DataMuseum.dk

Presents historical artifacts from the history of:

RC4000/8000/9000

This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
artifacts from Datamuseum.dk's BitArchive.

See our Wiki for more about RC4000/8000/9000

Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software.


top - metrics - download

⟦211dd0e3c⟧ TextFile

    Length: 7680 (0x1e00)
    Types: TextFile
    Names: »altos«

Derivation

└─⟦621cfb9a2⟧ Bits:30002817 RC8000 Dump tape fra HCØ.  Detaljer om "HC8000" projekt.
    └─⟦0364f57e3⟧ 
        └─⟦c4d639c85⟧ »comw« 
            └─⟦this⟧ 

TextFile

comwud=set 50
comwud=typeset 
*pl 297,30,235,18,10**pn 0,0*
*ld 12*
*pn 5,1*
*lw 160**ps 0*
Jørgen Oxenbøll
*nl1*
*cd2*
*rj*
*nl3*
*lm30*
Altos -en for alle og alle om en.*nl1*
---------------------------------*nl2*
ComputerWorld kikker nærmere på endnu en 16 bit'er.*nl1*
---------------------------------------------------*nl2*
*ld24*
Under ovennævnte slogan markedsfører det amerikanske mikrodatamatfirma
Altos sine produkter. Med en lettere omskrivning af navnet, kan det
efterfølgende slogan lede hen på en berømt roman af Alexandre Dumas,
men om mikrodatamaterne vil blive lige så udødelige de fire musketerer
er nok mere tvivlsomt. Det står imidlertid fast, at Altos fra starten
har satset på den øvre ende af mikrodatamatmarkedet,
 idet selv deres 8 bit
systemer er lavet som flerbrugersystemer. Der skulle kunne
regne 4 brugere samtidig på disse små Winchesterbaserede 8 bit
mikrodatamter, så om end ikke alle kan være fælles om een, så er der
dog plads til vor tre musketerer plus et brushoved fra Gascogne.
*nl2*
Men for at vende tilbage til emnet supermikrodatamaterne læser
vi at
handsken er kastet,
at der er en bombe under mini'erne,
og at de er brede som
en 16 spors motorvej. Det skorter ikke på slogans og visioner,
når de ny supermikrodatamater skal annonceres og omtales.
At de er på vej, er der ingen tvivl om, og at de vil blive
anvendt i stor udstrækning er lige så sikkert.
Men endnu går det åbenbart ikke så hurtigt herhjemme.
Altos' ACS8600, som vi nærmere vil omtale i denne artikel,
importeres af ingeniørfirmaet CKI Claus Kettel, som endnu
kun har solgt een af disse nye vidundere. Firmaet startede
med at sælge Altos' 8 bit mikrodatamater for lidt over et
års tid siden og har solgt 75 af disse systemer til dato.
 Disse små systemer kan udover
operativsystemet CP/M fås med flerbrugervarianten MP/M,
som firmaet ifølge salgschefen Torben Pedersen
skulle have stor ekspertice i.
Firmaet skulle altså have en vis forudsætning for at 
markedsføre de nye 
16 bit'er, der alle er flerbrugersystemer og næsten alle
på basis af operativsystemet UNIX (der dog ikke har
noget med MP/M at gøre).
*nl2*
Det ene ACS8600 system, der idag er solgt, er gået til
et institut under Københavns Universistet, og det fortæller
nok lidt om hvilken kundekreds, der i første omgang efterspørger
de nye maskiner
(ifølge Torben Petersen skulle en hel del af de
amerikanske programmelhuse, der udvikler mikrodatamatprogrammel,
anvende Altos datamater).
 Hvis man ikke ligefrem har brug for et
færdigsyet system, det være sig et bogholderi-, et revisor-,
et tandlæge-, et ejendomsmæglersystem eller hvad man nu kan
tænke sig, men "bare" skal udvikle programmer eller
foretage nogle "almindelige" beregninger, får man her
noget for pengene.
Også de andre brugere skal nok senere blive fristet til at
købe nyt, men foreløbig må vi vente på at der bliver
udviklet nogle brugbare danske programpakker, hvis man da ikke
kan anvende noget af det udenlandske plastikprogrammel, der er
ved at dukke op.
*nl2*
Hele ACS8600 er samlet i en enkelt kasse, og her befinder der sig
en 16 bits centralenhed på basis af 8086, og den har en 8089 til
at hjælpe sig med DMA-styring af baggrundslageret og en Z80A til
at hjælpe sig med håndtering af de øvrige ydre enheder. I øvrigt
skulle det være muligt at få isat en 8087, der kan foretage
regning på flydende tal, men der er stadigvæk nogle problemer
med at få det til at fungere.
Det er hensigten senere at introducere en model på basis af
Motorolas mikroprocessor M68000, hvilket bl.a. skulle gøre det
muligt at indføre virtuelt lager.
I kassen befinder sig derudover et halvlederlager på fra en halv til en
hel Mbyte, et Winchesterpladelager på 20 eller 40 Mbyte, en 8"
diskettestation på 0,5 Mbyte, 8 teminalindgange og en hurtig
parallel linieskriver udgang. Det er muligt at få diskettestationen
udskiftet med en kvarttomme båndkassette, der kan indeholde 13 Mbyte,
og som er uundværlig til sikkerhedskopiering.
Endvidere er maskinen forsynet med en Multibus tilslutning,
hvilket vil medføre, at man senere kan tilslutte andet
udstyr (også fra andre leverandører),
 der er udviklet med henblik på tilslutning
til standardbussen Multibus.
*nl2*
Der er gjort en hel del ud af netværkstilslutninger,
hvilket iøvrigt er et gennemgående træk hos de nye mikrodatamater,
der som en stor målgruppe har "det automatiske kontor" og 
"den professionelle arbejdsplads", hvor netop lokalnetværksmuligheder
har en fremtrædende plads. I ACS8600 tager i/o-hjælpeprocessoren
sig også af netværksbehandlingen, og det skulle være muligt i dag
at købe en tilslutning til Ethernet.
Imidlertid er opbygning af et lokalnet ved hjælp af Ethernet
en dyr løsning, idet man stadigvæk afventer færdigudvikling
af højt integrerede elektroniske kredsløb. Istedet kan som en
relativ billig og simpel løsning anvendes Altos' eget net
(Altos-net), der bygger på UNIX nettet UNET. Som elektronisk
medie anvendes RS422, der tillader hastigheder op til nogle
hundrede tusinde bit pr. sekund. Det overordnede programmel
i Altos-net kan også anvendes ved en Ethernet protokol.
Udover lokalnetsfaciliteterne er der mulighed for tilslutning
til et X.25 kommunikationsnet, hvis der er behov for
datatransmission over længere afstande. Altos' datamater skulle
også være istand til at emulere IBM's 3270 terminaler og
understøtte 2780/3780 protokoller.
*nl2*
De mange muligheder for datatransmission fungerer jo nok i en
vis udstrækning, men som bruger bør man forsyne sig men en
god portion skepsis, når dette emne berøres, og ikke være tilfreds
med mindre end overbevisende demonstrationer. Især indenfor 
lokalnetområdet er forvirringen stor, idet der knap er nogen
der ved, hvad det skal indebære.
*nl2*
Som nævnt vil programmellet fremover bygge på
standardoperativsystemet UNIX (der skal nok senere komme en artikel
om dette), men der kan også fås andre opretivsystemer til
ASC8600, nemlig CP/M-86, MP/M-86 og OASIS-16 (der også er et
flerbrugersystem). Det er altså muligt på ACS8600 at fortsætte
programlinien fra sin 8 bit periode ved at anvende nogle
af de sidste operativsystemer, men det er ikke praktisk muligt
at få f.eks. ens tidligere CP/M baserede 8 bit programmer
til at fungere under UNIX. Altos' UNIX version hedder XENIX,
og er en speciel version til mikrodatamater
udviklet af det amerikanske programmelhus Microsoft.
Af oversættere findes Microsoft's BASIC-86, FORTRAN-86 og
Pascal-86 (de sidste først fra oktober). Endvidere findes
R/M COBOL. Hvad man ellers måtte ønske af programmel, må
man pænt vente på, men da ACS8600 jo er en UNIX maskine,
skal det nok komme væltende på et eller andet tidspunkt
(f.eks. skulle der snart komme databasesystemet ORACLE).
*nl2*
CKI Claus Kettel sælger supermikrodatamaten gennem forhandlere
og til OEM kunder, idet man kun ser sig i stand til at varetage
systemvedligeholdelsen og vil holde sig fra applikationssiden,
hvilket i og for sig lyder ganske fornuftigt. CKI tilbyder
materielservice ved hjælp af servicekontrakter og
foretager enten service selv eller gennem Telub.
Et typisk anlæg fås fra omkring 175.000 kr., og der
introduceres snart en mindre udgave, model 586, der kan
fås fra omkring 90.000 kr. Forskellen på de to anlæg
vedrører væsentligst hvilken type winchester pladelager,
der anvendes. Ses der på prisen alene burde minidatamaterne
allerede overgive sig, men hvornår det samlede system bliver
konkurrencedygtigt, bliver spændene at se.
*ef*
scope day comwud
▶EOF◀