DataMuseum.dk

top - metrics - download

    Length: 5376 (0x1500)
    Types: TextFile
    Names: »vko2«

└─⟦667bb35d6⟧ Bits:30007480 RC8000 Dump tape fra HCØ.
    └─⟦4334b4c0b⟧ 
        └─⟦this⟧ »vko2« 

TextFile

mode list.yes
vko3=set 200 disc3
scope user vko3
afs=set 200 disc3
afs= typeset

*se $* $pl ,30,235,,10$
$pn 0,0$$lw 160$ $ld 16$ 
$ps0$
SIMULA 67. Et programmeringssprog bl.a. velegnet til en række
 simuleringsopgaver.
$np$
SIMULA 67 et et højniveauprogrammeringssprog udviklet ved Norwegian
Computing Center af O.-J.Dahl, B.Myhrhaug og K.Nygaard. Sproget er en
udvidelse af ALGOL 60, og indeholder dette sprog som delmængde bortset
fra mindre undtagelser. Som programmeringssprog kan dets styrke
f.eks. sammenlignes med ALGOL 68.
$np$
Den første version af SIMULA kom frem i 1964. Denne version, som betegnes
SIMULA I, blev udviklet specielt med henblik på indførelsen af en række
simuleringsfaciliteter.
Ved anvendelsen af denne version viste sig visse svagheder i sproget. Dette
resulterede i udarbejdelsen og definitionen af SIMULA 67, som er den version
der anvendes idag. SIMULA 67 er en så kraftig udvidelse af SIMULA I, at
sproget ikke længere kun kan betragtes som et simuleringssprog, men har
udbredelse indenfor mange andre felter.
$np$
Da mine erfaringer med sproget mest omfatter anvendelsen af de indbyggede
simuleringsfaciliteter, vil nedenstående blive koncentreret om at forklare,
hvorfor SIMULA er specielt anvendeligt indenfor simulering. I forbindelse
med studier af dynamiske systemers opførsel er anvendelsen af simulation
ofte til stor hjælp. På en simulationsmodel til et betragtet system, er
det muligt at udføre en række eksperimenter, som kan give en dybere forståelse
af systemets opførsel. De simuleringsfaciliteter SIMULA indeholder, gør

det ikke blot relativt let at programmere en simulator, men giver også
en begrebsramme, hvori simulationsmodellen kan udvikles.
$np$
Sprogets simuleringsfaciliteter bygger på et specielt proces-begreb. En
proces kan opfattes som en selvstændig programdel med sine egne data. Den
anvendes til at beskrive et hændelsesmønster for en komponent af det
betragtede system. Når et specifikt system skal simuleres, kan dette
gøres ved at opdele systemet i et vist antal dele. Hver del programmeres derefter
i form af en SIMULA-proces. Opdelingen foretages således, at hændelser af samme
type henføres til en og samme proces. SIMULA styrer afviklingen af de enkelte
processer ved hjælp af en tidsakse og en mekanik til sammenkobling af 
processerne.
For at kunne programmere, hvordan de enkelte ▶13◀SIMULA-processer skal udføres,
findes indbyggede standardprocedurer dels til at aktivere de andre
processer og dels til at passivere den aktive proces. Afviklingen af de
aktive processer foregår således, at SIMULA udfører programmmet i den aktive
proces, som i henhold til tidsaksen, har den mindste tid. I forbindelse med
dette proces-begreb er det muligt at simulere, at tiden går samtidigt i
to processer. Man opnår herved en illusion om, at ting foregår parallelt,
hvad det naturligvis ikke gør, idet SIMULA genererer et serielt
program.
$np$
I forbindelse med en præstationsvurdering af et ved KTAS kørende oplysningssystem,
har jeg anvendt SIMULA til en simulator af en del af dette system. Oplysningssystemet
danner grundlag for de spørgsmål (betegnes fremover også forespørgsler), der
stilles til telefonnummeroplysningen. Til dette system er koblet omkring
130 terminaler, der ved hjælp af et datanet bestående af ca. 20 RC3500-minidatamater
kommunikerer med 3 RC8000-datamater. Mine undersøgelser drejede sig i første
række om at analysere RC8000's behandling af forespørgsler mht. til svartider
o.l. For at kunne foretage en dyberegående analyse af svartiderne for en
forespørgsels behandling i RC8000, blev konstrueret en simulator til den
del af oplysningssystemet, der findes i RC8000. De fordele en simulator har
i forbindelse med en sådan undersøgelse ligger  i, at man på simulatoren kan
foretage eksperimenter, som ikke kan udføres på det kørende system. Et eksempel
på et sådant eksperiment er afprøvning af, hvilken indflydelse et hurtigt
pladelager vil have på svartiden for en forespørgsel.
$np$
Til konstruktionen af simulatoren er en opdeling af oplysningssystemets
RC8000-del lavet. Denne  opdeling bestod i at lade pladelageret og kanalen
mellem pladelageret og det indre lager være hver en SIMULA-proces. Centralenheden
blev på grund af systemets opbygning i RC8000 opdelt i 5 SIMULA-processer. 
For at illustrere hvordan SIMULA's proces-begreb virker kan f.eks. beskrives,
hvordan processen der simulerer pladelageret er udformet. Processen er
passiv indtil der skal foretages en pladelagertilgang. Når SIMULA-processen
aktiveres af en forespørgsel, der skal anvende pladelageret, simuleres, at denne
tilgang tager et vist antal millisekunder. Når dette er sket, reserveres kanalen
fra pladelageret til lageret. Hvis kanalen er ledig simuleres en overførsel af 
data. Det bør her bemærkes, at under simuleringen af en pladelagertilgang
er det muligt at simulere, at tiden går i centralenheden.
$np$
Erfaringerne med kørsler med simulatoren viste, at det lykkedes at konstruere
en simulator, som afbildede systemet med
god
 nøjagtighed.
Således opnåedes en nøjagtighed med en afvigelse i svartiderne dels fundet
ved målinger på systemet og dels ved simulatoren på mindre end 10 %.
Resultaterne af mine undersøgelser viste, at den største forbedring af RC8000`s
behandling af forespørgsler fremkom ved anskaffelse af en hurtigere centralenhed.
$ef$
▶EOF◀