⟦4ab4f457f⟧

TextFile

bog=set 200 disc3
bog=typeset
*ps*
*pl ,40,225,,*
*pn 5,1*
*lw 170**lm15*
1. Udfordringen.*nl*
----------------*nl2*
Fra Japan og USA, fra videnskabsmænd og politikere, fra en Servan-Schreiber
og en Tony Benn kan vi igen og igen få en bestemt påstand bevidnet:
mikrodatamaten betegner en udvikling, der er uden historisk sidestykke.
*np*
De sidste godt hundrede års industrielle udvikling har resulteret i,
at det hårde, fysiske arbejde er overtaget af maskiner. De kollosale ændringer
den udvikling har indebåret for samfundet og for den enkeltes daglige
tilværelse, har vi haft 3-4 generationer til at lære at leve med.
*np*
Den udvikling vi nu står midt i, vil i løbet af ganske få tiår gøre for
informationsbehandling og viden, hvad industrialiseringen har gjort for det
fysiske arbejde. De forandringer for samfund og den enkelte, som denne
udvikling vil indebære, kan vise sig større end de ændringer,
industrialiseringen indebar.
*np*Og tilvænningsperioden bliver langt kortere!
*np*
Ingen af os kan i dag overskue konsekvenserne. Samtidig er det vores
generations måske overhovedet største udfordring at medvirke ved formningen
af den nye teknologi, eller rettere: dens anvendelse og dermed de konsekvenser,
den får for samfundet, for virksomhederne og for den enkelte.*nl*
Men hvordan skal vi overhovedet begribe en industrialisering på områderne
viden og information?*nl*
En af nøglerne kan være at forstå, hvad det vil sige, at et produkt - et værktøj
- har et vidensindhold.
*np*
I gymnasiet i 50'erne og 60'erne brugte man megen tid og flid på at indlære
brugen af en logaritmetabel. Men den viden blev mange ellers svære og
tidskrævende regneopgaver langt lettere og hurtigere at løse.
Nutidens skoleelever behøver ikke den viden, for den er nedlagt i det værktøj,
som for os alle i dag er simpelt og selvfølgeligt: den lille og billige,
elektronoske regnemaskine.
*np*
Dagens skoleelever arbejder - meget naturligt - derfor med den mere komplicerede
opgave ved hjælp af tilsvarende tabeller at gennemføre sandsynlighedsberegninger.
Det er da vist til at forudse, at hvis behovet for den færdighed er stort nok,
vil disse tabeller på tilsvarende måde komme i billigt "lommeformat".
*np*
Og på vore ingeniøruddannelser lærer man i dag studenterne en hel masse om,
hvad transistorer er, og hvordan de virker. Den viden vil der selvfølgelig
stadig være enkelte eksperter, der skal bruge. Men det store antal ingeniører
kan lægge den bag sig. Den er indbygget i mikroelektronikkens komponenter.
Det, de skal vide, er hvordan de kan anvende disse komplekse, programmerbare
komponenter i produktudviklingen.
*np*
Udover at anskueliggøre, hvilke krav udviklingen stiller til vort
uddannelsessystem, skulle disse antydede eksempler illustrere, hvad det vil
sige, at vidensindholdet i produkter og værktøj stiger.
*ps*
1.1 Historiens lære.*nl*
--------------------*nl2*
Med det udgangspunkt, at mikrodatamaterne betegner en udvikling uden historisk
sidestykke, kan det måske forekomme en og anden lidt underfundigt, at rådet
til den, der skal orientere sig i mikrodatamaternes brogede verden, er:
tag ved lære af historien.
*np*
Ved vurderingen af hvilke konsekvenser, mikrodatamaterne vil få for
virksomheden, er der ikke meget at lære af historien. Her kræves for alvor
nytænkning, fantasi og mod. Når man imidlertid er nået til det stade,
hvor man skal finde en leverandør og et produkt, så kan man i høj grad have
glæde af at kende historien, for på dette område gentager historien sig
- man kan fristes til at sige: indtil det trivielle.
*np*
Drivkraften bag udviklingen er selve teknologien omkring produktionen af den
grundlæggende hardware, selve den datamatiske intelligens. Denne teknologi
forfines til stadighed og - forbavsende nok - med ret konstant hastighed.
Ydeevnen pr. prisenhed forbedres med en faktor 10 på 5 år svarende til en
fordobling på godt halvandet år. Det forvenets, at denne udviklingtakt vil
holde sig på fuld styrke i hvert fald frem til 1990.
*np*
Når det med relativ stor sikkerhed er muligt at spå om udviklingstakten så
mange år frem, er det, fordi der i væsentlige er tale om forfinelse af
allerede kendt teknologi. Selvom der er ret store, praktiske problemer
omkring den fortsatte udvikling - og selvom der kan komme afvigelser i
udviklingstakten på grund af disse problemer - så er der, på 10 års sigt,
ingen fundamentale, fysiske begrænsninger.
*np*
Den grundlæggende byggeklods i al edb-materiel er en transistor, og næsten
alle elektroniske enheder i et edb-system består af et stort antal ensartede
transistorer sat sammen i forskellige mønstre. På grund af denne høje grad af
ensartethed består fremstillingsopgaven af disse datamatiske komponenter i at
producere og forbinde så mange ensartede transistorer, som muligt pr. krone.
*np*
Dette sker ved, at komponentproducenterne med fototeknik "tegner" mange
transistorer på et lille stykke silicium, og det, disse producenter stadig
bliver dygtigere til, er at tegne transistorerne tættere og tættere.
En integreret kreds, der er den komponent, datamatproducenterne får at arbejde
med, er en sådan siliciumskive forsynet med ledninger og indkapslet i plastic.
*np*
Denne teknologi vil i de kommende år blive suppleret af andre teknologier,
men det ser ikke ud til, at nogen af disse inden 1990 vil kunne overtage
siliciumskivernes centrale rolle som datamatiske komponenter. Derimod vil de
på en række punkter forventeligt få betydning som supplement.
*np*
Den skitserede teknologiske udvikling får til stadighed meget kraftige
markedsmæssige konsekvenser. Disse konsekvenser melder sig, når visse
tærskelværdier i henseende til datamatisk kapacitet i forhold til fysisk
størrelse og pris passeres. Det vil f.eks. få kraftig indflydelse på
brugsmønsteret, når standardtelefoner omkring 1985 vil indeholde en datamat
med en kapacitet svarende til de i dag kendte mikrodatamater.
*np*
For at forestille sig forløbet kan man tænke på den udvikling, som lommeregneren
har været igennem. Først passeres den grænse, hvor det blev muligt at pakke
et passende funktioner indenfor det fysiske volumen: lommeformat. Så faldt
prisen. Endelig steg kompleksiteten af de funktioner, der tilbydes på
lommeregnere.
*np*
Ser vi på situationen netop nu ved 1980'ernes begyndelse, kan vi konstatere,
at mikroprocessorerne er midt i dette forløb, og at forløbets sidste faser er
på tegnebrædtet og så småt forhåndsannonceret af leverandørerne.
*np*
Først blev det fysisk muligt at placere en hel simpel centralenhed på en
integreret kreds, og dermed var begrebet mikroprocessor skabt.
Derefter faldt priserne så komponenten "en mikroprocessor" i dag ligger i et
prisniveau omkring 100 kr. I sidste del af 1970'erne blev dette område præget
af, at mikroprocessorerne blev hurtigere og de voksede i kompleksitet, så deres
funktioner kom til at svare til niveauet af de på markedet kendte små og
middelstore datamater.
*np*
Den forudsigelige næste fase bliver, at en integreret kreds rummer såvel en
avanceret og hurtig centralenhed, som et primært lager af rimelig størrelse.
*np*
Udviklingen på komponentområdet slår med en vis forsinkelse igennem på markedet
for de færdige datamatiske systemer, og effekten viser sig på to principielt
forskellige måder. For det første anvendes de nyere og hurtigere og mere
ydedygtige komponenter til at forbedre de eksisterende produkter. For det andet
anvendes komponenterne til udformning af nye produkter, der i hele deres
konstruktion er tilrettelagt efter netop at udnytte den nye teknologi bedst
muligt.
*np*
I dette sidste tilfælde tales om en ny produktgeneration. Minidatamaternes
fremkomst i halvfjerdsernes begyndelse var et typisk eksempel herpå.
Disse selvstændige datamatiske systemer kunne vinde indpas på områder,
hvor anvendelse af selvstændige datamater hidtil havde været umuliggjort af
økonomiske årsager. Disse nye områder stillede imidlertid nye krav til
datamatens funktioner og nødvendiggjorde derfor udviklingen af nye
operativsystemer og øvrigt basisprogrammel. En ny datamatisk produktgeneration
er typisk karakteriseret ved denne kombination af ny teknologi, nye
anvendelsesområder og nyt basisprogrammel.
*np*
Indenfor den etablerede produktgeneration vil anvendelsen af nye komponenter
give sig udslag i, at produkternes ydeevne stiger ret kraftigt til nogenlunde
stabile eller lidt faldende priser. De egentligt nye produkter er væsentligt
mindre og med en ret begrænset ydeevne, men til gengæld med radikalt lavere
pris.
*np*
De etablerede edb-brugere fortsætter ret længe med den etablerede
produktgeneration. Årsagen hertil er, at disse brugere har udviklet
brugerprogrammel og erfaring i udvikling og anvendelse af brugerprogrammel
indenfor de rammer, som denne produktgeneration afstikker. Det er derfor en
omfattende omstillingsproces, såvel for edb-folk som for brugere, at inddrage
anvendelse af nye produktgenerationer på de områder, hvor der allerede er
etableret edb-løsninger.
*np*
Konsekvensen af denne udvikling er ofte, at den etablerede edb-bruger med
nogen fortrydelse må konstatere, at de edb-brugere, der er kommet til senere,
har bedre og mere avancerede systemer.
*np*
De markedsmekanismer, der knytter sig til et skift i produktgeneration, kendes
fra fremkomsten af servicebureauerne og senere fra minidatamatens gennembrud.
En bestemt måde at anvende teknologien på er teknisk-økonomisk fordelagtig,
og der opstår en sand trængsel af leverandører, der vil udnytte denne situation.
*np*
Man skal her forstå leverandørernes situation - hvis man vil forstå
markedsudviklingen: timingen er af yderste vigtighed, for så længe den nye
måde at anvende teknologien på - den nye produktgeneration - er ny, så er den
egentlige konkurrent på markedet de gamle anvendelsesformer. I den konkurrence
har man den teknologiske udvikling "på sin side", og markedsmulighederne er
lovende. Forpasser man det tidspunkt skal man ind på et marked i konkurrence
på lige fod med etablerede leverandører, og det kan være svært.
*np*
Markedsføringen vil således have en tendens til "forjagelse", hvor man taler
højt om den nye teknologis muligheder - og mindre højt om, at den ønskværdige
- måske nødvendige - udvikling af færdigt, professionelt udformet, dokumenteret
og gennemprøvet programmel og undervisningsmateriale måske halter noget bagefter.
Ligeledes kan de nye anvendelsesformer typisk stille krav om en vis ny
teoridannelse samt om visse standardiseringer. Også disse "detailler"
lader vente på sig.
*np*
Efter en vis periode vil brugernes krav om professionalisme i systemløsningerne
stige, hvilket medfører, at fårene sorteres fra bukkene i leverandørernes kreds.
Man kan derfor dårligt læse listen over hundredevis af mikrodatamatleverandører
i Danmark i dag uden at spekulere på, hvor mange af dem, der stadig opererer på
markedet om 3 eller 5 år.
*np*
Der er to forhold, der gør, at mikrodatamaterne kan komme hurtigere igennem
den tumultariske - og måske professionelt lidt usikre - gennembrudstid.*np*
For det første er det for denne produktgeneration tilsyneladende lykkedes
at realisere, hvad der i umindelige tider har været talt om, nemlig det,
der blandt fagfolk kaldes programportabilitet. Dvs. at programmel kan udvikles,
så det kan køre på en lang række forskellige produkter. Det niveau af
industristandards, som denne portabilitet forudsætter, er i stor udstrækning
realiseret på mikrodatamatmarkedet. Det effektiviserer ganske betragteligt
programmeludviklingsarbejdet, hvilket igen betyder, at udbuddet af
professionelle programmelsystemer til mikrodatamater allerede i dag er
betragteligt - og hastigt stigende. Afhængigheden af hardware-leverandøren
såvel som software-leverandøren falder tilsvarende.*np*
For det andet tegner der sig et billede af den standardisering af
datamatsammenkoblinger, som klart er en forudsætning for virkelig rationel
udnyttelse af mikrodatamaterne som et reelt alternativ også på området for
store integrerede informationssystemer. En række leverandører og
standardiseringsorganisationer arbejder ihærdigt på at fastlægge standarder
for lokalnet, der populært sagt er en billig metode til sammenkobling af mange
systemer indenfor et geografisk begrænset område.
*ps*
1.2 Brugerens dilemma.*nl*
----------------------*nl2*
For den, der konkret skal opgøre behov og kriterier for anvendelse og
anskaffelse af mikrodatamater, ser verden groft fortalt sådan ud:
Fører man en forsigtig, afventende politik, risikerer man at glide bagud
af dansen. Konkurrenterne satser måske hurtigere på de muligheder,
som mikrodatamatikken giver for omkostningsreduktioner, ny produktudvikling
og nye metoder i distribution og markedsføring. Fører man derimod en offensiv
politik, risikerer man i høj grad at fejldisponere i den nuværende,
tumultariske produkt- og markedssituation.
*np*
Noget af løsningen på dette dilemma er at træde et skridt tilbage.
At starte med de mere grundlæggende spørgsmål: hvad betyder denne teknologis
muligheder helt overordnet set for min virksomhed? På hvilket område skal jeg
f.eks. af konkurremcemæssige årsager satse hurtigt? Hvilken ændring af min
konkurrencesituation ønsker jeg at opnå? Hvilken udvikling af min organisation
skal jeg gennemføre for at opnå disse virkninger?
*np*
Når virksomheden har afklaret sine overordnede mål såvel de eksterne som de
interne, kan der herudaf afklares en række forudsætninger for opstilling af
behov og kriterier og for tilrettelæggelse af en rationel beslutningsproces.
*nl2*
For det første kan man afklare, hvilken afhængighed, man kommer i af det
produkt og den produktlinie, man vælger.
*nl2*
For det andet kan man danne sig et overblik over, hvor travlt, man i realiteten
har, eller rettere: man kan afveje betydningen af at satse hurtigt mod
betydningen af at satse teknisk optimalt.
*nl2*
For det tredie kan man afklare, hvilke konsekvenser valget får for de
medarbejdere, der skal bruge udstyret til daglig.
*nl2*
Endelig kan man sætte omkostningerne ved anskaffelse af udstyr og programmel
i relation til de omkostninger, der i virksomheden er knyttet til indkøring
og brug.
*nl**np*
Der findes imidlertid ingen patentløsning, og rigtig mange danske virksomheders
overlevelse og udviklingsmuligheder i 80'erne afhænger af, på hvilken måde de
inddrager de muligheder, mikrodatamatik kan skabe. Det er derfor vigtigt nu at
tage hul på at planlægge anvendelsen af denne nye teknologi.
*ps*
*ct*
MIKRODATAMATER TIL ADMINISTRATIV DATABEHANDLING.
------------------------------------------------
*nl2*
*rj*
Alle virksomheder har brug for hjælpemidler til at udføre de administrative
funktioner (administrativ databehandling). Disse hjælpemidler kan være
papir, blyant og kartotekskort (manuel databehandlimg), eller edb-anlæg
(elektronisk databehandling). Af økonomiske grunde har den sidste mulighed
tidligere været forbeholdt store virksomheder (banker, forsikringsselskaber),
der med eget edb-anlæg og egen edb-organisation har udviklet programsystemer
til at varetage virksomhedens administrative funktioner. Små og mellemstore
virksomheder har hidtil løst deres administrative opgaver uden brug af edb,
eller har betjent sig af edb via et servicebureau. Den teknologiske udvikling
har, som vist i forrige afsnit, ændret dette forhold, og det er blevet muligt
at tilbyde mindre og billigere datamater, så det økonomiske grundlag for at anskaffe eget edb-anlæg er blevet forandret dramatisk. Resultatet er, at man idag
har mulighed for at anskaffe et administrativt anlæg helt ned til under
50.000 kr. Dette åbner et kæmpe marked med et utal af valgmuligheder for
leverandørerne og for den enkelte virksomhed med behov for administrativ
rationalisering. Det er således blevet muligt for selv ganske små virksomheder
(2-3 ansatte) at anskaffe eget edb-anlæg til at varetage administrative
funktioner.
*np*
Selvom denne udvikling således har medført, at næsten alle kategorier af virksomheder kan anskaffe eget edb-anlæg, er der dog en væsentlig forskel på den store
og den lille virksomhed, når det gælder de programsystemer, der skal køre på
disse anlæg. Den lille virksomhed kan normalt ikke betale udviklingen og
vedligeholdelsen af eget programsystem, og ved overgangen til edb skal man
således ikke kun anskaffe et anlæg, men også programsystemet. Dette leveres
enten af edb-anlæggets leverandør, eller det købes i et såkaldt "software house". Der er altså tale om at skulle anskaffe, hvad man kunne kalde et administrativt system, dvs. både edb-anlæg og programsystem.
Vi skal i dette kapitel beskrive status for sådanne administrative systemer
på mikrodatamater.
*np*
Det gælder for de fleste af de systemer, som er tilgængelige på markedet,
at mikrodatamatanlægget, som bruges, stort set består af de samme funktionelle
dele. Vi starter derfor med at beskrive hvilke dele et sådant typisk
mikrodatamatanlæg består af. Hvilke administrative systemer man kan få
afhænger således af hvilke programsystemer man kan købe i dag.
Vi beskriver derfor dette marked, og illustrerer det v.h.a. to eksempler:
et bogholderisystem og et tandlægesystem. Vi beskriver dernæst, hvordan sådanne
programsystemer typisk er opbygget for at kunne illustrere problemer med
vedligeholdelse og videreudvikling af systemerne.
*ps*
*nl2*
2.1 Mikrodatamatanlæg.*nl*
----------------------*nl2*
En mikrodatamat er principielt opbygget på samme måde som andre datamater
(f.eks. minidatamater), dvs. med hovedbestanddelene en centralenhed med
indre lager, og forskellige ydre enheder, der er sat sammen efter de arbejdsopgaver, datmaten skal varetage. Forskellen mellem mikrodatamater, minidatamater
og større datamater er svær at karakterisere og grænserne er flydende.
Nogle konkrete forskelle fremgår af tabellen i figur 2.1.
*nl5*
*sj*
!----------------------------------------------------------!

370/168 PDP11/45 MCS-80
----------------------------------------

typisk pris
i kr. 4.500.000 500.000 25.000

ordlængde
i bits 32 16 8

max. lager
i k ord 8.400 256 64

additionstid
i mikro sek. 0.13 0.9 2.0

Fig. 2.1 Tabel, der sammenligner datamattyper (ref 1).
!----------------------------------------------------------!
*rj*
*ps*
*np*
I dette afsnit skal vi gennemgå et typisk mikrodatamatanlæg til administrativ
databehandling. Et sådant anlæg er vist på figur 2.2. Det består af en
centralenhed med indre lager, en skærm og tastatur til kommunikation med
brugeren, baggrundslager til gemning af programmer og data, og en eller flere
udskriftsenheder. Endvidere vil det ofte være muligt af tilslutte
mikrodatamaten til en større datamat f.eks. ved brug af det offentlige
telenet til datatransmission.
*sj*
*nl5*
!----------------------------------------------------------!
! !
! ---------- !
! ! linie- ! !
! ! skriver ! !
! ----------- !
! ! !
! --------- ! !
! ! skærm !------------------- !
! --------- ! central ! !
! ! enhed ! -------------- !
! ------------ ! !-------! datatrans- ! !
! ! tastatur !---------------- ! mission ! !
! ------------ ! -------------- !
! ! !
! ----------- !
! ! diskette! !
! ! station ! !
! ----------- !
! !
! !
! Fig. 2.2 Typisk mikrodatamatanlæg !
! til administrativ databehandling. !
! !
------------------------------------------------------------
*rj*
*ps*
*np*
De forskellige bestanddele vil i det følgende blive behandlet, idet der for
hver bestanddel vil blive lagt vægt på hvilke typer der findes. Hvad er
ydeevnen af de forskellige typer, er der nogle sikkerhedsproblemer, er de
solidt og robust opbygget, og hvad kan man forlange af dokumentation og
vedligeholdelse.
*nl3*
Centralenhed.
*nl*
-------------
*nl2*
Centalenheden styrer og udfører de instruktioner, der er placeret i det
indre lager. En mikrodatamats centralenhed er normalt opbygget omkring
et enkelt integreret kredsløb, en mikroprocessor. For at få denne til at
fungere som centralenhed kræves nogle ekstra elektroniske kredsløb,
men alle logiske funktioner er indeholdt i mikroprocessoren.
*nl**np*
Der findes mange forskellige typer mikroprocessorer, idet de fleste store
amerikanske elektronikkomponenetfirmaer har udviklet deres egne.
Flere andre lande f.eks. Vesttyskland, Japan og Italien har også opbygget
mikroprocessor industrier. De fleste mikroprocessorer er udviklet af
amerikanske firmaer, som så har lavet "second source" aftaler med
udenlandske firmaer. Mikroprocessoren Intel 8080, der oprindeligt kun blev
fremstillet af Intel, fremstilles i adg af et stort antal firmaer, hvilket
væsentligt forøger brugerens tillid til, at de i relativt lang tid er sikret
fremstilling af komponenten.
*nl**np*
Ikke blot er der forskellige mikroprocessorer, fordi forskellige firmaer har
udviklet hver deres, men der er også udviklet forskellige "generationer".
Herved er hastigheden forøget, og der er sket en udvikling i opbygningen af
den logiske struktur, idet man har taget ved lære af de krav som
programmørerne stiller til datamaten.
*nl**np*
I figur 2.3 er vist en liste over nogle forskellige mikroprocessorer.
Tabellen er ikke udtømmende, men viser de typer, der er mest anvendt
i de mere almindelige mikrodatamater. Fælles for de viste typer er,
at deres ordlængde, dvs. det antal bit de opererer med på en gang, er 8 bit.
8 bit er det antal, der normalt anvendes til at gemme et tegn, dvs. 8 bit
mikrodatamater kan være udemærkede til administrativt brug. Den seneste
udvikling indenfor mikroprocessorteknologien er 16/32 bit processorer,
med et langt bedre instruktionssæt end de nedenfor viste, men disse er endnu
ikke rigtig blevet anvendt i de her omtalte anvendelsesområder.
*ps*
*sj*
----------------------------------------
! !
! Intel 8080 !
! 8085 !
! !
! Motorola 6800 !
! 6809 !
! !
! Zilog Z-80 !
! !
! MOS Technology 6502 !
! 6512 !
! !
! Rockwell PPS-8 !
! !
! RCA 1802 !
! !
! !
! !
! Fig. 2.3 Mikroprocessorer. !
! !
----------------------------------------
*rj*
*nl4*
*np*
De forskellige typer af mikroprocessorer har hver ders instruktionssæt.
Dette kan give forskelle i udførelsestid og lagerforbrug i en given opgave.
Som et eksempel er i figur 2.4 vist disse størrelser for et program, der
flytter en blok af data i det indre lager. Selvom dette eksempel tydeligt
viser en forskel, er det imidlertid begrænset hvor meget en bestemt type
mikroprocessor betyder for ydeevnen af det samlede mikrodatamatanlæg.
Flere andre faktorer, som tilgangstiden til baggrundslageret og effektiviteten
af programmellet bidrager væsentligt mere til systemets ydeevne.
*ps*
*sj*
----------------------------------------------------------
! !
! Tabellen gælder program, !
! som flytter en datablok !
! på 16 8 bit ord. !
! ------------------------ !
! !
! Z-80 8080 6800 !
! ------------------------ !
! udførelsestid !
! i mikrosek. 144 325 658 !
! !
! lagerforbrug !
! i 8 bit ord 11 16 19 !
! !
! !
! Fig. 2.4 Sammenligning af mikroprocessorer (ref 1). !
! !
----------------------------------------------------------
*rj*
*nl4*
*np*
Pålideligheden af centralenheden er selvfølgelig afhængig af
de valgte komponenter, men da disse
erfaringsmæssigt er meget stabile, er pålideligheden i højere
grad afhængig af hvorledes de er sat sammen. Her tænkes ikke
kun på de logiske forbindelser mellem komponenterne,
men på faktorer som
*lw 110*
*nl4*
*lm35*
1. Er komponenterne, både mekaniske og
elektriske fornuftigt valgt.
*nl2*
2. Er centralenheden placeret på et eller flere
printkort.
*nl2*
3. Er centralenheden opbygget i en kasse for sig
selv, eller er den bygget sammen med andre enheder.
*nl2*
4. Er den så solidt opbygget, at den kan tåle
at blive transporteret (med f.eks. postvæsenet).
*nl1*
*lm 15*
*lw 170*
*nl1**np*
Erfaringen viser, at de logiske forbindelser
mellem komponenterne ofte spiller en mindre
rolle end ovennævnte faktorer, idet disse
kan give anledning til betydelige omkostningsreduktioner.
*ps*
Indre lager. *nl1*
------------ *nl2*
Tæt forbundet til centralenheden er det indre lager,
hvor det program der udføres og de data der arbejdes på
er gemt. Tilgangstiderne til det indre lager er karakteristiske
ved, at de er af samme størrelsesorden som centralenhedens
udførsel af simple operationer. Dette er nødvendigt, hvis ikke
centralenheden skal bruge for megen tid til at vente på lageret.
Dette er modsat de forskellige typer baggrundslagre, hvor
tilgangstiderne normalt er flere størrelsesordener længere.
*nl1**np*
På de fleste af de her anvendte mikroprocessorer kan der
højst tilkobles 65536 8 bit ord (64k bytes). Der er altså
en grænse for, hvor mange data man kan behandle
på en gang i det indre lager. Dette sætter selvfølgelig en grænse for
hvor hurtigt store datamængder kan behandles.
*nl1**np*
Mikrodatamaterne anvender idag halvlederlager, der bygger på en
teknologi, der gør det væsentlig simplere for
mikrodatamatproducenten selv at fremstille indre lager
efter ønske, end det var for tidligere tiders minidatamat-
fabrikanter, der ofte anvendte ferritkernelager. Der anvendes
normalt to typer af lagerkomponenter, nemlig læse/skrive
komponenter (RAM) eller læsekomponenter (ROM). Betegnelserne
indikerer at centralenheden kun kan læse fra en ROM, men både
læse fra og skrive i en RAM. Til gengæld forsvinder informationen
i ROM'en ikke når man slukker for strømmen til mikrodatamaten,
hvad den gør i RAM'en. ROM' er altså velegnede til at
indeholde det program mikrodatamaten starter med, når der tændes
for strømmen.
*nl1**np*
Nedenunder er kort beskrevet de forskellige lagertyper, der
anvendes i mikrodatamater:
*nl2*
*lm 35*
*lw130*
Læse/skrive lager (RAM) af den statiske type,
der er simple at anvende.
*nl2*
Læse/skrive lager (RAM) af den dynamiske type,
indeholder flere bit, bruger mindre effekt og
er normalt hurtigere end den statiske type,
men er mere komplicerede at anvende.
*nl2*
Læselager (ROM) er færdigprogrammeret fra
komponentleverandørens side. Er billige ved
stort stykantal.
*nl2*
Programerbart læselager (EPROM) kan programmeres af
mikrodatamatfabrikanten.
*lm 15*
*lw 170*
*ps**np*
Hvilke typer der konkret anvendes, kan være afhængig af
hvornår mikrodatamaten er udviklet, da udviklingen indenfor
halvlederlagerteknologien går meget hurtigt.
De fleste lagerkomponenter er dog meget pålidelige
og giver kun sjældent anledning til fejl.
*nl1**np*
Lageret kan være placeret på samme printkort som centralenheden,
eller det kan være placeret på separate kort. Dette giver
anledning til overvejelser om elektriske støjproblemer,
som det vil være for omfattende, at komme ind på her.
*nl1**np*
Lageret kan være forsynet med paritetskontrol, hvorved systemet
(brugeren) kan blive orienteret om fejl. Yderligere kan lageret
være forsynet med logik til korrigering af fejl, hvilket væsentlig
forøger pålideligheden. De færeste mikrodatamater er imidlertid
forsynet med kontrolfunktioner af denne art, da det kræver
ekstra bit i lageret og ekstra logik, hvilket naturligvis
forøger prisen.
*nl3*
Ydre enheder.*nl1*
-------------*nl2*
For at få et fornuftigt udbytte af mikrodatamaten, skal
der tilkobles forskellige ydre enheder, og som tidligere
omtalt vil disse for administrative anlæg typisk være
baggrundslager (diskette eller båndkasette),
skærm og tastatur, linieskriver og muligvis tilslutning
til andre datamater.
*nl1**np*
Til at forbinde en ydre enhed med centralenheden, kræves
et forbindelsesled (interface). Dette består af en styreenhed
og diverse kabler. Styreenheden omsætter de 8 bit centralenheden
skal have eller aflevere, til et format som den ydre enhed forstår.
Opbygningen af styreenheden bliver i vidt omfang
understøttet af mikroprocessor producenten, der kan levere
integrerede kredsløb, der er specielt beregnet til styring
af forskellige ydre enheder. Som eksempel er her vist
forskellige styreenheder til Intels 8080/8085 og Motorolas
6800/6809 mikroprocessorer.
*ps*
*sj*

Generel 8 bit parrallel styreenhed
MC6821, 8255A

Seriel kommunikations styreenhed
til f.eks. terminaler
MC6850, 8251A

Diskettestations styreenhed
MC6843, 8271

Styreenhed til datatransmission
MC6854, 8273

Styring af skærme
MC6845, 8275
*rj*
*nl1**np*
Anvendelse af ovennævnte integrerede kredsløb som styreenheder,
kan gøre det nemmere og billigere for mikrodatamatfabrikanten
at fremstille disse, og det har sandsynligvis også en gunstig
indflydelse på pålideligheden. Ligesom lageret er
styreenhederne tæt forbundet med centralenheden. Også her kan
disse være placeret på samme printkort som centralenheden eller
på seperate kort. Ved opbygningen af et større mikrodatamatanlæg kan
alle funktioner ikke være på et printkort, dvs. en rimelig
modulær opbygning er nødvendig.
*nl3*
Baggrundslager*nl1*
--------------*nl2*
Da man i administrative systemer arbejder med relativt store
datamængder i forhold til størrelsen af mikrodatamatens indre
lager, og da disse data skal kunne gemmes i længere tid og ikke
forsvinde når man slukker for strømmen, er det nødvendigt med
et baggrundslager.
Der er 3 typer baggrundslagre tilgængelige til
mikrodatamatanlæg: kassettebåndoptagere, diskette-
stationer og Winchester pladelagre . Det er dog kun de to sidste,
der er anvendelige til administrative formål, men kassette-
båndoptageren vil dog kort blive omtalt, da man ikke
kan udelukke den til helt simple opgaver med begrænset
databehov.
*nl1**np*
Der er også mikrodatamatanlæg tilgængelige, hvor det er
muligt, at få tilsluttet almindelige pladelagre (hard disc),
der er en størrelsesorden hurtigere end diskettestationer,
og som kan rumme betydeligt mere data, men de er grundet
prisen ikke særligt udbredte i mikrodatamatanlæg. Det er dog
en fordel, at man senere kan få tilsluttet et sådant lager,
hvis mængden af ens data stiger mere end forudset.
*ps*
Kassettebåndstationen.*nl1*
----------------------*nl2*
Kassettebåndstationen anvendes normalt kun i de helt
prisbillige systemer. De båndoptagere der anvendes,
er stort set de samme der anvendes til musik, hvilket
har været med til at gøre priserne meget lave. Der
har været anvendt mange forskellige metoder til at indspille
den digitale information på båndet. Tre af disse er
efterhånden blevet standard, nemlig Kansas City
metoden, Tarbell metoden og frekvensmodulationsmetoden
(FM). Den første anvender to toner (1200 og 2400 hertz)
som de digitale niveauer, de to sidste svarer
til metoder, der også anvendes i professionelle
magnetbåndstationer (PE metoden ifølge ANSI standarden).
Kansas City metoden giver en overførselshastighed på
30 tegn pr. sekund og de andre hastigheder på omkring
1200 til 6000 tegn pr. sekund. Valget mellem metoderne
er en afvejning af pålidelighed mod hastighed. Uanset
hvilken metode der anvendes, er båndkasetten et
langsomt lagringsmedie, der vil være uegnet
til de mest almindeligt anvendte administrative systemer.
*nl3*
Diskettestationer.*nl1*
------------------*nl2*
Diskettestationer er langt den mest anvendte type
baggrundslagerenhed til anvendelse i administrative
mikrodatamatsystemer. Lagringsmediet ligner en mindre
grammofonplade. Den er lavet af kunststof (Mylar) og er
belagt med et ca. 0,1 mm tykt ferrooxidlag.
Der findes to størrelser disketter: en 8" og en 5,25" (såkaldte minidisketter).
*nl1**np*
Disketten blev oprindeligt udviklet af IBM til deres 3740 system.
Den digitale information, der skal lagres på pladen, skal have
et eller andet format, og her er IBM 3740 formatet blevet en
international standard til 8" disketterne. Pladen er delt op
i et antal spor (77) og hvert spor i et antal sektorer (26),
hvoraf hvert spor indeholder den nødvendige information til
identifikation af sektoren , plus 128 8 bit ord.
*ps0*
*sj*

minidiskette diskette
-----------------------------

kapacitet
8 bit ord 80,6 k 253 k

antal spor 35 77

sektorer/spor 18 26

kapacitet/sektor
8 bit ord 128 128

overførselshastighed
8 bit ord pr. sek. 125 k 250 k

gennemsnitlig
tilgangstid i sek. 0,566 0,286

antal omdrejninger
pr. minut 5 6

skrivetæthed
8 bit ord pr. tomme 2600 3200

Fig. 2.5 Diskettetyper (ref 1).
*rj*
*nl3*
Der findes ikke nogen standard for formattering af
minidisketter, hvilket medfører at næsten hver
mikrodatamatfabrikant anvender sin egen. De
brugte formatteringsmetoder minder lidt om IBM standarden,
men der er alligevel så mange forskelle, at udveksling
af minidisketter mellem forskellige fabrikater ikke
kan lade sig gøre, hvad det godt kan for 8" disketternes
vedkommende, hvis IBM standarden anvendes. Der
er idag en tendens til at mikrodatamatleverandørernes
programmel leveres på 5,25" disketter, men man
må stadig anvende 8" til brugerens data.
De vigtigste egenskaber ved 8" og 5,25" disketter er vist på figur 2.5.
*nl1**np*
Behovet for mere ekstern lagerplads har medført, at man
har videreudviklet den eksisterende diskette teknologi.
Det er især på to områder, det har gjort sig gældende.
Man lagrer data med dobbelt tæthed og man anvender begge
sider af disketten. Der findes også en IBM standard til
dobbelt tæthed (anvendes i system 34),der er blevet en
international standard. Også 5,25" disketterne kan fås
med med ovennævnte faciliteter. Det er idag muligt på
en 8" diskette at lagre ca. 1,2 M tegn (1M=1048580) og
på 5.25 disketterne 0,32 M.
*nl1**np*
De mest anvendte typer af diskettestationer har været
anvendt i flere år, og må nok siges at være relativt
pålidelige. Især er det vigtigt at indspillede
disketter stadig kan afspilles after nogle år. Med den
anvendte formattering og indspilningsmetode
er dette muligt, selvom der med årerne f.eks. kan
forekomme visse ujævnheder i stationens omdrejningstal.
*nl1**np*
Man må være opmærksom på, at der på de fleste mikrodatamatanlæg
er en øvre grænse for, hvor mange diskettestationer der kan kobles
på (ofte fire). Denne begrænsning skyldes
både materiellet og programmellet, og er ikke ligetil at
omgå.
*nl3*
Winchester pladelager.*nl1*
----------------------*nl2*
Som tidligere omtalt er det stadig ikke almindeligt
at have tilsluttet et pladelager, selvom en del
leverandører tilbyder dette. Men har man brug for
direkte tilgang til større
datamængder (mere end et par millioner tegn), er det nødvendigt.
Prisen er imidlertid så stor, at den samlede pris for hele
anlægget kommer op på en størrelse, der måske
kunne forsvare en helt anden type anlæg.
*nl1**np*
Da disketter sætter en grænse for anvendelsesmulighederne,
har producenterne set sig om efter andre muligheder,
og her kommer winchester pladelagre ind som en mulig
løsning. Disse er et resultat af den seneste udvikling
indenfor pladelagerteknologien og lader til på grund
af en relativ lav pris, at være velegnede som
baggrundslager i større mikrodatamatanlæg.
*nl1**np*
I modsætning til disketter kan pladen i winchester
pladelagre ikke udskiftes, men er lukket helt inde
for at udelukke fremmedlegemer som støv, røg, snavs osv.
Dette har medført at læse/skrive hovederne kan svæve
meget tæt over pladen, hvilket igen medfører, at man
kan anvende en meget høj skrivetæthed på pladen. Endvidere
kører pladen hurtigere end på en diskette, hvilket
medfører kortere tilgangstider og hurtigere overførsel af data.
*nl1**np*
Der findes idag to størrelser winchester pladelagre,
nemlig de først fremstillede 14" lagre og de nyere 8".
Hver type kan fås med både en eller to plader.
14" lagrene kan rumme op til 25 M tegn og 8" op til
10 M tegn, men det kan svinge en del fra fabrikat
til fabrikat. På figur 2.6 er for oversigtens og sammenligningens
skyld vist forskellige karakteristika for et 8" winchester
lager og et 8" diskettelager, der anvender dobbelt tæthed
og skriver på begge sider. Begge lagre er fabrikeret af
Shugart Associates. Hvad der gør sammenligningen
endnu mere interessant er, at de ydre fysiske dimensioner er de samme.
*ps0*

*sj*

8" diskettelager 8" winchesterlager
SA-851 SA-1004
---------------------------------------------

kapacitet
8 bit ord 1,2 M 8,3 M

omdrejnings-
hastighed o/sek 6 52

overførsels-
hastighed bit/sek 250 k 4 M

gennemsnitlig
tilgangstid msek. 250 50

Fig. 2.6 Sammenligning af diskettelager
og winchesterlager (ref 4).

*rj*
*nl1**np*
Priserne er noget sværere at sammenlige, da winchester
lagrene endnu ikke
tilbydes af alle producenter, men der er omkring
en faktor to til forskel.
*nl1**np*
En følge af winchester teknologien er, at pladerne ikke
kan udskiftes, dvs man må have et andet medie til
sikkerhedskopiering af data og indlæsning af programmer.
Almindelige kassettebånd er for langsomme, rigtige
magnetbåndstationer for dyre, så disketter vil stadig
have deres anvendelse i større mikrodatamatanlæg.
*nl3*
Tastatur og skærm.*nl1*
------------------*nl2*
For at gøre brugerne istand til at betjene
mikrodatamaten, kræves et let tilgængeligt inddata
og uddata medie, og i langt de fleste
mikrodatamatanlæg til
administrativt brug foregår dette ved hjælp af et
elektronisk skrivemaskinelignende tastatur og en
fjernsynsskærm.
*nl1**np*
I mikrodatamatanlæg er disse ydre enheder ofte
en integreret del af centralenheden.
*nl1**np*
I større datamatsystemer, men også i nogle
mikrodatamatanlæg, er det i systemet integrerede
tastatur og skærm erstattet af en selvstændig
enhed, en skærmterminal (selv om denne også tit er
delt i separat tastatur og skærm).
Dette er nok en lidt dyrere løsning,
men skærmterminaler falder stadig i pris,
og prisforskellen mellem de to løsninger
er alligevel forsvindende i et samlet
administrativt system, men selvfølgelig ikke
i det helt billige system.
Den umiddelbare fordel ved en skærmterminal er netop det forhold, at det er
en selvstændig enhed, dvs. det er muligt at skifte den ud med en anden type,
og det er nemmere at sætte en erstatningsenhed på. Hvis terminalen er en
integreret del af selve datamaten, kan denne ikke anvendes, hvis tastaturet
skal til reparation. Endvidere kan det være en fordel, at man istedet for
skærmterminalen kan tilslutte en skrivende terminal, der dog normalt er langsommere og dyrere.
*nl1**np*
Næsten alle terminaler kobles til en datamat
på en standardiseret måde, og det gælder hvad enten
de kobles direkte på datamaten eller via et modem.
Der anvendes en norm fra The Electronic Industries
Association (EIA) RS-232, der iøvrigt svarer
til en anden standard fra CCITT V24. Denne norm
beskriver både de elektriske
signaler, stikforbindelser og hvorledes dataformatet
skal se ud. Der overføres et tegn ad gangen (7 bit),
og bit'ene sendes serielt.
*nl1**np*
Hvis mikrodatamaten er af den type, hvor tastatur
og skærm er integreret i systemet, bør man undersøge
om det er muligt at tilslutte en almindelig terminal,
idet det kan være en fordel til en del anvendelser.
De fleste mikrodatamater er enkeltbruger datamater,
dvs. der kan kun afvikles et job af gangen. Man bør
imidlertid være opmærksom på, at flere terminaler
tilknyttet samme job kan være til gavn, hvis der
f.eks. i løbet af en dag skal indtastes mange
transaktioner. Til den slags opgaver er det
en forudsætning, at der kan købes en enhed til
tilkobling af terminaler (en multiplekser).
*nl1**np*
Ligegyldigt hvilken løsning der er valgt, vil selve
tastaturet være omtrent af samme type. Det ligner
umiddelbart et skrivemaskinetastatur, men med nogle flere
taster, da man udover de normale alfanumeriske tegn har
brug for nogle kontroltegn til at styre datamaten.
Endvidere kan der til højre for det normale tastatur
være anbragt et særligt numerisk tastatur, hvilket
kan være en fordel, hvis der skal indtastes mange tal.
Man skal endvidere være opmærksom på, om der er et
dansk tegnsæt på tastaturet (æ,ø,å) og om der både
er store og små bogstaver.
*nl1**np*
Der findes flere typer tastatur på markedet, der anvender
forskellig teknologi, og som derfor har forskellig
pris og pålidelighed. Forskellen ligger først og fremmest
i den måde det elektriske signal genereres på, når en tast
trykkes ned.
Der er den helt simple mekaniske kontakt, med
en levetid på omkring 5-10 millioner anslag,
"reed-switch" kontakter med
en levetid på 50-100 millioner anslag, eller der
anvendes elektroniske tastaturer,
hvor der ikke er nogen mekanisk kontakt. Levetids-
forskellene er dog ikke væsentlige til
de anvendelser vi omtaler her.
*nl1**np*
Med hensyn til skærmen er der på de fleste
skærmterminaler plads til omkring 25 linier med 80 tegn på hver.
I de integrerede systemer vil skærmen ofte være mindre,
og der er måske kun plads til 16 linier a 40 tegn.
I begge tilfælde vil skærmene dog højst sandsynligt
være indkøbt hos en større producent af skærme,
og der er normalt ikke problemer med pålideligheden.
*nl3*
Linieskrivere.*nl1*
--------------*nl2*
I mikrodatamatanlæg til administrativt brug
må nødvendigvis indgå en eller anden form for ydre enhed,
der kan skrive ud på papir. Linieskriverteknikken har
i de sidste par år gennemgået en kollossal udvikling,
hvilket har medført, at det idag er muligt, at erhverve
sig en linieskriver til en rimelig pris og af en udmærket
kvalitet.
*nl1**np*
Der findes forskellige måder, at bygge linieskrivere på.
En første måde at inddele dem efter kunne være efter de amerikanske
betegnelser "impact" og "non-impact" skrivere.
Den første betegnelse går på, hvad vi normalt forstår
ved skrivere, nemlig en eller anden trykmekanisme
(stifter eller en hammer), der trykker mod almindeligt
papir med farvebånd imellem. Den anden type skrivere kan
f.eks. være elektrostatiske eller termoskrivere,
hvor "trykenheden" ikke direkte kommer i kontakt med
papir og farvebånd. Denne type skrivere er ikke
velegnede til administrativt brug, da de ikke kan
lave gennemslag og ofte anvender specielt papir
(f.eks. varmefølsomt).
*nl1**np*
Af "impact" skrivere er der to typer, der hyppigt
ses tilsluttet mikrodatamatanlæg, nemlig matrixskrivere
og typehjulsskrivere. Matrixskriveren skriver ved hjælp
af en matrix af små nåle, der aktiveres elektromagnetisk.
Matrixskriveren kan skrive rimeligt hurtigt (op til
et par hundrede tegn i sekundet), kan lave gennemslag,
og kan idag fås med et fornuftigt tegnsæt, dvs. æ,ø og å,
og store og små bogstaver, hvor de små bogstaver går
"neden under linien".
*nl1**np*
Typehjulsskriveren virker i princippet som en
kuglehovedskrivemaskine, hvor kuglehovedet normalt
er udskiftet med et "viftehjul", hvor de
færdigprægede tegn er placeret periferien rundt.
Denne type skrivere er velegnede, hvis udskriften
skal være af ordentlig skrivemaskinekvalitet, men er en
del langsommere end matrixskriverne.
(30-50 tegn pr. sekund).
*nl1**np*
Matrixskriverne ligger i prislaget 7-25.000 kr.
afhængig af forhold som maksimal papirbredde,
valg af papirfremføring, hastighed og
programmerbarhed. Typehjulsskriverne koster
omkring 25-30.000 kr.
*nl1**np*
Der findes andre typer "impact" skrivere som f.eks.
tromle og kædeskrivere. Disse er meget anvendt i
større dataanlæg, da de skriver væsentlig hurtigere
end de ovenfor nævnte, men til gengæld
er de dyre, og skriver ikke så pænt
som typehjulsskrivere.
*nl1**np*
De fleste linieskrivere kan fås med udstyr,
der medfører at de kan kobles på datamaten
ligesom terminaler (RS-232). Da de fleste
mikrodatamater også understøtter denne tilkobling,
giver dette brugeren en stor fleksibilitet med hensyn
til valg af linieskriver, blot skal man være opmærksom
på, at det godt kan medføre visse ændringer i programmellet,
på grund af forskelle i styretegn.
*nl1**np*
Nyere modeller af matrix og linieskrivere indeholder
meget få bevægelige dele, hvilket forlænger levetiden
og gør vedligeholdelsen lettere.
*np*
Med hensyn til dokumentation for centralenhed og indre lager skal der
naturligvis medfølge en brugervejledning (operatørbetjening) på dansk,
der forklarer hvorledes datamaten virker og betjenes. Envidere bør der
også forefindes (måske skal den købes) en detaljeret beskrivelse med
diverse diagrammer og tegninger (ikke nødvendigvis på dansk).
Den almindelige bruger kan ikke umiddelbart anvende denne manual, men hvis
det senere bliver nødvendigt for andre end leverandøren at vedligeholde
systemet, er den en nødvendighed.
For øvrige enheder gælder, at disse ofte er OEM-komponenter, og man bør
derfor sikre sig producentens beskrivelse ligesom man skal undersøge
hvem der skal foretage eventuelle reparationer.
*nl3*
Mikrodatamaten som terminal.*nl1*
----------------------------*nl2*
En del af de eksisterende mikrodatamater
kan anvendes som terminal til en større datamat.
Tilslutningen kan foregå asynkront, dvs på samme
måde som når en skærmterminal kobles til
mikrodatamaten.
Skal forbindelsen etableres via telefonnettet
kræves også et modem. Mikrodatamaten kan
således anvendes til lokalt at samle data op,
f.eks. i løbet af en dag, og samtidig
forarbejde data, hvis der er behov for dette.
Senere kan disse sendes til den store datamat
til videre forarbejdning og opbevaring.
*nl1**np*
Der kræves specielt programmel i mikrodatamaten
for at bruge den som terminal, så det må undersøges,
om dette kan leveres af forhandleren. Der findes
internationale standarder for overførsel af
data via telefonnettet, også for overførsel
af større datamængder med stor hastighed, men det
vil blive for omfattende, at komme nærmere
ind på her.
*nl3*
Busstrukturer.*nl*
--------------*nl2*
I tidligere afsnit er det blevet nævnt,
at det indre lager og styreenhederne til de
ydre enheder er koblet tæt sammen med centralenheden.
Den fysiske udførsel af denne sammenkobling
er hvad der forstås ved en bus. Tænker man
centralenheden opbygget på et printkort,
lageret på et andet (eller flere hvis der kan sættes
mere på), og diverse styreenheder på andre printkort,
har konstruktøren måtte vedtage nogle konventioner for,
hvorledes de elektriske forbindelser skal foregå:
hvad skal de fysiske dimensioner for printkortene være,
hvor mange forbindelser skal der være plads til,
skal der kunne transporteres 8, 16 eller 32 bit
parrallelt, osv. Der findes næsten ligeså mange
forskellige "busser" som der findes mikrodatamater.
*nl1**np*
Der er par af de anvendte "busser", som muligvis kan gå
hen og blive til en slags standard. Det drejer
sig om S-100 bussen, der oprindelig
blev udviklet til MITS Inc.'s Altair datamat
og det drejer sig om Intel's Multibus, der først dukkede op i
deres SBC/10 mikrodatamat.
En helt anden type bus, der er standardiseret af
The Institute of Electricel and Electronic Engineers
er IEEE 488 bus standarden. Denne blev oprindelig
foreslået af Hewlett Packard til at sammenkoble
forskellige instrumenter med. Idag findes der et stort
antal instrumenter og apparater, der er udstyret med
IEEE 488 bussen. En IEEE 488 bustilkobling
kan leveres af en del mikrodatamatleverandører
og fungerer som en ydre enhed.
Fordelen for en bruger, hvis hans mikrodatamat er opbygget omkring
en "standard" bus er, at han kan købe udstyr hos andre end den oprindelige,
det kan f.eks. dreje sig om udstyr denne ikke markedsfører.
*nl3*
Mikrodatamatanlæggets omgivelser.*nl1*
---------------------------------*nl2*
Inden anlægget tages i brug, er der forskellige
forhold, der skal vurderes. En del af disse
har med de lokaler at gøre, hvor anlægget skal placeres.
Hvor meget varme afgiver mikrodatamatanlægget?
Normalt skal der ikke bruges køleanlæg til
en mikrodatamat, men hvis det er en større
mikrodatamatkonfiguration i et mindre
sydvendt lokale med store vinduer, kan det godt blive et
problem. Endvidere skal man passe på med støv, tobaksrøg,
osv.
*nl1**np*
Hvor meget støjer anlægget? Dette er normalt heller ikke
et større problem, men der er en blæser i centralenheden,
måske en i terminalen, diskettestationen kører rundt,
og især skriveren kan godt støje en del
(afhængig af typen). Vedkommende der arbejder med anlægget
mærker måske ikke støjen, men sidder der andre i lokalet,
kan de godt føle det generende.
*nl1**np*
Man må også være opmærksom på elektriske
støjproblemer. Hvis anlægget f.eks. skal placeres
i flere rum på grund af støjgener, skal det undersøges
hvor langt enhederne må stå fra hinanden. Mikrodatamaten
med tilhørende enheder bør være forsvarligt jordet,
både af hensyn til sikkerheden, men også til
udstyret, idet f.eks. aktiveringen af en 220V afbryder
kan få skærmbilledet til at forsvinde, eller endnu
værre give fejl på en diskette. Endvidere kan statisk
elektricitet være et ubehageligt fænomen, ikke blot for
den person det går ud over, men også for elektronikken.
*ps**sj*
2.2 Eksempler på programsystemer til
administrativ databehandling.
-------------------------------------
*rj**nl*
I Aktuel Elektronik nr. 20 og 21, 1980 beskrives en undersøgelse af
programmelmarkedet for mini- og mikrodatamater. Her fortæller 36 firmaer,
hvad de kan tilbyde af programsystemer. Der er tale om
*nl2**sj*
-basisprogrammel
(oversættere, databaser, operativsystemer, osv.)

-programmer til tekniske beregninger
(bærende konstruktioner, statistik, osv.)

-administrative programsystemer til specielle anvendelser
(tekstbehandling, medlemslister, osv)

-administrative systemer til generelle anvendelser
(finansbogholderi, fakturering, osv)

-brancheorienterede anvendelser
(ejendomsmægler, revisor, osv.)
*rj**nl2*
Det er de to sidstnævnte kategorier af programsystemer vi koncentrerer os om.
Vi starter med at beskrive et bogholderisystem og et tandlægesystem,
altså et eksempel fra hver kategori.
*nl4*
Eksempel på bogholderisystem.*nl*
-----------------------------*nl2*
Ved hjælp af et sådant system kan man oprette en række konti svarende til
virksomhedens kontoplan, udføre de daglige transaktioner på disse konti,
lave periode afslutning, balancer og budgetter. Al kommunikation med systemet
foregår via skærmterminalen. Et eksempel på en sådan skærmdialog er vist på
figur 2.7 og 2.8. Det er karakteristisk for en sådan dialog, at man enten
vælger hvilken funktion man ønsker ud fra en menu, eller man indtaster oplysninger som felter i et skærmbillede. I figur 2.7 ses, hvordan man opretter en ny
konto, og i figur 2.8 se, hvordan man får et kontoudtog fra en given konto,
samt hvordan dette ser ud på linieskriveren.
*ps**sj*
Skærmbillede 1
--------------
MENU BOGHOLDERI

1. KONTO FUNKTIONER
2. DAGLIGE FUNKTIONER
3. PERIODE FUNKTIONER

INDTAST FUNKTIONSKODE: 1

Skærmbillede 2
--------------
MENU FOR KONTO FUNKTIONER

1. OPRET KONTO
2. RET KONTOOPLYSNINGER
3. NEDLÆG KONTO
4. UDSKRIV KONTO

INDTAST FUNKTIONSKODE: 1

Skærmbillede 3
--------------
OPRET KONTO

KONTONUMMER: 1100
KONTONAVN: SALG INDLAND
MOMS (INCL/EXCL): I

Figur 2.7 Oprettelse af konto, oplysningerne efter ":"
indtastes af brugeren.
*ps*
Skærmbillede 1
--------------

MENU FOR DAGLIGE FUNKTIONER

1. POSTERINGER
2. KONTOUDTOG

INDTAST FUNKTIONKODE: 2

Skærmbillede 2
--------------

KONTOUDTOG

KONTONUMMER: 1100
START DATO (DDMMÅÅ): 131180
UDSKRIFT TIL LINIESKRIVER (J/N): J

udskrift på linieskriver
------------------------

SALG INDLAND KONTOUDTOG PR. 15.11.80 SIDE 1

KONTONUMMER 1100

DATO BILAG TEKST DEBET KREDIT
OVERFØRT SALDO 0.00
13.11.80 1 KONTANT SALG 1000.00
14.11.80 2 SALG, SOPHUS HANSEN 1600.00
. . .
. . .
. . .
SALDO 4137630.94

Figur 2.8 Kontoudtog.
*rj**ps*
*np*
Udover de rent bogholderimæssige gøremål er der en række funktioner,
som har at gøre med sikkerhedskopiering af kontooplysninger osv.
Desuden er der specielle funktioner til at initialisere systemet osv.
Alt dette foregår ikke ud fra de menuer, som er vist i figurerne,
men kræver, at man monterer andre disketter og får nye menuer frem.
*nl4*
Eksempler på et tandlægesystem.*nl*
-------------------------------*nl2*
Også her baseres al kommunikation med systemet på skærmdialoger.
Funktionerne er blot anderledes, idet de er specifikke for tandlægers behov
for administrativ databehandling. Der er tale om patientregistrering
(navn, cpr, adresse, kommunenummer, sygesikringsgruppe, ...)
tilkaldelse af patienter til periodisk eftersyn (etiketter til brevkort),
udskrivninger af regninger efter endt behandling, a conto indbetaling,
giroindbetaling, rykkere, regnskab for hver tandlæge i klinikken af hensyn
til lønberegning, sygesikringsregnskab, osv., osv. systemet kan være mere eller
mindre integreret med de øvrige administrative funktioner, som f.eks.
bogholderi, skat og atp for de ansatte osv. Vi skal senere vende tilbage til
en detaljeret analyse af et sådant system.
*ps*
*sj*
2.3 Opbygning af programsystem til
administrativ databehandling.
-----------------------------------
*rj**nl2*
Fælles for de to anvendelser vi har beskrevet i forrige afsnit er,
at vi har registreret nogle oplysninger (kontiplan, patientdata,
behandlingspriser), og at vi kan udføre forskellige administrative
funktioner v.h.a. disse oplysninger (udskrive regninger, opdatere saldi,
få kontoudtog). Oplysningerne er ofte organiseret i såkaldte kartoteker
(også kaldet registre eller filer). F.eks. kan vi have et kontokartotek,
et patientkartotek, osv. De administrative funktioner realiseres v.h.a.
programmer, som afvikles i centralenheden og som bearbejder oplysningerne
i kartotekerne. Sådanne programmer kalder vi anvendelsesprogrammer.
Der kan være et program til rykkerudskrivning, et til opdatering af
kontokartotek, osv. (se figur 2.9). Afviklingen af disse programmer
varetages af et operativsystem.
*nl5*
*sj*
---------------------------------------------------------
! !
! kontokartotek posteringskartotek kontoudtog !
! --------- --------- -------- !
! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! !
! --------- --------- -------- !
! !
! !
! ------------ !
! ! ! !
! ! ! !
! ! ! program til !
! ! ! kontobehandling !
! ! ! !
! ------------ !
! !
! !
! Fig. 2.9 Anvendelsesprogram. !
! !
---------------------------------------------------------
*ps*
---------------------------------------------------------
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! Fig. 2.10 Kildetekst for et program
! i COMAL, (ref 2).
!
---------------------------------------------------------
*rj*
*nl5*
Anvendelsesprogrammer.*nl*
----------------------*nl2*
En række beslægtede funktioner samles ofte i et program.
Størrelsen af programmerne afhænger bl.a. af størrelsen af det primære
lager. Som regel skrives programmerne i et højere programmeringssprog.
På mikrodatamater er dette oftest BASIC, men også Pascal og COBOL har
været anvendt. I disse sprog kan programmøren bekvemt udtrykke adgangen
til kartotekerne og adgangen til de ydre enheder. I figur 2.10 ses et
eksempel på en kildefil til et sådant program.
*np*
Det er karakteristisk for anvendelsesprogrammerne, at deres funktion
i det væsentlige består i at indlæse og kontrollere oplysninger, at opsøge
oplysninger i kartotekerne og formatere udskrifter. Hvor let det er at skrive
et anvendelsesprogram afhænger derfor af, hvor gode faciliteter, der findes
i sproget til at håndtere kartotekerne og indlæsning/udskrivning specielt
tegnbehandling.
*ps*
Operativsystemet.*nl*
-----------------*nl2*
Til at afvikle de oversatte anvendelsesprogrammer findes der et operativsystem.
De oversatte anvendelsesprogrammer ligger lagret på disketterne, og læses ind
i det primære lager af operativsystemet, når brugeren ved skærmen beder om det.
Desuden indeholder operativsystemet alle de funktioner, som er fælles for
anvendelsesprogrammerne f.eks. adgangen til de ydre enheder og adgangen til
kartotekerne. Med andre ord er det operativsystemet, som omdanner materiellet
(centralenhed, lager og ydre enheder) til den virtuelle maskine, som ses fra
anvendelsesprogrammerne. Dette er illustreret i figur 2.11.
*np*
Da materiellet jo er meget leverandørafhængigt er operativsystemerne det også,
og det er meget forskelligt hvilke faciliteter de indeholder (hvilken virtuel
maskine de realiserer). Dette forhold betyder, at der ofte skal ændringer i
operativsystemet til, når materialkonfigurationen skal laves om. Der er dog
efterhånden etableret en standardiserng af operativsystemerne, f.eks. CP/M og
UNIX, som kan fås til en række forskellige anlæg, og som bevirker at et program
skrevet i f.eks. Pascal til at køre under UNIX, kan flyttes til alle maskiner,
der kan køre UNIX. Derved er man ved køb af et anvendelsesprogram blevet mindre
afhængig af hvilket anlæg, der skal benyttes.
*ps*
*sj*
---------------------------------------------------------
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! Fig. 2.11 Operativsystem.
!
-------------------------------------------------------
*rj*
*nl5*
*np*
Næsten alle operativsystemer, der kan fås i øjeblikket er såkaldte
enkeltbruger systemer, hvilket betyder, at der kun kan afvikles et
anvendelsesprogram ad gangen. Kun ganske få flerbrugersystemer er tilgængelige.
Dette betyder, at det er særdeles vanskeligt at tilslutte mere end en skærm
til anlægget.
*ps*
2.4 Vedligeholdelse af programsystemer.*nl*
---------------------------------------*nl2*
Enhver ændring af et programsystem, efter at det er taget i brug, kaldes
vedligeholdelse. Der findes to former for ændringer. For det første kan man
opdage fejl i programmerne. Det kan f.eks. være, at der mangler kontrol af en
inddateret værdi og vi kører videre med en forkert værdi; forkerte rabatter
ved for store beløb; sum af kolonne passer næsten med sum af de udskrevne tal
osv., osv. Sådanne fejl fjernes ikke ved at prøve igen eller få en ny kopi af
programsystemet fra leverandøren. Fejlene fjernes først, når programsystemet
ændres. Den anden type ændringer, der kan være nødvendige, stammer ofte fra
ændringer i firmaet eller omgivelserne. Omlægningen fra OMS til MOMS er en
sådan ændring; som andre eksempler kan nævnes: Kursen for lire er ændret,
så antal lire ikke længere kan være i de felter, der er afsat til dem;
tænderne nummereres anderledes i patienternes journal; sygesikringsordningen
laves om osv., osv. Der er selvfølgelig en flydende overgang mellem de to
kategorier. Hvis firmaets vareudbud vokser op over en vis størrelse er det
så en fejl, at der ikke er afsat plads til så mange varer i varekartoteket?
*np*
Omfanget af de ændringer man skal foretage i programsystemet for at afhjælpe
fejlen eller manglen er meget forskelligt. Som en tommelfingerregel kan man
sige, at ændringer som berører formatet for de enkelte oplysninger i kartotekerne ofte kan være særdeles omfattende og næsten kræve, at man begynder forfra
og laver et nyt system.
*np*
Det kan være svært at forstå, hvilke ændringer som simpelt lader sig indføre,
og hvilke som er næsten umulige. Det er ofte helt simpelt at ændre
momsprocenter, antallet af konti i en kontoplan, udseendet af udskrifter,
eller endog at få helt nye rapporter fra de eksisterende oplysninger i
kartotekerne. Men at forlange at få to skærme tilsluttet, så man kan lave
transaktioner fra disse samtidig, kan næsten ikke lade sig gøre i de nuværende
systemer; hvorimod en udvidelse fra to til flere igen er simpelt.
Hvis en person både er kreditor og debitor, og vi ikke ønsker oplysningerne
stående i både kreditor- og debitorkartoteket, ja, så er det næsten også
umuligt.
*np*
Man skal også være opmærksom på, at ændringer i anlæggets sammensætning,
f.eks. tilslutningen af en ny linieskriver, kan kræve ændringer af programsystemet.
*np*
Letheden, hvormed ændringer kan foretages, afhænger både af hvilken ændring
der er tale om, men også programsystemets kvalitet, og hvordan det er
dokumenteret. Dette behandler vi i næste afsnit.
*ps*
2.5 Et programsystems kvalitet; dokumentation.*nl*
----------------------------------------------*nl2*
Hvis man kigger ind i en dyr og en billig radio, kan man godt få en fornemmelse
af, hvilken man helst vil reparere. Sådan er det også med programsystemer.
Nogle er det let at foretage ændringer i, mens det er meget svært at gøre det
i andre. De faktorer, som spiller ind her, er dels hvilket sprog programmerne
er skrevet i, dels hvilken stil der anvendt ved programmeringen, dels hvilket
design der ligger til grund for programsystemet. Programmer i maskinsprog er
ofte uoverskuelige, og der findes ikke mange programmører, der kender sproget;
Programmer i højere programmeringssprog er at foretrække. Programmer opdelt
i naturlige dele (moduler) og skrevet i struktureret stil er at foretrække,
se figur 2.12.
*nl5*
*sj*
-------------------------------------------------------------
!
! reset(oldstock); reset(transactions); rewrite(newstock);
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! Fig. 2.12 Struktureret programmeringsstil (ref 3).
!
-------------------------------------------------------------
*ps*
-------------------------------------------------------------
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! Fig. 2.13 Eksempler på dokumentation.
!
-------------------------------------------------------------
*rj*
*ps*
*np*
Endelig er det afgørende for et programsystems anvendelighed og mulighed for
enkel vedligeholdelse, at der findes en god dokumentation. Der er mindst to
former for dokumentation: brugervejledning og teknisk dokumentation.
Den første fortæller, hvordan programsystemet skal betjenes, og henvender sig
til den daglige bruger. Det andet er lavet til vedligeholderen. Det vigtigste
er simpelthen en velstruktureret og læselig programtekst med variabelforklaring
og indholdsfortegnelse osv. Desuden skal der være en kortfattet beskrivelse
af designmæssige overvejelser og overordnet "filosofi", fordi systemet helst
skal vedligeholdes med de oprindelige intentioner; ellers bliver det hurtigt
uoverskueligt. Endvidere skal der være lister og oversigter så som
systemdiagrammer, postbeskrivelser, datasammenhænge, ... se figur 2.12.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at dokumentationen skal ændres, når
programsystemet skal ændres, og derfor skal dokumentationen være let at ændre.
I modsat fald får man uoverensstemmelser mellem programsystem og dokumentation,
og så er dokumentationen nytteløs.
*ps*
*sj*
2.6 Praktiske problemer ved anskaffelse og vedligeholdelse
af administrative systemer på mikrodatamater.
----------------------------------------------------------
*rj*
*nl*
For at være i stand til at foretage et fornuftigt valg af et edb-anlæg,
må køberen forstå at afveje de forskellige muligheder, idet der sjældent
findes noget bedste valg. Det at vælge edb-anlæg kan sammenlignes med valg
af en ny bil, eller et komplekst apparat til en eller anden speciel anvendelse.
Der er ikke noget billigt all-round system, der passer til alle anvendelser og
udvidelser.
*np*
Det, at opstille krav til det nødvendige hardware og vælge mellem det på
markedet værende, er en forholdsvis enkel sag. At opstille krav til software
og vælge mellem markedsudbuddene er vanskeligere. Det er sædvanligvis ved valg
af software de fleste fejltagelser bliver begået. Dette er specielt beklageligt,
eftersom fejl ved valg af software ofte er meget dyrere end fejl begået ved valg
af hardware.
*np*
Et grundigt forarbejde ved vurdering og valg er en forudsætning for at
virksomheden bliver tilfreds med sit edb-anlæg. Men hermed er successen ikke
alene sikret; i løbet af nogen tid opstår der uværgeligt et behov for at
ændre og udbygge anlægget. Derfor skal man sikre sig, at anlægget kan
vedligeholdes i tilfælde af hardware- og softwarefejl. Man skal også sikre
sig, at anlægget kan udbygges og ændres i takt med virksomhedens
forudsætninger og behov.
Igen er det en forholdsvis enkel sag at sikre sig, at hardware kan udbygges.
Det er meget vanskeligere med software. Utilstrækkeligt software vil
begrænse de potentielle vækstmuligheder i anlægget, måske endog i
virksomheden selv. Det kan blive nødvendigt at skifte til nyt anlæg,
men dette er ofte en kostbar og langsommelig proces.
*np*
På et nyt marked som mikrodatamatmarkedet, er der naturligvis ikke mange
erfaringer at hente endnu, men vi kan genbruge en del af vores erfaring
fra det mere etablerede minidatamatmarked.
*nl3*
Minidatamater - mikrodatamater.*nl*
-------------------------------*nl2*
Der er ikke længere nogen skarp grænse mellem minidatamater og mikrodatamater,
bl.a. fordi der sker en stadig udbygning af mikrodatamater m.h.t. hastighed,
instruktionssæt, lagerstørrelse, ydre enheder ect.
Endnu kan man dog karakterisere en mikrodatamat som en datamat med et mere
begrænset instruktionssæt og mere begrænset udførelseshastighed (på 8 bit ad
gangen).
*np*
En helt afgørende forskel er prisen på mikrodatamater. Den lave pris og det
dermed store marked betyder, at det er blevet muligt at markedsføre software,
hvis udviklingsomkostninger kan fordeles over et stort antal enheder, og hvis
direkte fremstillingpris er meget lav. På grund af dette vil en mængde af de
yderst komplekse programmer, som hidtil kun har været tilgængelig på store
datmater, blive en del af et effektivt administrativt mikrodatamatsystem.
De systemer, som kan købes i dag, er første skridt i denne retning.
Mikrodatamatmarkedet har ikke været præget af administrative standardpakker.
*nl3*
Standardpakker.*nl*
---------------*nl2*
De fleste mikrodatamater kan leveres med administrative standardpakker.
Disse programmers formål er at automatisere transaktionsbehandling.
Enhver virksomhed med et stort antal ens transaktioner vil kunne høste
fordele ved et datamatsystem. Dette er selvfølgelig kun sandt,
hvis standardpakken passer til den måde, virksomheden arbejder på.
F.eks. kan et inddateringsprogram til ordreregistrering stille så mange
spørgsmål, at registreringen bliver dobbelt så langsommelig som den
manuelle registrering. I sådanne tilfælde er automatiseringen kun
fordelagtig, hvis systemet giver andre fordele som f.eks. automatisk
opdatering af andre registre og validering af inddata.
*np*
Der er flere oplagte grunde til at vælge en administrativ standardpakke.
For det første økonomien. Dette har for mange mindre virksomheder været
alt afgørende, idet alternativet har været ikke at anskaffe eget edb-anlæg
overhovedet. For det andet den korte leveringstid. Pakken findes færdig,
og kan leveres som "hyldevare", hvilket yderligere har den fordel,
at den kan demonstreres og afprøves inden køb. Endeligt kan brugeren af et
udbredt standardprodukt med rimelighed forvente, at der vil blive udviklet
nye systemer, der specielt henvender sig til brugere af "hans" system,
og som derfor netop tager sigte på at gøre videreudvikling og overgang til
nye produktgenerationer simple.
*np*
De afgørende ulemper ved standardpakker er, at de ofte ikke helt passer til
virksomhedens behov. Man kan risikere, at systemet ikke kan tilpasses
organisationen, men at organisationen må tilpasse sig systemet.
Dette betyder, at anvendelsen af systemet bliver besværligere og forringer
derved ysytemets samlede effekt i virksomheden. Endvidere vil systemet
ofte indeholde en række funktioner, som man ikke har brug for; men som
belaster driftseffektiviteten og som forøger kompleksiteten af systemet.
Løsningen kan være tilretning af standardpakker eller specialudviklet
programmel. Begge dele er job for specialister, og det mest hensigtsmæssige
er ofte at lade leverandøren af en standardpakke også foretage tilpasningen
af denne.
*np*
Virksomheder, som selv forventer at kunne udvikle programmer og tilpasse
standardpakker, bør kun gøre dette, hvis der i virksomheden i forvejen
findes programmeringsekspertise eller hvis virksomheden er indstillet på
at bruge den nødvendige tid og uddannelse til at oplære folk.
Det væsentlige er, at mange administrative anvendere undervurderer den
indsats, der skal til for at definere, programmere, indkøre og dokumentere
administrative programsystemer. De fleste kan relativt hurtigt lære at lave
mindre, simple programmer i f.eks. BASIC, men det at designe og integrere
komplekse programmelsystemer er en krævende og vanskelig proces, som man
bør overlade til professionelle.
*nl3*
Valg af administrativt mikrodatamatsystem.*nl*
------------------------------------------*nl2*
Hvordan vælger man et administrativt mikrodatamatsystem, der passer til ens
nuværende og fremtidige behov? Lad os kort se hvordan man gør på det mere
etablerede minidatamatmarked.*nl*
En typisk anskaffelsespris for et administrativt system på en minidatamat
kan være:
*nl2*
*sj*
hardware: 500.000 kr.
specialudviklet software: 400.000 kr.

idet det specialudviklede software eventuelt kan erstattes af

standardpakke: 50.000 kr.
tilretning af standardpakken: 50.000 kr.

såfremt en anvendelig standardpakke kan findes.
Herudover kommer ens egen tid i forbindelse med:

1. Forundersøgelse, herunder opstilling
af funktionskrav til systemet.

2. Udarbejdelse af udbudsmateriale.
Udvælgelse af et begrænset antal leverandører,
som man tror kan løse opgaven.

3. Møder med leverandører med henblik på
diskussion af udbudsmateriale.

4. Vurdering af tilbud.

5. Valg af leverandør, kontraktforhandling.

6. Deltagelse i udformning af systemet
frem til installation og afleveringsprøve.
*rj*
*nl2*
Dette er en tidsmæssig og økonomisk belastende fremgangsmåde, men også
nødvendig for at sikre, at virksomheden får et funktionsdygtigt system.
Ofte anvendes eksterne konsulenter i hele processen, hvis virksomheden
ikke kan afse den nødvendige tid eller ikke besidder den nødvendige viden.
Dette bidrager yderligere til den øjeblikkelige økonomiske belastning,
men vil som regel vise sig hensigtsmæssig i det lange løb.
*np*
Ved anskaffelse af et administrativt mikrodatamatsystem til en samlet
pris af måaske 50.000 - 100.000 kr. er det klart, at en sådan fremgangsmåde
er helt urealistisk. Desuden er det slet ikke sikkert, at der findes
leverandører, der vil deltage i omfangsrige tilbudsgivninger,
da det selvfølgelig også belaster leverandørens tid og økonomi.
*np*
Hvordan vælger man så? Man kan selvfølgelig være så heldig, at der findes en
kollega enten i branchen eller med en lignende type virksomhed, der har
anskaffet et administrativt system. Samtale med ham eller afprøvning af hans
system vil da give en udemærket baggrund for at vælge et system magen til,
eller at bruge de indhøstede erfaringer til at vurdere og vælge et andet system.
Er man ikke så heldig må man følge en tungere udvælgelsesproces:
Kontakt en række leverandører og find ud af om de kan levere de ønskede
systemer. Udvælg et par stykker og foretag en nærmere vurdering og afprøvning
af deres systemer.
*nl2*
Nedenfor er angivet en række huskepunkter, som kan være nyttige at bruge
ved denne udvælgelse:
*nl2*
*sj*
o Vurder det givne system i forhold til virksomheden.

- Kan alle ønskede funktioner udføres?
F.eks. budgetsimulering, råbalance,
kreditoroversigt, likviditetsberegning.

- Er der specielle forhold i virksomheden,
der skal kunne håndteres?
F.eks. rabatordninger, prispolitik,
sælgerprovisioner, udenlandske valutaer.

- Nummereringssystemer: Kan virksomhedens
nuværende nummereringssystem overføres
til systemet? Kan der bruges kontrolcifre?

- Inddata: Hvordan inddateres skærmbilleder,
beskyttede felter eller linievis?
Hvilken kontrol findes på inddata?

- Uddata: Er der tilstrækkeligt med rapporter?
Findes de nødvendige data? Kan uddata bruges direkte?
Skal der bruges specielle formularer?
Er systemet dødt, medens der foretages udskrivning?
Kan der skrives med gennemslag på linieskriveren?
Er skriften god nok?

- Sikkerhed ved utilsigtet brug:
Hvor robust er systemet overfor fejl?
Hvordan startes op efter systemnedbrud
f.eks. efter strømsvigt? Sikkerhedskopifaciliteter.
*ps*

- Sikkerhed mod tilsigtet misbrug:
Kan funktioner og kartoteker beskyttes?
F.eks.: Kan oplysninger i et lønsystem sikres?

- Svartid: Hvorledes er svartiden ved opdatering
og omorganisering eller søgning i registre?
Hvordan vil de daglige arbejdsgange påvirkes
af svartiden?

o Vurder udvidelsesmuligheder.

- Prøv at fastlægge en tidshorisont
og vurder virksomhedens vækst m.h.t.
kunder, leverandører m.m. indenfor denne horisont.

- Er det muligt at udvide pladelagerkapaciteten?
Kan registrene udvides?

- Kan der sættes flere terminaler på systemet?
Hvad indebærer det at udvide antallet af
terminaler i form af ekstra lager,
ekstra programmer og ekstra hardware?

- Kan systemet bruges som terminal til servicebureau?

- Hvilke andre administrative pakker end den aktuelle
findes til det givne system?

o Vurder integration med andre administrative systemer.

- Hvordan er integrationen mellem de forskellige
administrative systemer (på samme anlæg)?
F.eks.: Hænger bogholderi og lagerstyring sammen?

- Integration med andre systemer på andre
edb-anlæg, manuelle eller mekaniske systemer.
F.eks.: Kan girokontoret læse de anvendte disketter?

o Vurder leverandører.

- Referencer. På lignende systemer og i det hele taget.

- Hardware service: Hvem vedligeholder hardware?
Skal man selv hente og bringe anlægget?
Kan man rekvirere en servicetekniker,
og i givet fald med hvor kort varsel?

- Stabilitet: Er det sikkert, at leverandøren
findes på markedet i hele systemets forventede levetid.
*ps*

- Software service: Hvem har udviklet programmerne?
Hvem foretager vedligeholdelse? Hvem retter fejl?

- Dokumentation: Hvilken dokumentation findes?
Er den skrevet på dansk?
Udleveres kildeteksterne til programmerne?

- Uddannelse: Tilbyder leverandøren uddannelse
i systemet?

o Vurder omkostninger.

- Primære omkostninger: Hvad koster et samlet
system? Hvad koster tilpasninger?
Koster installation, brugermanualer m.m. ekstra?
Hvad koster uddannelse?

- Sekundære omkostninger: I forbindelse med
anskaffelse af det nye system kan der påløbe
andre udgifter end udgifterne til selve systemet.
F.eks.: Disketter, specielt papir,
bord til datamat, udgifter til konvertering af data.

- Drift: Hvad koster en servicekontrakt på hardware?
Man må ikke undervurdere denne udgift.
ofte højere for overvejende mekaniske dele
af systemet (disk, diskette og printere).

- Hvad koster udvidelser?
Ekstra lager, ekstra pladelager og ekstra skærme?
*rj*
*nl2*
Hvis man gennemfører et omhyggeligt forarbejde med hensyn til at vurdere og
vælge, er der en rimelig chance for, at man får et administrativt system,
som virksomheden vil have glæde af. Man skal ikke være blind for,
at selv systemer, der afviger meget fra det ideelle kan give virksomheden
fordele, der langt overstiger anskaffelsesprisen. Et brugbart system kan
anskaffes for ned til 50.000 kr.; med en eller flere standardpakker
kan det udføre administrativ rationalisering på områder som lagerstyring,
fakturering, kreditorbogholderi, debitorbogholderi, finansbogholderi og
andre funktioner som adresselister og tekstbehandling.
*np*
Fordelene, der opnås ved denne automatisering, vil næsten altid overgå den
primære anskaffelsespris på systemet. Af denne grund er administrative
mikrodatamatsystemer et meget værdifuldt redskab.
*np*
Efter nogle år med et administrativt system kan begrænsninger og behov for
ændringer og udvidelser føles så store, at det kan være nødvendigt at skifte
system. Der er selvfølgelig den mulighed, at leverandøren af det originale
system har løsningen i form af hardware og software muligheder.
Men man kan også risikere, at selve anlægget er forældet, og leverandøren
markedsfører et nyt system, som ikke vil være kompatibelt med det nuværende.
Eller man kan risikere, at leverandøren overhovedet ikke eksisterer på
markedet mere. Brugeren vil så blive nødt til at anskaffe et nyt system,
og foretage de dermed forbundne omlægninger f.eks. af registre.
*np*
Men selv hvis det første system må kasseres efter et par år, kan det have givet
virksomheden en værdifuld indføring i den administrative edb-verden.
Selvom hardware investeringen og det meste af software investeringen må
afskrives over få år, vil dette være retfærdiggjort af fordele i form af
en strukturering af de administrative procedurer, standardisering af
operationer og oplæring af personale. Desuden vil brugeren have opnået
en værdifuld erfaring, som kan udnyttes ved anskaffelse af et fremtidigt
system.
*sj*

Referencer:

1. McGlynn, Daniel R. "Personel computing."
John Wiley and Sons. 1979 New York.

2. Leventhal, Lance A. "Introduction to microprocessors."
Prentice/Hall International. 1978 London.

3. Markesjo, Gunnar. "Mikrodatorns ABC".
Esselte Studium AB. 1978.

4. The Seybold Report on Word Processing.
February 1980. Vol.3. No.1.

*rj*

*ef*
scope user bog
finis
▶EOF◀

DataMuseum.dk

RC4000/8000/9000

⟦4ab4f457f⟧ TextFile

Derivation

TextFile