DataMuseum.dk

Presents historical artifacts from the history of:

RC4000/8000/9000

This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
artifacts from Datamuseum.dk's BitArchive.

See our Wiki for more about RC4000/8000/9000

Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software.


top - metrics - download

⟦185dd27fe⟧ TextFile

    Length: 27648 (0x6c00)
    Types: TextFile
    Names: »difbog3«

Derivation

└─⟦621cfb9a2⟧ Bits:30002817 RC8000 Dump tape fra HCØ.  Detaljer om "HC8000" projekt.
    └─⟦0364f57e3⟧ 
        └─⟦d7df738ed⟧ »difbog« 
└─⟦667bb35d6⟧ Bits:30007480 RC8000 Dump tape fra HCØ.
    └─⟦4334b4c0b⟧ 
        └─⟦d7df738ed⟧ »difbog« 
            └─⟦this⟧ 

TextFile

bog=set 200 
bogproof=set 200
bog=typeset machine.diablo proof.bogproof
*pl 297,30,235,18,10*
*pn 5,1*
*lw 170*
*lm45*
*ld16*
*ps*
3.3. Anvendelsesprogrammer.*nl1*
---------------------------*nl2*
Fælles for de to anvendelser vi har beskrevet i forrige kapitel er,
at vi har registreret nogle oplysninger (kontiplan, patientdata,
behandlingspriser), og at vi kan udføre forskellige administrative
funktioner v.h.a. disse oplysninger (udskrive regninger, opdatere saldi,
få kontoudtog). Oplysningerne er ofte organiseret i såkaldte kartoteker
(også kaldet registre eller filer). F.eks. kan vi have et kontokartotek,
et patientkartotek, osv. De administrative funktioner realiseres v.h.a.
programmer, som afvikles i centralenheden og som bearbejder oplysningerne 
i kartotekerne. Sådanne programmer kalder vi anvendelsesprogrammer.
Der kan være et program til rykkerudskrivning, et til opdatering af
kontokartotek, osv. (se figur 2.9). Afviklingen af disse programmer
varetages af et operativsystem.
*nl2*
*fg100*
En række beslægtede funktioner samles ofte i et program.
Størrelsen af programmerne afhænger bl.a. af størrelsen af det primære
lager. Som regel skrives programmerne i et højere programmeringssprog.
På mikrodatamater er dette oftest BASIC, men også Pascal og COBOL har
været anvendt. I disse sprog kan programmøren bekvemt udtrykke adgangen
til kartotekerne og adgangen til de ydre enheder. I figur 2.10 ses et
eksempel på en kildefil til et sådant program.
*nl2*
Det er karakteristisk for anvendelsesprogrammerne, at deres funktion
i det væsentlige består i at indlæse og kontrollere oplysninger, at opsøge
oplysninger i kartotekerne og formatere udskrifter. Hvor let det er at skrive
et anvendelsesprogram afhænger derfor af, hvor gode faciliteter, der findes
i sproget til at håndtere kartotekerne og indlæsning/udskrivning specielt
tegnbehandling.
*fg100*
*nl2*
3.4. Operativsystemet.*nl*
----------------------*nl2*
Til at afvikle de oversatte anvendelsesprogrammer findes der et operativsystem.
De oversatte anvendelsesprogrammer ligger lagret på disketterne, og læses ind
i det primære lager af operativsystemet, når brugeren ved skærmen beder om det.
Desuden indeholder operativsystemet alle de funktioner, som er fælles for
anvendelsesprogrammerne f.eks. adgangen til de ydre enheder og adgangen til
kartotekerne. Med andre ord er det operativsystemet, som omdanner materiellet
(centralenhed, lager og ydre enheder) til den virtuelle maskine, som ses fra
anvendelsesprogrammerne. Dette er illustreret i figur 2.11.
*fg100*
*nl2*
Da materiellet jo er meget leverandørafhængigt er operativsystemerne det også,
og det er meget forskelligt hvilke faciliteter de indeholder (hvilken virtuel
maskine de realiserer). Dette forhold betyder, at der ofte skal ændringer i
operativsystemet til, når materialkonfigurationen skal laves om. Der er dog
efterhånden etableret en standardiserng af operativsystemerne, f.eks. CP/M og
UNIX, som kan fås til en række forskellige anlæg, og som bevirker at et program
skrevet i f.eks. Pascal til at køre under UNIX, kan flyttes til alle maskiner,
der kan køre UNIX. Derved er man ved køb af et anvendelsesprogram blevet mindre
afhængig af hvilket anlæg, der skal benyttes.
*nl2*
Næsten alle operativsystemer, der kan fås i øjeblikket er såkaldte
enkeltbruger systemer, hvilket betyder, at der kun kan afvikles et
anvendelsesprogram ad gangen. Kun ganske få flerbrugersystemer er tilgængelige.
Dette betyder, at det er særdeles vanskeligt at tilslutte mere end en skærm
til anlægget.
*nl3*
3.5. Vedligeholdelse af programsystemer.*nl*
----------------------------------------*nl2*
Enhver ændring af et programsystem, efter at det er taget i brug, kaldes
vedligeholdelse. Der findes to former for ændringer. For det første kan man
opdage fejl i programmerne. Det kan f.eks. være, at der mangler kontrol af en
inddateret værdi og vi kører videre med en forkert værdi; forkerte rabatter
ved for store beløb; sum af kolonne passer næsten med sum af de udskrevne tal
osv., osv. Sådanne fejl fjernes ikke ved at prøve igen eller få en ny kopi af
programsystemet fra leverandøren. Fejlene fjernes først, når programsystemet
ændres. Den anden type ændringer, der kan være nødvendige, stammer ofte fra
ændringer i firmaet eller omgivelserne. Omlægningen fra OMS til MOMS er en
sådan ændring; som andre eksempler kan nævnes: Kursen for lire er ændret,
så antal lire ikke længere kan være i de felter, der er afsat til dem;
tænderne nummereres anderledes i patienternes journal; sygesikringsordningen
laves om osv., osv. Der er selvfølgelig en flydende overgang mellem de to
kategorier. Hvis firmaets vareudbud vokser op over en vis størrelse er det
så en fejl, at der ikke er afsat plads til så mange varer i varekartoteket?
*nl2*
Omfanget af de ændringer man skal foretage i programsystemet for at afhjælpe
fejlen eller manglen er meget forskelligt. Som en tommelfingerregel kan man
sige, at ændringer som berører formatet for de enkelte oplysninger i kartotekerne ofte kan være særdeles omfattende og næsten kræve, at man begynder forfra
og laver et nyt system.
*nl2*
Det kan være svært at forstå, hvilke ændringer som simpelt lader sig indføre,
og hvilke som er næsten umulige. Det er ofte helt simpelt at ændre
momsprocenter, antallet af konti i en kontoplan, udseendet af udskrifter,
eller endog at få helt nye rapporter fra de eksisterende oplysninger i
kartotekerne. Men at forlange at få to skærme tilsluttet, så man kan lave
transaktioner fra disse samtidig, kan næsten ikke lade sig gøre i de nuværende
systemer; hvorimod en udvidelse fra to til flere igen er simpelt.
Hvis en person både er kreditor og debitor, og vi ikke ønsker oplysningerne
stående i både kreditor- og debitorkartoteket, ja, så er det næsten også
umuligt.
*nl2*
Man skal også være opmærksom på, at ændringer i anlæggets sammensætning,
f.eks. tilslutningen af en ny linieskriver, kan kræve ændringer af programsystemet.
*nl2*
Letheden, hvormed ændringer kan foretages, afhænger både af hvilken ændring
der er tale om, men også programsystemets kvalitet, og hvordan det er
dokumenteret. Dette behandler vi i næste afsnit.
*ps*
3.6. Dokumentation.*nl1*
-------------------▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀▶16◀*nl2*
Hvis man kigger ind i en dyr og en billig radio, kan man godt få en fornemmelse
af, hvilken man helst vil reparere. Sådan er det også med programsystemer.
Nogle er det let at foretage ændringer i, mens det er meget svært at gøre det
i andre. De faktorer, som spiller ind her, er dels hvilket sprog programmerne
er skrevet i, dels hvilken stil der anvendt ved programmeringen, dels hvilket
design der ligger til grund for programsystemet. Programmer i maskinsprog er
ofte uoverskuelige, og der findes ikke mange programmører, der kender sproget;
Programmer i højere programmeringssprog er at foretrække. Programmer opdelt
i naturlige dele (moduler) og skrevet i struktureret stil er at foretrække,
se figur 2.12.
*nl3*
*fg100*
*nl2*
Endelig er det afgørende for et programsystems anvendelighed og mulighed for
enkel vedligeholdelse, at der findes en god dokumentation. Der er mindst to
former for dokumentation: brugervejledning og teknisk dokumentation.
Den første fortæller, hvordan programsystemet skal betjenes, og henvender sig
til den daglige bruger. Det andet er lavet til vedligeholderen. Det vigtigste
er simpelthen en velstruktureret og læselig programtekst med variabelforklaring
og indholdsfortegnelse osv. Desuden skal der være en kortfattet beskrivelse
af designmæssige overvejelser og overordnet "filosofi", fordi systemet helst
skal vedligeholdes med de oprindelige intentioner; ellers bliver det hurtigt
uoverskueligt. Endvidere skal der være lister og oversigter så som
systemdiagrammer, postbeskrivelser, datasammenhænge, ... se figur 2.12.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at dokumentationen skal ændres, når
programsystemet skal ændres, og derfor skal dokumentationen være let at ændre.
I modsat fald får man uoverensstemmelser mellem programsystem og dokumentation,
og så er dokumentationen nytteløs.
*fg100*
*nl3*
3.7. Flytbarhed af programmer.*nl1*
------------------------------*nl2*
 Det mest basale
program i et datamatsystem er operativsystemet. Det er det
program, der danner grænseflade til de øvrige programmer,
 der skal afvikles i maskinen.
 Operativsystemet ved alt om ind - og uddata,
hvor mange og hvilke ydre enheder, der er tilsluttet,
er der nogle særlige protokoller, der skal betjene de
ydre enheder, osv.
Operativsystemet danner grænsefladen mellem brugerprogrammet
der jo normalt er skrevet i et "standardiseret" sprog,
og den enkelte mikrodatamatfabrikants måde nu at designe
sin mikrodatamat på, der lamgt fra er nogen standard.
 Operativsystemet varetager også
forbindelsen mellem maskine og bruger, dvs afvikler
programmer på kommando, sørger for at finde filer på
baggrundslageret, ekkoer det brugeren taster ind på
tastaturet op på skærmen og andre lignende grundlæggende
funktioner. Operativsystemet skal også understøtte de
højere programmeringssprog man nu benytter på sin
maskine, dvs man kan ikke uden videre afvikle et
pascalprogram, hvis ikke operativsystemet er forberedt
for det.
*nl2**nl1*
En anden vigtig forudsætning for udvikling og udbredelse
af mikrodatamater
er lave programmelpriser. Det skal være muligt at flytte
programmer fra en maskine til en anden (type) og man
skal kunne købe færdige programmer ude i byen. Dette kan
kun lade sig gør, hvis maskinerne benytter det samme
operativsystem. Det er altså vigtigt, at man til sin
mikrodatamat kan købe et "standardoperativsystem". Der er
dukket nogle operativsystemer op, der er ved at blive til
en slags standarder og af disse kan især nævnes
CP/M, MP/M, UNIX og Oasis.
*nl2**nl1*
Et af de mest udbredte operativsystemer er CP/M, der blev 
udviklet af det amerikanske firma "Digital Research" og
som specielt er beregnet for 8080 (Z80) baserede mikrodatamater.
Selvom CP/M ikke yder faciliteter, der er kendte fra større
datamater, yder det fuld støtte til diskettebehandling
og indeholder diverse funktioner til hjælp i et 8 bit miljø,
hvor det maksimale lager normalt er 64 k oktetter. Et typisk
CP/M system fylder omkring 12 k oktetter, hvilket er yderst
 rimeligt i disse mindre mikrodatamater.
CP/M er blevet en de facto standard for 8 bit mikrodatamater,
og der kan leveres et utal af programmer fra mange forskellige
leverandører.
*nl2**nl1*
En videreudvikling af CP/M er MP/M, der i modsætning
til CP/M er et flerbrugersystem og som kan håndtere store
pladelagre (f.eks. Winchester lagre). MP/M er beregnet
på at understøtte 16 bit mikrodatamater (8086), hvor der
tillades et langt større indre lager. Programmer der
kører under CP/M kan afvikles under MP/M hvis de bliver
nyoversat til 8086 kode. Digital Research har udviklet et
nyt operativsystem CP/NET, der tillader sammenkobling af 
datamater, der anvender CP/M eller MP/M. Her virker
MP/M som et overordnet system, der giver brugere, der
kører på hver sin mikrodatamat under CP/M, mulighed for
at deles om kostbare eller knappe ressources, som
f.eks. et stort pladelager eller en linieskriver.
*nl2**nl1*
Et operativsystem, der er udviklet til 16/32 bit maskiner,
og som er ved at vinde stor udbredelse, er UNIX. Det er
et flerbruger operativsystem udviklet af Bell Laboratories
til minidatamater (PDP og VAX). Til langt de fleste
16 bit mikrodatamater (der snart kommer på markedet) er 
der implementeret UNIX, eller et UNIX lignende, der kan
afvikle programmer skrevet under UNIX. Et af hovedkriterierne
ved designet af UNIX var, at det skal være meget brugervenligt
og fleksibelt. UNIX har kommandoer til filmanipulation
og programafvikling og tillader at samtidigt kørende programmer
kan udveksle data.
Det for tiden meget omtalte programmeringssprog Ada, der er sat
i gang af det amerikanske forsvarsministerium vil muligvis
komme til at fungere sammen med et UNIX lignende operativsystem,
dvs den kommandosyntaks der tilbydes fra UNIX vil gå igen
i Ada systemerne.
 Disse forhold sammenholdt med
Bell Laboratories meget liberale licenspolitik vil nok
medføre at UNIX bliver meget udbredt i de næste år.
*nl2**nl1*
Et nyt operativsystem, der også er på vej til at vinde
udbredelse, er Oasis, markedsført af det amerikanske
firma "Phase One Systems". Oasis er specielt designet
til Z80 baserede systemer (som der er virkelig mange af),
og er et flerbrugersystem, der indeholder en lang række 
faciliteter, man ellers normalt kun ser i langt større
datamatsystemer. Det kan håndtere store pladelager,
kan gemme og automatisk skrive data ud på en linieskriver,
og indeholder en lang række funktioner, der hjælper
brugeren, når han ikke ved/kan huske, hvad der nu skal
gøres. Endvidere er der indbygget programmer til
tekstredigering, der umiddelbart virker avancerede
for så relativt lille et operativsystem.
*nl2**nl1*
Ud over de ovenfornævnte operativsystemer, er der taget
mange andre initiativer for at lette programmeludvikling og
-afvikling. Det store amerikanske mikroprocessorkomponent
firma Intel har udviklet et operativsystem RMX/86 hvori der
er defineret en fast grænseflade mod maskinen, men uden at
lægge sig fast på kommandosproget. Dette kan have stor
betydning fremover, hvor mikrodatamater bliver mere
og mere komplekse. Det er således muligt at betragte
mikrodatamaten som en virtuel maskine, uden på hvilken
man så kan opbygge brugersystemerne. Dette har også
den fordel, at det senere bliver nemmere, at lægge en del
af operativsystemet over i mikroprocessorkomponenten.
*nl2**nl1*
Et andet initiativ er et Pascal system, der er udviklet
på University of Califonia, San Diago (UCSD-Pascal).
I dette system er sprogoversætter og operativsystem
integrerede og indeholder alle nødvendige faciliteter
til f.eks. diskettebehandling. Dette system er ikke
umiddelbart kompatibelt med andre systemer (f.eks.
de meget udbredte BASIC systemer, der også indeholder
en art operativsystem), men kan dog godt fås til
at fungere med CP/M. UCSD-Pascal er meget udbredt,
hvilket bl.a. beror på, at systemet genererer en symbolsk
kode (p-kode), som så igen fortolkes af et program
i mikrodatamaten. Dette er en meget billig og
relativ nem måde at få indført Pascal på
for mikrodatamatfabrikanten.
*nl2**nl1*
MP/M, UNIX og Oasis er operativsystemer, der vil

konkurere på det samme marked, og kun tiden vil vise,
hvem der "vinder kampen". Det synes dog ret sikkert,
at der i de kommende mikrodatamatsystemer vil være
et eller andet "standard" operativsystem, der simpelthen
er forudsætningen for at erhverve billige programmer.
*nl3*
*sj*
3.8. Begrænsninger i nuværende 
     admistrative mikrodatamatsystemer.
*rj*
---------------------------------------*nl2*
Både materiel - og programmelopbygningen af mikrodatamatsystemer
til administrativt brug bærer præg af en kort udviklingsperiode,
hvor man har lavet et produkt af standardkomponenters formåen,
uden for stærk skelen til om det færdige produkt kan løse de
ønskede opgaver. Man har med andre ord først lavet produktet,
og derefter set sig om efter egnede markedsområder. Dette har
kunnet lade sig gøre, fordi prisen på det færdige produkt,
sammenlignet med det traditionelle datamatmarked, har
været uhørt lav.
*nl2*
For materiellets vedkommende har mikroprocessorers formåen
medført en række begrænsninger. De mest anvendte mikroprocessorer
har kun 16 bit til at adressere det indre lager med dvs. det
kan højst blive på 64 k oktetter. Dette er normalt rigeligt til
mange tekniske anvendelser, men til administrativt brug kan det let
medføre en uhensigtsmæssig programafvikling, da man her ofte
opererer på mange data af gangen. Mikroprocessorerne har heller ikke
indbygget automatisk beskyttelse af programmer og data, dvs 
fejlbehæftede brugerprogrammer kan komme til at ødelægge basis-
programmerne. Dette er endnu værre i flerbrugersystemer, hvor
der er mulighed for at en bruger ødelægger en andens program eller
data.
*nl2*
Mikrodatamatens indre lager er idag sjældent forsynet med
paritetskontrol, eller hvad der ville have været endne bedre,
automatisk rettelse af fejl. Dette sidste gever en væsentlig
formindsket fejlhyppighed, men blot den mulighed, at maskinen selv
kan stoppe ved fejl i lageret, forøger pålideligheden af det samlede
system.
*nl2*
En anden væsentlig materielbegrænsning er størrelsen af
baggrundslageret. På mange mikrodatamater kan der f.eks. højst
tilsluttes to 8" diskettestationer a 1,2 M oktetter,
og dette medfører f.eks. i et lagerstyringssystem, at det
højst kan indeholde 5000 varer, uden nogen form for
udvidelsesmuligheder.
*nl2*
Et af de virkeligt datamatiske fremskridt man forventer af
mikrodatamatverdenen, er muligheden for at flytte programmer
og data fra en type maskine til en anden. Dette hæmmes imidlertid
af manglende standardisering af disketteformatteringen, selvom
der gøres seriøse forsøg på at standardisere IBM formatteringen.
På grund af disketternes begrænsede størrelse, udvises der megen
opfindsomhed på at presse så meget data som muligt ned på pladen,
men dette går udover standardiseringen og dermed flytbarheden
fra en maskine til an anden.
*nl2*
Mikrodatamaternes muligheder for elektronisk at udveksle
data med andre datamater, er idag ret så begrænset. Der kræves
avanceret programmel og materiel, hvis det skal foregå efter
moderne principper med udveksling af datapakker og dette er
endnu ikke nået frem til mikrodatamatverdenen. Det er på
den anden side et område i rivende udvukling, så det varer
nok ikke længe inden det kan fås. Det er idag muligt at
anvende mikrodatamaterne som terminal til en (større)
datamat, og også overføre data fra disketterne til denne
datamat, men det kan normalt ikke foregå samtidig med
at den foretager andre opgaver.
*nl2*
Basisprogrammellet i mikrodatamater lider af mange skavanker.
Med basisprogrammel menes her i første omgang det programmel,
der nødvendigvis må følge med maskinen, for at brugeren kan
afvikle sine opgaver uden at skulle kende til en masse, for ham,
uvæsentlige detaljer om hvordan f.eks. baggrundslageret
fungerer. Dette basisprogrammel er sjældent generelt opbygget,
forstået på den måde, at det ikke behøves at være det samme
basisprogrammel, der anvendes til afvikling af f.eks. Basic
og Pascal programmer. Det vil ofte ikke være muligt at læse
en diskette under Pascal systemet, hvis den er skrevet under
BASIC systemet. I det hele taget er baggrundslagerbehandlingen
et ømt punkt i mikrodatamater:
Er baggrundslageret udnyttet effektiv, så der ikke er for
meget spildplads; findes der et ordentligt katalogsystem,
så man kan se hvad en diskette indeholder, hvor store filerne er,
hvornår de er oprettet og hvornår de sidst er ændret og hvor
meget plads der er tilbage på disketten; kan filerne udvides
dynamisk eller er de låst fast på en bestemt størrelse;
er det nemt og hurtigt at sikkerkedskopiere disketter og
kan man nemt og overskueligt holde rede på de efterhånden
mange disketter, man får erhvervet sig; osv.
*nl2*
Som tidligere antydet er et andet ømt punkt i mikrodatamater
muligheden for at afvikle flere opgaver parrallelt
(multiprogrammering). Dette burde selvfølgelig være en
forudsætning i flerbrugersystemer, men selv i enkelt-
brugersystemer kan enhver se fordelen i, at f.eks. udskrift
af fakturaer (der måske kan tage flere timer) kan ske
samtidig med inddatering af ordrer. Multiprogrammering
burde være standard i alle datamater, men er det sjældent.
*nl2*
Det er ikke kun systemprogrammellets understøttelse
af baggrundslageret, der giver anledning til problemer;
også betjeningen af andre ydre enheder volder vabskeligheder.
Den gennemgående fejl er, at man ikke udnytter de muligheder
for opdagelse og rettelse af fejl, som materiellet tilbyder.
Som eksempel kan tages programmelunderstøttelsen af en
linieskriver. Denne er som regel i stand til at aflevere
statusinformation som at den er løbet tør for papir, at den
står i en tilstand for manuel betjening eller at den
simpelthen er slukket. Er basisprogrammellet i stand til at opfange
disse informationer og aflevere dem videre til brugerprogrammerne.
Hvad sker der med brugerprogrammet, når der slukkes for
linieskriveren? Fortsætter programmet med at udskrive
fakturaer, som om intet var hændt. Medfører dette, at man
må udskrive fakturaerne forfra, selvom der kun mangler et
par enkelte? Der opdateres måske samtidig i databaserne,
således at det bliver ret så besværligt at starte forfra.
I så fald kan det medføre genstart med brug af 
sikkerhedsfiler, samt omkørsel af hele
programserien. Enhver kan forestille sig
hvilke krav dette må stille til ordenen i
diskette systemet.
*nl2*
Anvendelsesprogrammet, som man køber i en standardudgave
lider ofte tilsvarende af en række skavanker.
Med eksempel i et bogføringssystem er det ofte sådan,
at virksomhedens navn og adresse kun kan ændres ved
leverandørens hjælp. Bogføringsåret er ofte anbragt
på systemdisketten i stedet for på datadisketten.
Dette medfører, at programmerne ikke kan køre 
gammelt og nyt finansår skiftesvis, hvilket er
helt nødvenigt først på året, hvor det nye
regnskabsår er påbegyndt, men det gamle endnu
ikke afsluttet.
Et bogføringsprogram skaber under kørslen
selv nogle poster ud fra de indtastede
transaktioner, f.eks. til momskontoen.
Programmet kan typisk have den fejl,
at det går ned midt under kørslen
på grund af manglende plads på 
datadisketten. Man må da starte
forfra ud fra sikkerhedskopier.
*nl2*
Dette bliver ikke gjort bedre af, at dokumentationen
ofte er meget mangelfuld. Brugervejledninger
er tit det eneste der udleveres.
Filoversigt, filindhold, databeskrivelser og
kildeprogramtekst mangler. Man er således afhængig af,
om leverandøren vil gennemføre ønskede
programmelændringer.
*nl3*
3.9. Udviklingstendenser.*nl1*
-------------------------*nl2*
På materielsiden sker der meget for tiden. Mange af de mangler
vi efterlyste i forrige afsnit er der chance for at afhjælpe,
når der udvikles mikrodatamater på basis af den nyeste
mikroprocessorteknologi. Det første skridt er at benytte
de nye 16/32 bit mikroprocessorer som Motorolas MC68000,
Zilogs Z8000 og INtels iAPX286, der alle indeholder
værktøjer til opbygning af beskyttelsessystemer. Endvidere
er der i instruktionssættet taget højde for, at de programmer,
der skal afvikles i datamaterne er skrevet i et højere moderne
programmeringssprog, hvilket for brugeren vil resultere i
en væsentlig større hastighed for eksekvering af programmerne.
*nl2*
Materiellet hjælper også systemprogrammøren med udnyttelsen
af det indre lager. Ikke alene er det muligt at adressere
et stort fysisk lager, men det at der kan oppereres med
logiske adresser og indførelsen af beskyttede lagersegmenter,
gør, at det er ressourcemæssig overkommeligt at indføre
virtuelt lager og multiprogrammering.
*nl2*
Med hensyn til baggrundslageret vil Winchesterpladelagrene
dominere i de nærmeste år. Man kan i dag købe en 5,25"
winchester på 10 M oktetter, der er fysisk kompatibel med
diskettestationerne, og der er udviklet 3" winchestere
beregnet for installation i intelligente terminaler.
Da det er nødvendigt at kunne sikkerhedskopiere disse
pladelagre, er der udviklet kassettebåndstationer, der
kan gemme 20 M oktetter på 5 minutter (der findes også
winchesterpladelagre med indbygget kassettebåndstation,
beregnet til denne kopiering).
*nl2*
Boblelagrernes fremtid er idag usikker og de anvendes kun
ganske få steder. Boblelagerteknologien er stadig svær
at håndtere, integrerede kredsløb til styring af lagrene
er stadig ikke færdigudviklet, og dette sammenholdt med en
høj pris pr. bit og winchesterpladelagrenes popularitet,
har foreløbig lagt boblelagrene til på hylden.
*nl2*
Der er idag en tendens til, at på det tidspunkt, hvor man
på markedet kan købe integrerede kredsløb, der indeholder
de basisfunktioner, som man tidligere havde indeholdt
i basisprogrammellet, først da bliver disse funktioner
tilgængelige i mikrodatamater. Det er altså komponent-
producenterne, der har overtaget en del af systemprogrammørernes
rolle (subroutines in silicon). Et eksempel er tidligere
nævnt, da den nye generation mikrodatamater forventes
at være multiprogrammerede og have virtuelt lager. Et andet
eksempel er det helt basale programmel en datamat skal
forsynes med (en kerne eller en monitor), når den startes.
I processorkomponentfirmaet Intels nyeste processorer er
disse funktioner og en stor del operativsystemfunktioner
indlagt i selve processoren. Producenten af mikrodatamaten
kan altså ikke ændre i disse basale programmer, men må
finde sig i at sådan er det. Til gengæld får mikrodatamaten
funktioner, der tidligere var forbeholdt langt større og
dyrere datamater, og på længere sigt giver det også
sikkerhed mod fejl i basisprogrammellet.
*nl2*
Et tredie eksemoel er datakommunikation. Der er idag 
internationale standarder for, hvorledes man overfører
blokke af data (pakker) fra en datamat til en anden 
(CCITT's X25 rekommandation), og implementeringen af disse
standarder er i dag i vid udstrækning understøttet af
integrerede kredsløb. Et sådant kredsløb, der tilkobles
en mikroprocessor som en styreenhed, er i virkeligheden
selv en mikrodatamat, der er programmeret til at varetage
en del af de basisfuntioner, der er nødvendige for
en sikker datakommunikation. Dette understreger yderligere,
hvor dyrt (og kompliceret) de er at udvikle basisprogrammel;
først når der er basis for en masseproduktion kommer det i
mikrodatamater. Dette kan også ses i populariseringen af
det automatiserede kontor, hvor ikke blot de enkelte
kontorfunktioner automatiseres, men de kan også
sammenkobles. Et sammenkoblingssystem, der trænger sig på
er Ethernet, hvor det på simpel måde med et enkelt kabel
er muligt at sammenkoble udstyr indenfor et geografisk
begrænset område (lokalnet, op til et par kilometer).
Det er højst sandsynligt, at Ethernet bliver en de - facto
standard, da tre giganter inden for hvert sit område,
nemlig Intel (komponenter), Xerox (kontorautomation) og
Digital (minidatamater) er gået sammen om projektet.
*nl2*
Mange af de ovenfor nævnte nyudviklinger er med til
at understøtte programmeringsprog, der er på et højere
niveau end de almindelige højniveausprog som Fortran, Pascal,
Cobol, Algol, osv. Formplet med disse høj-højniveausprog er,
at almindelige brugere, der ikke er uddannet som programmører,
skal kunne anvende dem i deres dagligdag. De skal være
funktionsorienterede (ikke generelle) som det tidligere
beskrevne bogholderisprog. Der er på det sidste blevet
udviklet databasemaskiner, så det varer nok ikke længe inden
man kan købe integrerede kredsløb, der kan administrere
databaser, hvorefter der er en chance for at mikrodatamater
kommer på højde med større datamater til administrativt brug.
Programmeringsprog, ved hjælp af hvilke man hurtigt og nemt
kan udfærdige rapporter og integrerede kerdsløb til formattering
af skærmbilleder har været kendt et stykke tid, så på et
tidspunkt vil dette også kunne findes på mikrodatamater.
*nl2*
På et punkt er mange billige mikrodatamater forud for
deres større søskende og det er med hensyn til den indlæringstid,
der skal til for at kunne anvende anlægget. På større
maskiner er der ofte en masse manualer, der skal læses
igennem før man kan komme igang, hvorimod mikrodatamater,
lidt firkantet sagt, har indbygget brugsanvisning. Det
vil nok være kendetegnende for mikrodatamater, at der vil
blive lagt megen vægt på dette område, da netop det
store marked af ukyndige, førstgangsbrugere er forudsætningen
for videreudviklingen af mikrodatamater, hvis den lave
pris skal bevares.
*nl2*
*ef*
scope user bog
scope user bogproof
▶EOF◀