⟦4bed69518⟧

TextFile

comwud=set 50
comwud=typeset 
*pl 297,30,245,18,10**pn 0,0*
*ld 12*
*pn 5,1*
*lw 160**ps 0*
Jørgen Oxenbøll
*nl1*
*cd2*
*rj*
*nl3*
*lm15*
Datakommunikation '82, hvor er vi?*nl1*
----------------------------------*nl2*
Dansk Databehandlingsforening afholdt i november*nl1*
en 2 dages konference over emnet datakommunikation*nl1*
med humanistiske undertoner.*nl1*
---------------------------------------------------*nl2*
*ld24*
På Hotel Ebeltoft Strand afviklede Dansk Databehandlingsforening
en konference over to dage om emnet datakommunikation. Set med danske
øjne må konferencen nok siges at være noget af et tilløbsstykke,
idet der deltog omkring 125 personer. Konferencen var da også lagt op
i det rigtige plan med indledningsforedrag, to parallelle sessioner,
og afslutningsforedrag med diskussion af informationssamfundet.
*nl2*
Datakommunikation er jo på mode i disse år, hvilket nok skyldes,
at det har fået en noget rummeligere betydning end i traditionnel
forstand, hvor datatransmission var noget med telefonlinier og
modem. I dag hænger datakommunikation tæt sammen med områder som
lokaldatanet og distribueret databehandling, hvilket man på
konferencen da også prøvede at tage højde for ved at se på tingene
i et bredere perspektiv.
*nl2*
P&T's forhenværende generaldirektør, Poul Hansen, nu kommiteret
i mediespørgsmål, gjorde status. Hans konklusion var da også,
at man i de seneste par år tydeligt har set en nedbrydning af den tidligere ret
så skarpe grænse mellem tele- og edb-sektorerne. Meget af det teleudstyr,
der kommer frem i disse år indeholder edb-komponenter
(mikroprocessorer), og på den anden side reklamerer et edb-anlæg
med respekt for sig selv med diverse former for netværks-tilslutninger.
Dette sammenholdt med, at markedet for datamater er i kraftig vækst,
udmønter sig i en væsentlig forøgelse i efterspørgslen af
datakommunikation.
*nl2*
Dette kan muligvis også ses af de politiske udviklingstendenser
på området. I Europa har man stadig fastholdt de offentlige
teleadministrationers monopol på teleområdet, hvor man jo i USA
har tilladt private firmaer, at komme ind på dette marked.
"USA-tendensen" er ved at smitte af i England, hvor regeringen
er ved "at sælge ud" af de offenlige virksomheder, og også i Japan er
man inde i en glidende overgang fra "Europa-modellen" og over til
en mere konkurrencepræget.
Om denne tendens vil brede sig til det øvrige Europa ud over England,
mener Poul Hansen, det er svært at sige noget sikkert om endnu, men 
pegede dog på, at markedsføringen herhjemme af de kommende teletexterminaler,
ud over P&T også vil blive varetaget af private firmaer.
*nl2*
De mere teknisk prægede indlæg på konferencen indeholdt ikke
mange nye informationer, dog va▶16◀r der et par enkelte punkter, der 
kan give anledning til debat. 
Asbjørn Smitt fra Christian Rovsing A/S gennemgik hvilke
lokalnettyper vi har i dag, og så lidt på fremtiden inden for
kontorautomation. Der er jo en udpræget tendens på det 
teknologiske område til at processorkraft og lager falder
i pris, så den næste generation af datamatsystemer kan komme
til at bestå af virkelig effektive "workstations", der er koblet
sammen i et eller andet net, der også har tilslutning til
de nye "main-frames", der f.eks. kan være superdatabase systemer.
Da et generationsskift typisk tager 10-15 år, bliver det ikke
foreløbig, vi kommer frem til disse tilstande. Da kontorautomation
er tæt knyttet til arbejdsstationer og netværk, mener
Asbjørn Smitt, at der nok vil gå mindst 10 år inden
"office automation" bliver lige så udbredt som
"time sharing" systemer.
*nl2*
Asbjørn Smitt berørte dog et område, som Knud Ditlefsen fra
JTAS uddybede nærmere, og som muligvis kan være en genvej
til det automatiske kontor, nemlig de digitale private
telefonomstillings systemer (PABC). Hvis en virksomhed er i
besiddelse af en sådan digital PABC, kan den enkelte ud over
sin telefon også tilslutte et datamodul, 
og vedkommende kan så bruge dette på
samme måde som telefonen, dvs man kan få sin terminal
til at kalde op til en anden teminal eller datamat, både
intent i virksomheden, men også over det offentlige net.
Hvilke muligheder dette indebærer er det for tidligt
at udtale sig om, idet det indebærer nogle begrænsninger
i forhold til et "rigtigt" lokalnet (f.eks. hastighed),
men at det i løbet af ganske
få år vil få indflydelse på det automatiske kontor, er der
ingen tvivl om.
*nl2*
Noget af det mere interessante på konferencen var de to
afslutningsforedrag om informationssamfundet, der blev
afsluttet med en plenardebat.
Ib Lund Jensen fra Lego System A/S indledte med teknikkerens
øjne og havde kaldt sit foredrag "Informationssamfundet - en
teknologisk udfordring". Titlen er noget dobbelttydig, thi er
det teknikkerne, der har fået en udfordring i at anvende den
ny teknologi, så informationssamfundet kan skabes, eller er
udfordringen rettet mod samfundet, så det ikke går under i et
"teknologiflip".
*nl2*
Hans indlæg bar da også præg af denne dobbelttydighed, for på den
ene side mente han, at vores samfund ikke kan overleve uden at vi på
længere sigt tager den ny teknologi i brug, og på den anden side
fastholdt han, at "teknikken" i sig selv er neutral, det er den måde
vi anvender den på, der kan give anledning til væsentlige bivirkninger
eller misbrug.
*nl2*
Ib Lund Jensen mente i øvrigt, at det i fremtiden bliver sværere
at vælge den rigtige teknologiske løsning til en bestemt opgave,
idet mulighederne bliver større end hvad vi er vant til. Det er ikke
nok som hidtil blot at "gå med på vognen", og så håbe på, at det
at anvende det nye, fører på rette spor.
*nl2*
Informationssamfundet set fra humanistens synspunkt blev
varetaget af lektor Jørgen Poulsen fra Aalborg Universitetscenter.
Udgangspunktet i hans indlæg var, om det overhovedet er muligt at
styre informationsteknologien, eller i bedste fald at begrænse nogle
af følgevirkningerne. Jørgen Poulsen er ikke så
sikker på, at teknikken er neutral, da det i praksis viser sig, at
politikkerne ikke er i stand til at styre indførelse af ny teknologi.
Det er altså teknikkerne selv og muligvis samfundsforskere, der er
i stand til at danne sig et overblik. Teknikkere, ingeniører og
edb-folk har altså selv en hel del af avsvaret for, at morgendagens
samfund skal blive et fornuftigt sted at leve i. De må være indstillet
på at skabe en øget kontakt til brugere og samfundsforskere, dvs de
i deres opgave med at skabe optimale løsninger må gå ud over deres
specialområde som eksperter.
*nl2*
En mulig vej til løsning af disse problemer, mener Jørgen Poulsen
kunne være sociale eksperimenter, hvor man i fuldskala forsøg
anvender ny teknologi på de steder, hvor de skal bruges.
Disse forsøg er selvfølgelig ressourcekrævende at få udført i
praksis, men de er nødvendige, hvis vi vil have noget at vide
om konsekvenserne af indførelse af ny teknologi.
*nl2*
Som en første positiv indikation kan man sige, at blot det at
tage denne debat op på en teknikerkonference er et skridt i den
rigtige retning. I den efterfølgende paneldebat syntes der da også,
at kunne spores en voksende positiv interesse blandt teknikere 
for at beskæftige sig med teknologiens sociale virkninger.
*ef*
scope day comwud
▶EOF◀
DataMuseum.dk

RC4000/8000/9000

⟦4bed69518⟧ TextFile

Derivation

TextFile
