|
DataMuseum.dkPresents historical artifacts from the history of: RC4000/8000/9000 |
This is an automatic "excavation" of a thematic subset of
See our Wiki for more about RC4000/8000/9000 Excavated with: AutoArchaeologist - Free & Open Source Software. |
top - metrics - download
Length: 6912 (0x1b00) Types: TextFile Names: »chemtext«
└─⟦621cfb9a2⟧ Bits:30002817 RC8000 Dump tape fra HCØ. Detaljer om "HC8000" projekt. └─⟦0364f57e3⟧ └─⟦this⟧ »chemtext«
Reaktionsmekanismer for kemiske reaktioner ------------------------------------------ Undersøgelse af koncentrationsændringer i komplicerede kemiske systemer som funktion af tiden har mange praktiske anvendelser, men vanskeliggøres ved, at de tilhørende differentialligninger sædvaneligvis ikke kan løses eksplicit men i gunstigste fald kun approximativt. En nyttig metode er i så fald at integrere differentialligningerne numerisk på en datamaskine og derved anskueliggøre koncentrationsændringerne som tabeller eller kurver. Som eksempel kan nævnes reaktionen mellem hydrogen og brom H#2+Br#2 -> 2HBr der kan beskrives ved en mekanisme med 5 elementarreaktioner. Den teoretiske behandling ved anvendelse af pseudostationaritetsprincippet giver værdien for produktionshastigheden af HBr efter stationariteten er opnået. Kinetiske ligninger ------------------- En kemisk reaktion som f.eks. A+B->2C+B beskriver at stof A reagerer med stof B og danner stof C således at der for hver del af A og B som reagerer dannes to dele C samtidig med at B gendannes. For den pågældende reaktion kaldes A og B reaktanter og B og C produkter. Tallene foran stofbetegnelserne kaldes støkiometriske koefficienter. Hvis den kemiske reaktion er en elementarreaktion d.v.s. reaktionen foregår ved at et molekyle A og et molekyle B ved diffusion kommer tilstrækkelig tæt på hinanden og så har mulighed for at reagere og danne to molekyler C og et molekyle B, kan hastigheden af reaktionen skrives som k*a*b hvor a og b betegner koncentrationerne af A og B, og k er en konstant. Hvis man formelt skriver reaktionen mellem stofferne X#i som ...+ #i$R X#i +... -> ...+ #i$R X#i +... i= 1...n bliver hastigheden for rektionen under de samme betingelser som ovenfor k x#i I almindelighed forløber mange kemiske reaktioner samtidig. Reaktionen j kan da skrives som ... #i$R#j X#i +... -> ...+ #i$P#j +... j= 1...r med hastigheden v#j = k#j x#i Matricen R med elementerne #i$R#j kaldes reaktionsmatricen. Matricen P med elementerne #i$P#j kaldes produktmatricen og matricen N = P-R med elementerne #i#j kaldes den støkiometriske matrix. Koncentrationsændringerne er løsninger til differentialligningssystemet $d#d$x#t = #i#jv#j = #i#jk#j x#k som kaldes de kinetiske ligninger. \f Eksempel stof reaktion hastighedskonstant 1 A 1 A+B -> 2C k#1 2 B 2 B -> C k#2 3 C 1 0 0 0 -1 0 R = 1 1 P = 0 0 N = P-R = -1 -1 0 0 2 1 2 1 v#1 = k#1ab v#2 = k#2b $d#d$a#t = -k#1ab $d#d$b#t = -k#1ab -k#2b $d#d$c#t = 2k#1ab +k#2b \f Beregninger ----------- Programmet "chem" beregner reaktionsmatricen, produktmatri- cen og den støkiometriske matrix udfra et sæt kemiske lig- ninger, hvorefter det foretager en numerisk integration af de kinetiske ligninger. Koncentrationerne af de kemiske stoffer beregnes for ækvidistante tidspunkter, og resulta- terne udskrives som tabeller eller tegninger. Notation for kemiske reaktioner. Navne på kemiske stoffer sammensættes af bogstaver og tal og skal begynde med et bogstav. Eks. a b H2O Br2 Eddikesyre Reaktioner angives med simple reaktionspile -> Eks. a->b a+b->c H+H->H2 a->b->c->d Flere molekyler af samme art kan angives ved foranstillede tal Eks. H+H->H2 er ækvivalent med 2H->H2 Hastigheden for den enkelte reaktion bestemmes ved støkiome- trien og en hastighedskonstant. Eks. Hastigheden af reaktionen 2H->H2 med hastighedskonstan- ten k1 beregnes som k1*h$2 hvor h er koncentrationen af H. Integrationsparametre: timeinterval tidsintervallet mellem de punkter hvor koncentrationerne udskrives eller beregnes. maximaltime Sluttiden for beregningerne. (Starttiden er altid 0) relative accuracy Den tilstræbte relative beregnings- nøjagtighed i hvert integrationstrin. absolute accuracy Nedre grænse for for de koncentrationer der tages i betragtning ved udregningen af den relative beregningsnøjagtighed. Udskriftsparametre: listing of For hver komponent angives med tallet 1 species: om koncentrationen ønskes udskrevet. Parameter i forbindelse med tegning: maximal Tegnesystemet vil vælge skala på concentration koncentrationsaksen således at værdien for maximal concentration anbringes så langt som muligt ude på aksen. Efter afslutningen af beregningerne er det muligt at gentage integrationen med andre parameterværdier ved at svare ja el- ler nej til en række spørgsmål. end? ja programmet afsluttes continue? ja programmet fortsætter uden ændringer af tid og koncentrationer. I modsat fald er det muligt at gentage integrationen med nye startkoncentrationer, nye hastighedskonstanter og/eller nye integrationsparametre og evt. med ny tegning. Ved kaldet af programmet er det muligt at styre udskrifterne ved at give en række logiske variable værdierne sand eller falsk. Hvis de er sande fås følgende virkning: bplot. Programmet tegner koncentrationerne pæ tegnemaskinen med navnet <:tek4006c:> blistx. Programmet udskriver koncentrationerne som en tabel. Første kolonne angiver tiden. De følgende kolonner er de udvalgte koncentrationer i den oprinde- lige rækkefølge. blistf. Programmet udskriver koncentrationsæn- dringerne. testx. Vælger forskellige testudskrifter. testh. test1. test2. testfj. Navnet pæ tegnemaskinen kan ændres ved at bruge parameteren plotter.<name> Eksempler på kald af chem chem bplot.false blistx.true chem plotter.houstona \f Eksempel på programkørsel ▶EOF◀