb-materiel er en
transistor, og næsten alle elektroniske enheder i et edb-
system består af et stort antal ensartede transistorer sat
sammen i forskellige mønstre. På grund af denne høje grad af
ensartethed består fremstillingsopgaven af disse datamatiske
komponenter i at producere og forbinde så mange ensartede
transistorer, som muligt pr. krone.
Dette sker ved, at komponentproducenterne med fototeknik
"tegner" mange transistorer på et lille stykke silicium, og
det, disse producenter stadig bliver dygtigere til, er at
tegne transistorerne tættere og tættere. En integreret kreds,
der er den komponent, datamatproducenterne får at arbejde
med, er en sådan siliciumskive forsynet med ledninger og
indkapslet i plastic.
Denne teknologi vil i de kommende år blive suppleret af
andre teknologier, men det ser ikke ud til, at nogen af disse
inden 1990 vil kunne overtage siliciumskivernes centrale
rolle som datamatiske komponenter. Derimod vil de på en række
punkter forventeligt få betydning som supplement.
Den skitserede teknologiske udvikling får til stadighed
meget kraftige markedsmæssige konsekvenser. Disse konsekven-
ser melder sig, når visse tærskelværdier i henseende til
datamatisk kapacitet i forhold til fysisk størrelse og pris
passeres. Det vil f.eks. få kraftig indflydelse på brugsmøn-
\f
3
steret, når standardtelefoner omkring 1985 vil indeholde en
datamat med en kapacitet svarende til de i dag kendte
mikrodatamater.
For at forestille sig forløbet kan man tænke på den
udvikling, som lommeregneren har været igennem. Først pas-
seres den grænse, hvor det blev muligt at pakke et passende
funktioner indenfor det fysiske volumen: lommeformat. Så
faldt prisen. Endelig steg kompleksiteten af de funktioner,
der tilbydes på lommeregnere.
Ser vi på situationen netop nu ved 1980'ernes begyndelse,
kan vi konstatere, at mikroprocessorerne er midt i dette
forløb, og at forløbets sidste faser er på tegnebrædtet og
så småt forhåndsannonceret af leverandørerne.
Først blev det fysisk muligt at placere en hel simpel
centralenhed på en integreret kreds, og dermed var begrebet
mikroprocessor skabt. Derefter faldt priserne så komponenten
"en mikroprocessor" i dag ligger i et prisniveau omkring 100
kr. I sidste del af 1970'erne blev dette område præget af,
at mikroprocessorerne blev hurtigere og de voksede i komplek-
sitet, så deres funktioner kom til at svare til niveauet af
de på markedet kendte små og middelstore datamater.
Den forudsigelige næste fase bliver, at en integreret
kreds rummer såvel en avanceret og hurtig centralenhed, som
et primært lager af rimelig størrelse.
Udviklingen på komponentområdet slår med en vis forsin-
kelse igennem på markedet for de færdige datamatiske syste-
mer, og effekten viser sig på to principielt forskellige
måder. For det første anvendes de nyere og hurtigere og mere
ydedygtige komponenter til at forbedre de eksisterende pro-
dukter. For det andet anvendes komponenterne til udformning
af nye produkter, der i hele deres konstruktion er tilret-
telagt efter netop at udnytte den nye teknologi bedst muligt.
I dette sidste tilfælde tales om en ny produktgeneration.
Minidatamaternes fremkomst i halvfjerdsernes begyndelse var
et typisk eksempel herpå. Disse selvstændige datamatiske
systemer kunne vinde indpas på områder, hvor anvendelse af
selvstændige datamater hidtil havde været umuliggjort af
økonomiske årsager. Disse nye områder stillede imidlertid nye
krav til datamatens funktioner og nødvendiggjorde derfor
udviklingen af nye operativsystemer og øvrigt basisprogram-
mel. En ny datamatisk produktgeneration er typisk karak-
teriseret ved denne kombination af ny teknologi, nye anven-
delsesområder og nyt basisprogrammel.
Indenfor den etablerede produktgeneration vil anvendelsen
af nye komponenter give sig udslag i, at produkternes ydeevne
stiger ret kraftigt til nogenlunde stabile eller lidt falden-
de priser. De egentligt nye produkter er væsentligt mindre og
med en ret begrænset ydeevne, men til gengæld med radikalt
lavere pris.
De etablerede edb-brugere fortsætter ret længe med den
etablerede produktgeneration. Årsagen hertil er, at disse
brugere har udviklet brugerprogrammel og erfaring i udvikling
og anvendelse af brugerprogrammel indenfor de rammer, som
denne produktgeneration afstikker. Det er derfor en omfatten-
\f
4
de omstillingsproces, såvel for edb-folk som for brugere, at
inddrage anvendelse af nye produktgenerationer på de områder,
hvor der allerede er etableret edb-løsninger.
Konsekvensen af denne udvikling er ofte, at den etab-
lerede edb-bruger med nogen fortrydelse må konstatere, at de
edb-brugere, der er kommet til senere, har bedre og mere
avancerede systemer.
De markedsmekanismer, der knytter sig til et skift i
produktgeneration, kendes fra fremkomsten af servicebureauer-
ne og senere fra minidatamatens gennembrud. En bestemt måde
at anvende teknologien på er teknisk-økonomisk fordelagtig,
og der opstår en sand trængsel af leverandører, der vil
udnytte denne situation.
Man skal her forstå leverandørernes situation - hvis man
vil forstå markedsudviklingen: timingen er af yderste vigtig-
hed, for så længe den nye måde at anvende teknologien på -
den nye produktgeneration - er ny, så er den egentlige
konkurrent på markedet de gamle anvendelsesformer. I den
konkurrence har man den teknologiske udvikling "på sin side",
og markedsmulighederne er lovende. Forpasser man det tid-
spunkt skal man ind på et marked i konkurrence på lige fod
med etablerede leverandører, og det kan være svært.
Markedsføringen vil således have en tendens til "for-
jagelse", hvor man taler højt om den nye teknologis mulig-
heder - og mindre højt om, at den ønskværdige - måske
nødvendige - udvikling af færdigt, professionelt udformet,
dokumenteret og gennemprøvet programmel og undervisning-
smateriale måske halter noget bagefter. Ligeledes kan de nye
anvendelsesformer typisk stille krav om en vis ny teoridan-
nelse samt om visse standardiseringer. Også disse "detailler"
lader vente på sig.
Efter en vis periode vil brugernes krav om profes-
sionalisme i systemløsningerne stige, hvilket medfører, at
fårene sorteres fra bukkene i leverandørernes kreds. Man kan
derfor dårligt læse listen over hundredevis af mikrodatamat-
leverandører i Danmark i dag uden at spekulere på, hvor mange
af dem, der stadig opererer på markedet om 3 eller 5 år.
Der er to forhold, der gør, at mikrodatamaterne kan komme
hurtigere igennem den tumultariske - og måske professionelt
lidt usikre - gennembrudstid.
For det første er det for denne produktgeneration til-
syneladende lykkedes at realisere, hvad der i umindelige
tider har været talt om, nemlig det, der blandt fagfolk
kaldes programportabilitet. Dvs. at programmel kan udvikles,
så det kan køre på en lang række forskellige produkter. Det
niveau af industristandards, som denne portabilitet forudsæt-
ter, er i stor udstrækning realiseret på mikrodatamatmar-
kedet. Det effektiviserer ganske betragteligt programme-
ludviklingsarbejdet, hvilket igen betyder, at udbuddet af
professionelle programmelsystemer til mikrodatamater allerede
i dag er betragteligt - og hastigt stigende. Afhængigheden af
hardware-leverandøren såvel som software-leverandøren falder
tilsvarende.
For det andet tegner der sig et billede af den standar-
\f
5
disering af datamatsammenkoblinger, som klart er en forudsæt-
ning for virkelig rationel udnyttelse af mikrodatamaterne som
et reelt alternativ også på området for store integrerede
informationssystemer. En række leverandører og standardise-
ringsorganisationer arbejder ihærdigt på at fastlægge stan-
darder for lokalnet, der populært sagt er en billig metode
til sammenkobling af mange systemer indenfor et geografisk
begrænset område.
\f
6
1.2 Brugerens dilemma.
----------------------
For den, der konkret skal opgøre behov og kriterier for
anvendelse og anskaffelse af mikrodatamater, ser verden groft
fortalt sådan ud: Fører man en forsigtig, afventende politik,
risikerer man at glide bagud af dansen. Konkurrenterne satser
måske hurtigere på de muligheder, som mikrodatamatikken giver
for omkostningsreduktioner, ny produktudvikling og nye meto-
der i distribution og markedsføring. Fører man derimod en
offensiv politik, risikerer man i høj grad at fejldisponere
i den nuværende, tumultariske produkt- og markedssituation.
Noget af løsningen på dette dilemma er at træde et skridt
tilbage. At starte med de mere grundlæggende spørgsmål: hvad
betyder denne teknologis muligheder helt overordnet set for
min virksomhed? På hvilket område skal jeg f.eks. af konkur-
remcemæssige årsager satse hurtigt? Hvilken ændring af min
konkurrencesituation ønsker jeg at opnå? Hvilken udvikling af
min organisation skal jeg gennemføre for at opnå disse
virkninger?
Når virksomheden har afklaret sine overordnede mål såvel
de eksterne som de interne, kan der herudaf afklares en række
forudsætninger for opstilling af behov og kriterier og for
tilrettelæggelse af en rationel beslutningsproces.
For det første kan man afklare, hvilken afhængighed, man
kommer i af det produkt og den produktlinie, man vælger.
For det andet kan man danne sig et overblik over, hvor
travlt, man i realiteten har, eller rettere: man kan afveje
betydningen af at satse hurtigt mod betydningen af at satse
teknisk optimalt.
For det tredie kan man afklare, hvilke konsekvenser valget
får for de medarbejdere, der skal bruge udstyret til daglig.
Endelig kan man sætte omkostningerne ved anskaffelse af
udstyr og programmel i relation til de omkostninger, der i
virksomheden er knyttet til indkøring og brug.
Der findes imidlertid ingen patentløsning, og rigtig
mange danske virksomheders overlevelse og udviklingsmulig-
heder i 80'erne afhænger af, på hvilken måde de inddrager de
muligheder, mikrodatamatik kan skabe. Det er derfor vigtigt
nu at tage hul på at planlægge anvendelsen af denne nye
teknologi.
\f
7
MIKRODATAMATER TIL ADMINISTRATIV DATABEHANDLING.
------------------------------------------------
Alle virksomheder har brug for hjælpemidler til at udføre de
administrative funktioner (administrativ databehandling).
Disse hjælpemidler kan være papir, blyant og kartotekskort
(manuel databehandlimg), eller edb-anlæg (elektronisk databe-
handling). Af økonomiske grunde har den sidste mulighed
tidligere været forbeholdt store virksomheder (banker, for-
sikringsselskaber), der med eget edb-anlæg og egen edb-
organisation har udviklet programsystemer til at varetage
virksomhedens administrative funktioner. Små og mellemstore
virksomheder har hidtil løst deres administrative opgaver
uden brug af edb, eller har betjent sig af edb via et
servicebureau. Den teknologiske udvikling har, som vist i
forrige afsnit, ændret dette forhold, og det er blevet muligt
at tilbyde mindre og billigere datamater, så det økonomiske
grundlag for at anskaffe eget edb-anlæg er blevet forandret
dramatisk. Resultatet er, at man idag har mulighed for at
anskaffe et administrativt anlæg helt ned til under 50.000
kr. Dette åbner et kæmpe marked med et utal af valgmuligheder
for leverandørerne og for den enkelte virksomhed med behov
for administrativ rationalisering. Det er således blevet
muligt for selv ganske små virksomheder (2-3 ansatte) at
anskaffe eget edb-anlæg til at varetage administrative funk-
tioner.
Selvom denne udvikling således har medført, at næsten
alle kategorier af virksomheder kan anskaffe eget edb-anlæg,
er der dog en væsentlig forskel på den store og den lille
virksomhed, når det gælder de programsystemer, der skal køre
på disse anlæg. Den lille virksomhed kan normalt ikke betale
udviklingen og vedligeholdelsen af eget programsystem, og ved
overgangen til edb skal man således ikke kun anskaffe et
anlæg, men også programsystemet. Dette leveres enten af
edb-anlæggets leverandør, eller det købes i et såkaldt
"software house". Der er altså tale om at skulle anskaffe,
hvad man kunne kalde et administrativt system, dvs. både
edb-anlæg og programsystem. Vi skal i dette kapitel beskrive
status for sådanne administrative systemer på mikrodatamater.
Det gælder for de fleste af de systemer, som er tilgæn-
gelige på markedet, at mikrodatamatanlægget, som bruges,
stort set består af de samme funktionelle dele. Vi starter
derfor med at beskrive hvilke dele et sådant typisk mikroda-
tamatanlæg består af. Hvilke administrative systemer man kan
få afhænger således af hvilke programsystemer man kan købe i
dag. Vi beskriver derfor dette marked, og illustrerer det
v.h.a. to eksempler: et bogholderisystem og et tandlæge-
system. Vi beskriver dernæst, hvordan sådanne programsystemer
typisk er opbygget for at kunne illustrere problemer med
vedligeholdelse og videreudvikling af systemerne.
\f
8
2.1 Mikrodatamatanlæg.
----------------------
En mikrodatamat er principielt opbygget på samme måde som
andre datamater (f.eks. minidatamater), dvs. med hoved-
bestanddelene en centralenhed med indre lager, og forskellige
ydre enheder, der er sat sammen efter de arbejdsopgaver,
datmaten skal varetage. Forskellen mellem mikrodatamater,
minidatamater og større datamater er svær at karakterisere og
grænserne er flydende. Nogle konkrete forskelle fremgår af
tabellen i figur 2.1.
!----------------------------------------------------------!
370/168 PDP11/45 MCS-80
----------------------------------------
typisk pris
i kr. 4.500.000 500.000 25.000
ordlængde
i bits 32 16 8
max. lager
i k ord 8.400 256 64
additionstid
i mikro sek. 0.13 0.9 2.0
Fig. 2.1 Tabel, der sammenligner datamattyper (ref 1).
!----------------------------------------------------------!
\f
9
I dette afsnit skal vi gennemgå et typisk mikrodatamatan-
læg til administrativ databehandling. Et sådant anlæg er vist
på figur 2.2. Det består af en centralenhed med indre lager,
en skærm og tastatur til kommunikation med brugeren, bag-
grundslager til gemning af programmer og data, og en eller
flere udskriftsenheder. Endvidere vil det ofte være muligt af
tilslutte mikrodatamaten til en større datamat f.eks. ved
brug af det offentlige telenet til datatransmission.
!----------------------------------------------------------!
! !
! ---------- !
! ! linie- ! !
! ! skriver ! !
! ----------- !
! ! !
! --------- ! !
! ! skærm !------------------- !
! --------- ! central ! !
! ! enhed ! -------------- !
! ------------ ! !-------! datatrans- ! !
! ! tastatur !---------------- ! mission ! !
! ------------ ! -------------- !
! ! !
! ----------- !
! ! diskette! !
! ! station ! !
! ----------- !
! !
! !
! Fig. 2.2 Typisk mikrodatamatanlæg !
! til administrativ databehandling. !
! !
------------------------------------------------------------
\f
10
De forskellige bestanddele vil i det følgende blive
behandlet, idet der for hver bestanddel vil blive lagt vægt
på hvilke typer der findes. Hvad er ydeevnen af de forskel-
lige typer, er der nogle sikkerhedsproblemer, er de solidt og
robust opbygget, og hvad kan man forlange af dokumentation og
vedligeholdelse.
Centralenhed.
-------------
Centalenheden styrer og udfører de instruktioner, der er
placeret i det indre lager. En mikrodatamats centralenhed er
normalt opbygget omkring et enkelt integreret kredsløb, en
mikroprocessor. For at få denne til at fungere som centralen-
hed kræves nogle ekstra elektroniske kredsløb, men alle
logiske funktioner er indeholdt i mikroprocessoren.
Der findes mange forskellige typer mikroprocessorer, idet
de fleste store amerikanske elektronikkomponenetfirmaer har
udviklet deres egne. Flere andre lande f.eks. Vesttyskland,
Japan og Italien har også opbygget mikroprocessor industrier.
De fleste mikroprocessorer er udviklet af amerikanske fir-
maer, som så har lavet "second source" aftaler med udenland-
ske firmaer. Mikroprocessoren Intel 8080, der oprindeligt kun
blev fremstillet af Intel, fremstilles i adg af et stort
antal firmaer, hvilket væsentligt forøger brugerens tillid
til, at de i relativt lang tid er sikret fremstilling af
komponenten.
Ikke blot er der forskellige mikroprocessorer, fordi
forskellige firmaer har udviklet hver deres, men der er også
udviklet forskellige "generationer". Herved er hastigheden
forøget, og der er sket en udvikling i opbygningen af den
logiske struktur, idet man har taget ved lære af de krav som
programmørerne stiller til datamaten.
I figur 2.3 er vist en liste over nogle forskellige
mikroprocessorer. Tabellen er ikke udtømmende, men viser de
typer, der er mest anvendt i de mere almindelige mikrodatama-
ter. Fælles for de viste typer er, at deres ordlængde, dvs.
det antal bit de opererer med på en gang, er 8 bit. 8 bit
er det antal, der normalt anvendes til at gemme et tegn, dvs.
8 bit mikrodatamater kan være udemærkede til administrativt
brug. Den seneste udvikling indenfor mikroprocessorteknolo-
gien er 16/32 bit processorer, med et langt bedre instruk-
tionssæt end de nedenfor viste, men disse er endnu ikke
rigtig blevet anvendt i de her omtalte anvendelsesområder.
\f
11
----------------------------------------
! !
! Intel 8080 !
! 8085 !
! !
! Motorola 6800 !
! 6809 !
! !
! Zilog Z-80 !
! !
! MOS Technology 6502 !
! 6512 !
! !
! Rockwell PPS-8 !
! !
! RCA 1802 !
! !
! !
! !
! Fig. 2.3 Mikroprocessorer. !
! !
----------------------------------------
De forskellige typer af mikroprocessorer har hver ders
instruktionssæt. Dette kan give forskelle i udførelsestid og
lagerforbrug i en given opgave. Som et eksempel er i figur
2.4 vist disse størrelser for et program, der flytter en blok
af data i det indre lager. Selvom dette eksempel tydeligt
viser en forskel, er det imidlertid begrænset hvor meget en
bestemt type mikroprocessor betyder for ydeevnen af det
samlede mikrodatamatanlæg. Flere andre faktorer, som tilgang-
stiden til baggrundslageret og effektiviteten af programmel-
let bidrager væsentligt mere til systemets ydeevne.
\f
12
----------------------------------------------------------
! !
! Tabellen gælder program, !
! som flytter en datablok !
! på 16 8 bit ord. !
! ------------------------ !
! !
! Z-80 8080 6800 !
! ------------------------ !
! udførelsestid !
! i mikrosek. 144 325 658 !
! !
! lagerforbrug !
! i 8 bit ord 11 16 19 !
! !
! !
! Fig. 2.4 Sammenligning af mikroprocessorer (ref 1). !
! !
----------------------------------------------------------
Pålideligheden af centralenheden er selvfølgelig afhængig
af de valgte komponenter, men da disse erfaringsmæssigt er
meget stabile, er pålideligheden i højere grad afhængig af
hvorledes de er sat sammen. Her tænkes ikke kun på de logiske
forbindelser mellem komponenterne, men på faktorer som
1. Er komponenterne, både me-
kaniske og elektriske fornuf-
tigt valgt.
2. Er centralenheden placeret
på et eller flere printkort.
3. Er centralenheden opbygget
i en kasse for sig selv,
eller er den bygget sammen
med andre enheder.
4. Er den så solidt opbygget,
at den kan tåle at blive
transporteret (med f.eks.
postvæsenet).
Erfaringen viser, at de logiske forbindelser mellem
komponenterne ofte spiller en mindre rolle end ovennævnte
faktorer, idet disse kan give anledning til betydelige
omkostningsreduktioner.
\f
13
Indre lager.
------------
Tæt forbundet til centralenheden er det indre lager, hvor det
program der udføres og de data der arbejdes på er gemt.
Tilgangstiderne til det indre lager er karakteristiske ved,
at de er af samme størrelsesorden som centralenhedens udfør-
sel af simple operationer. Dette er nødvendigt, hvis ikke
centralenheden skal bruge for megen tid til at vente på
lageret. Dette er modsat de forskellige typer baggrundslagre,
hvor tilgangstiderne normalt er flere størrelsesordener læn-
gere.
På de fleste af de her anvendte mikroprocessorer kan der
højst tilkobles 65536 8 bit ord (64k bytes). Der er altså en
grænse for, hvor mange data man kan behandle på en gang i det
indre lager. Dette sætter selvfølgelig en grænse for hvor
hurtigt store datamængder kan behandles.
Mikrodatamaterne anvender idag halvlederlager, der bygger
på en teknologi, der gør det væsentlig simplere for mikroda-
tamatproducenten selv at fremstille indre lager efter ønske,
end det var for tidligere tiders minidatamatfabrikanter, der
ofte anvendte ferritkernelager. Der anvendes normalt to typer
af lagerkomponenter, nemlig læse/skrive komponenter (RAM)
eller læsekomponenter (ROM). Betegnelserne indikerer at cen-
tralenheden kun kan læse fra en ROM, men både læse fra og
skrive i en RAM. Til gengæld forsvinder informationen i
ROM'en ikke når man slukker for strømmen til mikrodatamaten,
hvad den gør i RAM'en. ROM' er altså velegnede til at
indeholde det program mikrodatamaten starter med, når der
tændes for strømmen.
Nedenunder er kort beskrevet de forskellige lagertyper,
der anvendes i mikrodatamater:
Læse/skrive lager (RAM) af den sta-
tiske type, der er simple at anvende.
Læse/skrive lager (RAM) af den dyna-
miske type, indeholder flere bit,
bruger mindre effekt og er normalt
hurtigere end den statiske type, men
er mere komplicerede at anvende.
Læselager (ROM) er færdigprogrammeret
fra komponentleverandørens side. Er
billige ved stort stykantal.
Programerbart læselager (EPROM) kan
programmeres af mikrodatamatfabrikan-
ten.
\f
14
Hvilke typer der konkret anvendes, kan være afhængig af
hvornår mikrodatamaten er udviklet, da udviklingen indenfor
halvlederlagerteknologien går meget hurtigt. De fleste lager-
komponenter er dog meget pålidelige og giver kun sjældent
anledning til fejl.
Lageret kan være placeret på samme printkort som cen-
tralenheden, eller det kan være placeret på separate kort.
Dette giver anledning til overvejelser om elektriske støj-
problemer, som det vil være for omfattende, at komme ind på
her.
Lageret kan være forsynet med paritetskontrol, hvorved
systemet (brugeren) kan blive orienteret om fejl. Yderligere
kan lageret være forsynet med logik til korrigering af fejl,
hvilket væsentlig forøger pålideligheden. De færeste mikroda-
tamater er imidlertid forsynet med kontrolfunktioner af denne
art, da det kræver ekstra bit i lageret og ekstra logik,
hvilket naturligvis forøger prisen.
Ydre enheder.
-------------
For at få et fornuftigt udbytte af mikrodatamaten, skal der
tilkobles forskellige ydre enheder, og som tidligere omtalt
vil disse for administrative anlæg typisk være baggrundslager
(diskette eller båndkasette), skærm og tastatur, linieskriver
og muligvis tilslutning til andre datamater.
Til at forbinde en ydre enhed med centralenheden, kræves
et forbindelsesled (interface). Dette består af en styreenhed
og diverse kabler. Styreenheden omsætter de 8 bit centralen-
heden skal have eller aflevere, til et format som den ydre
enhed forstår. Opbygningen af styreenheden bliver i vidt
omfang understøttet af mikroprocessor producenten, der kan
levere integrerede kredsløb, der er specielt beregnet til
styring af forskellige ydre enheder. Som eksempel er her vist
forskellige styreenheder til Intels 8080/8085 og Motorolas
6800/6809 mikroprocessorer.
\f
15
Generel 8 bit parrallel styreenhed
MC6821, 8255A
Seriel kommunikations styreenhed
til f.eks. terminaler
MC6850, 8251A
Diskettestations styreenhed
MC6843, 8271
Styreenhed til datatransmission
MC6854, 8273
Styring af skærme
MC6845, 8275
Anvendelse af ovennævnte integrerede kredsløb som sty-
reenheder, kan gøre det nemmere og billigere for mikrodata-
matfabrikanten at fremstille disse, og det har sandsynligvis
også en gunstig indflydelse på pålideligheden. Ligesom lage-
ret er styreenhederne tæt forbundet med centralenheden. Også
her kan disse være placeret på samme printkort som centralen-
heden eller på seperate kort. Ved opbygningen af et større
mikrodatamatanlæg kan alle funktioner ikke være på et print-
kort, dvs. en rimelig modulær opbygning er nødvendig.
Baggrundslager
--------------
Da man i administrative systemer arbejder med relativt store
datamængder i forhold til størrelsen af mikrodatamatens indre
lager, og da disse data skal kunne gemmes i længere tid og
ikke forsvinde når man slukker for strømmen, er det nødven-
digt med et baggrundslager. Der er 3 typer baggrundslagre
tilgængelige til mikrodatamatanlæg: kassettebåndoptagere,
diskettestationer og Winchester pladelagre . Det er dog kun
de to sidste, der er anvendelige til administrative formål,
men kassettebåndoptageren vil dog kort blive omtalt, da man
ikke kan udelukke den til helt simple opgaver med begrænset
databehov.
Der er også mikrodatamatanlæg tilgængelige, hvor det er
muligt, at få tilsluttet almindelige pladelagre (hard disc),
der er en størrelsesorden hurtigere end diskettestationer, og
som kan rumme betydeligt mere data, men de er grundet prisen
ikke særligt udbredte i mikrodatamatanlæg. Det er dog en
fordel, at man senere kan få tilsluttet et sådant lager, hvis
mængden af ens data stiger mere end forudset.
\f
16
Kassettebåndstationen.
----------------------
Kassettebåndstationen anvendes normalt kun i de helt prisbil-
lige systemer. De båndoptagere der anvendes, er stort set de
samme der anvendes til musik, hvilket har været med til at
gøre priserne meget lave. Der har været anvendt mange
forskellige metoder til at indspille den digitale information
på båndet. Tre af disse er efterhånden blevet standard,
nemlig Kansas City metoden, Tarbell metoden og frekven-
smodulationsmetoden (FM). Den første anvender to toner (1200
og 2400 hertz) som de digitale niveauer, de to sidste svarer
til metoder, der også anvendes i professionelle magnetbånd-
stationer (PE metoden ifølge ANSI standarden). Kansas City
metoden giver en overførselshastighed på 30 tegn pr. sekund
og de andre hastigheder på omkring 1200 til 6000 tegn pr.
sekund. Valget mellem metoderne er en afvejning af pålidelig-
hed mod hastighed. Uanset hvilken metode der anvendes, er
båndkasetten et langsomt lagringsmedie, der vil være uegnet
til de mest almindeligt anvendte administrative systemer.
Diskettestationer.
------------------
Diskettestationer er langt den mest anvendte type baggrund-
slagerenhed til anvendelse i administrative mikrodatamat-
systemer. Lagringsmediet ligner en mindre grammofonplade. Den
er lavet af kunststof (Mylar) og er belagt med et ca. 0,1 mm
tykt ferrooxidlag. Der findes to størrelser disketter: en 8"
og en 5,25" (såkaldte minidisketter).
Disketten blev oprindeligt udviklet af IBM til deres 3740
system. Den digitale information, der skal lagres på pladen,
skal have et eller andet format, og her er IBM 3740 formatet
blevet en international standard til 8" disketterne. Pladen
er delt op i et antal spor (77) og hvert spor i et antal
sektorer (26), hvoraf hvert spor indeholder den nødvendige
information til identifikation af sektoren , plus 128 8 bit
ord.
\f
17
minidiskette diskette
-----------------------------
kapacitet
8 bit ord 80,6 k 253 k
antal spor 35 77
sektorer/spor 18 26
kapacitet/sektor
8 bit ord 128 128
overførselshastighed
8 bit ord pr. sek. 125 k 250 k
gennemsnitlig
tilgangstid i sek. 0,566 0,286
antal omdrejninger
pr. minut 5 6
skrivetæthed
8 bit ord pr. tomme 2600 3200
Fig. 2.5 Diskettetyper (ref 1).
Der findes ikke nogen standard for formattering af mini-
disketter, hvilket medfører at næsten hver mikrodatamat-
fabrikant anvender sin egen. De brugte formatteringsmetoder
minder lidt om IBM standarden, men der er alligevel så mange
forskelle, at udveksling af minidisketter mellem forskellige
fabrikater ikke kan lade sig gøre, hvad det godt kan for 8"
disketternes vedkommende, hvis IBM standarden anvendes. Der
er idag en tendens til at mikrodatamatleverandørernes prog-
rammel leveres på 5,25" disketter, men man må stadig anvende
8" til brugerens data. De vigtigste egenskaber ved 8" og
5,25" disketter er vist på figur 2.5.
Behovet for mere ekstern lagerplads har medført, at man
har videreudviklet den eksisterende diskette teknologi. Det
er især på to områder, det har gjort sig gældende. Man lagrer
data med dobbelt tæthed og man anvender begge sider af
disketten. Der findes også en IBM standard til dobbelt tæthed
(anvendes i system 34),der er blevet en international stan-
dard. Også 5,25" disketterne kan fås med med ovennævnte
faciliteter. Det er idag muligt på en 8" diskette at lagre
ca. 1,2 M tegn (1M=1048580) og på 5.25 disketterne 0,32 M.
De mest anvendte typer af diskettestationer har været
anvendt i flere år, og må nok siges at være relativt
\f
18
pålidelige. Især er det vigtigt at indspillede disketter
stadig kan afspilles after nogle år. Med den anvendte
formattering og indspilningsmetode er dette muligt, selvom
der med årerne f.eks. kan forekomme visse ujævnheder i
stationens omdrejningstal.
Man må være opmærksom på, at der på de fleste mikrodata-
matanlæg er en øvre grænse for, hvor mange diskettestationer
der kan kobles på (ofte fire). Denne begrænsning skyldes både
materiellet og programmellet, og er ikke ligetil at omgå.
Winchester pladelager.
----------------------
Som tidligere omtalt er det stadig ikke almindeligt at have
tilsluttet et pladelager, selvom en del leverandører tilbyder
dette. Men har man brug for direkte tilgang til større
datamængder (mere end et par millioner tegn), er det nødven-
digt. Prisen er imidlertid så stor, at den samlede pris for
hele anlægget kommer op på en størrelse, der måske kunne
forsvare en helt anden type anlæg.
Da disketter sætter en grænse for anvendelsesmuligheder-
ne, har producenterne set sig om efter andre muligheder, og
her kommer winchester pladelagre ind som en mulig løsning.
Disse er et resultat af den seneste udvikling indenfor
pladelagerteknologien og lader til på grund af en relativ lav
pris, at være velegnede som baggrundslager i større mikroda-
tamatanlæg.
I modsætning til disketter kan pladen i winchester
pladelagre ikke udskiftes, men er lukket helt inde for at
udelukke fremmedlegemer som støv, røg, snavs osv. Dette har
medført at læse/skrive hovederne kan svæve meget tæt over
pladen, hvilket igen medfører, at man kan anvende en meget
høj skrivetæthed på pladen. Endvidere kører pladen hurtigere
end på en diskette, hvilket medfører kortere tilgangstider og
hurtigere overførsel af data.
Der findes idag to størrelser winchester pladelagre,
nemlig de først fremstillede 14" lagre og de nyere 8". Hver
type kan fås med både en eller to plader. 14" lagrene kan
rumme op til 25 M tegn og 8" op til 10 M tegn, men det kan
svinge en del fra fabrikat til fabrikat. På figur 2.6 er for
oversigtens og sammenligningens skyld vist forskellige karak-
teristika for et 8" winchester lager og et 8" diskettelager,
der anvender dobbelt tæthed og skriver på begge sider. Begge
lagre er fabrikeret af Shugart Associates. Hvad der gør
sammenligningen endnu mere interessant er, at de ydre fysiske
dimensioner er de samme.
\f
19
8" diskettelager 8" winchesterlager
SA-851 SA-1004
---------------------------------------------
kapacitet
8 bit ord 1,2 M 8,3 M
omdrejnings-
hastighed o/sek 6 52
overførsels-
hastighed bit/sek 250 k 4 M
gennemsnitlig
tilgangstid msek. 250 50
Fig. 2.6 Sammenligning af diskettelager
og winchesterlager (ref 4).
Priserne er noget sværere at sammenlige, da winchester
lagrene endnu ikke tilbydes af alle producenter, men der er
omkring en faktor to til forskel.
En følge af winchester teknologien er, at pladerne ikke
kan udskiftes, dvs man må have et andet medie til sikkerhed-
skopiering af data og indlæsning af programmer. Almindelige
kassettebånd er for langsomme, rigtige magnetbåndstationer
for dyre, så disketter vil stadig have deres anvendelse i
større mikrodatamatanlæg.
Tastatur og skærm.
------------------
For at gøre brugerne istand til at betjene mikrodatamaten,
kræves et let tilgængeligt inddata og uddata medie, og i
langt de fleste mikrodatamatanlæg til administrativt brug
foregår dette ved hjælp af et elektronisk skrivemaskine-
lignende tastatur og en fjernsynsskærm.
I mikrodatamatanlæg er disse ydre enheder ofte en in-
tegreret del af centralenheden.
I større datamatsystemer, men også i nogle mikrodatama-
tanlæg, er det i systemet integrerede tastatur og skærm
erstattet af en selvstændig enhed, en skærmterminal (selv om
denne også tit er delt i separat tastatur og skærm). Dette
er nok en lidt dyrere løsning, men skærmterminaler falder
stadig i pris, og prisforskellen mellem de to løsninger er
alligevel forsvindende i et samlet administrativt system, men
selvfølgelig ikke i det helt billige system. Den umiddelbare
fordel ved en skærmterminal er netop det forhold, at det er
\f
20
en selvstændig enhed, dvs. det er muligt at skifte den ud med
en anden type, og det er nemmere at sætte en erstatningsenhed
på. Hvis terminalen er en integreret del af selve datamaten,
kan denne ikke anvendes, hvis tastaturet skal til reparation.
Endvidere kan det være en fordel, at man istedet for
skærmterminalen kan tilslutte en skrivende terminal, der dog
normalt er langsommere og dyrere.
Næsten alle terminaler kobles til en datamat på en
standardiseret måde, og det gælder hvad enten de kobles
direkte på datamaten eller via et modem. Der anvendes en norm
fra The Electronic Industries Association (EIA) RS-232, der
iøvrigt svarer til en anden standard fra CCITT V24. Denne
norm beskriver både de elektriske signaler, stikforbindelser
og hvorledes dataformatet skal se ud. Der overføres et tegn
ad gangen (7 bit), og bit'ene sendes serielt.
Hvis mikrodatamaten er af den type, hvor tastatur og
skærm er integreret i systemet, bør man undersøge om det er
muligt at tilslutte en almindelig terminal, idet det kan være
en fordel til en del anvendelser. De fleste mikrodatamater er
enkeltbruger datamater, dvs. der kan kun afvikles et job af
gangen. Man bør imidlertid være opmærksom på, at flere
terminaler tilknyttet samme job kan være til gavn, hvis der
f.eks. i løbet af en dag skal indtastes mange transaktioner.
Til den slags opgaver er det en forudsætning, at der kan
købes en enhed til tilkobling af terminaler (en multiplek-
ser).
Ligegyldigt hvilken løsning der er valgt, vil selve
tastaturet være omtrent af samme type. Det ligner umiddelbart
et skrivemaskinetastatur, men med nogle flere taster, da man
udover de normale alfanumeriske tegn har brug for nogle
kontroltegn til at styre datamaten. Endvidere kan der til
højre for det normale tastatur være anbragt et særligt
numerisk tastatur, hvilket kan være en fordel, hvis der skal
indtastes mange tal. Man skal endvidere være opmærksom på, om
der er et dansk tegnsæt på tastaturet (æ,ø,å) og om der både
er store og små bogstaver.
Der findes flere typer tastatur på markedet, der anvender
forskellig teknologi, og som derfor har forskellig pris og
pålidelighed. Forskellen ligger først og fremmest i den måde
det elektriske signal genereres på, når en tast trykkes ned.
Der er den helt simple mekaniske kontakt, med en levetid på
omkring 5-10 millioner anslag, "reed-switch" kontakter med en
levetid på 50-100 millioner anslag, eller der anvendes
elektroniske tastaturer, hvor der ikke er nogen mekanisk
kontakt. Levetidsforskellene er dog ikke væsentlige til de
anvendelser vi omtaler her.
Med hensyn til skærmen er der på de fleste skærmter-
minaler plads til omkring 25 linier med 80 tegn på hver. I
de integrerede systemer vil skærmen ofte være mindre, og der
\f
21
er måske kun plads til 16 linier a 40 tegn. I begge tilfælde
vil skærmene dog højst sandsynligt være indkøbt hos en større
producent af skærme, og der er normalt ikke problemer med
pålideligheden.
Linieskrivere.
--------------
I mikrodatamatanlæg til administrativt brug må nødvendigvis
indgå en eller anden form for ydre enhed, der kan skrive ud
på papir. Linieskriverteknikken har i de sidste par år
gennemgået en kollossal udvikling, hvilket har medført, at
det idag er muligt, at erhverve sig en linieskriver til en
rimelig pris og af en udmærket kvalitet.
Der findes forskellige måder, at bygge linieskrivere på.
En første måde at inddele dem efter kunne være efter de
amerikanske betegnelser "impact" og "non-impact" skrivere.
Den første betegnelse går på, hvad vi normalt forstår ved
skrivere, nemlig en eller anden trykmekanisme (stifter eller
en hammer), der trykker mod almindeligt papir med farvebånd
imellem. Den anden type skrivere kan f.eks. være elek-
trostatiske eller termoskrivere, hvor "trykenheden" ikke
direkte kommer i kontakt med papir og farvebånd. Denne type
skrivere er ikke velegnede til administrativt brug, da de
ikke kan lave gennemslag og ofte anvender specielt papir
(f.eks. varmefølsomt).
Af "impact" skrivere er der to typer, der hyppigt ses
tilsluttet mikrodatamatanlæg, nemlig matrixskrivere og ty-
pehjulsskrivere. Matrixskriveren skriver ved hjælp af en
matrix af små nåle, der aktiveres elektromagnetisk. Matrix-
skriveren kan skrive rimeligt hurtigt (op til et par hundrede
tegn i sekundet), kan lave gennemslag, og kan idag fås med
et fornuftigt tegnsæt, dvs. æ,ø og å, og store og små
bogstaver, hvor de små bogstaver går "neden under linien".
Typehjulsskriveren virker i princippet som en kuglehoved-
skrivemaskine, hvor kuglehovedet normalt er udskiftet med et
"viftehjul", hvor de færdigprægede tegn er placeret perife-
rien rundt. Denne type skrivere er velegnede, hvis udskriften
skal være af ordentlig skrivemaskinekvalitet, men er en del
langsommere end matrixskriverne. (30-50 tegn pr. sekund).
Matrixskriverne ligger i prislaget 7-25.000 kr. afhængig
af forhold som maksimal papirbredde, valg af papirfremføring,
hastighed og programmerbarhed. Typehjulsskriverne koster om-
kring 25-30.000 kr.
Der findes andre typer "impact" skrivere som f.eks.
tromle og kædeskrivere. Disse er meget anvendt i større
dataanlæg, da de skriver væsentlig hurtigere end de ovenfor
nævnte, men til gengæld er de dyre, og skriver ikke så pænt
\f
22
som typehjulsskrivere.
De fleste linieskrivere kan fås med udstyr, der medfører
at de kan kobles på datamaten ligesom terminaler (RS-232). Da
de fleste mikrodatamater også understøtter denne tilkobling,
giver dette brugeren en stor fleksibilitet med hensyn til
valg af linieskriver, blot skal man være opmærksom på, at det
godt kan medføre visse ændringer i programmellet, på grund af
forskelle i styretegn.
Nyere modeller af matrix og linieskrivere indeholder
meget få bevægelige dele, hvilket forlænger levetiden og gør
vedligeholdelsen lettere.
Med hensyn til dokumentation for centralenhed og indre
lager skal der naturligvis medfølge en brugervejledning
(operatørbetjening) på dansk, der forklarer hvorledes datama-
ten virker og betjenes. Envidere bør der også forefindes
(måske skal den købes) en detaljeret beskrivelse med diverse
diagrammer og tegninger (ikke nødvendigvis på dansk). Den
almindelige bruger kan ikke umiddelbart anvende denne manual,
men hvis det senere bliver nødvendigt for andre end leveran-
døren at vedligeholde systemet, er den en nødvendighed. For
øvrige enheder gælder, at disse ofte er OEM-komponenter, og
man bør derfor sikre sig producentens beskrivelse ligesom man
skal undersøge hvem der skal foretage eventuelle reparatio-
ner.
Mikrodatamaten som terminal.
----------------------------
En del af de eksisterende mikrodatamater kan anvendes som
terminal til en større datamat. Tilslutningen kan foregå
asynkront, dvs på samme måde som når en skærmterminal kobles
til mikrodatamaten. Skal forbindelsen etableres via telefon-
nettet kræves også et modem. Mikrodatamaten kan således
anvendes til lokalt at samle data op, f.eks. i løbet af en
dag, og samtidig forarbejde data, hvis der er behov for
dette. Senere kan disse sendes til den store datamat til
videre forarbejdning og opbevaring.
Der kræves specielt programmel i mikrodatamaten for at
bruge den som terminal, så det må undersøges, om dette kan
leveres af forhandleren. Der findes internationale standarder
for overførsel af data via telefonnettet, også for overførsel
af større datamængder med stor hastighed, men det vil blive
for omfattende, at komme nærmere ind på her.
Busstrukturer.
--------------
I tidligere afsnit er det blevet nævnt, at det indre lager
og styreenhederne til de ydre enheder er koblet tæt sammen
\f
23
med centralenheden. Den fysiske udførsel af denne sammenkob-
ling er hvad der forstås ved en bus. Tænker man centralen-
heden opbygget på et printkort, lageret på et andet (eller
flere hvis der kan sættes mere på), og diverse styreenheder
på andre printkort, har konstruktøren måtte vedtage nogle
konventioner for, hvorledes de elektriske forbindelser skal
foregå: hvad skal de fysiske dimensioner for printkortene
være, hvor mange forbindelser skal der være plads til, skal
der kunne transporteres 8, 16 eller 32 bit parrallelt, osv.
Der findes næsten ligeså mange forskellige "busser" som der
findes mikrodatamater.
Der er par af de anvendte "busser", som muligvis kan gå
hen og blive til en slags standard. Det drejer sig om S-100
bussen, der oprindelig blev udviklet til MITS Inc.'s Altair
datamat og det drejer sig om Intel's Multibus, der først
dukkede op i deres SBC/10 mikrodatamat. En helt anden type
bus, der er standardiseret af The Institute of Electricel and
Electronic Engineers er IEEE 488 bus standarden. Denne blev
oprindelig foreslået af Hewlett Packard til at sammenkoble
forskellige instrumenter med. Idag findes der et stort antal
instrumenter og apparater, der er udstyret med IEEE 488
bussen. En IEEE 488 bustilkobling kan leveres af en del
mikrodatamatleverandører og fungerer som en ydre enhed.
Fordelen for en bruger, hvis hans mikrodatamat er opbygget
omkring en "standard" bus er, at han kan købe udstyr hos
andre end den oprindelige, det kan f.eks. dreje sig om udstyr
denne ikke markedsfører.
Mikrodatamatanlæggets omgivelser.
---------------------------------
Inden anlægget tages i brug, er der forskellige forhold, der
skal vurderes. En del af disse har med de lokaler at gøre,
hvor anlægget skal placeres. Hvor meget varme afgiver mikro-
datamatanlægget? Normalt skal der ikke bruges køleanlæg til
en mikrodatamat, men hvis det er en større mikrodatamatkon-
figuration i et mindre sydvendt lokale med store vinduer, kan
det godt blive et problem. Endvidere skal man passe på med
støv, tobaksrøg, osv.
Hvor meget støjer anlægget? Dette er normalt heller ikke
et større problem, men der er en blæser i centralenheden,
måske en i terminalen, diskettestationen kører rundt, og især
skriveren kan godt støje en del (afhængig af typen). Vedkom-
mende der arbejder med anlægget mærker måske ikke støjen, men
sidder der andre i lokalet, kan de godt føle det generende.
Man må også være opmærksom på elektriske støjproblemer.
Hvis anlægget f.eks. skal placeres i flere rum på grund af
støjgener, skal det undersøges hvor langt enhederne må stå
fra hinanden. Mikrodatamaten med tilhørende enheder bør være
forsvarligt jordet, både af hensyn til sikkerheden, men også
\f
24
til udstyret, idet f.eks. aktiveringen af en 220V afbryder
kan få skærmbilledet til at forsvinde, eller endnu værre give
fejl på en diskette. Endvidere kan statisk elektricitet være
et ubehageligt fænomen, ikke blot for den person det går ud
over, men også for elektronikken.
\f
25
2.2 Eksempler på programsystemer til
administrativ databehandling.
-------------------------------------
I Aktuel Elektronik nr. 20 og 21, 1980 beskrives en under-
søgelse af programmelmarkedet for mini- og mikrodatamater.
Her fortæller 36 firmaer, hvad de kan tilbyde af program-
systemer. Der er tale om
-basisprogrammel
(oversættere, databaser, operativsystemer, osv.)
-programmer til tekniske beregninger
(bærende konstruktioner, statistik, osv.)
-administrative programsystemer til specielle anvendelser
(tekstbehandling, medlemslister, osv)
-administrative systemer til generelle anvendelser
(finansbogholderi, fakturering, osv)
-brancheorienterede anvendelser
(ejendomsmægler, revisor, osv.)
Det er de to sidstnævnte kategorier af programsystemer vi
koncentrerer os om. Vi starter med at beskrive et boghol-
derisystem og et tandlægesystem, altså et eksempel fra hver
kategori.
Eksempel på bogholderisystem.
-----------------------------
Ved hjælp af et sådant system kan man oprette en række konti
svarende til virksomhedens kontoplan, udføre de daglige
transaktioner på disse konti, lave periode afslutning, balan-
cer og budgetter. Al kommunikation med systemet foregår via
skærmterminalen. Et eksempel på en sådan skærmdialog er vist
på figur 2.7 og 2.8. Det er karakteristisk for en sådan
dialog, at man enten vælger hvilken funktion man ønsker ud
fra en menu, eller man indtaster oplysninger som felter i et
skærmbillede. I figur 2.7 ses, hvordan man opretter en ny
konto, og i figur 2.8 se, hvordan man får et kontoudtog fra
en given konto, samt hvordan dette ser ud på linieskriveren.
\f
26
Skærmbillede 1
--------------
MENU BOGHOLDERI
1. KONTO FUNKTIONER
2. DAGLIGE FUNKTIONER
3. PERIODE FUNKTIONER
INDTAST FUNKTIONSKODE: 1
Skærmbillede 2
--------------
MENU FOR KONTO FUNKTIONER
1. OPRET KONTO
2. RET KONTOOPLYSNINGER
3. NEDLÆG KONTO
4. UDSKRIV KONTO
INDTAST FUNKTIONSKODE: 1
Skærmbillede 3
--------------
OPRET KONTO
KONTONUMMER: 1100
KONTONAVN: SALG INDLAND
MOMS (INCL/EXCL): I
Figur 2.7 Oprettelse af konto, oplysningerne efter ":"
indtastes af brugeren.
\f
27
Skærmbillede 1
--------------
MENU FOR DAGLIGE FUNKTIONER
1. POSTERINGER
2. KONTOUDTOG
INDTAST FUNKTIONKODE: 2
Skærmbillede 2
--------------
KONTOUDTOG
KONTONUMMER: 1100
START DATO (DDMMÅÅ): 131180
UDSKRIFT TIL LINIESKRIVER (J/N): J
udskrift på linieskriver
------------------------
SALG INDLAND KONTOUDTOG PR. 15.11.80 SIDE 1
KONTONUMMER 1100
DATO BILAG TEKST DEBET KREDIT
OVERFØRT SALDO 0.00
13.11.80 1 KONTANT SALG 1000.00
14.11.80 2 SALG, SOPHUS HANSEN 1600.00
. . .
. . .
. . .
SALDO 4137630.94
Figur 2.8 Kontoudtog.
\f
28
Udover de rent bogholderimæssige gøremål er der en række
funktioner, som har at gøre med sikkerhedskopiering af
kontooplysninger osv. Desuden er der specielle funktioner til
at initialisere systemet osv. Alt dette foregår ikke ud fra
de menuer, som er vist i figurerne, men kræver, at man
monterer andre disketter og får nye menuer frem.
Eksempler på et tandlægesystem.
-------------------------------
Også her baseres al kommunikation med systemet på skærm-
dialoger. Funktionerne er blot anderledes, idet de er speci-
fikke for tandlægers behov for administrativ databehandling.
Der er tale om patientregistrering (navn, cpr, adresse,
kommunenummer, sygesikringsgruppe, ...) tilkaldelse af pa-
tienter til periodisk eftersyn (etiketter til brevkort),
udskrivninger af regninger efter endt behandling, a conto
indbetaling, giroindbetaling, rykkere, regnskab for hver
tandlæge i klinikken af hensyn til lønberegning, syge-
sikringsregnskab, osv., osv. systemet kan være mere eller
mindre integreret med de øvrige administrative funktioner,
som f.eks. bogholderi, skat og atp for de ansatte osv. Vi
skal senere vende tilbage til en detaljeret analyse af et
sådant system.
\f
29
2.3 Opbygning af programsystem til
administrativ databehandling.
-----------------------------------
Fælles for de to anvendelser vi har beskrevet i forrige
afsnit er, at vi har registreret nogle oplysninger (kontip-
lan, patientdata, behandlingspriser), og at vi kan udføre
forskellige administrative funktioner v.h.a. disse oplysnin-
ger (udskrive regninger, opdatere saldi, få kontoudtog).
Oplysningerne er ofte organiseret i såkaldte kartoteker (også
kaldet registre eller filer). F.eks. kan vi have et kontokar-
totek, et patientkartotek, osv. De administrative funktioner
realiseres v.h.a. programmer, som afvikles i centralenheden
og som bearbejder oplysningerne i kartotekerne. Sådanne
programmer kalder vi anvendelsesprogrammer. Der kan være et
program til rykkerudskrivning, et til opdatering af kontokar-
totek, osv. (se figur 2.9). Afviklingen af disse programmer
varetages af et operativsystem.
---------------------------------------------------------
! !
! kontokartotek posteringskartotek kontoudtog !
! --------- --------- -------- !
! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! !
! --------- --------- -------- !
! !
! !
! ------------ !
! ! ! !
! ! ! !
! ! ! program til !
! ! ! kontobehandling !
! ! ! !
! ------------ !
! !
! !
! Fig. 2.9 Anvendelsesprogram. !
! !
---------------------------------------------------------
\f
30
---------------------------------------------------------
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! Fig. 2.10 Kildetekst for et program
! i COMAL, (ref 2).
!
---------------------------------------------------------
Anvendelsesprogrammer.
----------------------
En række beslægtede funktioner samles ofte i et program.
Størrelsen af programmerne afhænger bl.a. af størrelsen af
det primære lager. Som regel skrives programmerne i et højere
programmeringssprog. På mikrodatamater er dette oftest BASIC,
men også Pascal og COBOL har været anvendt. I disse sprog kan
programmøren bekvemt udtrykke adgangen til kartotekerne og
adgangen til de ydre enheder. I figur 2.10 ses et eksempel
på en kildefil til et sådant program.
Det er karakteristisk for anvendelsesprogrammerne, at
deres funktion i det væsentlige består i at indlæse og
kontrollere oplysninger, at opsøge oplysninger i kartotekerne
og formatere udskrifter. Hvor let det er at skrive et
anvendelsesprogram afhænger derfor af, hvor gode faciliteter,
der findes i sproget til at håndtere kartotekerne og ind-
læsning/udskrivning specielt tegnbehandling.
\f
31
Operativsystemet.
-----------------
Til at afvikle de oversatte anvendelsesprogrammer findes der
et operativsystem. De oversatte anvendelsesprogrammer ligger
lagret på disketterne, og læses ind i det primære lager af
operativsystemet, når brugeren ved skærmen beder om det.
Desuden indeholder operativsystemet alle de funktioner, som
er fælles for anvendelsesprogrammerne f.eks. adgangen til de
ydre enheder og adgangen til kartotekerne. Med andre ord er
det operativsystemet, som omdanner materiellet (centralenhed,
lager og ydre enheder) til den virtuelle maskine, som ses fra
anvendelsesprogrammerne. Dette er illustreret i figur 2.11.
Da materiellet jo er meget leverandørafhængigt er opera-
tivsystemerne det også, og det er meget forskelligt hvilke
faciliteter de indeholder (hvilken virtuel maskine de reali-
serer). Dette forhold betyder, at der ofte skal ændringer i
operativsystemet til, når materialkonfigurationen skal laves
om. Der er dog efterhånden etableret en standardiserng af
operativsystemerne, f.eks. CP/M og UNIX, som kan fås til en
række forskellige anlæg, og som bevirker at et program
skrevet i f.eks. Pascal til at køre under UNIX, kan flyttes
til alle maskiner, der kan køre UNIX. Derved er man ved køb
af et anvendelsesprogram blevet mindre afhængig af hvilket
anlæg, der skal benyttes.
\f
32
---------------------------------------------------------
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! Fig. 2.11 Operativsystem.
!
-------------------------------------------------------
Næsten alle operativsystemer, der kan fås i øjeblikket er
såkaldte enkeltbruger systemer, hvilket betyder, at der kun
kan afvikles et anvendelsesprogram ad gangen. Kun ganske få
flerbrugersystemer er tilgængelige. Dette betyder, at det er
særdeles vanskeligt at tilslutte mere end en skærm til
anlægget.
\f
33
2.4 Vedligeholdelse af programsystemer.
---------------------------------------
Enhver ændring af et programsystem, efter at det er taget i
brug, kaldes vedligeholdelse. Der findes to former for
ændringer. For det første kan man opdage fejl i programmerne.
Det kan f.eks. være, at der mangler kontrol af en inddateret
værdi og vi kører videre med en forkert værdi; forkerte
rabatter ved for store beløb; sum af kolonne passer næsten
med sum af de udskrevne tal osv., osv. Sådanne fejl fjernes
ikke ved at prøve igen eller få en ny kopi af programsystemet
fra leverandøren. Fejlene fjernes først, når programsystemet
ændres. Den anden type ændringer, der kan være nødvendige,
stammer ofte fra ændringer i firmaet eller omgivelserne.
Omlægningen fra OMS til MOMS er en sådan ændring; som andre
eksempler kan nævnes: Kursen for lire er ændret, så antal
lire ikke længere kan være i de felter, der er afsat til dem;
tænderne nummereres anderledes i patienternes journal; syge-
sikringsordningen laves om osv., osv. Der er selvfølgelig en
flydende overgang mellem de to kategorier. Hvis firmaets
vareudbud vokser op over en vis størrelse er det så en fejl,
at der ikke er afsat plads til så mange varer i varekar-
toteket?
Omfanget af de ændringer man skal foretage i program-
systemet for at afhjælpe fejlen eller manglen er meget
forskelligt. Som en tommelfingerregel kan man sige, at
ændringer som berører formatet for de enkelte oplysninger i
kartotekerne ofte kan være særdeles omfattende og næsten
kræve, at man begynder forfra og laver et nyt system.
Det kan være svært at forstå, hvilke ændringer som
simpelt lader sig indføre, og hvilke som er næsten umulige.
Det er ofte helt simpelt at ændre momsprocenter, antallet af
konti i en kontoplan, udseendet af udskrifter, eller endog at
få helt nye rapporter fra de eksisterende oplysninger i
kartotekerne. Men at forlange at få to skærme tilsluttet, så
man kan lave transaktioner fra disse samtidig, kan næsten
ikke lade sig gøre i de nuværende systemer; hvorimod en
udvidelse fra to til flere igen er simpelt. Hvis en person
både er kreditor og debitor, og vi ikke ønsker oplysningerne
stående i både kreditor- og debitorkartoteket, ja, så er det
næsten også umuligt.
Man skal også være opmærksom på, at ændringer i anlæggets
sammensætning, f.eks. tilslutningen af en ny linieskriver,
kan kræve ændringer af programsystemet.
Letheden, hvormed ændringer kan foretages, afhænger både
af hvilken ændring der er tale om, men også programsystemets
kvalitet, og hvordan det er dokumenteret. Dette behandler vi
i næste afsnit.
\f
34
2.5 Et programsystems kvalitet; dokumentation.
----------------------------------------------
Hvis man kigger ind i en dyr og en billig radio, kan man godt
få en fornemmelse af, hvilken man helst vil reparere. Sådan
er det også med programsystemer. Nogle er det let at foretage
ændringer i, mens det er meget svært at gøre det i andre. De
faktorer, som spiller ind her, er dels hvilket sprog program-
merne er skrevet i, dels hvilken stil der anvendt ved
programmeringen, dels hvilket design der ligger til grund for
programsystemet. Programmer i maskinsprog er ofte uover-
skuelige, og der findes ikke mange programmører, der kender
sproget; Programmer i højere programmeringssprog er at fo-
retrække. Programmer opdelt i naturlige dele (moduler) og
skrevet i struktureret stil er at foretrække, se figur 2.12.
-------------------------------------------------------------
!
! reset(oldstock); reset(transactions); rewrite(newstock);
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! Fig. 2.12 Struktureret programmeringsstil (ref 3).
!
-------------------------------------------------------------
\f
35
-------------------------------------------------------------
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! Fig. 2.13 Eksempler på dokumentation.
!
-------------------------------------------------------------
\f
36
Endelig er det afgørende for et programsystems anven-
delighed og mulighed for enkel vedligeholdelse, at der findes
en god dokumentation. Der er mindst to former for dokumen-
tation: brugervejledning og teknisk dokumentation. Den første
fortæller, hvordan programsystemet skal betjenes, og henven-
der sig til den daglige bruger. Det andet er lavet til
vedligeholderen. Det vigtigste er simpelthen en velstruk-
tureret og læselig programtekst med variabelforklaring og
indholdsfortegnelse osv. Desuden skal der være en kortfattet
beskrivelse af designmæssige overvejelser og overordnet "fi-
losofi", fordi systemet helst skal vedligeholdes med de
oprindelige intentioner; ellers bliver det hurtigt uover-
skueligt. Endvidere skal der være lister og oversigter så som
systemdiagrammer, postbeskrivelser, datasammenhænge, ... se
figur 2.12. Det er vigtigt at holde sig for øje, at
dokumentationen skal ændres, når programsystemet skal ændres,
og derfor skal dokumentationen være let at ændre. I modsat
fald får man uoverensstemmelser mellem programsystem og
dokumentation, og så er dokumentationen nytteløs.
\f
37
2.6 Praktiske problemer ved anskaffelse og vedligeholdelse
af administrative systemer på mikrodatamater.
----------------------------------------------------------
For at være i stand til at foretage et fornuftigt valg af et
edb-anlæg, må køberen forstå at afveje de forskellige mulig-
heder, idet der sjældent findes noget bedste valg. Det at
vælge edb-anlæg kan sammenlignes med valg af en ny bil, eller
et komplekst apparat til en eller anden speciel anvendelse.
Der er ikke noget billigt all-round system, der passer til
alle anvendelser og udvidelser.
Det, at opstille krav til det nødvendige hardware og
vælge mellem det på markedet værende, er en forholdsvis enkel
sag. At opstille krav til software og vælge mellem markedsud-
buddene er vanskeligere. Det er sædvanligvis ved valg af
software de fleste fejltagelser bliver begået. Dette er
specielt beklageligt, eftersom fejl ved valg af software ofte
er meget dyrere end fejl begået ved valg af hardware.
Et grundigt forarbejde ved vurdering og valg er en
forudsætning for at virksomheden bliver tilfreds med sit
edb-anlæg. Men hermed er successen ikke alene sikret; i løbet
af nogen tid opstår der uværgeligt et behov for at ændre og
udbygge anlægget. Derfor skal man sikre sig, at anlægget kan
vedligeholdes i tilfælde af hardware- og softwarefejl. Man
skal også sikre sig, at anlægget kan udbygges og ændres i
takt med virksomhedens forudsætninger og behov. Igen er det
en forholdsvis enkel sag at sikre sig, at hardware kan
udbygges. Det er meget vanskeligere med software. Utilstræk-
keligt software vil begrænse de potentielle vækstmuligheder
i anlægget, måske endog i virksomheden selv. Det kan blive
nødvendigt at skifte til nyt anlæg, men dette er ofte en
kostbar og langsommelig proces.
På et nyt marked som mikrodatamatmarkedet, er der natur-
ligvis ikke mange erfaringer at hente endnu, men vi kan
genbruge en del af vores erfaring fra det mere etablerede
minidatamatmarked.
Minidatamater - mikrodatamater.
-------------------------------
Der er ikke længere nogen skarp grænse mellem minidatamater
og mikrodatamater, bl.a. fordi der sker en stadig udbygning
af mikrodatamater m.h.t. hastighed, instruktionssæt, lager-
størrelse, ydre enheder ect. Endnu kan man dog karakterisere
en mikrodatamat som en datamat med et mere begrænset instruk-
tionssæt og mere begrænset udførelseshastighed (på 8 bit ad
gangen).
En helt afgørende forskel er prisen på mikrodatamater.
Den lave pris og det dermed store marked betyder, at det er
blevet muligt at markedsføre software, hvis udviklingsomkost-
ninger kan fordeles over et stort antal enheder, og hvis
direkte fremstillingpris er meget lav. På grund af dette vil
en mængde af de yderst komplekse programmer, som hidtil kun
\f
38
har været tilgængelig på store datmater, blive en del af et
effektivt administrativt mikrodatamatsystem. De systemer, som
kan købes i dag, er første skridt i denne retning. Mikrodata-
matmarkedet har ikke været præget af administrative standard-
pakker.
Standardpakker.
---------------
De fleste mikrodatamater kan leveres med administrative
standardpakker. Disse programmers formål er at automatisere
transaktionsbehandling. Enhver virksomhed med et stort antal
ens transaktioner vil kunne høste fordele ved et datamat-
system. Dette er selvfølgelig kun sandt, hvis standardpakken
passer til den måde, virksomheden arbejder på. F.eks. kan et
inddateringsprogram til ordreregistrering stille så mange
spørgsmål, at registreringen bliver dobbelt så langsommelig
som den manuelle registrering. I sådanne tilfælde er automa-
tiseringen kun fordelagtig, hvis systemet giver andre fordele
som f.eks. automatisk opdatering af andre registre og valide-
ring af inddata.
Der er flere oplagte grunde til at vælge en administrativ
standardpakke. For det første økonomien. Dette har for mange
mindre virksomheder været alt afgørende, idet alternativet
har været ikke at anskaffe eget edb-anlæg overhovedet. For
det andet den korte leveringstid. Pakken findes færdig, og
kan leveres som "hyldevare", hvilket yderligere har den
fordel, at den kan demonstreres og afprøves inden køb.
Endeligt kan brugeren af et udbredt standardprodukt med
rimelighed forvente, at der vil blive udviklet nye systemer,
der specielt henvender sig til brugere af "hans" system, og
som derfor netop tager sigte på at gøre videreudvikling og
overgang til nye produktgenerationer simple.
De afgørende ulemper ved standardpakker er, at de ofte
ikke helt passer til virksomhedens behov. Man kan risikere,
at systemet ikke kan tilpasses organisationen, men at or-
ganisationen må tilpasse sig systemet. Dette betyder, at
anvendelsen af systemet bliver besværligere og forringer
derved ysytemets samlede effekt i virksomheden. Endvidere vil
systemet ofte indeholde en række funktioner, som man ikke har
brug for; men som belaster driftseffektiviteten og som
forøger kompleksiteten af systemet. Løsningen kan være til-
retning af standardpakker eller specialudviklet programmel.
Begge dele er job for specialister, og det mest hensigtsmæs-
sige er ofte at lade leverandøren af en standardpakke også
foretage tilpasningen af denne.
Virksomheder, som selv forventer at kunne udvikle prog-
rammer og tilpasse standardpakker, bør kun gøre dette, hvis
der i virksomheden i forvejen findes programmeringsekspertise
eller hvis virksomheden er indstillet på at bruge den
nødvendige tid og uddannelse til at oplære folk. Det væsent-
lige er, at mange administrative anvendere undervurderer den
indsats, der skal til for at definere, programmere, indkøre
\f
39
og dokumentere administrative programsystemer. De fleste kan
relativt hurtigt lære at lave mindre, simple programmer i
f.eks. BASIC, men det at designe og integrere komplekse
programmelsystemer er en krævende og vanskelig proces, som
man bør overlade til professionelle.
Valg af administrativt mikrodatamatsystem.
------------------------------------------
Hvordan vælger man et administrativt mikrodatamatsystem, der
passer til ens nuværende og fremtidige behov? Lad os kort se
hvordan man gør på det mere etablerede minidatamatmarked.
En typisk anskaffelsespris for et administrativt system på en
minidatamat kan være:
hardware: 500.000 kr.
specialudviklet software: 400.000 kr.
idet det specialudviklede software eventuelt kan erstattes af
standardpakke: 50.000 kr.
tilretning af standardpakken: 50.000 kr.
såfremt en anvendelig standardpakke kan findes.
Herudover kommer ens egen tid i forbindelse med:
1. Forundersøgelse, herunder opstilling
af funktionskrav til systemet.
2. Udarbejdelse af udbudsmateriale.
Udvælgelse af et begrænset antal leverandører,
som man tror kan løse opgaven.
3. Møder med leverandører med henblik på
diskussion af udbudsmateriale.
4. Vurdering af tilbud.
5. Valg af leverandør, kontraktforhandling.
6. Deltagelse i udformning af systemet
frem til installation og afleveringsprøve.
Dette er en tidsmæssig og økonomisk belastende fremgangsmåde,
men også nødvendig for at sikre, at virksomheden får et
funktionsdygtigt system. Ofte anvendes eksterne konsulenter i
hele processen, hvis virksomheden ikke kan afse den nødven-
dige tid eller ikke besidder den nødvendige viden. Dette
bidrager yderligere til den øjeblikkelige økonomiske belast-
ning, men vil som regel vise sig hensigtsmæssig i det lange
løb.
\f
40
Ved anskaffelse af et administrativt mikrodatamatsystem
til en samlet pris af måaske 50.000 - 100.000 kr. er det
klart, at en sådan fremgangsmåde er helt urealistisk. Desuden
er det slet ikke sikkert, at der findes leverandører, der vil
deltage i omfangsrige tilbudsgivninger, da det selvfølgelig
også belaster leverandørens tid og økonomi.
Hvordan vælger man så? Man kan selvfølgelig være så
heldig, at der findes en kollega enten i branchen eller med
en lignende type virksomhed, der har anskaffet et ad-
ministrativt system. Samtale med ham eller afprøvning af hans
system vil da give en udemærket baggrund for at vælge et
system magen til, eller at bruge de indhøstede erfaringer til
at vurdere og vælge et andet system. Er man ikke så heldig
må man følge en tungere udvælgelsesproces: Kontakt en række
leverandører og find ud af om de kan levere de ønskede
systemer. Udvælg et par stykker og foretag en nærmere
vurdering og afprøvning af deres systemer.
Nedenfor er angivet en række huskepunkter, som kan være
nyttige at bruge ved denne udvælgelse:
o Vurder det givne system i forhold til virksomheden.
- Kan alle ønskede funktioner udføres?
F.eks. budgetsimulering, råbalance,
kreditoroversigt, likviditetsberegning.
- Er der specielle forhold i virksomheden,
der skal kunne håndteres?
F.eks. rabatordninger, prispolitik,
sælgerprovisioner, udenlandske valutaer.
- Nummereringssystemer: Kan virksomhedens
nuværende nummereringssystem overføres
til systemet? Kan der bruges kontrolcifre?
- Inddata: Hvordan inddateres skærmbilleder,
beskyttede felter eller linievis?
Hvilken kontrol findes på inddata?
- Uddata: Er der tilstrækkeligt med rapporter?
Findes de nødvendige data? Kan uddata bruges direkte?
Skal der bruges specielle formularer?
Er systemet dødt, medens der foretages udskrivning?
Kan der skrives med gennemslag på linieskriveren?
Er skriften god nok?
- Sikkerhed ved utilsigtet brug:
Hvor robust er systemet overfor fejl?
Hvordan startes op efter systemnedbrud
f.eks. efter strømsvigt? Sikkerhedskopifaciliteter.
\f
41
- Sikkerhed mod tilsigtet misbrug:
Kan funktioner og kartoteker beskyttes?
F.eks.: Kan oplysninger i et lønsystem sikres?
- Svartid: Hvorledes er svartiden ved opdatering
og omorganisering eller søgning i registre?
Hvordan vil de daglige arbejdsgange påvirkes
af svartiden?
o Vurder udvidelsesmuligheder.
- Prøv at fastlægge en tidshorisont
og vurder virksomhedens vækst m.h.t.
kunder, leverandører m.m. indenfor denne horisont.
- Er det muligt at udvide pladelagerkapaciteten?
Kan registrene udvides?
- Kan der sættes flere terminaler på systemet?
Hvad indebærer det at udvide antallet af
terminaler i form af ekstra lager,
ekstra programmer og ekstra hardware?
- Kan systemet bruges som terminal til servicebureau?
- Hvilke andre administrative pakker end den aktuelle
findes til det givne system?
o Vurder integration med andre administrative systemer.
- Hvordan er integrationen mellem de forskellige
administrative systemer (på samme anlæg)?
F.eks.: Hænger bogholderi og lagerstyring sammen?
- Integration med andre systemer på andre
edb-anlæg, manuelle eller mekaniske systemer.
F.eks.: Kan girokontoret læse de anvendte disketter?
o Vurder leverandører.
- Referencer. På lignende systemer og i det hele taget.
- Hardware service: Hvem vedligeholder hardware?
Skal man selv hente og bringe anlægget?
Kan man rekvirere en servicetekniker,
og i givet fald med hvor kort varsel?
- Stabilitet: Er det sikkert, at leverandøren
findes på markedet i hele systemets forventede levetid.
\f
42
- Software service: Hvem har udviklet programmerne?
Hvem foretager vedligeholdelse? Hvem retter fejl?
- Dokumentation: Hvilken dokumentation findes?
Er den skrevet på dansk?
Udleveres kildeteksterne til programmerne?
- Uddannelse: Tilbyder leverandøren uddannelse
i systemet?
o Vurder omkostninger.
- Primære omkostninger: Hvad koster et samlet
system? Hvad koster tilpasninger?
Koster installation, brugermanualer m.m. ekstra?
Hvad koster uddannelse?
- Sekundære omkostninger: I forbindelse med
anskaffelse af det nye system kan der påløbe
andre udgifter end udgifterne til selve systemet.
F.eks.: Disketter, specielt papir,
bord til datamat, udgifter til konvertering af data.
- Drift: Hvad koster en servicekontrakt på hardware?
Man må ikke undervurdere denne udgift.
ofte højere for overvejende mekaniske dele
af systemet (disk, diskette og printere).
- Hvad koster udvidelser?
Ekstra lager, ekstra pladelager og ekstra skærme?
Hvis man gennemfører et omhyggeligt forarbejde med hensyn til
at vurdere og vælge, er der en rimelig chance for, at man får
et administrativt system, som virksomheden vil have glæde af.
Man skal ikke være blind for, at selv systemer, der afviger
meget fra det ideelle kan give virksomheden fordele, der
langt overstiger anskaffelsesprisen. Et brugbart system kan
anskaffes for ned til 50.000 kr.; med en eller flere
standardpakker kan det udføre administrativ rationalisering
på områder som lagerstyring, fakturering, kreditorbogholderi,
debitorbogholderi, finansbogholderi og andre funktioner som
adresselister og tekstbehandling.
Fordelene, der opnås ved denne automatisering, vil næsten
altid overgå den primære anskaffelsespris på systemet. Af
denne grund er administrative mikrodatamatsystemer et meget
værdifuldt redskab.
Efter nogle år med et administrativt system kan begræn-
sninger og behov for ændringer og udvidelser føles så store,
at det kan være nødvendigt at skifte system. Der er selvføl-
gelig den mulighed, at leverandøren af det originale system
har løsningen i form af hardware og software muligheder. Men
man kan også risikere, at selve anlægget er forældet, og
\f
43
leverandøren markedsfører et nyt system, som ikke vil være
kompatibelt med det nuværende. Eller man kan risikere, at
leverandøren overhovedet ikke eksisterer på markedet mere.
Brugeren vil så blive nødt til at anskaffe et nyt system, og
foretage de dermed forbundne omlægninger f.eks. af registre.
Men selv hvis det første system må kasseres efter et par
år, kan det have givet virksomheden en værdifuld indføring i
den administrative edb-verden. Selvom hardware investeringen
og det meste af software investeringen må afskrives over få
år, vil dette være retfærdiggjort af fordele i form af en
strukturering af de administrative procedurer, standardise-
ring af operationer og oplæring af personale. Desuden vil
brugeren have opnået en værdifuld erfaring, som kan udnyttes
ved anskaffelse af et fremtidigt system.
Referencer:
1. McGlynn, Daniel R. "Personel computing."
John Wiley and Sons. 1979 New York.
2. Leventhal, Lance A. "Introduction to microprocessors."
Prentice/Hall International. 1978 London.
3. Markesjo, Gunnar. "Mikrodatorns ABC".
Esselte Studium AB. 1978.
4. The Seybold Report on Word Processing.
February 1980. Vol.3. No.1.
\f
\f
▶EOF◀