⟦462f6c28e⟧

TextFile

comwud=set 50
comwud=typeset 
*pl 297,30,245,18,10**pn 0,0*
*ld 12*
*pn 5,1*
*lw 160**ps 0*
Jørgen Oxenbøll
*nl1*
*cd2*
*rj*
*nl3*
*lm15*
Er mikrodatamatbranchen ved at modne?*nl1*
-------------------------------------*nl2*
ComputerWorld har kikket nærmere på "ditamat"en*nl1*
fra DATA-inform.*nl1*
------------------------------------------------*nl2*
*ld24*
Fremkomsten af små selvstændige mikrodatamatsystemer for et par
år siden har uden tvivl været årsag til megen bekymring i en
del virksomheder. For første gang i historien var det blevet muligt
at købe et edb-anlæg til omkring 50.000 kr., der både kunne foretage
fakturering, debitor- og kreditorregnskab, finansregnskab og 
lagerstyring. Ikke blot havde man erhvervet et økonomisystem,
den mindre erhvervsdrivende blev nu også mere konkurrencedygtig
ved hurtigere at kunne give tilbud, rationalisere arbejdsgangen,
ja han fik tilmed et tekstbehandlingssystem, så breve, tilbud,
prislister, mm., kunne ekspederes i en fart.
*nl2*
Problemerene startede imidlertid allerede, da han skulle finde
ud af, hvilket anlæg han skulle anskaffe sig.
Der var i løbet af ingen tid dukket ret så mange leverandører 
og forhandlere op,
der tilbød mikrodatamatsystemer, der kunne løse "alle" problemer,
og hvis de ikke lige kunne det nu, så i et hvert tilfælde om
tre måneder. Joh, det var rigtig nok det forjættede land. Det var
så ganske vist lidt irriterende med alle de nye ord man skulle lære:
kbytes, floppy disk, RAM, ROM, printer, loader, operativsystem,
systemvedligeholdelse, osv.
På den anden side var man så også lidt med på noderne, når
man havde lært ordene, det var straks værre at finde ud af, hvad
forbindelse de havde med ens brug af mikrodatamaten.
*nl2*
De spørgsmål, man havde brug for at få besvaret, var vel noget i
retning af, hvor mange kunder er der plads til i kundebogholderiet,
hvor mange varer kan der holdes styr på i varekartoteket, osv. Det viste
sig imidlertid svært at få besvaret disse spørgsmål, men værre var det,
at der ikke var nogen der fortalte een, at hvis det nu viste sig i
praktisk brug, at der ikke var plads nok til kartotekerne,
 ja så var det ikke sikkert,
at disse kunne udvides, fordi maskinen simpelthen ikke kunne
blive større.
*nl2*
Og hvad med ændringer i systemet?
Hvis man nu godt ville have fakturaudskrifterne til at se anderledes
ud, kan det så lade sig gøre, og hvad koster det? Hvis man ville have
en skriver på, der kunne skrive lige så pænt som en almindelig
skrivemaskine, var det så muligt? Og hvad med teknisk vedligeholdelse?
En mikrodatamat er nu engang ikke andet end en gang elektronik og mekanik,
og sådan noget kan nemt gå i stykker. Kan der tegnes
vedligeholdelseskontrakt med en tilkaldetid på f.eks en arbejdsdag,
eller skal man vente et par måneder på en reservedel.
*nl2*
Ovenstående er blot nogle eksempler på, at de faldende priser på
mikrodatamatsystemer, sammenholdt med mange forhandleres manglende
fag- og branchekundskab, har skabt ret så kaotiske forhold på
markedet. Hvis man vil erhverve sig et mikrodatamatsystem, der skal
hjælpe til med at udføre vigtige funktioner i virksomheden, har man
brug for et velfungerende, udvideligt og vedligeholdelsesmuligt
produkt, og det koster nu engang penge. Der er nu engang ikke mange,
der har brug for at købe en meget billig mikrodatamat,
mod så til gengæld love
ikke mere at sætte sine ben i butikken. De fleste har brug for både
systemhjælp og teknisk hjælp.
*nl2*
Efter at mikrodatamaterne nu har været på markedet i et par år,
hvorledes ser dette så ud nu? Er leverandørerne blevet mere
seriøse? Har køberne fundet ud af, at man skal være lidt forsigtig,
at man ikke skal købe det første det bedste (billigste), og at der er
en række udgiftskrævende faktorer ved anvendelse af et 
mikrodatamatsystem, der ikke fremgår af salgsbrochurer og
prislister. Et entydigt svar på dette spørgsmål er vi på
ComputerWorld ikke i stand til at give, men vi har snakket med
en enkelt leverandør for at danne os et, måske beskedent,
intryk af forholdene.
*nl2*
ComputerWorld har valgt at undersøge DATA-inform i Tåstrup,
fordi det er et dansk firma, der sælger danske datamater, og
fordi firmaet har en vis størrelse og nogle år på bagen, som
umiddelbart skulle borge for kvaliteten.
Vi har forhørt os hos salgschef Lars Carl Holten for at få
lidt at vide om firmaet, demonstreret produkterne og høre lidt
om hans indtryk af markedet.
*nl2*
DATA-inform startede som et servicebureau i 1964 med fire
medarbejdere, men har efterhånden vokset sig op til at have
omkring 130 ansatte og en omsætning på over 50 millioner kroner.
Den største del af firmaets indtjening kommer stadig fra dataservice
sektionen, der tager sig af administrativ databehandling ved hjælp
af "batch"løsninger, terminalløsninger og distribueret databehandling.
I 1975 startede imidlertid en sektion for dataudstyr, der blandt andet
tager sig af salg og vedligeholdelse af mikrodatamatsystemer.
*nl2*
DATA-informs mikrodatamat produceres af HH-elektronik i Allerød som
underleverandør, men firmaet har selv stået for programmeludviklingen
og foretager selv teknisk vedligeholdelse. Mikrodatamaten er døbt 
"ditamat", hvilket er en måske ikke helt uheldig sammenblanding
af ordene Data-Inform og datamat.
De programmer firmaet selv har udviklet er skrevet i BASIC og
kører under operativsystemet CP/M. Maskinen er i de fleste henseender
en traditionel "CP/M-maskine" på basis af mikroprocessoren Z80A
med fuldt udbygget lager (64 kbytes). Centralenhed med baggrundslager,
skærm (25 linier a 80 tegn) og tastatur er separate enheder, dvs det
skulle være muligt at opnå rimelige arbejdsforhold, selvom ditamaten
måske ikke er på højde med de nyere ergonomiske terminaltyper fra
de større leverandører. Ved den demonstration vi var til, var ditamaten
placeret i et virkeligt godt arbejdsbord, hvilket umiddelbart så ud til 
at give mulighed for rimelige arbejdsstillinger. Om det så også er godt
nok kan selvfølgelig kun konstateres ved længere tids brug.
*nl2*
Baggrundslageret kan udvides op til 2 diskettestationer, hver med
385 kbytes og 4 Winchester pladelagre, hver med 5, 10  eller 20 Mbytes.
Der kan tilsluttes en digitalkasette på 17 Mbytes til
sikkerhedskopiering, og der kan tilsluttes forskellige typer
skrivere. Endvidere kan der fås en omskifter, så flere brugere
(ditamater) kan dele een skriver.
Der kan også købes en koncentrator, der kan forbinde op til
8 ditamater i et flerbrugersystem, der f.eks. kan være
fælles om et stærre baggrundslager.
*nl2*
Priserne sysnes umiddelbart rimelige, idet en ditamat med
f.eks. en 10 Mbytes Winchester og en 385 kBytes diskettestation
koster 68.000 kr. Et økonomisystem indeholdende
fakturering, ordrestyring, lagerstyring, finansbogholderi, prislister
og salgsstatistikker koster cirka 29.000 kr. og et
tekstbehandlingsprogram 9.900 kr. Desuden kan der købes diverse
standard oversættere til, hvad jeg kan se er markedsprisen.
*nl2*
Ovenstående ligner, hvad vi nogenlunde er vant til at se på
mikrodatamatmarkedet, men hvad der bl.a. her virker tillidsvækkende er,
at man køber det samlede system hos een leverandør, der har det
totale ansvar. Der medfølger rimeligt let tilgængelige manualer
og brugsanvisninger på dansk, der kan tegnes forskellige former for
servicekontrakter, og der følger en vis systemhjælp med. Man er med
andre ord ikke  overladt til sig selv, når man nu engang har
købt anlægget.
*nl2*
Som eksempel kan nævnes, at når man køber ditamaten som en
tekstbehandler, er det et "tekstbehandlingssystem" man køber,
og ikke en mikrodatamat med den amerikanske tekstbehandlingspakke
"Wordstar". Tekstbehandlingsprogrammet er udviklet fra bunden af
DATA-inform selv og indeholder ud over de sædvanlige
redigeringsfunktioner også kartoteksfunktioner, regnefunktioner,
indkorporering af standardvendinger eller tekster, osv.
Den medfølgende dokumentation ser professionel ud, man får
instruktion i betjeningen, og der kan afholdes kurser.
*nl2*
Adspurgt om, hvad der er hans indtryk af mikrodatamatmarkedet
i dag, nævner Lars Holten især to forhold, der gør sig gældende.
For det første er markedet helt klart afventende. Der er vel
i dag solgt omkring 6-7000 mikrodatamatanlæg idag, og dette
tal forventes i 1985 at være omkring 150.000. På et eller
andet tidspunkt må der altså komme et ordentligt "boom".
For det andet er køberne ved at finde ud af markedet, og går
ikke med til at købe hvad som helst. Køberne er heller
ikke interesseret i at få sendt en edb-kyndig ud, når de
vil købe et økonomisystem, næh de vil snakke med en der har
forstand på regnskab, så de bedre kan finde ud af, hvad
mikrodatamatsystemet kan eller ikke kan.
*nl2*
Det siger måske også noget om markedet, når vi betragter de
markedssegmenter DATA-inform arbejder på.
I starten beskæftigede de sig med tre produktområder af
mere generel natur, nemlig skoleområdet, økonomisystemer
og tekstbehandlingssystemer.DATA-inform er imidlertid nu
begyndt at opsøge mere specielle områder, idet de er begyndt
at markedsføre branchesystemer.
I første omgang blev der udviklet et advokatsystem, og
nu har  man netop introduceret et boghandlersystem
og et entreprisesystem til håndværksvirksomheder.
*nl2*
Om ovennævnte markedstendenser hænger sammen med, at de "store"
i branchen som IBM, Digital og Hewlett-packard er begyndt at
røre på sig på mikrodatamatfronten, er det nok ikke helt forkert
at gætte på, men det er i et hvert tilfælde ComputerWorld's
indtryk, at mikrodatamatbranchen er ved at gå ind i en
modningsfase, der forhåbentlig vil ende med at blive til
gavn for brugerne.
Med hensyn til udviklingen på lidt længere sigt stiller
DATA-inform sig i dag lidt afventende, idet de ikke endnu
vil tage stilling til, om de skal kaste sig ud
i supermikrotendenser med 16/32 bits processorer og
operativsystemer som UNIX. Deres programmel er udviklet
til CP/M operativsystemet, så overgangen ser heller ikke
særlig nem ud.
Firmaet er dog på det rene med, at de
 på et eller andet tidspunkt må
tage en beslutning, både af hensyn til dem selv og
deres brugere.
*ef*
scope day comwud
▶EOF◀
DataMuseum.dk

RC4000/8000/9000

⟦462f6c28e⟧ TextFile

Derivation

TextFile
