|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: RC4000/8000/9000 |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about RC4000/8000/9000 Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - metrics - download
Length: 6144 (0x1800) Types: TextFile Names: »rucaninp«
└─⟦667bb35d6⟧ Bits:30007480 RC8000 Dump tape fra HCØ. └─⟦4334b4c0b⟧ └─⟦2ed16a21a⟧ »cappli« └─⟦this⟧
<se *< *pl 297,18,250,4,3**pn 0,0* *lw 175**ps 0**sj* *ld8* *sj* Anders Lindgård Edb-afdelingen H. C. Ørsted Institutet Københavns Universitet Universitetsparken 5 2100 København Ø (01) 35 31 33 *qr* 1979-10-25 mærke: NP-2 *sj* Roskilde Universitetscenter Akademisk Forvaltnings Sekretariat Postbox 260 4000 Roskilde *nl**lm20* Til Dronningen *lm0* *rj**np* Undertegnede lektor lic. scient. Anders Lindgård ansøger herved om den opslåede stilling som professor ved IMFUFA, RUC. *nl1**np* jeg er cand. scient. i teoretisk kemi fra januar 1971 med et atomfysisk speciale "Beregninger af Born-Oppenheimer tilstande og oscillatorstyrker for hydrogenmolekulet som funktion af kærneafstanden, herunder heliumatomet". Fra august 1972 til februar 1974 var jeg kandidatinstruktor i elektronik, hvorunder jeg erhvervede et grundigt kendskab til edb-teknologi. Fra februar 1974 til februar 1977 var jeg seniorstipendiat. I denne periode færdiggjorde jeg mit licentiatarbejde 'Anvendelse af en multiprogrammeret datamat til process kontrol indenfor den eksperimentelle fysiske kemi' (se ref. 1,4,5,11,12,15). Arbejdet er en tværfaglig behandling af en række problemer indenfor kemi og datalogi, og involverede såvel udvikling af programmel som elektronik til en række eksperimenter. Støttet af Statens Naturvidenskabelige Forskningråd var jeg i 1974-1975 i et år på University of Chicago. Her arbejdede jeg primært med eksperimentel atomfysik ved et eksperiment til måling af vinkelfordelingen af elektroner ved to-foton ionisation af natrium atomer. Dette eksperimentelle arbejde blev publiceret i Phys. Rev. Letters (ref. 7). *nl**np* I min stipendietid genoptog jeg kvantekemien og udviklede i samarbejde med Svend Erik Nielsen den numeriske coulomb approksimation (ref 3), der er en simpel og effektiv metode til beregning af overgangssandsynligheder i atomare systemer. Den er med stort held blevet anvendt på alle alkalilignende ioner (ref. 8). *nl**np* I min nuværende stilling har jeg ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af programmel, fortrinsvis basisprogrammel. Der udvikles operativsystemer, monitorer etc. til de middelstore RC4000 og RC8000 datamater fra Regnecentralen. I de senere år har vi arbejdet en del med konstruktion af et mikrodatamatnetværk (rapport 36 og ref.21) til styring af eksperimenter. Mit arbejdsområde har primært været programmellet, men jeg har i høj grad deltaget i udviklingen af elektronikken. *nl**np* De programsystemer jeg har været med til at designe og programmere er dels beskrevet i en række vejledninger (se rapportliste), dels er adskillige publiceret som artikler (ref. 1,4,5,6,11,12,13,15,17). *nl**np* Hovedvægten i min forskningsmæssige erfaring og interesse er i teoretisk atomfysik. Arbejdet er foregået i snævert samarbejde med eksperimentelle fysikere. Vekselvirkningen mellem det teoretiske arbejde og eksperimentatorer har givet anledning til nye eksperimenter og udvikling af teoretiske metoder. Der er indledt et samarbejde med en række eksperimentatorer i indland og udland (Torkild Andersen, Gunnar Sørensen,Indrek Martinson, Larry Curtis og Erling Veje (ref. 10,14,16,18,19,20,22)). Vi har arbejdet med og arbejder med en, to og tre elektron atomare systemer med henblik på bestemmelse af levetider, relative befolkninger og bedre analyse af beam-foil henfaldskurver. *nl**np* For at kunne beregne levetider i to og tre elektronsystemer med rimelig nøjagtighed samarbejder jeg med med R. J. S. Crossley, University of York på at forbedre og udvikle nye metoder til behandling af konfigurationsvekselvirkning i atomare bølgefunktioner (ref. 23) og finstrukturopsplitningens indflydelse på overgangssandsynligheder. Dette projekt støttes af et NATO rejsestipendium. *nl**np* Jeg har udviklet en del større programsystemer, herunder systemet til den numeriske coulomb approksimation. Dette omfatter ca. 4000 linier ALGOL kode og indeholder et mindre databasesystem til behandling af de mange data. Systemet er særligt velegnet til beregninger hvor et stort antal anslåede tilstande er involveret. *nl**np* I de forløbne år har jeg erhvervet en betydelig undervisningserfaring (se bilag Undervisningserfaring). Jeg har været med til at oprette kurser i programmering, numerisk behandling af eksperimentelle data og i process styring. På University of Chicago har jeg tilrettelagt og afholdt et kursus i "Interfacing Computers to Experiments". På disse kurser eksperimenterede vi meget med nye undervisningsformer og metoder. Undervisning og udvikling af undervisningsmetoder har altid haft min interesse og jeg kan kun beklage at min nuværende stilling ingen undervisningstilknytning har. Som student var jeg meget aktiv i undervisningsmæssige spørgsmål og deltog i kemistudienævnets arbejde i de første vanskelige år efter dets oprettelse. Jeg var yderligere medlem af det centrale studienævn og dettes dispensationsudvalg. Arbejdet i dispensationsudvalget fortsatte jeg med i flere år efter min kandidateksamen valgt af studenterne. *nl**np* Mine forskningsplaner for den nærmeste fremtid fremgår afvedlagte forskningsplan. Ved en ansættelse ved IMFUFA er det min hensigt at fortsætte og videreudbygge dette arbejde. Jeg er naturligvis indstillet på at indgå i et forskningsmæssigt samarbejde med andre medarbejdere ved IMFUFA og arbejde med teoretiske problemstillinger af betydning for institutets eksperimentelle forskning. *nl**np* Jeg tillader mig i øvrigt at henvise til det vedlagte curriculum vitae og til vedlagte publikationsliste. Jeg står naturligvis med glæde til rådig- hed med yderligere oplysninger. *nl2**lm40* *sj* Venlig hilsen Anders Lindgård Amicisvej 18 1852 København V (01) 31 22 14 *lm0* Kopier af artikler m.m. er sendt separat. *ef* ▶EOF◀